SCHACK CARL RANTZAU-ASCHEBERGS FORHOLD TIL J. F. STRUENSEE

Arene 1766^—72 var en meget urolig periode inden for den danske statsstyrelse. Christian VII var sindssyg, og de ret stabile forhold under Frederik V blev aflost af en stadig kamp om magt og gunst. Sa svang en opkomling sig op, vandt kongen og dronningen for sig og tog magten i sine haender. Det var Struensees eget vaerk at vinde den sindssyge konges gunst og den unge dronnings kserlighed, men han matte have hjaelpere, der kunne bane ham vej til hoffet og bista ham i regeringsarbejdet efter magtovertagelsen. En af disse var grev Schack Carl Rantzau-Ascheberg. Ved siden af hans rent personlige forhold til Struensee kommer sporgsmalet om hans medvirken ved Struensees optrasden pa den politiske arena, og her rejser der sig flere problemer: I hvor hoj grad medvirkede Rantzau ved Struensees magtovertagelse? Hvor megen indflydelse havde han pa Struensees magtudovelse m. h. t. de principper, der la til grund for den, og m. h. t. den praktiske gennemforelse af disse principper? Hvilken rolle spillede Rantzau endelig i den sammensvaergelse, der forte til Struensees fald d. 17. januar 1772?

I. Rantzaus karriere og politiske synspunkter. Hans forhold til Struensee indtil 1768.

Schack Carl Rantzau, f. 1717, var son af greve Hans Rantzau til
Ascheberg i Holsten og slog ind pa den militaere 10bebane, hvor han steg
til oberst; 1756 tog han sin afsked, antagelig p. g. a. gaeld1), og tradte

1) E. Arup: Rantzau-Ascheberg. (HT 8. r. IV. Tillsegshaefte til Edv. Holm). Johanne Skovgaard: Schack Carl Rantzaus Ungdom og forste Manddom. (Festskrift til Erslev. 1927). Forkortelser anvendt i det folgende: APR : Andreas Peter Rernstorff. RP : Aage Friis: Rernstorffske Papirer i Tiden 1732—1835. I—III. 1904—13. DM : Danske Magazin. DR : Ditlev Reventlow. HT : Historisk Tidsskrift. IK : Holger Hansen: Inkvisitionskommissionen af 20. Januar 1772. I_—V. 1927—41. JHER : Johan Hartvig Ernst Rernstorff. KRS : Holger Hansen: Kabinetstyrelsen i Danmark 1768^—72. I_—HI. 1916^—23. PEG : Peter Elias Gtehler. SCR : Schack Carl Rantzau-Ascheberg. SR : Joachim Otto Schack (-Rathlou). SRA : Udvalgte Rreve, Retaenkninger og Optegnelser af J. O. Schack-Rathlous Arkiv. 1760—1800. Udg. af Th. Thaulow og J. O. Rro Jorgensen. 1936. St. G. : Claude Louis St. Germain.

Side 196

derefter i udenlandsk krigstjeneste, men vendte hjem 1760 og slog sig ned i Altona uden nogen anssettelse. 1762 optradte hansom ekstraordinaerdansk udsending i St. Petersborg²), men opnaede kun at padrage sig Katarina ll's bitre had og vendte tilbage med en staerk anti-russisk indstilling.Efter Christian Vll's tronbestigelse begav han sig til hoffet og blev juli 1766 udnaevnt til generallojtnant og chef for dronningens livregiment,antagelig ved protektion af feltmarskal St. Germain³). I hvert fald sluttede han sig til den kreds omkring St. Germain, der i vinteren 1766^—67 sogte at styrte regeringen, forst og fremmest dens egentlige leder J. H. E. Bernstorff⁴). Takket vaere indgriben fra den russiske gesandt Filosofoff og den holstenske repraesentant ved mageskifteforhandlingerneCaspar v. Saldern holdt Bernstorff sin stilling, men i april 1767 blev Rantzau dog af St. Germain udnaevnt til kommanderende general i Norge⁵). Imidlertid ansa Saldern St. Germain for en fjende af Rusland, og ved trusler om at afbryde mageskifteforhandlingerne fik han ham afskediget november 1767 og forvist fra landet december s. a.⁸). Dette trak Rantzaus fald med sig, tilmed pa en hojst unadig made, idet han fik ordre til at begive sig direkte til sit regiment i Gliickstadt og holde sig borte fra hoffet⁷).

I Gliickstadt genoptog han forbindelsen med sine bekendte fra den tid, han opholdt sig i Altona, og blandt disse var laegen J. F. Struensee, f. 1737. Dennes fader Adam Struensee var 1758 blevet praest i Altona, og sonnen var fulgt med og var blevet stadsfysikus i samme by. Hans praksis blev efterhanden ret stor, ogsa i de hojere klasser, hvor han blev indfort af Rantzau, som vist ret hurtigt fik stor indflydelse pa den tyve ar yngre laege.

Rantzau var i visse henseender en dygtig officer8), men var odsel og
upalidelig og efterlod sig pa sin udenlandsrejse et bredt spor af übetalte
regninger9); han var efter manges mening aldeles ikke til at stole pa10),

2) Denne episode er langtfra opklaret, jvf. P. Vedel i Da. Saml. 1. r. IV, Arup anf. afhdl., Aage Friis: Bernstorff og Moltke under Krisen 1762 (HT 9. r. I.) og Arup: Bernstorff og Moltke (HT 9. r. II).

3) E. S. L. Reverdil: Struensee et la cour de Copenhague. 1858. s. 63^—64.

4) jvf. Edv. Holm: Danmark-Norges Historie IV, 1.1902. s. 69 ff.

5) SCR til PEG «/₇ 1767 (IK 5, 1436).

6) Holm IV, 1 s. 93—100. St. G. til Reverdil 22/_x 1768 (Reverdil s. 118).

7) Chr. VII til SCR dec. 1767 (BP 1316).

8) H. W. Schmettow til JHEB ™U 1752 (BP 1356). M. E. v. Fircks til PEG »/_B 1771 (IK 3,606).

9) Skovgaard s. 462 ff.

10) JHEB til APB 17/₁₀ 1771 (BP 877). Den engelske gesandt Gunnings indb. 4/₄ 1771: »It would be difficult to exhibit a character more profligate and abandoned* (DM 5. r. VI s. 199). Sir Robert Keith's indb. ™/n/_n 1771 (smstds. s. 209). Memoirs and correspondance of sir R. M. Keith 11. 1849 s. 204 ff., 233. Den franske gesandt Blosset var af samme mening, jvf. E. de Barthelemy: Hist, des relations de la France et du Danmarck 1751—70. 1887. s. 317. P. F. Suhm: Hemmelige Efterretninger om de danske Konger efter Souverainiteten. 1918. s. 29^—30. Efterladte Optegnelser af Generalfiskal P. Uldall s. 10^—11 (Clausen og Rist: Memoirer og Breve 21. 1914). Charlotte Dorothea Biehl: Historiske Breve s. 65 (L. Bobe: Interiorer fra Kong Christian den Syvendes Hof. 1919).

Side 197

og selv hans venner, som udtalte sig rosende om ham, ansa ham for noget uvederhaeftig og alt for fremfusende¹¹). Men bade venner og fjender tilkendteham fantasi, et stralende vid og en blsendende charme, der satte ham i stand til at gore et glimrende forste indtryk pa andre¹⁴). Rantzaus egne breve viser tydeligt, at han havde overordentlig hoje tanker om sin egen fortrseffelige karakter og begavelse¹³); iet brev i anledning af hans faders dod 1769 lyder det saledes: »Jeg velsigner ham, fordi han har formetmig til en karakter, der besidder sjaelens hojhed, hjertets folsomhed og en and, der er stolt og livlig, fordi den er beskeden og tilfreds«¹⁴). De jaevnlige udgydelser om sjsel, sind og hjerte skyldes antageiig for en del pavirkning fra den folsomme retning, men det helhedsbillede, man far af brevene, er lidet tiltalende. De viser Rantzau som en intelligent og til tider ret vittig, men overfladisk person med en umadelig selvfolelse, en braendende aergerrighed og en hovmodig arrogance. Han folte sig dybt forurettet og naerede et bittert had til magthaverne, navnlig Saldern og Bernstorff; hans selvovervurdering gik sa vidt, at han haevdede, at de forskellige processer, han havde faet pa halsen, dels i gaeldssager, dels vedrorende hans optraeden i Norge, var et lavsindet trick fra hans politiskemodstandere for at ruinere ham og hindre, at han nogensinde kunne fa politisk indflydelse. »Komplottet mod mig haenger sammen med komplottetmod staten«; »nar man angriber mig, angriber man kongens sag«¹⁵).

Overhovedet var Bernstorff og det system, han repraesenterede, Rantzauvederstyggelige, og hans breve er fulde af bitre klager over den udueligestatsstyrelse: »Skaebnen synes at have bestemt, at intet godt kan gores i Danmark«¹⁸). Han ansa kollegiestyret og ganske saerlig konseillets magt for ondets rod, selv om den storste ulykke var de maend, der stod ved roret. Hans politiske ideal var Frederik II af Preussen, hvem han kaldte skabningens aere, og af alle forfatningsformer ansa han den engelskefor den vaerste. I Danmark havde efter hans mening Bernstorff, Saldernog H. C. Schimmelmann i faellesskab gjort kongen uegnet til at regere og berovet ham hans magt¹⁷), sa at landet var blevet en republik, hvor det var en fejl at tjene kongen¹⁸). Rantzaus onskedrom var at gore

11) F. L. Arenstorff til PEG 3O/₇, «/₈ 1770 (IK 3,454, 459). St.G. til PEG *«/t. »V* 17/₉, VlOV₁₀ 1770 (IK 4, 1359, 1362, 1365, 1367). Sm. til H. W. Schmettow «/io 1763 (DM 6. r. IV s. 54). PEG til St.G. "/„ 1770 (IK 4, 1360). JHEB til APB **/3/₃ 1771 (BP 796). SCR til PEG 6/₂ 1770 (IK 5, 1640).

12) Skovgaard s. 465 f. APB til JHEB «/_v 1767, "/» 1771 (BP 482, 860).

13) SCR til PEG «/u. «/_llt 23/i2 1768, v>/_v "/, 1769 (IK 5, 1515, 1518, 1526, 1533, 1542).

14) »/i 1769 (IK 5, 1533).

15) Breve 2V₃, 37₃ 1769, 13/₂, 30/₃ 1770 (IK 5, 1549, 1552, 1642, 1654).

16) Breve "/„ 9/g5 2o/₉ 1768) 7/₂, io/₂ 1769, 23/₂ 1770 (IK 5, 1456, 1491, 1501, 1537—38, 1645).

17) Breve "/„ 9/_9, 7/io, 9/i₂ 1768, *»/₂ 1770 (IK 5, 1456, 1498, 1505, 1522, 1645)

18) Brev «/io 1768 (IK 5, 1507).

Side 198

kongen til en virkelig enehersker, og han tvivlede ikke pa, at Christian VII cvnede at blive det. »Deter vor religion at tro, at kongen altid har ret«¹⁹). Men for at dette kunne lade sig gore, matte Bernstorff afskediges²⁰), og konseillet ophseves²¹).

Deter saledes tydeligt nok, at Rantzau onskede et kabinetstyre, men nogen praktisk vejledning til dets indforelse kan man ikke finde hos ham, og han gjorde sig heller ingen klare forestillinger om, hvad der egentlig skulle gores, nar kongen var blevet enehersker; dette var ojensynlig i sig selv et universalmiddel, der prompte ville fjerne alle onder. Sa snart kongen var blevet befriet fra de taber og forraedere, der omgav ham, ville han saledes utvivlsomt straks gennemfore landboreformerne²²). Under dette nye og bedre styre regnede Rantzau sa med at blive kongens fortrolige radgiver, der skulle belaere monarken om de rigtige ideer, men iovrigt ikke deltage i det praktiske arbejde²³). Han ville gerne have indflydelse, men ikke betale den med arbejde.

Udenrigspolitikken interesserede ham staerkt. Han lagde ikke skjul pa sit bitre had til Rusland²⁴) og haevdede, at mageskifteforhandlingerne aldrig ville fore til noget resultat, fordi storfyrst Paul ville naegte at godkendeden forelobige traktat, nar han blev myndig²⁵). I stedet for den russiskealliance onskede Rantzau en dansk tilnaermelse til Preussen og isaer en naer tilknytning til Sverige. Danmark skulle trgekke sig ud af den dansk-russiske indblanding i indre svenske forhold, og Danmark-Norge og Sverige skulle alliere sig med de bourbonske magter²⁶) og desuden slutte offensiv alliance mod Rusland. Efter en sadan krig skulle de ostligedele af Finland samt Livland tilfalde Sverige, mens Danmark skulle have Skane, Bohus og det hertugelige Holsten. Preussens stotte skulle vindes ved at give det svensk Pommern, og Danmark og Sverige kunne sa dele ostersohandelen mellem sig²⁷). — Den mulighed, at Rusland kunne vinde krigen, faldt ikke Rantzau ind. Han roste sig af sit kendskabtil Rusland og sine forbindelser der²⁸), men undervurderede i hojeste grad det russiske riges potentielle styrke²⁹). Overhovedet var ogsa hans udenrigspolitiske ideer ligesom de indenrigspolitiske rene teorier uden noget realpolitisk grundlag. Denne tilbojelighed til at udkaste hasarderedeplaner

19) Breve 9/₃ 1768, 30/₆ 1770 (IK 5, 1455, 1683).

20) Brev 16/₉ 1768 (IK 5, 1500).

21) Brev 31/₅ 1770 (IK 5, 1673).

22) Breve »/₈ 1769, 2«/₆ 1770 (IK 5, 1551, 1681).

23) Brev 30/₆ 1770 (IK 5, 1683).

24) Barthelemy s. 317. Reverdil s. 120. Suhm s. 37.

25) SCR til PEG 26/₉ 1769, 3/_i 9 «/, 1770 (IK 5, 1601, 1656, 1675). jvf. ogsa *»/i₂ 1768 (IK 5, 1528).

26) Brev ?/i2 1769 (IK 5, 1624).

27) Brev s/₉ 1769 (IK 5, 1597).

28) Breve ii₅ _/i ₂ 1769, 22/₇ 1768 (IK 5, 1625, 1486).

29) Breve »/io 1769, 5/_x 1770 (IK 5, 1605, 1631).

Side 199

deredeplanerpa et meget 10st grundlag var et iojnefaldende track hos
Rantzau30).

Gennemforelsen af hele dette program, forst og fremmest af kabinetstyret, var »den gode sag«, som Rantzau sa ofte omtaler i sine breve. Men det var naeppe hans egne ideer. De byggede for en stor del pa et praktisk forbillede, det preussiske system, og antagelig havde Rantzau laert dem af St. Germain. Denne var i 1762 blevet indkaldt fra Frankrig til at lede den danske haer under den forventede krig med Rusland og fik siden overdraget at reorganisere det danske hservaesen. Han var en begavet mand, men p. g. a. sit stridbare temperament stodte han hurtigt sammen med de civile embedsmaend, og han havde i det hele taget darlige erfaringer fra sit samarbejde med kollegierne. I hans breve kan man finde klare udtryk for onsket om et kabinetstyre³¹), og han erklaerede selv, at grunden til hans afskedigelse var den, at han ville gore kongen til en magtiuld hersker, skabe en haer, frigore bonderne og frelse landet fra en fremmed magts herredomme³²). Rantzau naerede stor beundring for St. Germain³³), der ogsa synes at have sat pris pa Rantzau og gerne ville have haft ham ind i konseillet³⁴), og i 1770 ytrede adskillige da ogsa, at nu blev St. Germains og/eller Rantzaus principper fort ud i livet³⁵). — Den antirussiske holdning var dog sseregen for Rantzau.

I J. F. Struensee fandt Rantzau pa mange mader en ligesindet. Det er vanskeligt at danne sig et klart billede af Struensees personlighed pa dette tidspunkt, for man har ikke meget andet grundlag end hans handlinger og hans egne udtalelser pa et langt senere tidspunkt. Den vaesentligste kilde er prsesten Balthasar Miinters udgivelse af sine samtaler med Struensee i faengslet³⁶). Samtalerne har naeppe haft netop den ordlyd, hvori de gengives, men indholdet er i sin mening sikkert korrekt, og der er ingen grund til at antage, at Struensee Ioj for Miinter, for der var intet at opna ved det. Dog har Miinter muligvis udeladt visse af Struensees udtalelser, fordi det af politiske grunde ikke var opportunt at offentliggore dem, og det gaelder netop forholdet til Rantzau, der som nyudnsevnt statsminister efter Struensees fald ikke gerne matte erindres alt for staerkt om sin tidligere naere forbindelse med den faldne kabinetsminister.

Efter disse samtaler at domme var Struensee en ret intelligent, men

30) PEG til St.G.²⁵/₈ 1770 (IK 4, 1361). Gunnings indber. «/₄ 1771: »He is most abundantly fertile in Schemes and Projects which he forms one Day and either forgets or ridicules the next«. (DM 5. r. VI s. 199).

31) St.G. til PEG 12/n, 27/i2 1766, 10/_l5 3/₇ 1767, «/io 1770 (IK 4, 1290, 1292, 1294, 1313, 1368).

32) St.G. til Reverdil nov. 1767 (Reverdil s. 112). jvf. Suhm s. 34 f.

33) SCR til PEG «/?. 5/i2 1767, 7/e 1768 (IK 5, 1436, 1448, 1473).

34) St.G. til H. W. Schmettow 25/i₀ 1763 (DM 6. r. IV s. 54). St.G. til PEG 17/₉, Vio 1770 (IK 4, 1365, 1367)

35) PEG til St.G. 10/_u 1770 (IK 4, 1371). JHEB til APB 7 1770, 3/₅ 1771 (BP 720, 817). Reverdil s. 213.

36) Forrige Greve J. F. Struensees Omvendelseshistorie. 1772.

Side 200

temmelig overfladisk mand. Opdraget i et strengt pietistisk hjem var han slaet over i den modsatte yderlighed og var blevet materialist med den grundtanke, at det gjaldt om at skaffe sig de flest mulige nydelser, nar blot det ikke skadede samfundet³⁷), men samtidig var han utvivlsomt aergerrig. Hans kundskaber om politik og statsvidenskab var ikke pa noget tidspunkt saerlig store — han efterlod sig en meget ringe bogsamling—, men han havde optaget visse almindelige ideer fra den franske oplysningsfilosofi, og da han havde en vis flair for politik og var en udpraeget principrytter, matte han let kunne na til det synspunkt, at han selv skulle kunne vaere i stand til at lede en stats styrelse. Denne opfattelse er sandsynligvis blevet bestyrket af Rantzau. Der bestod pa den tid en ret stor fortrolighed mellem de to maend, og bade kongens laerer, schweizeren Reverdil, og oberst Falckenskiold haevder, at Struensee flere gange forstrakte Rantzau med penge, bl. a. for at gore det muligt for ham at tage til hoffet i 1766³⁸). Alligevel har Rantzau dog sikkert vaeret den overlegne part; han var tyve ar aeldre og af gammel adel, og det har naeppe sa meget vaeret et ligeligt venskab som det forhold, at den fine adelsmand nedlod sig til at protegere en ung laege af borgerlig afstamning og belaere ham om de sande politiske principper. De kunne have stor glaede af i faellesskab at opstille alskens teorier om, hvordan staten rettelig burde styres, og der er naeppe nogen tvivl om, at Rantzau for en stor del har formet Struensees politiske principper₃₈). I Rantzaus breve til Gaehler kan man finde alle de klagepunkter, Struensee senere opregnede i sit forsvarsskrift: Man berovede kongen indflydelse pa sagernesafgorelse og svaekkede hans lyst til at regere ved at overvaelde ham med detailler. Administrationen var behersket af kliker og lammet af slendrian. Gunst og intriger bestemte alt, ingen turde udove sin autoritet.Finanserne var odelagte ved tabelige forsog pa at skabe industrier, som landet ikke havde naturlige ressourcer til, udenlandske hoffers indflydelsevar stor og trykkende, og man ofrede mere pa mageskifteforhandlingerne,end nodvendigt var⁴⁰).

Men een ting var at kritisere statsstyrelsen, noget andet at taenke pa at tiltage sig magten. Deter overordentlig usandsynligt, at Struensee pa dette tidspunkt havde planer i den retning; han taenkte netop pa at opgive sin praksis og rejse til syden⁴¹).

Der var i begyndelsen af 1768 heller ikke stor mulighed for at fa »den
gode sag« gennemfort. St. Germains kreds var blevet spraengt ved hans

37) Miinter s. 55.

38) Reverdil s. 61. S. O. Falckenskiold: Gamle Erindringer. 1847. s. 26. Disse vidnesbyrd synes at vaere uafhaengige af hinanden, og Reverdil oplyser, at han har sin viden fra en pra?st i Altona.

39) Reverdil s. 60. Falckenskiold s. 25. Forhoret over Brandt qv. 116 (IK 1, s. 301).

40) IK 1, s. 16—18.

41) Miinter s. 244 f.

Side 201

bortrejse⁴²), og Bernstorffs stilling var blevet styrket ved afsluttelsen af den forelobige mageskiftetraktat 1767. Ved hoffet var kongens yndling grev Konrad Hoick praktisk talt eneradende, og han stottede naermest Bernstorff. Enevold Brandt, som bade Rantzau og Struensee kendte, da han var stedson af gehejmerad Solenthal i Altona, var ganske vist ved hoffet, men han formaede intet over for Hoick, og skont der omkring i landet fandtes andre meningsfaeller, spillede de kun ringe rolle. GenerallojtnantP. E. Gaehler var den betydeligste; han havde vaeret St. Germains naermeste medarbejder, og korrespondancen mellem dem udtrykker bade personlig sympati og faelles politiske mal⁴³). Gaehler havde bevaret sin stilling som 1. deputeret i generalitets- og kommissariatskollegiet efter St. Germains fald, antagelig fordi man ikke kunne undvaere hans übestrideligefaglige dygtighed. Han var afgjort en langt storre dygtighed end Rantzau, en god organisator med stor arbejdskraft og arbejdsvilje, men tillige noget forsigtig for ikke at sige frygtsom, noget kolig af vaesen, meget asrgerrig og med en tilbojelighed til at blande sig i andres kornpetenceomrade r⁴⁴). Han traf Struensee, da han opholdt sig i Gliickstadt som vicekommandant 1766^—67, og havde desuden korresponderet med ham angaende hans broder C. A. Struensees eventuelle ansaettelse i Danmark.Desuden var Gaehler Rantzaus naermeste personlige ven og forte en omfattende regelmaessig korrespondance med denne.

