FRA BORGERSKABETS GENNEMBRUD KONSUL I HJØRRING CHR. H. NIELSEN

Indledning.

I aret 1866 afsloredes i lystanlaegget »Christiansgave« i Hjorririg en bronzebuste af kong Frederik den Syvende, landets forste mindesmaerke for den folkekaere konge. I 17 ar var kongen anlaeggets enehersker; men i 1883 fik han en medkonge i en marmorbuste af kobmand, konsul Chr. H. Nielsen. Folkeviddet dobte dem hurtigt den sorte og den hvide konge — uden dog ved disse betegnelser at tilsigte nogen karakteristik af de to personer, hvis traek busterne gengiver; de hentydede blot til deres farver.

Deter ikke tilfseldigt, at ogsa Chr. H. Nielsen kaldes konge. For byen Hjorring og for hele Vendsyssel stod han i midten af forrige arhundrede som fremskridts- og foregangsmanden, hvis iderigdom og rastlose initiativ man kunne takke for, at landsdelen efterhanden knyttedes naturligt til det ovrige land og ikke mere skulle vaere et »Sibirien, der laa Norden for Lov og Ret«, en vending, der dengang gik igen atter og atter i skrift og pa tryk om vendsysselske anliggender¹).

I sin bog »Stamtavle over Efterkommere af Christian Nielsen i Hjorring« nsevner Chr. H. Nielsens son og efterfolger, kobmand, konsul Jorgen H. Nielsen, sin fader som »utraettelig Forkaemper for Vendsyssels Opkomst og Udvikling«. Utraettelig var Chr. H. Nielsen, da han i 1840'erne, 50'erne og 60'erne stod pa hojden af sin kraft. Ingen nyindretning eller reform foretoges, uden at han var deltager og i de fleste tilfaelde leder. Chr. H. Nielsen var virkelig en konge — om ikke over Vendsyssel sa dog over Hjorring. Hans natur tillod ingen ringere stilling. Pa billedet fra ca. 1850 som russisk konsul ser man det klart pa ojnene og den bestemte mund, hvis linier med arene droges nedad til et barskt, naesten bistert udseende, et praeg, der ogsa var fremherskende hos ham, men ingenlunde eneherskende.

Chr. H. Nielsen har efterladt sig et nieget anseligt materiale til belysningaf
sin karakter og sit livsvaerk. Dette materiale findes i dag i
Erhvervsarkivet i »Kobmandsfirmaet Chr. H., senere Jorgen H. Nielsens

1) Udtrykket stammer fra Christian VIII og skal hidrore fra den dronninglundske mordsag 1841 (se Daniel Bruun: Danmarks Land og Folk. 1919. 2. bd., bog 5, s. 52 ff.).

Side 2

arkiv«²). Foruden sine mange andre fortrin var Chr. H. Nielsen begavet med en virkelig historisk sans. Han gemte alt rub og stub lige fra de hojtideligsteskrivelser til den usleste konceptlap. Ofte ser man ham pa sager, hvor hans egen stilling maske af eftertiden kunne mistydes, skrive forklarendekommentarer, Qg pa bevarede udklip af avisartikler har han ofte givet sit mishag til kende, undertiden i kraftige vendinger.

De fleste danske provinsbyer kan i det 19. arhundrede opvise kobmaend, der som Chr. H. Nielsen blev konger i deres by, ofte i en hel landsdel. Erhvervsarkivet rummer adskillige arkiver fra sadanne msend, der som kobmaend var af storre format end Chr. H. Nielsen; men om ingen anden personlighed inden for denne gruppe er det muligt at fremdrage sa mange traek, nar det gaelder hans offentlige virke. Meget af det, der i det folgende siges om Chr. H. Nielsen, vil derfor ogsa, nar de forskellige forhold tages i betragtning, kunne gore krav pa at vaere typisk for den tids provinsbymatadorer.

Barndom og ungdom.

Christian Henrik Nielsen fodtes den 1. januar 1809 i Hjorring som son af davaerende eligeret borger og kobmand Christen Christian Nielsen. Slaegten var indvandret fra Vejrum ved Viborg midt i det 18. arhundrede. Bade faderen, farfaderen og oldefaderen var hattemagere; men faderen etablerede sig tillige i 1806 som kobmand; han gik i kompagni med Chr. H. Nielsens senere svigerfader Jorgen Pedersen Hoygaard. Allerede samme ar oplostes imidlertid kompagniskabet, og de to parter drev liver sin forretning videre. Jorgen Pedersen Hoygaard drev sin kobmandsforretning, indtil han dode i 1827, medens Christen Christian Nielsen opgav sin forretning i 1816³).

Christen Christian Nielsen forlod dog ikke med forretningens ophor Hjorringegnen; allerede samme ar kobte han garden Astrup ca. 4 km sydvestfor byen. Chr. H. Nielsen levede saledes halvdelen af sin barndom pa landet, uden at man dog senere i hans liv kan spore noget praeg heraf. Drengearene pa Astrup formede sig vel som for de fleste born, kun lidt ved vi; men han har som andre born haft smapligter, der var leg. Slaegtstraditionenfortseller, at han havde til opgave at sammenkalde bonderne til hoveriarbejde, ligesom han sammen med sine soskende lugede markerneog talte traver op ved hosttide. Sin moder hjalp han i mejeriet og med gardens gasehold. Det var skik, at moderen hvert forar modtog gaeslingerfra bonderne til opfodring. Som betaling herfor beholdt hun halvdelen;men

2) Pa det tidspunkt, hvor denne fremstilling skrives, er arkivet endnu ikke fserdigordnet, og det har saledes ikke vaeret muligt i det folgende at henvise til de enkelte pakker. Nar der i det folgende omtales arkivalier uden naermere henvisning, findes de i arkivet.

3) Se om slaegtens medlemmer: Jorgen H. Nielsen: »100 Aar«. 1906.

Side 3

delen;menfordelingen var vanskelig, da de om foraret i svommehuden indridsede maerker ofte var udviskede. Ogsa hos bodkeren og i smedien faerdedes han. Her laerte han at bruge sine haender og skal navnlig have faet stor fserdighed i at smede s0m⁴).

Foruden dette manuelle arbejde matte skolen ogsa passes. Pa Astrup

Barndomshjemmet Astrup, hovedbygningen opt"ort af Chr. H. Nielsens fader i 1820'erne.

holdtes huslserer. Forst en gammel kontorist, Chr. Molbak, der dog pa grund af drikfseldighed matte afskediges; han aflostes af en seminarist, Ramsgaard, med hvem Chr. H. Nielsen senere i livet opretholdt forbindelsen, ligesom ogsa deres born var venner. Et lille brev fra Ramsgaard til Nielsen i Alborg viser, at denne har vseret en dygtig elev. Det hedder heri om den yngre broder blandt andet: »Thomas regner en god Regula detri, Brok, og med det ovrige gaar det ligeledes godt, saa jeg formoder, han bliver den anden Christian Henrik i mine Undervisningstimer« (11. juli 1823).

I 1823 efter sin konfirmation sendtes den 14-arige dreng i laere hos
kobmand senere konsul H. P. Hansen i Alborg. Den velbegavede dreng

4) Om barndommen: Hjorring Amtstidende */s 1881. Avisen indeholder i dagene 4/_5—5 _— 10/₅ 1881 en artikelserie: »Chr. H. Nielsens Levnetslob. Tildels efter Manuskript af nu afdode Kobmand M. C. M0ller«.

Side 4

udvikledes hurtigt, og af korrespondancen mellem ham og faderen fornemmestydeligt, at den sidste satte overordentlig pris pa sin aeldste son og snart tog ham med pa rad bade med hensyn til handelen med Astrups landbrugsvarer og den hastigt voksende families forhold i det hele taget. Desvaerre er vurderingen af forholdet fader og son vanskeliggjortaf, at medens den forstes breve er varme og ligefremme, er sonnens svar praeget af tidens konventionelle tiltaleform over for foraeldrene parretmed den unge mands vigten sig med sit kendskab til handelssproget. Flere breve begynder: »I Besiddelse af Deres behagelige af Gaars Dato, skal man meddele o. s. v.«. At Chr. H. Nielsen naerede varme folelser for sit hjem og sine forseldre, er der dog ingen tvivl 0111. I et langt brev fra 1826 takkede han og broderen Thomas, der ogsa var i laere hos H. P. Hansen,foraeldrene for, hvad de indtil da havde gjort for dem og den ovrige store borneflok, og udtrykte det onske, at det matte vaere flokkens livsmalat betale al denne godhed tilbage ved flid og fremgang. Om sig selv fortalte de to brodre, at de arbejdede ivrigt med fremmede sprog, og at de habede, dette ville vaere foraeldrene til glaede. Chr. H. Nielsen var hele sit liv staerk i folelsen af sin pligt; man vil ofte finde, at hans folelser i denne retning var overdrevent staerke. Ogsa dette ellers sa hjertelige brev fremkalder en fornemmelse af, at det var brevskrivernes opfattelse, at de med mellemrum burde bevidne deres hengivenhed for deres foraeldrei denne for os maske vel direkte form.

Hovedpraeget i Chr. H. Nielsens korrespondance med hjemmet er dog den ungdommelige overlegenhed og selvsikkerhed, der maske til sidst bunder i en generthed for at vise sine folelser. Til at skrive hjem var han i ovrigt ikke saerlig flittig, isaer ikke i begyndelsen. Faderen lod ofte moderen klage derover, og i et brev af 14. September 1823 skrev han efter at have anfort, at den flinke principal jo oven i kobet gav ham lov til at skrive i arbejdstiden: »Lidt kunde vaere nok, naar Du ellers intet havde at skrive om, ja var det blot: jeg leve vel!!«.

Ganske anderledes er faderens egne breve. De er jaevne og mundrette, ikke med flere formaninger eller praktiske anvisninger end saedvane i sadanne breve; dette gaelder ikke mindst det forste efter adskillelsen, dateret 3. juli 1823:

»Kjaere Christian!

Vi kom hjem i Aftes Klocken 9V2. Din Moder blev saa inderlig glad, da jeg fortalte hende, at Du var saa vel tilfreds og havde allerede vaeret paa Toldboden, i Pakkeboderne og nogle Steder i iErinde i Byen for Din Hr. Principal, samt faaet Dine Sager i god Orden paa Dit Kammer og saaledes giort en haabefuld Begyndelse i Din Condition. Jeg erindrer ikke, om jeg sagde Dig, at Din tilkommende Madmoder, den sjaeldne Jomfru

Side 5

Lund, tilbod og lovede mig at vaske Dit Linned og Skjorter, samt stoppe Dine Stromper. Du kan altsaa trygt sige hende, naar Du behover sligt. Hun har ogsaa sagt til Hr. Hansen, at han maatte endelig vsere god ved Dig, hvilket han selv sagde til mig. — Og jeg tvivler ingenlunde paa, at Du jo nok gjor alt for at erhverve og vedligeholde Deres Kjerlighed ved god Opforsel. Vaer kun rask og frie og munter, saa overvinder Du bedst een og anden Übillighed, som altid modes i nye Stilling.

Skriv os jevnlig til, og der skal ikke mangle paa Breve fra os. Din
Farbroder har lovet mig, at faa Postkarlen til at hore ind til Dig for at
modtage Breve, som jeg nok skal betale ham for.

Glem ikke at lukke vel og pas paa Noglerne, samt see vel til, at ingen
bedrager din Hosbonde med nogen Ting. Vaer munter og tal frit og beskedent
med hans Handelsgjaester.

Dine Bier gav i Gaaer en praegtig Svaerm, som Christen Moltesen har sadt op og giort i god Stand. Din Moder troer nok, at hun skal giore Dine Bier saaledes ved, at Du engang kan faae Dig en rigtig god Floite for dem. Din Kjole sender hun Dig, saasnart hun kan have den faerdig.

Naar Hr. Hansen kommer herned, skal vi nok tale med ham om, at Du ved en og anden Lejlighed, naar Tiden vil tillade det, skal faa Lov at tage Deel i passende Fornoielser, som for Excempel Concert, Comedie eller sligt, hvilke Udgifter jeg vil erstatte ham igjen. Du ved nok, at naar Du trsenger til noget smaat, da henvender Du Dig til Din Hr. Principal om Penge dertil. Din Regnebog skal jeg sende Dig, naar den er faerdig; men skulde der blive alt for laenge til, saa faaer jeg vel at tage den igjen og sende samme ud, at Du kan faae den indbundet hos Sadolin.

Skriv os nu snart et muntert Brev til, hvilket i Saerdeleshed vil interessere
Din Moder, at hun kan see, Du ikke er forknyttet, men holde Dig
dygtig i din nye Stilling.

Vi hilse Dig alle her meget ved

din hengivne Fader
Christen Christian Nielsen.

Eskr. Vi skal ogsaa tale med Hr. Hansen og Kjereste om, at Du faaer
Lov enten i Juul eller til Paaske at besoge os, og min Vogn skal da afhendte
dig i Sundbye«.

Om den unge handelslaerlings liv i den alborgensiske kobmandsbod melder arkivalierne ikke meget. Chr. H. Nielsen var flittig. I ledige stunder i den lange arbejdsdag fra kl. 5 morgen til 10 aften studerede han handelsforhold og sprog, og allerede i 17-arsalderen forte han flydende korrespondance savel pa tysk som pa dansk. Et enkelt brev til hjemmet, dateret 29. november 1825, er pa tysk for over for faderen at demonstrere arbejde og fremgang.

Side 6

Chr. H. Nielsen var virkelig ogsa tidlig moden. Det ses isaer tydeligt i forhold til broderen Thomas, fra hvem enkelte breve fra samme lserested er bevaret. De viser en langt mere barnlig og maske ogsa kserligere natur. For denne yngre broders vedkommende gor sig dog det gseldende, at han sandsynligvis var epileptiker, og det var vel som folge deraf vanskeligere for ham at forlade hjemmet.

Efter udstaet laeretid eksamineredes Chr. H. Nielsen i 1828 pa Compagnihuset og optoges som »Kjobmandskarl i Handelslauget«. De naeste tie ar blev Nielsen hos H. P. Hansen, det meste af tiden som ridende handelsrejsende, probenreuter. Arbejdet bestod i opkob af landbrugsvarer og afsaetning af kobmandsvarer til bonder- og herregarde og kobmaend i smakobstaederne. Det var et hardt liv. Ghr. H. Nielsen omtalte ofte senere, hvor strengt det havde vseret med disse rejser pa de darlige veje, sserlig ved vintertid⁵).

Denne tilvaerelse blev dog i laengden den unge kobmandskarl for besvaerlig, og snart begyndte han at tsenke pa at etablere sig. Med sin allerede dengang veludviklede sans for nye muligheder var det Frederikshavn, han valgte at sla sig ned i. En korrespondance med en faetter i Arendal, sagforer Christian Christensen (en fasterson), fortaeller lost og fast om disse overvejelser. Chr. H. Nielsen havde ojensynlig skrevet, at han matte se at fa sig en kapitalstserk kone; og hertil vendte Christensen gang pa gang tilbage med venskabeligt drilleri. I 1830 lejede Nielsen butikslokaler i Frederikshavn hos apoteker Hansen; men til stor lettelse for forseldrene blev planerne alligevel ikke til noget. Isser havde moderen vseret aengstelig. Faderen skrev i et brev af 10. oktober 1830: »Din Moder er ikke uden Frygt for den, som af naesten alle udskriges som en liderlig By«. Skont det bade er faderens og farbroderens, Poul Chr. Nielsens⁶), mening, at sonnen hellere burde begynde i det sma i Alborg, kunne de dog nok se, at Frederikshavn var en by med fremtidsmuligheder. Chr. Chr. Nielsen fremhsevede sonnens evner til at knytte gode forbindelser, og »Frederikshavn vil med Fremtiden ogsa blive et Sted, hvor Talenter med Fliid og Forsigtighed kan ventes belonnede, naar Gud og Lykken vil staae med den straebende«. Han anbefalede i ovrigt Chr. H. Nielsen at kaste sig over studiet af engelsk; af egen erfaring vidste han, at en kobmand ville fa fuldt op at gore og ikke mere fa tid til at erhverve sig nye kundskaber.

Deter ikke muligt at se, hvorfor Frederikshavnplanen ikke blev til noget; men man har lov til at tro, at det haenger sammen med det forhold, at Chr. H. Nielsen forlovede sig med faderens tidligere kompagnon,Jorgen Pedersen Hoygaards datter, Karen Marie. Hoygaard var

5) »100 Aar«. Afsnittet om Chr. H. Nielsen.

6) Kobmand og brsendevinsbrsender i Hjorring (1784^—1858), Jorgen H. Nielsen: Stamtavle over Efterkommere af Christian Nielsen i Hjorring. 1908. S. 38.

Side 7

som naevnt dod 1827, og butikken var af boet bortlejet. I 1831 overtog
Nielsen imidlertid forretningen, og i oktober 1832 aegtede han Karen Marie
Hoygaard7).

Familie og sind.

Nielsens forste ar som selvstaendig kobmand var, foruden af varetagelsen af forretningen, prseget af vanskeligheder i familien. Allerede to ar i forvejen var moderen dod. Hun havde i sit aegteskab fodt 17 born og dode uforlost med det sidste. I et brev af 14. november 1830 meddelte Chr. Chr. Nielsen sonnerne i Alborg moderens dod, d. v. s. han fortalte det kun til Christian, men bad ham forberede brodrene (to var yderligere kommet til, nemlig Christen, der svag af karakter ikke formaede at skabe sig nogen fast levevej, og Frederik, den senere provst, der gik i Alborg katedralskole) ved at fortaelle dem, at moderen var farligt syg. Dette dodsfald slog faderen fuldstsendig ud. Det mserkes gang pa gang i brevene, at problemerne med de sma born gik ham pa, og med tiden koni han til at lide staerkt af melankoli, som han sogte at bortjage i selskab med flasken. Egentlig drikfaeldig blev han dog nseppe; men i nsesten hvert eneste brev til sonnen i Hjorring fra 1831 til 1836 onskede han vin udsendt. Den 2. maj 1836 dode han pa Astrup efter to maneders sygeleje »i Forbindelse med hoi Grad af Melancholie«, som Chr. H. Nielsen skrev til de norske slaegtninge i et brev, der fortalte om dodsfaldet. Chr. Chr. Nielsen klyngede sig i sine sidste dage stserkere og stserkere til sin seldste son. I kgerlige breve til »Min inderlig elskede Christian* fortalte han om sin sygdom; men det fremgar ikke, at han ventede doden.

For Chr. H. Nielsen blev faderens dod et alvorligt problem. Af hans soskende var der syv, som ikke kunne sorge for sig selv. Den seldste af disse, Frederik, var 18 ar, og den yngste, Nicolaj, var kun 7 ar gammel. Sammen med farbroderen beskikkedes han til vserge og kurator for bornene. I rede penge efterlod Chr. Chr. Nielsen sig 24.000 rd., som fordeltes med 2000 til hver af 12 levende born. Chr. H. Nielsen fik selv intet; man ma da formode, at han havde faet sin part, da han etablerede sig. Det lykkedes forholdsvis hurtigt at fa de sma soskende anbragt rundt om, og efter et par ars forlob var det problem klaret. Storre vanskeligheder voldte dog de okonomiske forhold. Pigerne blev alle gift, den sidste i 1842, medens drengene, undtagen Frederik, der fortsatte sine studier, sattes i lsere.

Det var naturligvis tanken, at de 2000 rd. skulle sla til for de enkelte
born, til de kunne klare sig selv, og det lykkedes ogsa Chr. H. Nielsen
ganske vist ved en for hans soskende irriterende paholdenhed at gennemforedette.

7) »100 Aar«, s. 6.

Side 8

foredette.Men hele opgoret efter hjemmets oplosning gik dog ikke af
uden stridigheder.

Som forretningsmand havde Nielsen en klar forstaelse af penge og penges vaerd, og han sa ret hurtigt, at der matte administreres knapt, dersom arveparterne skulle sla til, indtil de mindrearige soskende naede myndighedsalderen. Salasnge de var undergivet hans vaergemal og derfor ikke kunne protestere, fandt de sig i hans dispositioner — der i ovrigt var yderst fornuftige; men da vaergemalet var ophort, kom det til bitter uenighed med to af brodrene, nemlig den allerede naevnte Christen (1815

—46) og den yngste Nicolaj (1829^—53), der blev gartner pa godset Vilhelmsborg ved Odder. Medens den forstnaevnte, der tilsyneladende var en vanskelig karakter, ved sin tidlige dod satte bom for videre strid, afsluttedes Nielsens vsergemal for Nicolaj forst 1851, da han selv var en mand i moden alder. Ved en ganske formel fejl i forbindelse med regnskabet over arvens anvendelse gav han broderen et vaben, som denne brugte med stor ihaerdighed. Striden, der nedfaelder sig i en raekke ret skarpe breve, viser dog tydeligt, at Nicolaj i sin ungdommelighed slet ikke forstod, hvad pengene var brugt til. Han havde faet sin gartneruddannelse i Kobenhavn, og hans pengeforhold var der saledes ordnede, at han hentede, hvad han onskede hos Chr. H. Nielsens forretningsforbindelser, der sa igen afregnede med denne. En skonne dag var der ikke flere penge tilbage, og Nicolaj stod uforstaende over for den kendsgerning, at han havde brugt dem sa hurtigt⁸).

Den endelige afslutning pa opgorelsen over hjemmet var saledes ikke behagelig for Chr. H. Nielsen; men man skal dog ikke tro, at Nielsen bes'tandig stod i et spsendt forhold til familien. Med Nicolaj ses der ganske vist ikke nogen senere forbindelse; men med familien i Norge og isaer med sosteren Caroline (1820^—91), der blev gift med kobmand Georg Frederik Palludan (1811^—66) i Alborg, var den sserdeles livlig. Det samme var tilfaeldet med broderen Frederik, den senere provst i Asted, selv om et stort antal breve fra denne er stilede til Nielsens aeldste son, Jorgen, hvem provsten tilsyneladende satte saerlig pris pa. Fra Frederik Nielsens studietid ved Alborg latinskole og senere ved Kobenhavns universitet findes en stor brevsamling, som giver et interessant billede af en datidig students liv. Arven pa 2000 rd. slog for ovrigt ikke til til studiernes fuldendelse; men Fr. Nielsen fik, da den var opbrugt, kommunitetet og Regensen, ligesom ogsa broderen i Hjorring ofte hjalp ham med penge og naturalier. Deter et typisk traek ved Chr. H. Nielsen, at han altid var parat til at hjaelpe, nar han folte, at et mehneske var arbejdsomt og havde en redelig vilje til at na noget.

Strengt, men serligt havde Nielsen opfyldt sine forpligtelser over for

8) Opgoret efter faderens dod: breve i arkivet.

Side 9

sine yngre soskende. Den samme linie gar igen i opdragelsen af hans egne born. Ihvorvel hjemmet ma regnes for velstaende, var der dog ingensinde spor af overflod. Husfaderens offentlige virksomhed kostede ham store summer, og mange penge gik til privat velgorenhed. Ofte vidner forretningskorrespondancenom okonomiske vanskeligheder, og enkelte gange gik gaeld til kobenhavnske kreditorer til inkassation gennern prokurator. Chr. H. Nielsen og hustru fik 11 born, 8 sonner og 3 dotre, heraf et tvillingpari 1848. To dotre og en son dode inden forseldrene. Af bornene gik to de studerendes vej, nemlig den naestaeldste son Poul Christian Nielsen (1835^—81), der blev cand. philol. og senere overlaerer ved Odense Latinskole, og den 4. son Annseus Nielsen (1839—1927), der blev cand. pharm. og senere apoteker i Nibe. Apoteker Nielsen fik i ovrigt for Nibe en lignende betydning som faderen for Hjorring, og byen haedrede ham ved at gore bade ham og hans hustru til seresborgere samt rejse ham en mindesten. To Sonner blev landmaend og tre kobmaend; det yngste barn, sonnen Frederik, blev kontorchef i De Danske Spritfabrikker. Nielsens tredie datter, Nicoline, blev gift med direktor i De Danske Spritfabrikker,senere etatsrad C. A. Olesen.

Chr. H. Nielsens born nod den lykke meget laenge at beholde deres foraeldre, og disse og bornene levede det smukkeste familieliv. Der er i de efterladte papirer ikke noget, der tyder pa, at bornene pa noget tidspunkt har gjort deres foraeldre sorger; men det bliver ret hurtigt klart, at to af dem ligesom stod i centrum af familien — ikke at forsta saledes, at de blev favoriserede og forkaelede, men de var afgjort de bedst begavede, og deres livsbaner kom til at danne hovedindholdet i, hvad man kunne kalde den indre familiehistorie. Det drejer sig om de to aeldste born Jorgen og Christian. Pa en made star de i yderpunkterne for de muligheder, som datiden bod born af deres klasse. Jorgen blev hjemrne, hjalp faderen i forretningen og overtog siden denne (1868), Christian sendtes i latinskole og sluttede sin uddannelse ved landets hojeste laereanstalt, universitetet. Denne uddannelse stillede selvsagt store krav til Chr. H. Nielsens okonomiske formaen, og bedre blev det ikke, da sonnen for at saette sine klassiske studier i relief foretog en rejse til Italien. Hvad denne kostbare uddannelse har betydet for de andre born, lader sig vanskeligt udfinde. At Christian var foraeldrenes yndling, er der ingen tvivl om, og ved enkelte lejligheder kan man ane et svagt misforhold mellem ham og Jorgen; men det gik ret hurtigt over. I breve fra 60'erne omtales, at man aldrig vil glemme »det store Offer«, Jorgen har bragt familien, og det samme gentages i breve fra Jorgen H. Nielsens alderdom, uden at der dog noget sted gives nogen naermere redegorelse.

Chr. H. Nielsen holdt meget af sine born, og der er naeppe nogen tvivl
om, at de to dotres, Annas og Maries, dod i henholdsvis 1867 og 1868 var
staerkt medvirkende til, at han langsomt trak sig ud af alle sine offentligegoremal.

Side 10

ligegoremal.I februar 1881 var hans hustru meget syg, og da sa sonnen
Christian dode den 8. februar, ramte det forseldrene hardt. De fulgte hurtigtefter,
moderen i samme maned, faderen i maj.

Ora familielivet indeholder de nielsenske arkivalier overordentlig meget. Bornene var flinke til at skrive, nar de forlod hjemmet; men brevene karakteriserer naturligvis mere de skrivende end dem, til hvem de er rettede. Hovedstammen er breve fra Christians universitetstid, som pa en morsom made supplerer brevene fra Chr. H. Nielsens broder Frederiks studietid, og breve fra Annseus, som ret tidligt kom til Nibe hos morbroderen Christian Peder Hoygaard, der drev Nibe og Logstor apoteker. Hoygaard, der var ugift, bekostede i ovrigt Annaeus' uddannelse. Endelig er bevaret en del skolehaefter, tegninger, gaekkevers og udklipslegetoj — alt i alt nok til at give os et billede af et inderligt familieforhold med en flittig og dygtig moder og en ofte lidt fjern, men altid interesseret fader, der selv i kaerlige smabilletter lader det paedagogiske stikke frem, som nar han samtidig med at foraere Christian en rigsdaler i fodselsdagsgave, afkraever ham regnskab over udgivelsen deraf.

Nielsen lignede sin fader deri, at han tidligt viste sin aeldste son stor tillid. Da denne blev optaget som handelslaerling i forretningen, fik han hurtigt vigtige opgaver, og da Nielsen i 1853 og 1854 opholdt sig i Kobenhavn som folketingsmand, konstitueredes sonnen som konsul og strandingskommissionaer og ordnede dygtigt de problemer, der opstod i forbindelse med flere strandinger.

