M. Mackeprang: Kronborgtapeterne. 1950. (Andreas Fred. Høst & Søn).

I den bog om kronborgtapeterne, hvormed Nationalmuseets tidligere direktor dr. M. Mackeprang har fejret 50-aret for sin disputats, foreligger en monografi af vsesentlig betydning for vor kulturhistorie. Hans Kniepers vaevninger fra 1581^—85, der var bestemt til at pryde festsalen pa Kronborg, er et betydningsfuldt monument fra vor tidlige renaissance og har mere end blot kunsthistorisk

Fra gammel tid har det i Norden vaeret brugt at beklaede vseggene med vsevede stoffer, og de seldst kendte eksempler herpa er vist et par norske billedstene fra Borgund og Skjolingstad, som ifolge Eva og Per Fett bserer en fremstilling af ophsengte tsepper og muligt er fra seldre romersk jernalder. Sikkert bevidnet er skikken fra vikingetiden, idet et billedtseppe kendes fra Osebergfundet, og nogle arhundreder senere er det broderede, ikke vsevede tseppe fra Bayeux med fremstillingen af Englands erobring. De seldste tseppers ejendommelige format med den ringe hojde og store leengde har muligt sin arsag i, at de har vseret brugt i en stue med aben ild og uden skorsten, hvor rogen lejrede sig i den overste del af rummet, og hvor man derfor kun kunne dekorere den del af rummet, der var lige over siddepladserne.

Man ma gaud fra, at vsevede taepper ogsa har vseret i brug herhjemme, selv om de kun kendes fra kalkmalerier eller ad litterser vej. Et kalkmaleri i Nr. Herlov kirke i Nordsjselland fra ca. 1475 viser saledes et rum med monslrede tapeter pa en vandret stang, og under renaissancen har tapetbeklsedning vseret meget almindelig, hvis man da skal domme efter de malede efterligninger, som findes rundtom i landet, f. eks. i Malmo, pa Holckenhavn og i Arhus (Borgmestergarden), for blot at nsevne nogle prover. Pa Vordingborg slot fandtes 1534 en draet pa flere alen, »syd wdij enhornyngh«, samme ar naevnes to malede drsetter fra Lindholm, og i registret over hr. Johan Oxes ejendele fra 1492 nsevnes bl. a. 6 lange drsetter. Skal man imidlertid domme efter Frederik Ls forordning om klsededragt og anden skik blandt adelen fra 1528 (Danske Mag. 1, V, 76), har man vseret meget spartansk, nar det drejede sig om denne pynt, da det her siges, at man efter gammel ssedvane brugte duge. Hvorledes det nu end forholder sig, danner kronborgtapeterne ved deres slorrelse, pragt og kostbarhed en modssetning til det middelalderlige materiale og indleder den moderne brug af tapeter, over hvilken lektor Georg Garde har givet en oversigt i en lille bog fra 1949.

Det kan her tilfojes, at man allerede tidligt kendte malede tapeter pa papir eller leerred. Overleveringen fra Lindholm er allerede anfort, og det kan tilfojes,at Peder Oxe efterlod sig 9 stykker af dem 1578. Forfaldet med de velouterede tapeter begyndte allerede i det 17. arhundrede. 1634 skal Carl I af England have givet en vis Jerome Lanyer et privilegium pa fremstillingen

af dem. Andetsteds tilskrives de en Francois i Rouen, der skal have gjort opfindelsen1620.

Kunsthistorisk er tapeterne et vidnesbyrd om den nederlandske indflydelse i Danmark. Hans Knieper kom fra Brabant, og tapeterne horer sammen med Christian lII.s gravmsele i Roskilde domkirke og Kronborg selv til mellera de hoje praestationer, hvortil tiden naede i den dansk-nederlandske kulturblanding. Thi selv om formen stammer fra det sidste land, er indholdet nationalt bestemt, og, som det fremhaeves i bogen, et vidnesbyrd om den varme begejstring for den danske historie, som tiden brsendte af, og som litteraert gav sig udtryk i Vedels Saxo-oversaettelse og andre historiske arbejder. Bortset fra de allersidste konger har fremstillingen af de danske regenter dog ikke vaeret heldig; det menneskelige forsvinder i det teatralske, men den folsomt gengivne landskabelige baggrund holder beskueren mere end skadeslos, og i bordhimlen nar Hans Knieper sit hojdepunkt.

Dr. Sigrid Flamand Christensen har bidraget til vserket med tekniske og
kunsthistoriske afsnit, og Selskabet til Udgivelse af Skrifter om danske Mindesmaerker
har givet bogen et udstyr, der er dens forfatter og emne vaerdigt.