En anden meningsfaelle var grev U. A. Holstein, fra 1767 amtmand i Tonder. Han kendte bade Rantzau og Struensee og havde siddet i krigsdirektoriet sammen med St. Germain 1764^—66, men han var meget aergerrig og temmelig indbildsk, og hans tilknytning til St. Germains kreds var ikke staerkere, end at han energisk sogte at komme frem gennem Bernstorff⁴⁵). Sa var oberst F. L. Arenstorff, deputeret i generalitetskollegiet, en mere stabil tilhaenger. Han bevidnede gentagne gange sin tilslutning til St. Germains ideer⁴⁶), og Rantzau erklaerede ham da ogsa for en meningsfaelle⁴⁷). Endelig kunne man medregne Gaehlers broder, S. W. Gaehler, praesident i Altona, men nogen aktiv handling kunne der ikke ventes af ham⁴⁸).

Der eksisterede saledes ikke noget egentligt parti, og nogen indflydelse havde de heller ikke. Men i april 1768 blev Struensee, den tilsyneladende übetydeligste deltager, knyttet til hoffet, og dette blev begyndelsen til en ny udvikling.

42) APB til JHEB 19/12 1767 (BP 482).

43) IK 4, 1285—1392. Se nvl. PEG til St.G. 25/₉ 1770 (IK 4, 1366).

44) jvf. Gunning % 1771 og Keith 18/_n 1771 (DM 5. r. VI s. 199, 209).

45) U. A. Holstein til JHEB "/» 1767 (BP 1116).

46) F. L. Arenstorff til PEG 20/_9, 10/₁₀ 1768, Vn 1770 (IK 3, 442, 450, 468)

47) SCR til PEG *>/7/₇ 1768 (IK 5, 1485).

48) Sm. til sm. 22/₄1770 (IK 5, 1661).

Side 202

II. Fra Struensees tilknytning til hoffet til sommeren 1770.

Den vigtigste og praktisk talt den eneste kilde til forholdet mellem Struensee og Rantzau i arene 1768^—70 og til hele det intrigespil, der forte op til den kritiske periode i sommeren 1770, der endte med Bernstorffs afskedigelse, er en lang raekke breve fra Rantzau til Gaehler. Det fremgar af disse breve, at Rantzau ogsa forte en ret omfattende korrespondance med Struensee, men savel den som Gsehlers breve til Rantzau er gaet tabt. Adskillige steder i Rantzaus breve bliver dunkle, fordi Gaehlers breve mangier, men dertil kommer, at dunkelhederne i hoj grader tilsigtede. Periodens almindelige usikkerhed skabte mistillid til brevsikkerhede n⁴⁹), og det var derfor hensigten, at brevene skulle formes isa uklare vendinger, at uvedkommende ikke kunne forsta dem. Deter tydeligt nok tilfaeldet med disse breve. Enkelte breve kom med saerlig kurer⁵⁰), og nogle blev sendt gennem faelles venner⁵¹), men langt de fleste fik Rantzau med den ordinaere post, og forsigtighed var derfor pakraevet. Rantzau udtaler flere gange sin beundring over, at Gaehler kan udtrykke sig sadan, at ingen andre kan forsta det⁵²); dette har bl. a. Arup henledt opmaerksomheden pa, men nar han mener, at brevkunsten anvendtes til at forfatte breve, hvis faktiske mening var den modsatte af den tilsyneladende, eller at man ligefrem skrev breve, der var beregnet pa at falde i modpartens haender⁶³), gselder det naeppe for Rantzaus breve til Gaehler. Det er betaenkeligt at gaud fra, at brevskriverne aldrig mente, hvad de skrev, og deter som regel saerdeles tydeligt, nar Rantzau skriver i dunkle vendinger. Det udelukker naturligvis ikke, at tilsyneladende ganske almindelige bemserkninger kan have en skjult mening, men hvor ikke saerlige omstaendigheder taler for en sadan opfattelse, er det naeppe tilradeligt at antage det. Det turde ogsa vaere noget overdrevet, nar Arup haevder, at nar som heist en person naevnes, skyldes det alene, at han i ojeblikket havde en vis politisk betydning⁵⁴); brevene er dog ogsa almindelige privatbreve, hvor det var naturligt, at man fortalte hinanden almindelige nyheder.

Ved siden af vanskelighederne ved fortolkningen har brevene imidlertidden mangel, at de giver et uhyre ensidigt billede. Alting ses ud fra Rantzaus personlige, ret snaevre synspunkt, og mens man laerer en hel del om Rantzaus syn pa Struensee giver de kun sparsomme oplysningerom Struensees egen indstilling. Dertil kommer, at Rantzau i adskilligetilfaelde

49) se fx. JHEB til SR 28/₆ 1766 (SRA 239).

50) SCR til PEG 18/₁₀ 1768 (IK 5, 1508).

51) Sommeren 1770 sendte Rantzau fx breve gennem fru Gaehler jvf. SCR til PEG 4/₇ 1770 (IK 5, 1684).

52) SCR til PEG 22/₄, 4/₁₀ 1768 (IK 5, 1459, 1504).

53) Kritiske Studier over nyere dansk Historie (HT 9. r. I s. 133—36).

54) Smstds. s. 196.

Side 203

ligetilfaeldegiver forkerte oplysninger, antagelig fordi han matte vaere afhaengig af andenhands meddelelser, der undertiden kun var rygter. Deter dog som regel let at kontrollere de konkrete meddelelsers sandfaerdighed,men netop nar det gaelder forholdet til Struensee, er der intet andet at sammenligne med. Rantzau synes ikke at have skjult noget for Gaehler, selv om han nok fremstiller tingene pa den made, der var mest flatterende for ham selv, men deter hojst sandsynligt, at Gaehler i sine breve har fortiet mangt og meget, da Rantzau var berygtet for sin indiskretion,og deter i hvert fald givet, at Struensee ikke viste nogen fuld fortrolighed, mindst af alle Rantzau.

Det mest iojnefaldende traek i brevene er den omfattende brug af kodenavne — og den stadige brug af disse synes iovrigt at vise, at brevene ikke var beregnet pa at komme modparten i hsende. Disse daeknavne var dog naeppe aftalt pa forhand, men snarere udviklet af sig selv. Rantzau lancerede nogle af dem, Gaehler andre, og undertiden kunne det knibe for den ene eller den anden at forsta dem, ligesom fx Rantzau kunne komme til at lsegge en skjult mening i noget, hvor det absolut ikke var tiltaenkt fra Gaehlers side⁵⁵). Men nar man har hele brevrsekken for sig, kan det i mange tilfaelde spores, hvad der har foranlediget de forskellige daeknavne. Nar fx kammerpagen F. C. Warnstedt kaldes »den attende«, er dette en forkortelse af udtrykket »en slaegtning i attende led*⁵⁸), der var fremkaldt af, at en fjern slaegtning af Warnstedt aegtede en fjern slaegtning af Rantzau. Andre daeknavne hentyder til et eller andet knyttet til vedkommende person; saledes er »borgeren i Nion« Reverdil, der havde taget ophold der, »garderoben« er Hoick, som var »grand maitre de la guarderobe«, og »Plutus« er finansmanden H. C. Schimmelmann. Nogle navne er blot en fonetisk omskrivning eller en oversaettelse af personnavne, fx »Fonderlu« for van d. Liihe, og »M. l'incendie« for Brandt. Struensee omtales under flere forskellige navne, hvoraf det almindeligste er »den tavse«; dette skyldes ikke, som almindeligt antaget, at Struensee var tavs og umeddelsom vedrorende sine planer, men sirnpelthen, at han en tid ophorte at skrive til Rantzau. Da han begyndte igen, meddelte Rantzau Gaehler dette med udtrykket: »Den tavse mand har fundet maele igen«⁵⁷). »^Eskulap« eller »laegen« hentyder til hans profession, og »M. du Lac« antagelig til den sidste stavelse i hans navn.

Andre daeknavne har naermest karakter af ondskabsfulde ogenavne eller rene skseldsord. Betegnelsen »det lille hvide far« for Bernstorff er mere nedsaettende end traeffende, men hentyder antagelig til hans eftergivenhed over for Rusland, specielt Saldern, der i Rantzaus terminologi baerer navnet »dyret fra Gevaudan« eller »bjornen«.

55) SCR til PEG 7/io 1768, »/i. 22/₅ 1770 (IK 5, 1505, 1631, 1661).

56) Brev »/e 1769 (IK 5, 1570).

57) Brev y2y₂ 1769 (IK 5, 1537).

Side 204

I nogle breve fra sommeren 1770 findes der endvidere en ganske sserlig terminologi, der naermer sig Arups forestillinger om vildledende brevkunst. Deter et saet af tyrkiske og osteurop3eiske betegnelser, der er sa godt gennemfort, at brevene ved et flygtigt ojekast ser ud, som om de handler om den russisk-tyrkiske krig. Det bedste eksempel er et brev af V7 1770, men selv dette kan kun illudere ved et meget flygtigt ojekast, da det ma forekomme besynderligt, at Rantzau og »den tavse« i faellesskab har planlagt, hvad »sultanen«, »viziren« m. fl. skal gore. En anden metode er anvendelsen af betragtninger over forskellige personers helbredstilstand, hvor helbredet daekker deres politiske stilling. Deter i sig selv en naerliggende analogi, og i adskillige tilfaelde er det ogsa tydeligt, at det forholder sig sadan⁵⁸); nogle steder drejer det sig dog bevisligt om aegte sygdomme.

Skont adskillige steder i Rantzaus breve forbliver dunkle, navnlig fordi Gaehlers breve mangier, er mange kodenavne og adskillig tagetale dog temmelig let gennemtraengelig⁵⁸). Dunkelhederne er store nok til at gore brevene uforstaelige for en fuldstaendig udenforstaende, men en sadan ville heller ikke have nogen interesse i at opsnappe dem. Det havde derimod modparten, dvs den Bernstorffske kreds, men hvis Rantzau har troet at kunne bedrage dem, har han undervurderet deres intelligens. I mange tilfaelde er omtalen af, hvad »bjornen« eller »faret« har foretagetsig, sa udforlig, at enhver, der kendte til begivenhederne — og mest af alle de selv — matte kunne tolke brevene. Overhovedet er Rantzaus omfattende brug af kodenavne til tider ganske overflodig. Der lyser en overdreven. hemmelighedsfuldhed ud af brevene, som faktisk matte vaekke mistanke straks, hvis de faldt i forkerte haender, og man har indtryk af, at det i hoj grad har moret ham at jonglere med kodenavne. Hans livlige fantasi og dramatiske sans tillige med hans selvhsevdelse har sikkertvaeret medvirkende. Ved alt dette hemmelighedskrsemmeri blev det hele haevet op i et hojere plan, og Rantzau kunne glaede sig ved overbevisningenom, at han var en sa betydelig person, at modparten tilbragte halvdelen af deres tid med at vage over hvert skridt, han tog, for at hindre, at han nogensinde vandt indflydelse til at omstyrte deres egne skaendige planer! — Det ma ogsa tages i betragtning, at anvendelsen af daeknavne var noget af en modesag, selv om ingen bruger dem i samme omfang som Rantzau. Saledes anvender S. W. Gaehler lejlighedsvis kodenavnei tilfaelde, hvor end ikke den mest spidsfindige fortolkning kan laegge en politisk betydning i dem. Han kalder fx sin broder »ridder

58) Se fx SCR til PEG »/_u, 29/_u 1768, «•/, 1769 (IK 5, 1518—19, 1601).

59) Inkvisitionskommissionen lod udarbejde en nogle, men den var langt fra fuldstsendig, og Gaehler naegtede at forklare meningen og haevdede endog under forhoret, at han selv ikke havde forstaet brevene.

Side 205

Bayard« simpelthen som en kornpliment, og hans yngste son benaevnes
»korsfareren«, fordi han var gaet i russisk tjeneste60).

Alligevel er der nseppe tvivl om, at kodenavnene ogsa bruges af hensyn til de politiske intriger. Rantzaus brevveksling med Gaehler begynder 1766, men daeknavnene dukker forst op i 10bet af 1768 og tiltager i antal op til 1770. De blev dog ogsa anvendt af andre. F. L. Arenstorff bruger nogle af de samme, omend i mindre omfang, og ogsa han excellerer i dunkel tale, der bliver yderligere vellykket, fordi han skrev et overmade darligt tysk⁸¹). Daeknavnene kan derfor ikke anfores som bevis pa, at det komplot, der sejrede i sommeren 1770, var dannet allerede 1768, for skont Arenstorff horte til St. Germains kreds, er der iovrigt ikke noget tegn pa, at han har deltaget aktivt i intrigen eller haft nogen saerlig indflydelse i den Struensee'ske periode⁸²).

Struensees anssettelse som rejselsege. Da det var blevet bestemt, at kongen ville rejse udenlands, skulle der ansaettes en rejselaege, og den 5. april 1768 blev Struensee udnaevnt til denne post. Det kunne ikke vsere sket uden stotte fra indflydelsesrige maend ved hoffet, og i betragtning af Hoicks altformaende stilling ma isaer han have bifaldet valget af Struensee. Han vedkendte sig ogsa sin andel deri⁸³), og Reverdil fortaeller, at ogsa Brandt anstrengte sig staerkt for at skaffe Struensee indpas ved hoffet og til enhver tid lovpriste ham over for Reverdil⁸⁴). Den varmeste anbefaling kom dog sikkert fra Rantzau, der stod pa god fod med Hoick og senere takkede denne for Struensees udnaevnelse⁸⁵). Struensee anforte ogsa selv, at det var de to grever Rantzau samt Brandt og Hoick, der skaffede ham stillingen⁶⁶). Han greb chancen med glaede. Han havde naeppe politiske planer, men blev drevet af en almindelig rastloshed og onsket om at gore sin lykke, navnlig blandt kvinderne⁶⁷). Stillingen som rejselaege var jo ogsa kun midlertidig, og ingen kunne vide, om Struensee kunne blive permanent knyttet til hoffet. Deter heller ikke sandsynligt, at Rantzau naerede hab om, at Struensee skulle fa stor indflydelse ved hoffet. Han ville sikkert blot gore sin ven en tjeneste, selv om han muligvis og'sa mente, at han kunne fa gavn af, at Struensee blev knyttet til hoffet. Sa havde han i hvert fald en palidelig iagttager, der kunne holde oje med begivenhederne der og saette Rantzau i stand til at gribe det rette ojeblik til at forsoge at blive kaldt til hoffet igen.

60) S. W. Gsehler til PEG 18/_l 5 V2V₂ 1771 (IK 3, 728, 732).

61) Arenstorff til PEG 18/₁₀ 1768, 19/₇ 1770 (IK 3, 451—52).

62) Rantzau omtaler Arenstorff som meningsfselle, men ikke som en egentlig kampfaelle. Arenstorffs breve til Gaehler viser, at han til en vis grad var indviet, sa muligvis knyttede Gaehler ham til kredsen, uden at Rantzau vidste, hvor naer tilknytningen

63) Reverdil s. 379—80. JHEB til APB */8/₈ 1768 (BP 638).

64) Reverdil s. 68. Anklagen mod Struensee (IK 1, s. 138)

65) SCR til PEG »/₅ 1768 (IK 5, 1462).

66) IK 1, s. 8. Struensee til Brandt sommeren 1771 (IK 2, 299).

67) Miinter s. 167, 244 f.

Side 206

Der syntes iovrigt at have vaeret planer fremme om at fa Rantzaus forvisning ophaevet i begyndelsen af 1768. I februar havde Rantzau besog af Hoick, hvad der fik Bernstorff til at formode, at han ville blive tilbagekaldt til hoffet⁶⁸), og i et udateret brev antagelig fra slutningen af marts⁶⁹) findes der nogle meget dunkle udtalelser, der tyder pa et eller andet intrigespil. Gaehler havde skrevet til Rantzau, at »man beskaeftiger sig virkelig med ham«, og i den anledning erklaerer Rantzau, at hvis det lykkes, er alting reddet. »Lad os derfor anvende alle midler, men vi ma skjule os bag en mur, for at man ikke skal se den interesse, vi har for det .... deter en aerlig og patriotisk interesse, men alt er tabt, hvis den bliver kendt«. Nar Rantzau taler om sand faedrelandskaeriighed osv, er det som regel i forbindelse med »den gode sag«, men det er ikke sandsynligt, at denne übekendte »ham« er Struensee, for dennes forbindelse med Rantzau matte vaere kendt, og deter vanskeligt at se, hvordan alt skulle vaere reddet, hvis blot Struensee kom til hoffet. Et andet brev fra sidste halvdel af marts synes ogsa at afkraefte denne tanke. Heri sender Rantzau Gaehler en liste over dem, der efter hans mening burde ledsage kongen pa udenlandsrejsen, deriblandt Struense e⁷⁰). Men han udkaster ogsa tanken om, at han selv og Gaehler skulle soge at vinde indflydelse gennem Hoick. Hvis de to kunne blive Hoicks mentorer, kunne dette triumvirat udrette meget godt, nar blot Hoick ville modtage deres rad. Her er der ikke tiltaenkt Struensee nogen betydningsfuld

Rantzau var som helhed ret optimistisk, og i et brev april 1768 skrev han med begejstret patos, at intet kan hindre det, som er forudbestemt til at ske; i det ojeblik, hvor man mindst af alt venter det, vil kongen kalde pa sine hjaelpere, og de vil komme!⁷¹). Sa skete der imidlertid det uventede, at Brandt gjorde et forsog pa at styrte Hoick ved at indsende en memoire til kongen af 20U 1768⁷²), hvor han fremstillede Hoick som en slyngel af reneste vand. Det forte til Brandts ojeblikkelige forvisning, og Hoicks stilling var nu fuldstaendig sikker. Dette skridt fra Brandts side var utvivlsomt udelukkende hans egen ide og ikke foranlediget af Rantzau og hans kreds, for hvem det tydeligt nok kom yderst übelejligt. Rantzau skrev i maj naesten fortvivlet, at Brandts optraeden maske ville fa betydningsfulde folger for »den gode sag«. Rantzau havde anbefalet

68) JHEB til M. E. Fircks »/, 1768 (BP 1083).

69) IK 5, 1457.

70) IK 5, 1476. Brevet er udateret, og da det bade i originalerne og afskrifterne befinder sig mellem breve af 14/ ege_°g 17/e 1768, har Holger Hansen ansat det til juni. Det kan dog ikke vaere rigtigt. Dels omtaler det, at Rantzau lige har modtaget et brev fra Hoick om, at kongen maske vil rejse udenlands, og den 6. juni havde Christian VII allerede overskredet grasnsen. Desuden foreslar Rantzau Struensee som rejselaege, og denne var udnaevnt allerede 5/₄ 1768 (SCR til PEG s/4s/4 1768. IK 5, 1458).

71) SCR til PEG »/₄ 1768 (IK 5, 1459).

72) IK 2, 290.

Side 207

Brandt til Hoick, som nu ville tro, at Rantzau havde vaeret Brandts medvider,og sa ville Rantzau ikke kunne fa adgang til kongen. Han havde ellers regnet med at kunne udrette meget godt. Men saledes vender alt sig mod kongens tjeneste og rettsenkende mennesker. Brandt tror, at han har handlet meget klogt, men deter han ene om⁷³). Rantzau opgav nu habet for denne gang og erklserede, at han ikke engang ville tage til Slesvig (hvor kongen for tiden opholdt sig), selv om han fik ordre til det, da der for ojeblikket alligevel ikke var noget at udrette der⁷⁴). Der var iovrigt ogsa andre, der havde ventet Rantzaus ankomst til hoffet, men forelobig blev det altsa ikke til noget⁷⁵).

Brandts fald gjorde Struensee mere betydningsfuld for Rantzau, og det ser ud til, at han ogsa har sonderet terraenet for at se, hvilke mulighederder var for Rantzaus tilkaldelse. I et brev af *% 1768 gengiver Rantzau for Gsehler en udtalelse af Struensee om Rantzaus helbred og fortseller desuden endog om Struensees egen helbredstilstand. Skont han af og til udmalede sine forskellige sygdomme for Gsehler, gar han i dette brev i den grad i detailler, at det virker pafaldende. Der ville normalt heller ikke vsere nogen grund til at fortaelle Gsehler om Struensees helbred.Det synes derfor at vsere et af de tilfselde, hvor denned helbredstilstandenmenes den politiske stilling, og stykket kan uden vanskelighedfortolkes saledes: »Deres Excellence vil uden tvivl genvinde Deres helbred (komme til hoffet igen), hvis blot De forbliver i sengen (undladerat tage til Slesvig). Jeg ser endnu ikke sa klart, at jeg kan sige, hvor den egentlige kilde til Deres sygdom (forvisning fra hoffet) er, men jeg opdager flere og flere gunstige symptomer og ufejlbare hjselpemidler(alt tyder pa, at Rantzau vil komme til hoffet; det kan ikke sla fejl). I mellemtiden vil det vaere bedst for Deres Excellence at spare pa krsefterne (forholde sig afventende) for det tilfaeldes skyld, at De blev nodt til at rejse til badene (til Kobenhavn?). Jeg har lige selv bevistdet: en streng diaet, megen hvile, en stille og tilbagetrukken tilvaerelse i ti dage med enkelte laegemidler pa rette tid har bragt mig pa benene, og jeg har det nu ganske anderledes, end da jeg ankom. (Struensee indtog ved sin ankomst til hoffet en usikker stilling, men holdt sig tilbage en tid og star nu sikkert)«. Normalt ville man heller ikke vente, at Gsehler ville udtale sig med autoritet i medicinske sporgsmal — der findes ikke andre eksempler derpa — men i dette tilfselde svarede han, at han ikke ansa det rad for godt, og Rantzau samtykkede i, at det var forhastet og i det

73) SCR til PEG 3/₅, «/_B 1768 (IK 5, 1462—63).

74) Brev 13/₅ 1768 (IK 5, 1465). Nar Rantzau 17/₅ skriver, at han er utalmodig efter at tage til Slesvig, men hindres af sin sygdom, er det sandsynligvis et af de tilfselde, hvor den egentlige mening er den modsatte af den tilsyneladende. Han lagde sig syg ved kongens ankomst til Slesvig, fordi han ikke ansa det for opportunt at tage dertil selv efter ordre. Det samme trick anvendte han igen i juni 1770.

75) JHEB til DR 11/5 1768 (BP 1564).

Side 208

hele taget vaerdilost⁷⁶). Hvis denne tolkning er rigtig, har Stmensee kendt og muligvis medvirket ved planer om at fa Rantzaus forvisning haevet, men deter ikke sandsynligt, at Rantzau og Gaehler indviede Struensee i alt. Den made, hvorpa hans rad affejes, viser, at han blev betragtet som en underordnet, der ikke skulle gore sig alt for klog pa ting, han ikke forstod sig nok pa.

