Indledning.

Begivenhederne i Kobenhavn 20.^—24. marts 1848 betegner et af de storstc vendepunkter i dansk historic I arenes 10b er der offentliggjort en raekke bidrag til forstaelse af disse dages hsendelser, men til en fuldstaendig opklaring af de enkelte fasers forlob er man endnu ikke naet. Det her meddelte bidrag er et betydningsfuldt supplement til det allerede pa tryk foreliggende kildemateriale. Det vigtigste af dette skal her kort omtales for derved at placere Kammerherre Oxholms optegnelser i den sammenhaeng, hvor de horer hjemme.

Det forste forsog pa at skildre martsdagenes historie blev gjort af hojesteretsassessor O. Miiller; han har i Historisk Tidsskrift 3. r. VI (1868) og 4. r. II (1872) offentliggjort sine erindringer fra de bevaegede dage; i Historisk Tidsskrift 3. r. VI blev ligeledes nogle breve fra deputeret i rentekammeret P. G. Bang til dennes svoger provst H. K. With offentliggjort. Brevene er skrevet forholdsvis ta"t inde pa begivenhederne og derfor som kilde af saerlig vaerdi.

Orla Lehmann har knyttet nogle bemaerkninger til Otto Miillers redegorelse; de er offentliggjort i »Orla Lehmanns efterladte Skrifter« II (udgivet af H. Hage 1873), hvor de er kaedet ind i en sammenfattende redegorelse for Orla Lehmanns andel i begivenhederne. Disse erindringer er nedskrevet efter 20 ars forlob og derfor kun at benytte med varsomhed, niens derimod de breve fra denne periode, der er trykt i Julius Clausens udgave »Af Orla Lehmanns Papirer« (1901) har storre vaerdi som kildemateriale.

A. F. Tschernings deltagelse i forhandlingerne omkring martsministeriets dannelse er skildret dels i en selvbiografi, der er gengivet i »Af Anton Frederik Tschernings efterladte Papirer« I, s. 36 ff., og dels i nogle notater (s. st., bd. 11, s. 263 ff. 1876—78) fremkaldt ved offentliggorelsen af P. G. Bangs breve i 1868. Fru Tscherning har omtrent saintidig med begivenhederne skrevet nogle breve af ikke ringe vaerdi. Disse breve er trykt i bogen »Af Eleonora Christine Tschernings efterladte Papirer« (Memoirer og Breve VIII, udgivet af Julius Clausen og P. F. Rist 1908).

En af hovedinaendene under martskrisen var kong Frederik Vll's sa>rligepolitiske radgiver, den tidligere amtmand i Odense, C. E. Bardenfleth,der var blevet udna>vnt til president i danske kancelli som afloser for den gamle P. C. Stemann. Bardenfleth nedskrev kort for sin dod i

1857 sine erindringer, hvor han indgaende skildrer martsdagene. Erindringerneblev forst offentliggjort i 1890 (A. Bardenfleth: Livserindringerefterladte af Geheimekonferensraad C. E. Bardenfleth) og er ikke benyttet af N. Neergaard i det store grundlseggende vaerk »Under Junigrundloven«I (1889^—92). Han har derimod gjort brug af nogle meddelelserstammende fra den senere minister M. H. Rosenorn. Disse meddelelser,der er gengivet i bogen »Losrevne Blade af Livsminder« (1886), traenger i hoj grad til kritisk efterprovelse. I marts 1848 opholdt Rosenornsig nemlig pa Island; han har saledes ikke noget umiddelbart indtrykaf ministerkrisens udvikling.

Foruden det her naevnte kildemateriale kan man henvise til A. F. Kriegers Dagboger I (1920) og til en rsekke memoirer f. eks. af professorerne J. N. Madvig og H. N. Clausen. Deter imidlertid stadig betydningsfuldt at soge fremdraget nyt stof. Kammerherre Waldemar Oxholms optegnelser har sjvrlig vserdi, fordi forfatteren har haft et forstehandskendskab til den del af begivenhederne, der udspillede sig pa Christiansborg, men optegnelserne er ikke samtidige; de stammer formentlig fra arene omkring 1855^—56. Man kan slutte det af, at den tidligere president for danske kancelli P. C. Stemann omtales som afdod; han dode nov. 1855. Nedskrivningen har altsa fundet sted efter dette tidspunkt. Pa den anden side er aret 1857 en graense, for hvilken nedskrivningen ma have fundet sted, da der ellers i omtalen af C. E. Bardenfleth med overvejende sandsynlighed var blevet anvendt udtrykket »afdode« om denne.

