Karakteristisk savel for dansk landbrugs primitive stade som for transportvsesenets ufuldkommenhed fra middelalderen til ind i 1800-tallet er den vaesentlige, i flere arhundrede gennemgribende, betydning, som tilkom produktionen af magre og halvfedede stude. Studedriften med dens krav til vide, mere eller mindre opdyrkede graesgange, enge og moser, hvor dyrene kunne graesse og foderet til en nodtoftig vinterstaldning slas, er en typisk ekstensiv brugsform²). Den matte falde naturligt iet land, hvor vejvaesenet var lidet udbygget. Okserne stillede nemlig fa krav til samfaerdselsmidlerne. De transporterede fortrinsvis sig selv.

Vi ved ikke, nar en udforsel af stude i storre omfang tog sin begyndelse, men vi ved, at i 1200-tallet var en udforsel til Tyskland og i 1300tallet til Holland et faktum³). I 1475 udstedes den forste forordning, som omtaler studehandelen. Udforselen blev herefter biindet til forskellige byer i kongeriget⁴). I 1500-tallets begyndelse gik regeringen et betydeligt skridt videre ad reguleringens vej. Den betragtede det herefter ogsa som sin opgave at gribe ordnende ind med hensyn til udforselens kvalitet, idet der fra 1520'erne gentagne gange udstedtes forbud mod eksport af grsesoksne for derved at begraense udforselen til kun at omfatte staldoksne. Fra omkr. 1550 til 1660 bestod et stedsevarende, kun undtagelsesvis laempet, forbud mod udforsel af grsesstude, d. v. s. de magre, ikkestaldede stude, som hidtil havde vaeret eksporteret om efteraret. For at forbudet ikke skulle omgas ved nedslagtning, suppleredes det med et ligeledes til stadighed gaeldende forbud mod udforsel af saltet k0d⁵). I den her behandlede periode omfattede udforselen derfor naesten uden undtagelse kun staldstude, d. v. s. okser — vistnok fra fjerde ar og opefte r⁸) — som efter en ca. fire maneders staldning fra omkring Mortensdag til begyndelsen af marts var tjenlige til eksport⁷).

De staldfodrede stude ma altsa opfattes som et mere foraedlet produktend

---

1) For en i 1942 af den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse ydet understottelse til undersogelse af oksenhandelen takker jeg herved aerbodigst stiftelsen.

2) Iflg. O. Bjurling lod de skanske godsejere efter 1660 odegardene ligge übenyttet hen for at anvende dem til studedrift. (Om oxstallningen och exporten av stalloxar fran Skane i Scandia 1940 p. 258).

3) A. Jiirgens: Zur schleswig-holsteinischen Handelsges. des 16. und 17. Jahrhunderts, 1914 p. 150 f.

4) Arsberetninger fra det kgl. Gehejmearkiv 5p.71f.

5) Nina Bang: Dansk Studehandel i 2den Halvdel af det 16. Arh. iH.T.7. rk. 1 p.333ff. For 1600-tallet se V. A. Secher: Corpus Constitutionum Daniae 111 nr. 531, IV nr. 172, V nr. 435.

6) Fremgar af Nykobing Lens regnskab for 1641/42 (R. A.).

7) K. Erslev: Aktstykker og Oplysninger til Rigsradets og Staendermodernes Historic II p. 574.

duktendgraesstudene. I modsaetning til disse kan staldstudene nemlig betragtes sora halvfedede, men ikke som helfedede, idet de i dette tidsrum kun undtagelsesvis fik korn at asde; h0 og halm var det gaengse staldfode r⁸). Pa den anden side ma studestaldningen af flere grunde betragtessom et mindre udviklet produktionstrin end mejeridrift med kohold, bl. a. fordi koerne kraevede en laengere vinterstaldning end studene⁹). Deter iovrigt betegnende for de danske halvfedede studes foderstand, at markedet i Wedel ved Elben, hvor storsteparten af okserne solgtes, blev kaldt »Magermarkt«¹⁰).

Ikke blot udforselen, men ogsa den indenlandske handel og staldningen blev i denne periode underkastet en maengde forordninger og regulativer; ingen anden naeringsgren kan fremvise en sadan raekke af minutiost affattede og gennern lange tider bestaende produktionsordninger. Her var tale om »planokonomiske« foranstaltninger, som savel ud fra et administrativt som ud fra et politisk og socialt synspunkt er af storste interesse. De afslorer — naesten brutalt — et klassedelt samfund, hvor overklassen, d. v. s. adelen i forening med kongen, forsogte og i vidt omfang gennemforte en raekke indgribende og detaillerede bestemmelser i egen okonomisk interesse. Formalet med disse reguleringer var fremfor alt at komme bondernes staldning til livs, idet disse »med deres umadelige stalden (ville) gore stor skade og afbraek«^u). Kampen mod bonderne indledtes med recessen 1547, hvor den traditionelle bestemmelse om, at enhver kun matte stalde okser pa sit eget indavlede foder for adelens vedkommende udvidedes til, at deres fsestere var pligtige til at holde fodernod, d. v. s. yngre okser. Bestemmelsen blev i praksis udvidet til, at kronens og adelens faestere skulle stalde stude for herskabe t¹²). Kampen mod bondernes staldning kulminerede i forbudet af 8. juni 1639 mod udforsel af bonders staldstude¹³), og i periodens slutning stammede sa godt som alle eksporterede stude fra adelens og kronens godser¹⁴).

Indenfor godsokonomien var staldningen af vital interesse. Det mangierikke pa udtalelser fra adelig side, som understreger dette. I den skanskeadels supplik af 1629 udtales, at »den kobmandsskab med oksen at stalde har hidtil vaeret med de bedste middel, hvorved adelen her udi riget penge til deres rostjeneste og anden udgifter kunne tilvejebringe«¹⁵);

---

s) C. Christensen: Agrarhist. Studier 1886 I p. 50. Som eksempel pa kornfodring se Kancelliets Brevboger (forkortes K. B.) 20/₈ 1598 (p. 315).

9) Indberetning fra Ringsted kloster 1645. Indlseg til kgl. missive af 14/i2 1644, 28/i og VlOV₁₀ 1645 (R.A.).

10) F. Voigt: Ueber den ehemaligen Ochsenmarkt zu Wedel und die dort von niederrheinischen Handlern gekauften Ochsenheerden i Mitteilungen des Vereins fur hamburgische Geschichte 9. 1886 p. 110.

11) Erslev: opus cit. II p. 556 f.

12) N. Bang: opus cit. p. 330.

13) Secher: opus cit. V nr. 31 (p. 38 ff.).

14) Om den borgerlige staldnings ringe omfang se Albert Olsen: Steffen Rodes Regnskabsbog over Studehandel 1637—1650 i H. T. 9 rk. 1 p. 264.

15) Erslev: opus cit. II p. 184.

i 1641 udtales, at adelens bedste indtsegt bestar i oksenhandelen18), og
i 1647 hedder det pa det sjaelland-lollandske adelsmode, at adelens bedsteindkomst
bestar udi oksenhandel og korn17).

Af Sophie Brahes regnskabsbog¹⁸) fremgar det, at pa Rosenholm var indtaegten af studesalg i flere ar storre end indtsegten af kornsalget. Det var tilfaeldet i 1632, 1638 og 1639. Nu var Rosenholm ganske vist en af de storre studegarde i Jylland, men pa den anden side horte den ikke til de storste. I 1632 solgtes fra garden 93 oksne, i 1638 var tallet 183 og aret efter 188 samt 8 skudoksne, d. v. s. af studeopkoberen kasserede oksne. Men der fandtes garde, som kunne stalde betydeligt mere. I 1643 blev fra Katholm drevet 222, fra Ryumgard 269, fra Overgard 304 og fra Vorgard 350¹⁹). Ingen kunne dog blot nogenlunde male sig med kongen med hensyn til studestaldningens storrelse. Alene pa Sjaelland og i Skane kunne Christian IV i 1620'ernes begyndelse, da den kongelige staldning stod pa et hojdepunkt, holde over 3800 oksne²⁰). Adel og konge havde derfor i studefedningens monopolisering et naturligt interessefaellesskab.

Okseeksporten var overladt borgerlige — i denne periode indenlandske savelsom udenlandske — samt adelen. Men adelens andel i udforselen var ringe — denne risikable nseringsgren overlod man heist borgerlige kobmaend²¹).

Lad os endelig tilfoje, at okseeksporten ikke var uvaesentlig for skibsfarte n²²), og at okse- og hestetolden var landets vigtigste toldindtaegt nsest efter oresundstolden, og man vil kunne danne sig et begreb om, hvilken omfattende betydning studehandelen havde i datidens samfund²³).