En konklusion af disse fa enkeltheder om den nielsenske familie ma vsere den, at den var som mangfoldige andre borgerfamilier i datidens Danmark. Dens medlemmer og livsformer rummer ingen undtagelser fra de gsengse billeder; men deter pa grundlag af det overleverede materiale muligt at fa disse langt mere uddybede, end tilfaeldet ville vaere andre steder. Eet medlem rummede familien dog, som i talrige henseender skilte sig ud fra det gaengse, nemlig overhovedet, Chr. H. Nielsen, og hans livsvaerkvil vi i det folgende prove at belyse, idet hovedvaegten laegges pa en karaktertegning fremfor pa en detailleret kronologisk gennemgang af hans arbejde og dets resultater. Deter mennesket bag begivenhederne, der ved en gennemgang af Chr. H. Nielsens efterladte papirer skal soges fremdraget. Der er ikke tilsigtet en fremstilling af Nielsen som kobmand, ligesom selve forretningens historie ikke medtages her; formalet skal isaer vaere at skildre foregangsmanden i den forsomte landsdel. Nielsens forretning var stor, og man undrer sig over, at han mellem sine mange offentlige opgaver har kunnet overkomme at passe den. Ofte var det svaert nok, og deter sikkert grunden til, at sonnen Jorgen sa tidligt fik betroede opgaver. Mange af Nielsens reformer og reformplaner havde naturligvis handelspolitisk baggrund; men hans arbejde har sjseldent praeg af at vaere standsbestemt. »Almenvellet« (hans eget udtryk) var

Side 11

Chr. H. Nielsens gard pa ostergade. (Tegning af Hakon Spliid efter foto.)

bestandig hans ledestjerne, og han fandt, at det var enhver borgers pligt, som havde mulighed derfor, at virke for dette. Han sa bort fra, at det kunne vsere vanskeligt at enes om en bestemt definition af dette begreb og kom ofte derved og ved sin af og til bryske fremgangsmade i oppositiontil anderledes tsenkende. Den modstand, Nielsen kunne mode, blev

ham med arene et helt kompleks, saledes at han sa misundelse og miskendelse overalt, hvor man ikke straks var enig med ham, og det pa trods af, at han ved flere lejligheder modtog offentlige tilkendegivelser, som nok kunne vise ham, at hans anstrengelser og ihserdighed modtoges med taknemmelighed. Som heden, der beherskede det vendsysselske landskab, var stillestaende og uden overgange, saledes havde menneskene ogsa hidtil vaeret det. Stilstanden var gaet dem i blodet. Nar fremskridtet bankede pa doren, blev det derfor af mange modtaget som en patraengende ggest, man ikke havde haft bud efter, og hvis naerhed man ikke onskede. Gsesten lod sig dog ikke uden videre afvise; en ny tid var i frembrud, og en af dens hovedformidlere blev netop Chr. H. Nielsen. Han genoptog tonen og idealismen fra det 18. arhundredes oplysningstid, og hans resultater blev mange og afgorende. Han ville »lys over land«, og han startede i bogstaveligste forstand med at haenge en lygte uden for sin dor. Dens praktiske formal var at lede kunder til den nye kobmands butik; men symbolikken var klar, langsomt og sikkert lod Chr. H. Nielsen sin lygte sprede sit lys videre ud.

Side 12

Landsdel og by.

Den okonomiske og kulturelle fremgang, som de store reformmsend fra slutningen af det 18. arhundrede havde ventet af deres forordninger, var kun i mindre grad blevet til virkelighed. Der var sket maegtige fremskridt med stavnsbandets losning, udskiftningen og hoveriets regulering; men den almindelige befolkning savnede betingelserne for at kunne tilegne sig og udnytte fremskridtet fuldtud. Endelig haemmede Napoleonskrigene og den deraf folgende statsbankerot den videre udvikling af de pabegyndte reformer.

Vendsyssel var uden tvivl den landsdel, der stod laengst tilbage bade pa grund af befolkningens mangel pa oplysning og pa grund af beliggenheden, hvortil kom selve landets natur praeget af sand, hedebakker og store mosestraekninger, som den var. Selve jorden var dog ikke ugunstig for landbrug; men den kraevede god kultur for at kunne yde, og denne lod i det 19. arhundredes begyndelse meget tilbage at onske. De dyrkede arealer var derfor forholdsvis sma, kun de naermestliggende byjorder; de store, vide, moseagtige sletter mellem bakkerne kunne delvis dyrkes uden afvanding, men herpa taenkte fa eller ingen. Lyngen dsekkede store straekninger; man kunne vandre i den fra Rabjerg sogn til Norresundby.

Hjorring amts areal androg omkring 1830 480.760 tonder land, hvoraf kun omkring halvdelen var opdyrket. Det dyrkede areal omfattede 67 hovedgarde, 3822 bondergarde over 1 td. hartkorn og 4308 husmandssteder paa 1 td. hartkorn eller derunder. Hertil kom 65 vejr- og 62 vandmoller. Garde, bygninger og befolkningens levesaet skilte sig ikke afgorende ud fra det ovrige lands. Kun var det hele rnaske langt mere fattigt. Laengst tilbage stod den ved den ca. 300 km lange kyststraekning boende fiskerbefolkning, som med de primitive fangstredskaber havde de storste vanskeligheder med at fa udkommet af deres erhverv⁹).

Af Vendsyssels fire kobstaeder var Hjorring den vigtigste. Med vore dages malestok var den dog som kobstad betragtet kun lidet anselig; men heri lignede den datidens andre danske provinskobstaeder. Af landets68 byer var Hjorring nuraraer 31 med et indbyggertal pa 1386 i 1834 (1801: 744); den storste var Odense med 8709 indbyggere. Vendsyssels tre andre kobstaeder var Frederikshavn med 1163, Skagen med 1109 og Saeby med 718 indbyggere¹⁰). Til sammenligning kan anfores tallene for 1945, nemlig Hjorring 13.346, Frederikshavn 16.827, Skagen 6.446 og Saeby 3.153¹¹). Hjorring var staerkt hemmet ved som indlandsby ikke at have direkte forbindelse med havet. Byens kobmaend havde skarpe

9) L. C. Brinck-Seidelin: Hjorring Amt. Fjerde Stykke af Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nuvaerende Tilstand i oeconomisk Henseende. Foranstaltet efter kongelig Befaling ved Landhusholdningsselskabet. 1829. S. 3.

10) Bergsoe: Den danske Stats Statistik I. 1844. S. 406—07.

11) Statistisk arbog 1950.

Side 13

konkurrenter i de sakaldte skudehandlere pa Vestkysten. Skippere ved Kjul a, Torreby, Lonstrup og Lokken opkobte bondernes produkter og sejlede med dem, idet skibene lastedes ved den abne kyst, til Norge og i sjaeldnere tilfaelde ogsa til England og Hamborg. Som returlast medtog de af udenlandske varer isaer foder- og godningsstoffer, tree og kul. Hertilkom, at der ved kysten blev drevet et udstrakt smugleri, idet det for toldvsesenet var umuligt at fore et effektivt tilsyn.

Af udseende var Hjorring kun som en stor landsby. Ud over de enkelte embedsboliger og offentlige bygninger var husene lave enetages med stratag. Gaderne var uden brolaegning. Store ildebrande havde haerget, den sidste i 1819, da 36 garde og huse i den nye bydel — ostergade — nedbraendte. Byen havde dog allerede i 1830 visse betingelser for en fornyet fremgang: 1793 oprettedes Hjorring amt ved sammenlsegning af dele af de gamle Astrup, Borglum og Sejlstrup amter, samme ar oprettedes et apotek, 1801 og 1802 indrettedes henholdsvis en amtstue og et postkontor, og endelig 1825 henlagdes Borglum herreds tingsted til Hjorring.

Ogsa de almindelige okonomiske forhold tydede pa fremgang. Napoleonskrigene havde for en tid standset skudehandelen, og bonderne sogte i stedet Hjorring med deres handel og vedblev derrned, selv efter at skudehandelen efter 1825 atter tog til. Hjorrings handelsstand tog nemlig nu selv del i denne, fortrinsvis med Lokken som ladeplads. Ogsa Chr. H. Nielsen drev skudehandel; men hans forbindelser gik over Lonstrup.

Stadig var forholdene dog vanskelige. Landevejstransporten var dyr og langsom, og kobmandsforretningerne som folge heraf sma og kapitalfattige. En industri var imidlertid ved at udvikle sig formidlet af Thomas Pedersen, kaldet Thomas Smed (1772—1850). Han fik indrettet vognfabrik, teglvaerk, oliemolle, savvaerk og brsendevinsbraenderi, som skulle blive Hjorrings hovedindustri indtil 1920. Men byens vigtigste naeringsvej var landbruget; borgerne var mere bonder end handvaerkere og kobmaend. Landbruget dreves pa de udstrakte bymarker, hvoraf en del allerede var udskiftet i slutningen af det 18. arhundrede. En del hedejord la dog i faellesskab lige til 1842, da den blev udskiftet pa Chr. H. Nielsens foranledning¹²).

Kommunalpolitik.

Saledes var i grove trsek den by, i hvilken Chr. H. Nielsen i 1831 begyndtesin virksomhed. I sine forste ar var Nielsen naturligvis staerkt optaget af at udbygge sin forretning, ligesom ogsa omsorgen for de yngre soskende kraevede et stort arbejde af ham. Men allerede i disse

12) Om Hjorring se bl. a. P. Horn: Hjorring i Fortid og Nutid. 1943. S. 44_—54. Trap: 5. bd. 1924. S. 38—40. »100 Aar«, s. 7—9.

Side 14

ar blev der kaldt pa Nielsen til et offentligt hverv, nemlig som kirkevaerge.Kirken var staerkt forsomt og forfalden, og den unge kobmand fik derfor straks lejlighed til at vise byen sin energi og sit initiativ. Kirken blev istandsat, prsedike- og kirkestole samt altertavle blev repareret,og en gammel klokke, som var revnet ved ringningen efter Christian Vll's dod i 1808, omstobtes, ved hvilken lejlighed Nielsens navn sattes pa den¹³). Foruden kirken i Hjorring bestyrede Nielsen Sdr. Harritslev kirke, som tilhorte hans hustrus slaegt, Hoygaard¹⁴).

Der skulle dog ikke ga mange ar, inden Nielsen fik brug for sin arbejdskraft og interesse for offentlige anliggender i storre opgaver. Efter kobstadkommunalloven af 1837 skulle der i hver kobstad vaelges en borgerreproesentation, som sammen med byfogeden skulle foresta byens styrelse. Allerede i 1841 indvalgtes Chr. H. Nielsen i den nye kommunalbestyrelse, der i Hjorring talte seks medlemmer. Han blev straks viceformand, og den 7. januar 1842 valgtes han til formand¹⁵).

For 1837 havde byen vseret styret af byfogeden og fire sakaldte »eligerede maend«. Disse valgtes af de naeringsdrivende borgere og grundejere; men der kunne kun stemmes pa dem, som byfogeden foreslog, og de valgtes pa livstid. Ved siden af dette rad eksisterede en slags folkeforsamling, idet det var skik hvert ars 2. januar at afholde borgermode pa radhuset. Her forelagdes byens regnskab for det forlobne ar og eventuelle planer for det nye. De store og mere kostbare foretagender kra^Ivede borgernes samtykke for at kunne ivaerksaettes.

Borgermoder kunne dog indkaldes nar som heist, og som forhandlendeog besluttende organ blev de overordentlig meget benyttet af Chr. H. Nielsen. Talrige cirkulaerer kaldte til mode »hos Gjaestgiver Houmann forstkommende Loverdag Klokken 3«, nar Nielsen havde et forslag at fremssette, om hvilket han onskede at hore borgernes mening. I denne aegte demokratiske praksis stodte han sammen med amtmanden over Hjorring amt fra 1822_—43, J. A. Graah, der konservativ, stejl og egenradigslet ikke kunne forlige sig med den borgerlige selvbevidsthed, som langsomt groede frem overalt¹⁶). len artikel i Hjorring Amtstidende for 24. november 1874 fortalte Chr. H. Nielsen folgende derom: »Modeforbud horte under Enevaelden til Dagens Orden, og jeg mindes grant, hvorledes saadanne Forbud ogsaa anvendtes mod mig, naar jeg i mine yngre Dage havde sammenkaldt til et eller andet offentligt Mode paa Raadstuen her i Byen; thi det fejlede aldrig, at Amtmanden, Kammerherre Graah, lod forhore hos Byfogden, Justitsraad Koefoed, der i sin Embedsstilling i de

13) »100 Aar«, s. 7.

14) Papirer vedr. S. Harritslev kirke i arkivet.

15) Det bemaerkes, at stillingen som formand for borgerrepraesentationen ikke var enstydig med borgmester. Denne stilling beklsedtes af den kongelig udnaevnte byfoged, som hverken havde saede eller stemmeret i borgerrepraesentationen.

16) Om Graah se Dansk biografisk Leksikon, 1. udg., 6. bd.

Side 15

Tider var en saerdeles human og forekommende Mand, om jeg havde faaet Tilladelse til at holde offentlig Forsamling, som jeg hverken havde eller for hans personlige Vedkommende havde nodig; hvis ikke, da blev Koefoed paalagt at sende Politibetjenten op paa Raadstuen til mig og lade mig vide, at jeg ikke maatte holde noget offentligt Mode, da jeg ikke havde Byfogdens Tilladelse, og at jeg derfor ojeblikkelig havde at begive mig bort. Som Friskfyr svarede jeg, at jeg kun veg for physisk Magt. Da jeg desuagtet vedblev at holde offentlige Moder, og Aratmandenikke i saa Henseende stolede paa Byfogdens Mellemkomst, foretrak han at sende mig en af sine egne Skriverkarle, som kom med det samme Forbud, men ogsaa ham svarede jeg, at jeg kun veg for physisk Magt, men den physiske Magt blev dog ingenlunde anvendt mod mig«.

Nielsens lidt spogende tone i denne avisartikel dsekkede nseppe hans folelser over for amtmand Graah. Selv om han med ordet »Friskfyr« bagatelliserede sine dengang sikkert alvorligt mente ord om kun at vige for »physisk Magt«, folte han amtmandens optrseden som en fornaermelse mod sig personlig. At amtmanden slet ikke skulle have forstaet ham, kunne han ikke taenke sig, og hans modstand matte derfor vaere dikteret af misundelse og frygt for eventuelle statsfarlige planer fra Nielsens side.

Chr. H. Nielsen bevarede sit liv igennem denne opfattelse af amtmand
Graah; derom vidner et brev af 21. juni 1863 til provst Christian Djorup,
der netop stod for at skulle forlade Hjorring. Nielsen skrev:

»Deter vel muligt, at det paa en vis Maade vil forundre Dem, at De ikke see mig iblandt dem, som ere forsamlede til det af Communalbestyrelsen i Anledning af Deres Afreise foranstaltede Gilde; men naar jeg nu ikke ved denne Lejlighed kommer tilstede, da er Aarsagen ingenlunde at soge i Uvillie eller Uvenskab imod Dem, tvsertimod, og haaber iovrigt, at De respecterer mine nedenanforte Grunde denne Sag betraeffende. Ved Omstaendighedernes Tryk i mine yngre Dage blev det fra flere Sider saa omtrent paatvunget mig at foranstalte et lignende Gilde for Kammerherre Graah, uagtet det var min fulde Overbevisning, at denne Haedersbevisning, med Hensyn til ham, var ufortjent. — Gildet gik forovrigt, efter den Tids underdanige, smigrende og krybende Viis, meget godt, men da jeg allerede den Gang, hvad ikke saa faae alvorlige Sammenstod med Graah, hvor det gjaldt vor Udvikling, kunne bevidne, havde indviet mit Liv og min Virksomhed til min Fodebys, Fodeegns og Fodelands Tjeneste, og det uagtet jeg retvel forudsaae, at jeg stadig maatte bringe store Of re af Penge, Tid og Ro, samt underkaste mig saavel Miskjendelse som Misundelse og Mishandling, noget der altid falder den tildel, som betraeder en for alle Andre farlig og dertil ulonnet og opofrende Vei, saa lovede jeg dengang ved mig selv ingensinde oftere at deltage i Gilder af saadan

Selv efter at have faet begivenhederne pa 20 ars afstand og mildnet

Side 16

at alderens voksende konservatisme, havde mindet om modssetningsforholdettil den gamle fjende sa stor magt over Nielsens sind. Deter et typisk traek i Nielsens karakter, at en beslutning, der er truffet i en bestemtsituation, med staedighed viderefores pa alle andre lignende, selv om omstaendighederne aldrig siden blev de samme. Nielsen opregnede videre for provsten flere embedsmaend, til hvilke han havde staet i godt forhold; men til hvis afskedsfester han heller ikke var modt op. Ogsa samarbejdet med provst Djorup havde vaeret det bedste, og Nielsen mindedesderes faelles resultater pa mange omrader; men beslutningen stod ikke til at aendre. Det synes karakteristisk for Nielsen, at han havde svaert ved at glemme; han var ikke noget surt menneske, men han formaede ikke at dulme tilsidessettelser ved lune eller humor. Kun i et enkelt tilfaelde ser man ham udfolde sig i en saftig humor, der dog staerkt naermede sig spidse spydigheder¹⁷). I det hele taget ma det vel siges om Nielsen — som om mange idealister — at han tog sig selv meget hojtideligt, og at han, selv om han kaldte sig liberal, var en udpraegetherskernatur.

Den tanke, at modstand og oppositionslyst egentlig kun grunder sig pa misundelse, er vel almenmenneskelig. Hos Nielsen var den fremherskende fra ungdommen. Da han i 1831 skulle etablere sig, stodte han under forhandlingerne sammen med nogle mennesker, uden at det i ovrigt kan konstateres, hvem det var, eller hvad sagen drejede sig om; men i alt fald skrev Nielsen hjem til sin fader pa Astrup og beklagede sig over at have modt misundelse. I svaret moder man endnu en gang Chr. H. Nielsens kloge, gode fader. Chr. Chr. Nielsen skriver: »Hvad anbelanger Misundelse, som Du taler om, da bor jeg gore Dig opmaerksom paa, at hvor Du farer hen, saa vil den ikke udeblive, thi ethvert Menneske, som giver Haab om at gjore lykkelig Fremgang, kan ikke undgaae den, paa hvad Sted det end er, dog vil jeg nok tilstaae, at der kan vaere Forskjel paa Steder og Mennesker. Selv erindrer jeg, hvorledes det ofte gik mig, og jeg naegter ikke, at det jo i min Ungdom aergrede mig, men med Erfaringen laerte jeg, at endogsaa dette Onde tjente til mit Bedste, det opfordrede mig til at have et vaagent oje paa mig selv og gaae min Gang selvstaendig og fremstolende paa Guds Forsyn, og da maettes Misundelsens Skaale. Endelig har jeg gjort den Erfaring: At den er lykkeligere, som bliver misundt, end den, som bliver beklaget«¹⁸).

Til held for Chr. H. Nielsens arbejde forflyttedes amtmand Graah i 1843 til Arhus — med Hjorrings hidtil eneste aeresborgerbrev i lorarnen. I folge Nielsens hele stilling til amtmanden forstar man knapt, at han med sin staerke personlighed ikke har kunnet forhindre en sadan udnaevnelse,som han sikkert savel som festen har fundet hojst ufortjent,

17) Se brevet til Lars Bjornbak s. 73 f.

18) Brev af 2*/₄ 1831.

Side 17

men deter muligt, at hans modstand har vseret daempet noget af sympati for den afholdte amtsforvalter L. C. Brinck-Seidelin og byfogden, justitsradKoefoed, der var de ledende bag de aeresbevisninger, der blev amtmandGraah til del.

Om Graah's syn pa Nielsen har man et morsomt trsek fra Arhus. En ven spurgte ham senere, hvorledes han befandt sig i sin nye by, og Graah skal dertil have svaret: »Aah jo, ret vel; men der findes ogsaa her nogle unge Nielsen-er«¹⁹).

Kunne Chr. H. Nielsens forhold til myndighederne saledes for en nutidsbetragtning virke tungt, usmidigt og vel personligt, sa ma man dog betragte det som et udslag af det spaendte forhold, der kunne vaere mellem den selvbevidste borger og den standsstolte embedsstand. Chr. H. Nielsens videre virke viser pa den anden side, at han formaede at gennemfore reformer i bystyret, og der har han sikkert laert at boje af og drive det muliges politik, selv om han vedblivende var mere stejl, end ssedvanen er i dag blandt msend i det offentlige liv. Allerede i 1842 fik han gennemfort nye retningslinier for kommuneregnskabet og faste regler opstillet for, hvilke udgifter der skulle lignes pa grundejendom, pa naering, pa formue og pa lejlighed (indkomst)²⁰).

I 1842 aflagde kong Christian VIII et besog i Hjorring, og Nielsen benyttede til stor fortrydelse for embedsmsendene lejligheden til, da kongen pa radhuset modtes med borgerne, at klage over forskellige forhold, blandt andet over det vendsysselske vejvaesen. Nielsen skal ved denne lejlighed have optradt med stor sikkerhed, som han altid gjorde over for bade hoj og lav — overbevist om rimeligheden af sine forlangender. Noget ojeblikkeligt resultat kom der dog ikke ud af hans optraeden, og forst flere ar efter begyndte arbejdet pa forbedringen af landevejene.

Eet synligt resultat fik kongebesoget dog. 1821 havde staten pa fattigjorden syd for byen anlagt en planteskole pa ca. 7 td. land, som skulle forsyne omegnen med gratis traeplanter. Denne planteskole lykkedes det Nielsen at fa kongen til at skaenke byen mod, at planter stadig uddeltes. »Christiansgave« blev Hjorrings forste offentlige lystanlaeg, hvor siden mange af Nielsen ledede byfester og moder afholdtes²¹). Den nielsenske slaegt er ogsa knyttet til byens andet anlseg, »Svanelunden«, der er anlagt pa foranledning af Jorgen H. Nielsen.

I forbindelse med »Christiansgave« skal i ovrigt fremdrages et enkelt lille traek, der viser Nielsens undertiden lidt ejendommelige fremgangsmadei lokalpolitikken, nar han ikke kunne fore sin vilje igennem. Da man havde antaget en gartner til at lede plantagen, onskede borgerreprsesentationensflertal

19) Hjorring Amtstidende 10/₅ 1881.

20) Borgerreprsesentationens forhandlingsprotokol 25/i 1842. Landsarkivet, Viborg, forkortet

21) »100 Aar«, s. 8, Borgerrepraesentationens forhandlingsprotokol a5/u> 1842. LA.V.

Side 18

prsesentationensflertalham kun 10nnet for arbejde om sommeren, og han antoges da for de 15 folgende somre. Formanden mente imidlertid, at han burde ansaettes for hele aret; men heri fik han intet medhold og tog derfor sagen i sin egen hand, idet han meddelte borgerrepraesentationen,at han i givet fald selv agtede at afholde gartnerens vinterlon. Smalighedhadede Nielsen, og deter naturligt, at han onskede plantagen ordentlig vedligeholdt, nar han havde haft ulejligheden med at skaffe den til byen. Det lykkedes i ovrigt Brinck-Seidelin at presse gartneren ned til 30 rd. for vinteren, og det gik man med til. Der er dog naeppe tvivl om, at Nielsen virkelig selv ville have afholdt lonnen til den kommunalegartner, hvis ikke det var lykkedes at na frem til et kompromis.

Ved paligningen af ejendomsskatterne havde kommunen gennem laengere tid haft adskillige vanskeligheder af, at mange grundejere ikke kendte deres skel. Udskiftninger og sammenlaegninger af ejendomme havde bragt uorden i hele systemet, og Nielsen foreslog derfor, at der skulle foretages en ny grundopmaling. Borgerrepraesentationen besvaerede sig over de store udgifter dertil; men forslaget vedtoges dog, og ved opmalingen konstateredes, at seks familier pa voldene (Overgade) havde opfort huse pa grunde, som i virkeligheden tilhorte kommunen. Mod at betale 50 rd. hver, fik de dog skode pa grundene.

Det var ogsa i denne periode (1842), at Nielsen fik gennemfort udparcelleringen af resten af bymarken, ca. 700 td. land hede. Som ssedvanlig modte han modstand. Argumenterne var denne gang, at byens fattige befolkning ikke kunne undvaere de torv, der arligt gravedes i heden. Nielsen indvendte herimod, at torvene var af yderst slet kvalitet, og han fik sin plan igennem. Heden opdeltes i 61 parceller.

Vejene, som han havde klaget til kongen over, fik han pa byens grund flyttede og regulerede. ostergade og flere gader blev brolagt, og springvandet, der var et grimt vandhul, blev smukt stensat og forsynet med et jerngelaender. ostergade blev beplantet, og bestraebelserne for at skaffe gadebelysning fortsattes. Om Nielsens arbejde i disse ar udtalte den gamle foregangsmand Thomas Smed: »Han er nok en dygtig Mand, men han faar minsael aller ostergaad brolaa«. Den gamle mand oplevede at se det²²).

I 1842 nedsattes en komite til at arbejde med planer om oprettelse af en »Arbejdsanstalt« i Hjorring (en fattiggard). Nielsen hjemforskrev i den anledning materiale om lignende anstalter andre steder fra, blandt andet fra Tyskland²³). Pa grundlag af komiteens betsenkning besluttedes det pa et radstuemode i 1843 at oprette et fattighus for Hjorring.

I politisk henseende sluttede Chr. H. Nielsen sig tidligt til den liberalebevaegelse,
og da der i 1841 fra en typograf Peter Konnerup indkom

22) »100 Aar«, s. 8.

23) Breve i arkivet.

Side 19

en ansogning 0111 oprettelse af et trykkeri i Hjorring, stottede Nielsen disse planer ud fra den betragtning, at det herved blev muligt at skabe byen en presse, ligesom naturligvis ogsa det rent praktiske forhold spilledeind: at skaffe byen en ny erhvervsvirksomhed. Alle tryksager havde man hidtil mattet hente i Alborg. Byfogden naegtede, sandsynligvis inspireretaf amtmand Graah, at anbefale andragendet, men Konnerup fik alligvel tilladelsen.

Kort tid efter fremlagde bogtrykkeren planer om at udgive et ugeblad med titlen »Den jydske Borger- og Bondeven«. Nielsen stottede ham atter mod byfogedens og Graahs modstand, og Konnerup fik af kongen den onskede tilladelse. Bladet, hvis forste nummer blev trykt i Kobenhavn, gik meget darligt. Det omdobtes i 1843 til Hjorring Amtstidende og solgtes sammen med trykkeriet i 1844 til Camillo Bruun, som kom fra Kobenhavn. Bruun fik det snart drevet i vejret, da han i politisk henseende lod det folge de liberale stromninger.

Chr. H. Nielsen havde nu faet et organ, i hvilket han kunne give sine
folelser og meninger udtryk, og han benyttede i de kommende ar ofte
bladet.

Handehpolitik og økonomiske vanskeligheder.

Chr. H. Nielsen var i fyrrernes begyndelse travlt optaget af sine reformer til bedste for Hjorring; men midt i sine lokalpatriotiske bestrsebelser fik han ogsa tid til at tage sig af sin forretning og sin stands interesser. Deter naevnt, at skudehandlerne ved vestkysten for Hjorringkobmaendene betod en alvorlig konkurrence, sa meget mere som bade de og en raekke omlobende kraemmere kun sjseldent holdt sig til deres lovlige handel, men handlede overalt, hvor de fandt det for godt. Mindre blev deres konkurrencedygtighed heller ikke af den kendsgerning, at en stor del af deres varer var indsmuglede og derfor kunne saelges billigere end de varer, der var behaeftede med de dyre toldafgifter²⁴).

Da Nielsen blev formand for borgerreprsesentationen i Hjorring, forsogte han med ringe held gennem en henvendelse fra denne til ovrigheden at fa grebet ind over for den ulovlige handel. Men Nielsen sogte selv ved at etablere sig som skudehandler at tage noget af brodden af den harde konkurrence, ligesom han gennem en raekke konsulater udvidede sine forbindelser²⁵). Da Nielsen ogsa var strandingskommissionser, var det ofte en fordel for afviklingen af strandingerne, at han var konsul for det land, som skibet tilhorte. I 1844 blev han russisk vicekonsul og senere konsul for Holland, Belgien, Hamborg, Hannover og Oldenborg (de sidste tre ombyttedes efter 1871 med det tyske rige).

24) C. Klitgaard i Jyske Samlinger. 3. r. 1. bd. 1897. S. 228.

25) »100 Aar«, s. 7 og papirer i forretningsarkivet.

Side 20

Skudehandelen og kraemmerne var imidlertid ikke de eneste faktorer, som truede kobstadshandelen. I rnaj 1844 fik Nielsen faerten af, at regeringen havde til hensigt at koncessionere landhandelen ved meddelelse af privilegier. Som forholdene havde vaeret hidtil, mente han i og for sig nok, at noget sadant af hensyn til landbefolkningen kunne anses for rimeligt, ligesom naeppe heller kobmaendene i byerne ville tabe noget videre derved. Men »De momentane Forholde ere imidlertid ikke lidet afvigende fra de Omstaendigheder, som for blot en kort Tid siden existerede, og der udfordres sandelig ikkun liden Sagkundskab for paa en simpel folkelig og overbevisende Maade at statuere: at hvad der da fremkaldte grundet Trang og Ret for Landboerne til for Regjeringen at petitionere og insistere om Begunstigelser for deres Velvaere og Lettelse i deres Bedrifter, nu ikke og i Fremtiden vel endog betydelig mindre ere forhaanden«.

