Hans Lund (red.): Folkestyrets Mænd. 1949. (Det danske Forlag).

I anledning af grundlovens hundredarsdag 5. juni 1949 har Det danske
Forlag under redaktion af hojskoleforstander Hans Lund udsendt en bog om
»Folkestyrets Maend«. Det har vaeret hensigten at skildre det danske folkestyres

historie gennem en rsekke billeder af dets forende msend. Bogen skal altsa vaere populaer, og den er blevet det i ordets gode forstand. Seminarieforstander, dr. Asger Nyholm indleder med en skildring af trekloveret Orla Lehmann, D. G. Monrad og C. C. Hall; derefter skriver den konservative redaktor P. Stavnstrupom greve Frijs, Estrup og Christmas Moller, venstremanden, redaktor Martin Pedersen om Christen Berg, Frede Bojsen, J. C. Christensen, Niels Neergaardog Klaus Berntsen, den radikale redaktor Johs. Christiansen om Viggo Horup, Zahle, Peter Munch og Ove Rode, og endelig socialdemokraten, radmandOluf Bertolt om Louis Pio, Peter Knudsen, Jens Jensen og Thorvald Stauning.For hvert parti er der tillige en kort omtale af de ledende maend i dag. Alle skildrede personer er saledes i gode haender; som der star i forordet: arbejdeter udstykket bl. a. »for at kunne betro de forskellige afsnit til folk, der var sympatisk indstillet over for det stykke historie, de skulle behandle«. Denne sympatiske indstilling praeger som helhed bogen. Men rigtignok saledes, at den skikkelse, der tegner sig skarpest, nar man har sluttet lassningen, er den, der moder den mest kritiske vurdering hos sin skildrer, og den, der mindst fortjenerat henregnes blandt »folkestyrets« msend, nemlig Estrup. Mens det for de andre forfattere er naturligt at betone sammenhaengen i partiets udvikling, har det for redaktor Stavnstrup vaeret opgaven at vise, hvilke skaebnesvangre folger Estrups politik fik for den konservative indstilling i almindelighed og det konservative parti i saerdeleshed. Estrup drev ved sin adfaerd bondestanden ud i en langt mere radikal holdning end naturligt for den; han korte pa en made sit parti i saenk. »Det var Estrups stejle politiske doktrinarisme, hans upavirkelighed, hans mangel pa smidighed og samlende evne, der hidforte hans partis forlis«, siger Stavnstrup, og han slutter sin fremragende analyse af Estrups politik med ordene: »Han troede, at alt ville vaere gjort med, at han lagde sig i et grundfjelds skikkelse midt i udviklingens strom. Han forstod ikke, at strommen ville soge udenom fjeldet og til sidst skylle grunden bort under det. Uden ham ville udviklingen have faet et jaevnere og roligere, et mere folgerigtigt, et til det danske folks sind og vaesen bedre svarende forl0b«. Denne bedommelse rammer sikkert noget centralt.