Den danske Kirkes Historie. Under Redaktion af Hal Koch og Bjørn Korne rup. I. Hal Koch: Den ældre Middelalder indtil 1241. 419 S. (Gyldendal 1950).

Man ma vaere Gyldendals Forlag taknemlig, fordi det i en pengeknap og papirdyr tid vover at udsende en otte binds kirkehistorie. Men nu er det ogsa hundrede ar siden, Ludvig Helweg begyndte sin skildring af Danmarks kirkehistorie. Et arhundredes forskning og ny livsbelysning har gjort bans vserk foraeldet. Denne gang er det ikke een mand, men en rsekke videnskabsmaend, der soger at Iose opgaven. Den er fordelt saledes:

I: Den aeldre Middelalder, Hal Koch.

II: Senmiddelalderen, Niels Knud Andersen.

Ill: Reformationstiden, J. Oskar Andersen.

IV: Det laerde Tidsrum, Bjorn Kornerup.

V: Pietismen, Johannes Pedersen. — Oplysningstiden, Bjorn Kornerup.

VI: 1800—48, Hal Koch.

VII: 1849—1914, P. G. Lindhardt.

VIII: Mellemkrigstiden (medarbejderne endnu ikke udpeget).

Det forst udkomne bind indeholder Hal Kochs skildring af den seldre middelalder fra religionsskiftet i vikingetiden til Valdemarstidens kirke- og kongestat. Det indledes med et kapitel om religionsskiftet. Her moder man straks en velgorende oprigtig tilstaelse af, hvor vanskeligt deter, for ikke at sige umuligt, at bygge noget videre pa det yderst spinkle danske kildemateriale. Man har sikkert her vaeret altfor rask til at godkende Vilhelm Gronbechs betragtninger, der helt er bestemt af det islandske edda- og sagastof. Hal Koch naevner med rette, at forholdene i det landsbypraegede Danmark kan have vaeret ret forskellige fra det norsk-islandske bygdesamfund, men vor viden er faktisk for ringe til at tillade rekonstruktioner.

Pa denne morke baggrund virker de folgende to kapitler: »Kirke og Samfund*og »Hojmiddelalderen«, der indeholder en kronologisk fremadskridende redeg'orelse for kirkens vaekst i det danske samfund, dobbelt spsendende. Ganskevist er kilderne ogsa her fattige, tilfseldige og tit upalidelige, men det lykkesalligevel Hal Koch at tnekke hovedlinjerne i udviklingen og sammenhaengenmed Europa saledes op, at man efter laesningen siger til sig selv: Han er kommet virkeligheden naermere end hans forgaengere. Som eksempel vil jeg gerne anfore skildringen af Absalon. De gode folk, der blev bedrovet i deres hjerter over at se Erik Arup reducere Absalon til en sjsellandsk godsspekulant, vil nu kunne fryde sig over at se ham placeret omtrent pa linje med Eskil som en vaerdig kirkens mand i sin samtid. Men hvis de tror, at pendulet blot er svinget tilbage i udgangsstilling »for Arup«, tager de fejl. Hal Koch har i lige sa hoj grad som Arup taget ved lsere af Lauritz Weibulls kildekritiske forskning. Han har ikke storre respekt for Saxo end Arup havde, og i sit syn pa de baerende krsefter i samfundet star han Arup naer. Her er det nok at minde om, at Hal Koch i nogen modssetning til Poul Norlund fremhsevede,

at det var bonderne, der byggede og ejede de fleste af landets kirker. Men tilbage til Absalon. Hal Koch er enig med Arup i, at Absalon pa mange mader var kongens mand, men det betod ikke, at han svigtede kirkens sag. Tvaertimodskyldes det Absalon mere end nogen anden, at der blev skabt et sa holdbart samvirke mellem kongemagt og kirke i Valdemartiden. I vurderingen af kirkefesten i Ringsted 1170 og af serkebispevalget 1177 skilles Hal Kochs vej fra Arups og Weibulls; han betragter disse begivenheder som sejre for kirken, selv om kongen havde sin gevinst derved. Den position, som Absalon vandt indenfor kirken, kan kun forklares ved, at han pa afgorende omrader delte det europaeiske kirkesyn og i visse retninger gik videre end den nidksereEskil var gaet. Trods alt er der dog storre varme over billedet af Eskil. Deter, ligesom denne uforfserdede og skarpe mand med det dristige initiativ og det vide udsyn virker saerlig tiltraekkende pa moderne historikere. Hans storhed og genialitet skal ingen bestride, men har taktiske evner og sans for kompromiser ikke ogsa deres vserdi?

Bogens fjerde og sidste kapitel hedder »Livet i Kirken« og folger temmelig noje fremstillingen i andet bind af Hal Kochs grundlseggende arbejde »Danmarks Kirke i den begyndende Hojmiddelalder« (fra 1936). Her belyses de enkelte institutioner, der udgjorde rygraden i middelalderens kirke: Biskoppen, domkapitlerne, sognet, klostrene. Fremstillingen afsluttes med en god oversigt over »Kirkebygninger og Kirkekunst«, udarbejdet af Hal Kochs elev Jakob Balling. Til allersidst findes en nyttig og fyldig litteraturoversigt presset samraen pa fem sider.

Man har bebrejdet tidligere slsegtled af historikere, at de tog for lidt hensyn til okonomiske og sociale faktorer. Nu siges det af og til om vore dages historikere, at de gor for meget ud af det okonomiske. I Hal Kochs fremstilling rader en passende balance mellem andelige og materielle kraefter. Han ser kirken som et element i samfundet, der kun kan forstas i sammenhseng med den almindelige samfundstilstand og -udvikling. Herved far hans skildring interesse langt ud over de specielt kirkehistorisk indstilledes kreds. Det forste bind af kirkehistorien danner en fornem optakt til det hele vserk. Med sserlig spaending imodeser man det bind, hvor Hal Koch har til opgave at skildre tiden fra 1800 til 1848, den periode, der skaber forudsaetninger for de kirkelige og folkelige vaekkelser i Danmark op til vor tid.