Nielsen nserede, hvad han ansa for en begrundet frygt for, at en privilegeret landhandel ville vaere i stand til fuldstaendig at odelaegge kobmaendene i byerne. Deres »Nsering og Existence* ville »totaliter strande«, og han onskede derfor, at Hjorrings handlende ville modes rned ham pa radhuset for der at gennemdrofte, hvad man muligvis kunne foretage sig for at afvaerge denne misere² _*). Indbydelsen blev underskrevet af 21 handlende, og modet afholdtes fredag den 17. maj 1844. Resultatet blev en skrivelse til Danske Kancelli, som er interessant derved, at den er et vidnesbyrd om den trang til organisationsdannelse i handelsstanden, der forst langt senere blev virkelig gennemfort. Hjorringkobmaendene (d. v. s. man ma formode, at skrivelsens forfatter er Ghr. H. Nielsen) begyndte med at fremhaeve, at deres bys stilling som landstad gjorde den til et naturligt centrum for landboerne. Med den forbedring af vejvaesenet, som netop var pabegyndt, og som man kunne vente ville oges i de kommende ar, var denne stilling blevet sa meget mere fremtraedende, og man matte forvente, at disse foranstaltninger ville give Hjorring nogen erstatning for de tab og mangier, byen matte lide ved ikke at have direkte adgang til vandet.

Skrivelsen giver udtryk for et noget andet syn pa skudehandelen end det saedvanlige. Efter at have anfort den mulige erstatning lyder det om byen: »Saaledes den, ved streng Oekonomie hos dens Befolkning og uagtetden naesten totaliter forsvundne Kysthandel, der indtil Norges Adskillelsefra vort Faedreland, var den og Omegn saa fordeelagtig, — fremdelesvel kunne haevde en underordnet Plads, blandt Rigets ovrige Kjobstaeder«.Pa baggrund af den kendsgerning, at kysthandelens standsning i arhundredets begyndelse forarsaget af krigen med England netop bragte Hjorring fornyet fremgang, er denne passus i kobmsendenes skrivelse

26) Koncept, sandsynligvis fra begyndelsen af maj 1844.

Side 21

hojst ejendommelig og naeppe til at forklare, sa meget mindre som handelennetop efter en i 1826 sluttet handelstraktat med Norge, som tidligereanfort, atter var blusset op. Men man kan naturligvis have vseret interesseret i at opstille en ojeblikkelig krise som en generel for derved at stille virkningerne af de befrygtede privilegier til landhandelen i relief.

For at Hjorring saledes kan fa en chance for fornyet fremgang, »taaler den intet Indgreb i dens Rettigheder, og naar derfor de naturlige Baand, som igjennem Seculer knyttede Landet til Kjobstaden og omvendt, og hvorpaa saa mange Arter af Erhvervskilder og Ngeringsbedrifter ere byggede og udviklede, enten tildels Iosnes eller endog kun slappes, da staedes den formentlig Graendsen naar for sin Undergang. —

Deter i den Anledning, vi underdanigst nsermer os det hoie Collegium, idet vi, — efter den, af hervaerende Amtsraad og navnlig af dets Minoritet, paa Collegiets Befaling afgivne Erklsering, betrseffende Oprettelsen af Handelsetablissementer i Amtets Landdistrikter, — synes at befrygte Realisationen af denne formeentligen projecterede Foranstaltning; hvilken vi i sine Folger, for Kjobstaederne i Almindelighed og for Hjorring i Saerdeleshed, formedelst de locale Forholde, antager vil blive ruinerende«.

Chr. H. Nielsen og hans kolleger kunne slet ikke indse, at oprettelsen af landhandelen for bonderne ville betyde »nogen saer reel Gunst« — det skulle da vaere for de fattigste husmaend, som maske vanskeligt kunne etablere handel med kobstadskobmaendene. Med vejenes forbedring ville det ikke vaere nogen sag at kore til kobstaden eller til en af de allerede eksisterende handelspladser ved kysten. Derimod ville det vaere givet, at kobstaederne gik glip af deres part af fordelen ved de kommende gode veje, og konkurrencen ville blive sa meget vanskeligere, fordi landhandlerne ikke ville vaere tyngede af de besvaerlige told- og konsumtionsafgifter, et forhold, hvori allerede skudehandlerne la forud for bykobmaendene. Den liberalisme, Nielsen i staenderpolitikken sa varmt gik ind lor, rakte ikke til hans egen forretning, og heri var byens andre handlende enige med ham.

Modet opstillede sine krav til kancelliet i 3 punkter: »l) At det hoie Collegium naadigst ville bevirke, at Landhandelen ligesom hidtil i Reglen ikke tillades, samt 2) om end saadant i sin fulde Udstraekning ikke bifaldes, at ikkun de Indviede, der ere i Besiddelse af de Qualiteter, som udfordres her i Kjobstaederne at vinde Borgerskab som Kjobmand, efter forudgangen Publikation gives Adgang til med grundet Haab at kunne ansoge om Landhandlerprivilegier, angaaende hvis Udstedelse vi, for det 3) anholde om, at der maa gives Kjobstaedernes Communalbestyrelse Leilighed til forinden derover at yttre sig«²⁷).

27) Koncept af 19/₅ 1844.

Side 22

Nogen videre udvikling af kancelliets planer kom der dog ikke i 1844, og landhandelen gaves ikke fri for med naeringsloven af 1857, og da kun med den begraensning, at der ikke matte findes landkobmaend i en ring af 1 mils bredde omkring kobstaederne, det sakaldte laebaelte.

Nar Chr. H. Nielsen netop i disse ar viste sa stserke kobmandspolitiske interesser, som den nys gennemgaede sag giver udtryk for, har dette sikkert sin forklaring deri, at han i sin forretning var ude i store vanskeligheder. En af hans vigtigste forretningforbindelser var kobmand Thomas Christian Hoffmann i Lokken, som i 20 ar havde drevet en anselig handel. Natten mellem den 26. og 27. marts 1842 slog stormen 3 af Hoffmanns skibe ind pa stranden ved Lokken, hvor de forliste. Foranlediget heraf foretog nogle kreditorer, blandt andet et Altonafirma, som havde et tilgodehavende pa 10.000 mark banco, med prokurator Niels Westerbye, Hjorring, som repraesentant udlaeg hos kobmand Hoffmann, hvis bo opgjordes til tvangsauktion. Fern andre kreditorer, hvoriblandt Chr. H. Nielsen, protesterede mod auktionens afholdelse; men der afsagdes kendelse om, at den skulle fremmes. Sagen indankedes for overretten, hvor der faldt dom i marts 1843. Dommen gik Altonafirmaet og Westerbye imod; men en hojesteretsdom 1845 skaffede dem after rnedhol d²⁸).

Hoffmanns fallit bragte Nielsen alvorlige tab og var utvivlsomt den afgorende arsag til, at han nu onskede at traekke sig tilbage fra sine officielle forpligtelser. Hertil kom, at der blandt Hjorringborgerne var en voksende misfornojelse med hans reformer og reformplaner, som man fandt kostede byen alt for mange penge. Medens kommunens samlede udgifter i 1838 var anslaet til 2072 rd. og indtaegterne til 1541 rd., var udgifterne i 1844 pa overslaget steget til 3429 rd. og indtaegterne til 2794 rd. Alene fattigvaesenets udgifter var i disse seks ar steget fra 530 rd. til 950 rd.²⁹).

Nielsen modte, som set, ofte bebrejdelser og modstand mod sine projekter, og han besluttede sig derfor til — i forbindelse med den hoffmannskefallit — at nedlsegge sit mandat som medlem af borgerreprsesentationen.I sin ansogning om tilladelse til at udtraede tilbod Nielsen som en slags erstatning for sit medarbejderskab at opfore en gartnerboligi »Christiansgave« og skaenke den til kommunen. Mere katastrofale havde begivenhederne i Lokken altsa ikke vaeret for ham. Kommunalbestyrelsenafslog imidlertid andragendet, og Nielsen henvendte sig da til Danske Kancelli og sendte tillige borgerrepraesentationen en fornyet ansogning.Begge disse skrivelser er sare karakteristiske for Nielsens vurderingaf sig selv og sin gerning, og til en belysning af den selvsikkerhed,hvormed

28) A. Skjodsholm: Skudehandler- og Skipperslsegter fra Lokken. Vendsysselske Aarboger 1949. S. 179—80.

29) Borgerreprrcsentationeiis forhandlingsprotokol 6/4 1838 og 10/₁₂ 1843. LA. V.

Side 23

hed,hvormedhan optradte, og som nok kunne virke irriterende pa
mindre — og beskednere ander, er de hojst illustrerende:

»Til det kgl. danske Cancelli.

I en Rsekke af over 13 Aar liar jeg som Kjobmand vaeret bosat her
i Byen. Med Undtagelse af en meget kort Tid i Begyndelsen liar jeg

Chr. H. Nielsen som russisk konsul. Fotografi fra ca. 1850.

stedse og uafbrudt vseret paalagt flere, — altid af de vigtigste og byrdefuldeste — municipale Forretninger, som have tilegnet sig en meget betydelig Del af min bedste Alders Tid og pecunisere Kraefter, hidtil til liden Fordel for mig og Mine.

Det lave Standpunkt, som saamange af vore communale Braneher stod paa, Tidens Fordringer og det communale Livs Udvikling netop i den Periode, hvori det faldt i min Lod at virke, blev maegtige Drivfjedre for min naturlige Pligtfolelse til at anvende Omsorg, utrsettelig Flid og Virksomhedpaa

Side 24

somhedpaaen Bane og i en Retning, soni i Betragtning af min private borgerlige Stilling og med Hensyn til den Lon og det Vederlag, som jeg derfor kunne vente, vel endog burde benaevnes utidigt for ikke at sige uklogt, en Bebrejdelse, der ikke sjaelden er mig forelagt, formentlig fordi man vilde gjore mig opmaerksom paa den Skade og det Tab, som mine Forretninger foraarsagedes ved de ovenanforte officielle Betjeninger.

Men ihvorvel det saaledes kan bebrejdes mig at have ofret flere Kraefter til det almindelige Bedste, end jeg strengt taget behovede at yde eller taalte at miste, og hvorved jeg ikke sjeldent har vaeret udsat for diverse Naeringstab, Kraenkelser, Intriger, Bagvaskelser i Almindelighed, der hvor mit ojemed og mine Hensigter var Tilsigtelsen af fselles Vel, saa har jeg paa den anden Side dog den indre Overbevisning ikke at have svigtet de mig paaliggende Pligter, ligesom jeg desuden ogsaa nyder den Glaede, at mit Navn og min Idrset i fjerne Tider vil mindes med Skjonsomhed, uagtet jeg hidtil -_— naar jeg fragaar en mig af mine Medborgere forlaengst tilstillet Takadresse³⁰) — derfor har savnet Erkjendelse.

Da jeg nu saaledes have vseret saa heldig med mange Opofrelser fra min Side at deltage i Udforelsen af at bringe vore communale Forholde paa det Punct, hvortil jeg tragtede, og navnligen dertil, at det tor siges, at mange af de skete Forandringer kunne tjene til Monster til Efterlignelse paa flere andre Steder, foler jeg mig dels opfordret, dels forpligtet til under nuvserende Forholde i Forbindelse med saerdeles Hensyn til min store opvoksende Borneflok at faa mig befriet fra de formeldte byrdefulde, brodlose og fortraedelige Betjseninger«.

Idet Nielsen henviste til, at borgerreprsesentationen havde afslaet hans andragende, sluttede han sin skrivelse til kancelliet: »Jeg tillader mig derfor ien Stilling, at jeg i Medhold af bemeldte Paragraf³¹) paa Grund af foranforte og formedelst de forhaandenvaerende Omstsendigheder anlediges at andrage min Begjsering og mit onske for det hele Collegium, den jeg, da jeg fuldkommen topmaalt har gjort Fyldest for hele min Levetid, hvad personlige borgerlige Tyngder angaar, naadigst forventer bevilget, dersom jeg i andet Fald ikke skal beklage, at jeg under nuvaerende Forholde og tilstedevaerende Omstaendigheder ikke kan arbejde med den usvaekkede Lyst og Omsorg, som hidtil har ledsaget min officielle Virksomhed«³²).

Der er ikke tale om, at Chr. H. Nielsen tsenkte pa for kancelliet at
fremholde de i byen skete forandringer som et resultat af borgerreprsesentationensarbejde.
Ham alene skyldtes de, og deri havde han vel ogsa

30) Vi 1843 overraktes Chr. H. Nielsen en med mange borgeres navne forsynet adresse, hvori man udtalte anerkendelse af hans store arbejde i kommunens tjeneste (»100 Aar«, bilag C).

31) Forordningen 1839, 24/io §15 sidste membrum.

32) Borgerrepraesentationens forhandlingsprotokol 18/₈ 1844 og koncept i arkivet.

Side 25

ret. At hans udtalelser i nogen grad har irriteret hans kolleger, ses tydeligtaf den ledsageskrivelse, hvormed de oversendte andragendet til kancelliet.Det hed deri: »Ved hermed at remittere Consul Chr. H. Nielsens Andragende, hvilket vi have tilladt os at tilbageholde, indtil Nielsens Tilbagekomst fra en lang Rejse, fordi vi troede, at han mulig vilde tage den tilbage, have vi den JEre at meddele.

Nielsens Function som Borgerrepraesentant fandt Sted paa en Tid, da den nye Communallov bragte nyt Liv i Forvaltningen, og der som folge deraf blev besluttet og udfort saa saare meget til Byens Tarv og Forskjonnelse, hvilket paaskjonnes af enhver og endog fandt allernaadigst Erkjendelse af Hs. Maj. Kongen, da Allerhojst samme i Aaret 1842 var i Byen.

Som Formand for Borgerrepraesentationen var det Nielsen, der havde Ekspeditionen og lod opfore, hvad der besluttedes, og det erkjendes og paaskjonnes, at han har vist sjelden Iver, Dygtighed og Arbeidsomhed, ligesom det heller ikke kan nsegtes, at han jo — som en hver i slig Stilling — har havt Bryderi og Fortraedeligheder. Men ligesom Selvbevidstheden om trolig Opfyldelse af Pligter i og for sig maa vaere Belonning nok, saaledes har det heller ikke manglet paa saavel mundtlige som skriftlige Bevidnelser, og det bor desuden ikke tabes af Syn, at deter Nielsens egen Velvillie og Iver for den gode Sag, der har ladet ham vedblive at vaere Formand i en laengere Tid, end han dertil var forpligtet, og saaledes sat ham i en storre og besvaerligere Virkekreds«.

Da det ikke havde vaeret muligt at overtale Nielsen til at fortsaette, sluttede borgerrepraesentationen med at anbefale ansogningen. Deter pudsigt at se, at medens man nok anerkendte, at arbejdet kunne have vaeret Nielsen besvaerligt og utaknemligt, onskede man dog at pointere, at han jo endelig frivilligt havde pataget sig det, og endog vaeret formand laengere end det ar, han efter valg var forpligtet til. Han havde saledes selv vaeret ude om sine besvserligheder og kunne nseppe med god ret beklage sig alt for staerkt derover.

At det i virkeligheden var hans forretnings tarv, som drev ham bort fra offentligt arbejde, kunne Nielsen naturligvis ikke skrive rent ud. Men henvisningen til den opvoksende borneflok i skrivelsen til kancelliet skal dog nok forstas saledes, at han fandt det nodvendigt gennem fornyet indsats i sin forretning at forbedre sine okonorniske forhold.

Nogen praecis motivering gav Nielsen heller ikke i sin ansogning til kommunalbestyrelsen. Han ansa en sadan for ufornoden. »Jeg vil indrommemed Dem, at min Udtrsedelse af Deres Midte og min Entledigelse af den Corporation, hvori jeg — uden at traede Sandheden for naer og uden at vaere übeskeden i Henseende til Selvros, — har vaeret Dem et vigtigt Lem og en stadig trofast Stotte og Styrer, vel mulig ved forste oiekast synes at ville foranledige en mindre onskelig momentan Forandringi

Side 26

andringide municipale Forretninger og det almindeliges Administration;men ligesom deter noget, som De ret snart ville se Dem i Stand til at overvinde, idet det formentlig ikke vil falde Dem meget vanskeligt at remplacere min Post, saaledes tor jeg ogsaa forvente, at De giver mig Medhold i, at mit Offer for vort fselles Alter, alsidig betragtet, er overskredetendog de mest sangvinske Forventninger og mit Velfaerds Kraefter,hvilket desuden aabenbart godtgor: at Borgerrepraesentationerne med besindig Klogskab og Iver for deres Kald, paa en rolig Maade ved Siden af ovrigheden formaar at virke meget for Deres Vselgere eller vel rettere for den communale Vel, som De reprsesenterer«.

For at kollegerne dog ikke skulle vaere uvidende oin, at han forlod dem i utilfredshed med den holdning, man havde vist over for ham, sluttede Nielsen skrivelsen: »Deter for oieblikket mit inderligste onske at vorde befriet for de omhandlede Betjeninger, Pligter og Ansvar, som jeg saa rundeligen med mange Opofrelser har fuldbyrdet, men som med saa liden Skjonsomhed er bemaerkede og erkjendte«³³).

Mere end almindelig sarbar ma man anse Nielsen for at have vseret, nar ikke engang en hojtidelig adresse kunne overbevise ham ora hans medborgeres agtelse og taknemlighed for de reformer, han havde tilfort byen.

Kancelliet imodekom Nielsens ansogning, og den 1. oktober 1844 fratradte hansom medlem af borgerrepraesentationen. Allerede 1847 valgtes han dog pany ind og blev straks igen formand. Denne gang sad han i tie ar, til nytar 1850³⁴). Lokalpolitisk var begivenhederne i denne periode lain übetydelige. De inden- og udenrigspolitiske vanskeligheder prsegede ogsa Nielsens arbejde, og han folte sig draget af den storre arena, som folkefriheden nu bod inenigmand.

Reorganisation og privatpolitik.

Allerede inden den hoffmannske sag i 1845 var afsluttet, havde Nielsen pabegyndt arbejdet for at mindske sit tab mest muligt. Det var rundt omkring i landet ret almindeligt, at der sammen med de store blandede kobmandshandeler blev drevet tobakfabrik, en kombination som fra arhundredets midte med den stigende specialisering blev sjaeldnere.

Nogle ar i forvejen havde Nielsen i Stromgade abnet en tobakhandel, og han fortes nu pa den tanke, at der matte vaere penge at hente i en fabrik. Han ansogte borgerrepraesentationen og Danske Kancelli om et privilegium, og da han fik dette, anlagde han fabrikken i den ejendom,

33) Borgerrepraesentationens skrivelse til kancelliet og Nielsens skrivelse til repraesentationen: Borgerreprsesentationens forhandlingsprotokol 18/₈ 1844; jfr. Ejnar Glerup: Sparekassen for Hjorring By og Omegn. 1844—1944. 1944. S. 19 f.

34) Borgerrepraesentationens forhandlingsprotokol 8/₂ 1847 og 3/i 1850. LA. V.

Side 27

der la, hvor i vore dages Hjorring Jernbanegade udmunder i Springvandspladsen.Fabrikken abnedes i 1845 og kom ret hurtigt til at beskaeftige 20 arbejdere. Selv om Nielsen i begyndelsen tjente gode penge pa den, blev den ham ikke nogen guldgrube, og 1852 solgtes fabrikken til J. Chr. Dreyer fra Assens for 9000 rd. Denne fortsatte virksoinheden nogle ar, hvorefter han solgte den til Obel i Alborg³⁵).

Netop i en af tobakfabrikkens boger konimer man pa en morsom made helt ind pa livet af Nielsens situation i disse ar. I en notits i en af fabrikkens kontraboger fra 1851^—52 har han skrevet: »Det sidste er som det forste — Sjadskerie og Ligegyldighed er det Hele; ingen Activitet eller Energie! Es ist am Richtigsten seine Geschafte selbst zu passen! die Lohndiener! die Lohndiener! Schmeichelei und Schuadronieren! Ch. H. N.«. Der ligger i det lille, lidt droje hjertesuk en erkendelse af, at man let forsornmer sin private virksomhed, nar man tager sig af offentlige opgaver. Bogen, der er den sidste i raekken fra tobakfabrikken, slutter med folgende indforsel: »Betalt til Smeden 12 sk.« Chr. H. Nielsen har nedenunder tilfojet: »Og dermed Enden. Gud veed og Nielsen maae vide, hvor de 12 sk. blev af — slut i Guds Navn. Chr. H. Nielsen«.

Kun fra 1844 til 1846 var Nielsen uden for det offentlige liv. I 1846
kastede han sig over det handelspolitiske organisationsarbejde.

Under den aktion Hjorringkobmsendene, som for set, havde forsogt dels mod den ulovlige handel, dels mod eventuelle landhandlerprivilegier, var det blevet klart, at det ville vaere en fordel at kunne stille en organisation bag de krav, man formulerede. En sadan kunne ogsa gennem prisaftaler tjene til at mildne den indbyrdes konkurrence mellem byens kobmaend, hvis antal netop i disse ar var staerkt stigende.

Forinden man naede frem til dannelsen af en forening, forsogtes det under ledelse af kobmand J. M. Borglum pa et radstuemode, hvis naermere datering ikke kendes, endnu en gang at rette et slag mod den ulovlige handel. Fremgangsmaden var ret usaedvanlig. Modet besluttede for det forste at indkalde for retten enhver krsemmer eller landpranger og lade ham afstraffe for sin ulovlige handel. Dernsest skulle enhver kobmand i Hjorring indskyde 5 rd., som deponeredes hos kaemneren. Den samlede sum skulle haeves af den eller dem, som overleverede en kraemmer til ovrigheden, »dog bemaerkes herved, at kuns de storre Kraemmere eller Landprangere naermest tilsigtes«. Nar summen var udbetalt indskodes pany, og sa fremdeles.

Det skulle ikke vaere tilladt nogen kobmand at afkobe en kysthandler varer, hvormed denne ikke matte handle, eller pa nogen made assistere ved ulovlig handel. Overtraedelse heraf medforte en bode pa 100 rd. for liver gang, som skulle tilfalde angiverne. Hvis anklagen rejstes af en

35) Tobakfabrikkens boger i arkivet; jfr. »100 Aar«, s. 7.

Side 28

Hjorringkobmand, tilfaldt boden byens fattigkasse. I tilfaelde af, at der rejstes sag mod en kraemmer eller landpranger, ville kobmaendene samletbaere udgifterne. Endelig besluttedes det, at de pa modet vedtagne foranstaltninger skulle offentliggores til skraek og advarsel for de ulovligthandlende. Ora der nogensinde kom praktiske resultater ud af denne sammenslutnings arbejde, lader sig desvaerre naeppe oplyse³⁶).

Mere omfattende er kilderne til den i juni 1846 oprettede virkelige kobmandsforening, »Den merkantilske Forening i Hjorring«. Det direkte monster for denne hentede man fra Randers, hvor der i 1840 var oprettet en lignende forening. Det, man forestillede sig, var nok en slags genoprettelse af middelalderens St. Knuds gilder eller papegojelav. Enkelte bestemmelser i lovene peger i den retning, som for eks. artikel I stk. 20: »Hvo som med Hug, Stod eller Slag overfalder Nogen, maa strax forlade Localet og vaere den Mulct underkastet, som Directionen for saadan Opforsel maatte finde passende, dog maa denne ikke forste Gang overstige 5 Rdl.«³⁷). Da der var servering i foreningens lokaler, er der nok taenkt pa folgerne af eventuel beruselse; men ganske tilsvarende bestemmelser findes i middelalderlige lavsartikler.

Der er naeppe nogen tvivl om, at Chr. H. Nielsen var en af de ledende bag foreningens oprettelse, og han blev da ogsa en af dens tre direktorer. Formalet var ved jaevnlige sammenkomster at virke til enighed, nytte og behagelighed. Nytten defineredes noget vagt som »at fremme de commercielle Interessers frie Udvikling« — hvad foreningen praktiserede gennem strenge prisaftaler, som dog skulle bortfalde, blot et eneste medlem naegtede at godkende dem.

Det var tanken, at der i foreningens lokaler hos gaestgiver Rye skulle leves et hyggeligt klubliv med diskussioner og laesning af fremlagte aviser og blade, deriblandt ogsa »Hamburger Borsenhalle«. Enhver form for spil var forbudt. Etablerede kobmaend kunne uden videre blive medlemmer, andre kunne optages efter ballotation. De fra foreningen efterladte arkivalier straekker sig kun over tiden maj til november 1846, og ud over en diskussion om lokalesporgsmal er fastsaettelsen af manedlige priskuranter det eneste, der kan spores fra dens arbejde. Derimod findes ret fyldige referater fra de stiftende moder.

Det ligger naer at antage, at foreningen blev ganske uden betydning for organisationen af Hjorrings handelsstand. Et fingerpeg om dens hurtigeoplosning ses i en rundskrivelse af 13. august 1846, hvori omhandledesen omlaegning af lokalerne hos gaestgiver Rye. De enkelte medlemmerafaeskedes deres mening heroin, og kobmand C. Schibsby skrev til

36) Om modet: Udateret koncept i arkivet.

37) Koncept i Nielsens hand i arkivet fra »Den merkantilske Forening i Hjorring«; dette arkiv er indgaet til Erhvervsarkivet som en del af Nielsens arkiv.

Side 29

svar: »Jeg er tilfreds, hvorledes De accorderer med Rye, thi jeg udmelder
mig herved at udgaae naeste Aar af Foreningen«.

Forst i 1870 fik Hjorring pany en handelsforening, og sammenslutningen blev denne gang fremtvunget af jernbanen, som man ventede dels ville give Hjorrings handel nye udviklingsmuligheder, dels skserpe konkurrencen, idet der i det indre Vendsyssel ville opsta en rsekke handelspladser langs banelinien. I arbejdet pa stiftelsen af denne forening deltog Jorgen H. Nielsen, der 1868 havde overtaget faderens forretning; men man viste Chr. H. Nielsen den sere pa dens forste generalforsamling at udnsevne ham til aeresmedlem³⁸).

Nielsens udtraedelse af borgerreprsesentationen var, som set, ikke begrundet i manglende interesse for kommunale anliggender. Tvaertimod var han altid ivrig med nye forslag og planer til forbedringer, nar sadanne faldt ham ind. Der er vist nseppe nogen tvivl om, at det ofte i meget hoj grad irriterede de til forskellige tider siddende borgerreprsesentanter at vide, at alle deres foranstaltninger og hele deres styre overvagedes af de nielsenske argusojne, der straks sa, nar der i en sag var gaet forkert til vaerks, og hvis ejer heller ikke undslog sig for i sa fald skarpt at lade dem hore derfor.

En enkclt sag fra perioden 1844_—47 belyser bade Nielsens kommunale arbejde uden for byens styrelse, og hvor »smastadsagtige« synspunkter og handlinger kunne vaere. Deter tidligere omtalt, at Nielsen havde gjort den forste begyndelse til en gadebelysning i Hjorring ved at anbringe en lygte uden for sin butik. Senere anbragte han ogsa en lygte ved sin tobakforretning i Stromgade. At disse lygter virkelig paskonnedes, kunne Nielsen se i »Hjorring Amtstidende« for 26. november 1845, som indeholdt folgende notits: »Naar man i disse lange og morke Aftener, med Fare for at stode sig eller snuble, maa aelte Snavset gennem Byens Gader, overraskes og glaedes man ved paa et Par Steder at skue det velkomne Skin af udhsengte Gadelygter, der i det mindste i korte Strsekninger vise den Vandrende Vej og give ham Lejlighed til at orientere sig«.

Nielsens tanke var naturligvis, at hans lygter skulle animere kommunalbestyrelsen til at tage byens gadebelysning op til overvejelse. Da der imidlertid intet skete, tradte han i forhandling med andre borgere, og man enedes i november 1845 om at tilbyde byen for fselles regning at ville indkobe og opsaette et sa stort antal lygter, som var nodvendige for at oplyse ostergade, Springvandspladsen, Stromgade, Stokbrogade, Torvet og Norregade — altsa byens hovedstrog. Betingelsen skulle dog vaere, at kommunen overtog pasning og vedligeholdelse samt forsyning med olie, for hvilket den arlige udgift ansloges til 60 rd.

Fra givernes side var man gaet ud fra som sikkert, at kommunalbestyrelsenmed

38) C. Klitgaard: Hjorring Handelsstandsforening 1870^—1920. 1920. S. 25.

