Erik Møller: Grundtvig som Samtidshistoriker. (Gyldendal. 1950).

Den staerke Grundtvig-interesse, som ikke mindst besaettelsen kaldte til live,
har givet sig mange litteraere udtryk. Under talrige synsvinkler er Grundtvigs

arbejde taget op til beskuelse. Historikeren Erik Moller, der gennem sin far — praesten i Gylling Otto Moller — har en naer tilknytning til grundtvigianismen, har gennemgaet Grundtvigs skrifter for at undersoge, hvorledes Grundtvig under sit livs skiftende faser har stillet sig til sin samtids problemer. Hovedkildernetil dette emne er »Mands Minde« og »Verdens Kroniken«, men derudoverhar Erik Moller gennemgaet en msengde af Grundtvigs skrifter og pjecer samt hans forskellige tidsskrifter for at undersoge Grundtvigs vurdering af andelige og politiske stromninger, af fremmede landes og folks forhold og af modsaetningen dansk-tysk. Sin kritik sammenfatter han i kapitlet: »Syner og Kendsgerninger« og sin opfattelse af Grundtvigs varige betydning i et afsluttendekapitel om »Grundtvigianismens Regnebrset«.

Erik Moller imodegar den udbredte opfattelse, at Grundtvig var synernes mand, at han havde profetiske evner. Han klarlsegger pa overbevisende made, at Grundtvigs mange spadomme almindeligvis var forkerte, og nar de var rigtige, var det opfattelser, som ogsa andre i tiden havde givet udtryk for. Grundtvigs betydning som bedommer af sin samtid ser Erik Moller deri, at han var kendsgemingernes mand, at han stottede sin dom pa erfaringer og var parat til at revidere sine anskuelser under indtryk af nye erfaringer. Hans overgang fra en varm tilhaenger af kongens fulde enevselde til at acceptere staenderforfatningen og senere hans tilslutning til den frie forfatning, og endelig i 1866 hans forsvar for junigrundloven, viser den vseldige udvikling, hans politiske syn gennemlob. Enhedslinien i disse forandringer er hans stadig voksende forstaelse for frihedens betydning. Med ordene »Erfaring« — »Kendsgerninger« — »Liv« karakteriserer Erik Moller det, Grundtvig lagde vsegt pa i vurderingen af sin samtid.