Vil man forsoge at fa et fastere greb om studehandelens mangegrenede indflydelse pa dansk naeringsliv, ma man naturligvis forst og fremmest koncentrere opmaerksomheden om udforselen. Den rolle, oksehandelen spillede for landbruget, for de enkelte stsender, for sofarten og for finanserne, var fremfor alt betinget af eksportens storrelse. Denne er studehandelens

---

16) ibidem II p. 575.

17) ibidem 111 p. 410.

18) Det kgl. Biblioteks handskriftssamling. Add. 197, 4°

19) Kolding toldregnskab 1642/43 (R. A.). Om Gessingholms studehandel i denne periode se H. Fussing: Gessingholm 1609^—1663 i H. T. 10. rk. 3 p. 85 ff. For Jaegerspris se K. Fabricius: Et Storgods Historie i Fra Frederiksborg Amt 1929 p. Bf. For Vemmetoftes studehandel se Brasch: Vemmetoftes Historie 1859^—63 p. 112 ff.

20) Iflg. K. B. 1622^—24 kunne kongen stalde folgende: pa Ibstrup 250, Kobenhavns nye Ladegard 250, pa Amager 80, Frederiksborg 200, Abrahamstrup 260, Esrom 160, Horsholm 150, Jungshoved 150, Lekkende 200, Beldringe 200, Antvorskov 200, Saebygard 100, Vordingborg 550, Roskilde 40, Kronborg 280, pa Lindholm, Borringe og Haggelose 750.

21) Det horer til sjaeldenhederne i toldregnskaberne at finde adelige eksportorer, jvf. iovrigt Fussing, opus cit. p. 85 f.

22) Om ansogning fra Malmos skipperlav i 1651 se Danske Magasin 5. rk. 111 p. 276.

23) 1653, da kronens told i Danmark belob sig til mellem 100.000 og 125.000 rd. (iflg. J. A. Fridericia: Adelsvseldens sidste Dage 1894, p. 192), var kronens told i Kolding alene 22.606 rd. (se bilag 3). Jvf. iovrigt: J. L. Wollf: Encomion Regni Daniae 1654 p. 27.

Samtiden tildelte denne udforsel en afgorende indflydelse pa handelsbalancen. I en forordning af 1578 udtales, at »deter fast den storste handel som bruges, hvormed der kan blive penge udi riget«, og det tilfojes, at oksendriverne har lidt stor skade pa deres oksne, hvorfor der hersker stor pengemangel i riget²⁴). Og ien forordning af 1623 hedder det, at denne handel er »en af de bedste naeringer, som indbyggerne her udi riget haver«²⁵). Var man saledes enig i at tildele studeeksporten en dominerende stilling som eksportnaering, var samtiden pa den anden side ganske tvivlradig, nar det drejede sig om en talmaessig vurdering. Fra 1590erne til 1656 har vi varierende skon, som spsender fra ca. 50.000 til nogle hundrede tusinder. Det sidste tal stammer fra Arent Berntsens bekendte skrift: Danmarckis oc Norgis fructbar Herlighed, som udkom i 1656²⁶). Deter en kendt sag, at sadanne skon som oftest er aldeles upalidelige, og det centrale problem i oksenhandelens historie er for dette arhundrede faktisk sa godt som ukendt. Hovedformalet med naervserende afhandling er derfor sa vidt muligt at fremdrage fastere holdepunkter til bedommelse af studeeksportens storrelse og svingninger i tiden mellem 1560 og 1660. For resultaterne af undersogelsen fremlaegges, vil det iinidlertid vsere formalstjenligt at give en kortfattet oversigt over det anvendte

Bortset fra et enkelt ar, hvor landets totaludforsel kendes, har vi kun ganske fa og meget spredte oplysninger om fortoldningen ved de forskellige udforselssteder²⁷). Toldregnskaberne er nemlig pa fa undtagelser naer odelagt. Ejendommeligt er det iovrigt, at vort kendskab til Jyllands udforsel er bedst for 1500-tallets forste to artier, idet toldregnskaberne her ved et tilfaelde for flere ar er nogenlunde velbevarede. Og endelig indtager ostdanmark, d. v. s. Skane, Halland og Blekinge, en sserstilling, idet toldbogerne fra begyndelsen af 1600-tallet og indtil 1650'ernes slutning, omend med store lakuner, findes pa det danske Rigsarkiv. Da de skanske byer navnlig efter 1623 spillede en ikke übetydelig rolle som oksenudskibningshavne, er disses regnskaber gennemgaet og resultaterne meddelt i bilag 1. Der er imidlertid grund til her at gore opmaerksom pa, at cifrene for Helsingborg til tider er behaeftet med en vis usikkerhed, idet det for enkelte ar har vist sig umuligt at afgore, om de stude, der blev eksporteret toldfrit, er blevet udskibet eller drevet via Helsingor. Yderligere er disse toldregnskaber ikke sjaeldent fort med dadelvaerdig sjuskethed.

---

24) Secher: opus cit. II nr. 125.

25) ibidem IV nr. 60.

26) Arent Berntsen I p. 10. Se desuden p. 125. Jvf. T. O. Achelis: Aus der geschichte des jiitischen Ochsenhandels i Zeitschrift der Gesellschaft fiir schleswig-holsteinische Geschichte 60, 1931^—32 p. 90.

27) Se dog K. V. Gregersen: Studedriften forbi Toldsted i 1600-tallet i Jyske Samlinger 5 rk. VIII 1947—49.

De skanske eksportcifre, saledes som de er meddelt i bilag I, er naturligvis af en ganske stor lokal interesse, men nogen generel slutning om den danske studeudforsels storrelse lader sig imidlertid ikke drage pa dette grundlag. Om studeeksportens storrelse over de store toldsteder kan man imidlertid fa en rsekke oplysninger i rentemesterregnskaberne, datidens ganske vist meget ufuldkomne statsregnskaber. Det aeldste rentemesterregnskab stammer fra 1546. Deter karakteristisk for den betydning, samtidens finansvsesen tillagde stude- og hestetolden — den sakaldte store told — at toldstederne i Kolding, Ribe og Assens i 1554 har faet tildelt en saerplads i regnskabet. Overskriften over dette afsnit lyder: daler- og penningetold opbarne af K. M.s toldere udi Assens, Kolding og Ribe, som er opbaret til oxen- og hestetold anno MDLIIII.

Den sserstilling, som Kolding, Assens og Ribe indtager i rentemesterregnskabet for 1554, bevaredes ikke mange ar. Men fra 1560'ernes slutning far vi oplysninger, som i denne forbindelse er langt vaerdifuldere, idet der temmelig regelmasssigt for de storre toldsteder findes optegnelser over heste- og studeeksportens storrelse.

For at belyse denne kildes vaerdi for en studeeksportstatistik er det nodvendigt at understrege, at oksenudforslen siden 1475 var begraenset til ganske bestemte toldsteder. Ved midten af 1500-tallet var de eneste tilladte udforselsstaeder Kolding, Ribe og Assens. I 1556 fojes hertil Middelfar t²⁸), i 1574 Rodby, som vedbliver med at vsere eksporthavn, selvom tolden efter en forordning i 1575 skulle betales i Vordingborg²⁹). I 1589 understreges det, at udforselen kun ma finde sted over Kolding, Assens, Ribe og Rodby³⁰). Dog oprettedes samme ar et toldsted ved Ringkobing³¹), og fra 1591 udskibedes stude fra Varde, men tolden skulle indtil 1653 erlaegges i Ribe, da Varde forst fra da af blev et selvstaendigt toldsted³²). Bortset fra Skane, som fik en raekke dispensationer til udskibning, saledes at en ikke ringe sovaerts eksport udfoldede sig herfra i arene efter 1600, vedblev indtil 1623 de ovennaevnte toldsteder at vaere de eneste tilladte kanaler, gennem hvilke kvaeget matte »drives eller skibes«. Ogsa efter 1623 vedblev de at vaere hovedtoldsteder, idet de angav den naturlige rute for studedrifterne pa deres vej mod marsken og markedet i Wedel eller til Holland.

For alle disse hovedtoldsteder far vi i rentemesterregnskaberne efter
1560'ernes slutning besked om antallet af udforte stude og heste. Oplysningerneer
ganske vist ikke uden lakuner og mangier. For Vordingborg

---

28) K. B. »/„ 1556 (p. 26).

29) Secher: opus cit. I nr. 795.

30) ibidem. II nr. 513.

31) Ringkobing fik i 1550erne midlertidig tilladelse til okseeksport, se K. B. H/_s 1553, 13/i 54. Forst fra 1589 optraeder Ringkobing som fast toldsted i rentemesterregnskaberne.

