Sigurd Elkjær: Kr. Bording. 163 s. (Fremad, 1951).

Forfatteren Sigurd Elkjser bar pataget sig den vanskelige opgave at skrive en bog om svogeren, den mangearige socialdemokratiske landbrugsminister Kristen Bording. Bording bar stedse vseret en politiker uden noget forhold til den store offentlighed, en dygtig, men ikke i ordets egentligste forstand en fremtreedende politiker, heller ikke hans snaevrere politiske gerning bar vaeret praeget af begivenheder, der i en biografi vil kunne saette den kolorit pa skildringen, give den den dramatik, som gerne skulle med i en bog, sora henvender sig til en storre laeserkreds. Forfatteren kunne, men bar ikke gjort det, omkring Bording have bygget en fremstilling af dansk landbrugspolitik efter 1920; i det hele mangier i betaenkelig grad en redegorelse for de store landbrugspolitiske sporgsmal, som satte sit praeg pa tiden mellem de to krige, sa meget des mere siges der imidlertid om Bordings slaegt og om hans egen udvikling.

Sigurd Elkjaer giver forst en raekke til dels anekdotiske traek af slaegtens — en midtjysk bondeslaegts — historie og begynder derefter en gennemgang af Kristen Bordings liv. Denne gennemgang bygger tilsyneladende fortrinsvis pa meddelelser fra Bording selv, saledes at man undertiden mere bar indtrykketaf at laese hans erindringer end en bog om ham, mange interessante track er taget med, men ogsa mange, som formentlig kun vil kunne intcressere en snaever familiekreds. Det har selvfolgelig vaeret rart for Bording, at bans mor blev saerlig dreven i omhyggelig stopning, men for os andre havde det unaegteligvaeret mere vserdifuldt at hore noget mere om Kanslergadeforliget. Bordings moder star smukt i bogen, men om hende, om andre i slaegten og forst og fremmest om Bording selv siges meget, som synes ganske overflodigt, medens vigtige afsnit og begivenheder kun behandles yderst nodtorftigt. En bog om Bording kunne nok have sin l)erettigelse, ogsa en bog, der kunne na ud til

de mange politisk og historisk interesserede lsesere, men det ma forlanges af den, at den er oplysende, og deter den ikke blot, fordi den som Elkjsers indeholdermange oplysninger; forfatteren skal ikke sige alt, hvad han ved, men vaelge mellem vaesentligt og uvaesentligt, og derefter undersoge, om han ikke kan skaffe sig viden pa de punkter, hvor han ikke vidste noget, da han begyndtearbejdet.