Rudi Thomsen: Den almindelige Værnepligts Gennembrud i Danmark. (Gyldendal).

Da Stavnsbandet i 1788 blev lost, fik bondestanden sin bevaegelsesfrihed tilbageog naede et vaesentligt skridt frem i retning af ligestillethed med de ovrige borgere i samfundet. Men den pligt, der hidtil havde hvilet pa bondejorden, at hver godsejer for et bestemt antal tdr. hartkorn skulle stille en karl som soldat, blev nu en byrde, der hvilede personligt pa alle bondefodte maend, d. v. s. alle landboere undtagen godsejere, praester og andre, der havde embedsstilling eller saerlig uddannelse. Stavnsbandets ophaevelse i sig selv fremkaldte altsa ikke ligestillingmellem samfundsborgerne; det forhold, at vaernepligten alene hvilede pa bondestanden, satte tvaertimod stadig et af de mest udpraegede skel mellem samfundslagene i datidens Danmark. Omkring 1830 blev sporgsmalet om at indfore almindelig vaernepligt taget op; dels af forskellige officerer, der ansa haerordningen for meget utilfredsstillende og bl. a. onskede den almindelige

vaernepligt indfort som et led i en forbedring af haeren, dels, efter staenderforsamlingernesoprettelse midt i 1830'erne, af repraesentanter for bondestanden,denned styrke gjorde opmaerksom pa, hvor uretfaerdig den bestaende ordningvar. Byernes repraesentanter vagede nidksert over deres privilegier, men bade militsere og sociale hensyn gav efterhanden kravet om den almindelige vaernepjigts gennemforelse uimodstaelig styrke. Efter forhandlinger i flere staenderforsamlingerog i flere kommissioner var det i 1846 klart, at det kun var et tidssporgsmal, nar den almindelige vsernepligt ville blive indfort. Gennemforelsenkunne dog godt endnu vaere trukket i langdrag, hvis ikke begivenhederne i 1848 havde skabt en gunstig baggrund for kravets hurtige gennemforelse. I September 1848 udstedtes en provisorisk lov om vaernepligtens udvidelse til kobstadborgerne,og i februar 1849 lovfaestede den grundlovgivende rigsforsamling den almindelige vaernepligt. Der blev dog abnet mulighed for, at de mere velhavendevaernepligtige kunne leje andre til at mode for sig; set fra et demokratisksynspunkt var der altsa endnu adskilligt tilbage at onske.

Om den almindelige vaernepligts indforelse i Danmark har dr. Rudi Thomsen skrevet en bog pa 300 sider. Efter en indledning om vsernepligtens indretning i Danmark ved ca. 1830, den almindelige vaernepligts udbredelse i Europa og den danske regerings stilling til problemet i forbindelse med udstedelsen af en lov om bondestandens vaernepligt i 1829, gennemgar Rudi Thomsen kronologisk forhandlingerne om den almindelige vsernepligts indforelse, saledes som sagen droftedes i pjecer, i staenderforsamlingerne, i regeringskommissioner og i den grundlovgivende rigsforsamling. Deter blevet en omfattende og rigt dokumenteret udvikling af sagens gang; men fremgangsmaden har nodvendigvis fort til utallige gentagelser af ensartede synspunkter og anskuelser, fremfort af forskellige personer til forskellige tidspunkter. Det forekommer anmelderen, at den kronologiske fremgangsmade, som forfatteren har fulgt, er lidet hensigtsmaessig. Emnet er mere end mange andre egnet til systematisk behandling pa baggrund af en kort kronologisk oversigt.

Militaerets synspunkter, byegoisme og gardmandsegoisme over for hinanden, almen vaebning i forhold til vaernepligten o. s. v. er emner, der naturligt kunne behandles i sammenhaeng, ligesom den sociale baggrund, bl. a. standsbevidstheden i datidens Danmark, kunne have faet en langt fyldigere behandling.

Som skildringen er, er den udforlig og rummer mange gode iagttagelser, men den refererende metode gor den tung at laese. Laeserne ma faktisk gore en hel del af det sammenfattende arbejde, som man kunne have ventet af forfatteren. Pa denne baggrund kan anmelderen ikke dele forfatterens beklagelse, nar han s. 102 skriver: »Desvaerre er det overleverede kildemateriale vedrorende vaernepligtskommissionen af 1841 ikke af et sadant omfang, at det — sadan som tilfaeldet vanned militaerkommissionen af 1840 — er muligt i detailler at folge forhandlingernes gang«. Man er fristet til at sige gudskelov, thi flere detailler ville bestemt ikke gavne fremstillingen, hvis det blot blev et referat af kommissionens forhandlinger; derimod ville her og i bogen som helhed en bredere karakteristik af de ledende personer have vaeret meget vaerdifuld og brudt det lidt enstonige og upersonlige i fremstillingen.

Netop til bedommelse af vaernepligtskommissionens medlemmer findes i et brev af 10. dec. 1841 fra staenderdeputeret oberst I. N. B. Abrahamson til magisterD. G. Monrad ganske interessante oplysninger, som Rudi Thomsen ikke har benyttet. I brevet kastes der tillige en smule lys over forhandlingerne i 1840kommissionen,og Abrahamsons pastand om, at regeringen bevidst trak sagen i langdrag, kunne nok fortjene en undersogelse. Brevet er trykt i Danske PolitiskeBreve

tiskeBrevefra 1830'erne og 1840'erne, bd. II (1948); dette vserk rummer i det hele taget en del materiale, som kunne have givet Rudi Thomsens fremstilling lidt mere liv, og det kunne maske i det hele taget have ledet ham pa sporet efter mere personligt prseget stof.