Kristian Hald: Vore Stednavne. Udg. af Udvalget for Folkeoplysnings Fremme. (Gads Forlag. 1950. 254 s.).

Af den lange rsekke af fortrseffelige vejledninger og mindre handboger, som Udvalget for Folkeoplysnings Fremme i sine velmagtsdage udsendte, fik ikke mindst Johs. Steenstrups sma populaere boger om »De danske Stednavne« (1908, 2. udg. 1918) og »Meends og Kvinders Navne i Danmark gennem Tiderne« (1918) stor og fortjent udbredelse. De har lsenge vseret udsolgte, men man har forstaeligt nok ikke villet optrykke dem, da de nu ma siges at vsere forseldede. Den unge videnskabsgren, navneforskningen, som Steenstrup herhjemme var med til at bringe jnd i fastere rammer, har siden da bragt sa meget nyt stof frem og klarlagt sa mange af de nsesten tallose problemer, der har tilknytning ogsa til nserstaende omrader som arkseologi, topografi, lokalhistorie, kulturhistorie, religionshistorie osv., at der nodvendigvis matte gives en helt ny fremstilling af emnet og de indvundne resultater. Og dette emu sket for stednavnenes vedkommende, idet dr. Kristian Hald har givet os en tilpas stor grundbog i »Vore Stednavne«. Den er ikke storre og i fremstillingen ikke mere faglig-speciel, end at enhver med interesse for emnet — det vil sige enhver med interesse for vort lands bebyggelse og historie, og det vil sige alle leesende mennesker — vil have glsede og udbytte deraf, og den er pa mange steder sa omfattende og grundig — med talrige nye synspunkter og landvindinger i detaljer —, at ogsa fagfolk kan lsere og belseres deraf.

Efter indledende kapitler om kilderne og stednavneforskningens historie folger centralt vigtige kapitler om stednavnes alder og de seldste stednavnegrupper fra inge-navnene til torp- og bol-navnene, d. v. s. de store (talrigst reprsesenterede) typer fra for-middelalderlig tid. I de nseste kapitler behandles de »mindre« navnetyper fra middelalderen (fx. bod, kob, gard, Iokke og have) samt de typer, der specielt minder om skovrydning (fx. rod, tved, slet(te), brand og mark). Derpa droftes forholdet mellem naturnavne og (sekundaere) bebyggelsesnavne og i et vigtigt kapitel endelig de usammensatte navne. Her prsesenterer Hald os for en rsekke meget gamle typer, som forskningen hidtil kun sporadisk har berort, da de er vanskelige at tolke (afledninger pa -t, -n, -s, -und,-ald(i), -stra), men som den kommende forskning formentlig vil komme til at beskseftige sig indgaende med.

Hermed er den typologisk-kronologiske fremstilling bragt til ende, og der
folger nu — efter gammel skik — en rsekke kapitler, hvor andre synspunkter

er bestemmende for gruppering og behandling: poetisk navngivning, fremmede
stednavne, og derpa kobstadnavne, landskabsnavne, onavne, farvandsnavne og
kultiske minder i stednavne.

Til slut gives en vistnok noget naer fuldstaendig fortegnelse over den foreliggende litteratur om danske stednavne (man kunne maske sporge, om ikke fx. enkelte af Magnus Olsens storre vserker, hvor danske stednavne ogsa medtages, burde have vseret anfort?).

Under et kan det siges, at bogen giver os en fortrseffelig indforelse i stednavneforskningens resultater til dato. Forfatteren behersker sit emne. Han er kritisk og kplig. Der trives ingen onskedromme hos ham (fx. far Kimbrerne lov at sta med et sporgsmalstegn). Men fremstillingen er ikke pa nogen made ordknap, og maske kunne man — for dog at blande lidt galde i anmeldelsen — advare mod den brug, som her og der gores af lidt for mundrette passager, der nok kan ga an i en anmeldelse, en debat, en detailfremstilling eller lignende, men ikke horer til stilen i en vejledende oversigt eller grundbog (for at nsevne et par exempler, s. 34 »selv om Tidsforskellen ikke er saa forfssrdelig storm, s. 128: t>Man kan ikke lade vsere med at ..«). Men dette er jo en uvsesentlig ting, der ikke vedrorer bogens kvalitet. Vi har nu i Halds bog faet en virkelig solid grundbog, og deter unodvendigt at onske den en god rnodtagelse og vid udbredelse, for den er simpelthen uundvserlig for enhver, laeg eller lserd, der sysler med dette sare interessante emne.