Jens Himmelstrup: Den provisoriske lovgivning i Danmark. 1948. (Nyt nordisk forlag).

Dr. phil. Jens Himmelstrup harmed denne bog tillige erhvervet sig den juridiske doktorgrad, og nar den skal omtales her, er grunden, at bogens emne ved siden af det rent juridiske ogsa rummer et i hoj grad historisk stof, ja, de to sider kan vel naeppe adskilles. Sporgsmalet for den historisk interesserede bliver, om man — uden storre juridiske kundskaber -_—- kan have glsede af bogen. Svaret bliver ja, idet store dele af bogen ikke kraever andet af sin laeser end interesse for emnet og vilje til at folge forfatterens udredning af problemerne om de provisoriske love.

Hovedparten af bogen beskaeftiger sig med provisorietiden under Estrups ministerium. Denne periode liar ofte vaeret behandlet i historisk litteratur; men alt for mange af disse behandlinger baerer praeg af forfatterens eget politiske standpunkt, og deter velgorende nu at laese en bog, hvis forfatter skserer igennem reminiscenserne af partistridighederne og giver en virkelig objektiv og videnskabelig behandling af periodens centrale problem: var de provisoriske love — forst og fremmest finansprovisorierne — grundlovsstridige? Dette sporgsmal besvarer dr. Himmelstrup med et ja. Han underkender ganske Matzens og Nellemanns fortolkningsforsog og hsevder, at det grundlovsstridige forst og fremmest ligger i, at rigsdagen blev hjemsendt, for at regeringen kunne fa lejlighed til at udstede de provisoriske love, hvilket var en omgaelse af 66-grundlovens § 25 — paragraffen om betingelserne for de provisoriske love. Den naturlige Iosning af konflikten i 1885 burde, efter dr. Himmelstrups mening, have vaeret en kgl. anordning om rigets finanser, efterfulgt af et ministerskifte, ikke fordi 66-grundloven i sig selv indebar parlamentarismen; men fordi en sadan udvikling i al fald ikke ville vsere i strid med grundloven.

Foruden forfatterens her refererede hovedsynspunkt indeholder disputatsen en udforlig redegorelse for samtidens syn pa det statsretlige problem, der endvidere bliver belyst ved sammenligning med tilsvarende forhold i andre lande, navnlig i Tyskland.

Bogen vil indtage en central plads i den fremtidige forskning af provisorietiden. Matte den give stodet til en fornyet interesse for perioden, en interesse, som kan resultere i en behandling, der fordeler sol og vind mere retfaerdigt, end tilfseldet som oftest har vaeret.