Poul Meyer: Danske bylag. En fremstilling af det danske landsbystyre paa baggrund af retshistoriske studier over jordfællesskabets hovedproblemer. 1949. (Nyt Nordisk Forlag).

De historiske undersogelser har — som forfatteren i indledningen bemaerker — kun i ringe grad beskeeftiget sig med landsbyens indre retsforhold; en vis toven ved at vove sig ud paa det foreliggende grundlag har utvivlsomt gjort sig gseldende. Nye vider dukker stadigt op, og de allerede kendte er utilfredsstillende udgivet, endelig maa man antage, at tingbogerne i al deres uoverkommelighed indeholder en msengde stof, der vil vaere af betydning ved opgavens losning. Forfatteren har imidlertid ikke ladet sig afskrsekke heraf, og der er grund til at vaere ham taknemmelig herfor. Han afgraenser heller

ikke opgaven snsevert, men mener det nodvendigt at tage den reale baggrund
for bystyrets opkomst og funktion, nemlig jordfsellesskabet, op til selvstsendig
undersogelse ud fra hans egne saerlige synspunkter.

Bogen deles op i afsnit om bylagets historie, dets organisation, agerbrug, husdyrbrug og skovbrug, om markfreden, om landskiftets former og udvikling samt om rebningen og landskiftet, endelig nogle mindre, mere snaevert juridisk prsegede, men ikke uvigtige kapitler om bylagets retlige karakter, om dets kompetence og om dets rettergang. Gildeskik og forskelligt andet folkloristisk stof lades derimod ude af betragtning, hvilket kun er rimeligt.

Der er fremdraget en rigdom af eksempler fra domboger og brevstof; ikke mindst er svensk materiale paa grand af forfatterens ufrivillige ophold i Sverige (Skaane) under krigen udnyttet, vel ogsaa saa rigeligt, at bogen har faaet slagside. Lovsteder diskuteres og kommenteres, og den foreliggende litteratur refereres; forfatteren er godt inde i denne, selv om visse smaating savnes. At han ikke har kunnet sammenarbejde det nyeste arkaeologiske stof med det historiske kan ikke lastes ham; der er sporgsmaal her, som utvivlsomt vil sysselsaette forskningen i den kommende tid. Derimod kunde man f. eks. uden skade have undvaeret de gamle tyske retshistoriske spekulationer over Caesars oplysninger om germanernes agrarforhold. Men deter kun smaatterier. Vaerket er en i hoj grad imponerende arbejdsindsats, og en bog, der nok skal hsevde sig, ikke mindst som en vaerdifuld haandbog; kun savner man i ussedvanlig grad et sted- og sagregister.

Det imponerende ligger ikke mindst i bogens bredde og grundighed; der er naturligvis ogsaa meget nyt, naeppe dog paa mange fundamental punkter; men der er en god uortodoks gennemgang af vigtige omstridte sporgsmaal; Meyer pointerer saaledes stserkt udviklingen inden for landsbyen; hans paavisning af, at landskiftet paa landskabslovenes tid i almindelighed havde en anden karakter end det landskifte, vi moder i markbogerne til Christian 5.s matrikel, er meget vserdifuld.

Derimod tror anmelderen, at forfatteren ikke har tilstrsekkelig forstaaelse af, hvor lidet faste skellene mellem aase og mellem agre var — i aarhundredernes 10b. De hojryggede agre tillsegges i forbindelse hermed en betydning for fastheden i markinddelingen, som de nseppe har haft; men det maa indrommes forfatteren, at man mangier undersogelser desangaaende.

Man kunde ogsaa have onsket, at forfatteren i hojere grad havde undersogt vidernes indbyrdes formodede sla;gtskabsforhold. I hvor hoj grader de blot skrevet af efter nabobyernes? I hvor hoj grader de netop et udtryk for det paagaeldende landsbysamfunds nedarvede traditioner? Her svigter forfatteren paa et for ham centralt og for alle os andre meget vigtigt punkt.