Nu var der imidlertid ikke noget at gore, for kongen kom tilbage, og i mellemtiden lagde Rantzau planer for »den gode sag«. Den vaesentligste forudsaetning for dens sejr var efter hans mening et snaevert og fortroligt samarbejde mellem ham og Gaehler⁷⁷). Gaehler s saerlige opgave skulle vaere forelobig at bevare sit gode omdomme i Kobenhavn, men dog samtidig i hemmelighed underminere systemet, indtil det afgorende ojeblik kom. Han skulle vaere reserven, og nar slaget var endt, skulle han samle alle de hidtil splittede kraefter — hvormed sikkert menes de for ojeblikket forviste tilhaengere af »den gode sag«⁷⁸). Rantzau skulle forholde sig rolig og hykle tilfredshed med de bestaende forhold, sa han ikke padrog sig nogen mistanke, men kunne vaere rede, nar tiden var inde. Samtidig skulle han dog soge at samle tilhaengere, og efter Gaehlers onske skulle der laegges saerlig vaegt pa at vinde Carl af Hessen⁷⁹). Rantzau mente dog, at intet ville kunne f jerne prinsen fra Bernstorff, og haeldede efterhanden til den anskuelse, at det ville vaere nyttelost at prove, for selv om man vandt ham, og han kom i forgrunden, ville han ikke kunne holde stillingen, dels fordi kongen afskyede ham, dels fordi han ikke havde karakterstyrke nok⁸⁰).

Rantzau var ojensynlig utalmodig, men han ansa tydeligt nok Gaehler for lederen og udbad sig altid dennes bedommelse af sine forskellige fantasifuldeplane r⁸¹). Tilsyneladende var der en reel intrige i gang, men Rantzaus planer gjaldt dog mere det, han gerne ville gore eller se gjort, end det, han faktisk gjorde, og den optimistiske tone over mange af hans udtalelser hvilede ikke pa noget reelt grundlag. Partiets svaghed var sikkertgrunden til, at Gaehler, der havde betydelig mere realpolitisk sans, sa staerkt insisterede pa, at man skulle soge kontakt med Carl af Hessen, hvis position ville gore ham til et vaerdifuldt aktiv. Muligvis var det tanken,at

76) SCR til PEG IK 5, 1469. Dette stykke er dog noget dunkelt.

77) Breve •/» 27/s 1768 (IK 5>5_> 1491_' 1496)-

78) Breve «»/₆, "/₆, «/,, 26/₇ 1768 (IK 5, 1474, 1477, 1486—87).

79) Breve »/? •/» 27/₉, 7/io 1768 (IK 5, 1488, 1491, 1503, 1505). Brevene af 5/₇, 22/₇ og 29/7 1768 indeholder nogle meget dunkle udtalelser, som ojensynlig angar arbejdet for »den gode sag«, men hvis detailler ikke kan udredes.

80) Breve **/10,/₁₀, Vn 1768 (IK 5, 1511^—12). Derimod naerede Rantzau sikre forventninger om at kunne vinde oberst Fircks, kommandanten i Nyborg, og hofintendant W. T. Wegener (Brev af Vii 68). S. W. Gaehler skulle efter hans plan indtraede i konseillet, fordi Gaehler som militaerperson ikke kunne tage saede der. (Brev 17/e 68. IK 5, 1477). Derimod blev grev C. E. Rantzau-Rastorff affaerdiget som vaerdi-10s. «/io 68. IK 5, 1504).

81) Brev 17/₆ 1768 (IK 5, 1477).

Side 209

ken,atprinsen skulle tage Bernstorffs plads, men det strandede pa hans
faste tilknytning til Bernstorff, og desuden gjorde Rantzau faktisk ikke
noget effektivt forsog pa at vinde ham.

Undertiden kunne Rantzau dog tvivle pa, at det nogensinde ville lykkes at indgive kongen de sande principper⁸²), og han konstaterede med bitter undren, at alle mulige mennesker holdt fast ved Bernstorff, sa at det maske blev nodvendigt at forsone sig med ham⁸³). Han talte ora at tage sin afsked og erklaerede i slutningen af 1768, at hvis kongens hjemkomst ikke bragte nogen aendring, ville han i hvert fald soge et ars orlov⁸⁴).

I alle disse planer var der ikke tiltaenkt Struensee nogen opgave. Et tydeligt bevis pa dette er, at Rantzau i november 1768 klagede over, at der ikke var nogen i kongens omgivelser, der kunne tale til ham pa den rette made; han habede, at Gaehler — ikke Struensee -_— kunne fa mulighed for at gore det⁸⁵). Samtidig korresponderede han dog med Struensee, eg hans detaillerede oplysninger om rejsens forlob stammede sikkert fra ham. Deter uvist, om Rantzau havde givet Struensee instruktioner med pa rej sen, men deter ikke sandsynligt og ville ogsa have vaeret nyttelost, da Struensee matte indrette sig efter de forhandenvaerende omstaendigheder. — Rantzau ma hurtigt have hort om Struensees voksende gunst hos kongen, men den betod endnu kun lidt over for Hoicks indflydelse, og Bernstorff stottede Hoick, fordi han regnede med at kunne bruge ham til at pavirke kongen⁸⁶). Bernstorff sa derfor ikke med synderlig velvilje pa Struensees begyndende indflydelse, men han mente dog, at Struensee ikke ville fa nogen storre betydning, fordi han ikke forstod sig pa den rette omgangstone, og fordi Hoick begyndte at blive urolig og derfor ville hindre noget sadant⁸⁷). Struensee modarbejdede utvivlsomt Hoick⁸⁸), men det var antagelig pa eget initiativ uden opfordring fra Rantzau.

I de Bernstorffske kredse mente man, at Rantzau og de andre, der havde anbefalet Struensee som rejselaege, havde politiske motiver, og at Struensee under Rantzaus ledelse ville styrte Hoick, nar kongen kom hjem⁸⁹). Det kan imidlertid ikke bevises, at Struensee under rejsen blandedesig i politik, og Brandts pludselige optrseden i Paris i november 1768 var sikkert et rent personligt — og mislykket — forsog pa at blive taget til nade igen; bade Struensee og Rantzau var vist uvidende om hans hensig

82) 25/u 1768 (IK 5, 1518) siger han dog med pludselig bitterhed, at hvis han far adgang til hoffet, sker det kun, for at kongen kan have en til at fortaelle om sine rejser.

83) Brev «8/₁₀ 1768 (IK 5, 1511).

84) Breve 10/_10, 12, 29/₁₂ 1768 (IK 5, 1506, 1526, 1528)

85) Brev nov. 1768(IK 5, 1514).

86) JHEB til APB «/₈ 1768 (BP 638).

87) Sm. til sm. *»/₈ 1768 og til DR */8/₈ 1768 (BP 644, 1583).

88 ) Sm. til APB 22/₈ 1768 og til DR 2*/₈ 1768 (BP 644, 1586). SR til JHEB 3/₉ 1768 (SRA 254).

89) SR til JHEB 3/₉, 5/n 1768 (SRA 254, 257).

Side 210

sigt⁹⁰), og Bernstorff erklserede selv, at der ikke var betydelige intriger under rejsen₉₁). Ganske vist har Holger Hansen i en raekke af Rantzaus breve fra efteraret 1768 tolket daeknavnet »doktoren« som Struensee, og hvis dette er rigtigt, ma Struensee allerede da have haft stor politisk magt. En nsermere undersogelse⁹²) viser dog tydeligt, at »doktoren« er Christian VII, og navnet skyldtes, at kongen var blevet udnaevnt til seresdoktorved Oxford universitet⁹³).

Da det i november 1768 blev bestemt, at Struensee skulle folge med til Kobenhavn som fast hofmedicus, talte Bernstorff alvorligt med ham om hans forbindelser og tog visse forholdsregler, som skulle sikre, at han holdt sine Iofter, da det i alle tilfaelde var umuligt at fa ham afskediget⁹⁴). Holm har utvivlsomt ret i, at det har drejet sig om Struensees forbindelse med Rantzau, og at Struensee ligesom tidligere Hoick matte love Bernstorff ikke at blande sig i politik⁹⁵). Muligvis horte Rantzau noget om denne samtale, for i december begyndte han at omtale Struensee temmelig koligt. Han havde spurgt Struensee, om han kunne vente gode betingelser, hvis han tog sin afsked, og Struensee svarede, at det kunne han, men at det nseppe var i Rantzaus interesse at tage et sadant skridt⁹⁶). Men da Struensee senere vendte tilbage til emnet, mente Rantzau, at det var pa tilskyndelse fra Bernstorff, og svarede slet ikke⁹⁷). I januar 1769 skrev han med slet skjult bitterhed, at Struensee nu var gaet over til Bernstorff s parti, og »selv om han endnu bevarer en rest af aerbodighed for sin gamle velgorer, ser man allerede enden pa det«⁹⁸). Denne opfattelse blev yderligere bestyrket ved, at Struensee ikke besogte Rantzau pa tilbagevejen til Kobenhavn januar 1769"), og selv da Rantzau havde faet et yderst elskvserdigt brev fra Struensee, lod han sig ikke formilde: »yEskulap har skrevet til mig i en tone, som jeg for otte maneder siden ville have troet tilhorte en aerlig mand, som elsker mig, og som jeg i dag kun kan betragte som det sidste bjsef fra en serlig mand, der foler, at han bor elske mig: in fine videbitur cujus toni«¹⁰⁰). — Det sa saledes naermest ud til, at forbindelsen mellem Rantzau og Struensee skulle ophore; den personlige kontakt kunne nu kun opretholdes gennem breve.

90) SCR til PEG 25/_u 1768 (IK 5, 1518). Struensees forsvarsskrift IK 1, s. 9.

91) JHEB til DR 29/_v 1768 (BP 1604).

92) Specielt af brevene «/io og 14/i₀ 1768 (IK 5, 1504, 1507). I det forste star der »Philosophof . . . har aldrig ophort at folge kongen* og i det sidste »det, Deres Excellence fortaeller om Filosoffen, der altid folger doktoren«.

93) SCR til PEG 4/₁₀ 1768 (IK 5, 1504).

94) JHEB til DR «»/ii 1768 (BP 1604).

95) Holm IV, 1 s. 179.

96) SCR til PEG 16/i2, M/i2 1768 (IK 5, 1524, 1526).

97) Brev »/_ia 1768 (IK 5, 1528).

98) Brev Vi 1769 (IK 5, 1529).

99) Brev «/i 1769 (IK 5, 1530).

100) Brev 13/i 1769 (IK 5, 1532).

Side 211

Efter kongens hjemkomst. Struensee indtog ingenlunde nogen saerlig fremtraedende stilling ved hoffet; han var blot en af kongens livlaeger og vakte ingen opmaerksomhed. Forst sa sent som august 1769 bemaerkede Bernstorff, at Struensee vandt terraen hos kongen¹⁰¹), og Struensee erklaerede selv, at han det forste halve ar efter kongens hjemkomst slet ikke indlod sig pa politik¹⁰²), hvad der ogsa bekraeftes fra andre sider¹⁰³). Iovrigt havde han heller ikke megen kontakt med hof- og regeringskredse, for han i maj 1769 blev etatsrad med adgang til at spise ved det andet hoftaffel, og under de almindeligt ustabile forhold kunne ingen fole sig sikker pa. sin stilling.

Men samtidig voksede hans indflydelse pa kongen¹⁰⁴), og ifolge hans eget udsagn sogte han at indpode denne sadanne grundsaetninger, som ville vaere nyttige for ham¹⁰⁵), dvs. Struensees almindelige politiske principper, der bl. a. tilsigtede at fa kongen til at frigore sig for andres indflydelse, mest Hoicks, men ogsa konseillets. Det sidste var sikkert temmelig let, da Christian fra sin pure ungdom havde haft lyst til at ophaeve konseillet og havde naeret uvilje mod sine ministre; men han havde manglet viljekraft til at fastholde sine synspunkter over for de gamle ministre, hvis autoritet virkede overvaeldende pa ham. En vaesentlig grund til Struensees store gunst hos kongen var sikkert, at han opmuntrede ham til at folge sine egne ideer og stottede hans vaklende viljekraft over for ministrene¹⁰⁸). Struensee sogte maske ikke direkte at styrte Hoick, men dennes indflydelse svaekkedes ved kongens fortrolighed til Struensee; dertil kom, at Christian Vll's forkaerlighed for fornojelser og eskapader, som Hoick havde fort an i, nu aflostes af en tiltagende kedsomhed og melankoli, og Struensee havde vist en gavnlig virkning pa kongens oprevne nerver. Hans egen beskrivelse af kongens tilstand viser, at han hurtigt ma have set, at Christian VII led af mentale forstyrrelser, men i begyndelsen nserede han maske hab om at kunne helbrede dem¹⁰⁷).

I lobet af sommeren 1769 aendredes Struensees passive holdning¹⁰⁸), og han synes fra denne tid at vaere begyndt at beskaeftige sig med politik, antagelig fordi han nu kunne se midlerne til at vinde politisk indflydelse;nu vidste han, at han kunne pavirke kongen. Hans naermere kontakt med Karoline Mathilde fra sensommeren havde derimod naeppe

101) JHEB til DR b/₈ 1?69 (BP 1617).

102) IK 1, s. 10.

103) bl. a. af Birgitte Gabel (Holm IV, Is. 202 f) og Wasserschlebe (Molbech: Oplysninger til Kristian den Syvendes, Hoffets og Struensees Historie. HT 2. r. IV s. 626).

104) Struensees memoire om kongens tilstand (IK 2, s. 164). Blossets indb. 25f_A 1769. (E. de Barthelemy: Struensee d'apres les depeches du ministre de la France a Copenhague. Revue d'hist. diplomatique I. 1887. s. 90).

105) IK 1, s. 10.

106) smstds. s. 18. Holm IV, 1 s. 60. A. Linvald: Struensee og den danske Centraladministration. (Den danske Centraladministration. red. Sachs. 1921. s. 269 ff).

107) IK 2, s. 162—79

108) IK 1, s. 10 ff.

Side 212

nogen betydning i denne henseende, for him havde ingen politisk magt. Det lykkedes muligvis Struensee at tilvejebringe en tilnaermelse mellem kongen og dronningen¹⁰⁹), men i sa fald resulterede det kun i, at hendes indflydelse pa kongen forstaerkede Struensees. I 10bet af vinterhalvaret 1769^—70 lykkedes det ham at opna sa stor magt, at Luxdorp den 17. maj 1770 kunne skrive, at »Struensee gior alle Ting«¹¹⁰). L. Koch mener, at Struensee tiltog sig magten, fordi han p. g. a. sit forhold til dronningen matte sikre sin stilling¹¹¹), men deter naeppe rigtigt, for han brod sig ikke om, hvad der blev sagt om ham, og deter heller ikke sandsynligt, at han har villet forholdet til Karoline Mathilde som et middel til magt, selv om han muligvis ansa det for en styrkelse af sin stilling ud fra den betragtning, at man intet turde gore ham, sa laenge hans skaebne var knyttet til dronningens¹¹²). Han blev drevet dels af et oprigtigt onske om at reformere¹¹³), dels af en staerk personlig aergerrighed. Han havde temmelighoje tanker om sig selv, og de var blevet bestyrket af andre. Rantzaunaevnes adskillige steder som den, der ved smiger havde givet Struenseeoverdrevne tanker om sine evner som statsmand¹¹⁴), og deter nok tsenkeligt, at Rantzau har forstaerket sine udtalelser i den retning, efter at Struensee var blevet knyttet til hoffet og derfor eventuelt kunne fa politisk indflydelse. Men Struensee havde naeppe sa tidligt som sommeren1769 bestemte planer om, hvor langt han ville ga; de udviklede sig efter omstaendighederne — »et skridt drager det andet efter sig«¹¹⁵) —og deter usandsynligt, at Rantzau har kendt til dem, endsige haft nogen som heist indflydelse pa dem.

Rantzau var meget skuffet over, at kongens hjemkomst ikke bragte nogen aendring, men gjorde dog ikke alvor af at tage sin afsked. Han habede i den forste tid pa at fa hjaelp fra Hoick¹¹⁶), men var dog ikke meget optimistisk, og hans udtalelser om »den gode sags« sejr var mere fremkaldt af onsker og haevngerrighed end baseret pa reelle mulighede r¹¹⁷). I slutningen af marts blussede habet om Bernstorffs snarlige fald op — »Stormen nar snart sit hojdepunkt«¹¹⁸) — men det var en forhastetoptimisme.

109) IK 1, s. 13 f. Biehl s. 58.

110) Luxdorphs Dagboger I 1915. s. 396.

111) L. Koch: Struensees Parti (HT 6. r. V s. 90).

112) Reverdil s. 396.

113) Miinter s. 65, 167.

114) smstds. IK 1, s. 8. Molbech s. 620. Reverdil s. 62. Forhoret over Brandt IK 1, s. 301.

115) Munter s. 167.

116) SCR til PEG 3/_2, »/„ 24/₂ 1769 (IK 5, 1536, 1538, 1542).

117) se fx breve «/s. "/» 1769 (IK 5, 1545, 1548).

118) Breve 24/₃, 28/₃ 1769 (IK 5, 1550^—51). Ved et brev 27₃ 1769 er der vedlagt en udateret skrivelse i en anden hand end Rantzaus, hvor denned gennemfort anvendelse af kodenavne omtales en intrige mellem Danneskiold-Laurvig og A. Hauch med det formal at styrte Saldern og Bernstorff. Det foreslas at forene kraefter med dem og sa skyde dem ud, nar resultatet var naet. To personer under de uopklarlige daeknavne »lsesningen« og »apoteket« omtales som Bernstorffs redskaber og derfor unyttige. Hvis nogen af dem er Struensee, hvis almindelige da^knavn dog var »den tavse«, blev han pa dette tidspunkt regnet for tabt. — I Rantzaus brev er der ingen hentydning til nogen vedlagt skrivelse, men med undtagelse af de to uopklarede navne er dseknavnene de samme, som han ellers bruger, og han taler i brevet ogsa om de eksisterende tendenser til at svaekke Bernstorffs stilling.

Side 213

hastetoptimisme.Foraret 1769 var en rolig periode, og Gaehler bemaerkedenetop pa samme tid, at der herskede idel harmoni ved hoffet¹¹⁹). I maj var Rantzau atter mismodig¹²⁰), og han blev fra nu af mest optaget af og forbitret over sine forskellige processer. I juni blev han naesten desperat og foreslog pludselig Gsehier, at han skulle tage til Kobenhavn, og skont Gsehier indstaendigt fraradede det, blev han ved med at lege med tanken om at tage sin afsked og sla sig ned i hovedstaden for at udrette noget der¹²¹). Han syntes vist, at nar det stadig ikke blev til noget med »den gode sag«, skyldtes det, at han ikke selv var pa stedet. Gaehler sogte at laegge en daemper pa ham, og Rantzau resignerede endelig hen pa sommeren1769, gik med til intet at foretage sig og sank hen i almindelig pessimisme₁₂₂).

Hans holdning over for Struensee var i begyndelsen temmelig forbeholden. Han havde dog genoptaget korrespondancen med ham¹²³), selv om tonen var kolig, fordi Struensee ikke havde skrevet i laengere tid. Da Rantzau fik at vide, at tavsheden skyldtes politiske hensyn, ansa han det naermest for en darlig undskyldning, og han var i det hele taget temmelig utilfreds med Struensee¹²⁴). Denne kom imidlertid i kontakt med Gaehler, der muligvis optradte som maegler, for allerede i februar 1769 skiftede Rantzau stemning; han roste Struensee og erklaerede, at man kunne vente sig meget af hans klogskab. Hvis Struensee ogsa havde svigtet, ville Rantzau vaere gaet i kloster, men nu vidste han, hvor han stod m. h* t. ham¹²⁵). Disse udtalelser hentyder muligvis til Struensees politiske stillingtagen, men de er maske ogsa udtryk for tilfredsstillet forfsengelighed. Fra Rantzaus synspunkt var Struensee hans protege, der var ham tak skyldig, og tanken om, at Struensee skulle afbryde forbindelsen, var derfor en kraenkelse af Rantzaus selvfolelse.

Efterhanden erfarede greven, at Struensee vandt indflydelse hos kongen—i juli 1769 omtaler han ham som favorit¹²⁸) —og han tovede ikke med at benytte sig af det. Han sendte Gaehler sit forsvar i processen med Wedel-Jarlsberg¹²⁷) og bad ham vise det til Struensee, for »han kender

119) PEG til ST. G. 7/₃ 1769 (IK 4, 1349).

120) SCR til PEG 2/_5, 16/₅ 1769 (IK 5, 1561, 1565).

121) Breve •/„ «/₇ 1769 (IK 5, 1571, 1582).

122) Breve «/_7, %, 29/₈ 1769 (IK 5, 1585, 1588, 1594).

123) Breve «/_s, "/• 1769 (IK 5, 1565, 1573).

124) Brev 22/ i 1769 (IK 5, 1534). Dette sted er dog temmelig dunkelt.

125) Breve 7/_2, 17/₂ 1769 (IK 5, 1537, 1540).

126) Brev 24/₇ 1769 (IK 5, 1584).

127) Wedel-Jarlsberg havde arresteret en lojtnant West, som mod hans advarsel havde foretaget ulovlig hvervning i Norge og optradt uden hensyn til Wedel-Jarlsberg, som var generallojtnant. Denne klagede over, at Rantzau havde beskyttet West og beskyldt W.-J. for at overtrsede kongens befalinger. 22/₃ 1769 nedsattes en generalkrigsret i Itzehoe i denne sag, og andre sager, bl. a. mellem Rantzau og general- auditor Borthuus i gaeldssporgsmal og en klage fra Iojtnant Lammers mod Rantzau, henvistes senere til denne krigsret.

Side 214

kongens tsenkemade, maske vil han lsese det, muligvis kan det gore nogen virkning«¹²⁸). Men dette var en personlig fordel, Rantzau ville opna, og der kan ikke i det forste halve ar af 1769 i hans breve findes klare tegn pa, at Struensee skulle drages rigtigt ind i de politiske planer. Tvaertimodunderstregede Rantzau over for Gaehler, at Struensee ikke skulle have alting at vide¹²⁹), og i slutningen af juni klagede han atter over, at Struensee langsomt fjernede sig fra den mand, hvem han skyldte sin lykke¹³⁰). Det nyttede ikke, at Struensee skrev yderst elskvaerdige breve til Rantzau; denne tolkede dem kun som bevis pa, at Struensee snart ville falde og derfor ville fa brug for Rantzaus venskab igen¹³¹), og han var fremdeles meget kritisk over for ham: »Jeg har stadig en darlig mening om hans vaesen«¹³²). Det fremgar ikke klart, hvad der var grundentil denne holdning; maske folte Rantzau sig forurettet, fordi Struenseeikke viste ham fortrolighed, eller fordi han ikke gjorde noget aktivt for at fa Rantzaus forvisning fra hoffet ophaevet.

Deter letforstaeligt, at Struensee ikke onskede at saette sin endnu langt fra sikre stilling pa spil for at fa Rantzau til hoffet, men der er ingen grund til at tro, at hans elskvaerdige breve ikke skulle vsere serligt mente. Han viste ganske vist ikke Rantzau fuld fortrolighed, men det havde sikkert ogsa vaeret uklogt, og Rantzau var jo heller ikke abenhjertig over for Struensee.