32) Fremgar af antegnelser i Varde toldregnskab 1651^—52 (R. A). Jvf. Fra Ribe Amt 4, p. 536—42.

anfores saledes den samlede sum af fortoldede heste og oksne. Kun et mindretal af disse dyr blev imidlertid udskibet fra staden; storsteparten af savel hestene soni studene vandrede videre over Falster og Lolland til Rodby. De, der ikke som oprindelig pabudt havde betalt den store told i Vordingborg, erlagde den her, og alle matte yderligere i Rodby betale en smatold. Denne blev indtil 1647 opkraevet af byfogden, som aflagde regnskabtil lensmanden. I Alholm lensregnskab findes Herfor fra 1612 og til 1647 en oversigt over de fra Rodby udforte stude og heste. De sidste var iovrigt i stort overtal, idet Rodby var en af landets vigtigste eksportstederfor heste³³).

Andre lakuner i rentemesterregnskaberne — navnlig for arene mellem 1575 og 1582 — er det naeppe muligt at udfylde. Teoretisk skulle man pa grundlag af de opgivne toldbelob vaere i stand til med nogenlunde sikkerhed at anfore den samlede heste- og okseudforsel. Dette er imidlertid ikke gorligt, idet tolderne som oftest indleverede pengene i rentekammeret »pa regnskab«, d. v. s. indleverede dem successivt, efter at diverse omkostninger var fradragne. Tilmed er de forskellige regnskabsperioder i regnskaberne ikke klart afgraenset.

Fra 1599 findes til belysning af udforselens storrelse en anden kilde, som dels giver mere specificerede oplysninger fra de enkelte toldsteder og dels ma anses for at vaere af mere primaer karakter end rentemesterregnskaberne. Det drejer sig om kronens kvittanceboger, som findes bevaret pa Rigsarkivet fra 1599 til 1650'ernes slutning i naesten übrudte rsekker.

Kvittancebogerne blev fort paa rentekammeret og indeholder bl. a. afskrifter af de kvittancer, som tolderne fik efter at at have indleveret deres toldboger og deres indkomster. Indtil 1630'ernes midte finder vi her som i rentemesterregnskaberne en oversigt over antallet af udforte stude og heste ved hovedtoldstederne, Middelfart dog som oftest undtaget. Rentemesterregnskabernes og kvittancebogernes oplysninger samt de meddelelser, som kan uddrages af bevarede toldregnskaber, findes gengivet i bilag 11.

Fra 1630'ernes midte gives hverken i rentemesterregnskaberne eller kvittancebogerne tal for studeeksporten. Vi kan dog danne os et skon over dennes storrelse ad mere indirekte vej. I kvittancebogerne findes nemlig for de fleste ar sammenhaengende oplysninger om toldens belob »efter overleverede, gennemdragne, forseglede og underskrevne bogers

---

33) I Vordingborg lensregnskab findes en oversigt over det antal stude og heste, som til byens tolder havde betalt den store told. Teoretisk skulle det va?re muligt at finde antallet af de fra Vordingborg udskibede stude ved at traekke antallet af de fra Rodby exporterede, men i Vordingborg fortoldede stude fra de iflg. Vordingborg lensregnskab fortoldede. Hvor regnskaberne er fort tilstrsekkelig omhyggeligt til at denne fremgangsmade kan benyttes, vil man finde, at udskibningen fra Vordingborg var forholdsvis ringe.

formelding«. St. Annae tolden og badsmandstolden, der var deputeret saerlige formal³⁴), holdtes i almindelighed udsondret fra den ovrige told. Denne blev altid opgjort i rigsdaler og findes efter 1633 gengivet i bilag111.

Toldbelobene for de store stude- og hesteeksportcentre bestod nsesten udelukkende af stortold³⁵), og med kendskab til dennes belob pr. okse og hest kan man danne sig et nogenlunde rigtigt billede af studeudforselens storrelse. Fra 22. november 1632 blev studetolden forhojet fra 1 til IVa rd., medens hestetolden indtil 25. juni 1640 forblev 1 rd.; fra nu af forhojedes den til 1% rd. Satserne for savel stude- som hestetolden forblev herefter uaendret indtil 18. maj 1646, hvor oksentolden forhojedes til \y% og hestetolden til 21/£2¹/£ rd. Disse satser gjaldt herefter perioden ud³⁸).

Deter imidlertid muligt at ga et skridt videre. Som det fremgar af bilag 11, har vi for nogle ar efter 1630'erne fra toldregnskaberne konkrete oplysninger om okseeksportens storrelse fra flere af hovedudforselsstederne. Ved at dividere disse tal for udforte oksne op i det samlede toldbelob for vedkommende by far vi de divisorer, som skal anvendes for at finde frem til studeudforselen indenfor perioder, hvor tolden var uaendret. Indenfor hver periode har jeg til udregning af eksporttallene anvendt storste og mindste divisor. Udsvingene mellem de beregnede udforselscifre indenfor de enkelte ar er af naturlige grunde mindst for Middelfart og Assens, idet hesteeksporten herfra var af underordnet betydnin g³⁷). For Kolding og Ribe, hvorfra hesteeksporten derimod var omfangsrig og — hvad der i denne forbindelse navnlig er af betydning — temmelig varierende fra ar til ar, er udsvingene storre. De beregnede tal fremgar af bilag IV³⁸).

For Middelfart findes i kvittancebogerne kun undtagelsesvis eksporttalmellem

---

34) Se Secher: opus cit. IV nr. 208, 382.

35) 1617 belob iflg. kvittancebogerne accisen og korntolden i Assens sig til 129 rd. 1633 var accisen i Ribe 454 rd., 1626 malttold og accise i Kolding 224 rd., 1636 111 rd., 1657 udgjorde accisens og anden smatold ca. 275 rd.

36) Secher: opus cit. IV 441, V 60, 257.

37) Iflg. toldregnskaberne var hesteeksporten fra Assens i 1636 73, i 1637 117. Iflg. kvittancebogerne var den fra Middelfart i 1626 28 heste. Om hesteeksportens ringe betydning vidner ogsa, at hestetold sjaeldent omtales i toldernes regnskaber. Fra Ribe var hesteeksporten i 1631 og 1632 henholdsvis 406 og 344, fra Kolding 1570 og 1554.

38) Som ledetrad for en eventuel efterprovning skal jeg her mere mdgaende redegore for min fremgangsmade for Ribe toldsted. Fra 1633^—41, hvor den store told var uaendret, finder vi, at divisor svinger mellem 1.56 og 1,75. Pa lignende made finder vi for perioden 1641^—46 en divisor mellem 1,7 og 1,73. Da denne sidste divisor imidlertid fremgar af arene 1645_—46, hvor der fandtes et delvis hesteeksportforbud (se Secher V nr. 492) gaeldende fra 19. aug. 45 til 18. maj 46, anvendes divisorerne 1,7 og 1,9. For perioden 1647^—55 er de beregnede divisorer henholdsvis 1,87 og 1,89, som reduceres og forhojes til 1,8 og 2,0. For Holding anvendes indtil 1640 divisorerne 1,4 og 1,64, indtil 1646 1,7 og 1,9. For Assens indtil 1646 1,28 og 1,45, idet hestetoldens forhojelse 1640 for dette toldsted var af underordnet betydning. Fra 1647 anvendes divisorerne 1,6 og 1,8. For Middelfart mellem 1633 og 1646 divisorerne 1,25 og 1,4.

talmellemar 1600 og 1625. Toldbelobene samt den beregnede studeeksportvil
fremga af fodnoten39).

Inden vi forelaegger materialet i mere overskuelig form, ma det imidlertid anses for nodvendigt at belyse enkelte forhold lidt naermere og forsoge at klarlaegge nogle problemer. Deter saledes af hensyn til dateringen nodvendigt at fastholde, at eksporten af staldstude over de store toldsteder altid foregik i marts maned; ogsa udskibningen fandt som regel fortrinsvis sted i denne maned samt i april. Enkelte efternolere blev til tider udskibet i maj. Da nu toldernes regnskabsar indtil 1651 i almindelighed strakte sig fra 1. maj (Philippi Jacobi dag) til 30. april, vil det sige, at toldernes opgivelser over studeeksporten f. eks. i aret 1599/1600 angiver udforselstallene for aret 1600. Fra 1652 falder toldernes regnskabsar sammen med kalenderaret.

Yderligere ma det fremhaeves, at det var en hyppigt forekommende praksis, at kobmaend eller andre, som havde fordringer pa kronen, fik passersedler, sa de toldfrit kunne udfore deres kvaeg. Toldbelobet blev herefter afskrevet deres fordringer. Denne toldfri eksport kunne belobe sig til anselige poster, og deter derfor af storste vigtighed at understrege, at tolderne ved alle storre toldsteder gjorde rede for denne toldfri udforsel. Tolden for de toldfri stude blev nemlig i toldbogerne fort som indtaegt og belobet atter fradraget pa udgiftssiden⁴⁰).

