Københoved Bysamfund. Bidrag til Skrave Sogns Historie I. (Konrad Jørgensens Forlag. 1950).

Egnen omkring Rodding kaldes i daglig omtale af danske Sonderjyder:
»det ideelle hjorne«; det siges med oprigtig beundring og en smule misundelse;

det mest ideelle sogn i det ideellc hjorne er Skrave sogn, hvis ledende bysamfunder
Kobenhoved. Nar dette bysamfunds historie bliver taget op rned talent,
som det her er sket, bliver resultatet en sognehistorie ud over det almindelige.

Bibliotekar Aage Bonde, Aarhus, har taget initiativet til bogen. Selv har han bidraget med en skildring af de seldre perioder i sognets udvikling, mens gardejer Mads K. Gram bravt bistaet af fru Marie Boesen har skildret den periode, som endnu levende kan huske eller af naerstaende kan have hort oni. Endelig har Tage Holm skildret de kirkelige forhold i Skrave fra 1861, — da den kendte grundtvigske prsest, H. Svejstrup blev praest i Rodding og Skrave, — indtil genforeningen.

I Kobenhoved levede i den sidste halvdel af det 19. arhundrede en raekke stoute og meget saerpraegede personligheder; de kunne maske undertiden fole det lidt trangt, og de kunne torne hardt sammen, der er for mange »kokkemsend« (haner) i Kobenhoved, som en af dem sagde; men disse mange kokkemaend har pa den anden side sat liv og farve p& egnen, og vidt ud har Kobenhoved bysamfund vaeret kendt, og adskillige af dets fremtraedende skikkelser har nydt almindelig agtelse ud over hele Nordslesvig, for blot at naevne H. D. Kloppenborg, I. H. N. Skrumsager og H. D. Kloppenborg-Skrumsager, der var medlem af den preussiske landdag 1908_—1918 og af landstinget fra 1920_—1928.

Sammen med M. Refslund Poulsens »Minder« giver bogen om Kobenhoved
Bysamfund et indtraengende nserbillede af Nordslesvigs hverdag mellem 1864
og 1920 og kan derfor gore krav pa interesse ogsa uden for sognet og egnen.