Fra Rantzaus synspunkt blev det ikke stort bedre i lobet af efteraret 1769. Hans breve rummer de saedvanlige bitre angreb pa den Bernstorffskekred s¹³³), men han havde ikke store forhabninger. Ganske vist bedyredehan, at partiet var staerkt nok, men indrommede, at kun en uventet og tvingende begivenhed kunne rokke magthavernes gunst for modpartiet.Men nar ojeblikket kom, skulle de forene sig, og Gaehler skulle vaere lederen¹³⁴). Struensee holdt sig ojensynlig tilbage, og Rantzau var i laengeretid utilfreds med ham¹³⁸), men efter at have faet en forklaring, indrommedehan,

128) SCR til PEG 18/₄ 1769 (IK 5, 1557). Rantzau bad gentagne gange Gaehler om at tale med Struensee om hans processer (Breve 2/₅, ™/₅, 2<>/₁₀ 1769, 9/₂, "/₂, <"/₂ 1770. IK 5, 1561,1565, 1608,1641^—42,1646). Det kan naeppe betyde andet, end at Struensee skulle pavirke kongen eller andre til fordel for Rantzau, og det star i skaerende modstrid med Rantzaus jsevnlige udtalelser om, at han ikke ville soge at opna noget gennem favoritter, men kun ad lovlig officiel vej (breve 9/₃ 1768, 30/₆ 1769. IK 5, 1455, 1577). I brevet 13/₂ 1770 skrive/" Rantzau endog ligeud, at Struensee gerne skulle pavirke en eller anden minister, fordi Rantzau selv ikke ville benytte en sadan metode.

129) Brev •/, 1769 (IK 5, 1571).

130) Brev 30/₆ 1769 (IK 5, 1577). Adskillige steder er dog dunkle.

131) Brev 24/₇ 1769 (IK 5, 1584). Dette stykke er iovrigt et godt eksempel pa en kodeskrift bygget over helbredstilstanden.

132) Brev 3/₈ 1769 (IK 5, 1587).

133) Brev y_a 1769 (IK 5, 1623).

134) Brev »/_u 1769 (IK 5, 1617), jvf. ogsa IK 5, 1618.

135) Brev «/io 1769 (IK 5, 1611).

Side 215

rommedehan,at Struensee for sin egen skyld matte soge at bevare sin stilling¹³⁸). Deter muligt, at Struensee pa en eller anden made tilsagde sin stotte, siden Rantzau kunne erklaere, at alle, der burde vsere i partiet, var der¹³⁷), men efter hans mening matte det dog snarest pah vile Gaehler at gore det forste fremstod¹³⁸). I begyndelsen af december 1769 erklaerede Rantzau ganske vist, at han var tilfreds med Struensee, men tilfojede, at det mere skyldtes hans eget madehold end Struensees magt eller gode vilje¹³⁹). En uge efter var han dog ligefrem begejstret over et brev fra Struensee, som ojensynlig havde meddelt, at han ville foretage sig noget aktivt vedrorende Rantzaus processer; Rantzau erklaerede dog, at nar Struensee var sa venligsindet, matte hans stilling ikke udsaettes for fare, men skulle bevares for »den gode sag«¹⁴⁰). Bortset fra en tidligere udtalelsei november om, at Struensee var en stor statsmand¹⁴¹), er dette brev det forste, der viser, at Rantzau virkelig regnede med Struensees politiske magt og hans hjaelp til »den gode sag«s gennemforelse¹⁴²).

Det kan ikke siges med sikkerhed, hvad der var arsagen til Rantzaus meget svingende bedommelser af Struensee, men det ligger naer at formode,at Struensee ikke har vaeret aktiv nok efter Rantzaus smag, og navnlig at han ikke har fulgt hans rad. Det fremgar af et brev af 29/i2 1769, at Rantzau havde radet Struensee til at forlade sig pa sin laegekunstog soge at blive sa fuldstsendig uundvaerlig for kongen, at denne i sin egen interesse ville holde fast ved ham. Hvis Struensee opgav denne fremgangsmade, kunne og burde han falde¹⁴³). Som helhed havde Rantzauikke stor tillid til Struensee eller hans dommekraft; han stolede ikke altid pa det, Struensee skrev til ham, hvad der kom tydeligt frem i anledningaf Struensees sammenstod med Filosofoff i begyndelsen af januar 1770¹⁴⁴). Rantzau anmodede Gaehler om nsermere besked, fordi Struensee ville fremstille episoden i det for ham mest gunstige lys, og Rantzau ville i det hele taget gerne vide, om han kunne stole pa, hvad Struensee sagde om sig selv, da han ikke ville risikere at vise ham storre tillid, end han fortjent e¹⁴⁵). — Men umiddelbart derefter opgav han ethvert hab om at opna noget gennem Struensee. 16/i 1770 skrev han saledes, at nu matte Struenseega sine egne veje. Nar han ikke kunne sta fast ved egen kraft, var han ingen nytte til, selv om han blev ved protektion, og desuden sagde

136) Brev »/_v 1769 (IK 5, 1613).

137) Brev "/_u 1769 (IK 5, 1617).

138) Brev 28/_u 1769 (IK 5, 1620). Dette stykke, der ojensynlig er svar pa noget af Giehlers brev, er dog overordentlig dunkelt.

139) Brev 2/12 1769 (IK 5, 1622).

140) Brev ?/₁₂ 1769 (IK 5, 1623).

141) Brev «/_u 1769 (IK 5, 1619).

142) i brevene i4i4/_u og 24/ii 1769 rader Rantzau Gaehler til at soge Struensees laegehjaelp, men dette synes at vaere en aegte sygdom, da Gaehler faktisk led meget af podagra.

143) Breve 29/i₂ 1769, 6/₃ 1770 (IK 5, 1629, 1648).

144) Filosofoff havde i teatret, antagelig med vilje, spyttet pa Struensee.

145) Breve y_v **/v/_u "/i 1770 (IK 5, 1632—33, 1635).

Side 216

man, at han meget snart ville falde¹⁴⁶). Denne udtalelse kan sikkert kun skyldes, at Rantzau havde hort om Struensees forhold til dronningen, og det hjalp ikke, at Struensee selv skrev og forklarede, at selv om hans stilling ikke tillod ham at radfore sig med nogen, var han fuldt ud klar over situationens vanskelighed. Det ansa Rantzau for en ynkelig forklaring,og han tog Struensees snarlige fald for givet¹⁴⁷). I februar erfarede han ganske vist, at Struensee alligevel holdt sin stilling, men han var fremdeles lidet optimistisk. Han var ved at fortvivle over sine processer og talte atter om at tage sin afsked¹⁴⁸); han ventede sig ikke noget af Struensee, og skont han jaevnlig bedyrede sit venskab for ham, viste han ham absolut ikke fortrolighed, og deres korrespondance aftog efterhande n¹⁴⁸).

III. Krisen i sommeren 1770.

Faktisk var Rantzau magteslos. Det afhang udelukkende af Struensee, om der skulle gores noget effektivt for »den gode sag«, og den afgorende krise indtraf under hoffets ophold i Hols ten sommeren 1770. Deter umuligt at fastsla med sikkerhed, hvem der fik gennemfort denne rejse. Der taltes om den allerede om vinteren, og pa dette tidspunkt havde Hoick endnu en vis indflydelse¹⁵⁰), men det var om foraret den almindelige mening, at der forestod en krise, hvor Struensee og kammerherre F. C. Warnstedt ville spille en rolle; den 7. maj skrev Luxdorph: »Alting er i en Crisi til Hove«¹⁵¹), og Hoick var lige ved at blive styrtet pa denne tid¹⁵²). Antagelig mente man dog, at krisen ville vaere begraenset til hoffets interne anliggender; at man i almindelighed ikke tillagde Struensee vidtgaende planer, fremgar tydeligt af, at H. C. Meinig x2/₅ 1770 kunne indberette til Hansestsederne om Struensee, at »Han nserer endnu stoltere Tanker og prsetenderer engang at blive virkelig Hofmester hos Kronprindsen «¹⁵³). Men Struensees indflydelse voksede stadig, og da hoffet i juni drog af sted til hertugdommerne, var hans position sa staerk, at han antagelig kunne have hindret rejsen, hvis han havde villet¹⁹⁴).

146) IK 5, 1634.

147) Breve 1%, »/_t 1770 (IK 5, 1635, 1638).

148) Breve •/» 16/₂ 1770 (IK 5, 1641, 1643).

149) sml. breve 27/₂, 22/4 1770 (IK 5, 1646, 1661). Rantzau var stadig utilfreds med, at Struensee ikke baserede sin stilling pa sin laegekunst (6/3(⁶/3 1770. IK 5, 1648), og nogle hojst fantastiske planer, han i januar 1770 havde haft om at vinde Saldern, var ikke blevet til noget (breve %, it "/1 1770).

150) Reverdil s. 154. Struensees forsvar IK 1, s. 14.

151) Luxdorphs Dagboger I s. 395.

152) Louise Gram til fru Lovenskjold 3/_s 1770 (Tilskueren 1900 s. 799). SCR til PEG IZU, 22/₄ 1770 (IK 5, 1658, 1661). Blosset 8/₅ 1770 (Barthelemy: Hist. d. relat. s. 320).

153) DM 5. r. 11l s. 309.

154) I dep. 8/₅ skrev Blosset, at dronningens parti manglede en leder, men i2/₆ omtaler han Struensee som lederen (Barthelemy s. 320). C. L. Stemann til U. A. Holstein 9/₆ 1770: »Struensee tiltraekker sig megen opmaerksomhed, og det gar tilbage for konseillet.« (Gaspari Urkunden 1789 s. 491).

Side 217

Hvis Struensee om foraret havde bestemte politiske planer, har Rantzauikke kendt dem, for skont han tidligt horte om rej sen, ventede han sig endnu i maj ikke noget sserligt af den¹⁵⁵). Det personlige forhold til Struensee var godt nok, og Rantzau udtalte sig om ham i hoje toner: »Den tavse er min ojesten, min kaereste ven, mit eet og alt«, men han nserede kun ringe tro pa, at Struensee skulle kunne udrette noget. »Hvad han end gor eller ikke gor, kan vi intet habe deraf. Hans laenker er uloselige.Kun en altomvseltende begivenhed kan genoprette alt .... Vi er kun to, og vi kan hverken habe pa at frelse noget eller samle tilhsengere «¹⁵⁶). Vel er Struensee klog, men lykken er en dare, og selv om Warnstedt har vilje, har han hverken magt eller evner¹⁵⁷). I slutningen af maj 1770 begyndte Rantzau at naere storre forhabninger til Struensees magt¹⁵⁸), men var noget betaenkelig ved hans fremgangsmader¹⁵⁹). Han var heller ikke sikker pa, at re j sen ville blive til noget, og stolede ikke pa, at Struensee ville vaere i stand til at gribe det rette ojeblik til at fore det afgorende slag. Struensee var efter hans mening maske nok bade trofast og dristig, men ikke fast nok¹⁸⁰). Alt dette tyder pa, at Rantzau blev holdt i uvidenhed om, hvad der skulle ske, men endelig omkring midten af juni fik han af Gsehler besked om de forestaende aktioner og var nu pludselig sikker pa, at det hele nok skulle ga godt¹⁶¹). Men hvad planerne egentlig gik ud pa ved denne tid, fremgar desvserre ikke, og sandsynligvis var de ikke udarbejdet i detailler, selv om det i hvert fald var bestemt, at Rantzau skulle kaldes til hoffet. Den 16. juni forlod hoffetKobenhavn, og Rantzau undrede sig gentagne gange over, at den officielle skrivelse ikke kom. Da han tilmed fik foruroligende nyheder -_— vistnok fra Struensee — skrev han 22/b 1770 til denne, at han ikke havde faet sin tilkaldelsesordre, og at han nodvendigvis matte tale rned enten Struensee eller adjudanten H. W. Warnstedt, en broder til kammerherren,for at det hele ikke skulle lobe ud i sandet¹⁶²). Deter tydeligt,at der ma vsere sket et eller andet uventet, for den kabinetsordre, der ophsevede Rantzaus forvisning fra hoffet¹⁸³), var dateret Frederiksberg16/e 1770, altsa for hoffet drog af sted, og dog fik han den ikke for den 25. juni, skont bade han selv og andre laenge havde ventet pa den¹⁶⁴).

155) Brev 8/₅ 1770 (IK 5, 1665).

156) Brev 4/₅ 1770 (IK 5, 1664).

157) Breve «/» 18/s 1770 (IK 5, 1666, 1669).

158) Brev »/„ 1770 (IK 5, 1671).

159) Brev 29/₅ 1770 (IK 5, 1672). Struensee havde ojensynlig holdt et selskab, og Rantzaus bemaerkninger gaelder dette, men deter ikke klart, hvad der specielt hentydes

160) Breve 31/₅, V* 8/e 1770 (IK 5, 1673—74).

161) Breve 15/₆, 17/e 1770 (IK 5, 1677^—78). I det sidste brev anvender Rantzau den »tyrkiske«

162) Brev 22/₆ 1770 (IK 5, 1679).

163) KBS 111, 1405.

164) JHEB til APB 23/₆ 1770 (BP 705). J. F. G. Lehmann til PEG 16/₆ 1770 (IK 3, 856).

Side 218

Enevold Brandt var allerede ankommet til hoffet165). — Men hvis det var
Struensee, der holdt ordren tilbage, gav han ingen forklaring pa det.

Da Rantzau endelig fik den officielle skrivelse 26/e 1770, fandt han det imidlertid ikke opportunt at begive sig til hoffet straks, men lagde sig syg, meddelte kongen, at han var sengeliggende, og skrev til Struensee via fru Gaehler, der vanned hoffet. Han var aldeles ikke sikker pa, at Struensee kunne bedomme situationen klart, og mente desuden, at hans toven ville berolige Bernstorff¹⁶⁶), men den egentlige grund til hans toven var dog snarere, at han blev nervos nu, da det store ojeblik endelig var kommet. Imidlertid indfandt H. W. Warnstedt sig den 29. juni tidligt om morgenen pa Ascheberg med et brev fra kongen af 28/e 1770 om, at Rantzau skulle indtraede i generalitetskollegiet som 3. deputeret og desuden have endnu et regiment. Men i sit svar bad Rantzau om, at denne sag matte blive udsat, til han selv var kommet til hoffet, og i et langt brev til Gaehler af 3% 1770 forklarede han udforligt de naermere omstaendighede r¹⁸⁷). Han mente, det var bedre, at han slet ikke tog til Travendal, hvor hoffet skulle opholde sig, men i stedet for bad om tilladelse til at rejse til Kobenhavn. Denne anmodning skulle rettes til Bernstorff som den, der under rej sen ordnede generalitetskollegiets sager, og skulle motiveres med, at kongen var fravaerende fra Kobenhavn (dvs., at Bernstorff sa ikke kunne haevde, at Rantzau var blevet knyttet til hoffet igen). Dette ville berolige modpartiet, og nar hoffet kom tilbage til Kobenhavn, kunne der let findes et paskud til at beholde Rantzau. I mellemtiden kunne han og Gaehler sa samle materiale og gore forberedelser, sa alt var parat, nar de alle var samlede igen. Hvis Rantzau derimod skulle tage til Travendal, skulle man give indtryk af, at det kun var p. g. a. hans gentagne bonner derom, og kun modvilligt.tillade ham at tage til Kobenhavn. Derved ville alt ske langsomt og scud, som om det var kommet af sig selv.

Deter tydeligt, at Rantzau alligevel ikke turde tage et abent brud med Bernstorff, og han stolede ojensynligt ikke pa, at Struensee kunne holde denne stangen. Det fremgar af brevet, at ogsa Gaehler foretrak en henholdende taktik, og Rantzau skrev sa til Struensee og insisterede pa at komme til at tale enten med ham eller H. W. Warnstedt¹⁶⁸) — antageligfor

165) JHEB til APB "/, 1770 (BP 705).

166) Breve «/„ ™-™/6/₆ 1770 (IK 5, 1680—81).

167) Der er to breve af 30/₆ (IK 5, 1682—83). Det ene er ganske kort og indeholder kun fa konkrete meddelelser, mens det andet gar i detailler og yderligere udmaerker sig ved, at der praktisk talt ikke anvendes kodenavne. Dette skyldes, at det sidste brev gik gennem fru Gaehler. Rantzau sendte ogsa senere breve ad denne vej (brev «/₇ 70 og fru Grehler til PEG 6/₇ 70. IK 5, 1684, og 3, 674). Men dette forsinkede forsendelsen, og det forste brev er derfor antagelig sendt med den ordinaere post som forhandsmeddelelse. Brevet af 28'29/e er muligvis ogsa gaet via fru Gaehler sammen med brevet af 3%, idet Rantzau i brevet */7/₇ taler om den pakke, han har sendt gennem hende.

168) Rantzaus korrespondance med Struensee gik ogsa over fru Gaehler. jvf. fru Gaehler til PEG c. 25/₆. (IK 3, 671).

Side 219

ligforat overbevise Struensee om rigtigheden af en sadan fremgangsmade.Indtil videre forblev han pa Ascheberg, hvad der vakte en del undren og fik adskillige til at tro, at planerne om hans tilkaldelse til hoffet var slaet fejl¹⁸⁸).

Den 5. juli kom hoffet til Travendal, og natten mellem den 7. og 8. besogte Struensee Rantzau pa Ascheberg. Under deres samtale¹⁷⁰) udmaledeRantzaualle betaenkelighederne, navnlig at bagvaskelser kunne odelaegge det hele, hvis kongen blot fik dem at hore¹⁷¹), og at Bernstorff ikke ville vige tilbage for at bruge Rusland mod dem. Men Struensee affaerdigedealtdette og erklaerede, at partiet var sa staerkt, at selv om dronningen(legrand ressort) dode, var intet tabt; han var meget sejrssikkerogonskede ojensynlig, at Rantzau skulle kornme til Travendal hurtigstmuligt,men indrommede dog, at den eventuelle afbrydelse af mageskifteforhandlingerne var en fare, og resultatet af samtalen blev derfor, at Struensee gik med til at forhandle med Bernstorff. Denne skulle formas til at give sin tilladelse til, at Rantzau kom til hoffet under trusel af, at man ellers ville fa kongen til at udstede en direkte ordre. Meningen med dette var tydeligt nok at binde haenderne pa Bernstorff, for hvis han underskrev en sadan tilladelse, kunne han jo ikke bagefter komme og sige, at Rantzaus naervaerelse ved hoffet var en hindring for gennemforelsen af mageskiftet. Denne plan lykkedes imidlertid ikke. Bernstorff erklaerede klart og utvetydigt, at i tilfaelde af Rantzaus optraedenvedhoffet ville Holsten og den dansk-russiske harmoni vaere uigenkaldelig tabt¹⁷²). Struensee udbad sig en skriftlig redegorelse for motiveringen for dette, og det lovede Bernstorff at give, men tilfojede dog, at det ikke kunne gore nogen skade, at Rantzau kom til Travendal et par dage, nar bare han ikke kom med til Kobenhavn. Om natten — antagelig mellem den 8. og 9. juli, da Struensee havde lovet at handle straks — kom Brandt til Ascheberg med dette svar og sagde, at nu skulle Rantzau komme. For Struensee var Bernstorffs indrommelse ojensynlig nok, men Rantzau erklaerede, at han ville blive pa Ascheberg. Bernstorff havde faet tilladelse til at aflaegge sin familie besog og rejste den 10. juli, og Rantzau mente, at hvis han tog til Travendal, inden Bernstorff kom tilbage, ville denne haevde, at man havde benyttet sig af hans fravaerelsetilat overrumple kongen. Han fastholdt derfor, at han kun ville tage til hoffet, hvis Bernstorff gav sin tilladelse, eller hvis kongen sendte en direkte ordre, der jo ville frikende Rantzau for de eventuelle uheldige

169) U. A. Holstein til PEG «/₇ 1770 (IK 4, 1158) og S. W. Gjehler til PEG «/₇ 1770 (IK 3, 713).

170) Den refereres detailleret i brevet af 7"8/₇ 1770 (IK 5, 1685).

171) Dette gselder evt. beskyldninger om, at Rantzau ville hindre mageskiftet, eller muligvis Struensees forhold til dronningen. Deter dog mest sandsynligt, at kongen vidste det i forvejen.

172) SCR til PEG 13/₇ 1770 (IK 5, 1686). JHEB til APB 10/₇ 1770 (BP 713) omtaler ikke denne samtale, men hentyder til nogle meget beva^gede dage.

Side 220

folger — underforstaet for mageskiftet, for Rantzau ville ikke fremstilles for offentligheden som den, der var skyld i tabet af Holsten. Som helhed er stemningen i dette brev lidet begejstret, og navnlig naerede Rantzau ikke stor tillid til sine partifseller: »Der er ringe sikkerhed og min tro nseppe mere aere ved at forene sig med vore folk«, men til gengaeld mente han, at han nok selv kunne klare det hele: »Nar forst jeg er kommet til hoffet, svarer jeg for resten. Min plan er faerdig og ufejlbarlig, men det afgorende er, at jeg begynder pa min maner«. Bernstorff kom tilbagetilTravendal d. 15. juli, og samme dags aften ankom Rantzau og indlogerede sig i landsbyen. Ved midnatstid kom sa Struensee for at forberede Rantzau pa, at Bernstorff ville gore alt for at hindre hans opholdvedhoffet. Dagen efter kom Rantzau i audiens og blev venligt modtagetogopfordret til at tage ophold pa slottet¹⁷³), og samme dag havde han en lang samtale med Bernstorff, som indstaendigt forklarede ham, at hans tilknytning til hoffet ville resultere i, at Holsten gik tabt for stedse, og bad ham om at blive borte i to ar, indtil mageskiftet var fuldbyrdet.Detteafslog Rantzau, men lovede dog at indskraenke sig til militaeresagerog ikke blande sig i udenrigspolitik¹⁷⁴). Samtalen foregik under hoflige former, men det var fra Rantzaus side det rene hykleri, og han havde aldeles ikke i sinde at holde sit lofte. I sin beretning om samtalenoverfuserhan Bernstorff, og hans personlige nag og intense skadefrydoverdennes vanskelige stilling lyser ud af brevet. Bernstorff opgav dog ikke habet, men sogte som en sidste udvej at forklare Struensee farerne og fremstille sagen bade mundtligt og skriftligt for kongen¹⁷⁵). Rantzau blev rasende over Bernstorffs memoire til kongen, men afholdt sig dog fra et direkte brud, og det blev — antagelig mellem Struensee og Rantzau, der nu kunne forhandle dagligt — bestemt, at man skulle soge at chikanere Bernstorff til at tage sin afsked, og at Rantzau straks skulle tage til Kobenhavn, for at der ikke skulle kunne klages over, at han var hos kongen¹⁷⁶). Man var endnu ikke ganske sikker pa succes, men nogen fast plan kunne der ikke laegges; de matte improvisere efter omstaendighederne, og »metoderne skifter fra time til time«. Denne usikkerhed var antagelig en af arsagerne til, at storstedelen af kongens folge den 20. juli fik ordre til at vende tilbage til Kobenhavn. Blandt dern var Hoick, der allerede 15. juli var blevet afskediget fra sin stilling som »surintendant des plaisirs« og den 27. juli fik sin afsked fra alle andre hverv. Der var nu kun en snaever kreds omkring kongeparret, hvad der

173) SCR til PEG 17/₇ 1770 (IK 5, 1687).