Fremfor alt ma det imidlertid accentueres, at de tal, som i bilagene er fremlagt for de enkelte toldsteder, er at betragte som mindstetal. Da tolden i 1542 blev forhojet fra 2 til 20 sk. — i 1567 blev den yderligereforhojet med een dl., men i 1573 nedsat til een rd. — tog smuglerietsin

---

39) For Middelfart var toldbelobene fra 1600 til 1625 og det beregnede oksental flg. toldbelob i rd. beregnede studeeksport 1600—02 11.065 9.620—10.640 1603—04 8.851 7.697—8.510 1605—07 12.063 10.477—11.600 1610 5.874 5.097—5.648 1611 4.840 4.197— 4.654 1612 6.751 5.861—6.491 1614 4.228 3.667—4.065 1614—15 9.238 8.023—8.910 1616 3.912 3.393—3.762 1617 5.789 5.023—5.566 1618 4.462 3.870—4.290 1619 3.807 3.300—3.661 1620 2.842 2.462—2.733 1621 6.051 5.252— 5.818 1622 2.038 1.762—1.960 1625 2.070 1.790—1.992 Heste- og oksentolden var i disse ar usendret I rd. pr. stk. Divisorerne 1,04 og 1,15 er fundet pa grundlag af opgivelserne for Assens og ligger snarest lidt i overkanten.

40) Se f. eks. kvittancebog 1623/24, hvor tolderen i Assens afkortes 1.275 rd. for oksne, da fyrsten af Oldenborg havde pas fra kongen. Samme ar afkortes for Johan de Willum tolden for 2.214 stude.

rietsinbegyndelse, og det florerede lige siden. Allerede i 1545 findesdet forste kongebrev mod smugleriet, og herefter omtales det i et vaeld af forordninger⁴¹). Snart klages der over Ribeborgerne, som misbrugtederes gennem hele tidsrummet bestaende privilegium pa at saette oksne pa foder syd for Ribe til at uddrive stude toldfrit⁴²), snart er det andre, som understar sig i at udfore »pa usaedvanlige steder over aer og andetsteds mellem vor kobstad Kolding og Gredstedbro«⁴³). Indbyggernepa Lolland-Falster, som havde privilegium pa at udfore deres hjemmefodte kvseg og heste mod smatolds erlaeggelse, anklages for at opkobe heste og oksne i Skane og pa Sjaelland for at udfore dem som hjemmeavlede dyr⁴⁴).

Vi har ingensomhelst muligheder for at vurdere smugleriets storrels e⁴⁵). Vi star her overfor imponderabilia, der hverken kan males eller vejes. Men kontrollen med toldens erlseggelse var ganske indgribende omend den langt fra var fuldt effektiv. Forst og fremmest udovedes kontrollen ved oprettelsen af en raekke toldstationer i hertugdommerne, hvor driverne matte betale smatold⁴⁶). At smugleriet sandsynligvis ikke har virket forstyrrende ind pa eksportkurvernes bevaegelser, synes at fremga af det folgende.

Jylland var studestaldningens centrum. Medens oernes og indtil 1623 den overvejende del af det skanske kvaeg fortes over Rodby, Middelfart og Assens, blev de jydske stude naesten udelukkende drevet over Kolding og Ribe, eller rettere over Gredstedbro og Foldingbro. Men toldstedet var i Ribe. Fra Ribe og fra Hojer eller andetsteds i hertugdommerne blev en del af studene udskibet til Holland⁴⁷), andre blev i lighed med studene pa den ostlige drivervej fort til lands til markederne i Wedel og andetsteds. Andre toldsteder i Jylland var i dette tidsrum Ringkobing og Varde, hvorfra studene blev udskibet direkte til Holland. Udforselen over Ringkobing var forholdsvis übetydelig, og Varde toldsted var som naevnt i storstedelen af perioden underlagt Ribe. Som eksporthavn synes Varde forst at have faet storre betydning efter 1660.

Med hensyn til okseeksporten fra Jylland er det af overordentlig
interesse, at vi for en raekke ar mellem 1500 og 1520 kan give oplysninger

---

41) Adler: Efterretninger ang. Byen Ribe 1842 p. 82.

42 ) Secher: opus cit. I nr. 3.

43) ibidem nr. 587.

44) ibidem nr. 795. Ora smugleri se desuden Secher IV nr. 41, K, B. 5/₄ 1623 med flere steder.

45) I 1787 angaves smugleriet af en anonym brevskriver til 1000^—2000, »ja mere«. Se P. Eliasen: Kongeaen 1926 p. 94.

46) Om udskibning fra Ribe se Kinch: Ribe Bys Historie II 824 ff. Fra Hojer se L. Andresen: Geschichte des Viehandels im Amte Tondern. Saertryk 1927 p. 10.

47) Se biskop Peder Hegelunds dagbogsoptegnelse 17/₃ 1591 (Kgl. Bibliotek).

om udforselen over Ribe og Holding. Graesstudeeksport var dengang til— ladt, og grsesstudene blev om efteraret udfort over begge toldsteder. Staldstudene blev om foraret udelukkende eksporteret over Ribe. For folgende ar kan den samlede udforsel af graes- og staldstude angives₄₈):

Mellem 1511 og 1519 fandt der saledes et pafaldende opsving sted i savel eksport som staldning. Ogsa Kolding havde sidstnaevnte ar faet et forarsmarked, og fra de to byers forarsmarkeder blev der udfort omtrent 11.000 staldstude. Vi kan vel kun gisne om grunden til den kraftige eksportforogelse. I 1507 optradte de forste hollandske opkobere pa markedet i Ribe⁴⁹). Interessen for danske stude pa det hollandske marked syncs altsa at have vaeret stigende, og dette er formentlig en staerkt medvirkende arsag til eksportens pafaldende udvikling. I alle tilfaelde var fra midten af 1500-tallet og to arhundreder frem i tiden den danske studeeksports konjunkturer betinget af afsaetningsforholdene pa det hollandske

Mellem 1520 og 1560' ernes slutning har vi kun ganske fa. holdepunkter til en bedommelse af den jydske studeeksports storrelse. I 1536 og 1539^— 1540 blev i Ribe fortoldet henholdsvis 5.257, 8.199 og 6.021 oksne⁵⁰). 1560 blev iflg. rentemesterregnskaberne 8.859 stude uddrevet eller udskibet fra Ribe. Disse sidste tal omfatter foruden jydsk kvaeg ogsa stude fra oerne, ostdanmark og Slesvig⁵²). Fra 1567 far vi atter fast grund under fodderne, idet vi har eksporttavlerne i bilag II og IV at stotte os til. For at lette oversigten samt understrege langtidssvingningerne har jeg i fig. 153)I⁵³) tegnet kurver over udforselen fra Ribe, Kolding og Ringkobing i 5-arige gennemsnit.

---

48) Toldregnskaberne er bearbejdet af Achelis, opus cit. p. 187 ff. og Allen: De nordiske Rigers Historie IV 1 p. 32 f.

49) Achelis: opus cit. p. 195 f. 6m nederlsendernes kob af oksne i Flensborg i 1520erae se Diplomatarium Flensborgense 1873 II p. 949 ff.

50) Kinch: opus cit. p. 828.

51) Jurgens: opus cit. p. 260 f.

52) Den slesvigske udforsel var sandsynligvis meget betydelig. Fra Hojer blev i 1638 udskibet 3.409 stude, heraf var de 2.179 fra Danmark, 1.230 fra Tonder amt. (L. Andresen, opus cit. p. 12).

53) Noter til fig. 1: Hvis mere end to ar i det 5-arige gennemsnit er beregnet pa grundlag af toldbelobene, er linien stiplet. Kolding 1594: 3-arigt gennemsnit. Ringkobing 1619 og 1629 3-arigt gennemsnit. Ringkobing 1639 4-arigt gennemsnit.

Sammenligner man kurverne med den ovenfor givne tabel over Koldings og Ribes eksport i 1500-tallets forste tiar, er det pafaldende, at Ribe ikke laengere er det vigtigste toldsted. Det synes, som om man fra 1560'erne liar foretrukket drivningen fremfor udskibningen fra Ribe. Men ved periodens slutning, fra 1640'erne at regne, svinder Koldings dominerende stilling. I enkelte ar har Ribe tilmed overflojet sin rival (se bilag 111 og IV).