Side 30

bestyrelsenmedtak ville modtage tilbudet; men sadan skete det ikke. I sit svar ville borgerrepraesentationen nok erkende, at gadebelysning ville vaere en fordel, ligesom man ogsa anerkendte givernes smukke hensigter; men der var ikke pa budgettet afsat penge til et sadant formal, og man mente sig for ovrigt heller ikke berettiget til at palaegge skatteyderne en sa stor udgift, i hvert fald ikke, for det var vedtaget pa et radstuemode.Ogsa i byens andre gader ville der blive kraevet belysning, og endeligsavnede man nojagtige oplysninger orn de arlige udgifter. For dog ikke at vise sig helt uvilligt besluttede bystyret pa kommunens regning at opstille lygter ved radhuset og springvandet og at henstille til postvaesenetat anbringe en lygte ved posthuset og til toldvaesenet at anbringe lygter ved byens bomme og naturligvis overtage den arlige bekostning ved belysningen af de naevnte steder. Bade postvaesenet og toldvsesenet tilbod at vsere halvt med kommunen om udgifterne til deres lygter; men dette tilbud afvistes, og byen matte nojes med de to allerede bevilgede lygter, som opsattes i marts 1846³⁹).

Herved blev det i seks ar. Men i februar 1852 rejste byfogeden sagen, hvorefter borgerreprsesentationen lovede at tage den under overvejelse⁴⁰). Denne blev dog langvarig, og da der ikke skete noget i Iobet af sommeren, sendte Nielsen i September kommunalbestyrelsen en skrivelse, hvori han opfordrede til nu at sorge for almindelig gadebelysning, idet han henledte opmaerksomheden pa, at gadelygter rimeligvis kunne kobes i Odense, som var ved at indfore gasbelysning. Fra styrelsens side veg man imidlertid stadig tilbage for de store udgifter; men for ikke fremdeles at vise total uvilje over for en sa abenlys nyttig foranstaltning, vedtoges det at anbringe en lygte i Stokbrogade⁴¹). Man havde dog gjort regning uden Nielsens vendsysselske staedighed. Allerede aret efter genoptog han sagen ved i en skrivelse at foraere byen »en Lygte med Pael og ovrigt Tilbehor, som jeg i sin Tid har indkjobt og ladet anbringe uden for min Gaard paa ostergade for egen Regning«. Uden at blues inodtog kommunalbestyrelsen tilbudet; men maske var det for at drille Nielsen lidt, at det vedtoges, at byfogeden forst skulle syne lygten og erklsere den brugba r⁴²). Imidlertid var sagen nu kommet sa meget i skred, at der ikke mere var mulighed for at standse den. Nielsen fik sin vilje, og i Iobet af fa ar var Hjorring forsynet med et rimeligt antal gadelygter.

Medens sporgsmalet om gadebelysningen i selve princippet var uden for diskussion, var den anden sag, som i disse ar optog Chr. H. Nielsen, af en betydelig vanskeligere karakter. I sin laeretid i Alborg havde Nielsen ved flid og koncentrationsevne erhvervet sig et hojst nodvendigt supplementtil

39) Borgerrepraesentationens forhandlingsprotokol 3/₁₂ 1845, -)4/₁₂ 1845, 7/_± 1846, 4/₃ 184(5. LA. V.

40) Borgerrepraesentationens forhandlingsprotokol 15/₂ 1852. LA. V.

41) Borgerrepraesentationens forhandlingsprotokal 17/₉ 1852. LA. V.

42) Borgerrepraesentationens forhandlingsprotokol 27/₉ 1853. LA. V.

Side 31

menttilsine skolekundskaber. Hans barndomsimdervisning havde ganske vist vaeret privat; men da hans egne born voksede op, erfarede han det uheldige i den utidssvarende organisation af Hjorrings skolevaesen. Byen skilte sig vel nseppe i denne henseende vaesentligt ud fra sa mange andre danske kobstaeder, hvor man af sparsommelighed — og slendrian — ikke havde faet gennemfort den udmaerkede, men maske lidt for idealistiske skolelov af 1814.

Med en betydelig del af sin andelige baggrund i det 18. arhundrede naerede Nielsen en stor respekt for al fremgang. Karakteristisk for hans opfattelse er en artikeloverskrift fra »Hjorring Amtstidende« for 8. maj 1865: »Kundskab er Magt, Uvidenhed er Traeldoin«. Den noget bombastiske, bjornbakske sentens daekkede utvivlsomt til fulde Nielsens indstilling over for skolens opgave; uden en gennem den formidlet solid uddannelse var det ikke muligt for noget menneske at na videre end til at yde dagens og vejens traellearbejde. Kundskaber var nodvendige for at forsta og medvirke til de reformer, som betingede samfundets fremgang. Vi skal siden se, hvorledes Nielsens tanker fik sit smukkeste resultat gennem Den hojere Landboskole i Smidstrup, denned Thomas Bjornbak som leder ret blev en skole i det 18. arhundredes oplysningsand⁴³).

I vinteren 1845 drog Chr. H. Nielsen i en artikel i »Hjorring Amtstidende« til felts mod byens skolevsesen, men modtog herpa et skarpt svar fra borgerrepraesentationen, der rent ud bad ham passe sig selv, da han jo meget godt vidste, at sendringer i skolevaesenet allerede var under overvejelse i skoledirektionen. At forfatteren af svaret ikke var uden lune ses af, at han under Nielsens klager over de mange forsommelser henviser til, at Nielsens tjenestedreng havde vaeret holdt fra skolen i lange tider⁴⁴).

Nogen avispolemik om sagen onskede Nielsen dog ikke at ga ind i, og han lod derfor tiden ga til 10. juni 1845, da han i en lang, saglig artikel stillede et konstruktivt forslag. For det forste matte skolebygningen have en hardt tiltraengt udvidelse, og nar lokaleforholdene var i orden, matte man sikre sig laererlonnen haevet til en sadan hojde, at det kunne forventes, at selv anerkendte og dygtige skolemasnd ville soge Hjorring. Den sidste passus var nok lidt bitter at tage for den siddende laerer; men det var typisk nok for Chr. H. Nielsen at skrive det rent ud. Ydermere burde der oprettes en realklasse med undervisning i engelsk, matematik, tegning, skonskrivning, sang m. v. foruden de fra alrnenskolen almindelige fag, hvoriblandt kristendomskundskaben var det vigtigste.

43) Thomas Bjornbak 1820^—89, broder til Lars Bjornbak; jfr. Dansk biografisk Leksikon 3. bd.

44) Borgerreprsesentationens svar i Hjorring Amtstidende 28/i 1845; nr. med Nielsens artikel 21/i mangier i Statens Avissamling.

Side 32

Genneml'orelsen af en realundervisning var Nielsen nok klar over ville betyde en reform af hele skolens organisation, der var som landsbyskolens med alle bornene i een klasse; men til ordningen af disse rent interne forhold stillede han intet forslag. Skolekommissionen burde snarest tage sporgsmalet op og udarbejde planer, som imidlertid, forinden de ivaerksaettes, matte fremlaegges til diskussion pa radstuemoder. »Skolen er dog, som enhver anden communal eller offentlig Tndretning til for Brugernes (Beboernes) Skyld. Deter dem, som har Krav paa dens fulde Virksomhed; men deter ogsaa dem, som det paahviler, og som man legaliter affordrer Midlerne til dens Vedligeholdelse og Tilvaerelse; og hvad kunde da vaere mere billigt, eller mere i sin Orden, end at de gjores bekjendte med den Maade, hvorefter dens Bestyrere, Tjenere eller ovrige Vedkommende tror at burde handle«. Vel pegede Nielsen i mange henseender tilbage til oplysningstiden, og vel var han en herskertype; men han var dog demokrat.

Hans aktion bar resultat. Borgerrepraesentationen og skolekommissionen tog sagen op, og det vedtoges at udvide skolen med en realklasse, i hvilken anledning der skulle foretages en tilbygning og ansaettes endnu en lserer. Ordningen skulle dog kun vaere midlertidig og optages til revision tre ar efter dens ivaerksaettelse.

Da de tre ar var gaet, var Nielsen anden gang formand for borgerrepraesentationen (1847^—50), og han tog sig energisk af revisionen. Den nye skoleplan, der forst stadfaestedes 1852, indeholdt en treklasset heldagsskole, hvor sidste klasse var realklasse. Denne skole var betalingsskole; men der blev desuden ogsa en friskole med kortere undervisningsti d⁴⁵).

Hjørring_—Vendsyssel.

Sine reformarbejder i fyrrerne og halvtredserne indskraenkede Nielsen ikke til Hjorring alene. Han havde blikket abent for, at byen matte sammenkaedes med landsdelen, og i trad med den voksende politiske frihedsbevaegelse onskede han, at forbedringerne skulle komme fra folket, og i Vendsyssel ledes af ham — andre fandtes nemlig ikke. 1. februar 1847 skrev han til redaktor Bernhard Ree i Alborg blandt andet: »Her gives alle Slags Mennesker undtagen dygtige, frisindede Folk, som hidtil ikke ere opvoxede. Forsaavidt som jeg tor regne mig til en af disse, da veed Gud jeg ogsaa har laert at kjende deres Exersits, men hidtil har jeg holdt dem Stangen, og jeg troer ogsaa, jeg snart skal blive frie for at gjore flere Mynstringer, idet mine Medborgeres Tillid, som jeg er glad ved, og (!) saavidt jeg kan skonne, mere og mere er tiltagen«⁴⁸).

45) Hjtfrring skolekommissions forhandlingsprotokol 3% 1851. LA. V.

46) Brevet offentliggjort i »Danske politiske breve« 3. bd. 1949. S. 297.

Side 33

Under arbejdet med at reorganisere sin forretning i arene efter Hoffmanns fallit folte Nielsen det ofte som et savn, at Hjorring ikke ejede noget pengeinstitut til at formidle omsaetningen og stotte den store anlaegsvirksomhed, som fandt sted. Som altid, nar Nielsen fik en ide, lod han det ikke blive ved tanken. Han tog til Alborg og gjorde sig noje bekendt med den dervserende sparekasses indretning og virksomhed, og var derefter klar til at soge oprettet et lignende institut i Hjorring.

Nielsens hovedmedarbejder blev amtsforvalter Brinck-Seidelin, men i ovrigt nedsattes en komite til at arbejde med sagen. 11. September 1844 abnedes sparekassen, forelobig kun med 1 ugentlig ekspeditionsdag pa radhuset. Den kongelige kasse havde indvilget i at modtage 10.000 rd. til 4 % i rente og 10.000 rd. til 3 %, og kassen var blevet fritaget for at bruge stemplet papir til sine udlansbeviser.

Nielsen var blevet medlem af direktionen; men hans stilling her vanskeliggjordes snart af hans dristigere og langt friere syn pa den pengepolitik, der burde fores. Striden kom pa sporgsmalet om udlanene. Det var nemlig flertallets mening, at de indskudte penge — som sparepenge — burde anbringes sikkert i den kongelige kasse, og i april 1845 besluttedes det, at udlan forst kunne ske, nar der indestod 6000 rd. — Nielsen, der havde taenkt sig kassen som et laneinstitut, som kunne yde smafolk billige lan til etablering og lignende, protesterede skarpt, idet han henviste til, at man ved at sende pengene til Kobenhavn unddrog den egn, hvori de var sammensparede, fra at fa nytte af dem. Institutionen ville saledes volde landsdelen mere skade end gavn.

Da han ikke vandt tilslutning for sine synspunkter, tog han konsekvensen af dem og udtradte af sparekassens direktion. Hans udtraedelse bevirkede en staerk nedgang i indskudene, og ikke fa penge toges ud; men kassen kom dog snart pa fode igen, ligesom man ogsa opgav de strenge udlansbestemmelser⁴⁷).

Nielsen interesserede sig hele sit liv staerkt for pengeinstitutter, og
udkastede flere planer til sadanne. Ikke alle var lige heldige; men en
enkelt blev dog af blivende betydning, nemlig Hjorring Discontobank48).

Den fremgang, som ikke mindst Nielsens iver og utraettelighed havde skabt for Hjorring, truede i begyndelsen af 1850'erne med at stagnere. Byens forretningsliv manglede i hojeste grad et hjselpemiddel til at lette omssetningen, et pengeinstitut til at formidle de veksler, hvormed hovedparten af handelen blev drevet. Sparekassen var, som nsevnt, ikke blevet den stotte, Nielsen havde taenkt sig, og kunne vel ifolge sin natur heller ikke blive det. Det var tvingende nodvendigt at skaffe byen en bank.

47) Om sparekassen, se Ejnar Glerup: Sparekassen for Hjorring By og Omegn. 1844^— 1944. 1944.

48) Om bankens grundlseggelse: Lonborg Friis: Aktieselskabet Laane-, Spare- og Discontobanken i Hjorring 1855^—1905. 1905; jfr. arkivalier fra bankens forste ar i bankens arkiv, Erhvervsarkivet.

Side 34

I januar 1853 havde Chr. H. Nielsen indvarslet til et mode hos gaestgiver Houmann for at drofte forskellige forhold byen vedrorende. Det vedtoges pa dette mode at rette et andragende til regeringen om at fa oprettet en filial af Nationalbanken i Alborg. Som begrundelse anforte man, at selve landsdelen ingen banker havde; men da forbindelsen med Alborg var saerdeles livlig, ville en filial der dog vaere af stor vaerdi. Da denne henvendelse forblev uden resultat, begyndte Nielsen i foraret 1854 at arbejde for en selvstaendig bank i Hjorring. Han henvendte sig i dette ojemed til en hel del formaende mennesker i by og pa land, og fandt ogsa noget bifald for sine planer. Modstanden var dog storre. Etatsrad C. Nyholin til Baggesvogn skrev til Nielsen: »Trangen til en saadan Kasse er vist nok stor, men jeg antager desuagtet, at Ideen ei her endnu lader sig realisere af egoistiske, sneverhjertede Hensyn«"⁹). I denne situation fik Nielsen ude fra en meget vaerdifuld handsraekning, nemlig fra generalkonsul Hendrik Pontoppidan i Hamborg. Bankbevaegelsen var landsomfattende og modtog isaer i Jylland stor stotte fra Pontoppidan. Nielsen var knyttet til ham i et varmt venskab, hvad en talrig korrespondance baerer vidnesbyrd om.

Pontoppidan drev ved siden af sin varehandel ogsa omfattende pengeforretninger som bankier for danske kobmaend — isaer jyske, og hans meninger om okonomiske sporgsmal tillagdes overalt, hvor man havde med ham at gore, afgorende vaegt. Den 10. juni 1854 sendte Pontoppidan Nielsen et meget langt brev, hvori han varmt gav tilslutning til planerne om en bank i Hjorring, og han tilbod samtidig at tage aktier for nogle tusinde rigsdaler og i ovrigt pa anden made vaere institutionen tii nytte.

Med tilladelse anvendte nu Nielsen dette brev propagandistisk, og i September udsendtes en raekke breve med opfordring til at deltage i stiftelsen af en diskontobank i Hjorring. Blandt dem, som hertil gav uforbeholden tilslutning, var Lars Bjornbaks broder, laerer Thomas Bjornbak i Smidstrup, som i et brev henledte Nielsens opmaerksomhed pa, at det var vigtigt at overvinde bondens mistaenksomhed mod alt nyt og fa bondestanden med, da der hos mange bonder fandtes storrc og mindre kapitaler.

Imidlertid var det naer gaet gait med Pontoppidans stotte. Nielsens lange toven — han havde med vilje ventet til efter hosten — havde bibragt Pontoppidan den opfattelse, at planerne var opgivet, og han havde derfor sat sig i forbindelse med folk i Frederikshavn for at soge en bank for Vendsyssel oprettet der. Til held for Hjorring blev disse nye planer ikke til noget, og Pontoppidan tegnede i Hjorring Discontobank for 2000 rd. kontantaktier og for 3000 rd. indskudsaktier.

Den 8. november holdt Nielsen sa det afgorende orienteringsmode om

49) C. Nyholm 1803^—67, godsejer, politiker; Dansk biografisk Leksikon 17. bd.

Side 35

Titelvignet til Hjorring Diskontobanks aktiebreve

sagen, og der nedsattes pa dette mode et udvalg til at arbejde videre nied den. Resultatet af udvalgets arbejde blev udformning af vedtaegter og en indbydelse til aktietegning underskrevet af 48 forretnings- og landmaend fra by og egn, som pa forhand havde tegnet aktier for 28.700 id. Helt var frygten for det nye institut dog ikke overvundet, og aktietegningen gik langt fra sa hurtigt, som Nielsen havde onsket det. Han fandt det derfor nodvendigt med endnu et propagandamode, som afholdtes den 7. december. Interessen var nu meget stor og stimuleredes yderligere gennemen lille pjece af Thomas Bjornbak, som pa en jaevn og folkelig made

for bonderne forklarede fordelene ved en bank. Pjecen tryktes i 1000 eksemplarer og omdeltes pa Hjorringegnen. Pontoppidan, som Nielsen til stadighed holdt underrettet om arbejdets gang, blev sa begejstret for den, at han kobte 200 eksemplarer til omdeling andre steder.

Den 17. januar 1855 afholdtes bankens konstituerende generalforsamling. Nielsen redegjorde her for en forgaeves forhandling, der havde vaeret fort med sparekassen om en sammenslutning med det nye institut. Ved stiftelsen var der til banken tegnet aktier til et belob af 51.800 rd., hvoraf 23.350 rd. var indbetalt.

For bankens direktion pa fern medlemmer valgtes Nielsen til formand,og han blev ligeledes administrerende direktor. Banken kom hurtigti god gaenge, og dens gavnlige indflydelse pa byens erhvervsliv allerede efter kort tids forlob beviste tilfulde dens berettigelse. Men ikke mere end knap tre ar efter dens stiftelse skulle den dog — ganske vist uforskyldt — komme i store vanskeligheder; disse skyldtes den store pengekrise, som i slutningen af aret 1857 fra Amerika over England bredte sig til Hamborg. Den danske handelsstand, som nod store kreditter hos de hamborgskehuse, ikke mindst hos Pontoppidan, ville sta i stor fare for total ruin, hvis fordringerne skulle inddrives. Efter vanskelige overvejelser enedes kobenhavnske borsmaend, Nationalbanken og Finansministeriet om at sende Privatbankens nye direktor C. F. Tietgen til Hamborg for

Side 36

at undersoge Pontoppidans forhold. Huset havde da allerede standset sine betalinger. Tietgen kom hurtigt til det resultat, at Pontoppidan var vaerd at redde, og ved statens og privat hjaelp skaffedes et lan pa 1 mill, mark banco, som hurtigt bragte forretningen pa fode igen.

En del danske firmaer var dog gaet med i Iobet, og endnu flere var i alvorlige vanskeligheder, ikke mindst banker. Heller ikke Hjorring Discontobank la med mange rede penge, og man frygtede derfor med rette et run pa banken, sa meget mere som dens veksler bade i Kobenhavn og Hamborg p.rotesteredes og skulle indfries straks. At tvangsinddrive sine egne krav turde man naturligvis slet ikke taenke pa, det ville desuden ogsa tage alt for lang tid.

I december maned rejste Chr. H. Nielsen til Kobenhavn for der at prove, hvad han kunne udrette for den betraengte bank; samtidig var ogsa andre provinsfolk rejst til hovedstaden i tilsvarende aerinder, det gaelder bl. a. konsul F. C. Bendixen fra Thisted Bank. Nielsen kom her ind i en sand heksekedel, og deter morsomt at se den stoute, selvbevidste vendelbo i et brev hjem skildre, hvor roligt han selv tog de tilsyneladende uovervindelige vanskeligheder⁵⁰).

»Udgangspunktet for min Mission var Besog hos Hvidt⁵¹), hvem jeg strax om Morgenen havde tilskrevet, at jeg var ankommen og bad ham bestemme Tiden, naar jeg maatte komme. Han meldte tilbage, at Kl. 1 onskede han at tale med mig, og da Bendixen gjerne ville vaere med, fulgtes vi ad. Men Herre Gud! Sikken en Sammenkomst. Manden talte hen i Veir og Vind og saae aldeles forstyrret ud. —■ Paenge, Paenge raabte han i et Vsek, forovrigt var det ikke muligt at bringe noget Fornuftigt ud af det Hele. Jeg sogte at berolige ham og leverede ham mine Papirer til Gjennemsyn. — Besynderligt nok Bendixen havde ikke det Allermindsie at forevise; men han er da heller ikke vant til den Slags iErinder, og han har vist vaeret meget glad ved stadig at folge mig, da han derved, maaske uventet, har havt Leilighed til at see, hvilke mange besynderlige Veie, der maa betraedes og hvilke forskjellige Strenge, der maa anslaaes for om muligt at opnaa et Resultat under saa fortvivlede Forhold, og hvortil hans noie og udstrakte Bekjendtskab til de rette Personer og disses saeregne Stilling og Forhold til hverandre fordres. — Vist er det, at jeg vel havde ventet, at det stod slet til i Kjobenhavn, men at man der aldeles kunde tabe Naese og Mund, det havde jeg dog ikke troet, saalidt Respect jeg forresten har for Kjobenhavneren i sin Almindelighed.

Jeg har i mit Liv deltaget i saameget, og mere end de Fleste, ogsaa
har jeg deltaget i nogle hundrede Moder, men sandt at sige har jeg dog

50) Brev til Jorgen H. Nielsen af 15/₁₂ 1857.

51) Edvard J. Hvidt, bankier og assurancemaegler, 1806^—82, Dansk biografisk Leksikon 11. bd. Hvidt var bankens faste forbindelse i Kobenhavn.

Side 37

naeppe, idetmindste ikke fra saadanne Folks Mund, hort sligt elendigt og usselt Vrovl. — Saaledes yttrede nogle viise Herrer forleden Aften i en Slags Beraadslagningscommite, hvortil jeg da ogsaa var kaldet, hvilken Sikkerhed man vel nu i Jylland kunde stille for de protesterede Vexler, da man jo ingen Penge havde, — Paenge og Paenge deter her det braendendePunkt. Jeg svarede raskt, at naar vi havde rede Penge, da kunde disse jo slet og ret sendes med Posten, saa at den Pot da var ude og enhverForhandling, hvis saa Tilfaeldet var, jo var overflodig, forresten ere vi i Jylland istand til at give gode Sikkerheder i faste Eiendomme med Jordtilliggende. Knibsk holdt man, paa asgte spidsborgerlig Viis, Naesen hojt og bemaerkede spottende, at Eiendomme var uden al Vaerdie, Fyrgterligt!

Jeg taenkte for mig selv, om det dog ikke var muligt at bringe de kloge
Herrer paa en anden og sundere Tanke, og jeg begjaerede Tilladelse til
at udtale mig, hvad der naturligvis tillodes mig.

Jeg begyndte da omtrent som saae: At der fortiden var en Pengekrisis
i Kjobenhavn var noget, Alle vidste, men at der alligevel var en
stor Del rede Paenge ophobet her, var en Omstaendighed, som Flere vidste.

Jeg bad Deherrer vaere mig behjaelpelig med at faae det Bord, hvorved vi sad fyldt med Guld og Solv — flere Millioner, hvis de kunde skaffes, og naar saa dette var gjort, saa skulle man laase Doren af for os en 14 Dages Tid, det vilde da vise sig, at naar man derefter saae til os, at vi alle var dode, samt at Guldet og Solvet laae urort. Moralen deraf blev, at man hverken kunde spise eller drikke aedle Metaller, men at Klaeder og Foden absolut maatte tilvejebringes af Jorden, og fremgik det da tydeligt, at Jorden var den, der altid beholdt Vaerdie, naturligviis foranderlig.

Man havde ikke ventet en saa plat Gjendrivelse, og henledede Talen
paa noget andet, der for dem faldt ligesaa slet ud. —

Deter kun et enkelt Traek, jeg her meddeler af alt det Vrovl, man
moder. — Jeg tumler med dem, Alt hvad jeg kan, traet og ked deraf bliver

Man far unaegtelig ikke af Nielsens brev det indtryk, at tilstanden for Hjorring Discontobank var fortvivlet. Kobenhavnernes hysteri rev ham ikke med, tvaertimod beroligede den ham, og bans solide materielle argumenter kunne de ikke hamle op med. Han fik dog ikke noget ud af dette besog. Den 17. december skrev han hjem: »Jeg har nu gjort alt, hvad jeg kunde og maaske mere end de fleste for Jylland, men egentlig noget bestemt Arrangement er det i disse Dage umuligt at traeffe . . . Jeg taenker imorgen at forlade denne Vrovlerede«.

Den 18. december rejste Nielsen altsa med uforrettet sag atter til
Hjorring; men netop denne dag oprettede regeringen af oresundsfondets
midler »Den midlertidige Laanekasse for Kongeriget«, der uden at vaere

Side 38

bundet til bestemte regler skulle yde assistance til private og and re, som havde hjaelp behov⁵²). Pa et borgermode efter Nielsens hjemkomst besluttedesdet at forsoge at opna et lan fra denne kasse; men da dette under ingen omstaendigheder kunne tilstas pa mere end et halvt ar, opgavman

Tietgens aktion, som reddede Pontoppidan, stottede naturligvis ogsa banken; men penge matte man dog have, og Nielsen forsogte nu at fa amt og kommune til at yde garanti for et storre lan i lanekassen, idet han henviste til, at banken kun i yderste nodsfald ville skride til at inddrive sine fordringer og dermed naesten ruinere by og egn.

Hverken kommunalbestyrelse eller amtsrad turde dog binde an med noget sadant, og mellem jul og nytar rejste Nielsen derfor atter til Kobenhavn for mod sikkerhed i handfaste panter, bestaende af panteobligationer og skadesloshedsbreve, at soge lanet i lanekassen.

Situationen var uforandret. Nielsen berettede hjem. »Efter at have Iobet fra Herodes til Pilatus og indsendt Supplicantandragende under Ledsagelse af vore Vserdipapirer Mandag Morgen, modte jeg igjen Eftermiddag Kl. 2 paa Laanekassens Contoir, for at erf are Udfaldet. Der var en Masse Mennesker der, saa det varede noget, forinden jeg efter Tour kunne komme for. Endelig kora det lykkelige eller ulykkelige oieblik; man overrakte mig hoitideligen de indleverede Documenter under Oplsesningen af en skriftlig Memorie, hvorefter det hed, at paa disse Papirer vilde der ikke kunne laanes det Allermindste. Jeg blev i hoieste Grad forbauset og onskede at vide hvorfor, da, hvis der enten maatte vaere Mangier eller Oplysninger tilhinder, at jeg da maatte kunne see mig istand til at afhjaelpe disse. Svaret I0d: at Grunde gaves ikke, og dermed Basta!«.

Nielsen lod sig ikke forlyde med sin sindsstemning over for denne afgorelse; men var han end selv vant til at anvende faste afgorelser, har det dog nok alligevel vaeret hans selvsikkerhed et hardt knsek. Imidlertid var det absolut nodvendigt, at banken fik penge, og endelig i januar 1858 lykkedes det hos Edvard Hvidt at opna et lan pa 50.000 id. — ganske vist til 10 %.

Der faldt nu ro over forholdene, og hen pa efteraret var lanet tilbagebetalt. Bankens hele tab under krisen belob sig til 4000 rd. pa protesterede veksler. Nielsens koldblodighed havde vseret med til at redde den, og den fortsatte nu sit arbejde til gavn for byens erhvervsliv.

Fra Nielsens videre forhold til banken skal kun fremdrages et enkelt tra?k, hvori han selv kom til at tage staerkt del. I 1861 gjorde den udla?g i H. G. Schmidts bryggeri, som derved gik fallit. Ejeren folte sig staerkt forurettet af banken og skrev i Hjorring Amtstidende lange artikler, hvori

52) Lanckassens niidler var 15 mill, rd., der var betalt af U. S. A. og europa'iske magter som en aflosning en gang for alle af oresundstolden.

Side 39

han hsevdede, at udlaegget ikke havde vaeret nodvendigt, da banken havde tilstraekkelig sikkerhed. Da Amtstidende til sidst lukkede sine spalter for ham, fortsatte han i en raekke pjecer med de voldsomste beskyldninger mod banken. Han pastod endog, at den skadede Vendsyssels okonomi. Bankens ledelse indlod sig klogeligt ikke i nogen avispolemik med Schmidt, men nojedes med at fremhaeve, at han var blevet behandlet meget lempeligt.