174) Rantzau omtaler ikke dette lofte i sin beretning, og Bernstorff nsevner det heller ikke i sin meget korte omtale af samtalen iet brev til APB 17/₇ (BP 716). Derimod bemaerker Struensee det i sit forsvarsskrift (IK 1, s. 20), og Bernstorff understregede det iet brev til Reverdil 14/u 1771 (BP 1528).

175) JHEB til APB 20/7 1770 (BP 718). Mem. til kongen 18/₇ 1770 (P. Vedel: Correspondance ministerielle du comte Bernstorff 11. 1882. s. 466 ff.).

176) SCR til PEG 21/₇ 1770 (IK 5, 1688).

Side 221

gjorde det langt lettere at hindre uvelkomne interessers indflydelse pa kongen. Den 27. juli tog hoffet til Ascheberg, men Rantzau var ikke med det, idet han den 24. juli fik kabinetsordre om at indtrsede i generalitetskollegietogstraks at begive sig til Kobenhavn for at indtage sin plads i det¹⁷⁷). Forelobig tog han dog til Gluckstadt for at ordne sine okonomiskeforhol d¹⁷⁸) og kom forst til Kobenhavn den 15. august. To dage efter ankom hoffet til Frederiksberg.

Der er ingen tvivl om, at sommeren 1770 var et afgorende vendepunkt. Man havde ventet en alvorlig krise, og opmaerksomheden var navnlig koncentreret om Rantzau, hvis antirussiske indstilling var almindelig kendt¹⁷⁹), men overfladisk set var der ikke indtruffet dybtgaende sendringer, for faktisk var der ikke sket andet, end at Brandt og Rantzau var blevet kaldt til hoffet, og Hoick var blevet afskediget. Rantzau havde ikke faet nogen fremtrsedende plads i statsstyrelsen, og resten var blot en sendring i hoffets interne anliggender. Bernstorff mente da ogsa, at nar det ikke lykkedes at hindre Rantzaus tilkaldelse, skyldtes det alene Karoline Mathilde, der afskyede Hoick; Struensee var efter Bernstorffs mening blot et redskab for dronningen, og hele intrigen tilsigtede kun Hoicks fald¹⁸⁰). Han habede derfor ogsa, at Rantzaus tilbagekomst ikke ville fore store sendringer med sig. Rantzau havde jo lovet ikke at blande sig i udenrigspolitik, og i den forste tid opforte han sig ogsa til Bernstorff s tilfredshed¹⁸¹). Sa sent som i august skrev denne til grev Scheel, gesandten i Rusland, at han ikke var i nogen fare, og nar blot man afholdt sig fra indblanding i hoffets interne anliggender, ville de nye favoritter nok heller ikke blande sig i politik¹⁸²). Han mente ogsa, at Struensee for sin egen skyld ikke ville give Rantzau for megen indflydelse¹⁸³).

Bernstorff sa dog ikke klart nok; der la dybere motiver bag ved begivenhederne,men trods de detaillerede beretninger i Rantzaus breve er det vanskeligt at udrede sammenhaengen. Rantzau sa alt ud fra sit eget synspunkt, og for ham var det altafgorende sporgsmal hans egen tilkaldelsetil hoffet; alt andet tradte i baggrunden for dette, der i hans beretning bliver det store klimaks, og de dramatiske begivenheder tabte heller ikke ved at blive genfortalt af ham. Dronning Karoline Mathilde spillede utvivlsomt en vis rolle, idet hendes had til Hoick gjorde hende til en forgrundsfigur i intrigen, og det vanned en vis berettigelse, at

177) RBS 111 1407—08.

178) Brev »/₇ 1770 (IK 5, 1691).

179) jvf. A. G. Moltke til JHEB 28/₆, 14/₇, 28/₇ 1770 (BP 1244, 1246, 1248).

180) JHEB til APB 20/₇ 1770 (BP 718). jvf. W. F. Reddaway: Struensee and the Fall of Bernstorff (Engl. Hist. Review 27. 1912. s. 284). H. G. Schimmelmann til SR 31/₇ 1770 (SRA 509).

181) JHEB til APB »/₇, »/₈ !770 (BP 718, 726).

182) Vedel: Correspondance minist. 11. s. 395. Muligvis var denne meddelelse dog praeget af storre optimisme, end Bernstorff egentlig folte, fordi han ansa det for nodvendigt at berolige Rusland.

183) JHEB til APB »V₇ 1770, DR til JHEB *V 7V₇ 1770 (BP 725, 1622).

Side 222

kredsen omkring Struensee kaldtes dronningens parti. De ansa hende pa en vis made for den overste leder¹⁸⁴), og Struensee erklserede senere, at det var hende, der ville have Hoick f jernet, og at Rantzau og Brandt blot blev tilkaldt for at skabe roved hoffet¹⁸⁵). Den franske gesandt Blosset skildrede ogsa udviklingen, som om dronningen personligt overtogregeringe n¹⁸⁶), men det beroede pa en misforstaelse. Hun var kun topfiguren og naerede ikke noget onske om selv at regere. Imidlertid havde hun lsenge onsket at fa Hoick fjernet, og nar det skete netop nu, skyldtes det, at hendes egen og Struensees indflydelse pa kongen gjorde det muligt. Hoicks magt var allerede for rej sen meget ringe, og af politiskehensyn var det naeppe nodvendigt for Struensee at afskedige ham. Men han var alligevel en modstander, han havde stottet Bernstorff, og nar man tilsigtede radikale aendringer i statsstyrelsen, matte man p. g. a. kongens mentale ustabilitet sikre sig, at der ikke i hans naermeste oragivelserfandtes nogen modstander, som i et übevogtet ojeblik maske kunne fa ham til at omstode det hele. Brandts og Rantzaus tilkaldelse var et led i denne sikring, og Brandt var ikke bestemt til noget andet hverv end at tage Hoicks plads hos kongen. Egentlig kunne vel F. C. Warnstedt, som i hoj grad havde kongens gunst, lige sa godt have overtagetdenne stilling, men Struensee onskede vist saerligt Brandt, dels for at gore ham en tjeneste, dels for at have nogen, han kunne stole pa; han havde utvivlsomt storre personlig fortrolighed til Brandt end til nogen anden¹⁸⁷).

Men det var en anden sag med Rantzau. I sit forsvarsskrift forklarede Struensee, at Rantzau kun skulle modvirke ministrenes indflydelse for at hindre, at de skulle fa Hoick genindsat, men deter givetvis ikke hele sandheden, og Brandt erklaerede da ogsa under forhoret, at Struensee fik Rantzau til Travendal dels for at skrsekke, dels for at bruge ham mod Bernstorff¹⁸⁸). Deter utvivlsomt rigtigt, men deter dog noget uklart, hvordan det skulle ga for sig. Det var en politisk nodvendighed at fjerne Bernstorff, der i eet og alt stod som repraesentant for det gamle system, men Struensee og dronningen havde utvivlsomt tilsammen indflydelse nok pa kongen til at fa ham til at afskedige Bernstorff, som Christian VII vist i forvejen ikke kunne lide. Dertil behovede de ikke Rantzau, hvis rolle matte vsere af en anden art. Hans ankomst til hoffet og ansasttelse i generalitetskollegiet var en eklatant demonstration af, hvor lidt Bernstorffformaede, og var pa den made et led i forsoget pa at chikanere

184) SCR til PEG 30/_6, 7/_7, 27/₇ 1770 (IK 5, 1683, 1685, 1690).

185) IK 1, s. 14—15.

186) Indber. «7₇, 4/₉, 18/₉ 1770 (Barthelemy: Hist. d. relat. s. 322 f., 327). Gunning mente — uden naermere forklaring — at hele intrigen udsprang af dronningens had til Saldern og Filosofoff («/* 1771. DM 5. r. VI, 196).

187) IK 1, s. 27.

188) IK 1, s. 15, 178.

Side 223

denne til selv at tage sin afsked¹⁸⁹). Men selv foretog Rantzau sig intet for at genere Bernstorff, men opforte sig tvaertimod til hans tilfredshed, og i betragtning af den dramatiske optakt med hemmelige forsendelser og natlige rejser faldt resultatet unaegtelig noget mat ud. Struensees senere fremgangsmade viser, at han foretrak at styre direkte mod malet uden hensyn til vanskelighederne, og alt tyder pa, at han ogsa i sommeren1770 onskede at anvende en overrumplingstaktik¹⁹⁰). Han onskede, at Rantzau skulle ankomme aldeles uventet til hoffet, og muligvis har han bade ventet og onsket et abent brud med Bernstorff hurtigst muligt. Hvis Rantzau i foraret 1770 har skrevet til Struensee i samme tone som til Gaehler, matte Struensee anse ham for en ligesindet i sa henseende, og nar denne taktik alligevel ikke blev gennemfort, skyldtes det, at Rantzau trods sine tidligere nsesten revolutionaere udtalelser alligevel veg tilbage i det afgorende ojeblik og ikke turde tage et skarpt brud, men foretrak en langsommere udvikling. Det lykkedes ham at fa Struensee,der ellers var meget sejrssikker, med til en henholdende taktik, ifolge hvilken Rantzau i den forste tid skulle holde sig i baggrunden. Det var antagelig derfor, han ikke tog med hoffet til Ascheberg, hvad der faktisk matte se ret besynderligt ud¹⁹¹). Den vsesentligste arsag til denne kursaendring var dog sikkert den, at han simpelthen blev nervos i sidste ojeblik. Muligvis ansa han virkelig en langsom udvikling for en bedre taktik, men selv om han onskede, at der skulle forhandles med Bernstorff, er det usandsynligt, at han pa dette tidspunkt kan have naeret hab om at opna et egentligt forlig. Han ville forst og fremmest sikre sin egen stilling og skod sig sa ind under, at nar forst han var kommet til, skulle han nok klare resten.

Struensee kunne utvivlsomt have tvunget Rantzau til at komme til Travendal straks ved at lade kongen udstede en direkte ordre, og nar han alligevel bojede sig for Rantzaus onske, ma grunden have vseret, at han ikke mente at kunne undvsere ham. Det var utvivlsomt hans mening at bruge Rantzau i statsstyrelsen, for hvis han pa dette tidspunkt havde haft bestemte planer om et eneherredomme, ville han naeppe have tilkaldt Rantzau. Bortset fra hensynet til det gamle venskab besad Rantzau desuden ogsa visse fordele, som Struensee manglede. Han var af gammel adel og havde adgang til det fine selskab, og dertil kom hans übestridelige vid og charme, der gjorde ham til en velegnet forgrundsfigur. Vanskelighederne i forholdet til Rusland var Struensee sa rede til at se bort fra.

Man ved ikke, hvilke planer han havde for aendringer i statsstyrelsen

189) SCR til PEG »/₇ 1770 (IK 5, 1688). Stemann til U. A. Holstein «/₇ 1770 (Gaspari Urkunden 1789. s. 493).

190) SCR til PEG 25/₆ 1770 (IK 5, 1680).

191) Han skrev, at han havde sserlige grunde dertil, men ikke, hvad de var. (Brev Z7/₇ 1770. IK 5, 1690.)

Side 224

i den naermeste fremtid, men til gengseld findes der en udforlig redegorelsefor,hvad Rantzau taenkte sig. I brevet af 3% 1770, da han sa, at timen var naer, opstillede han et formeligt program, der klang som en fanfare: »Lad os gore kongen til konge og ikke tsenke pa andet! . . . Lad os gore ham elsket og frygtet! Lad os virke for statens vel, og alles vel vil blive resultatet deraf!!« Og han f ortssetter med en redegorelse for fremgangsmaden: Man skal ikke pludselig foranstalte en maengde afskedigelser eller indfore noget nyt straks, men forst skaffe sig nojagtigeoplysningerom alle indre forhold og ogsa undersoge, om mageskiftetraktateneret bedrag eller et politisk mestervaerk. Da Danmark faktisk er blevet en republik, ma man vinde den offentlige mening og derefter generobre republikken for den legitime monark. Reformerne skal begynde enten med sma ting og udvikle sig langsomt, eller med en enkelt stor ting, hvis deter muligt, men alt skal udfores pa en sadan made, at ingen ved, hvem der star bag dem, og kongen alene far aeren. Nar forst kongen er blevet omgivet af sine sande tjenere, vil han hurtigtlaereat tsenke pa de rigtige ting og udfore dem. Men kongens radgiveremaunder ingen omstaendigheder fa nogen fremtraedende stilling eller nogen saerlig gunst, sa de kan komme til at saette kongen i skyggen! — Der lyser en aegte begej string ud af dette brev, for deter hojst usandsynligt,atRantzau havde nogen anelse om, at Christian VII var uhelbredeligsindssyg,men Rantzau glemte heller ikke sine egne interesser, og han tiltaenkte sig selv en ganske sserlig stilling. Han haevdede, at hvis han skulle kunne udrette det, der pahvilede ham, var det nodvendigt,athan ikke havde nogen egentlig stilling — det fremgar dog af senere breve, at hans modvilje mod at sidde i generalitetskollegiet navnligskyldtes,at kontorarbejde kedede ham til dode¹⁹²). Han havde taenkt sig, at han skulle vaere kongens fortrolige radgiver og belaere ham om de principper, efter hvilke staten skulle styres, men uden forpligtelse til at yde praktisk arbejde til deres gennemforelse. Beklageligvis siger han intet om, hvilken stilling han havde tiltaenkt Struensee, og deter overhovedet vanskeligt at sige, hvem der var den afgorende faktor. I kraft af sin position ved hoffet indtog Struensee en noglestilling; hans magt over kongeparret betod, at intet kunne ske uden hans billigelse, men pa den anden side kunne han heller ikke udrette ret meget helt alene, og derfor kunne Rantzau ved at naegte at komme til Travendal tvinge Struensee til at anvende den fremgangsmade, Rantzau onskede. Gaehler var for ojeblikket uden for spillet, fordi han sad i Kobenhavn, og der som regel ikke var tid til at indhente hans mening. Deter dog tydeligt, at Rantzau regnede Gaehler for den egentlige leder og sig selv som nsestkommanderende, mens Struensee var den »sakaldte« leder¹⁹³),

192) Breve 7, 27/_7, 2/₈ 1770 (IK 5, 1689—90, 1692).

193) Brev "/e 1770 (IK 5, 1678).

Side 225

hvis vigtigste opgave var at fa Rantzau kaldt til hoffet, og sa skulle denne tage sig af resten, eftersom hans plan var ufejlbarlig. Han ansa Struensee for lovlig dristig og mente, at han ville svinge sig for hurtigt op, og var ogsa noget betaenkelig ved, at han skyldte dronningen sin stilling¹⁹⁴), men han sa ojensynlig ingen farlig rival i ham. 7/s 1770 skrev Rantzau optimistisk, at der aldrig kunne opsta jalousi mellem partiets medlemmer, fordi de skulle indtage vidt forskellige pladser¹⁹⁸), sa han kan ikke have taenkt sig, at Struensee skulle sta pa linie med ham selv, og deter ikke umuligt, at han mente, at han selv skulle have magten, mens Gaehler gjorde arbejdet, og Struensee sa kunne nojes med dronninge n¹⁹⁶). Det var i og for sig naturligt, at Rantzau ansa sig selv for langt mere betydningsfuld end Struensee. Han nasrede utvivlsomt oprigtigtvarmefolelser for Gaehler, men ellers folte han sig hojt haevet over de andre partifaeller og ansa det naermest for beundringsvaerdigt, at han nedlod sig til at slutte sig sammen med dem¹⁸⁷), og de seneste begivenheder havde retfaerdiggjort denne opfattelse, for det var hans og ikke Struensees plan, der var blevet anvendt. I brevet af 3% 1770 lyder det ogsa hele tiden »jeg« og »min plan« uden nogen hentydning til, hvad Struensee vil eller ikke vil, og det vil sige, at krisen i sommeren 1770 pa een gang var det forste slag mellem dronningens parti og den Bernstorffske kreds og en styrkeprove mellem Rantzau og Struensee, hvor den forste gik af med sejren.

Gaehler var pa forhand orienteret om, hvad der skulle ske¹⁹⁸), og fulgte pa afstand begivenhederne gennem Rantzaus breve. Ogsa han foretrak en forsigtig fremgangsmade, men billigede ikke forsoget pa at forhandle sig til rette med Bernstorff, da han onskede, at man skulle tone rent flag¹⁹⁹). Han delte dog ikke Rantzaus optimisme, men ansa stadig partiet for temmelig svagt og insisterede pa, at Rantzau skulle indtraede i generalitetskollegiet²⁰⁰), antagelig fordi dette gav en legitim motivering for Rantzaus ankomst til Kobenhavn. Foruden triumviratet Rantzau-Gsehler-Struensee²⁰¹) bestod partiet af Brandt og brodrene Warnstedt, men ingen af de tre sidste betod noget, og Gaehler insisterede derfor igen pa, at man skulle soge kontakt med Carl af Hessen, hvad

194) Brev 21/7 1770 (IK 5, 1689).

195) IK 5, 1693.

196) Koch HT 6. r. Vs. 96. Der var andre, der tillagde Rantzau hojtflyvende planer og mente, at han ville bruge Struensee som sit redskab. Stemann til Holstein i7i7/₇ 70 (Gaspari Urk. 1789 s. 493 ff). DR til JHEB 21/7 70, APB til JHEB "/₇, 2i/₇ 1770 (BP 1622, 717, 719).

197) SCR til PEG "/₇ 1770 (IK 5, 1686).

198) Saledes skrev han allerede 7/₇ 1770 til St. Germain, at Rantzau ville indfinde sig ved hoffet i Travendal og senere komme til Kobenhavn (IK 4, 1358).

199) SCR til PEG 30/₆, i4/₇, 21/₇ 1770 (IK 5, 1683, 1687—89). Rantzau skyder her skylden pa Struensee og ha^vder, at forhandlingerne med Bernstorff begyndte, for han selv blev inddraget i det.

200) Brev «/₇ 1770 (IK 5, 1687).

201) Brev 27/₇ 1770 (IK 5, 1690).

Side 226

Rantzau forst indvilligede i at forsoge pa, men alligevel ikke gjorde²⁰²). For ham var slaget mere end halvt vundet, nu da han var kommet til hoffet; nu var det kun at ga den lige vej fremad, »nu eller aldrig skal det gode ske!«²⁰⁸). Der var heller ingen tvivl om, at forste omgang var faldet ud til fordel for dronningens parti, men sejren var ikke vundet, for Bernstorff var fjernet. Gaehler mente nok, at Struensee, Rantzau, Brandt og Warnstedt tilsammen udgjorde en lovende quarre, men var dog klar over, at der var store vanskeligheder at overvinde, og han var nervos for, at Rantzau skulle ga for voldsomt frem, for Bernstorff var afskediget²⁰⁴). Det skete snart. Egentlig begyndte det nye styre med kabinetsordreneaf V9V₉ 1770 om trykkefrihed og uddeling af titler, men forst da Bernstorff den 15. September var blevet afskediget fra sine embeder og derefter efter eget onske var udtradt af konseillet, var der fri bane for gennemforelsen af »den gode sag«.

IV. Udviklingen af Struensees eneherredømme.

Der findes kun fa vserdifulde kilder til belysning af forholdet mellem Struensee og hans naermeste medarbejdere fra efteraret 1770. Rantzau, Gaehler og Struensee var nu alle i Kobenhavn og havde lejlighed til direkte kontakt, og de fa breve, der veksledes mellem dem, var hovedsagelig af forretningsmaessig karakter. Men til gengaeld ved man fra andre sider mere om deres handlinger; de var nu alle tre — i begyndelsen navnlig Rantzau — i rampelyset, og man vogtede pa deres ord og gerninger og kommenterede dem vidt og bredt i breve; disse breve er vaesentlige kilder, selv om udenforstaendes fortolkning af hovedpersonernes ord og handlinger kan vsere forfejlede p. g. a. uvidenhed eller personlig fordom. Dertil kommer Struensees forsvarsskrift og vidneudsagnene under forhorene, der naturligvis ma tages med forbehold, og endelig Reverdils og Falckenskiolds memoirer, der dog begge forst fra 1771 bygger pa personlig erfaring og desuden er skrevet pa et langt senere tidspunkt.

Rantzaus indflydelse pa indre og ydre politik. Samtidig med Bernstorffsafskedigelse blev Rantzau og Gaehler medlemmer af konseillet, og sammen med Struensee, der beherskede kongeparret, udgjorde de tilsyneladendeet virkeligt triumvirat. Men skont Struensee haevdede, at kongen indtil foraret 1771 tog aktiv del i regeringen₂₀₅), er det ifolge hans egen

202) Breve 7/₈ _> 10/s 1770 (IK 5' 1693—94). Det var lykkedes at holde Gaehlers tilknytning til partiet hemmelig. Saledes skrev landdrost i Pinneberg, Hans Ahlefeldt 29/e 1770 (IK 3,434) til Gsehler, at hansom en hemmelighed ville fortaelle ham, at Rantzau var kaldt til Kobenhavn, for at Gaehler kunne tage sine forholdsregler i tide. jvf. Holstein til Gjehler »/₇ 1770 (IK 4, 1155).

203) Brev 7/₈ 1770 (IK 5, 1693).

204) PEG til St. G. u/g 1770 (IK 4, 1360).

205) IK 1, s. 20 f. Mem. om kongens tilstand IK 2, s. 174.

Side 227

memoire om kongens tilstand klart, at Christian VII allerede i efteraret 1770 var andss!ovet i betydelig grad²⁰⁸). Dette umuliggjorde pa forhand, at Rantzaus planer kunne gennemfores, for man kunne ikke gore kongen til konge, men det var de fleste endnu uvidende om, da Christian VII endnu delvis formaede at skjule sine mentale forstyrrelser for udenforstaende.Det lettede naturligvis gennemforelsen af det nye system, at kongen i forvejen havde forkaerlighed for et kabinetstyre, og muligvis lykkedes det Struensee at fa ham til at tro, at han selv regerede²⁰⁷). Reelt var det dog Struensee, der sad inde med magten, og det var derfor ham, der bestemte, hvor megen indflydelse alle andre, Rantzau inklusive, skulle have under det nye styre. Men det varede laenge, for det kom klart frem, og for den offentlige mening stod Rantzau som den ledende personlighed.