Den samlede udforsel fra Ribe og Kolding var i gennemsnit for 1570 —74 mellem 16.000 og 17.000 arligt, d. v. s. af omtrentlig sarame storrelse som i 1519. De fa holdepunkter, vi har for de naermeste ar herefter, er tilstraekkelige til, at vi kan konstatere et rivende fald. I 1583 er den samledeudforsel kun godt 8.000, i 1584 godt 11.000 og for femaret 1585--89 la det arlige gennemsnit pa knap 12.000. De samtidige forordninger lader os ikke i tvivl om, hvor vi skal finde hovedarsagen til denne kraftige nedgang.I

gang.I1578 udtales, at oksendriverne har lidt stor skade pa deres kvaeg; i 1583 far vi imidlertid en mere detailleret forklaring. Kongen har erfaret, hedder det, »at den handel og naering, som vore undersatter her udi riget en tidlang til des sogt og brugt haver med staldoksne at uddrive, nu af den langvarendes fejde og usikkerhed, som har vseret pa de steder, samme handel besorges og drives, skal fast vsere kommet til agters og undergang«⁶⁴). Nedgangen skyldtes med andre ord krigen i Nederlandene,som indledtes med nederlsendernes opror mod spanierne i 1572. I lobet af 1580'erne lettede spaniernes tryk mod Nederlandene, og studehandelenkunne igen udfolde sig. I 1590_—94 var det arlige gennemsnit kommet op pa godt 14.300, og i de folgende 5 ar klavrer kurverne stadigvaekopad. I 1595^—99 fortoldes knap 16.600. Hermed var man naet til en udforsel, der la pa samme niveau som for det hollandske opror. Men for 1600^—1604 var man oppe pa et arligt gennemsnit pa knap 17,200, det folgende sar pa godt 18.200, i 1610—14 pa ca. 26.000, hvorefter kurven i det folgende sar faldt til 21.000 og godt 19.200 i 1620—24.

Deter iovrigt bemaerkelsesvaerdigt, at kurverne for Ribe og Kolding ikke er parallele. Medens kurven for Kolding efter 1589 giver udtryk for en staerk stigende tendens indtil 1614, viser Ribes eksport betydelige udsving, omend hovedtendensen ligeledes er en stigning mellem 1589 og 1614. Forklaringen pa disse svingninger er sandsynligvis den skiftende fare for pirater. De hollandske bade sejlede netop af frygt herfor i »konvoy eller kompagni«, som det hedder i oksenkontrakter for 1645⁵⁵), men til trods herfor var de stserkt belastede og tungt bevasgelige »dichbauche« et kserkomment bytte for sorovere 56). Men efter 30-arskrigens udbrud i 1618 stiger eksporten fra Ribe, medens Koldings kurve falder, sandsynligvis fordi faren ved at drive nu har forekommet flere at vaere storre end faren ved at udskibe.

Den jydske studeeksport naede sit hojdepunkt i tiaret 1610^—19. Man var formentlig aldrig tidligere kommet op pa sadanne udforselskvanta, og naede dem ihvert fald ingensinde senere. 1610^—19 er studehandelens gyldne arti. Vi vil senere se, at det ikke alene gaelder Jylland, men ogsa de andre landsdele.

Forklaringen pa studehandelens enestaende opsving i 1600-tallets
forste artier findes dels i Hollands okonomiske ekspansion, dels i de
fredelige forhold for varehandelen.

Efter Antwerpens fald i 1585 fremtradte Holland som verdenshandelensbetydningsfuldeste
nation57). Fra 1590'erne blev Nederlandenes

---

54) Forordningerne af 23/₈ 1578 og 2/s 1583 (Secher: opus cit. II nr. 125, 326).

55) Notarielle archiven, Amsterdam (pa grundlag af fotokopier, som professor Albert Olsen stillede til min disposition).

56) Om Soroveri se Andresen: opus cit. p. 13, H. Mathiessen, O. Smith, V. Hermansen: Ribe Bys Historie 1660—1730 p. 153. Jiirgens: opus cit. p. 102 ff.

57) Baasch: Hollandische Wirtschaftsges. 1927 p. 255 ff., jvf. p. 163.

handelssamkvem udvidet til Ostindien, senere til andre oversoiske steder.For studehandelen var dette ikke uden betydning. Den oversoiske handel stillede store krav savel til provianteringens kvalitet som kvantitet.Et skib pa den ostindiske rejse matte nemlig indtage proviant for mindst et ar, og for at kodet ikke skulle odelaegges af saltet kraevedes hertil det bedste og fedeste oksekod. Da forvalterne ved det dansk ostindiskekompagni omkr. 1620 blev bebrejdet, at oksnene var dyrt indkobte, svaredes, at »de bedste og fedeste oksen forbruges pa sadanne rejser bade af de englaendere og de hollaendere«⁵⁸). Og i 1622 blev til de danske ostindiefareresproviantering pa kongens ladegarde i Malmohus len udvalgt150 staldoksen »af de allerbedste, storste og fedeste, som der sammestedsvar staldet og fedet pa hO, havre og hakkelse«⁸⁹).

Det var ikke smating af stude, der gik med til en ostindisk faerd. Hollaenderen Fokkens skriver i 1662, at der i Amsterdam til de ostindiske rejser arlig blev slagtet ca. 2.000 oksne »og meget mindre eller mere efter tidens lejlighed«. De 2.000 oksne skulle, sa vidt man kan skonne af hans ikke synderlig klare udtalelse, forsla til proviantering for 6 skibe⁶⁰).

De danske oksne var efter de fa holdepunkter, der star til vor disposition, ikke saerligt store. I 1658 fik lensmanden Otto Powisch forpagtningen af Den lille Ladegard fornyet mod at svare en arlig afgift, bl. a. et par fede slagteoksne, som skulle veje mindst 24 lispd., eller 384 pd. stykket⁸¹). Det lyder ikke sserlig imponerende, navnlig ikke nar vi jaevnforer med Holland.

En forfatter udtaler i 1660' erne, at de hollandske og friesiske okser er langt bredere og hojere end andre landes oksne, og at de i almindelighed vejer mindst 2.000 venezianske pd.⁶²). Et veneziansk pd. var lidt mindre end et dansk⁶³). Lad hollaenderens udtalelse end vaere overdreven, givet er det, at Nederlandenes kvaegavl saerlig i provinserne Friesland, Holland og Seeland dengang havde et hojt ry⁶⁴). Og at det danske kvaeg nok kunne traenge til fornyelse, viser kongens kvsegopkob i Holsten⁸⁵).

Men de jydske stude synes at have vaeret saerlig formalstjenlige til nedsaltning. Ifolge en ganske vist langt senere kilde skulle det jydske oksekod pa grund af sin saftighed og tradens finhed vaere saerlig velegnet til at gennemtrsenges af saltet⁶⁶). De jydske og de skanske stude blev ogsa af Arent Berntsen i 1656 prist som landets bedste⁸⁷)

---

58) Svar til manglerne os samtlige forvaltere er overgiven u. d. Det ostindiske kompagnis sager (R. A.).

59) ibidem.

60) Fokkens: Beschreyvinge van Amsterdam 1662 p. 52.

61) C. Christensen: opus cit. Ip. XXVII jvf. Scharling: En statistisk Undersogelse 1869 p. 65.

62) Hollandische oder Niederlandische Chronik 1666 p. 37.

63) P. W. Bauer: Handbog i mal, mont og vaegt 1882 p. 488.

64) E. Baasch: opus cit. p. 30.

65) K. B. 20/₅ 1623.

66) Betaenkning af Lybecher 1788 i Mallingiana (R. A.).

Om end de danske okser bl. a. pa grund af deres kvalitet har vaeret saerlig efterspurgt af hollaenderne, ma det pa den anden side understreges, at Danmark kun var et af Hollands markeder og tilmed det mest afsides liggende. Der blev tillagt stude bade i hertugdommerne og i Nordtyskland⁸⁸). Fordi Danmark var et fjerntliggende supplementsmarked, var fredelige handelsforhold af saerlig betydning for os. De langsomt drevne og vanskelig skjulte oksehorder var naturligvis et let og kaerkomment bytte for fremmede soldater. Derfor kunne krig lamme oksehandelen totalt for en tid⁶⁸), men kunne ogsa tilfoje den danske studeudforsel skade pa laengere sigt, netop fordi landet var et supplementsmarked.

Mellem 1625 og 1660 blev Danmark indviklet i krig gentagne gange. Fra 1625—29 deltog Christian IV i 30-arskrigen, fra 1643—45 har vi Torstensonskrigen og endelig efter 1657 til 1660 krigen mod Karl X Gustav. Under alle tre krige blev Jylland, oksestaldningens kaerneland, haerget. At disse krige fik langtraekkende virkninger for den jydske okseneksport, fremgar med tydelighed af fig. 1.

For 1625—29 var udforselen fra Kolding til Ribe faldet til et sa lavt arligt gennemsnit som ca. 8.500, i de folgende 3 femar var cifrene 13.500, 16.800 og 15.900. Fra 1645—49 fortoldedes i Ribe gennemsnitlig 6.800, og i Kolding ma udforselen efter toldregnskaberne at domme (se bilag III) have ligget mellem 6.200 og 6.900. Det giver en samlet eksport for dette femar pa mellem 13.000 og 13.700. Udforselen naede med andre ord i tiden mellem 1625 og 1649 i intet femar op pa samme niveau som i 1600^—04, endsige pa hojde med eksporten de to folgende artier. Ikke for 1650'ernes forste halvdel naede man op pa cifre, der naermede sig de gyldne ar fra 1610^—19. Eksporten fra Ribe var da i arligt gennemsnit 9.800, og fra Kolding ma den, bedomt efter toldregnskaberne, have belobet sig til mellem 11.000 og 12.000, altsa i alt mellem 20.800 og 21.800.

