P. Lauritsen: D. G. Monrad. Grundlovens Skaber og Folkefrihedens Bannerfører. I—II. 1950. (G. E. C. Gads Forlag).

Forfatteren P. Lauritsen har villet fejre hundredaret for juni-grundloven ved at udsende en bog om D. G. Monrad, men pa grund af forskellige omstsendigheder forela den forst i efteraret 1950. Lauritsen er ikke uvant med at skrive biografier. Foruden vserkerne om A. D. Jorgensen og H. P. Hanssen har han tidligere skrevet om Monrad, sa han er ikke ukendt med det stof, han her har behandlet. Det skal ogsa siges, at forfatteren har udvist megen flid med indsamlingen af materiale til sin Monrad-biografi. Han bygger dog udelukkende pa trykt stof og pa de Monrad-breve, der opbevares i det kongelige bibliotek, og fojer kun i ringe grad nye kilder til de allerede kendte.

Lauritsen forsoger da i sin bog at tolke det hidtil anvendte kildemateriale pa en ny made og kaster sig ud i en psykologisk undersogelse af Monrad, som man foler sig alt andet end sikker pa, at forfatteren behersker. Deter muligt, at et nyt og inspirerende billede af Monrad kunne komme frem pa grundlag af det allerede kendte kildestof, safremt en kyndig historiker med tilstraekkeligt indblik i tidens ovrige begivenheder og problemer gav sig i kast med opgaven. Men Lauritsen opfylder ikke betingelser herfor, og hans Monradbiografi vil ikke vaere den, hverken videnskabsmaend eller lsegfolk gar til, nar de onsker at stifte nsermere bekendtskab med Monrad. I forvejen har P. Stavnstrup i 1948 skildret Monrad i et vaerk, der er meget lettere tilgaengeligt og ogsa bedre end Lauritsens, og de mere specielle sider af den store politikers liv er fremstillet i Povl Bagges, Svend Hauges og Asger Nyholms disputatser.

Deter givet, at der til trods for Stavnstrups bog stadig findes et behov for en populaer Monrad-biografi, og P. Lauritsen havde muligvis pa grund af sin staerke sympati for Monrads nationale, religiose og folkelige sindelag kunnet skrive en sadan frerastilling, men han har ogsa villet vsere forskeren, der gennem en psykologisk indfoling og en bred dokumentation fojede nyt til Monradforskningen, og det har han ikke formaet. Kildecitaterne er uendelige og tynger bogen i en sadan grad, at den folkelige lseser, der vel appelleres til med undertitlen »Grundlovens Skaber og Folkefrihedens Bannerforer«, sikkert foler sig skrsemt.