Alfred Kaae: Laasby Sogn. 1949. (Kaaes Forlag, Kronhede, Ulfborg).

Lserer Alfred Kaae er en meget flittig mand. I 1945 udsendte han en diger
bog om Torsted sogn, og allerede 3 ar efter moder han med en ny sognehistorie,
denne gang om sit fodesogn Laasby.

Forfatteren kan skrive. De forste sider, hvor han fortseller et par sma og ringe oplevelser fra sin barndom og ungdom, men oplevelser, der fik sognets historie til at lukke sig op for ham og gjorde ham til Laasbys historieskriver, er formet af en sprogets mester. Ikke mange lokalhistorikere forer en pen som Alfred Kaae.

Og sa fortsaetter han med et arkaeologisk kapitel om sognets grundlaeggelse, heldigvis knap sa bredt som det tilsvarende afsnit i Torsted-bogen, og videre fortaeller han om sognet i middelalderen, om svenskekrigene, om matrikuleringen, om sognet, mens det horte under Skanderborg rytterdistrikt, om herregarden Kalbygaard, sognets byer og sognestyre, kirke og skole og livet i den gamle landsby, altsammen illustreret af forfatterens egne tegninger og en del fotografier.

Et msegtigt arbejde ligger til grand for bogen, hvad dens mylder af enkelthedervidner om. Men alle disse enkeltheder er bogens svaghed. F. eks. kunne man uden skade havde undvseret folketaellingslisten 1787, der fylder over 4 sider, men ikke er af nogen som heist interesse i en sognehistorie. I det hele taget ville bogen have vundet, hvis forfatteren havde beskaret bogen for lignendedetailler, havde fortalt mere og opremset noget faerre kendsgerninger, men givet sig tid til at fordybe sig mere i stoffet. Ganske vist er det sandt, at detaillen er historiens sjael. Men detaillerne skal sige noget, de skal ikke

blot vaere tomme navne og tal. F. eks. er det altfor kort i en folkelig bog at sige, at figurerne pa altertavlen forestiller de 14 hellige nodhjaelpere. Der ma en forklaring til, og hvad kunne ikke denne tavle med de gamle katolske figurer og Kristus-billedet sksenket af Thor Lange have givet anledning til at fortaelle for den, der ville give sig stunder til at leve sig ind i middelalderens liv og tankegang. — For ovrigt er det ikke rigtigt, at altertavlens figurer skal forestille de 14 nodhjaelpere, selv om ogsa en repreesentant for Nationalmuseetmatte have ytret noget i den retning (side 234). Forfatteren naevner selv, at af figurerne er de 8 kvinder; men kun 3 af nodhjselperne er helgeninderne,og til nodhjaelperne horer hverken den hellige Elisabeth af Thiiringen eller en pave, der ses pa tavlen.

Bogen burde have vseret gemt et ars tid og sa taget frem til fornyet gennemarbejdelse. Forfatteren ville da uden tvivl have opdaget de forsyndelser mod sproget og logikken, der findes side 119 og 247, og have faet tid til at udarbejde et navneregister til bogen.

Men selv om der saledes kan gores nogle indvendinger mod bogen, er hovedsagen dog den, at deter et solidt og vederhaeftigt arbejde, Kaae har udfort, og man glaeder sig til at se en fortsat rsekke sognehistorier, som han har stillet i udsigt ved at give sin bog undertitlen Gern herred I.