Men i 1640'erne og 50'erne viste folgerne af de under krigen afbrudte eksportforbindelser sig klart. Det var forbundet med vanskeligheder at finde afsaetning for kvaeget i Nederlandene. Landkommissaerernes betaenkningtil rigsradet i november 1647 er en bemaerkelsesvaerdig illustrationtil disse vanskeligheder⁷⁰). Foruden en raekke traditionelle gengangere,at praester og bonder skulle forbydes staldning, at privilegier pa at uddrive grsesoksne matte ophore, og at kun de, der havde forstand pa oksenhandelen, matte patage sig denne, finder vi i dette memorandum forslag, som ville have faet indgribende folger for afsaetning og udforsel, hvis de var blevet ivaerksat. De gik dels ud pa, at markedet skulle flyttes fra Elben til Ribe. Dette ville efter landkommissaerernes mening medforeden

---

67) Arent Berntsen: opus cit. I, p. 70, p. 126 f.

68) At Danmark var et supplementsmarked er forste gang blevet understreget af Albert Olsen i opus cit. p. 273. Om produktionen i Tonder amt se Andresen, opus cit.

69) Om folgerne af krigen 1657^—-60 se Fussing: opus cit. p. 89, Axel Nielsen: Danische Preise 1650—1750 p. 312.

70) Erslev: opus cit. 11l p. 433 ff.

foredenstore fordel, at studene uden for store omkostninger kunne skibes til Holland eller drives tilbage, hvis priserne pa markedet skulle vise sig at vaere for lave. Dels gik betaenkningen ud pa, at der skulle gennemforesen produktionsbegraensning, idet der i de folgende to ar pa adelens og kronens godser kun skulle staldes to tredjedele af gardenes kapacitet. Landkommissaerernes forslag blev med andre ord fremsat ud fra den opfattelse, at det danske marked var af en sadan betydning, at man ved at regulere staldningen her kunne indvirke pa verdensmarkedetspriser. Denne opfattelse var naeppe holdbar⁷¹). Forsoget blev imidlertidaldrig fort ud i praksis, og overproduktionen fortsatte ind i 1650'erne⁷²).

oernes og indtil 1623 det store flertal af Skanelands stude blev eksporteret over Rodby, Middelfart og Assens. Fra 1623 blev storstedelen af den skanske udforsel udskibet fra havnebyerne, medens oernes i alt vaesentlig benyttede sig af de gamle ruter. Fra Rodby blev oksnene fragtet sydpa til Neustadter- eller Kielerbugten, fra Middelfart blev de via Kolding, fra Assens via Haderslev ledt ind pa den store ostjydske drivervej. Eksporten fra disse tre udforselssteder i femarige gennemsnit fremgar af fig. 273).2⁷³).

---

71) Holkendernes hensigt i 1650'ernes begyndelse at palsegge den danske okseimport en told pa 16 styver pr. stk. tyder ogsa pa en relativ uafhaengighed af det danske marked. Se Fra Ribe Amt 4, p. 539 note.

72) Om overproduktion i 1653 se Fussing: opus cit. p. 86.

73) Noter til fig. 2: Om de stiplede linier gaelder samme regler som for fig. 1. Assens 1574: gennemsnit for 1571, 1574^—76. 1624 og 1659: gennemsnit for 3 ar. 1634: gennemsnit for 4 ar. Middelfart 1614 og 1634: gennemsnit for 4 ar. Rodby 1619 og 1634: gennemsnit for 3 ar.

Assens var hovedtoldstedet, herefter kom Middelfart, medens eksporten over Rodby var mindre omfattende. Deter pafaldende, at kurverne for Assens og Middelfart i almindelighed ikke fremviser nogen parallelitet, samt at eksporten fra Middelfart var meget staerkt svingende fra ar til ar (se bilagene). Disse svingninger ma formentlig forklares ved, at driverne, som foretrak ruten over Assens, til tider har vaeret forhindret i at fa oksnene fragtet over Arosund. Enten fordi faergestedet her var overfyldt, eller fordi sundet pa grund af vejrforholdene var vanskeligt at passere. Derfor kan vi samtidigt konstatere savel en stor eksport bade fra Assens og Middelfart som en forholdsvis ringe eksport fra Assens, men en betydelig fra Middelfart.

Kurverne giver temmelig gode holdepunkter til bedommelse af den samlede udforsel 1570^—74. Fra Assens og Middelfart udfortes i arligt gennemsnit 9.700 oksne. Hertil ma fojes eksporten fra Rodby. Her fortoldedes 1568^—70 i alt 476 stude. Tager vi ogsa de stude, som fortoldedes i Vordingborg i betragtning, har den gennemsnitlige eksport ligget pa omkring 10.000 okser. I samme tidsrum udforte Jylland ca. 16.500.

For de folgende artier kan vi bedst folge udviklingen for Assens. Den her tegnede kurve viser en ganske stor overensstemmelse med kurverne i fig. 1 op til 1624. Som for Jyllands vedkommende afspejler den nederlandske opstand sig i en kraftig deroute. I 1583 fortoldedes ved Assens kun 2.920, i 1585 2.808, men herefter begynder eksportkurven at krybe i vejret. I gennemsnit for 1585^—89 la udforslen pa 4.100 og viser herefter med enkelte afbrydelser en stadig stigende tendens indtil 1614. I 1600^—04 var den samlede fortoldning fra Middefart og Assens ca. 9.600, altsa af omtrent samme storrelse som i tiden for den hollandske opstand. 1610^—14 naede man imidlertid op pa et arligt gennemsnit af 14.700, hvortil man for at fa den samlede udforsel fra Danmark ost for Lillebaelt ma laegge eksporten fra Rodby samt udskibningen fra de skanske havne (se bilag I). Vi vil da komme op pa et tal, som formentlig vil ligge omkring de 16.000. Indenfor samme tidsrum udfortes over Holding og Ribe 26.000 og hvis hertil laegges omkr. 1.000 for Ringkobing (se fig. 1) vil den danske udforsel pa sit hojdepunkt (bortset fra smugling) have belobet sig til gennemsnitlig ca. 43.000 oksne arligt.

I de folgende ar indtil 1624 viser kurverne for Middelfart og Assens en vigende tendens. Efter 1623, da den skanske studeudskibning begynderfor alvor, reduceres Rodby til en eksporthavn af mere lokal betydning.Ogsa Middelfart bliver et toldsted af mere sekundaer interesse. Fra 1630 til 1644 kan vi folge udviklingen for Middelfart toldsted i fig. 2. I disse 3 femar naede udforselen i arligt gennemsnit ikke op pa 2.000 stude, og udforselen synes ogsa i den folgende tid at have holdt sig pa et forholdsvis lavt niveau, thi fra 1645^—49 kan den arlige gennemsnitseksportifolge toldopgivelserne (se bilag III) hojst have belobet sig til

1.600 og for det folgende femar til hojst 1.900 oksne. For Assens har kurven en stadig faldende tendens til 1645_—49, hvorefter en mindre stigning indtraeder. Kurverne i forbindelse med de her givne tal tyder unaegtelig pa, at oernes eksport var i omtrent kontinuerlig tilbagegang efter 1630. En sammenstilling med eksportcifrene for Kolding og Ribe er ikke uden interesse.

Der er flere faktorer, som kan virke forstyrrende ind pa cifrene for oernes udforsel. Efter 1623 var der fri ret til udskibning over havnebyerne, men bortset fra Rudkobing, hvor eksporten formentlig bestod af langelandsk kvaeg, synes fa steder at have benyttet sig af denne udskibningsret i storre udstraekning⁷⁴). En langt storre rolle spillede det imidlertid, at en del af Skanes udforsel ogsa efter 1623 blev drevet over Sjaelland og Fyn, og deter muligt, omend ikke sandsynligt, at tallet af disse landvaerts transporterede har varieret betydelig (se det folgende).