For Nielsen selv forte affaeren til flere angreb, blandt andet fra fru Schmidts broder, C. Nissen, en ungdomsven til Ghr. H. Nielsen, som boede i Kobenhavn. I sit svarbrev fremhsevede Nielsen, at banken virkelig havde vseret usaedvanlig talmodig med bryggeren, men at han naturligvis nok forstod, at det matte vsere bittert for en broder at forestille sig en soster med mange sma born under sa fortvivlede forhold. Men som noget ikke helt ualmindeligt var det mindre hans stilling til selve denne sag end bestrsebelser for at fremhaeve sin egen betydning i arbejdet for det almenes vel i det hele taget, der kom til udtryk. Brevet er maske i denne henseende det mest udpraegede, der er overleveret fra Nielsen.

»Jeg har modtaget dit sidste Brev, og jeg kan ikke naegte, at dine deri fremsatte Udtalelser og Skildringer, hvilke forovrigt saanaesten alle tilhobe paa anden Haand allerede iforveien var mig bekjendte, fleersidigt seet paa mine gamle Dage forundrede mig. Uagtet naturligviis deslige Udtalelser langt fra kunne glaede mig eller opmuntre mig til fremdeles at arbeide i Almeenhedens Tjeneste, saa ville disse dog heller ingenlunde forknytte eller forhindre mig i at opfylde min Pligt som Statsborger, og det saa meget mindre som jeg er vant til slig Medfart lige siden min forste Indtraedelse i det politiske Liv. — Allerede meget tidligt indsaae jeg, at Miskjendelse og Mishandling maatte falde i min Lod, dersom jeg fremdeles vilde fortsaette den af mig betraadte saelsomme og opofrende Bane, dette har jeg ogsaa faaet saavel at vide som at fole fremfor Nogen; men ved Siden deraf har jeg ogsaa paa saamange Maader og til forskjellige Tider oplevet den Glaede, at Sandhed og Ret er skeet Fyldest, og jeg nserer den fulde Tillid og Tro, at mit forunderlige hele historiske Liv og Vandel om ej forinden saa dog efter min Dod skal staae rent og klart for enhver til trods for de mange, som enten ikke har kunnet eller villet forstaa min offentlige Virksomhed«⁵³).

Heri har Nielsen naturligvis ret. Om hans redelighed og motiver kan
der ikke herske tvivl.

Helt glad for uden kommentarer at overlade den schmidtske sag til
eftertiden var han dog ikke. Den 29. oktober 1862 skrev han et brev til
fru Schmidts fader, kancellirad Nissen, hvori han bad denne om en samtalefor

53) Koncept af 2»/₉ 1862.

Side 40

taleforat fa klargjort, om der kunne gores noget for at skane den store familie for alt for darlige kar. Brevet er naeppe noget udtryk for en darligsamvittighed, men dog for et vist übehag ved at vaere den direkte arsag til nod og elendighed.

Pa konceptet har Nielsen vedfojet: »Nissen kom ojeblikkelig tilstaede paa mit Contoir, og jeg meddelte ham mine Tanker, og hvilken Vei der, forsaavidt der var nogen Mulighed for, at hans Datter med de mange Smaa kunde vedblive at besidde og boe i Gaarden, vilde vaere den eneste rigtige og fordelagtigste at gaa, hvilken Meddelelse den gamle Mand modtog med Tak og graedende Taarer, hvorpaa han forlod mig og gik om til sin Svigerson Brygger H. G. Schmidt. Alt dette vil nu ikke kunne forstaas af Udenforstaaende, eller af Folk, som ikke have vaeret med i Bankens Bestyrelse eller ere bekjendte med dens Arkiv og Korrespondance«.

De tidligere naevnte begivenheder i den nielsenske familie i slutningen af 1860'erne fik Chr. H. Nielsen til i 1870 at traekke sig ud af bankens ledelse. Hans pionerarbejde for den honoreredes af generalforsamlingen med en sum pa 600 rd. arligt for resten af hans levetid.

Allerede flere gange er berort og behandlet de vanskeligheder, som kobmaendene i Hjorring havde at kaempe med under udovelsen af deres erhverv. Deter naevnt, at Hjorring pa forhand var staerkt haemmet af at vaere en indlandsby, og deter naevnt, at Nielsen sa som sin opgave at mindske de skadelige folger af denne kendsgerning mest muligt. Det var da i trad hermed, at han i 40'erne satte et stort arbejde ind pa en forbedring af det vendsysselske vejvaesen.

Endnu i 1841 var vejen mellem Bronderslev og Hjorring sa darlig, at rebslager Larsen fra Hjorring, der havde vaeret til marked i Serridslev, pa hjemvejen matte kore ind pa marken, da vejen var ganske ufremkommelig. Her vaeltede han, braekkede sit ben og skrev en klage i Aalborg Stiftstidende over de elendige veje. Hvad enten dette uheld nu skyldtes en for hoj markedsstemning, eller det virkelig havde vaeret umuligt at kore den lige vej, sa tilskrev en anden indsender dog i denne anledning det vendsysselske vejvaesen folgende neuruppin om vejen fra Lokken til Hjorring:

»Deter en herlig Vej fra Lokken og til Hjorring,
naar ellers Grimstedbro kun baere kan en Foring«r>4).

Under sadanne forhold var Nielsen klar over, at der matte kraftige lorbedringer til som grundlag for landsdelens kommende fremgang. De langsomt arbejdende autoriteter stillede sig dog hindrende i vejen, og forst efter at amtmalid Graah i 1843 havde forladt Vendsyssel, tog arbejdetfart.

54) P. Horn: Hjorring i Portid og Nutid. 1943. S. 48.

Side 41

bejdetfart.Linierne rettedes ud, grofter gravedes, og vejene blev macadamisered
e55).

I 1842 behandlede Hjorrings borgerrepraesentation en skrivelse fra Frederikshavn om at indga med et faellesandragende til regeringen ora, at arbejdet pa Hjorring^—Frederikshavnvejen matte blive fremmet for arbejdet pa Hjorring^—Norresundbyvejen. Andragendet fik stotte hos Nielsen og Brinck-Seidelin, fordi Frederikshavnvejen var den korteste og forte til en isfri havn; flertallet holdt dog pa Norresundbyvejen, fordi hovedparten af Hjorrings handel gik over Alborg⁵⁶).

Denne forbindelse var det netop, Chr. H. Nielsen onskede at bekaempe ud fra den overbevisning, at Hjorringkobmaendene i Alborg solgte for billigt og kobte for dyrt. Da vejanlaeggene nu var i god gaenge, satte han ind pa at skabe en forbindelse direkte fra Vendsyssel til Kobenhavn.

En sadan kunne kun ske over Frederikshavn, og Nielsen indledte derfor et samarbejde med kobmand Albert Abel i denne by. De to maend begyndte at arbejde for at stifte et dampskibsselskab, og den 20. juli 1852 holdt dampskibsselskabet »Vendsyssel« konstituerende mode i Frederikshavn, hvor der blev valgt bestyrelse, i hvilken Chr. H. Nielsen naturligvis fik saede⁵⁷).

Selskabet kobte damperen »Waldemar« og knyttede i Kobenhavn forbindelse med dampskibsrederen H. P. Prior⁵⁸), der som et led i sin allerede den gang omfattende virksomhed skulle foresta ruten. En regelmaessig drift begyndte; men det gik ikke godt. Damperen var darlig og havde idelige uheld med maskinen. I kolerasommeren 1853 matte driften indstilles, hvilket havde et underskud pa godt 10.000 rd. til folge. Et forsog pa at saelge damperen forte ikke til noget resultat, og driften fortsattes endnu nogle armed underskud. 1859 lykkedes det endelig at saelge »Valdemar«, og selskabet likviderede med gaelden lige daekket. Aktiekapitalen var dog tabt, og noget udbytte havde der aldrig vaeret⁵⁹).

Allerede forinden havde Nielsens tanker vendt sig i en anden retning — mod vest. Det var en i og for sig naturlig tanke hos en kobmand, som selv drev skudehandel, at det ville vaere langt lettere at laste og losse skibene, hvis disse havde en havn eller blot en mole at laegge ind ved. Men pa Jyllands barske vestkyst var tanken absurd — mente de fleste. Chr. H. Nielsen mente noget andet. Ca. 2 mil fra Hjorring la ved havet fiskepladsen Hirtshals (Lilleheden), »det eneste Sted hvor Naturen paa hele vor farlige Vestkyst ligesom har anvist Plads til en Havn, idet der nemlig, imedens der ellers overalt er 3 udfor hinanden liggende Sandbarrermed

55) P. Horn: Hjorring i Fortid og Nutid. 1943. S. 48.

56) Borgerrepraesentationens forhandlingsprotokol 29/₇ 1842. LA. V.

57) Hjorring Amtstidende 22/₇ 1852 og papirer i arkivet.

58) Hans rederi gik 1866 op i Det forenede Dampskibsselskab. Dansk biografisk Leksikon 18. bd.

59) Hjorring Amtstidende 31/i,, 1859.

Side 42

barrermedgrundt Vand, der er dybt Vand ined Blaalers Bund lige ind
til Kysten, og hvor der tillige er store Steen i Overflodighed« (nemlig til
molebygning)60).

Det vil i denne forbindelse fore for vidt at gennemga hele Nielsens arelange arbejde for dette nordjyske havneanlaeg. Mange forbindelser knyttedes, mange breve og artikler blev skrevet, og megen stotte og hjaelp fik han af andre interesserede, og i 1879^—80, kort for Nielsens dod, kronedes bestrsebelserne med held, idet staten ved Hirtshals lod bygge en 120 m lang laemole; anlaegget var nsermest taenkt som et forsog, hvorunder man ville se, om betonblokkene kunne tale havets pres; men begyndelsen oplevede Nielsen dog ligefuldt.

I et brev fra 1869 til handelslserer Sigv. Sparck i Kristianssand, senere Kristiania, fortalte Nielsen, at han allerede i 1839 i forbindelse med tanken om et vendsysselsk jernbanenet havde rejst sporgsmalet om en havn ved Hirtshals. Men »Fleertallet og den store Hob ansaae det naturligvis for Vindbeutlerie, Vigtigmageri o. s. v., bag hvilken Storpralerie, der laae skjulte Bagtanker om egen Fordeel paa Andres Bekostning og meget andet Saadant. — Jeg kan imidlertid nu vaere stolt af, at hele min besynderlige Virksomhed som naeringsdrivende Borger, og andet har jeg sandelig ikke attraaet, er gaaet i Opfyldelse«. Nielsen vandt saledes, som ssedvanlig, ingen bifald for sine planer. Da Christian VIII i 1842 var i Hjorring, naevnede han dem for kongen »til stor iErgrelse for Kammerherre Graah og den ovrige Embedsstand«; men nogen realitetsforhandling kom der ikke ud deraf⁸¹).

Forst i sidste halvdel af 60'erne kom der dog mere fart i agitationen. Den 14. april 1866 fremstillede Nielsen hele sagen for indenrigsminister Estrup i et brev, og deter interessant at se, at han sammen med betydningenfor handelen fremhaevede, at ogsa fiskeriet ville kunne drage nytte af en havn ved Hirtshals, idet han forudsa, at dette erhverv i fremtidenkunne blive af overordentlig betydning for Danmarks okonomi. Nielsen lagde ikke skjul pa, at han onskede havneanlaegget kombineret med en jysk lsengdebane. Med hensyn til projektets kostbarhed bagatelliseredehan ganske denne med det argument, at han »af en riig og tung Erfaring veed, at den storste Kunst, saavel i det private Forretningslivsom i Statshusholdningen, alene bestaar i at give Penge ud i rette Tid« — en belsering, som deter ganske pudsigt at forestille sig Estrup modtage »fra folket«. Til de allerede opregnede fordele, som naturen bod ved Hirtshals, nsevnede Nielsen nu ogsa den, at havnen ville blive den eneste danske, som var absolut isfri. Nielsen havde ojensynlig glemt, at han under arbejdet for vejene havde fremhsevet Frederikshavn som isfri. Men det forholdt sig nu sadan, at den nye havn egentlig skulle

60) Af koncept til ikke nsermere bestemt konsulatsindberetning for 1871.

61) Af koncept til brev af 18/₆ 1865 til Sigv. Sparck.

Side 43

vsere en konkurrent til denne by, nsermere betegnet til planer om et
havneanlaeg pa Hirtsholmene, som nod Tietgens stotte82).

Af sin henvendelse til indenrigsministeriet ventede Nielsen sig naeppe meget. Allerede den 22. juni samine ar forespurgte han Anders Westenholtz i London, om denne kunne skaffe ham i forbindelse med en engelsk ingenior, som ville undersoge forholdene ved Hirtshals⁶³). Nielsen 0n-

Fra Hirtshals 1862, fyret opfort samme ar. (111. Tid. 30. iiov. 1862.)

skede Westenholtz aktivt med, ligesom han ogsa sogte at overtale ham til at lede en aktietegning i England. Dette brev er interessant derved, at det afslorer, hvor ksempemaessige folger Nielsen ventede sig af Hirtshalshavnen.Han sa en storby opsta, og han sa denne fa afgorende betydningfor verdenshandelen. En lignende opfattelse gjorde sig gseldende hos Sparck, som bensevnte planen »den storste maaske for Handelen naestefter Suezkanalen i vor Tid« eller »det storste merkantile Foretagendei det nordlige Europa«⁸⁴). Men det maske mest ejendommelige ved Nielsens Hirtshalsplan er dog den kendsgerning, at den ikke var laenkt som et led i den almindelige oplosning af forbindelsen med Haniborgog retning mod England, som i disse ar fandt sted og manifesterede

62) Jfr. brev af -'%, 1871 fra Sigv. Sparck.

63) Anders Westenholtz 1825_—86. Sammen med broderen Regnar W. ejer af firmact » Westenholtz Brothers* i London. 1861^—82 dansk generalkonsul. Dansk biografisk Leksikon, 25. bd.

64) I brev af 2»/₁₃ 1871.

Side 44

sig i anlaegget af Esbjerg havn. Denne bevaegelse var i ovrigt ogsa hovedsageligkun stottet fra oerne og viste sig blandt andet i modstand mod den jyske laengdebane, som Nielsen netop onskede sammenkaedet med sin havn. Nej, sagen var den, at han ventede, Hirtshals som isfri kunne blive Hamborgs vinterhavn og derved knytte forbindelsen med denne by endnu fastere. At der naturligvis ogsa fra den nye havn skulle handlespa England, ses af forbindelsen med Westenholtz.

I det flere gange tidligere naevnte brev fra Sparck fra 29. december 1871 fremgar det, at Nielsen havde knyttet forbindelser i Hamborg, som var interesserede i planen; sandsynligvis var det Pontoppidan. Selv var bade han og Sparck egentlig kede af at begynde. Sparck skrev: »Lykkes det os at fremstille sagen praktikabel og fordelagtig, er det i vore Tider ikke vanskeligt at samle Pengene; endogsaa her troer jeg at kunne finde enkelte Interessenter, men lad heist Hamburgerne gjore Begyndelsen, Resten kommer da af sig selv«.

Nielsen delte tilfulde Sparcks optimisme og sikkerhed. Den tidligere citerede konsulatsrapport for 1871 sluttede han saledes: »Foruden de mange Foranstaltninger jeg har truffet og ivaerksat med Hensyn til strandede Skibe og Skibbrudne, har ogsaa dette Project sysselsat mig i en lang Raekke af Aar, og alle de praktiske Forholdsregler, som har kostet mig ganske betydelige Opofrelser saavel af Tid som af Penge, ligger nu parat til Afbenyttelse, saa jeg betragter Anlaeget af en Havn ved Hirtshals, — den eneste i hele Danmark, som stedse vil vaere isfrie, kun alene som et Tidssporgsmaal . . . Da der nu her er tilvejebragt alle nodvendige Midler og Betingelser for enhver Virksomhed, saa er der allerede her i Vice Consulatsdistriktet et Liv og et Rore, som selv overgaar de allerdristigste Forventninger, og er det som Folge deraf naturligt, at dette Liv og Rore med hver Dag tiltager, og vidst er det, at Vendsyssel, den Provinds i Danmark, der i sin Tid var saa aldeles ringeagtet og forseet, nu i hele Danmark er den Landsdel, der har den storste Fremtid for sig, eftersom der her ligge mangfoldige Skatte begravne, som kun vente paa at blive dragen frem, da der hertil som formeldt nu frembyder sig saa rig Lejlighed og Anledning«.

Nielsen fortsatte i de folgende ar sit arbejde, nu isaer saramen med ingeniorkaptajn Lauritz Nyholm, der i 1865 af regeringen havde vseret udsendt for at studere kanalarbejderne ved Suez⁶⁵). Nyholm, der havde tegnet et projekt til et havneanlaeg ved Hirtshals, var 1869^—82 folketingsmand for Hjorringkredsen. I flere breve henvises til synspunkter og meninger hos Suezkanalens bygmester Ferdinand de Lesseps, som han havde kendt godt.

Et langt mere positivt resultat fik Nielsen ud af sit arbejde for den

65) Lauritz Nyholm 1823^—82, Dansk biografisk Leksikon, 17. bd.

Side 45

vendsysselske jernbane. For en indlandsby som Hjorring var det en yderst vanskelig sag, nar den skulle have tilfort varer og ramaterialer til industri og handel. Landevejstransporten var vanskelig og dyr, og Nielsen indsa snart, at et jernbaneanlaeg ville vaere nodvendigt, om Vendsysselskulle gore sig noget hab om at folge med i udviklingen.

1847 var landets forste jernbane mellem Kobenhavn og Roskilde abnet. Men Nielsen haevdede, som naevnt, at have haft planer om en bane i Vendsyssel allerede 1839. Af disse blev der dog intet, og forst 1854 fik Nielsen pa et mode i Hjorring vedtaget et andragende til kongen om en Vendsysselbane. Vaerdien af, at en sadan kom til at ga over Hjorring, betonedes, idet der henvistes til, at denne bys store opland ville sikre banen storre rentabilitet, end hvis den kom til at ga i ostvendsyssel fra Norresundby til Frederikshavn. Mulighederne for Hirtshalshavnen papegedes ogsa. Et udvalg nedsattes til at arbejde med sagen.

I striden mellem tvaer- og laengdebanen matte Nielsen naturligvis stotte den sidste. I et langt brev fra 1858 redegjorde han over for konsejlsprsesident C. C. Hall for sine synspunkter desangaende⁸⁶). Det var Nielsen aldeles übegribeligt, »at det blandt Maend, der ere localiserede og bekjendte med de jydske Forhold i Almindelighed, og som forovrigt uhildet betragte Sagen, vil kunne vaere i Tvivl om Nytten, Nodvendigheden, ja endog Rentabiliteten af en Laengdebane med Udmunding i Frederikshavn*. Heller ikke kunne Nielsen se, at Finansministeriet burde naere betaenkeligheder, med mindre dette betragtede sig som et bankierhus, der kun sa pa den ojeblikkelige fordel. Sparsommelighed var naturligvis paskonnelse vaerd; men nar der direkte kunne bidrages til en forsomt landsdels fremadskridende udvikling, var den i alt fald ikke pa sin plads. Ydermere skulle de investerede penge nok komme ind igen.

Sagen trak imidlertid i langdrag, og imedens forsogte en Frederikshavnerkobmand, E. C. C. Christiansen, at lose transportsporgsmalet pa anden vis. Han kobte i 1862 i England et damplokomotiv til med et vogntog at befare landevejene. Dette eksperiment matte dog efter fa ture opgives, da vejene ikke kunne bsere den tunge »Dampelefant«⁶⁷).

I 1869 naede den jyske laengdebane Alborg, og der gjordes nu atter
fra Hjorrings side et energisk arbejde for at fa den fort videre, og denne
gang lykkedes det.

Da sagen blev en realitet, opstod der for byen et nyt problem, nemlig placeringen af banegarden. Nielsen onskede den anbragt umiddelbart syd for byens centrum, hvad der ganske vist ville fordre anlseggelsen af en ny vej; andre onskede den ost for byen, og denne plan havde den fordel, at den var billig. Nielsen forte dog — selv imod besigtigelseskommissionen— sit synspunkt igennem, og den 16. august 1871 indviedes banen

66) Brevet er ikke naermere dateret.

67) Thomas Larsen: En Gennembrudstid. 1917^—1927. 3. bd. S. 62^—71.

Side 46

under stor festlighed med deltagelse af den kongelige familie⁶⁸). Side om side med Nielsens virke for hjselpemidlerne for den okonomiske udvikling gik imidlertid ogsa et tilsvarende arbejde for kulturlivets andre sider og for sociale fremskridt.

Nar man i litteraturen om de andelige bevsegelser i Vendsyssel i midten af forrige arhundrede stoder pa laerer Thomas Bjornbaks navn, er det altid med nsevnelse af, at han var stifter af Den hojere Landboskole i Smidstrup⁶⁹). Dette er kun delvis rigtigt, ideens egentlige ophavsmand var ganske vist Bjornbak; men det var Chr. H. Nielsen, der fik den gennemfort.

Denne skole er ikke at betragte som nogen hojskole; den har sin rod i det 18. arhundredes realskolebevaegelse, som Bjornbak og altsa ogsa Nielsen onskede udvidet til landboerne. Den star saledes Lars Bjornbaks retning naer med hovedvaegten pa kundskabsmeddelelsen, der skulle bringe bondersonnerne pa hojde med byernes ungdorn.

Allerede under sit arbejde for diskontobanken havde Nielsen vaeret i forbindelse med Thomas Bjornbak, som i sin omtalte pjece varmt havde stottet ham. I 1852 havde Bjornbak sogt en hojere bondeskole oprettet, men havde af mangel pa stotte opgivet tanken. Under samarbejdet i banksagen fik han Nielsen interesseret, og sagen diskuteredes efter alt at domme pa et borgermode i januar 1855, uden at man dog naede til en positiv afgorelse⁷⁰).

I marts samme ar indeholdt Hjorring Amtstidende en anonym artikel med et skarpt angreb pa selve den hojere bondeskoles princip⁷¹). Der ville ikke opsta en oplyst bondestand, men kun opblaeste enkeltindivider fortrinsvis af velhavende bondersonner. Forfatteren foreslog i stedet en udvidet undervisning i almueskolen. Bjornbak imodegik denne artikel, og Nielsen meddelte, at planerne ville blive gennemfort i sommerens 10b⁷²). I et oprab til egnens beboere redegjorde han for, hvorledes han havde taenkt sig dem realiserede⁷³). Pengene — det vigtigste — havde han skaffet dels ad privat vej, dels ved statsstotte. Skolen skulle naturligvis ledes af Thomas Bjornbak, og skulle ogsa pa anden vis end ved undervisning virke som kulturspreder. Et bibliotek fortrinsvis med landbrugsfaglig litteratur skulle sta abent for alle.

Arbejdet fortsattes sommeren over, og selv om der til stadighed var
nogen modstand at kaempe imod, lykkedes det dog til 22. november 1855
at fa undervisningen begyndt. Fagene var lsesning med grammatik og

68) Thomas Larsen a. a. 3. bd. S. 85^—90 og koncepter i arkivet.

69) Saledes bl. a. Thomas Larsen a. a. 1. bd. S. 173; jfr. dog Roar Skovmand: Folkehojskolen i Danmark 1841—1892. 1944. S. 57.

70) Hjorring Amtstidende 12/_± 1855.

71) Hiorring Amtstidende 3% 1855.

72) Hjorring Amtstidende 7/₄ 1855.

73) Hjorring Amtstidende 12/4 1855, optryk af cirkula?ret.

Side 47

analyse, historie, geografi, regning, ret- og skonskrivning samt stilskrivning.Hertil sluttede sig undervisning i landbolovgivning, agerdyrkningsteori,praktisk regnskabsforing samt jordopmaling og markens inddelin g⁷⁴).

Skolen fik mange indmeldelser, og Nielsen forstod at udnytte sine forbindelser. Det kongelige danske Landhusholdningsselskab, Hendrik Pontoppidan og beboerne fra by og land tegnede sig for bidrag enten til driften eller til indkob af kort og boger⁷⁵).

Det var ikke Nielsens mening, at skolen skulle vedblive at drives ved velgorenhed. Da han havde faet den i god gsenge, fik han amtsskoleradet til at overtage den allerede fra efteraret 1857⁷⁶). Han vedblev dog at interessere sig for dens trivsel, og var saledes oftest til stede ved den arlige eksamen, ligesom han ogsa som noget dengang ussedvanligt gennem sin ven H. P. Prior fik arrangeret elevrejser til hovedstaden pr. dampskib").

Sit oplysningsarbejde for bondestanden indskraenkede Nielsen ikke alene til »Den hojere Landboskole«; han organiserede ogsa en undervisning i handgerning for unge piger pa landet⁷⁸). Desuden var han medvirkende til i forbindelse nied Landhusholdningsselskabet at skaffe unge landmaend uddannelse pa dettes laeresteder. Sin egen stand hjalp han ved at formidle unge handelsmaends rejser til engelske og skotske byer, hvor de i dervserende firmaer supplerede deres kundskaber.

For Hjorring og omegn fik han oprettet en lanebogsamling, der dog efter nogle ars forlob atter oplostes. Hans historiske sans og interesser gav sig udslag i et ivrigt indsamlingsarbejde af oldsager, som han samvittighedsfuldt oversendte til Museet for nordiske Oldsager, fra hvis davaerende leder C. J. Thomsen der findes flere breve; naturhistoriske ejendommeligheder, som indleveredes til ham, sendte han til Japetus Steenstrup pa Zoologisk Museum. Nielsen var meget oinhyggelig med, nar det var muligt, at skaffe findere af sadanne sager belonninger for at stimulere interessen. Endelig ma det nsevnes, at Nielsen var medvirkende ved oprettelsen af Det jydske historisk-topografiske Selskab i 1865, idet han i Hjorring og omegn tegnede 29 medlemmer til selskabet⁷⁹).

I 1859 lykkedes det Nielsen at fa en badeanstalt oprettet i byen. Forarbejdetbragte ham i konflikt med borgerrepraesentationen, og han skrev i den anledning en af sine krasseste avisartikler, hvor han beskyldte »de besynderlig active Fsedre« for ved deres afvisning af hans forslag »at

74) Hjorring Amtstidende 15/ ege_°g 2Vn 1855.

75) Breve i arkivet. Hjorring Amtstidende 1855.

76) Hjprring Amtstidende 5/₅ 1881.

77) Breve i arkivet.

78) Vedrorende handgerningsskoler, Landhusholdningsselskabet, bogsamlingerne m. v. breve og koncepter i arkivet.

79) Siden 1932 ved sammenslutning med Jydsk Forening for Historie og Sprog (stiftet 1920) : Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur.

Side 48

dunste af Vrangvillighed mod Reform og Fremskridt«. »Den (borgerrepraesentationen)har, for straks at tale rent lid, hvad jeg altid for den paagjaeldende Sags Skyld har brugt og fremdeles skal bruge, saalsenge Vorherre forunder mig Livet, gjort i Nelderne, den har prostitueret sig, noget den nuvaerende Borgerrepraesentation i samme ojeblik, som dens Dannelse var foregaaet, paa det mest hoitideligste gjorde og vistnok heller ikke senere har undladt«.

Hvis Nielsen havde taenkt sig, at hans hvasse indlaeg kunne vaekke kommunalbestyrelsen, tog han fejl. Han var da nodsaget til at arbejde videre uden dens stotte, og efter en del vanskeligheder med aktietegningen kunne anstalten tages i brug den 25. maj 1859. Den matte imidlertid nedlaegges efter fa ars forlob pa grund af svigtende besog⁸⁰).

Deter tidligere, under Hjorrings beskrivelse, naevnt, at store dele af byen gentagne gange i tidens 10b odelagdes af ildebrande. Sadanne ulykker paforte naturligvis for oprettelsen af et effektivt forsikringsvaesen befolkningen store okonomiske byrder, og den eneste hjaelp var i mangfoldige tilfaelde velgorenhed. 1761 pabod en lov dog oprettelsen af Kobstaedernes almindelige Brandforsikring og 1792 en lignende for landbygninger.

Disse brandforsikringer daekkede imidlertid ikke tab af Iosore, og en brand var derfor stadig en alvorlig ulykke. I 1851 stiftede venstrepolitikeren, dr. phil. Geert Winther Brandforsikringsforeningen for rorlig Ejendom i Norrejylland; men da dette selskab dels i stor udstraekning benyttedes til politisk agitation, dels kun fik ringe indflydelse nord for Limfjorden, fandt Chr. H. Nielsen det nodvendigt, at Vendsyssel fik sin egen lokale forsikring⁸¹). Han havde egentlig forst taenkt sig at medtage Alborg amt; men da dette viste sig ugorligt, arbejdede han videre for Vendsyssel alene, og pa et mode i Vrejlev kro 14. april 1861 tegnedes et assurancebe!ob pa 70.000 kr.

