Sigurd Jensen: Fra Patriarkalisme til Pengeøkonomi. (Gyldendal. 1950. 191 s.).

Med afhandlingen »Fra Patriarkalisme til Pengeokonomi« har arkivar i Rigsarkivet Sigurd Jensen opnaet doktorgraden ved Kobenhavns Universitet. Af en disputats at vsere er bogen yderst behagelig at laese; det vanskeligste er naesten titlen; men den ma ikke afskraekke; med jsevne order bogens hovedemne en skildring af overgangen fra faeste til selveje i slutningen af det 18. og forste halvdel af det 19. arhundrede, hvortil der er knyttet en omtale af den kontante betalingsmade af skatter og tiende samt en kortfattet behandling af bondernes forhold til kobmsendene.

Sigurd Jensen gor pa udmserket made, men pa grundlag af et ret begraenset stof, rede for, hvorledes selvejekobene begynder i Jylland omkring 1757, og hvorledes de tager til i perioden ca. 1792—ca. 1810, da staten fremmer processen, dels ved lan fra Kreditkassen, dels ved lan gennem Enkekassen, og for, hvordan bevaegelsen hemmes under landbrugskrisen og igen kommer sa smat i gang i 1830- og 1840'erne.

Laesningen er interessant, bogen er velskrevet, men den fremkalder talrige sporgsmal til forfatteren; deter et vidnesbyrd om, at bogen faengsler lseseren; han ma uvilkaarligt arbejde med, og ofte beklager han, at forfatteren for hurtigt forlader et tema for at ga videre. Et enkelt sporgsmal traenger sig sa staerkt pa ved laesningen, at man alvorligt savner forfatterens klarlaeggelse af det: hvad er patriarkalisme? Nar man vil skildre udviklingen fra »et patriarkalsk Godsejer-Faest e¹) forhold til et pengebestemt Kreditor-Debitor forhold« (s. 11), vil man gerne have en lidt naermere karakteristik af udgangspunktet. Hertil vil forfatteren maske indvende, at det ville kraeve en hel bog at gore rede for det; deter muligt, men det forekommer mig alligevel, at det havde vaeret nyttigt med et indledende kapitel, der karakteriserede det patriarkalske forhold. Derved kunne man fa lejlighed til at fasfsla, hvor afgorende naturalydelserne var for dette system, hvilke offentlige befojelser godsejerne udovede, i hvilket omfang patriarkalske former gjorde sig gseldende i statsadministrationen og fremfor alt, hvor stor en rolle godsejer-faester forholdet spillede i rigets forskellige dele; man ville sandsynligvis komme til det resultat, at forholdet var mindst udpraeget i Jylland, og man ville dermed fa en af forklaringerne pa, at faesteaflosningen begynder i Jylland, og at fsesteaflosningen i den periode, der folger umiddelbart efter landboreformerne, i overvejende grader en jysk bevaegelse, saledes som dr. Sigurd Jensen har redegjort for det. Nar bevaegelsen er staerkest i Jylland, kan det ogsa haenge sammen med, at pengeokonomien muligvis har vaeret mere udviklet i Vestjylland end i andre dele af landet; det ville for sa vidt vaere ejendommeligt, som man matte forvente, at den stigende anvendelse af penge som omsaetningsmiddel og til regulering af okonomiske forpligtelser var blevet udbredt vifteformet fra rigets okonomiske centrum, Kobenhavn, men muligvis har Vestjylland haft kontakt med pengemarkedet i hertugdommerne. Der ma findes en eller anden forklaring pa, at bevaegelsen begyndte i Jylland.

---

1) Der bor vist st& »faester«.

Ligesom man savner et indledningskapitel, savner man en art statusopgorelse omkring 1850, hvor forfatteren slutter, just som sidste akt i fsesteaflosningen begynder. Der findes fra denne tid statistisk materiale, der i hvert tilfselde kunne give lseseren et vist indtryk. Disse bemserkninger skal ikke i forste rsekke opfattes som kritik, men som en antydning af, i hvilken retning dr. Sigurd Jensens arbejde kan give impulser til videre forskning.

Sigurd Jensens egen indsats er isser den, at han folger selve overgangsprocessen. Han klarlsegger pa overbevisende made, hvorledes selvejet afloses, uden at de nye gseldsforpligtelser, bondestanden patager sig, medforer en ny afhsengighed af godsejerstanden eller af en anden afgrsenset samfundsgruppe.

Til slut blot en enkelt bemserkning om en ofte gentaget urigtighed, som anmelderen
ogsa selv har vaeret hildet af; deter i arene efter 1814 ikke England,
der er hovedaftager af dansk korn, deter Norge (s. 81).