Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 1 (1950 - 1952) –

Troels G. Jørgensen: Strejflys over Enevældens Retsliv. 1949. (Arne Frost- Hansens forlag).

Troels Fink

Side 142

Den tidligere prsesident for hojesteret, dr. jur. Troels G. Jorgensen, har i
bogform udsendt en raekke mindre afhandlinger, hvoraf halvdelen tidligere

Side 143

har vseret tykt i forskellige tidsskrifter; de genoptrykte artikler har dog alle
modtaget aendringer og tilfojelser, saledes at de her foreligger i den mest autentiskeform.

Emnerne er hentet fra retslivet i det 18. og forste halvdel af det 19. arhundrede. De fleste er naturligt nok udelukkende af retshistorisk interesse, f. eks. artikler med titler som: »Planen om Landslovens revision i det 18. Aarhundrede«, »En Episode i Edsaflseggelsens Historie«, »Prover paa Retsafgorelser med tilhorende Advokatur i det 18. Aarhundrede«, »Kriminallovskommissionen af 1800«.

Enkelte af artiklerne er af mere almen-historisk interesse, saledes »Sagen om Orla Lehmanns Tale paa Falster 1841«. Det var i denne beromte tale, Orla Lehmann havde forsogt at overbevise sine tilhorere om, at den danske bondestand ikke skyldte den enevseldige regering storre taknemlighed for dens bondepolitik; reformerne i slutningen af det 18. arhundrede var fremkaldt af tidsanden, mente han. Hvis bonderne ville sikre, hvad der var naet, og na videre frem, burde de onske en fri forfatning. Der blev anlagt sag mod Orla Lehmann. T. G. Jorgensen gennemgar sagens gang og konkluderer, at den var et eksempel pa, hvorledes den enevaeldige regerings forsog pa at pavirke den offentlige mening var slaet fejl. Refssagen blev en politisk sejr for Orla Lehmann. Men deter vist meget karakteristisk for forfatteren, at hansom sin mening fremholder, at denne bekendte fare for den politiske retshandhsevelse kan »en fast Ledelse dog ikke alt for meget gaa af Vejen for, da Ordenens Tilhsengere ellers ville fole sig svigtet og tabe Interessen for at yde deres Stotte til Ordenens Opretholdelse«. Der var i det foreliggende tilfselde nseppe noget, der truede den offentlige orden. Talen var formentlig gaet ret upaagtet hen, hvis ikke regeringen ved sin indgriben havde givet den en enestaende publicity. Det forekommer derfor anmelderen, at forfatteren har rykket den ind i et perspektiv, hvor den nseppe horer hjemme. Troels Fink.