Bjørn Kornerup: »Ribe Katedralskoles Historie. Studier over 800 Aars dansk Skolehistorie«. I (1145—1660). 1947.

Kun om fa, maske om ingen danske provinsbyers historie er der skrevet sa meget som om Ribes skaebne gennem tiderne. Og stadig udkommer der nye interessante boger om denne stille, drommende by, livor fortiden traeder den besogende lyslevende i mode.

Nu ma det indrommes, at det kildemateriale, der er til radighed til en skildring af byens historie, er sa rigt, som ingen anden jydsk by kan opvise magen til. Radstuearkivet er trods byens lidenhed det storste, der haves fra Jylland. En nadig skaebne har frelst det fra tilintetgorelse af de brande, der ellers har haerget vore kobstaeder, indtil det nu er bragt i sikkerhed i landsarkivet i Viborg. Byfogedarkivet indeholder tingboger af anselig aelde, og bispearkivet er meget righoldigt, hvad kilder til Ribes historie angar.

Hertil kommer sa, at byen, lige fra den dukker op i historiens lys, har spillet en meget stor rolle i dansk kultur som kongestad, bispesaede og laerdomsby. Og talrige er de betydelige maend, der pa en eller anden made har vaeret knyttet til Ribe.

Intet under, at der i de sidste 3 ar har kunnet udkomme ikke mindre end 3 vaegtige boger om Ribe, i 1946 Victor Hermansens »Ribes Bispekronike 1730 —1820« (2. halvbind af »Ribe Bys Historie 1730_—1820«), 1947 dr. Bjorn Kornerups »Ribe Katedralskoles Historie« I og 1948 festskriftet »Ribe Bispesaede 948—1948«.

Betydeligst af disse boger er übetinget bogen om Ribe kathedralskole.

Deter ikke forste gang, Ribe kathedralskole bliver gjort til genstand for behandling i litteraturen. Bade Terpager og navnlig Thorup har givet vaerdifulde bidrag til Ribe skoles historie. Og naturligvis er skolens historie ogsa behandlet af den grundige Kinch, der dog ikke giver meget ud over, hvad Thorup har oplyst i en lang raekke skoleprogrammer og i en samlet skildring »Historiske Efterretninger om Ribe Cathedralskole«. Dette sidste vaerk udkom forst i 1846 efter rektor Thorups dod, udgivet af en son, og behandler sarnme tidsrum som dr. Kornerups vaerk, nemlig tiden indtil ca. 1660. Men medens Thorups bog kun omfatter 142 sma sider, er dr. Kornerups skildring et stateligt vaerk pa 500 sider.

Det var meningen, at bogen om Ribe kathedralskole skulle vaere udkommet i 1945, da skolen fejrede sit 800 ars jubilaeum. Man ved rigtignok ikke nojagtigt, hvornar skolen er oprettet. Forfatteren har sikkert ret i, at skolen er aeldre end de 800 ar, og at sa laenge der har vaeret en biskop i Ribe, harder ogsa vaeret en skole. Det vil sige, at skolen skulle vsere ca. 1000 ar gl. Men den naevnes ganske vist forst i 1145.

Det har vaeret forfatterens opgave pa grundlag af omfattende forstehandsstudierat

studieratlevere en fremstilling med tyngdepunktet i skildringen af Ribe
kathedralskole som institution og med fyldige bidrag til belysning af den skolehistoriskehelhedsudvikling
i Danmark.

Den skolehistoriske baggrundsskildring er meget bred. Derimod er det rige personalhistoriske stof vedrorende lasrerpersonale og dimitterede, som hos Thorup optager den storste plads, med rette skudt i baggrunden og kun behandlet i en udstrsekning, der star i forhold til den betydning, de pagaeldende har haft for helheden.

Bogen falder naturligt i to halvdele, forst en skildring af den katholske
kirkeskole indtil 1536, og derefter en tilsvarende skildring af den lutherske
kirkeskole indtil 1660.

Deter ikke meget, der vides om Ribe skole i middelalderen. Forfatteren ma i mangfoldige tilfselde nojes med at berette om, hvorledes skolevsesenet har vseret indrettet andre steder, deriblandt i udlandet, og derefter opstille formodninger om, at en lignende udvikling har gjort sig gseldende i Ribe. Hovedvsegten i det middelalderlige afsnit ligger derfor pa det almindelige skolestof.

Der er sasrligt to ting, der slar en ved lsesningen af dette afsnit. Deter forst forfatterens evne til at skildre middelalderen uden den — lidt dumme — foragt for middelalderens andsliv, som man ofte trseffer i skrifter, der behandler middelalderlige forhold. En tid, hvis filosofi er livskraftig den dag i dag, lader sig nu engang ikke affserdige med et medlidende skuldertrsek.

Det andet, man glsedes over, er, at forfatteren ikke nojes med at opramse titlen pa en msengde latinske lsereboger, men giver sig tid til at lukke dem op, fordybe sig i dem og gore indholdet anskueligt for nutidens mennesker, af hvilke de fserreste har tid eller evner til at forsta dem og de problemer, de behandler.

I tiden efter reformationen flyder kilderne til Ribe latinskoles historie rigeligere.
Skildringen af forholdene i Ribe skole kan derfor blive fyldigere, hvorfor
den almindelige skolehistoriske redegorelse samtidig indskrsenkes.

I dette afsnit er der sserligt grund til at fremhaeve den vellykkede skildring af rektor, siden biskop Peder Hegelund (t 1614). Her har forfatteren kunnet byg£>e P& Hegelunds egne kalenderoptegnelser, et sandt skatkammer til oplysning om mangfoldige forhold i vor indre historie i tiden omkring 1600, ofte benyttet, men aldrig helt udnyttet, og man ma med forfatteren beklage, at der ikke foreligger en trykt udgave af disse vigtige optegnelser.

Bogen er forsynet med en rsekke udmserkede og velvalgte billeder. Noteapparatet er i bedste orden. Forfatterens fremstilling er klar og letfattelig og sproget smagfuldt. Deter en nydelse at fordybe sig i den gamle skoles historie, og med lsengsel imodeser man den laerde forfatters fortsaettelse af dette udmaerkede vserk, som ikke blot er for Ripensere, men for enhver, der interesserer sig for vor kulturs historie. Carl Lindberg Nielsen.