Rantzau medvirkede antagelig ved Bernstorffs afskedigelse — han var i hvert fald til stede pa Hirschholm slot, da afgorelsen derom blev truffe t²⁰⁸) —og som medlem af konseillet havde han mulighed for at fa betydeligindflydelse pa indenrigspolitiske sporgsmal²⁰⁹). Det forste vaesentligesporgsmal, han blev stillet overfor, var konseillets indretning; han havde tidligere udtalt sin stserke tvivl om nytten af et konseil og ogsa droftet dette med Struensee²¹⁰), men at der i det hele taget udnaevntes nye medlemmer, tydede pa, at det forelobig skulle bevares. Imidlertid udgik der 24/₉ 1770 ordre til konseillets medlemmer om at udtale sig om, hvordanet konseil burde vsere indrettet, og det var den almindelige mening, at Rantzau havde affattet denne ordre — fordi den var usammenhsengendeog udviste mangel pa viden og logisk argumentation!²¹¹) Rantzaus votum²¹²) var et for slag om at oprette et radgivende rad af alle de hojeste embedsmaend, og den omstsendighed, at der samtidig med Gsehler og Rantzau var udnaevnt to andre kollegieembedsmsend til medlemmer af konseillet, kunne tyde pa, at Rantzaus ideer pa dette tidspunkt var dominerende,mens selve ordren af 24/₉ synes at vise, at dette synspunkt var forladt igen₂₁₃). Rantzaus forslag blev da heller ikke fulgt. Konseillet udrettedeimidlertid ikke noget af betydning og blev ophaevet i december

206) jj_v _{f_} Holm: Styrelsen af Danmark-Norges Udenrigspolitik under Struensee. (HT 4. r. II s. 353). Reverdil s. 164, 258.

207) IK 1, s. 18 f, 26. jvf. Linvald s. 268 ff. om de sendringer i retning af kabinetstyre, der var indfort for Struensee.

208) PEG til St. G. i 5/₉ 1770 (IK 4, 1364).

209 ) L. Koch: Kabinettet i Struensees Tid (HT 7. r. Ill) er en uklar og lidet dybtgaende fremstilling af statsstyrelsen. Se Linvald: Struensee og den danske Centraladministration.

210) Forhoret over Brandt og Struensee (IK 1, s. 178 f., 258).

211) Luxdorph zl/₉ 1770. I s. 407. Suhm (s. 52) og Falckenskiold (s. 99) siger begge, at Rantzau forfattede ordren om konseillets ophaevelse, men mener antagelig ordren 24/g 1770, nvnl. da Suhm anforer samme motivering som Luxdorph.

212) Danske Saml. 1. r. Vs. 107—11.

213) Koch HT 7. r. 11l s. 576. Linvald s. 286_—91. Struensee erklserede under forhoret, at han ikke havde taget beslutning om konseillets ophsevelse for rejsen til Holsten. (N. Lassen: Den Struensee'ske Proces. Tidssk. f. Retsvidenskab 1891. s. 264).

Side 228

1770, men skont dette ganske vist var i overensstemmelse med Rantzaus tidligere udtalelser, kan det ikke pavises, at han medvirkede aktivt ved denne lejlighed²¹⁴). Han fik sa saede i den under 27/i2 1770 oprettede genejmekonferens, der navnlig skulle beskaeftige sig med finansielle sporgsmal,men reglerne for den svarede naermest til Gaehlers votum om konseilletsindretnin g²¹⁵). Til sporgsmalet om en forbedring af statsfinanserneforeslog Rantzau en skat pa 4 rigsdaler af alle indbyggere efter det princip, at de rige skulle betale for de fattige, og fandt yderligere motivering for dette unodvendig²¹⁶). En af hans yndlingsideer var, at en statsbankerot ville vaere yderst gavnlig for landet²¹⁷), og han korresponderedemed den hamborgske kobmand Moses Wessely, der pa hans opfordringudarbejdede en plan til ordning af det danske montvaesen²¹⁸), men nogen indflydelse pa finansielle forhold fik han ikke. Et forslag fra hans side om at drage de administrative funktioner ind under kabinettetblev ogs& afvist af Struensee²¹⁹), og med gehejmekonferensens ophaevelsei juni 1771 mistede han muligheden for at ove direkte indflydelse pa indre forhold med undtagelse af militaere sager. Man havde tillagt ham planer om amdringer af militservsesnet²²⁰), og han fremsatte vist i januar 1771 en militaerplan, som blev stottet af obersterne Sames og Koller²²¹), men denne plan kendes ikke, sa den forte i hvert fald ikke til noget. Overhovedet virkede Rantzau ikke med storre energi i generalitetskollegiet;han var alt andet end begejstret for at skulle tage saede der, og pa et senere tidspunkt erklaerede Struensee ligeud, at han ikke foretog sig andet i kollegiet end at gore vrovl²²²).

Inden for udenrigspolitikken regnede Rantzau antagelig med at fa den afgorende indflydelse, bl. a. fordi ingen af de andre naerede nogen saerlig interesse for disse sporgsmal, men heller ikke pa dette ornrade havde han i det lange 10b nogen storre succes²²³). Han blev medlem af den d. 4. September 1770 nedsatte kommission, der skulle undersoge arsagernetil, at togtet mod Algier var mislykkedes, og han nod sikkert at

214) Linvald s. 292.

215) Smstds. s. 294. Gaehlers votum gik ud pa, at konseillet skulle vaere kongens i'ad uden forbindelse med kollegierne. (Da. Sml. 1. r. V. s. Ill_—14).

216) Holm IV, 2, s. 164.

217) SCR til PEG % 1770 (IK 5, 1675). JHEB til DR Vs 1771 (BP 1659) Reverdil (s. 325) mente, at Rantzau var forfatter af et skrift, der opfordrede kongen til at frasige sig sin faders okonomiske forpligtelser. Dette skrift var muligvis et af J. R. Schumacher; det udkom anonymt, og den tyske udgave var tilegnet Rantzau. (Holm IV, 2 s. 289—90).

218) IK 2, s. 284—88.

219) IK 1, s. 26. Linvald s. 298.

220) APB til JHEB 28/₇ 1770 (BP 723).

221) Carl af Hessen til JHEB t*i_t 1771 (BP 1018). DR til SR 4/₂ 1771 (SRA 466). Reventlow mente dog, at Sames og Koller havde gjort arbejdet, og Rantzau blot havde forelagt planen for kongen.

222) J. F. Struensee til PEG »/u 1771 (IK 2, 102).

223) Struensees udenrigspolitik er fyldigt behandlet af Holm: Styrelsen af Danmark- Norges Udenrigspolitik under Struensee. (HT 4. r. II).

Side 229

kunne genere Bernstorff gennem dette, men han fik ingen indflydelse pa den fremtidige politik mod Algier. Han mente, man kunne nojes med at blokere Algier, men Gaehler voterede for et bombardement, og Struensee antog dette forslag²²⁴).

For Rantzau var forholdet til Rusland dog kernepunktet i udenrigspolitikken. Han begyndte straks efter sin ankomst til Kobenhavn august 1770 at udtale sig offentligt mod Rusland²²⁵), og man ventede et snarligt brud med dette rige. I September sogte Filosofoff ved direkte og indirekte henvendelser til kongen at hindre Rantzaus indtraeden i konseillet, og Katarina II gav i staerke udtryk sit mishag til kende og erklaerede, at mageskiftet ikke kunne fuldbyrdes, for der skete en aendring i sammensaetningen af den danske regering₂₂₆). Denne modsaetning til Rusland var efter Rantzaus onske, og hans kongstanke var en dansk-svensk offensiv alliance mod Rusland. Angrebet skulle begynde med et uventet bombardement af Kronstadt, og efter sejren skulle Sverige have de ostlige dele af Finland, Danmark det gottorpske Holsten, Skane og Bohus, og Preussen svensk Pommern. Rantzau selv skulle som ekstraordinaer dansk gesandt i Sverige slutte dette forbund, mens Brandt skulle sendes til Frankrig for at vinde dette riges stotte²²⁷). Ifolge den dansk-russiske traktat af 1769 var Danmark forpligtet til at samvirke med Rusland i Sverige for at bevare den frie forfatning der og erklaere Sverige krig, hvis den blev aendret til fordel for kongemagten. Denne intervention onskede Rantzau standset, og sandsynligvis ville han ogsa have, at Danmark skulle medvirke til at styrke den svenske kongemagt²²⁸). Den hidtidige danske politik havde stottet »huerne«, det svenske parti pa rigsdagen, der var pro-russisk, og Rantzaus program ville kraeve dansk tilslutning til det pro-franske parti, »hattene«, eller endog til det royalistiske parti. Det fremgar af den svenske gesandt baron Sprengportens depesche 18/i₂ 1770, at en dansk-svensk tilnaermelse fandt sted²²⁹), og det pastodes, at Rantzau indledte forhandlinger om en dansk-svensk alliance²³⁰), men i sa fald har de vaeret lidet konkrete, da Sprengporten ikke omtaler dem i sine indberetninger²³¹).

Imidlertid havde Rantzaus program ikke Struensees fulde stotte. Han
var ikke meget interesseret i udenrigspolitik og temmelig indifferent over
for mageskiftesporgsma!et, men hans princip var at holde fast ved den

224) Holm IV, 2 s. 180. Struensee til PEG 23/₉ 1770 (IK 2, 91).

225) APB til JHEB "/„, 2i/₈ 1770 (BP 135—36).

226) Filosofoff til F. C. Warnstedt i»/₉ 1770, og til Chr. VII 25/₉ 1770. Katarina II til Chr. VII */10/₁₀ 1770 (KBS I, s. 436, 439—43, 450 ff.).

227) SCR til PEG 8/₉ 1769 (IK 5, 1597). Reverdil s. 171. Falckenskiold: Gamle Erindringer s. 30 f. Carl af Hessen: Memoires de mon temps, dictes par S. A. le landgrave Charles, prince de Hesse. 1861. s. 56.

228) JHEB til APB "/, 1771 (BP 794).

229) Holm HT 4. r. II s. 373.

230) Falckenskiold s. 30. Gunning 1771 (DM 5. r. VI s. 195).

231) Holm HT 4. r. II s. 400.

Side 230

russiske alliance, men hindre enhver russisk indblanding i interne danskeforholdog standse interventionen i Sverige, dog med vedkendelse af de danske forpligtelser ifolge traktaten 1769²³²). Efter Bernstorffs afskedigelsehavdede udenlandske gesandter faet besked om at henvende sig direkte til kongen, dvs i realiteten til Struensee, men det var en upraktiskordning,sa der matte udnaevnes en ny udenrigsminister. Maske havde Rantzau tsenkt sig, at det skulle vaere ham, men Struensees valg faldt pa den danske gesandt i Neapel, A. S. v. d. Osten²³³), som ganske vist stod i et noget koligt forhold til Bernstorff, men afgjort delte dennes udenrigspolitiske synspunkter²³⁴). Osten blev udnaevnt december 1770, og Rantzau provede straks pa at vinde ham for sine ideer²³⁶), men det lykkedes ikke; Osten sogte tvaertimod i al stilhed at genindfore det gamle system, skont Rantzau modarbejdede ham pa det stserkeste²³⁶). ForelobigsyntesRantzaus principper dog at ville sejre i forholdet til Sverige,idetden danske gesandt i Stockholm, Gregers Juel, der hidtil havde samarbejdet med Rusland, blev kaldt tilbage V* 1771, og den danske intervention i Sverige blev standset²³⁷). Dette ansa man for Rantzaus vaerk²³⁸), men Bernstorff mente dog, at et sa betydningsfuldt skridt ogsa matte have anden stotte²³⁹). Struensee erklserede ogsa siden, at han ikke havde taget hensyn til Rantzaus udenrigspolitiske ideer og efter paske 1771 overhovedet ikke havde diskuteret udenrigspolitik med andre end Osten²⁴⁰). Rantzau fik heller ikke megen stotte fra andre sider. Gaehler interesserede sig ikke meget for dette sporgsmal, men han onskede dog ikke noget brud med Rusland²⁴¹) og billigede vist bade valget af Osten og dennes politik²⁴²), og dertil kom argumenter fra en anden mand, oberst S. O. v. Falckenskiold. Denne kendte bade Struensee og Rantzau fra Altona, og Struensee ma have haft hoje tanker om ham, siden han allerede 16/o 1770 lod ham kalde hjem fra russisk krigstjeneste. Falckenskioldkendteaf egen erfaring de russiske forhold og fraradede efter sin hjemkomst i februar 1771 kraftigt Struensee at folge Rantzaus planer.Isin beretning derom²⁴³) overdriver han nok sin egen betydning, men hans ord spillede utvivlsomt en vis rolle, navnlig da Struensee ogsa fattede personlig sympati for ham. Falckenskiold udmalede de store

232) IK 1, s. 19, 22, 37. Holm IV, 2 s. 185.

233) Allerede 25/₉ 1770 skrev Gaehler til St. G., at Osten ventedes tilbage til Danmark snarest (IK 4, 1366).

234) Holm HT 4. r. II s. 371. JHEB til APB "/» 1770 (BP 756).

235) Carl af Hessen til JHEB 29/12 1770 (BP 1014).

236) Sm. til sm. 22/₄ 1771 (BP 1027).

237) KBO til Osten "/₄ 1771 (KBS 373).

238) DR til SR 8/_2, 2e/_3, 5/₄ 1771 (SRA 447, 452—53).

239) JHEB til DR 9/₄ 1771 (BP 1667).

240) IK 1, s. 37. Reverdil s. 166. DR til SR «/, 1771 (SRA 450).

241) IK 1, s. 37. PEG til A. S. v. d. Osten «/» "/u 1771 (IK 4» 1279_> 1281).

242) PEG til Osten »/₁₀ 1770, til St. G. 2s/₉ 1770, u/e. 29/e 1771 (IK 4, 1280, 1366, 1383—84).

243) Falckenskiold s. 31—37. jvf. Reverdil s. 191 f. IK 1, s. 115.

Side 231

omkostninger ved en krig og faren for engelsk og preussisk indgriben, og endvidere forklarede han, at det russiske hof troede, at Rantzau dominerede Struensee og hans handlinger, hvad der sarede Struensees selvfolelse. Resultatet blev, at han definitivt opgav planerne mod Rusland,ogi juni 1771 konstaterede J. O. Schack-Rathlou med udelt tilfredshed,atRantzau nu var uden indflydelse pa udenrigspolitik²⁴⁴). Ifolge Falckenskiold irriterede det Struensee, at Rantzau blev ved med at angribe Rusland²⁴⁵), men afskedige ham a. h. t. dette rige ville han dog ikke, og han greb sa til det middel at sende Falckenskiold til St. Petersborg i forsommeren 1771. Falckenskiold skulle tilbyde dansk fladehjselp mod tyrkerne, men samtidig skulle han understrege, at ChristianVIIikke ville afskedige Rantzau, da han ikke kunne erkende, at han ved at beholde ham svigtede sine forpligtelser over for Rusland²⁴⁶). Denne sendelse forte ikke til noget resultat, men var dog begyndelsen til en tilnaermelse til Rusland, og i november genoptoges det danskrussiskesamarbejdei Sverige, sa at Osten triumferende kunne skrive til Scheel, at det gamle system var genindfort²⁴⁷).

Af alle sine onsker opnaede Rantzau saledes kun en midlertidig standsning af det dansk-russiske samarbejde i Sverige, og det skete kun, fordi Struensee ogsa onskede det; det var ligeledes Struensee, der bestemte den nye tilnaermelse til Rusland pa tvaers af Rantzaus onsker. Modssetningen til dette rige var ikke fremkaldt af nogen indsats fra Rantzaus side, men af selve den omstaendighed, at Bernstorff var blevet afskediget, og Rantzau var indtradt i konseillet. Den var nseppe direkte villet af Struensee²⁴⁸), selv om han var villig til at risikere den, og nar han siden ikke ville afskedige Rantzau, skyldtes det hovedsagelig, at han principielt ikke ville lade sig noget diktere.

Det gik imidlertid kun langsomt op for Rantzau selv og andre, at hans faktiske indflydelse var meget ringe. Han havde i den forste tid tilsyneladende stor magt, og det betod sikkert mindst lige sa meget for ham, at han blev regnet for ophavsmanden til hele omvaeltningen og den egentlige leder af det nye styre²⁴⁹). Man tillagde ham langt storre

244) SR til DR "/e 1771 (DM 5. r. 11l s. 29).

245) Falckenskiold s. 33.

246) Instruksen af 19/₄ 1771 siger intet derom, men det fremhaeves i note af 29/₆ 1771 (KRS I, 471, 477).

247) Holm HT 4. r. II s. 421 ff. KRO til Osten "/_u 1771 (KRS I, 494).

248) Gunning skrev saledes 15/i 1771, at Osten havde fortalt ham, at Struensee var ved at blive velvillig over for Rusland, og han understregede i dep. 4/₄ 1771, at Struensees anti-russiske holdning var personlig, ikke politisk, og at han med lidt takt kunne bringes til at samarbejde med Rusland (DM 5. r. VI s. 196, 201 f).

249) Sprengportens dep. 19/i 1772 (C. A. H. J. Smedberg: Ridrag till historien om statshvalvingen i Danmark 1772. 1851. s. 11^—13). Gunnings dep. 22/₉ 1770 omtaler Rantzau som lederen (Fr. v. Raumer: Europa v. Ende d. siebenjahr. b. z. Ende d. amerikanisch. Krieges. I. 1830. s. 155), og i dep. 4/₄ 1771 omtaler han Gaehler og Rantzau som de egentlige ophavsmaend (DM 5. r. VI s. 196 f.). Louise Plessen til JHER 2/_n 1770 (RP 1299).

Side 232

betydning, end han i virkeligheden havde, og endnu da Falckenskiold kom til Danmark i februar 1771, ansa han Rantzau for den mest betydningsfuldeperson naest efter Struensee²⁵⁰). Stort set var Rantzau ogsa tilfreds det forste halve ar. Han var blevet virkelig gehejmerad og kunne glimre ved hoffet og i det fine selskab, og selv om hans rygte var alt andet end godt, brod han sig ikke om, hvad andre sagde²⁵¹). Han havde ikke faet okonomisk udbytte af sin sendrede stilling, idet han blot var blevet kommandant i Gliickstadt²⁵²) og havde faet gratis ophold ietaf kongens paladser, som han hele tiden havde onsket²⁵³), og der er intet tegn pa, at han forsogte at skaffe sig andre okonomiske fordele²⁵⁴), men til gengseld betod hans pludselige ophojelse en respit fra hans kreditorer. Han var ogsa tilfreds med den politiske udvikling, og ifolge Brandts udsagn udtrykte han offentligt stor beundring for Struensee²⁵⁵). Ganske vist var hans ideer endnu ikke gennemfort, men i begyndelsen af 1771 kunne han stadig habe pa, at de ville blive det, og stort set var det nye styre praeget af de principper, han hyldede, og som ogsa blev tilskrevet ham²⁸⁸). Desuden troede han muligvis stadig pa kongens evne til at regere, og han havde i forvejen regnet med, at Christian VII skulle have lidt tid til at laere om de sande principper, for de kunne gennemfores helt. Struense holdt sig endnu i nogen tid i baggrunden, og kun fa kunne vide, hvem der var den egentlige magthaver.

Splittelsen af partiet. Struensees enevselde. Men selv den forste tid efter Bernstorffs fald var ikke uden disharmonier inden for dronningens parti. Allerede i oktober 1770 begyndte der at ga rygter om, at Rantzaus stilling vaklede²⁸⁷), og han skal have fornaermet Struensee ved offentligt at sige: »Min skasbne er mserkelig; jeg falder med en stor mand, og en slyngel genrejser mig.«²⁵⁸). Deter ikke utasnkeligt, at han har sagt noget i den retning, for med sit udprasgede adelshovmod betragtede han sikkert stadig Struensee som en parvenu.

Der opstod ogsa hurtigt rygter om strid mellem Rantzau og Gsehler.
De fa breve, der veksledes mellem dem, var hovedsagelig forretningsbreveogsiger
lidet derom, men Rantzau syntes maske nok undertiden,

250) Falckenskiold s. 30. jvf. JHEB til APB "^ 1771, APB til JHEB "^ 1771 (BP 776 —77). DR til SR e/₂ 1771 (SRA 447).

251) PEG til St. G. "/is 1771 (IK 4, 1373).

252) KBO 22/₈ 1770 (KBS 111, 1409).

253) SCR til PEG 30/₆, 27/₇ 1770 (IK 5, 1683, 1690)

254) JHEB skrev «/s 1771 til APB (BP 818), at Rantzau havde givet afkald pa sin lon som kommandant i Gliickstadt, fordi han ikke ville have lon for et arbejde, han ikke udforte, men om det faktisk forholdt sig sadan, kan ikke ses.

255) Holm IV, 2, s. 20.

256) Reverdil s. 213. JHEB til APB 3/₅ 1771 (BP 817).

257) APB til JHEB 2°/₁₀ 1770 (BP 750). SR til F. C. Rosenkrantz "/_X 1 1770 (DM 5 r. 11l s. 24 f.). H. C. Meinigs indb. "/^ 1770 (DM 5. r. 11l s. 311).

258) Fircks til PEG 8/_v 1770 (IK 3, 560). Reverdil (s. 156) citerer: »Jeg er faldet med en stor mand: Jeg kommer igen med en flok gadedrenge«, og henlsegger bema^rkningen til Rantzaus ankomst til Travendal 1770.

Side 233

at Gaehler havde mere indflydelse end han selv, fordi Struensee lagde langt storre vaegt pa Gaehlers rad vedrorende mange forskellige ting²⁵⁹); hen pa efteraret 1770 blev Gaehler undertiden anset for den maegtigste personlighed²⁸⁰), og deter muligt, at han, der i hoj grad var villig til at arbejde, var noget irriteret over, at Rantzau ingenting bestilte og dog ville have alt muligt gennemfort straks²⁶¹). Fra slutningen af 1770 til Struensees fald verserede der uophorligt rygter om strid mellern Struensee, Rantzau og Gaehler; man ventede snart Rantzaus, snart Gaehlersfald,men den overvejende mening var dog, at Gaehler i det lange ]0b ville sejre₂₆₂). Hvor meget disse rivninger mellem dem betod, er dog vanskeligt at sige. Som helhed gik det nogenlunde godt det forste halve ar, men sammenholdet svaekkedes hurtigt. I begyndelsen af 1771 var der opstaet en ret skarp modsaetning mellem Rantzau og Gaehler²⁶³), og foraret var i det hele taget en kritisk periode, hvor man ventede forandringe r²⁸⁴). Gaehlers forhold til Struensee var heller ikke for godt; allerede i februar 1771 talte han om at traekke sig tilbage, og fra maj indtog han en meget reserveret holdning over for Struensee²⁶⁵). Det kom dog ikke til abent brud mellem nogen af parterne, og senere pa aret blev Rantzau og Gaehler nogenlunde forsonet²⁶⁶); men det var vanskeligt at sige, hvem der egentlig betod noget⁶²⁷), og Struensee var ikke i stand til at inspirere loyalitet hos sine medarbejdere. Han havde vist fra begyndelsennaerettvivl om Rantzaus evner som statsmand og derfor bedt Gaehler daempe ham lidt ned²⁶⁸), og det skyldtes hovedsagelig Rantzaus egen uduelighed og mangel pa arbejdsvilje, at han ingen indflydelse fik²⁶⁹), men selv Gsehler, hvis faglige dygtighed Struensee laenge benyttedesigaf, blev gradvis reduceret til en radgivende ekspert uden indflydelsepaafgorelserne. Det var den almindelige mening, at Struensee med vilje spillede Gaehler og Rantzau ud mod hinanden for at hindre, at nogen af dem skulle fa for stor betydning²⁷⁰), og J. H. E. Rernstorff havde sikkert ret i, at nar Struensee folte sig helt sikker, ville han

259) jvf. Linvald s. 280—82, 302 f. Forhoret over Brandt IK 1, s. 301.