Efter en del bladpolemik mod det nye foretagende afholdtes stiftende generalforsamling den 27. juli 1861. Assurancesummen var nu 800.000 rd. Nielsen havde gerne set, at man havde ventet, til millionen var naet, men blev overstemt. Imidlertid fik han alligevel sin vilje derved, at summen ved modets slutning allerede var naet op pa det onskede tal. Forsikringen fik navnet »Brandforsikringen for Landboernes rorlige Ejendele i Hjorring Amt og Kjser Herred i Aalborg Amt«. Den fungerer stadig, og emu Danmarks storste lokale brandforsikringsselskab. Nielsen var formand til 1872, da han af de flere gange tidligere naevnte arsager trak sig tilbage.

80) Papirer i arkivet og Hjorring Amtstidende 6/s 1881.

81) Om Geert Winthers selskab: »Jydsk Brandforsikring. 1851—1951«. 1951. Om Nielsens arbejde for forsikringsselskaber og sygekasser, se papirer, udklip og breve i arkivet.

Side 49

I 1862 fik han stiftet endnu et forsikringsselskab, nemlig »Forsikringsforeningen
for Uheld paa Kreaturer i Hjorring Amt og Kjaer Herred
i Aalborg Amt«. Ogsa dette ledede han i en arraekke.

I flere citerede breve og artikler fremhaevede Nielsen gang pa gang sit arbejde for at bedre karene for de sma i samfundet. Hans forste indsats i det sociale arbejde var oprettelsen af en »Ligkasse« (1852) for Hjorring by. I kolerasommeren 1853 sogte han at fa stiftet en »Sygekasse- Forening«; men da det ikke lykkedes ham at vinde tilstraekkelig interesse for sagen, matte den henlaegges. 1860 rejste han tanken om en saerlig sygeafdeling for tyende pa byens fattiggard⁸²). Af langt mere moderne tilsnit er et forslag fra 1865 om indretning af et asyl for born fra hjem, hvor begge forseldrene matte ga pa arbejde⁸³). Ingen af disse planer gennemfortes.

Nielsens sociale hovedindsats blev dog oprettelsen af »Foreningen af 22. April 1860 til Understottelse af vaerdige Traengende og deres Efterladte i Hjorring«, i daglig tale kaldet »Firskillingsforeningen«. Denne forening vedblev Nielsen at lede helt til 1874, da han frabad sig genvalg som formand. I 1882 ydede den et stort bidrag til hans buste, og den lever endnu med et ret stort medlemstal og en ikke ringe kapital⁸⁴).

Privat udfoldede Nielsen stor godgorenhed, som i arenes 10b kostede ham anselige summer. Han var altid parat til at tage sig af indsamlinger. Bade D. B. Adler⁸⁵) og G. A. Gedalia⁸⁶) henvendte sig gentagne gange til ham, nar de i Kobenhavn havde sat sig i spidsen for indsamlinger til nodlidende — og aldrig forgaeves.

Lidt uden for Nielsens ovrige foretagender, men idemaessigt helt i kontakt med disse, star hans humanitaere arbejde ved Vestkystens strandinger og hans bestraebelser for at bedre de fattige fiskeres kar, som det vil ses under behandlingen af aret 1864, hvor han sogte at forhindre en odelaeggelse af fiskefartojerne⁸⁷).

Som strandingskommissaer — et privilegeret erhverv, som udovedespa bevilling af Danske Kancelli, senere Justitsministeriet, for at de skibbrudne kunne have en person, som de med tillid kunne lade ordne alt vedrorende deres forlis — kom Nielsen ofte i forbindelse med kystbefolkningen. Han blev en tid lang modt med mistillid, idet fiskerne tidligere havde haft god fortjeneste pa bjerget gods; men han laerte dem efterhanden at forsta, at lige sa selvfolgeligt, som de satte livet i

82) Koncept af 30/e 1860 til fattigkommissioneii i Hjorring.

83) Hjprring Amtstidende 21/₂ 1865.

84) »Foreningen af 22. April 1860«. 1860—1910. 1910.

85) 1826—78, kobenhavnsk bankier, Dansk biografisk Leksikon, I. bd.

86) 1816—92, kobenhavnsk bankier, Dansk biografisk Leksikon, 7. bd.

87) Om Nielsens forhold til fiskerne og virke som strandingskommissionser: arkivet; jfr. Tage Kaarsted: En Vesterhavsstranding i 1850. Erhvervshistorisk arbog 1951, s. 62 ff.

Side 50

vove for menneskeliv, lige sa naturligt var det at bjaerge godset for de
skibbrudne, eller bringe skibet flot, hvor det var muligt.

For yderligere at stimulere fiskernes interesse var Nielsen altid ivrig for at skaffe dem belonninger fra rederier og fremmede regeringer, nar de ved energisk og modig indsats havde sparet de pagaeldende for tab og ulykker. Han sorgede da for at gore overleveringen af sadanne belonninger sa hojtidelig som muligt, f. eks. ved ligefrem at foranstalte en fest i Hjorring i samme anledning.

Strandingerne pa vestkysten var talrige, og det kunne naturligvis ikke undgas, at Nielsen af og til ved opgorelserne skar samrnen med myndighederne. I en sag fra 1852, hvor amtet bebrejdede ham hans fremgangsmade, svarede han med en lang skrivelse, som mundede lid i folgende: »Aldrig har jeg vaeret den, der har naegtet nogen Autoritet Respekt; det er derimod beviseligt, at jeg ofte har sogt at opretholde samme; men jeg er villig til at vedgaa, at jeg ikke ved Complimenter eller egenmaegtige Hensigter rigtignok ofte til Skade for mig selv og min Familie har sogt at insinudere hos disses Repraesentantere eller at gjore Krav paa andet, end hvad den straenge Billighed skyldte mig, og derfor har jeg, besynderligt nok, ofte vaeret miskjendt«. Nielsen gjorde ikke nogen forskel, hvad enten han skrev til hoj eller lav.

Et vagent oje holdt han altid med mulighederne for forbedringer savel i fiskernes kar som redningsvaesenets organisation. En artikel i Hjorring Amtstidende for 9. januar 1862, en arsoversigt, indeholdt bl. a. om Vendsyssel folgende passus: »En stor Bevaegelse er ogsaa fremkaldt langs Kysten lige fra Skagen til Blokhusene betrseffende Strandingsforholdene, som ogsaa have vaeret underkastet en skarp Kritik i Rigsdagen, og uden at vaere store Spaamaend kunne vi forudsee en snarlig og vaesentlig Forandring i disse Forhold — thi Regjeringens Opmaerksomhed er blevet vakt«. I disse betragtninger har Chr: H. Nielsen ikke vaeret enig med Camillo Bruun, han har understreget disse linier og i marginen tilfojet: »Deter Logn«.

I 1866 fik Nielsen stiftet »Understottelsesselskabet for uformuende Fiskeres Efterladte i Hjorring Amt«, som han ledede til 1874. Han gjorde et stort arbejde for at skaffe dette selskab penge og fik bl. a. G. St. A. Bille til at propagere derfor i »Dagbladet«⁸⁸). »Udviklingen af Foreningsaanden, navnlig blandt Almuen er en Opgave, jeg tidligt satte mig«, skrev han til redaktoren⁸⁹). Ved Chr. H. Nielsens fratraedelse overtoges selskabets ledelse af sonnen Jorgen H. Nielsen.

88) 1828^—98, redaktor af det nationalliberale »Dagbladet«, politiker. Dansk biografisk Leksikon, 3. bd.

89) Koncept af 18/₂ 1866.

Side 51

Folketingsmand og grundlovskamp.

Chr. H. Nielsens politiske interesse var ikke begraenset til by og landsdel; han fulgte allerede i staendertiden vagent med i den politiske bevaegelse ud over landet. Han stottede den liberale bevaegelse, og hans hovedforbindelse ved redaktor Bernhard Ree, Alborg (jfr. side 32). I en raekke breve til denne ser man Nielsens davaerende politiske synspunkter, der var vidt forskellige fra dem, han senere forfaegtede, hvad ogsa tilknytningen til Bernhard Ree antyder⁹⁰). Han udtrykte en ophojet foragt for bureaukrater, spidsborgere og kobstadsmatadorer: »De ere Afgudsdyrkere og krummer Ryggen for enhver Embedsstilling ja selv for enhver Skidager, naar han blot havde Penge«. Frihedssans fandt han kun lidt af, nar undtoges hos ham selv. Ved et energisk arbejde lykkedes det ham dog at fa bondevennen Balthasar Christensen valgt i sin valgkreds.

I 1848 var det Chr. H. Nielsen, der for sin bys vedkommende tog initiativet til at give de nye, gennembrydende politiske ideer udtryk. Efter forfatningsreskriptet af 28. januar 1848 stod det ham klart, at den politiske udvikling matte komme i skred, og allerede den 16. marts samledes han med en mindre kreds af maend for at radsla om, hvad man i Hjorring burde gore »for ogsaa herfra at laegge den Interesse for Dagen, som ojeblikkets Alvor nodvendig rnaatte indgyde enhver Fsedrelandsven«. Modet samstemmede i, »at det burde ske ved at yde de Maend, hvis ansvarsfulde Hverv det paahvilede at ordne Danmarks fremtidige Forfatning, en Tilkjendegivelse af, under hvilke Betingelser man alene saa Landets iEre og Lykke garanteret«⁹¹).

Idet Nielsen og to andre blev udvalgte til at forfatte en adresse til kongen, blev der udsendt indbydelse til et offentligt mode pa radhuset naeste formiddag. Den i mellemtiden udfaerdigede adresse forelagdes her pa dette velbesogte mode, men blev i forste omgang ikke vedtaget, da et flertal af forsamlingen kraevede indfojet, at den nye forfatning skulle hvile pa en uindskraenket valgret. For Nielsen, med de erfaringer han havde gjort, var det naturligt at gore sig til talsmand for visse indskraenkninger i valgretten.

Allerede samme dags eftermiddag, altsa den 17. marts, holdtes et nyt mode, hvor adressen nu med Nielsen som ordstyrer vedtoges. Den fik 100 underskrifter, hvoraf kun en enkelt var en embedsmands. Disse begivenheder i Hjorring er bemaerkelsesvaerdige derved, at de tilsyneladende er ganske uafhaengige og spontane. Adressen lod i Nielsens ord:

»oieblikkets Betydning ligger klart for det danske Folk!

90) Ree stottede senere Geert Winther og Tscherning i grundlovskampen 1865_—66. Forholdet til Ree se i ovrigt Danske politiske breve, 3. bd. Passim.

91) Om martsroret: Hjorring Amtstidende 20/₃ 1848 og fig. nr. samt diverse koncepter i arkivet.

Side 52

I Rescriptet af 28de Januar har kong Frederik den Syvende skjaenket sit Folk Grundlaget for en fri Forfatning. Folket, der er vaagnet til sin Bevidsthed, har modtaget den Kongelige Gave med inderlig Taknemmelighed og Glaede; thi det skuer heri Indrommelsen af dets naturlige Rettigheder. Hvori disse bestaae, og hvorledes de skulle haandhaeves er det overdraget til Maend af Staten og Kirken at angive og overveje, og da det skrider imod den Tid, disse Maend, disse Repraesentanter af Folket skulle udvselges og sammentraede, fole vi os opfordrede til, at tilkjendegive dem, der have at udtrykke Nationens onsker og Folelser, at vi kun stemmer for en Forfatning, der, i Ordets uindskraenkede Betydning, og navnlig ved en Valglov, som giver enhver uplettet Mand Valgbarhed, indrommer en Frihed, der er tidssvarende for et oplyst og til Selvbevidsthed modnet Folk.

Idet vi, som en Deel af Nationen, tilkjendegive denne vor Erklaering, naere vi den haabefulde Fortrostning, at de Maend, der vorde kaldede til at bane Frihedens Vej, ville vaere saa gennemtraengte af dette saa uendelig vigtig, nationale Sporgsmaal, at de ere i Stand til at lede den i en til Maalet forende Retning. Derhos vente vi, at et betryggende Vsern stilles ved hiin Graendse af Landet, hvor Nationaliteten trues, hvor en fremmed Strom kaemper for at Iosrive en af Danmarks aeldgamle Provindser og rive den bort med sig.

Kun under lagttagelse af disse Betingelser, anser vi os fyldestgjorende
repraesenterede af de Maend, til hvem vi her henvende os«.

Fra et ellers politisk uskolet folk baerer adressen vidnesbyrd om en sikkerhed i kravene og en vaerdighed i udtrykket, som star fuldt pa. hojde med det mere ovede kobenhavnske borgerskabs, med hvis synspunkter skrivelsen i ovrigt falder ganske sammen.

Da efterretningerne om de dramatiske begivenheder i hovedstaden naede Hjorring, sammenkaldte Nielsen atter borgerskabet, og denne gang vedtoges en adresse til Kobenhavns kommunalbestyrelse, hvori man takkede for den indsats, der herfra var ydet i disse dage: »Vedbliv, hojagtede Maend, med lige Myndighed og Kraft at rogte Deres vanskelige og ansvarsfulde Kald, som Gud har givet Dem, til i Farens oieblikke at vaere Kongens Venner og Folkets Ledere — og De kunne vaere forvissede om at mode den Anerkjendelse, som De fortjener, og den Bistand, som vi formaar at yde.

Vi skylder Dem vor inderligste og hjerteligste Tak, vi skylder Dem
vor oprigtige Hoiagtelse, og Bevidnelsen heraf er os en kjaer Pligt at aflaegge.

Held og Velsignelse over vort dyrebare Faedreland og dets Venner«92).

92) Det politiske rore i Hjorring var ikke noget enkeltstaende faenomen; om andre jyske byer se: A. Heise: Folkemodet i Viborg den 22. og 23. marts 1848. 1908.

Side 53

Da det efterhanden blev klart, at begivenhederne i Slesvig og Holsten kunne fore til krig, modte denne situation heller ikke Hjorringegnen uforberedt. En komite med bl. a. Nielsen som medlem nedsattes for at foranstalte opovelse af et hjemmevaern for det tilfaelde, at fjenden skulle traenge nord for Limfjorden. I ovelserne, som lededes af to sergenter, tog Nielsen ivrig del. Korpset kom aldrig i aktion; men det dannede grundstammen i det borgervaern, der organiseredes i slutningen af marts 1848 i anledning af rygterne om Rendsborgslavernes plyndringer⁹³).

For Nielsen fik slavekrigen den saeregne betydning, at de ophidsede
stemninger pa en pudsig made kom til at fremkalde udtryk for den sympati,
han nod blandt byens borgere.

Hjorrings amtmand F. C. Holsten stillede sig tvivlende over for de alarmerende rygter; men denne hans tvivl virkede i den givne situation uheldigt derved, at han ogede den mistillid, der allerede fra befolkningens side naeredes over for amtmandens nationale holdning. Denne mistillid var sikkert ganske überettiget; men deter i dag vanskeligt at udfinde, hvori den grundede sig. Af en eller anden arsag kogte stemningen over, og det kom til en stor demonstration uden for amtmandsboligen⁹⁴), hvor en skare under hujen og piben rabte: »Ned med Tyskeren! Vaek med Slesvigholsteneren«. Man fortsatte derefter hen til Chr. H. Nielsen, som boede taet ved, og her rabtes: »Konsulen leve! Konsul Nielsen skal vaere vor Amtmand«.

Situationen var naesten parisisk; men Nielsen var en darlig revolutionsforer at vaelge. Pa trods af, at han i sa mange sporgsmal onskede dybtindgribende forandringer, var han altid usvigelig loyal over for autoriteterne. Selv om han i det foreliggende tilfaelde nok troede pa rygterne, taenkte han ikke pa slige voldsomheder. Han afviste en indsendt deputation og fik maengden talt til rette, hvorefter den skiltes uden yderligere optojer.

Fa dage efter dode det hele ud af sig selv; men amtmanden fandt sig dog foranlediget til — pa trods af demonstrationen mod ham selv — gennem avisen at takke sine gaeve vendelboere for det opstillede beredskab, som han mente havde vist ham, at de var parate, nar den virkelige fare kom.

Et trsek fra stemningen i den nielsenske familie i trearskrigens tid giver et brev fra fru Nielsens soster, Line Hoygaard. Frk. Hoygaard opfordrer den 9. maj 1848 fra Randers i meget kraftige vendinger Chr. H. Nielsen til at frasige sig konsulaterne for Hamborg og Oldenborg for at undga at blive genstand for offentlig omtale. Nielsen lod som ingenting,og

93) Hjorring Amtstidende 30/₃ 1848.

94) La, hvor nu Brinck-Seidelinsgade munder ud i ostergade. 0m demonstrationen: Thomas Larsen a. a. 2. bd. S. 9.

Side 54

ting,ogdet ses da ogsa af ovennaevnte demonstration, at folk slet ikke
har lagt vaegt pa disse forhold eller set noget mistaenkeligt deri.

I den grundlovgivende rigsforsamling valgt i efteraret 1848 sogte Nielsen ikke saede, men han har rimeligvis arbejdet for sin ven, proprietser J. C. Nyholm, Baggesvogn, som valgtes uden modkandidater⁹⁵). Til det forste folketingsvalg, den 4. december 1849, sogte Nielsen dannet en vaelgerforening for hele amtet med underafdelinger for hver af de fem kredse; men disse planer blev der ikke noget ud af.

I den folgende tid deltog Nielsen med iver i det politiske liv. Hans myndige fremtraeden gjorde ham til selvskreven dirigent ved de politiske moder, og i skrift og tale gav han udtryk for sine meninger, der mere og mere i den begyndende partispaltning fulgte de nationalliberales. Nogen lyst til som Hjorringkredsens repraesentant at komrne pa tinge havde han dog naeppe. Nielsen var hertil sikkert for meget af en ener, der ville have vanskeligt ved at ga i spaend i en gruppe. Hertil kom, at han var et hjemmemenneske, der folte sig bedst tilpas i Hjorring, hvor hansom ekspert pa mangfoldige omrader var den, hvis meninger altid blev respekteret og ofte fulgt. Endelig var han ogsa langt mere interesseret i den rent praktiske udvikling end i selve de politiske sporgsmal, i hvilke sidste han maske egentlig var absolutist — saledes at forsta, at han fandt, at det tilkom eksperter at afgore f. eks. den bedste forfatningsform.

Chr. H. Nielsens program for den praktiske politik findes samlet i en artikel med titlen: »Om Kjerlighed til Kongen og Kongehuset«. Man vil se pi-aktisk talt hele Nielsens livsgerning opridset i indledningen til denne artikel.

»Kjerlighed til Kongen og Kongehuset i et constitutionelt Land bestaar efter min Erfaring kun deri: at man paa alle mulige Maader soger at udbrede Almeenoplysning og Almeendannelse, at indpode de Unge, den opvoxende Slsegt, Kjerlighed og Troskab til Fodelandet og Forfatningen, at arbeide til Communicationens videre Udbredelse, som t. Ex. ved Anlaeggelse af Havne, gode Veie, Jernbaner, Dampskibs-, Post- og Telegraphforbindelser, at man med de Midler, som dertil horer, soger at ophjaelpe Agerbrug, Handel, Skibsfart og Industri, og at overhovedet Enhver i sit Kald efter sine Evner virke med Flid, Arbeidsomhed, Noisomhed og Tarvelighed og saa fremdeles«⁹⁶).

Gentagne gange blev Nielsen opfordret til at lade sig opstille som kandidattil folketinget; men indtil valget den 4. august 1852 havde han bestandigafslaet. Ved denne lejlighed indvilgede han endelig »for dervedat forhindre et mindre heldigt valg«. Som modkandidater havde han

95) Om Nielsens politiske arbejde 1848^—52 i ovrigt: papirer i arkivet og Thomas Larsen a. a. 2. bd. Passim.

96) Hjorring Amtstidende 7/₄ 1865.

Side 55

gardejer Bertel Larsen, Beit, og skoleholder C. C. Moller, Astrup. Pa selve valgdagen bar Bertel Larsen sig sa kejtet ad — han var blandt andet pa grund af nervositet ganske ude af stand til at holde sin tale — at han hurtigt var ude af betragtning. C. C. Moller derimod holdt en dygtig tale, i hvilken han »satte sig selv i klasse nied de frisindede centrumsmsend«.Da Moller modtoges med stort bifald, og Nielsen i ovrigt sympatiseredemed ham, valgte han i sidste ojeblik at trsekke sig tilbage til fordel for hin⁹⁷).

Det nyvalgte folketings tid blev kun kort. Der var paa rigsdagen staerk spaending i anledning af regeringens forslag om toldgraensens forlaeggelse fra Ejderen til Elben. Folketinget forkastede forslaget, og tinget blev da oplost og nyvalg fastsat til 26. februar.

Under debatten havde C. C. Moller sluttet sig til det standpunkt, at toldgraensens flytning skulle ske ved en senere lov og var derved gaet mod regeringen. Pa et mode bebrejdedes han skarpt denne holdning, og en afstemning karede Chr. H. Nielsen til Hjorringkredsens kandidat. Den 26. februar 1853 valgtes han til folketinget⁹⁸).

Da rigsdagen tradte sammen efter valget, gik bolgerne atter hojt. Det var denne gang tronfolgeloven, sora blev genstand for den bevaegede debat. Ved Londontraktaten af 8. maj 1852 anerkendtes prins Christian af Gliicksborg (den senere Christian IX) og hans mandlige efterkommere som arvinger til det danske monarki. I henhold til traktaten forelagde ministeriet Bluhme nu forslag til en ny tronfolgelov, der skulle aflose kongelovens til junigrundloven overforte bestemmelser om agnatiskkognatisk arvefolge, der gjorde savel mands- som kvindelinien arveberettiget. Den nye lov indforte streng agnatisk tronfolge: »Mand af Mand med Udelukkelse af Kvinderne«.

De nationalliberale, som udgjorde folketingets flertal, modsatte sig
forslaget og forkastede det. Regeringen oploste da atter i april 1853 tinget,
og nogle maneder senere oplostes ogsa landstinget.

Den herpa folgende valgkamp blev et ret hidsigt opgor mellem bondevennerne og de nationalliberale, men berorte dog kun i ringe grad Vendsyssel. Chr. H. Nielsen naegtede endog vaelgerne i Hjorringkredsen at afholde moder, og viste saledes sin irritation over vrovlet i Kobenhavn. Han var vant til i anderledes grad at skaere igennem en sag og saette tingene pa plads. I Hjorring Amtstidende for 6. maj 1853 skrev han: »For en Tid siden er jeg af nogle Vselgere opfordret til i et Mode, ligesom tidligere Hr. Skolelaerer Moller, at gjore Rede for rnin Faerd paa Rigsdagen, samt at oplyse Valgkredsen om vore nuvserende politiske Forhold.

Hvad nu det forste angaar, saa mener jeg for dette Tilfaelde, at det

97) Thomas Larsen a. a. 2. bd. S. 85—86

98) Thomas Larsen a. a. 2. bd. S. 102.

Side 56

uden Skade kan udelades, og hvad det Sidste angaar, skjonner jeg ej rettere, end at den Sag, der foranledigede Rigsdagens Oplosning, er saa uddebateret, at man nu maa kunne danne sig et klart Begreb derom, saaledes at det naevnte Mode burde vaere overflodigt.

Derimod kunde det vsere lige saa onskeligt som hensigtsmsessigt, hvis flere Vselgere eller Andre, der interesserer sig for vore fselles Anliggender, sammenkaldte, ligesom for er sket, et Mode, for at man kunde enes om Valget af en Folketingsmand til den forestaaende Rigsdag, hvis store Vigtighed, allerhelst denne Gang, ingen mere end jeg erkjender«.

Nielsens fremgangsmade, der -_— sa typisk for ham — var enestaende og ulig den ellers brugte, forte til, at nogle fa af hans venner samledes en aftenstund for formelt at opfordre ham til at modtage genvalg, hvilken opfordring han da ogsa modtog.

Den 27. maj 1853 fandt valget sted. C. C. Moller provede at generobre
kredsen; men ved den skriftlige afstemning genvalgtes Chr. H. Nielsen
med 408 stemmer mod Mollers 282").

Den folgende rigsdagssamling var prseget af forfatningsdiskussionen, og i talrige breve hjem skildrede Nielsen det idelige tovtraekkeri, som gjorde ham dygtig ked af hele rigsdagens arbejdsmetode. I et brev af 12. november 1853 skrev han saledes: »Gud veed, hvad Enden bliver paa alt det Vrovl, ikke utroligt synes det mig, at Regjeringen omsider maa gjore en kraftig Ende derpaa med at octroiere en Forfatning for det samlede Monarchies Nielsen sa her rigtigt, for enden blev i forste omgang den oktroyerede forfatning af 28. juli 1854.

Allerede forinden havde Nielsen givet op. Brevene fra den tid giver udtryk for, at han savnedes hardt i forretningen, og hans okonomiske forhold var stadig mindre gode. Hertil kom, at han slet ikke tog del i tingets debatter. Han talte et par gange og da kun om smasporgsmal. En lille enkelthed fra den storpolitiske arena ses i et brev af 7. marts 1854: »Den engelske Flaade, som er bestemt for ostersoen lettede Anker igaar Formiddag Kl. 9 og kan altsaa ventes her en af Dagene«. Det var den tilstundende Krimkrig, der her gav sig udtryk. Ellers er brevene praeget af forholdsordrer for forretningen og beretninger fra kobenhavnske forbindelser.

Irritationen over kaevleriet pa rigsdagen og de okonomiske forhold var ikke de eneste faktorer, som gjorde Chr. H. Nielsen ked af arbejdet i folketinget. Deter bemaerkelsesvaerdigt, at nordjyske rigsdagsmsend i flere tilfaelde efter de forste valg undlod at lade sig genopstille. Denne tilbagetraeden af repraesentanter, hvis valg matte anses for sikkert, og hvis vedvarende politiske interesser var upatvivlelige, var et saerligt nordjyskfaenomen. Grunden la imidlertid lige for. Sne- og isforhold og de

99) Thomas Larsen a. a. 2. bd. S. 106—09.

Side 57

Brev til hjemmet, hvori Chr. H. Nielsen klager over at vsere opholdt pa rigsdagen af debatten om Monrads adresse mod en oktrojeret fa^llesforfatning.

Side 58

Dampskibct »Waldemar«, som opretholdt forbindelsen med Kobenhavn (se ogsa side 41).

langsomme befordringsmidler kunne fore med sig, at en rejse fra Kobenhavnstrakte sig over flere dage, og at rigsdagsmanden derfor, som det ogsases med Chr. H. Nielsen, matte opholde sig i hovedstaden under hele rigsdagssamlingen og derved forsomme bade familie og forretning. Man har eksempler pa, at en rigsdagsmand var ca. 14 dage om rej sen med en sejlsmakke fra Kobenhavn til Vendsyssel. Dampskibsruterne var fa og uregelmaessige. Istransport over Baelterne med slaedefart op gennem Jylland var heller ikke saerlig tillokkende og for aeldre maend naesten uudholdelig. Ogsa postvaesenet var langsomt. Breve og pakker matte ofte

simpelthen vente pa gunstig lejlighed. Jernbanerne horer forst de folgende artier til. Det var under sadanne forhold naturligt, at mange politisk velegnede maend var betaenkelige ved at patage sig et rigsdagsmandat — isasr efter at de havde provet det¹⁰⁰).

Under henvisning til tvingende private grunde nedlagde Chr. H. Nielsen7. april 1854 sit mandat og vendte hjem til Hjorring, hvor endnu mange opgaver ventede pa hans initiativ og energi for at finde deres 10sning. Men selv om han saledes trak sig tilbage som aktiv politiker,

100) Thomas Larsen a. a. 2. bd. S. 107 f.

Side 59

bevarede han dog sin politiske interesse. Sin forretning havde han alleredearet
i forvejen tilfort et nyt trsek gennem overtagelsen af et udvandringsagentur,hvorom
dog kun lidt er overleveret.

Soni rigsdagsmand er Nielsen vanskelig at anbringe i nogen partigruppe.
Han ma naermest som C. C. Moller betragtes som frisindet centrumsmand,
men med bondevenlige sympatier (jfr. side 63).

Sin politiske virksomhed indskrsenkede Nielsen i de folgende ar indtil grundlovskampen i 60-erne dels til sin saedvanlige dirigentvirksomhed pa de politiske moder, dels til ledelsen af de grundlovsfester, som det efterhanden blev skik i Hjorring som andre steder i landet at fejre hvert ar den 5. juni.

I Hjorring var Nielsen festernes ophavsmand. Grundlovsdag 1857 havde gaestgiver Houmann foranstaltet en fsellesspisning for byens honoratiores. Ved denne middag foreslog Nielsen i en tale, at der for fremtiden skulle afholdes en arlig grundlovsfest, hvori alle kunne deltage. Der blev straks nedsat et udvalg med Nielsen som formand til at forberede naeste ars fest¹⁰¹).