Trods disse usikkerhedsmomenter taler tabellens tal dog sit tydelige sprog. oernes staldning var i absolut og forst og fremmest i relativ tilbagegang.Dette er sa meget des mere pafaldende, som oerne var de landsdele,der havde lidt mindst under krigenes direkte haergninger. Forklaringener utvivlsomt den, at den begraensede eftersporgsel pa det hollandskemarked i forste raekke ramte de darligste kvaliteter, og oernes — navnlig Fyns oksne —var kendt som landets ringeste⁷⁵). Om staldningenstilbagegang har vi flere eksempler. Saledes befalede kongen i 1645, at der ikke skulde staldes oksne pa Antvorskov⁷⁶). Og fra Ringsted kloster har vi en saerdeles interessant indberetning fra 1645, som viser at nye driftsformer varvedat aflose studeproduktionen. Der udtales her, »at formedelst oksenhandelen her i landet nu en tid lang haver aftaget, fbrmedelsther ingen kobmaend er, som nu med oksen handler, og de fremmedefor faergestederenes skyld ikke gerne kobe, haver jeg mattet begive

---

74) Iflg. de fragmentarisk bevarede toldregnskaber udfortes fra Rudkobing i 1605/06 423 stude, fra Stubbekobing i 1629/30 16, fra Nysted i 1633/34 112. Efter kvittaneebogernes toldbelob at domme var dette imidlertid en exceptionel stor udforsel. Fra PrsEsto 1624/25 26, 1642/43 4 stude. Fra Nsestved 1624/25 26 og 1642/43 og 1648/49 0 stude.

75) A. Olsen: opus cit. p. 272.

76) C. Christensen: opus cit. Ip. XXXVI.

(d. v. s. ophore) med oksen at stalde og i det sted lade holde koer, som jeg haver forpagtet til adskillige hollsendere . . .«⁷⁷). Mejeridriften traengte med andre ord frem pa studebrugets bekostning. I lobet af forholdsvis fa artier var studeavl til eksport en saga blott pa de danske 0er⁷⁸).

I forsoget pa at kortlaegge de enkelte landsdeles andel i okseneksporten mangier vi de skanske landsdele. Indtil forordn. af 16. april 1623⁷⁹) var udskibning kun lejlighedsvis tilladt. Omend forbudet mod udskibning for 1623 ikke blev overholdt, var den sovaerts udforsel dog temmelig begraenset for dette ar (se bilag I), og der skulle derfor teoretisk set vaere ganske gode muligheder for at danne sig et overblik over den landvaerts udforsel. Told- og byfogedregnskaberne (byfogden fungerer ofte som tolder) for Helsingborg er nemlig ganske vel bevarede, og i disse regnskaber angives, hvormange stude, der blev fort over til Sjaelland. Ifolge toldbogens oplysninger blev der i 1596^—97 overfort 618 stude, i 1599^— 1600 var tallet 742, i 1602^—03 kun 168 og aret efter 845. Tallene omfatter alle stude, altsa ikke blot staldoksne. Nu var de skanske stude ganske eftertragtet, dels som fodernod, dels som slagtekvaeg⁸⁰), saledes at kun en brokdel af de givne tal indbefatter eksportstude. Hvormange disse udgjorde kan vi ikke danne os noget skon over, da regnskabet ikke blev fort manedsvis, og man saledes ikke kan se, hvormange der blev overfort i marts maned. Selvom det ikke kan afvises, at en del oksne kan vaere overfort til Sjselland fra andre steder pa den skanske kyst, er der dog ingen tvivl om, at de i Helsingborgs regnskaber anforte tal er meget for sma. At de ma betragtes som uanvendelige, vil fremga af det folgende.

Derimod kan en nogenlunde sammenhaengende statistik over udskibningen
fra de skanske havne opstilles fra 1630'ernes midte og er i kurveform
aftegnet i fig. 3.

I de ar, den samlede sovasrts udforsel kan folges, varierer den rnellem 2300 og 4000 stude, en ikke ringe spaendvidde, som ikke blot ma forklaresved svingninger i staldningens storrelse, men sandsynligvis forst og fremmest ved de usikre forhold pa Nordtysklands kyst under 30-ars krigen. Fra 1640 til 43 var eksporten i anselig fremgang, men under Torstensonskrigen ma den vsere faldet til et minimum. Tolderen i Varbergudtaler i 1645 mismodigt, da han skal gore rede for studetolden: »Her savel som pa flere steder desvserre ingen staldet, meget mindre udfort«. I Landskrona tilfojer tolderen i sit regnskab: »Ingen told oppebaret,midlertidig

---

77) Indberetning af.Vio 45. Indlteg til kgl. missive af «/i2 1644, **/±/_± og */io 1645 (R. A.)-

78) Jeg haber at fa lejlighed til at belyse dette problem noget naermere i en folgende artikel. Om mejeridriftens ogede betydning under 1600-tallet se C. Christensen: opus cit. I p. 60.

79) Secher: opus cit. IV nr. 60.

80) Slagtere naevnes ofte som toldbetalere.

baret,midlertidigde svenske sig landet havde bemaegtiget«. I lighed med Jylland synes staldningen at vaere steget betydeligt i 1650'erne, i alle tilfaeldenaede udskibningen i 1655 og 1656 formentlig et hidtil ukendt hojdepunkt.

Den vigtigste udskibningshavn var Ystad, medens Malmo og Landskrona
kaempede om andenpladsen.

Om studenes bestemmelsessted indeholder regnskaberne for Kristianstad ingen oplysninger, medens navnlig Malmo og Landskrona toldsteder giver meget udforlige meddelelser. Savel af disse regnskaber sorn af de mindre udforlige meddelelser hos tolderen i Ystad fremgar det, at udforselen til ind i 1630'erne i betydeligt ornfang gik direkte til Holland, men herefter ganske o verve jende til Nordtyskland og Holsten, til Liibeck eller Neustadt⁸¹). Som eksempel kan vi anfore meddelelserne fra Landskrona og Malmo i henholdsvis 1629 og 1643.

---

81) Deter urigtigt, nar Danische Wirtschaftsgeschichte p. 138 placerer Neustadt ved Hamborg. Rostockerskipperne, som var dominerende ved oksesejladsen, sejlede enten til Lubeck eller til den holstenske by Neustadt ved Liibeckerbugten lige nord for Travemiinde. Fra Lubeck og Neustadt blev en stor del af okserne drevet videre (Lubeck Statsarkiv: Ochsenhandlung I, 6). For denne sidste oplysning takker jeg landsarkivar Hvidtfeldt.

Fra Helsingborg gik lejlighedsvis gennem hele perioden betydelige poster direkte til Holland. Men nogen fast og regelmaessig forbindelse med aftagere i Holland eller i Nordtyskland bestod ikke. Nar eksporttallene for Helsingborg lejlighedsvis springer i vejret, skyldes det som regel, at en hollandsk skipper har fort et storre parti direkte til Holland. I 1638 sejledes saledes 77 til Liibeck, 22 udskibedes med en Rostockerskude formentlig til Liibeck eller Neustadt, og 268 fortes direkte til Holland.

Vil vi endelig soge at finde frem til de skanske landskabers samlede udforsel, ma man dels tage i betragtning, at en del stude udskibedes fra andre havne end de skanske, dels at ikke fa stadig valgte drivervejen over Sjaelland og Fyn.

Der var ikke mange havnebyer i Halland og Blekinge, hvor der ikke lejlighedsvis fandt studeudskibning sted. Vigtigst var Varberg, i hvis toldregnskaber der gives meddelelser om studeudforsel fra 1607. Det var dog for 1623 ganske ik oksne, som blev eksporteret herfra. Men i 1624 udskibedes ikke mindre end 995. Tolderen bemaerker i sit regnskab ved den lejlighed: »Arsagen at oksentolden nu er sa hoj, berettes at ske formedelst som oksen ikke dette ar som udi forrige aringer er pa Tyskland, men nu er fort pa Holland*. Men 1624 var en undtagelse. I adskillige ar fandt ingen som heist udforsel sted, og kun eet ar (1641) naede man op pa en eksport over 200. Fra Halmstad var eksporten i 1630 pa 129, mellem 1638 og 1642 svingede den imellem 14 og 148. Fra Solvitsborg i Blekinge var eksporten ganske übetydelig indtil 1640'ernes midte. Fra 1647 til 1655 svinger den mellem 0 og 214. Fra Christianopel var den aldrig noget ar over 100. Fra Ronneby synes der ikke at have vseret nogen eksport for 1634, derefter fandt der vel en ringe udforsel sted, men kun et enkelt ar, i 1641, haevede den sig over 100. En del af de fra disse havne udforte stude var svenske og passerede toldfrit⁸²).

Langt storre betydning end udskibningen over disse hallandske og blekingske havne havde imidlertid den landvaerts transport. Hvor stor den har vaeret, kan vi for enkelte ar danne os en forestilling om, idet vi i bilag til Assens toldregnskab kan finde, hvor studene har vaeret staldet. Det fremgar heraf, at der i 1640 fra skanske herregarde gennem Assens blev fort mellem 800 og 900, i 1642 lige ved 1000 oksne⁸³). Sidstnaevnte ar var altsa omtrent en sjettedel af de i Assens fortoldede stude af skansk herkomst. Hvor meget, der gik over Rodby og Middelfart i dette ar, vides ikke, men store kvanta kan det naeppe have vaeret, eftersom udforselen over disse to steder var temmelig ringe, henholdsvis 265 og 1000^—1100.

Vi kan vel pa dette grundlag bedomme de fra Halland og Blekinge

---

82) Jvf. K. B. 22/ i 1630.