260) DR til JHEB 22/_u 1770 (BP 1634). Efteraret 1770 var Gashler ogsa sasrdeles tilfreds med udviklingen, jvf. breve til St. G. ™/₉, ™/_a, «/₁₀, w/_I±, n/₁₂ 1770 (IK 4, 1364, 1366, 1369, 1371, 1373).

261) PEG til St. G. 25/₉, 10/u 1770 (IK 4, 1366, 1371). Carl af Hessen til JHEB *>/±/_± 1771 (BP 1017).

262) jvf. fx APB til JHEB */5/₅ 1771 (BP 785).

263) S. W. Gaehler til PEG 73,7₃, s/₃ 1771 (IK 3, 739_—40). Rantzau nasvner selv iet udateret brev fra foraret 1771, at han har hort, at Gaehler vil afskedige ham (IK 5, 1701).

264) jvf. PEG til St. G. 23/3 1771 (IK 4, 1380).

265) JHEB til DR 1/2 1771 (BP 1652). DR til SR 4/₂, 18/₅ 1771 (SRA 446, 455). Luxdorph V3V₃ 1771 (I. s. 419). Forestill. om Gaehler, Forhoret over Brandt (IK 1, s. 270, 301).

266) SCR til PEG 2o/₆, 7/₉ 1771 (ir 5, 1707, 1713).

267) DR til SR 26/₂ 1771 (SRA 449).

268) Struensee til PEG Z3/_T 1770 (IK 2, 47).

269) jvf. APB til JHEB 21/₈ 1771 (BP 736). Keith 18/_tl 1771: »He (Rantzau) is incapable of business* (DM 5. r. VI s. 209).

270) JHEB til APB m/j, 1771, til DR s/₂ 1771 (BP 781, 1655). DR til SR 5/₃ 1771 (SRA 450).

Side 234

afskedige bade Rantzau og Gaehler, fordi de begge havde staet over Struensee sa laenge, at de aldrig kunne blive hans egentlige underordnede.Istedet for ville han ansaette dygtige maend af borgerlig herkomst, som kun havde kendt Struensee som deres overordnede²⁷¹).

Nar Struensee onskede redskaber frem for radgivere, skyldtes det delvis hensynet til en hurtig og effektiv administration, men i lige sa hoj grad hans selvfolelse. Man sagde, at Rantzau havde anvendt Struensee som sit redskab til at fa hsevn over Bernstorff²⁷²), og Struensees arrogancetillod ham ikke at lade en sadan pastand sta uimodsagt. Han ville demonstrere sin magt, og der matte end ikke vsere skin af, at han lod sig pavirke af andre²⁷³). Antagelig modnedes hans planer om et eneherredommeallerede i efteraret 1770, men forst da konseillet var ophaevet,og det mundtlige referat for kongen afskaffet, og han selv var blevet »maitre des requetes« i december 1770, var al magten samlet i hans hand²⁷⁴). Det gjaldt sa blot om at hindre, at udenforstaende fik lejlighed til at pavirke kongen, og det opnaede han ved at naegte andre, deriblandt Rantzau og Gaehler, adgang til bade kongen og dronninge n²⁷⁵). I marts-april 1771 var det tydeligt for de fleste, at Struensee faktisk var enevseldig²⁷⁶), og dermed var forudsaetningen for hans venskabmed Rantzau bristet. Han havde forvandlet sig fra protege til beskytter,og Rantzau kunne aldrig frivilligt affinde sig med en sadan situation. Struensees magtstilling blev ogsa sa meget mere pafaldende, som kongens sindssygdom blev kendelig forvaerret i foraret 1771²⁷⁷). Christian Vll's periodiske vilde odelaeggelsestrang ma laenge have vaeret genstand for tallose kommentarer; ganske vist havde tiden ringe forstaelseaf sindslidelser, og antagelig tovede man laengst muligt med at stemple den enevaeldige konge af Guds nade som afsindig, men enhver kunne se, at der var noget alvorligt gait²⁷⁸). Deter utaenkeligt, at Rantzauskulle vaere uvidende derom²⁷⁹), og hvis han fuldtud indsa, at det var Struensee alene, der berovede ham enhver betydning, ma det have forbitret ham. Han kunne maske finde sig i, at den enevaeldige konge

271) JHEB til APB 5/₄ 1771, til DR 16/₄ 1771 (BP 802, 1668).

272) Reverdil s. 277.

273) Dette track fremhasves meget staerkt af Falckenskiold (s. 39 f.). jvf. IK 1, s. 124 f., Reverdil s. 160 f., Miinter s. 65. Carl af Hessen til JHEB 22/₄ 1771 (BP 1027).

274) JHEB til APB 26/₁₂ 1770 (BP 764).

275) Carl af Hessen til JHEB 22/₄ 1771 (BP 1027) opgiver F. C. Warnstedt som hjemmelsmand. Keith beretter ogsa, at ved hans ankomst til Danmark blev der naegtet ham lukket audiens hos kongen juni 1771. (DM 5. r. VI s. 204 f.).

276) jvf. JHEB til APB «/₃ 1771 (BP 794). DR til SR 5/₃ 1771 (SRA 450). Carl af Hessen til JHEB 1/4 1771 (BP 1024).

277) Mem. om kongens tilstand IK 2, s. 175. Reverdil s. 255^—58.

278) Gaehler fastholdt i lang tid illusionen om kongens regeringsevne over for St. G. jvf. breve 25/_9> io/_u 1770, 23/₃ 1771, men i juni 1771 taler han forsigtigt om »dem, der styrer skibet« og naevner slet ikke kongen. Se breve af X 1I₆, 29/₆ 1771. (IK 4, 1366, 1371, 1380, 1383—84).

279) let brev til Gaehler 2o/₆ 1771 (IK 5, 1707) beskriver han selv et af kongens odelaeggelsesanfald.

Side 235

af egen magtfuldkommenhed tilsidesatte ham, men at en borgerlig parvenu,som tilmed skyldte ham, Rantzau, sin lykke, gjorde det, det var mere, end han kunne tolerere. Det var tydeligt, at Struensee var ved at skubbe de gamle partifseller ud til fordel for nye maend. Warnstedt var blevet afskediget i april 1771²⁸⁰), og Falckenskiold var kommet i stor gunst ved hoffet²⁸¹). Fra denne tid tiltager beretningerne om Rantzaus dalende indflydelse, og i maj blev bade han og Gsehler karakteriseret som Struensees redskaber²⁸²). I Juni erklserede Rantzau abenlyst sin utilfredshed med tilstandene²⁸³), og man havde ogsa for lsenge siden spaet, at han ikke ville finde sig i sin underordnede stilling²⁸⁴), men da Struensee havde magten, ventede man snarest konflikten lost ved Rantzausafskedigelse. Falckenskiold opfordrede ogsa kraftigt Struensee dertil,fordi det ville forbedre forholdet til Rusland, men Struensee erklserede,at han ikke ville gore det, da han havde gamle forpligtelser over for Rantzau²⁸⁸). Han nserede maske ogsa. stadig visse venlige folelser over for Rantzau, som han i hvert fald naeppe havde nogen grund til at frygte, men pa den anden side beholdt han ham maske lige sa meget for at demonstrere sin selvstaendighed over for Rusland²⁸⁶). Men det kunne ikke skjules, at Rantzau alene af Struensees nade bevarede sin formelle stilling.

Alligevel havde Rantzau ikke opgivet habet om at kunne udove en vis indflydelse. Struensees stilling var trods alt afhsengig af kongen, sa hvis denne fattede uvilje mod ham, og hvis Brandt samtidig vendte sig mod ham, kunne det fore til hans fald. Brandt var vel nok Struensees naermeste personlige ven, og han havde ikke andre ambitioner end at glimre ved hoffet, men han var blevet trset af at skulle vsere hos kongen,som efterhanden havde fattet uvilje mod ham, og han var temmeligmisundelig pa Struensee, hvis arrogante vaesen ogsa stodte ham stserkt. Struensee hsevdede imidlertid, at han ved egne evner havde vundet sin position, og at Brandt burde vsere glad for at skulle holde kongen med selskab; i hvert fald ville Struensee ikke give ham nogen anden stilling²⁸⁷). Forholdet mellem dem var blevet temmelig koligt, og da hoffet i sommeren 1771 opholdt sig pa Hirschholm slot, var det lige

280) Efter Struensees udsagn, fordi kongen fattede modvilje mod ham (IK 2, s. 175). Carl af Hessen til JHEB 2Vi₀ 1770 (BP 1007) haevdede derimod, at Warnstedt var den eneste, kongen virkelig brod sig om.

281) E. Schimmelmann til Aug. Hennings 9/₃ 1771 (Musaeum 1891, Is. 358). Bernstorff mente ganske vist, at Rantzau havde faet Falckenskiold hjemkaldt (JHEB til Reverdil 16/₃ 1771. BP 1529), men i betragtning af Rantzaus bidende udtalelser om ham, er det ikke sandsynligt. (SCR til PEG 12/_n 1769. IK 5, 1564).

282) DR til SR «/₅ 1771 (SRA 455).

283) PEG til St.G. n/e 1771 (IK 4, 1383).

284) Louise Plessen til JHEB i 8i8/_x 1771 (BP 1305).

285) Falckenskiold s. 37. Struensee til SCR ™U 1772 (IK 2, 133)

286) Falckenskiold s. 40.

287) Brandt til Struensee sommeren 1771, Struensee til Brandt samtidig (IK 2, 298 —99). Reverdil s. 291.

Side 236

ved at komme til et abent brud²⁸⁸). Rantzau synes at have provet at udnytte denne konflikt til at forbedre sin egen stilling, og 20/₆ 1771²⁸⁹) skrev han fra Hirschholm til Gsehler, at han havde forklaret Struensee, at bade han selv og Gaehler burde have adgang til kongen, men samtidig forsikrede han ganske vist, at rygterne om et brud mellem Brandt og Struensee var ganske übegrundede. Forbundet er oprigtigt og fuldkomment,»og deter saerlig vigtigt at vage over det for ojeblikket i vor vens (Struensees) interesse, men der er intet om det, i det mindste fra nans side, og selv kan han intet, da han ikke har patronens (kongens) velvilje«.Dette brev synes at vise et forholdsvis godt forhold mellem Rantzauog Struensee, men et brev fra H. C. Schimmelmann fra dagen efter giver et noget andet billede. Schimmelmann var lige ankommet til hoffetfor forste gang efter Struensees magtovertagelse og var meget ivrig efter at se, hvordan forholdene var. Han bekrsefter i sit brev, at kongen syntes at nsere uvilje mod bade Struensee og dronningen. Alt afhaenger af Brandt, men man frygter ogsa meget Rantzau, som ligeledes er opbragtpa Struensee²⁹⁰). Rantzau ma altsa have haft et sammenstod med Struensee, og enten har han skjult det for Gaehler, eller ogsa er det forst indtruffet, efter at brevet til denne var skrevet. Andre fortalte ogsa hurtigt, at Rantzau havde vaeret i strid med Struensee, hvor han beklagede sig over, at han blev behandlet som en undergiven og ikke som en statsminister, og fru Gaehler berettede fra Hirchholm, at han var i et meget darligt humor²⁹¹).

Det skulle ikke blive bedre af Struensees udnsevnelse til gehejmekabinetsminister15 /₇ 1771 og hans og Brandt ophojelse i grevestanden. Det var utvivlsomt uklogt af Struensee at tage dette skridt, for hans ret til at udstede kabinetsordrer uden kongens underskrift matte stode staerkt an og var en unodvendig demonstration af hans niagt. Det vakte naturligt nok stor opsigt, og man ventede, at Rantzau ville blive aldeles rasende over det²⁹²), hvad han antagelig ogsa. blev. I det mindste fortaltesdet, at han skrev et fornaermende brev til Struensee²⁹³), men dets indhold kendes ikke. Man ventede hans snarlige afskedigelse, men skont Falckenskiold fornyede sine opfordringer, naegtede Struensee fremdeles at gamed til det²⁹⁴). Det afgorende brud mellem Rantzau og Struensee blev do,g foranlediget af Rantzaus okonomiske vanskeligheder. Hans storste kreditor, generalauditor Borthuus, havde i august 1771 faet dorn i gaeldssagen mod ham, og da Rantzau henvendte sig til Struensee, erklaerededenne,

288) Forhor over Brandt. Chr. Naes' forklaring. IK 1, s. XXXVI og 202.

289) IK 5, 1707.

290) H. C. Schimmelmann til SR 21/₆ 1771 (DM 5. r. 11l s. 21).

291) Carl af Hessen til JHEB »/* */7/₇ 1771 (BP 1031—32). Keith's indb. 18/₇ 1771 (DM 5. r. VI s. 203). Fru Gsehler til PEG sommeren 1771 (IK 3, 688).

292) JHEB til APB 2i/₇ 1771. APB til JHEB 26/₇ 1771 (BP 837, 842).

293) A. G. Moltke til JHEB */8/₈ 1771 (BP 1257).

294) Falckenskiold s. 39.

Side 237

klaerededenne,at han ikke kunne vise begunstigelser i retssager, og henviste greven til at indsende en ansogning til kongen²⁹⁵). Rantzau mente at kunne gore krav pa det adelige gseldsprivilegium, skont plakatenaf % 1771 fastslog, at gaeldssager skulle forfolges uden persons anseelse. Han fik ikke dispensation, og i november faldt der ny kendelseom, at Borthuus matte gore indforsel hos ham²⁸⁶). Rantzau blev dybt kraenket og skrev i november bittert til Gsehler, at det, der aldrig ville vaere sket ham under hans fjenders regering, skete ham nu under hans ven. Han blev behandlet som en almindelig spsekhoker, og dommenvar bade et brud pa loven og en fornaermelse²⁹⁷). Han henvendte sig igen d. 26. november til Struensee, der blot foreslog ham at indsende en memoire, og han indgav sa ansogning til kongen. lovrigt mente han karakteristisk nok, at det matte vsere hans politiske fjender, der havde faet Borthuus til at drive sagen frem²⁹⁸), men den var endnu ikke afgjortved Struensees fald.

Trods alle sine smukke talemader mente Rantzau sig tydeligt nok berettiget til at fa beskyttelse mod sine kreditorer, og Struensees afslag medforte det endelige brud mellem dem²⁹⁹). Brevet til Struensee af 26. november er isnende formelt, og allerede i et brev til Gaehler 18. novemberer»vor ven« fra tidligere breve blevet til »hr. greve Struensee«³⁰⁰). Rantzau ventede ogsa selv at blive afskediget, og han anvendte sa sin gamle teknik med at laegge sig syg, nar han ikke vidste, hvad han skulle gore³⁰¹). Hans indflydelse var for laengst reduceret til intet, og der var naeppe nogen, der regnede med ham mere. Carl af Hessen skrev allerede i oktober 1771, at Rantzau pralede af alt det, han udrettede, men at

295) Struensee til SCR s 1771 (IK 2, 131).

296) KBS I s. 196. Rantzau sogte sa om, at Borthuus matte blive henvist til at soge sin betaling pa Rantzaus holstenske godser, men danske kancelli resolverede 13/₁₂ 1771, at retten skulle ga sin gang, og dette approberedes af kongen 18/₁₂ 1771 (KBS I s. 199 ff.).

297) SCR til PEG 6/ii 1771 (IK 5, 1715).

298) SCR til Struensee 26/_xl 1771 (IK 5, s. 617).

299) Forhoret over Brandt (IK 1, s. 301). Reverdil s. 318. Falckenskiold s. 40. Uldall s. 8.

300) SCR til PEG 18/_u 1771 (IK 5, 1718). Ganske vist omtales Struensee som »den tavse« i et udateret brev, som af Holger Hansen er henfort til november 1771. Grunden til dette er dog ikke klar, da brevet i arkivet la blandt de udaterede. Indholdet giver ingen konkret vejledning til kronologien, men tonen er pafaldende hjertelig, og Rantzau var i hvert fald ikke sengeliggende pa dette tidspunkt (jvf. n. 301). Desuden omtales en »L.«, som muligvis er Danneskiold-Laurvig, og Rantzaus forbindelse med denne var hovedsagelig vedrorende den algierske komrnission. Brevet kan veere sa tidligt som efteraret 1770. (IK 5, 1720).

301) S. W. Gajhler til PEG "/n, 19/ii 1771 (IK 3, 754^—55). Rantzau viste sig forst i kollegiet igen i begyndelsen af januar 1772 (Sm. til sm. 3/i 1772. IK 3, 759). Han vedgik abenlyst, at han simulerede, og skrev til Gaehler: »Vi har begge lagt os syge, fordi den forste af os, der viser sig ved hoffet, vil blive afskediget«. (IK 5, 1723). At Gaehler ogsa var syg, fremgar af S. W. Gaehler til PEG 8/_±1 1771 (IK 3, 753), der omtaler Gaehlers podagra, men om den var a^gte, kan ikke afgores. Han plejede dog ikke at simulere.

Side 238

alle foragtede ham, og ingen frygtede ham³⁰²). I et brev til Gsehler 12/n 1771 fortalte Rantzau ogsa bittert, at man i hans pahor talte om hans afskedigelse og ogsa antydede, at Gsehler ligeledes ville blive afskedige t³⁰³). Gsehlers svar kendes ikke, men det var ojensynlig venligt og afstedkomendnuet brev fra Rantzau november 1771³⁰⁴). Deter udateret, men da der omtales to nye medlemmer af generalitetskollegiet, som blev udnsevnt 9/n 1771³⁰⁵), ma det i hvert fald vaere efter denne dato. L. Koch har ved en fejltagelse anset dette brev for rettet til Struensee³⁰⁸), idet han kun har bemaerket Luxdorphs afskrift og ikke set, at originalen fandtes mellem Rantzaus breve til Gsehler, og da Gsehler ikke nsevnes ved navn eller titel, har denne fejlagtige opfattelse kunnet holde sig siden da³⁰⁷). Imidlertid er brevet meget vanskeligt at tolke, hvis det anses for stilet til Struensee. Saledes erklaerer Rantzau: »Jeg har altid haft Deres fortrolighed«, men samtidig konstaterer han, at han aldrig bliver radspurgt af nogen ved hoffet. Tonen er vel noget mere formel end i brevene til Gsehler for 1770, men dog meget hjertelig i sammenligningmedden iskulde, hvormed Rantzau skrev til Struensee pa samme tid, og indholdet gor en vis reserverthed letforstaelig. Gsehler har ojensynlighentydettil nogle rygter om, at Rantzau intrigerede, men det bensegter denne kraftigt. Da han ingen mennesker ser, og ingen kan mistsenke ham for at have nogen indflydelse ved hoffet³⁰⁸), vil han gerne vide, til hvem han skulle have sagt det, Gsehler taler om. Tvsertimod,hanforsvarer altid, hvad der bliver gjort, skont han ikke ved noget om det, for deter sket, og folgelig tror durnrne mennesker, at det altsammen sker efter en gammel aftale mellem ham og Gaehler, skont bestemmelsen om gaeldsforfolgelse sa sandelig ikke var til nogen gavn for ham. Deter smukt af Gsehler at tale om den nytte, Rantzau gor i kollegiet, men han ved godt, at den er lig nul, og den bliver endnu mindre, efter at de to nye medlemmer er kommet til. Gsehler mener nok, at Rantzau selv onsker at tage sin afsked, men han vil nu blive, til han bliver afskediget³⁰⁹), og haber sa bare, at Gsehler vil bevare sin venlige holdning ogsa da. Dog vil han gerne vide, om deter meningen, at han skal afskediges, for det siger alle mennesker, og af okonomiske grunde vil han gerne have klar besked, sa han kan disponere derefter. »Farvel og tusind undskyldninger. Jeg blseser pa alle dem, der taler

302) Carl af Hessen til JHEB »/w I7?1 (BP 1039).

303) IK 5, 1716. H. C. Meinig beretter om en almindelig krise ved hoffet i november 1771 (DM 5. r. 11l s. 316).

304) IK 5, 1722.

305) KBS 111, 1543, 1571 (Huth og Falckenskiold).

306) DM 5. r. 11l s. 43, HT 6. r. V s. 111—12.

307) Holm IV, 2 s. 313. IK 2, 132.

308) jj_v _f. at Rantzau i et andet brev skriver, at han hverken har anseelse, magt, aere eller penge (IK 5, 1721).

309) Sprengportens dep. 19/i 1772 omtaler, at man sogte at fa Rantzau til at tage sin afsked (Smedberg s. 11_—13).

Side 239

ondt til Dem om min forstand, for mellem os sagt ser det ud til, at De har ringere tanker om den end nogen anden. Jeg blaeser ogsa pa dem, der taler ondt til Dem om mit hjerte, for jeg er sikker pa, at De ikke tror dem.«³¹⁰).

Denne skildring af Rantzaus stilling er sikkert meget traeffende. Han stod uden for det hele, og nye maend var kommet frem. Gaehler blev endnu lejlighedsvis radspurgt af Struensee, men denne fandt ham for stejl og egenradig og viste ham ikke fortrolighed³¹¹). Falckenskiold var i efteraret 1771 sikkert Struensees naermeste fortrolige i politiske sager³¹²), og som militaer radgiver havde Struensee hjemkaldt general Huth og indsat ham i generalitetskollegiet³¹³). Det var dog mere pafaldende, at Reverdil og St. Germain ogsa blev tilkaldt. Struensee ma have vseret vidende om Reverdils store hengivenhed for Bernstorff, og han kan ikke have troet, at en stolt og aergerrig mand som St. Germain ville blive ham et villigt redskab. Deter derfor mere sandsynligt, at andre har udnyttet svagheder hos Struensee til at gennemtvinge deres tilkaldelse.

Reverdil kom forst. Han blev i maj 1771 af Struensee opfordret til at komme til Danmark og bista med landboreformerne³¹⁴) og kom efter nogen toven i august, men sa hurtigt, at meningen var, at han skulle holde kongen med selskab³¹⁵). Det var antagelig Brandt, der havde forlangten afloser, og Struensee gik sa med til det for ikke helt at stode Brandt fra sig³¹⁶). St. Germains tilkaldelse var derimod sikkert foranledigetaf Gsehler, der hele tiden havde onsket det³¹⁷). I juni 1771 indbodStruensee St. Germain til at komme til Danmark³¹⁸), men han tovede laenge, bl. a. fordi han forudsa, at hans genkomst ville skabe vanskelighedermed Rusland³¹⁹); i mellemtiden gik der allehande rygter om hans tilkaldelse, som man havde ventet lige siden sommeren 177O³²⁰); man mente, at Gaehler havde trumfet den igennem for at sikre sin egen stillin g³²¹), og Bernstorff regnede med, at Rantzau ogsa ville slutte sig til St. Germain, for nar han dog ikke kunne habe pa at regere alene, ville han hellere vige for St. Germain end for nogen anden³²²). Feltmarskallen

310) Koch (HT 6. r. Vs. 112) overssetter fejlagtigt slutbemaerkningen som »jeg mistaenker Dem for at tro dem.« (Je vous defie de les croire).