Det var for Nielsen en virkelig glsede at kunne fejre grundloven med en fest. Det var hans tanke, at borgerne skulle vide at skatte og benytte sig af de med loven indrommede friheder. I sin ungdom var han ofte stodt sammen med, hvad han ansa for enevseldens stupiditet, og af hans folelser netop i denne retning far man et udmserket billede i en tale, han samme ar holdt ved en dyrskuemiddag i Hjorring Amts landokonomiske Selskab. Han foreslog en skal for grundloven, »idet han mente, at det var passende, at man, umiddelbart efter at man havde bragt vor Konge sin Hyldest, mindedes den dyrebareste og kosteligste Gave, Kongen havde skaenket Folket — Grundloven.

Vel vare de store Friheder, der vare os indrommede, under Tidens Storme noget indsksenkede; men vi maatte ikke glemme, at vi endnu havde Pressefrihed, Forsamlingsfrihed og Talefrihed, og disse Friheder maatte skattes hojt. Vi kunne altsaa gennem Pressen bringe vore Tanker for Offentlighedens ojne uden at generes af Beslag og Censors Rodkridtspen; vi kunne uden Politiets Tilladelse samles for at drofte saavel politiske som andre vigtige Anliggender, og Politimesteren stod nu ikke laengere uden for os og vogtede med skarpt Blik paa, hvad vi toge os for, men sad som Borger ved Siden af os, og vi kunde tale frit om, hvad der laa os paa Hjerte og behovede altsaa ikke at gaa omkring og hviske; forst naar vi havde udtalt, hvad der overskred det Sommelige eller retsmsessige, forst da kunde vi drages til ansvar«¹⁰²).

I en opsats i Hjorring Amtstidende for 27. april 1865 betitlet »Frihed
og Lighed« ansporede Nielsen til at vserne om disse to begreber, idet han

101) Hjorring Amtstidende 7/e 1857. Om grundlovsfesterne i ovrigt papirer i arkivet.

102) Hjorring Amtstidende 26/₇ 1857.

Side 60

betonede, at en af grundlovens hovedgevinster havde vaeret privilegiernesophaevelse. En pudsighed, som viser stemningen i tiden, er det, at han omtalte de »latterlige« adelsprivilegier som stammende fra Tyskland,idet han henviste til dette lands militaergalskab.

Et interessant traek fra Nielsens politiske virksomhed i disse ar er en udtalelse fra valget 14. juni 1858 om naeringsloven. Han udtalte, at denne lov burde kun besta af en eneste paragraf salydende: Al naering er fri¹⁰³). I denne retning slog han altsa ganske om fra sin ungdoms kampe mod aendringer i handelsprivilegierne, idet man ma gaud fra, at hans ene paragraf ogsa daekker det, han den gang vanned til at gore modstand mod. Denne synspunktaendring er enestaende hos Chr. H. Nielsen; et staerkt drag hos ham er nemlig ogsa en staedig fastholden ved en gang erhvervede meninger.

Resultatet af det i 1857 nedsatte udvalgs arbejde blev den forste offentlige grundlovsfest i Hjorring 1858. Om morgenen var der musik i gaderne fra kl. 6, og om eftermiddagen var der fest i Christiansgave. Musikken gennem gaderne betod ogsa en gennemforelse af en Chr. H. Nielsen-ide. Laenge havde han taenkt pa, at der burde skaffes borgerne en sondagsunderholdning i anlaegget; men da kommunalbestyrelsen sa sig ude af stand til at Iose opgaven, sammenskod Nielsen og en del rnedborgere en kapital pa 400 rd. og lejede herfor et tysk musikkorps pa fern medlemmer til i et ar hver sondag eftermiddag at spille i Christiansgave. Et vidnesbyrd om borgernes mistillid til de omrejsende musikanters vandel er § 6 i deres kontrakt: »De ere forpligtede til at opfore sig ordentligt og anstaendigt til enhver Tid og maa de ikke forlade Byen uden vor Tilladelse«. Den sidste del af paragraf fen viste sig ogsa nodvendig, idet musikerne ofte sogte orlov for ved at spille i andre byer at erhverve sig nogen ekstrafortjeneste; men Hjorringboerne var glade for deres musik, og orloven bevilgedes kun yderst sjseldent¹⁰⁴).

Ved festen i 1858 var Nielsen hovedtaler, som han vedblev at vaere det i flere ar frem i tiden. Kulminationen blev naet i 1866 med afsloringen af »den sorte konge«, Frederik Vll's buste. Allerede i 1865 havde Chr. H. Nielsen begyndt indsamlingsarbejdet, og da pengene villigt gik ind, var busten trods den korte tid faerdig til afsloring den 5. juni 1866.

Arbejdet med busten gav i ovrigt anledning til et bidsk angreb pa Chr. H. Nielsen. Den direkte arsag var dog grundlovskampen, i hvilken Nielsen stottede regeringens forslag til den reviderede grundlov (se side 64 f.). Angrebet fremkom i Bondevennernes organ »Folkebladet« for Iordag den 13. marts 1866.

Artiklen papegede, at de mange grundlovsfester rundt i landet ofte
blev ledet af maend, der netop var modstandere af junigrundlovens valgret.Ved

103) Manuskript i arkivet. Hjorring Amtstidende 15/₆ 1858.

104) Forskellige breve og koncepter.

Side 61

ret.Vedde tilstundende fester ville de dog sikkert endnu kraftigere betone deres aegte folkelige sindelag, isaer hvis det ventede valg faldt efter 5. juni. »Men det viser sig allerede nu, at man ved den kommende Grundlovsdag ikke vil lade sig noje med at giore Grundlovsfester, — man vil saaledes i Hjorring paa Grundlovsdagen afslore et Brystbillede af Kong Frederik den 7de. — Deter en Selvfolge, at en saadan Handling vilde give Grundlovsdagenen forhoiet Betydning, hvis Handlingen udfortes af Msend, der havde elsket hans Kongegave til sit trofaste Folk. Men udfort af en Mand, som arbeider paa Liv og Dod paa at forvanske Grundloven af 1849, — som t. Ex. Konsul Nielsen og hans Haandlangere, — bliver en saadan Handling kuri en bitter Spot over den folkekjaere Konge«.

Chr. H. Nielsen har ikke kommenteret denne artikel med et ord, hvad han ellers plejede, nar han gemte sadanne angreb. Han har sikkert nojedes med at notere den blandt alle de mange andre »Miskjendelser«, han var ude for.

Kampen tog dog pa ham, og dette sammen med de hjemlige sorger i disse ar (dotrenes dod) har sikkert affodt folgende lille naesten rorende brev til Hjorring byrad af 11. maj 1870: »Deter efter Omstsendighederne med nogen Undseelse, at jeg paa mine gamle, forslidte Dage tillader mig at naerme mig Byraadet med Bon om, at mit Navn ikke lsengere maa nsevnes blandt Indbyderne til Grundlovsfesten. — Grunden er, iblandt andre den, at jeg aldrig har onsket, at mit Navn skal figurere der, hvor jeg ingen virkelig Tjeneste gor«.

Som det allerede flere gange er set, naerede Nielsen en dyb og levende faedrelandsfolelse, der blandt andet gav sig udslag i, at han noje fulgte begivenhederne i Sonderjylland i tiden mellem krigene. Efter de stormende forhandlinger i den slesvigske stsenderforsamling 1860 om den rumohrske adresse, der var en skarp kritik af de sidste 10 ars danske styre, fandt Nielsen, at det var pa sin plads gennem en adresse at takke det danske mindretal for dets indsats i debatten, og han indkaldte derfor til et mode herom. Nielsen udtalte i indbydelsen sin harme over de stedfundne begivenheder: »Er der nogensinde, og det maerkeligt nok under Loyalitetens Maske, udstroet Tvedragtens Saed, da er det vistnok der; men paa den anden Side bor det, efter min Opfattelse, taknemmeligt erkjendes, at vor saa dyrebare, saa ofte haardt provede Fodelands, det gamle Danmarks helligste og retfaerdigste Sag, Frihedens rette Bevarelse og deraf flydende saavel aandelige som materielle, folkelige og rolige Udvikling naeppe nogensinde til Tid og Sted, har fundet djservere og dygtigere Forsvarere end netop der«. »Enighed gor stserk« sluttede Nielsen sin indbydelse¹⁰⁵).

Resultatet af modet blev ogsa en adresse til mindretallet i den slesvigskestaenderforsamling.

105) Om Rumohrs adresse se »Sonderjyllands Historie«, 4. bd. S. 487 f. Nielsens indbydelse: Hjorring Amtstidende 2/_A 1860.

Side 62

vigskestaenderforsamling.Den Sonderjyske politiker Laurids Skau sendte
senere Nielsen en varm tak for den stotte, som adressen var for de danskei
Sonderjylland106).

Til Istedlovens afsloring pa Flensborg kirkegard den 25. juli 1862 foranstaltede Nielsen afsendt et telegram, som i hjertelige ord udtrykte vendelboernes taknemlighed over for »vore brave, tapre, faldne Brodre«. »Mod tag vor inderligste og broderlige Hilsen og vaerer overbeviste om, at vi Nordboere, ligesom I, fole varmt for Lighed, Frihed og Selvstaendighed. Den Almaegtige beskytte vort dyrebare Fodeland mod fremmed Vold«¹⁰⁷).

Den sidste vending er i Chr. H. Nielsens pen formentlig kun en talemade. Han anvendte ofte kirkelige udtryk — »den Almaegtige* er det hyppigste — men nogen religios folelse spores aldrig. Deter i denne forbindelse ogsa betegnende, at han star ganske uden for det store andelige rore, der var i Vendsyssel i forrige arhundrede med baptismen og raormonismen som de mest markante bevaegelser. Den hojskole, han stiftede, Den hojere Landboskole i Smidstrup, horte naermest til den bjornbakske retning, hvilket ogsa viste sig deri, at han antog Thomas Bjornbak som dens forste leder; for Nielsen selv var det oplysningen, der var hovedformalet.

Den truende krig fremkaldte i Hjorring oprettelsen af »Riffelskytteforeningen for Hjorring og Omegn«, ved hvis stiftelse Nielsen ogsa medvirkede. Da krigen var i gang ledede han et hjaelpearbejde for de vendelboere, som kom i tysk krigsfangenskab, og flere interessante breve beretter om forholdene i fangelejrene¹⁰⁸).

De danske tropper, iblandt hvilke ogsa var hans tredie son, Niels, stottede han ved indsamlinger til gavepakker, hovedsagelig bestaende af toj og tobak. Et trsek, der viser tidens standsforskel, finder man i en opfordring, hvori Nielsen for byens tjenestepiger igangssetter en indsamling blandt disse. Dokumentet indeholder en undskyldning for, at disse >;simple« mennesker vovede at patage sig en sa ophojet opgave. Nielsen var desuden medlem af ligningskommissionen for de saerlige danske krigsskatter, ligesom han deltog i opkraevningen af kontributionerne til de tyske tropper.

Ved en bestemt lej lighed tradte han skarpt op imod de danske sikkerhedsforanstaltninger.Der var fra amtmanden udstedt ordre om at übrugeliggorealle bade ved Vestkysten, ogsa redningsbade. Nielsen fremhsevede i et brev til amtmand Esbensen, at det ville betyde en katastrofe for kystens fattige fiskere. Tyskerne ville desuden naeppe heller kunne anvendede sma bade til noget som heist, ligesom de sikkert heller ikke

106) Hjorring Amtstidende 26/₄ 1860

107) Koncept i arkivet.

108) Krigen 1864: papirer i arkivet

Side 63

kunne have nogen interesse i at skade redningsvaesenet ved at beslaglaeggedets

Man ser atter Nielsens trang til at skaere igennem, nar han ansa en bestemmelse for tabelig. Fornuften satte han altid forrest, og ved denne lejlighed var den parret med den omsorg for de sma i samfundet, som han sa ofte gav udtryk for.

Sine synspunkter pa krigen og dens resultat opsummerede Nielsen i en tale, han holdt ved stiftelsen af en Hjorringafdeling af »Dansk Folkeforening«, en noget camoufleret nationalliberal organisation, i 1865. Nielsen holdt et foredrag om arsagen til Danmarks ulykke, »hvori han navnlig gik ud paa at vise, at de Beskyldninger mange have rettet mod de »Doctrinaire« og »den toileslose Presse« ere falske. Vore Fjenders Void og Rovbegja?rlighed og vore Venners Troloshed baere Skylden, og det var kun gaaet denne Gang, som da vi mistede vor Flaade, og da Norge var gaaet tabt; dette var sket uagtet dengang baade Talefriheden og Pressen var svinebundne«.

Om Nielsens nationalliberale sympatier i de naermeste ar omkring 1864 er der efter denne tale ingen tvivl. Han sa ingen fejl hverken hos de nationalliberale ledere eller den overoptimistiske presse; skylden la alene i skandinavismens fallit og stormagternes svigten. Til forskel fra de nationalliberale i almindelighed havde Nielsen en vis forstaelse for bondevennerne, og ved flere lejligheder tog han dem i forsvar. I en artikel i Hjorring Amtstidende¹⁰⁹) nogle ar for krigen skrev han saledes: »Deter forovrigt et Sporgsmaal om vor uheldige Stilling lige over for Tyskland med Rette kan bebrejdes Bondevennernes Faerd i 1853¹¹⁰). Jeg er i alt Fald stolt af, at jeg er bleven kaldt den jydske Bondeven, og jeg indrommer, at jeg i Arvefolge- og Toldgraensesporgsmaalet stemte mod dem, hvis Fortjenester man har sogt at haeve til Skyerne. — For saa vidt man har bebrejdet Bondevennerne, at de tyranniserer, da tor jeg af egen Erfaring sige, at den samme Beskyldning med lige saa god Grund kan rejses mod Modpartiets Ledere. Jeg har nemlig selv vaeret Gjenstand for saadan Tyranniseren«.

Om Nielsen med den sidste saetning sigtede til bestemte begivenheder, lader sig vanskeligt klargore. Men et fingerpeg om, hvad han mente, kan maske fas af nogle udtalelser fremsat pa et vaelgermode i Hjorring den 18. februar 1852 af pastor V. P. Neergaard, Ugilt-Tars. Pastor Neergaard udtalte, at der var »et Parti navnlig af kjobenhavnske Rigsdagsmaend, der stedse laa pa Lur efter at drille Ministeriet og blot passede paa, hvor langt man i denne Henseende kunde gaa for at naa den yderste Graendse. Rigsdagens Oplosning var efter hans Formening kun Resultatet af, at

109) «/₇ 1860.

110) Bondevennerne stottede regeringen ved gennemforelsen af tronfolgeloven mod de nationalliberale.

Side 64

de havde overskredet denne Graendse. Han kjendte visse kjobenhavnske Aftencirkler, der sogte at drage Rigsdagsmaend ind til sig og berede dem for samme Skole«^ul). Den selvstaendige Nielsen kan godt have opfattet sadanne pavirkningsforsog, om han ellers havde vaeret ude for dem, som tyranni.

Sin stilling til det sonderjyske sporgsmal efter afgorelsen i 1864 klargjorde Nielsen aldrig, sa vidt det kan spores, skriftligt. Men man far dog en lille antydning deraf ved en randbemaerkning, han har gjort til en artikel i den ultrakonservative »Flyveposten« for 8. juli 1865¹¹²). I en nlmindelig oversigt over tilstandene i den afstaede landsdel skrev »Flyveposten«, at det nok var klart, at Augustenborgeren (Friedrich der Achte) var saerdeles populaer i Slesvig; men at alle chancer for en aendring ikke derfor var ganske udelukkede. Endnu kunne der naeres noget hab om en fransk reaktion, ligesom ogsa de preussiske kronjuristers anerkendelse af Christian IX's arveret matte anses for et lyspunkt, idet Preussen herved selv indrommede krigens uretfaerdighed. Disse lidt lysere udsigter matte dog ikke give anledning til illusioner. »Og deter vel ogsaa orkes- Iost at drofte det Fordeelagtige eller det Skadelige i de tvende Afgorelsesmaader, Nordslesvigs Tilbagegivelse eller Personalunion, der hos os have delt Nationen i Partier, thi Sporgsmaalet om et Valg vil vistnok ikke for det Forste foreligge, om man end ikke bor opgive Haabet om, at det engang i Tiden vil komme for«. Nielsen har i randen tilfojet: »Flyveposten har slaaet sig selv paa Munden. Formodentlig er den vel ret snart ved at gaa Fallit med sit reactionaere Sludder«. Den lille bemaerkning kunne tyde pa, at han onskede fort en mere fast politik; det ville i alt fald ligiie Nielsens staerkt aktive karakter og varme fsedrelandsfolelse darligt, om han havde taenkt sig, at landet burde affinde sig med den ved void trufne afgorelse.

Det politiske sporgsmal, der efter krigen forst traengte sig pa, og som skulle volde sa megen bitterhed, var sporgsmalet om forfatningsaendringen. Da faellesforfatningen af 1863 (Novemberforfatningen) efter krigens resultat var blevet umulig, var det nodvendigt gennem en revision at udarbejde en ny gaeldende for det indskraenkede monarki. Nar denne naturlige og nodvendige foranstaltning gav anledning til store parlamentariske kampe, var det, fordi ikke mindst godsejerne sogte at benytte lejligheden til at opna en aendring i Junigrundlovens uindskraenkede valgret til landstinget, hvortil i forvejen kun valgbarheden var indskraenket.

Allerede ved Junigrundlovens gennemforelse havde dette punkt voldt vanskeligheder. Men med de nu langt skarpere partilinier blev disse naesten uovervindelige. Deter ikke her hensigten at gennemga denne kamp i detaljer for Vendsyssels vedkommende, hvor den ellers i flere

111) Thomas Larsen a. a. 2. bd. S. 100.

112) Udklip i arkivet.

Side 65

henseender blev saerdeles hard, men blot redegore for Ghr. H. Nielsens
stilling i den.

Der er ingen tvivl om, som det ogsa tidligere er naevnt, at Nielsen satte Junigrundloven overordentlig hojt, og til at begynde med var han ogsa modstander af, at den aendredes. I en artikel i Hjorring Amtstidende for 7. april 1865 skrev han saledes: »Jeg tror, at den, der mest virksomt stotter og hjselper Kongen og Kongehuset til stedse og fremdeles at beholde Folkets Kjserlighed og Hengivenhed, deter den, som paa en vaerdig, fornuftig og rolig Maade i Forening med ham og det soger at vaerne og frede om vor unge constitutionelle Forfatning«. Den 27. i samme maned skrev han: »Det gjaelder om stadig at vaere aarvaagen og at staa paa vagt for at vaerne om Kong Frederik den Syvendes Folkegave«.

Efterhanden som diskussionen udviklede sig, og situationen blev mere og mere forvirret, naede Nielsen dog til erkendelse af, at det, som han sa ofte havde erfaret, matte blive nodvendigt at skaere igennem. Han sluttede sig derfor til det nye grundlovsforslag og kastede sig ud i en kamp for dettes gennemforelse¹¹³).

I Hjorring Amtstidende, i taler og breve agiterede Nielsen nu for en tilbagevenden til rolige og ordnede forhold gennem en antagelse af de indskraenkninger, som rigsrad og rigsdag endelig var enedes om. Tunge og bitre faldt ord og argumenter, kun sjaeldent oplyst af lidt lime, som nar laerer A. Jungersen, Store-Brondum i Aalborg Stiftstidende¹¹⁴) stillede baron Blixen-Fineckes¹¹⁵) bondevenlige synspunkter op mod Chr. H. Nielsens, og Nielsen sa svarede med at citere kongen og sluttede sit svar med folgende modstilling: »Hr. Skolelaerer Jungersen i Store-Brondum contra Hs. Majestaet Kong Christian den 9de?«¹¹⁸).

Nielsens vasgtigste indlaeg i diskussionen blev dog hans »Alvorsord til Vaelgerne i Anledning af de forestaaende Landstings- og Folketingsvalg«, som 22. maj 1866 offentliggjordes i Hjorring Amtstidende. I saertryk distribueredes det siden over hele Vendsyssel helt ned til Alborgegnen, hvor det dog skete uden Nielsens vidende og vilje, som han har paskrevet et eksemplar, der er trykt hos Oluf Olufsen i Alborg.

»Alvorsordet« er taenkt rettet til bonderne, og Nielsen fremhaevede indledningsvissin bondeoprindelse som adkomst hertil. Det vil vides, at Nielsensfader nok i sine aeldre ar var godsejer, men ellers ikke var bonde, derimod var hans moder af bondeslaegt. Videre fremhsevedes nodvendighedenaf, at man nu efter Slesvigs afstaelse matte vende tilbage til Junigrundloven»med de i Betragtning af de forhaandenvaerende Omstaendighederfornodne

113) Om Nielsen under grundlovsdebatten i almindelighed: udklip, breve og koncepter i arkivet.

114) Aalborg Stiftstidende 28/₅ 1866.

115) 1822—73, politiker, svoger til Christian IX. Dansk biografisk Leksikon, 3. bd.

116) Aalborg Stiftstidende Ve 1866.

Side 66

hederfornodneForandringer. Der er imidlertid et Parti, der hidtil har bestaaet af et Mindretal, og som jeg haaber ogsaa fremdeles maa blive det, der udgive sig for Menigmands Forsvarere og Forere, og hvis eneste Maal og Med gaar ud paa at arbeide stik imod Regjeringens og FolkerepraesentationensHensigter ved paa en falsk Maade blandt Andet at gjore gjaeldende, at Rigsradet er ulovligt, og at det som saadant uden videre kan ophaeves, samt at Enhver, der ikke slutter sig til dets Fane, paa Liv og Dod vil Grundloven af ste Juni 1849, Friheden og Folkelighedentillivs. Man gaaer endog saa vidt, at man med velberaad Hu soger at bibringe Bondestanden den falske Forestilling, at dersom Forfatningsudkastetendelig vedtages, da vil Bonden ligesom tidligere blive Trael, atter alene komme til at baere Vsernepligten osv. — Alle disse Ulykker, Forsmaedelser og Fornedrelser — siger man — arbeide de saakaldte Kjoleklaedte,de Dannede, de Rige og de Begavede for at paafore en enkelt Stand og derved tilrane sig Magten alene, og blandt disse farlige Folk henforer man mig, den gamle praktiske Forretningsmand, som endnu hver Dag arbeider i Almeenhedens Tjeneste.

Heldigvis ere disse Beskyldninger, Fordreielser og Forvanskninger saa grove, at forhaabentlig ingen fornuftig Mand, som blot nogenlunde vil taenke derover, troer derpaa; men da Beskyldningerne blive fremsatte med megen Suffisance og Fraekhed, saa er der desvaerre ikke Faa, som tage dem for Sandhed og gode Varer. Det, som vi efter min fulde Overbevisning fortiden traenge til, er indre Fred og Ro, og dette kan kun opnaaes ved allersnarest muligt at vedtage Forfatningsudkastet, saaledes som det nu foreligger. Vel er det saa, at jeg ogsaa kunde have onsket det i en anden og bedre Skikkelse, men naar man nu veed, at hvad der er opnaaet, er en moisommelig Overenskomst imellem forskjellige stridende Parter, saa er det nodvendigt, at man tager, hvad der bydes. Den megen Tale om, at Menigmand, naar Forfatningsudkastet vedtages, mister Friheden, er, saa forekommer det mig, kun 10s Snak«.

Hvilken anden skikkelse, Nielsen kunne have taenkt sig grundloven i, forklarer han ikke. Indskraenkningerne i valgretten til landstinget havde han i alt fald ikke noget imod. Han ville tvaertimod have bonderne til at forsta, at aendringen tjente en yderligere demokratisering, idet deres overmagt ved den almindelige valgret nu udjaevnedes. En raekke af bondernes forere havde indset dette og var gaet med — kun ikke Tscherning og Geert Winther. Af disse naerede Nielsen ellers hoj agtelse for den forste, idet han mindedes hans indsats under trearskrigen; Geert Winther derimod ansa han simpelt hen for politisk uvederhaeftig under henseende til hans skiftende holdning til forfatningsudkastet, hvor han deltog i udvalgets indstilling, men siden i tinget stemte imod.

Chr. H. Nielsens »Alvorsord« bekraefter klart, at han egentlig slet ikke
var politiker. Selve stridssporgsmalene spillede ikke nogen rolle for haiii,

Side 67

men det afgorende var, at der skabtes ro, sa at der atter kunne tages fat pa arbejdet i det praktiske fremskridts tjeneste. Nielsen sa altid pa det hensigtsmaessige, og det var sikkert ikke langt fra, at han pa det givne tidspunkt var gaet med til en hvilken som heist aendring, nar den blot ikke berorte de for ham fundamentale rettigheder: tale-, trykke-, forsamlings - og foreningsfriheden, boligens ukraenkelighed og maske skattebevillingsretten.

Artiklen gav i ovrigt lejlighed til flere angreb pa Nielsen, og et parti
udsendte saertryk fik han endog tilbage med folgende anonyme brev:

»Da vi ikke intreserer os meget for deres alvorsord mener vi at di
gjaerne kunde sparet den Uleilighed og hermed sender vi deres Skrift tilbage
og anmoder egnens Beboere ligesaa.

Flere vaelgere i Aalborg Amts 3 Valgkreds«m).

Tilsyneladende har Nielsen ikke onsket at henlaegge sagen med dette brev som det eneste udtryk for folkets interesse, og han har derfor gemt endnu et, hvoraf han selv ved en randbemaerkning til et hypotetisk ord dog uddrog noget positivt. Brevet er dateret den 14. juni 1866; deter fra en Thyge Nielsen, Fraeer, og lyder som folger:

Jeg tillader mig herved at sende Dem Deres Alvorsord tilbage og tilkjendegiver
herved at De saavidt jeg kan skjonne omtrent har vaeret uden
virkning her i Kredsen«.

Nielsen har understreget ordet »omtrent« og nedenunder tilfojet: »Altsaa
ikke saa ganske uden Nytte i denne politisk fordaervede Kreds«.

For genvalg af »ja-sigerne« i Vendsyssel udforte Nielsen et stort arbejde. I et brev af 19. maj 1866 til folketingsmand Knud Larsen, Jerslev, roste han denne, fordi han havde »vist Blufaerdighed nok til at stemme for Forfatningsudkastet«. I samme brev udtalte Nielsen i ovrigt frygt for, at det lange tovtraekkeri vel kunne ende med et af regeringen ivaerksat statskup og dermed tab af friheden.

Ogsa til selve regeringen, in casu konseilspraesidenten, C. E. Frijs, henvendte Chr. H. Nielsen sig i forfatningsstriden. Han gjorde det sa meget lettere, som hans son, Poul Christian, en tid lang havde vaeret huslaerer hos grev Frijs pa Frijsenborg, og Nielsen anforte ogsa dette forhold i sit brev.

Hensigten med brevet til Frijs var den at sende ham nogle eksemplarer af »Alvorsordet« og samtidig dermed at gore opmaerksom pa det arbejde, der ude i landet udfortes for at stotte regeringen til genneinforelsen af grundlovsforslaget. Typisk for Nielsen indledte han brevet saledes:

»Paa en Tid, hvor paa saa mange forskjellige Maader baade aabenbart
og hemmeligt arbeides paa at faa Forfatningsudkastet forkastet, turde

117) Alborg amts 3. valgkreds la syd for Limfjorden.

Side 68

det maaske vaere min Pligt, at gjore Deres Excellence bekjendt med, at der dog ogsaa i Provindserne gives Maend, som uden Skye, aerligt og aabentlystraede frem for at modarbeide Tschernings og Geert Winthers fordserveligeAgitationer, og det uagtet jeg forud veed, — noget der forresten jaevnligt skeer, — at jeg, selv paa mine gamle Dage skal mishandles, for ikke at sige rakkes ned i de forskellige saakaldte bondevenlige Blade og i Krogene, just fordi jeg endnu den Dag i Dag, med stor Opofrelse, uden noeet Partiformaal eller Bihensigter arbeider i Almeenhedens Tieneste «¹¹⁸).

Idet Nielsen udtalte den forvisning, at »Alvorsordet« ikke ville vaere uden virkning, nedbad han »den Almaegtiges Bistand« til, at det matte lykkes regeringen at redde landets politiske anstaendighed, sa at den standende strid, som han for en stor del sa fremkaldt af »egoistiske, egenkaerlige og egennyttige Hensigter«, kunne ophore.