83) I 1642 kom fig. stude fra skanske garde: Fra Borringkloster 84, Herrisvad 64, Vanasgard 36, Skjellinge 63, Lindholm og Hagelose 160, Helsingborg slot, Arreslev og Farlofsholm 200, Skabersjo 80, St. Peders Kloster i Lund 30, Koberod, Hviderup, ortofte og Ellinge 208.

udskibede studes tal til ca. 2—3002^—300 efter 1630'ernes midte, de landvaerts drevne til 1200^—1300, og vi kommer da til det resultat, at den ostdanske landvaerts og sovaerts udforsel mellem 1636 og 1643 har belobet sig til mellem 3800 og 4700 og i 1655^—56 sandsynligvis mellem 4900 og 5500. Der er saledes naeppe tvivl om, at staldningen i ostdanmark ved periodens slutning var af mindst samme storrelse som pa oerne.

Vil man soge at vurdere studehandelens betydning for landets handelsbalance, star man — i hvert fald indtil videre — overfor et sa godt som uloseligt problem. De statistiske kilder mellem 1560 og 1660 flyder uendelig sparsomt. Hvor overordentlig spinkelt i saerdeleshed det handelsstatistiske materiale er, understreges af den kendsgerning, at vi kun for eet ar har en oversigt over landets totale udforsel. Og vi kan end ikke med sikkerhed afgore, for hvilket ar dette overslag gselder. Vi ved blot, at deter affattet i 1642 for den 8. marts⁸⁴). Der meddeles i dette overslag, at deter affattet efter »toldernes regnskaber over al Danmark«, og da toldernes regnskabsar, som gentagne gange anfort, strakte sig fra 1. maj til 30. april naestfolgende ar, vil det sige, at overslaget tidligst kan henfores til 1640/41. Der er imidlertid grund til at antage, at det skal henfores til regnskabsaret 1639/40.

Overslaget angiver nemlig, at der blev udfort 37.646 oksen, og dette
tal svarer temmelig noje til mine eksportcifre for 1640. Ifolge bilagene
blev der i 1640 udfort:

Nar man tager i betragtning, at der i disse tal ikke er medtaget udforselen fra Halland og Blekinge, og at der blev udfort stude fra en del sokobstseder, som heller ikke er medtaget, kan man naeppe forvente nogen bedre overensstemmelse mellem disse og overslagets cifre.

Det fremgar iovrigt af overslaget, at de to dominerende udforselsposterer
stude samt korn og kornvarer. Heraf blev der til udlandet —

---

84) J. A. Fridericia: opus cit. p. 77, XI, note 33. A. Olsen: opus cit. p. 275, note 3. Jfr. Erslev: opus cit. 11l p. 303, hvor rigsradet i sin betaenkning af 3/i2 1646 hentyder formentlig til dette overslag.

Norge er ikke medtaget — udfort folgende: 8146 td. hvede, 254V2 laester rug og mel, 7959 1. byg og malt, 852 1. havre og 354 td. gryn. Da fsestemaletvar varierende, kan vi kun tilnaermelsesvis omssette disse kvanta i tonder. Dog kan vi fastsla, at maksimalt har den udenlandske eksport belobet sig til 6672 td. rug og mel, 253,160 td. byg og malt og 24.068 td. havre⁸⁶). Med udgangspunkt i Sjsellands kapitelstakster i 1640 kan vi ansladenne eksports vaerdi til rundt regnet 453.000 rd. Med kapitelstaksternefor 1639 sora grundlag ville belobet vaere blevet lidt lavere⁸⁶). Da Sjaellands kapitelstakster — som er de eneste tilgaengelige i denne tid — saedvanligvis la noget hojere end de ovrige landsdeles, vil det sige, at beregningen ogsa af den grund ligger betydeligt i overkanten.

Pa markedet i Wedel blev Steffen Rodes stude i 1640 solgt for 37% rd. pr. par⁹⁷). Laegger vi denne pris til grund for en beregning over studeeksportens vaerdi i 1640, nar vi til et belob pa 700.469 rd. Ogsa denne sum ligger i overkanten, thi skont de fleste oksne blev udfort af dansker e^S8), blev en del dog opkobt i landet af udlaendinge. Steffen Rodes indkobspris var 28 rd. pr. par. De variationer, som disse naevnte, men überegnelige faktorer kan have medfort, er imidlertid af underordnet betydning. Det star fast, at i 1639/40 var studeeksportens vaerdi mindst 50 % hojere end korneksportens.

Det ville som grundlag for yderligere slutninger va?re af storste interesse at vide, om 1639 var et godt eller darligt hostar. Dette sporgsmal kan ikke afgores ved hjaelp af kapitelstaksternes svingninger. Da Danmark som regel var kornudforende, blev priserne i almindelighed bestemt af hollsendernes eftersporgsel og siger altsa intet om vort hjemlige hostudbytte. Deter imidlertid muligt at nserme os problemets Iosning ad anden vej.

oresundstabellerne er for denne periode en ringe kilde til bedommelseaf den danske udforsels kvantitet fra de syd for toldlinien liggende landsdele. Ofte lod man danske skibe og skibe, fragtet for dansk regning,passere uden at give oplysninger om ladningens art, idet de danske skibe var toldfri. Men i 1630'erne virkede bestrsebelserne for at fa det svenske gods specificeret ogsa ind pa behandlingen af de dansk-norske

---

85) G. Olsen: Dansk kornavl og kornproduktion i H. T. 10 rk. VI p. 439

86) Med udgangspunkt ien hvedepris 50 % hojere end rugprisen kommer jeg til resul tatet pa folgende made: 8.146 td. hvede a 3 rd. = 24.438 rd. 254 y2y₂ hest rug og mel = 6.772 td. a2 rd. = 13.544 - 7.959 1. byg og malt = 253.160 - a 1,56 rd. = 394.930 - 852 1. havre = 24.068 - a 5 mark = 20.057 - 354 td. Gryn a ? ? 452.969 rd.

87) A. Olsen: opus cit. p. 272

88) Iflg. toldregnskaberne for Kolding 1642/43 var danskerne staerkt dominerende eksporten.

skibe, og i dette arti findes kun ganske fa uspecificerede ladninger⁸⁹). I 1630'erne giver oresundstoldregnskaberne saledes temmelig fuldstaendigeoplysninger om korn- og kornvareeksporten fra den del af landet, der la syd for toldlinien. Ifolge tabellerne var denne udforsel folgende⁹⁰):

Bortset fra perioder med lokal misvaekst er der neeppe tvivl om, at korneksporten fra det ovrige Danmark svingede i samme takt som den her angivne raekke. Denne ma antages nogenlunde trovaerdigt at aftegne korneksportkurvens tendens i dette arti.

I de ar af 1630'erne, som vi kan folge gennem oresundstabellerne, harder saledes nseppe vseret tale om noget egentlig misvaekstar. Deter da ogsa karakteristisk, at der i denne periode ikke blev udstedt et eneste kornudforselsforbud. Men hostudbyttet har vaeret ganske stserkt svingende, hvilket tillige fremgar af foretagne godsundersogelser⁹¹). I tabellen svinger udforselen mellem godt 1100 og knap 5800 laester.

I overslaget for 1639/40 angaves korneksporten fra hele landet til 9285 laesttr. Efter tabellens tal at domme var udforslen savel i 1639 som i 1640 af »normal« storrelse, forsavidt som eksportcifrene i disse to ar la naer et middeltal for 1630'erne. Men for den her behandlede periode som helhed kan vi iovrigt naeppe tale om »normale« kornar. De mangfoldige delvise eller generelle udforselsforbud, navnlig mellem 1600 og 1660, vidner om mange slette hostar, i hvilke eksporten har vseret reduceret til et minimum. Regeringen lagde derimod aldrig studeeksporten hindringer i vejen. Ikke een gang i disse hundrede ar blev denne handel ramt af et udforselsforbud.

Kan vi end kun for et enkelt armed nogen storre nojagtighed male studehandelens betydning for handelsbalancen, vil vi dog af de her anforte data kunne drage folgende mere generelle konklusion for 1630'erne: i saerdeles gode hostar har oksnene maske ksempet med kornet om forsterangen pa handelsbalancens indtsegtsside. Under mellemgode og darlige kornar var studene vor absolut forende eksportvare. Okseudforselen var, som samtiden udtrykte det, »fast den storste handel, som bruges«.

---

89) N. Bang: Tabeller over Skibsfart og Varetransport gennem oresund 1497^—1660 II A. p. IV, VII, IX f. Jvf. II B p. 258.

90) Pa grundlag af tabellerne II A.

91) Se Fussing: opus cit. p. 79 med henvisninger og navnlig Gunnar Olsens ovenfor citerede artikel.

Bilag I.

Bilag II.

Bilag III.

Bilag IV.