311) Struensee til C. A. Struensee 1771, G. A. Struensee til J. F. Struensee "/n 1771 (IK 2, 23, 32). Carl af Hessen til JHEB 3/io 1771 (BP 1039).

312) Forhoret over Brandt, forestill. om Falckenskiold (IK 1, s. 301, 277).

313) Fordi han havde mange tilhaengere inden for milita^retaten (Struensee til PEG Vn 1771. IK 2,102).

314) Reverdil til JHEB "/„ 1771 (BP 1530).

315) Reverdil s. 250.

316) APB til JHEB •/, 1771, JHEB til APB »/, 1771 (BP 856, 867)

317) PEG til St.G. 25/₈ 1770, "/„ 29/₆ 1771 (IK 4, 1361, 1383—84).

318) St.G. til PEG 26/₇ 1771 (IK 4, 1385).

319) Sm. til sm. "/» 31/_8> 6/io 1770, */7/₇ 1771 (IK 4, 1360, 1362, 1368, 1385).

320) se fx S. W. Gffihler til PEG 2*/₇ 1770 (IK 3, 718). JHEB til APB »/s 1770 (BP 730).

321) APB til JHEB 3/₈ 1771 (BP 847). H. C. Meinig u/io 1771 (DM 5. r. 11l s. 316).

322) JHEB til DR »/₉ 1771 (BP 1688).

Side 240

iortalte ogsa selv Bernstorff, at Gaehler havde faet ham tilkaldt³²³). Imidlertidvar Gaehlers indflydelse dalet betydeligt, inden St. Germain ankom til Kobenhavn november 1771, og han blev koligt modtaget og fik ingen stilling³²⁴). Han blev ikke nogen stotte for Struensee, men der er heller intet tegn pa, at han modarbejdede ham eller sluttede nogen nasrmere kontakt med Rantzau.

V. Sammensværgelsen mod Struensee.

I efteraret 1771 stod Struensee alene. I november var det lige ved at komme til et afgorende brud mellem Struensee og Brandt, og man ventede nye partidannelser mellem de gamle og de nye partifaeller³²⁵). Den offentlige mening var efterhanden staerkt ophidset mod Struensee, men han tog intet hensyn til advarsler, fx fra Falckenskiold³²⁶). To episoder i September svsekkede hans stilling staerkt. En flok norske matroser, der ikke havde faet deres Ion udbetalt, begav sig den 10. September til Hirschholm for at klage til kongen, og skont det gik meget fredeligt til, blev Struensee dodeligt forskraekket. Den 28. September skulle der afholdes en fest for Holmens tommerfolk, der var utilfredse p. g. a. ekstraarbejde, og det var meningen, at hoffet skulle vaere til stede, men i sidste ojeblik blev Struensee nervos for, at der skulle ske noget, og man blev hjemme. I den folgende tid tiltog rygterne om hans frygtsomhe d³²⁷), og tanken om at styrte ham med magt blev mere naerliggende.

Det gamle regeringsparti forholdt sig passivt. De kendte kongens ustabilitet og turde ikke habe pa, at han af sig selv ville afskedige Struensee,men gribe til revolution ville de ikke, skont de ventede det vaerste og var klar over, at situationen blev mere og mere uholdbar³²⁸). Imidlertidstod Struensees egne medarbejdere ikke fjernt fra tanken om en revolution. Han havde selv stodt dem fra sig, og de mente maske, at de kunne blive, selv om han faldt. Brandt fik i juli og September 1771 to anonyme breve³²⁹), der opfordrede ham til at styrte Struensee, og han sogte at vinde Falckenskiold og Osten for en sammensvaergelse i forbindelsemed

323) JHEB til APB «/u 1771 (BP 884).

324) Carl af Hessen til A. F. v. d. Asseburg 5/n 1771. (Denkwiirdigkeiten d. Freiherrn A. F. v. d. Asseburg. 1842). Blosset w/_u 1771 (Rev. d'hist. dipl. s. 96). JHEB til DR. 2»/_n 1771 (BP 1692). Det var ogsa pafaldende, at Huth blev medlem af generalitetskollegiet netop da, idet han fra gammel tid stod i skarp modsaetning til St. Germain.

325) H. C. Meinig nov. 1771 (DM 5. r. 11l s. 316). Carl af Hessen til JHEB s/₉ 1771. JHEB til APB «/io 1?71 (BP 1033, 873).

326) Falckenskiold s. 60, 63.

327) Keith »/„ m/h 1771 (DM 5. r. VI s. 206, 210). Blosset s/₁₀, sa/_M> s/_u 1771 (Rev. d'hist. dipl. s. 95 f.).

328) F. G. Rosenkrantz til SR 28/₇ 1771 (SRA 477). JHEB til APB 27/₉, APB til JHEB 2/₈, ss/a 1771 (BP 867, 844, 868): Enden kommer snart, men der mangier ledere. Hvis der opstar en folkebevaegelse, falder maske selve monarkiet.

329) IK 2, 301—02.

Side 241

bindelsemedmatrostoget og festen for Holmens tommerfolk330). Det blev
ikke til noget, men alle var klar over, at det gaerede, og der gik tallose
rygter om sammensvaergelser allerede i lobet af sommeren 1771331).

Rantzau skjulte ikke sin bitterhed mod Struensee³³²), og nogle mente endog, at han med vilje ansporede Struensee til at ga sa voldsomt frem, i det Mb, at han derved ville odelsegge sig selv³³³). Hvornar han bestemte sig til at ga til handling, vides ikke, men han knyttede vist allerede om sommeren forbindelse med Magnus Beringskiold³³⁴), en ret grov eventyrer, som mente sig forurettet af Struensee og ville have haevn³³⁵). Alle og enhver vidste snart, at Rantzau intrigerede mod Struensee³³⁶), og Falckenskiold fortaeller endog, at Rantzau holdt sig sine kreditorer fra livet ved at sige, at der snart ville ske en omvaeltning, der ville ssette ham i stand til at betale dem³³⁷), men alt dette blev kun regnet for hans saedvanlige tomme pralerier.

Imidlertid kunne Rantzau og Beringskiold ikke udrette meget alene, og der blev knyttet forbindelse med obersterne Sames og K0ller; men nar Struensee var faldet, matte der vaere nogen med autoritet til at overtageregeringen, og man sogte derfor allierede i det gamle regeringsparti. Carl af Hessen skrev med bekymring %U 1771³³⁸), at han havde hort om en sammensvaergelse mellem Rantzau, Koller og grev Holstein, der ville styrte Struensee og saette Carl af Hessen i stedet for. Prinsen tvivlede dog pa det, da der herskede bittert fjendskab mellem ham og Rantzau, og han ville absolut ikke have noget med det at gore. Samme maned opsogteBeringskiold den aeldre Bernstorff pa Wotersen for at fa ham med, men Bernstorff naegtede at have nogen som heist forbindelse med Rantza u³³⁹), og A. G. Moltke, der ogsa blev spurgt, gav samme svar³⁴⁰). Der var sa den mulighed at soge kontakt med enkedronning Juliane Marie og arveprins Frederik³⁴¹). Suhm beretter, at der om sommeren blev rettet

330) Falckenskiold s. 141 f. Hans forklaring og forhor, Chr. Naes' forklaring (IK 1, 108, 297, XXXVI^—XXXVIII). Planen gik ud pa, at man skulle bemaegtige sig kongen, nar han korte fra Hirschholm, og fa. ham til at udstede forvisnings- eller arrestordre mod Struensee. Brandt erklserede under forhoret, at Osten og han var lige gode om det (IK 1, s. 203 f.), mens Reverdil mente, at initiativet kom fra Osten (Reverdil s. 292).

331) Carl af Hessen: Mem. d. mon temps s. 57. Suhm s. 68 f. Biehl s. 88 f.

332) len beretning vedlagt Sprengportens depesche af 19/i 1772 siges det, at Rantzau hojlydt luftede sin uvilje mod Struensee over for alle. (Smedberg s. 14).

333) JHEB til APB 4/9 1771 (BP 853).

334) Reverdil s. 319.

335) Joh. Grundtvig: Magnus Beringskiold (HT 5. r. I s. 188 f.).

336) SCR til PEG nov. 1771 (IK 5, 1722). Carl af Hessen til JHEB 2»/». 3/io 1771. JHEB til APB "7₁₀ 1771 (BP 1037, 1039, 875). Struensee til SCR t 1772 (IK 2, 133).

337) Falckenskiold s. 67.

338) til JHEB (BP 1034).

339) Reverdil (s. 324) opgiver Bernstorff selv som kilde, men fremhaever iovrigt, at det var Beringskiolds, ikke Rantzaus ide. Bernstorff skrev intet derom til sin broderson, men dette forklares let ved den almindelige mistillid til brevsikkerheden, og 27/₉ 1771 omtalte han, at han havde haft besog af Beringskiold, og tilfojede netop i denne forbindelse, at der manglede ledere (BP 867).

340) A. G. Moltkes Autobiographic (HT 4. r. II s. 288).

341) jvf. Holm IV, 2 s. 335_—40 med noter. F. Schiern: Bidrag til Oplysning af Kata- strofen den 17. Januar 1772 (HT 4. r. II). L. Koch: Hvorledes Sammensvaergelsen mod Struensee kom i Stand (Musaeum 1891, II).

Side 242

flere forslag til enkedronningen om at styrte Struensee, og det ser ud til, at Rantzau og hans faeller i december sogte forbindelse med hende gennemhendes sekretser Hoegh-Guldberg³⁴²), men det, der gjorde udslaget, var dog sikkert rygter om, at Struensee ville afsaette kongen og aegte dronningen³⁴³). Reverdil fortaeller, at man overrakte Juliane Marie forfalskedebeviser pa, at kongens abdikation skulle finde sted d. 28. januar 1772³⁴⁴). Den egentlige sammensvsergelse var nseppe dannet for midten af januar 1772³⁴⁵), men den 17. januar tidligt om morgenen efter et maskebal trsengte de sammensvorne ind i kongens sovevserelse og fik ham til at underskrive de nodvendige arrestordrer. Struensee, Brandt m. fl. blev faengslet, og Karoline Mathilde blev fort til Kronborg.

Denne paladsrevolution vakte umadelig opsigt i bade indland og udland, og der bredte sig hurtigt de vildeste rygter om, hvordan det var gaet til. De fleste ansa Rantzau for ophavsmanden³⁴⁶), og det var han maske ogsa i begyndelsen, men efter at enkedronningen var blevet inddraget, matte han nodvendigvis glide i baggrunden. Tilrned fortaeller adskillige, at han i sidste ojeblik blev nervos og ville robe komplottet. Falckenskiold beretter, at Rantzau den 14. januar sagde til ham, at Struensee burde undersoge rygterne om en sammensvaergelse mod ham³⁴⁷), og bade Reverdil og Uldall siger, at han d. 16. januar om aftenen skrev til C. A. Struensee og afslorede det hele, men at denne forst fik billetten, da det var for sent³⁴⁸). Reverdil fortseller videre, at da timen var inde, ville Rantzau ikke med til slottet, men erklserede, at han havde podagra og ikke kunne ga; Koller tvang ham dog til at komme med³⁴⁹). Deter ikke usandsynligt. Rantzau var jo tilbojelig til at laegge sig syg, !nar der opstod en kritisk situation.

Hans motiver til at medvirke ved Struensees fald var i alto verve jende
grad personligt nag og bitterhed. Hans deltagelse i den omvaeltning, der
bragte Struensee til magten, var i hvert fald for en del grundet pa principper,idet

342) Suhm s. 68 f., Reverdil s. 325, Falckenskiold (s. 68) mener, at det skete allerede i oktober.

343) Reverdil s. 306. Biehl s. 83, Meinig «/i 1772 (DM 5. r. 11l s. 318). Bade Falckenskiold (s. 67) og Reverdil (s. 323) beretter, at Rantzau og konsorter gjorde alt for at ophidse folkestemningen mod Struensee.

344) Reverdil s. 328.

345) i 2/_t 1772 skrev Guldberg i sin kalender, at den dag blev det tilbud os gjort, der blev arsag til landets frelse (Musaeum 1891, II s. 11).

346) Sprengportens dep. 19/i 1772 m. bilag (Smedberg s. 11—14). Blosset 18/_l 5 ™l_x 1772 (Rev. d'hist. dipl. s. 100—02). JHEB til DR 21/1 1772 (BP 1702) mente forst, at Osten havde vaeret sjaelen i komplottet.

347) Falckenskiold s. 69.

348) Reverdil s. 333. Uldall s. 442. Reverdil (s. 442) beretter yderligere, at man blandt C. A. Struensees papirer fandt den note, Rantzau havde skrevet, og det samme fortaslles af H. C. Meinig t 1772 (DM 5. r. 11l s. 323). Sedlen findes ikke mellem inkvisitionskommissionens papirer, men hvis den har eksisteret, er den hojst sandsynligt blevet tilintetgjort, da den jo kastede et mindre heldigt lys over Rantzau, som nu var blevet statsminister.

349) Reverdil s. 333 f.

Side 243

cipper,idethan aerligt onskede et kabinetstyre og troede pa kongens evne til at regere, selv om han ogsa regnede med at blive kongens fortroligeradgiver; men i efteraret 1771 kunne han ikke vaere uvidende om, at Christian VII var sindssyg, sa der kunne ikke vaere tale om, at kongen skulle befries fra Struensee for at komme til at styre selv³⁵⁰). Hans vaklen i sidste ojeblik skyldtes naeppe hensynet til Struensee. Kun Falckenskiold tsenkte sig muligheden af det, og selv han mente dog, at Rantzau nok sa meget var utilfreds med at vaere blevet skubbet til side til fordel for Guldberg som enkedronningens talsmand³⁵¹). Deter dog mest sandsynligt, at hans toven simpelthen skyldtes den mangel pa mod i de afgorende ojeblikke, der allerede tidligere var kornmet frem.

Rantzau havde ingen indflydelse pa Struensees domfaeldelse, men da kongen skulle approbere dommen, havde hansom medlem af konseilet mulighed for at gore sig gaeldende pa dette omrade; deter uvist, om han pa forhand havde regnet med, at Struensee ville blive henrettet, men der er i hvert fald intet tegn pa, at han i mindste made sogte at mildne den faldne stormands skaebne. Reverdil fortaeller tvaertimod, at Rantzau kraftigt modsatte sig ethvert forslag om benadning for at sikre sig mod, at man skulle mistaenke ham for meddelagtighed i Struensees gerninger₃₅₂). Han matte jo vaere ivrig efter at frasige sig enhver naermere forbindelse med Struensee.

For Struensee kom revolutionen sikkert som en overrumpling. Han havde vist laenge vidst, at Rantzau intrigerede mod ham³⁵³), men regnede det antagelig kun for tomme ord. I begyndelsen af sit fangenskab var han muligvis noget bitter over, at hans tidligere ven havde vendt sig mod ham, men sa skete der det, at han i faengslet oplevede en omvendelsetil Kristendommen. Hans samtaler med Miinter viser, at der var storre dybder i hans karakter, end man skulle have troet, og hans afskedsbreve,som han skrev umiddelbart for sin henrettelse, vidner om en aegte sindelagsaendring. Han havde forst bedt Miinter tale med Rantzaupa hans vegne, men bestemte sig sa til at skrive et direkte brev d. 27. april, dagen for henrettelsen³⁵⁴). Heri skriver han, at han aldrig har svigtet sit venskab med Rantzau, og skont han vidste, at denne arbejdede mod ham, ville han dog ikke afskedige ham, skont det havde vaeret let, og meget talte for det. Han vidste, at Rantzau ville fjerne ham fra kongen,men havde dog ikke anet, at han ville gore alt for at styrte ham i

350) Meinig beretter 15/₂ 1772, at Struensee kort for sit fald gav Rantzau en fransk pjece, som indeholdt hans trosbekendelse (antagelig Helvetius' »De Fesprit«), og at Rantzau »blev hojligen forbavset over dens skjsendige Indhold« og erklaerede, at ingen serlig mand kunne bevare forbindelsen med en mand af sa forkastelige principper (DM 5. r. 11l s. 320 f.). Det kan vanskeligt ta^nkes, at Rantzau ville styrte Struensee af moralske grunde, men deter ikke umuligt, at denne beretning stammer fra ham selv, eller i hvert fald blev udspredt med hans billigelse.

301) Falckenskiold s. 69.

352) Reverdil s. 421.

353) JHEB til APB 10/i₀ 1771 (BP 854).

354) IK 2, 133.

Side 244

den yderste ulykke. Men Struensee emu overbevist om, at Rantzau udelukkendehandlede af hensyn til kongen og den fare, man troede denne var udsat for, og naerer derfor ikke den mindste bitterhed mod Rantzau, men forsikrer ham om sine varmeste folelser. Han onsker ham alt godt i fremtiden og haber, at ogsa han ma finde sin lykke i religionen, og at han efter at have modtaget dette brev ikke vil nsere uvenlige folelser mod Struensee.

Der er ingen grund til at tvivle om oprigtigheden i dette brev. Deter sikkert sandt, at Struensee gik i doden uden at naere bitterhed mod nogen, og hvad der end kan siges om hans forhold til Rantzau, afsluttede han det i hvert fald med vserdighed.

KONKLUSION

Det personlige forhold mellem Rantzau og Struensee var praeget af de omstaendigheder, hvorunder de laerte hinanden at kende. Generallojtnantenmed det fine gamle adelsnavn og den tyve ar yngre laege af borgerlig herkomst kunne vanskeligt blive virkelige venner, og selv om Rantzau staerkt bedyrede sine venskabelige folelser over for Struensee, ansa han ham inderst inde altid for sin protege og lidt af en parvenu, der aldrig kunne blive hans virkelige ligemand. Struensee accepterede i begyndelsen denne stilling, selv om han principielt regnede sig selv for lige sa god som enhver anden, og salaenge de begge levede tilbagetrukket i Holsten, var forholdet mellem dem harmonisk. Rantzau havde ret stor indflydelse pa Struensee, der i vid udstraekning antog de politiske ideer, der var faelleseje for kredsen omkring St. Germain, navnlig kabinetsystemet, raens han kun i mindre omfang overtog Rantzaus anti-russiske holdning. Efter sin forvisning til Gliickstadt december 1767 sogte Rantzau uophorligtefter mulighed for at vende tilbage til Kobenhavn, men skont han havde vaesentlig betydning for Struensees tilknytning til hoffet fra april 1768, inkluderede han ingenlunde denne i sine politiske planer, simpelthenfordi han ikke ventede, at Struensee skulle fa nogen betydning. Da dennes indflydelse pa kongen voksede, ville Rantzau udnytte den til at fa sin forvisning haevet, og da Struensee holdt sig tilbage, kolnedes Rantzausfolelser betydeligt. Overhovedet blev det personlige forhold mellem dem fra vinteren 1768^—69 i stigende grad dikteret af politiske sporgsmal,i hvert fald fra Rantzaus side, idet denne frem for alt andet onskede at komme til Kobenhavn og der soge sine ideer gennemfort. Struensee gik sin tavse gang og fik stadig storre magt, men indviede ingen i sine planer, og forst fra slutningen af 1769 begyndte Rantzau at regne med ham i sine planer. Under krisen sommeren 1770 gennemtvang Rantzau, at hans egen og ikke Struensees plan blev fulgt, sa det var naturligt, at han derefter ansa Struensee for en underordnet partifaelle og sig selv og

Side 245

Gaehler for de egentlige ledere. Han havde med held benyttet sig af Struensees position og gik ud fra, at denne fremdeles skulle forblive i underordnet stilling. Tilsyneladende var alt harmoni efter Bernstorffs afskedigelse i September 1770, og Rantzau var tilfreds, fordi han tilsyneladendevar den dominerende personlighed, men p. g. a. kongens sindssygdomblev Struensee den faktiske magthaver, og dette forstyrrede balancen mellem ham og Rantzau, der i virkeligheden ikke fik nogen indflydelse hverken pa indre eller ydre politik. Det skyldtes dels hans egen uduelighed og mangel pa arbejdsvilje, dels den omstaendighed at Struensee ville herske alene — og i modsaetning til Rantzau bade kunne og ville han arbejde. Skont de begge naerede oprigtige onsker om at bringe gavnlige reformer, lod de sig lede af aergerrighed, og hensynet til deres personlige stilling og prestige blev dominerende. Ingen af dem kunne taenke sig at holde sig i baggrunden og vaere tilfreds med at se deres ideer blive gennemfort, men ville ogsa have bade magten og seren. Struensee var afgjort for lille en personlighed til at baere sin ophojede stilling; han blev behersket af sin selvfolelse og arrogance og ville udtrykkeligtfastsla, at han alene havde al magten, men Rantzaus selvfolelsevar lige sa stor, og for ham var det dobbelt bittert, at det netop var hans tidligere protege, der satte ham ud af spillet, sa en konflikt var uundgaelig. Det endelige brud mellem dem i efteraret 1771 blev fremkaldtaf, at Struensee nsegtede Rantzau beskyttelse mod hans kreditorer, og Rantzau betragtede fra da af Struensee med bitter uvilje, mens denne pa sin side naeppe var direkte fjendtlig, men dog muligvis naerede en let foragt for sin tidligere beskytter. Rantzau begyndte maske allerede om sommeren 1771 at lege med tanken om at styrte Struensee, men indlod sig ikke pa aktive planer for hen pa efteraret, da Struensees frygtsomhed havde vist, at foretagendet maske ikke ville blive sa vanskeligt. Han var sikkert en af de oprindelige hovedmaend i den sammensvaergelse, der styrtede Struensee den 17. januar 1772, men gled dog noget i baggrunden,efter at enkedronning Juliane Marie var blevet inddraget.

Resultatet bliver saledes, at Rantzaus betydning for Struensees magtovertagelse indskraenkede sig til, at han ved at skaffe Struensee ansaettelse ved hoffet abnede ham mulighed for ved egne evner at arbejde sig frem til en indflydelsesrig stilling, og skont Rantzau bidrog vassentligt til at forme Struensees politiske principper, fik han ingen reel indflydelse pa deres praktiske gennemforelse. Hans personlige folelser for Struensee skiftede fra en ret nser, men noget nedladende fortrolighed til et uforsonligt had, og han medvirkede aktivt til Struensees fald. Men det er dog sandsynligt, at denne under alle omstaendigheder ville vaere blevet styrtet, og det vil sige, at Rantzaus indsats, trods hans iojnefaldende delagtighed bade i Struensees magtovertagelse og i hans fald, i virkeligheden var af sekundaer betydning, idet begge disse begivenheder hovedsagelig skyldtes faktorer, der la uden for Rantzaus raekkevidde.