Waldemar Tully Oxholm var fodt 1805. Hans far, der afsluttede sin karriere som general, havde haft stillinger pa de vestindiske oer og havde her erhvervet sig plantager, hvis bestyrelse W. Oxholm i sine ungear, efter en kortvarig tjeneste i haeren, deltog i. I 1830'erne var han guvernor hos den senere Christian IX og priiis Frederik af Hessen og virkede i arene 1842^—47 som hofchef hos kronprins Frederik, den senere Frederik VII. I denne stilling fik han et indgaende kendskab til dennes ejendommelige personlighed; det koni, som det fremgar af Oxholms optegnelser, til en uoverensstemmelse mellem dem i anledning af kronprinsens forbindelse med Louise Rasmussen; men under indtryk af det pres, den enevseldige kongemagt i den hojst kritiske situation i foraret 1848 lagde pa Frederik VII, sogte han stotte, hvor han kunne fa den, og Oxholm ydede ham beredvilligt sin. Nar Oxholm senere gled ud af kongens kreds, hunger det sikkert sammen med, at Frederik VII efter martsininisteriets dannelse folte sig mindre henvist til at soge bistand hos tidligere hjoelpere.

Oxholms indsats under martskrisen var forst og fremmest den at holde forbindelsen med grev A. W. Moltke vedlige, saledes at han, da situationen var mest kritisk, kunne knytte traden mellem kongen og A. W. Moltke. Af Kriegers dagbog (I, s. 7) og af Bangs brev (H. T. 3. r.

VI, s. 132) fremgar det, at Oxholm, sammen med Bang og Bardenfleth, den 22. marts om formiddagen, efter at kongen var blevct ophidset over et brev fra prinsen at" Noer, har givet kongen det rad: »Nu er det Tid at kalde Skandinaverne« (Krieger) eller »Deres Majestaet! Deter nodvendigt,at De sener Bud efter Skandinaverne«. Dette udsagn bekrseftes ikke af Oxholms redegorelse. Her stiller A. W. Moltke det fra forste faerd som en betingelse for at danne ministerium, at Hvidt, Monrad m. fl. liberalekaldes til at medvirke ved ministeriets dannelse. Linien skulle da vaere den, at kongen i morgenstunden den 22. marts har vaklet mellem to muligheder, en provisorisk tremands-regeringskommission og en tilbagevendentil det gamle ministerium med navne som A. \V. Moltke og C. Moltke som de ledende, men at A. W. Moltke har stillet som betingelsefor sin medvirken, at der skulle liberale ministre med i regeringen, hvorved de facto C. Moltke blev udelukket, og at kongen efter at have modtaget prinsen af Noers brev er gaet ind pa denne ide.

Deter ikke her formalet at foretage en detailleret kritisk undersogelse af Oxholms beretning; det ma ske i en bredere sammenhseng, blot skal der gores opmserksom pa den karakteristiske ejendommelighed, at Bang i sin redegorelse ikke nsevner, at Oxholm har vseret med i henvendelsen til A. W. Moltke, men lader Tillisch alene knytte denne kontakt, mens Oxholm i sin redegorelse ikke nsevner, at Bang i anden omgang henter de nationalliberale ledere til forhandlingerne pa slottet, men lader Bang ga umiddelbart, efter at han har lsest prinsen af Augustenborgs brev. Ingen af de to har tillagt hinanden synderlig betydning.

Kammerhene Oxholms redegorelse indeholder et vaerdifuldt supplement til de ovrige kilder til martsdagenes historic men ogsa for det umiddelbare billede af atmosfseren pa Christiansborg fortjener den at trykkes. Meddelelsen om Kongens interesse for i en af de mest kritiske situationer, landet har oplevet, at drage ud for at se pa en ildebrand, giver i et glimt et karakteristisk bidrag til forstaelse af Frederik Vll's natur.

Optegnelserne findes blandt W. Oxholms papirer i Rigsarkivet i Kobenhavn.

OPTEGNELSER angaaende Begivenhederne i København Marts 1848.

Foranlediget ved Geheimearchivarius Wegeners Forsikkring til GeheimeraadTillisc
h1) og mig om, at der ikke i hans Vaerge fandtes nogensomhelstauthentisk

---

1) F. F. Tillisch. 1801—89. Kabinetssekretser hos Chr. VIII. 1844—48 og hos Fr. VII. 1848—49. Min. f. Slesvig 5/_{:i —}13/₇ 1851. Indenrigsmin. 13/₇ 51_— ²⁷/i

somhelstauthentiskBeretning ang. den i Martz Maaned 1848 stedfundne Regjeringsomvaeltning, nedskriver jeg her i al Korthed en efter saa lang Tids Forlob muligst noiagtig Fremstilling af, hvad jeg selv ved denne Leilighed har vseret Vidne til, og haaber, at Geheimeraaden efter Aftale vil berigtige, hvad deri maatte findes feilagtigt*.