For Nielsen personlig skulle grundlovskampen dog bringe skuffelser, idet den umuliggjorde Thomas Bjornbaks forbliven som forstander for Smidstrupskolen. Bjornbak havde den 19. September 1865 deltaget i overraekkelsen af en adresse til Christian IX ved indvielsen af den nye pontonbro mellem Alborg og Norresundby^11B). I denne adresse fra »Beboere i Vendsyssel« sogte man at klargore for kongen, at den menige befolkning ville foretraekke en genindforelse af enevaelden fremfor en aendring af Junigrundloven. Kongen svarede deputationen, som overrakte adressen, afvisende; men hele sagen vakte det voldsomste rore i Vendsyssel, og Camillo Bruun¹²⁰) skrev i Hjorring Amtstidende i et modereferat: »Med Hensyn til Hr. Bjornbaks Optraeden ved denne og lignende Leiligheder, blev der fra flere Sider staerkt fremhsevet, hvor uforsvarligt det var, at den naevnte Skoles Styrelse skulde vaere anbetroet en Mand, der giver sig af med landsforraederske Agitationer«^m). Bjornbak, der i sin fremtraeden lignede broderen i Viby, og saledes langtfra var omskindet, kunne dog ikke finde sig i, at hans virksomhed blev betegnet som landsforraederisk. Han anlagde injuriesogsmal mod Bruun og vandt naturligvis ogsa sagen.

Ogsa Nielsen tradte i denne anledning skarpt op, selv ora han holdt
sine udtalelser inden for det rimeliges graenser. I et langt brev af 12. november1865
»talte han ud med Bjornbak«, og han viste sig i dette brev

118) Kopi i arkivet med folgende paskrift, dateret 29/₅ 1866: »Copie af et af mig egenhaendigt skrevet Brev«.

119) Om Bjornbaks henvendelse til kongen og folgerne, Thomas Larsen a. a. 2. bd. S. 267 f.; jfr. Skovmand a. a. S. 163^—66 og Bjornbaks erindringer i manedsskriftet »Foreningsbaandet« nov._—dec. 1876 (heri ogsa om skolen efter Bjornbaks fratra?den).

120) 1818^—80, redaktor af Hjorring Amtstidende 1843^—68. Dansk biografisk Leksikon, 4. bd.

121) Referat af et mode i Hjorringafdelingen af »Den danske Folkeforening« 8/_u 1865. Hjorring Amtstidende c/₁₁ 1865.

Side 69

Lars Bjornbak.

Thomas Bjornbak.

som en langt mere aegte rationalist end Bjornbakkerne derved, at han onskede Smidstrupskolen som sadan og ogsa dens forstander og lserere holdt helt uden for det politiske rore, en betragtning, der ud fra et skolemgessigtsynspunkt naturligvis var vel motiveret. Han mente ogsa, at Bjornbak udtrykkeligt ved sin tiltrseden havde lovet ham dette. Han folte sig derfor svigtet og narret, sa meget mere som han ikke kunne indse, at adressen pa nogen made kunne tjene det menige folks tarv.

»Jeg har bragt Bonder og det menige Folk mange virkelig store Off re og det endog i den Grad, at jeg stundom har vaeret ved at blive ruineret, og hvad Hoiskolen angaar, da spillede jeg ganske vist med dennes Stiftelse et meget hoit Kort ud, men da jeg var en af de Forste, der begyndte at kaempe for Friheden, og jeg meget tidligt saae, at dersom Friheden skal trives og bestaa i vort Fodeland, da skal der absolut Almeenoplysning og Dannelse til, saa har jeg vedholdende og det indtil den Dag i Dag sogt at haevde og vaerne ora Hoiskolen, dens Gjerning og dens Formaal, noget som jeg — NB paa min Viis — heller ingensinde skal undlade og det uanset al Miskjendelse. — Jeg er saaledes stolt af igjennem Kamp, Opofrelse, Miskjendelse og Mishandling at have stiftet Hoiskolen i vore forste Frihedsaar, men jeg beklager nu hoiligen at have overdraget Ledelsen til en Mand, som arbeide hen i en Retning, som uundgaaelig maa have dens odelaeggelse og Tilintetgjorelse tilfolge«.

Side 70

Nielsen ville dog ikke nsegte, at han fandt Camillo Bruuns udtryk for »skrapt«, og han erkendte, at han sikkert ogsa selv i samme situation ville have renset sig gennem et sagsanlseg. Men »iErlig talt er det min Mening, at Bruun og flere andre med ham have udtalt sig, om end ikke moralsk, saa dog juridisk uforsigtigt, men Ulykken kan da umuligt blive storre, end at De ad Rettens Vei vil kunne faa disse Udtryk mortificerede og maaske paadomt en Mulkt og Sagens Omkostninger skadeslost, men deter saamaend en tarvelig Opvisning, naar de virkelige Kjendsgerninger finde Ringeagt og Modbydelighed hos Msengden«. Sluttelig anbefalede Nielsen Bjornbak at passe sin skole med flid og omhu og trsekke sig ud af alle politiske »rumlerier«.

En sa selvstaendig mand som Thomas Bjornbak kunne naturligvis ikke finde sig i en sadan skolemestereren, og da han fortsatte sin politiske virksomhed, afskedigedes han i 1866 med en arlig pension pa 500 rd. Han flyttede til Fjellerad syd for Alborg, hvor han oprettede en lignende skole, som den i Smidstrup. Denne onskede amtsskoleradet nu at sselge, og det lykkedes Nielsen at fa oprettet et aktieselskab, som kobte skolen og antog hojremanden F. H. Viborg som forstander; i 1869 overtog denne selv skolen. Opgoret med Thomas Bjornbak forte for Nielsen yderligere til en kontrovers med dennes politiske kampfaelle, redaktor Bernhard Ree. Allerede tidligere havde Nielsen folt sig tradt for nser af Ree, idet Aalborg Stiftstidende den 1. oktober 1859 havde indeholdt en artikel om vendsysselske skoleforhold, hvor Bjornbak ved omtalen af Den hojere Landboskole naevntes som den, »som havde Fortjenesten af Skolens Stiftelse og har skabt dens fordeelagtige Ry«. Nielsen har her ud for i marginen skrevet: »Logn fra den ene Ende til den Anden«. Den 25. oktober 1866 skrev Ree i en artikel ganske det samme med lidt andre ord, og medens Nielsen ikke havde reageret den forste gang, tog han nu sagen op og sendte Ree folgende: »Dette er aldeles urigtigt og falskt; Bjornbak har ikke engang givet Ideen til Skolens Tilblivelse eller nogensinde risikeret eller havt en eneste Skilling stikkende deri, uden at han forud var sikret dens Tilbagebetaling, men derimod — og deter vist — har han havt og vil fremdeles have meget betydelige Indtsegter og store Fordele deraf. — »Den hoiere Landboskole« i Smidstrup, der begyndte sin Virksomhed den 20de November 1855, altsaa nu ret snart for 11 Aar siden, skylder sin hele Tilvaerelse mig og ingen Anden«. Nielsen sluttede med at kraeve en berigtigelse af dette forhold optaget i avisen¹²²).

Om Nielsen havde taenkt sig, at der skulle komme yderligere ud deraf, lader sig ikke sige; men han modtog allerede to dage efter sit brev til— bage fra Ree ledsaget af en overordentlig skarp skrivelse. »Naar De vil paavise en Urigtighed i den i Deres Brev iaften nsevnte Artikel, saa skulle

122) Brev af 28/₁₀ 1866. I sin iver forlob Nielsen sig; ideen til skolen var Bjornbaks, se s. 46; abningsdatoen var 22. november, jfr. s. 46.

Side 71

jeg gjerne modtage den og berigtige Gjenstanden, hvis noget Urigtigt var fremkommet, men selv hvis saa var, er det en Uartighed af Dem, naar De i et privat Brev til mig tillader Dem at bruge Udtrykket »falskt«, som i intet Tilfaelde vilde have passende Anvendelse, da det maatte forudssette en Intention, hvoraf jeg ikke modtager nogen Sigtelse og sender Dem derfor Deres Brev tilbage«. Ree fremhsevede videre, at han naturligvis ikke havde taenkt pa skolen som bygnine os undervisningsmateriale — »Undervisningen og Styrelsen er Skolen, ikke Stenene«. Men en berigtigelseaf Nielsens materielle indsats ville han gerne bringe. »Uhoflige Henvendelser angaaende min Avis modtager jeg ikke; hver anden, ogsaa af aerede Modstandere, skal vsere mig kjaerkommen«¹²³).

Efter 1866 tog Chr. H. Nielsen kun liden del i det politiske liv. Han var dog med ved stiftelsen af hojres partiorganisation, Hjorring Amts Vaelgerforening, fa ar efter, og i 1874 tog han skarpt til orde i anledning af, at politimestrene i Store Heddinge og Nakskov havde forbudt moder under tag. Det var for Nielsen et angreb pa et af grundlovens vigtigste goder, ytringsfriheden, og desuden et brud pa forsamlingsfriheden.

I en artikel i Hjorring Amtstidende for 24. november skrev Nielsen
om disse forhold blandt andet:

»Jeg har hojligen forundret mig over paa mine gamle Dage at skulle opleve sligt, som accurat passer med Tilstanden for hoisalig Kong Frederik den Syvende skaenkede sit Folk Grundloven, hvorved vi beholdt saavel Trykke- som Forsamlingsfrihed, to af de allervigtigste Grundpiller for hele vor fri Forfatning .... saavidt jeg formaar at skonne, sikrer Grundloven os saerdeles tidssvarende politiske Friheder, som det hovedsagelig kommer an paa at hsevde, vaerne og frede ora .... Friheden er et kosteligt Gode, og Grundloven maa forstaas efter dens Bogstav og Ord; men begynder man forst med spidsfaerdige juridiske Fortolkninger, hvorved dens Paragraffer skulle underforstaas, eller at laegge andet og mere deri, end der tydeligt og klart staar, da er Misbrugen allerede til Stede«.

I skildringen af Chr. H. Nielsens politiske virksomhed skal til slut medtages et traek, som i alt fald umiddelbart star ganske uden forbindelse med, hvad han i denne henseende ellers har foretaget sig. Der findes i Nielsens papirer vedrorende offentlig virksomhed for aret 1872 et koncept til et slags »abent brev« til Lars Bjornbak i Viby¹²⁴). Efter konceptet ser det ud til, at brevet er skrevet i anledning af nogle erindringer, som Bjornbak i disse ar havde skrevet — formentlig »Et lille Bidrag til min Tids Historie« i Aarhus Amtstidende 1871^—72.

Nar Nielsen i det pagaeldende koncept i en enestaende fin ironisk
efterligning af hele Lars Bjornbaks stil sa skarpt falder over denne, skyldesdet

123) Brev af 29/io 1866.

124) Brevet er ikke fundet trykt.

Side 72

Chr. H. Nielsen ca. 1870

desdetsikkert, at Bjornbaks politiske virksomhed netop i disse ar havde naet et klimaks genneni neutralitetsstandpunktet i den fransk-tyske krig 1870-^—71, hvor han i kraftig agitation vendte sig mod de nationalliberalestilbojelighed til nu gennem tilslutning til Frankrig at ga mod Preus-

sen for at soge Slesvig genvundet. Dette standpunkt, som skaffede Bjornbak sa niegen fortrsed, og som i tiden sidestillede ham med spioner og landsforrsedere, udvikledes videre til tanken om, at Danmark burde afruste. Bjornbak startede en agitationskampagne pa sporgsmalet, og en foredragsrejse lagdes ogsa gennem Vendsyssel, hvor Nielsen sikkert havde hort ham.

Hvad tanken med brevet har vaeret, er vanskeligt at udrede; men da
det giver et festligt billede — det eneste virkelige — af Nielsens lune,
skal det anfores i sin helhed:

Side 73

»Vagt i Gevaer!

Til S. T. Hit. Lars Bjornbak i Viby!

Min gode Lars!

Det maae sandelig have vseret et droit Arbeide for dig saaledes fra Ende til Anden at skrive din Lidelseshistorie, og som gammel Bekjendt og Velynder af dig og din hele Slaegt er jeg da nu meget glad ved, at du endelig er vel faerdig, og -_— lad saa kun Skumlerne sige, at du, i det mindste udi egen Indbildning, staaer med Seiren og Palmerne i din Haand, men hvad gjor det, naar man, som du kun farer med Sandheden og kun Sandheden alene. Pyt sa' Peer til Kongen, men saa sa' Kongen Pyt til Peer igjen. At du var nodt til at forsvare din iEre, dit velerhvervedeog dit velfortjente gode Navn og Rygte imod alle de doctrinaire Skraalhalse, de Krigsgale, de Nationalliberale, Grundtvigianerne, de Folkefjendske og Gud veed hvad alt det Poit hedder, som i deres Dumhed,Daarlighed, Indbildskhed og Vigtigmagerie i en lang Aarraekke har styrtet vort elskede Fodeland i den ene Ulykke efter den Anden, er saa ligefrem som Fod i Hose; thi dersom disse politiske Torvetrillere havde faaet Lov alene til at raade, saa god Nat min Lue; Vi tykkes derfor, at dine mange gode og store Handlinger kunne tale tydeligt og klart for sig selv, det vil da sige hos alle virkelige folkelige Maend, og hvad nu /Ereskjaenderen og de falske Profeter med alle deres Hundekunster og Amen angaaer, da blaese vil vi mod dem, saa at du ikke havde havt nodig at fremkomme med de mange briliante Vidnesbyrd, som du har for din saa magelose pletfri, gudfrygtige, christelige og lysende Vandel her i denne skrobelige forpaestede og syndige Verden. Men naar du endelig har fundet det nodvendigt at komme frem med alle disse herlige Vidnesbyrdfor at vise Skumlerne Vinterveien, hvorfor gjemmer du saa Attesten fra Pastor Jantzen i Lund Prsestegaard i Vreilev Sogn, Pastor Jantzen var jo din egen Praest, din Sjaelesorger og din naermeste Foresatte, da du var Skolelaerer i Guldager¹²⁵), og da han saaledes stod dig allernaermest,har han jo havt rig Leilighed til at kjende alle dine mangfoldige og fortraeffelige Egenskaber frem for nogen anden¹²⁶). -_— Der er saaledes ingen Tvivl om, at denne Attest er langt mere rosende og smigrende for dig end alle de andre, der ere skrevne i Frastand, og hvorfor kommer du saa ikke ogsaa med den. Frem kun med Papiret, min Ven! og lad saa det hele gudsforgaaende Slaeng daske paa Sliren, hyle i Krigstrompetenog tude i Storborgerbladene i Lace af Pengeposemaendene, men disse Lurendreiere og Badutspringere skulle da nok kjont lade vaere at stikke

125) 1844—55.

126) Bjornbaks bevidste forsog pa at hsevde sin stand bragte ham ofte pa kant med sognepraesten; men den af Nielsen nsevnte attest melder i alt fald Hans Jensen intet om i »Lars Bjornbak«. 1919. Af ironien forstas det, at den har va?ret kendt og nseppe smigrende for B.

Side 74

denne Trumf. Vel vide alle vi folkelige Maend, at du af Naturen er saare undselig og beskeden, saa du maaske selv synes, at Pastor Jantzens Vidnesbyrder alt for rosende oploftende og smigrende for dig i din Stilling som slet og ret Skolemester, men saadant Galanteri bor du nu i din Stillingsom Stormester for alle virkelige folkelige Maend slaa en tyk Streg over og for Guds Skyld viis dig ikke som en politisk Krybskytte. — Lad kun Jyllandsposten¹²⁷) og dens hele Slaeng af Brolere og Smaabjaeffere paa sin dig saa velbekjendte, forfjamskede Viis blaese i Byehornet og brole i Vildenskye, men hvad gjor det, disse politiske Polsepindes og SkillingspraasesValgsprog er jo dog alligevel kun det og kun det alene, ligeover for dig og for os dine trofaste og taknemmelige Vaerkfaeller og oprigtige Staldbrodre nemlig dette: »at tager du Hatten op, saa faaer du Prygl, og lader du den ligge, saa faaer du ogsaa Prygl«. Saa kommer disse pjankedeSmortyve med den jammerlige Beskyldning, at du er Socialist¹²⁸), sikke Poit og Pjat! Var selv Christus ikke Socialist, og hvorledes mon han ikke blev behandlet af Fariseeerne og de skriftkloge. Derfor frisk Mod Antonius du hast jo intet ondt bedrevet, som du har at skamme dig for. — Har du ikke reddet vort Fodeland for den visse Undergang? Saae du ikke frem for nogen, hvad Enden ville blive paa den fjantede fransktyskeKrig, og har dit medfodte Seerblik ikke ofte advaret om Fare, som de doctrinaire nationalliberale og de krigsgale have peget Fingre ad, og grint af, men disse Badutspringere med alle deres Hundekunster synge nu, som vel er, paa det sidste Vers, og hvis er Skylden? dig og dit i Sandhedfolkelige Parti og slet ingen Andre.

Alt dette erkjende vi tilfulde i dybeste Taknemmelighed og disse doctrinaire Kaalhoveder skulle nok faae at see, naar vi nu faae den kjaere Grundlov af 5. Juni tilbage, og at faa den tilbage er lige saa let, som det er at spise Smorrebrod, hvem der saa kommer til Magten og til Roret og til at sidde i Kongens Raad, ja, de veed det saamaend nok, men lad os sige det reent ud, at det bliver naturligvis ene Bjornbakkere af vort eget Kjod og Blod med dig som Praesident, eller bredt dansk, som Kudsk for den fortiden haeldende Statsvogn. Da er Folkets Tid kommen og see saa, hvor Morket da vil spredes som Avner for Vinden, forst da bliver der sand Frihed og Lighed i det gamle Danmark, og saa skulle alle de Skumlere og Bogfinker blive nodte til at »stikke Piben ind og gjore en Floite af den«.

Michel Vendelbo«.

127) B. forte i disse ar en til tider overordentlig bitter polemik med den i 1871 stiftede »Jyllandsposten«, som til 1877 redigeredes af davaerende adjunkt ved Arhus katedralskole J. J. E. Hoffmeyer, jfr. C. O. Boggild Andersen i »Af Jyllands-Postens Saga«. 1946. S. 4 f. og Hans Jensen a. a. S. 119^—20.

128) B. tsenkte virkelig en overgang pa en forening af den begyndende arbejderbevsegelse og hans egen gardmandsbevaegelse, men opgav det dog snart igen. Hans Jensen a. a. S. 123.

Side 75

Om dette stilistiske og ordmsessige festfyrvserkeri af et brev — helt ulig Chr. H. Nielsens vante skrivemade — nogensinde blev offentliggjort, lader sig ikke spore af det foreliggende materiale. Pa Bjornbak ville det naeppe have gjort noget synderligt indtryk; han var vant til overfald af den groveste slags. Men for vort billede af Chr. H. Nielsen er stykket egentlig ganske ejendommeligt. At han og Bjornbak ikke kunne stemme overens i politisk henseende er forstaeligt nok; men bortset herfra havde de i flere henseender traek faelles. Deter naevnt, at Nielsen i sine ideer og ogsa ofte i sin fremgangsmade var et barn af det 18. arhundredes oplysningstid; det samme var tilfaeldet med Bjornbak, som i sin hojskole netop lagde vaegten pa at bibringe bondeeleverne kundskaber og dannelse og derved stillede sig i afgorende modsaetning til grundtvigianerne, for hvem skolerne gennem en vaekkelse af »folkeaanden« skulle vsere en spore til atter at bringe Danmark »til den stralende top, hvorfra vi er sjunken og atter skal op«. Ogsa for Nielsen var det kundskabsmaessige det vigtigste: »Lader os vaere enige i, hver i sin Kreds med god Villie, Alvor og Kraft, slidsomt at arbeide hen til, at Kundskaber og Dannelse bliver almindelig iblandt os, saa at disse herlige og uskatteerlige Egenskaber ikke betragtes som Luxus, eller som noget Jux, fordi man just ikke strax kan tage eller fole derpaa, eller fordi det ikke ojeblikkelig fylder Fikken med Guld eller rede Penge. Men har man forst Kundskaberne, da bliver Fikken og Pungen nok fuld og vil vel ogsaa nok vedblive at vaere fyldt, ialtfald med det Nodvendige til tarveligt Huusbehov, og anden Straeben paaligger der os jo ikke, saalaenge som vi endnu ikke ere istand til at kunne transportere vort Mammon med os fra dette og ind i det andet Liv«¹²⁹).

Denne tydelige bjornbakianisme har til overskrift: Kundskab er Magt, Uvidenhed er Traeldom. Den samme sentens star pa Lars Bjornbaks mindesten i Viby anlaeg. Der er med tanken pa Nielsens spydige brev noget paradoksalt heri. Det har vaeret svaert for Nielsen at holde sine standpunkter helt klare, isaer hvor deres omrader — her det politiske og det opdragende — greb ind over hinanden. Skal man drage en konklusion af Nielsens politiske virksomhed, traenger de »store« ar sig frein i forste raekke. Sin hovedindsats ovede han i 1848 og 1866, hvor sporgsmalenes afgorende betydning tiltalte hans kampnatur. Dagens politik, de endelose diskussioner om formaliteter og smating havde han ingen talmodighed til at folge, ligesom de sma praktiske reformer la uden for hans interesseomrade, nar de da ikke angik byen, landsdelen eller hans naering i snaevreste forstand.

129) Hjorring Amtstidende 8/₅ 1865.

Side 76

Slutning.

Med 1860'erne ebbede Chr. H. Nielsens reformiver langsomt ud. Han folte sig tidligt gammel, og de hjemlige sorger gjorde deres. Hans ideer og planer var langt talrigere end dem, det her har vaeret muligt at medtage. Nogle kan naevnes for blot at gore opmserksom pa deres tilstedevaerelse; de fojer ingen nye traek til billedet¹³⁰):

Sit arbejde for pengeinstitutterne fortsatte han i 1870, da han fremlagde
forslag til en »Husmands og Arbejderes Sparekasse i Hjorring«.
Han sogte hertil stotte hos Prior og Pontoppidan; men begge undslog sig.

1872 var han hovedmanden ved oprettelsen af »Spare- og Laanekassen
for Lokken og omegn«131).

Sin indsats for forbedringer i de vendsysselske trafikforhold fortsatte
han i planer om dampskibsforbindelser mellem Frederikshavn og
Larvik, Horten og England.

I 1871 pataenkte han at oprette et industrilotteri for Hjorring amt.

Ideernes antal er legio. Nielsen matte blive trset. Rig blev han aldrig. Pa Hjorring skatteliste for 1860 var han nummer 59 med skat pa formue og indkomst pa 32 rd. og 48 sk. (den hojeste var brsenderiejer Olesen med 216 rd.). Ved Jorgen H. Nielsens overtagelse af forretningen 1868 viste det sig, at ejendommen var behaeftet med en gaeld pa 10.000 rd., og ved opgorelsen af boet efter Nielsens dod belob den efterladte formue sig til 6.291 kr.

Trods sine mange beklagelser over miskendelse var Nielsen dog en agtet mand, og befolkningen forsomte heller ikke lejlighederne til at bevidne ham sin tak for hans store og uegennyttige indsats. Ved solvbryllup, fodselsdage og andre lejligheder fik han solvgaver med inskription, som priste hans redelighed og utrsettelighed.

Virkelysten standsede dog, og vidnesbyrdene om hans sidste ar er ret fa. I villaen »Alderhvile« levede han roligt med sin hustru; men da hun og sonnen Poul Christian dode, fulgte han snart efter. Han dode stille den 1. maj 1881.

Tiden har lagt sit slor over Chr. H. Nielsen. Fa mennesker i dag kender ham naermere. Han huskes i Vendsyssel som den mand, der forte denne landsdel ind i det moderne Danmark. Men hans dynamiske personlighed lever stadig i de papirer, han har efterladt sig, og ovenstaende ma ses som et forsog pa atter at gore disse — og ham — levende for eftertiden.

Skal der da til slut drages en konklusion af Nielsens livsgerning, og
skal han soges anbragt historisk i sin tid, ma man forst og fremmest
pege pa hans stilling som formidler af det gamle staendersamfunds overgangtil

130) Papirer i arkivet.

131) A. Skjodsholm: Spare- og Laanekassen for Lokken og Omegn. 1946. S. 49 ff. Heri ogsa spredtvis andre eksempler pa Nielsens initiativ.

Side 77

gangtildet frie, folkestyrede borgersamfund. Hans indsats i den store politik blev vel ikke stralende, ja hans rigsdagstid var vel naermest en misforstaelse; men i det daglige arbejde hjemme i Vendsyssel virkede han med sin autoritet og sin optraeden med til at styrke tilliden til den nye styreforms muligheder.

Ifolge hele sit andspraeg egnede Nielsen sig ogsa langt mere for den lille politik, hvor han kunne vaere den selvskrevne leder, denned sin iderigdom og sit initiativ var i stand til at rive sin by og landsdel ud af tornerosesovnen. Som alle reformatorer for han hardt frem, og sorn tilfseldet er for de fleste, var hans omgivelser langt fra modne for hans bestraebelser; men mange af hans forbedringer og nyindretninger fik dog blivende vserdi — mest vel diskontobanken og forsikringsforeningerne. Under arbejdet kunne hans fantasi af og til flagre vel hojt, saledes som tilfaeldet vanned forventningerne til Hirtshalshavnens muligheder; men som oftest var hans vurderinger solide nok, baret, som de var, af hans trang til efter rationalismens monster at tjene det praktiske og det alment

Sin by, Hjorring, drog han ud af dens landsbytilvaerelse og gjorde den til Vendsyssels vigtigste. Ikke mindst gennem sit arbejde for kommunikationsmidlernes forbedring sogte han at forene denne nye stilling med byens beliggenhed som geografisk midtpunkt. Nielsen anede, i hvor hoj grad mangelen pa en havn kunne haemme byen, og hans bestraebelser i Hirtshals skal ogsa ses som et forsog pa i konkurrence med Frederikshavn at styrke Hjorrings position. Maske kunne man her naevne andet nyt skabt af Chr. H. Nielsen, men ved siden af de mange handgribelige nyskabelser, som med rette kan henfores til Nielsens initiativ, er der det langt storre, men ganske uhandgribelige: Chr. H. Nielsen horer til blandt de foregangsmaend, der rundt om i de danske provinser omsatte folkestyrets teorier i praktisk arbejde. Det var andre, der pa rigsdagen droftede den store politik, men Chr. H. Nielsen og hans lige viste, hvad de nye muligheder kunne bruges til, han forstod, at den nye tid betod, at ogsa de jaevne fremskridt ude i landet og pa de forskelligste omrader nu skulle ske ved borgernes initiativ, arbejdslyst og tilskyndelser, og ikke ved regeringens eller embedsmaendenes virke. Det arbejde, disse pionerer udforte, betod — foruden de konkrete resultater —, at befolkningen fik blikket abent for, at man selv skulle virke med i de offentlige anliggender. De maend var, skont det kan synes i det sma, med til at gore folkestyret til en levende realitet for de mange.

Megen modstand modte Chr. H. Nielsen, og han lagde aldrig skjul pa, at den irriterede ham; men man ma af den grund ikke lade sig forledetil at tro, at han henlevede sine sidste ar som en bitter mand. Han trak sig nok tilbage fra sine offentlige hverv, og selv om dette for en stor del var fremtvunget af de hjemlige sorger, kunne han dog gore det med

Side 78

en rolig samvittighed. Han havde gjort sit dagvaerk uden nogen sinde at ga pa akkord, og personlig havde han givet det smukkeste eksempel ved den redelighed, hvormed han havde fulgt de tanker og ideer, han i sin ungdom gjorde sig om, hvad det var hans pligt at udrette for sin by og egn — og dermed for sit land.

Medborgere satte Chr. H. Nielsen et smukt minde i det anlseg, han selv havde skaffet Hjorring, »Christiansgave«, og lad da et vers fra redaktor Vilhelm Carlsens¹³²) sang ved bustens afsloring sta som deres syn pa Chr. H. Nielsen — et syn, der ville have glaedet ham:

Og det var egen Fordel ej, han sogte,
ej egennyttig var hans Tankegang;
han led kun ej det grimme Spottens Rygte,
at her var »Nord for Landsens Lov og Ret«.

Er der nu frodigt Liv paa vore Vange,
har gammel Slendrian Farvel os sagt,
da skal det mindes gennem Slsegter mange:
Den gamle Consul, han har Grunden lagt133).

132) 1850—1914, redaktor af Vendsyssel Tidende. Dansk biografisk Leksikon, 9. bd.

133) Hjorring Amtstidende 24/_B 1883.

Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 2 (1952 - 1954) –