Louis E. Grandjean: De danske Gotlandsfarere. 1950. (Høst & Søn).

Deter yderst fortjenstfuldt, at sohistorikeren Louis E. Grandjean har taget den danske fart pa Gotland op til undersogelse. Det var en kendt sag, at der gennem axhundreder havde vseret en livlig forbindelse mellem Danmark og Gotland, men hidtil har man kun nojedes med spredte bemaerkninger i forskellige vaerker og afhandlinger. Deter fortrinsvis pa grundlag af disse, at forfatteren har bygget sit arbejde, som saledes ikke inddrager nyt kildemateriale, men alene sammenstillingen af det hidtil kendte har dog medfort, at forfatteren har vaeret i stand til at opstille interessante hypoteser, der ofte forekommer sandsynlige og i hvert fald vil kunne give vigtige impulser for et fremtidigt forskningsarbejde.

Louis E. Grandjean gar — til dels pa grundlag af en stednavnetolkning foretagetaf Regnar Knudsen — ind for, at Visby er grundlagt af danske. I det hele taget er han tilbojelig til, selv hvor det ikke umiddelbart er klart, at finde dansk indflydelse. Vaerdifuld er hans iagttagelse af en tydelig tilbagegang for oens erhvervsliv for Valdemar Atterdags togt, som ellers er blevet betragtet som tilbagegangensarsag. Bogen folger forbindelsen op indtil den omkring ar 1800 dor ud, saerlig dvseler forfatteren ved AbenrS og Sonderborgs arhundredlange fart pa Gotland. De to byer afloste her Flensborg og Egernsund, der havde spilleten storre rolle indtil det 17. arhundredes midte. Forfatteren synes dog her at laegge vel megen vaegt p& skibstal og tonnage, ser man nemlig p& vserdien, da viser det sig, at forholdet er et andet. Nar der i 1710 afgik 23 skibe til Abenra og Sonderborg og 9 til Flensborg, sa repraesenterede de 23's ladning en vaerdi pa 2.014 dlr., medens de 9 til Flensborg medbragte ladninger til i alt 3.231 dlr. (Gunnar Kellgren: Gotland 1690—1720, (1942), s. 151 ff.). Et usikkerhedsmomentved bedommelsen af de forskellige byers andel i Gotlandsfarten kommerogsa

merogsaind ved datidens tilbojelighed til i toldregnskaberne at anfore skipperenshjemsted i stedet for skibets — saerlig kendt fra oresundstabellerne; og det kan anfores, at netop abenra'ske skippere i det 18. arhundrede for med flensborgske skibe. (Schlaikier: Abenra sofarts historie, (1929), s. 9f.).

Skriftet, der er udgivet af Handels- og Sofartsmuseet, er smukt udstyret og er interessant Isesning med en inciterende problemstilling. En del af seren ma Grandjean dele med civilingenior Knud E. Hansen, der har bidraget til bogen med skibstekniske iagttagelser.