For at Laeseren bedre maae kunde forstaae og bedomme, hvad Vaerd, der maatte kunne tillaegges min Opfattelse af hiin Begivenheds Oprindelse og Udvikkling, tror jeg med et Par Ord at burde antyde, hvorledes jeg selv i hiin Periode var stillet ligeoverfor vedkommende Personer og Forhold.

Efterat jeg i 1847 var afgaaet fra min Post som Kronprindsens Hofchef, troede jeg, paa Grund af Prindsens nu noksom bekjendte Misstemning mod mig, at burde afholde mig fra enhver uopfordret personlig Berorelse med Hojstsamme. Ved min Ankomst til Kbhvn. Dagen for Christian den Bdes8^des D0d²) indskrev jeg mig derfor blot i Prindsens Forgemaks Bog uden at begjsere Audientz.

Imidlertid blev jeg paa Gaden modt og gjenkjendt af Hojstsamme, idet han kjorte fra Faderens Dodsleje til Christiansborg. Ved min Hjemkomst forefandt jeg en Tilsigelse til Taffels, og begav mig strax derpaa til Slottet. Ved min Ankomst der blev jeg viist ind i den ny Konges Kabinet, hvor H. M. kom mig i Mode med aabne Arme, og bad mig om Tilgivelse for sin Uret imod mig. Jeg svarede herpaa, at jeg ingen Uret kjendte hos Kongen imod mig, og, at dersom H. M. havde miskjendt mig, havde han selv jo tabt meget ved saa lsenge at fjerne en oprigtig Ven fra sig. Ved Tafflet gjentog Kongen hoit sin Beklagelse af at have gjort mig Uret, og forlangte, inden jeg forlod Slottet, at jeg skulde ansee det som mit Hjem, og hver Dag mode til Taffels. Hertil svarede jeg, at jeg troede med gammel Uforbeholdenhed at burde fraraade Kongen (som tidligere Kronprindsen) at give sit Hof et stadigt Paahseng af denne Natur, men at jeg selvfolgelig skulde indfinde mig, naar jeg tilsagdes, hvilket da skete den nseste og fremdeles hver Dag.

Til Belysning af det for Danmarks Historie af sorgelig Vigtighed blevne Forhold mellem Kongen og Grevinde Danner turde det maaskee ikke vaere uden Interesse at bemaerke, at min ovenberorte Unaade hos Kronprindsen nsermest hidrorte fra en Advarsel, som jeg (ikke uden Anledning fra ham selv) kort efter at jeg havde forladt Prindsens Hof, tillod mig at yttre imod Hojstsammes dengang netop begyndte Samliv med Jomfru Rasmussen, nservaerende Grevinde Danner. Jeg havde dengangaldrig seet Denne og er aldrig bleven anmodet af H. M. om at see

---

* (Denne Brouillon har vseret gjennemlsest af Gehrd. Tillisch, som Intet har bemaerket til mig angaaende Indholdet men forhaabentlig selv optegnede sine Betragtninger angaaende hine Begivenheder.)

2) Christian VIII dode 20. Jan. 1848.

hende undtagen i 1848, da der forst var Tale 0111 et hvilket hun lovede inig at soge udsat indtil videre, og senest engang i 1852, da jeg blev opfordret til en Samtale med hende som neppe fra nogen af Siderne onskes gjentagen.

Ved min ovenomtalte daglige Naervaerelse paa Slottet i Feb. og Martz 1848 underholdt Kongen sig ofte med mig under 4 ojne og stedse med megen Naade og Velvillie, men dog ikke uden en vis Tilbageholdenhed for ikke at sige Forlegenhed, hvis Aarsag jeg ansaae det for indiscret at soge udfrittet, og indskrsenkede mig til at lytte til H. M., og kun, naar min Mening aeskedes, at udtale denne uden Omsvob elle[r] Forbeholdenhed.

Afd. Gehrd. Stemann³) har senere sagt mig, at Kongen dengang oftere havde yttret onske om at optage mig i Statsraadet, men deri havde modt Modstand fra flere deriblandt ham selv. I denne Omstaendighed har jeg da troet at kunne soge Grunden til H. M.'s halvt fortrolige halvt forlegne Holdning mod mig i hine Dage og af det derved opstaaede Forhold lader det sig forklare, hvorledes jeg skjondt i daglig Berorelse med Kongen kunde forblive uden Kjendskab til Detaillen af de Intriguer, som ledede til Martsbegivenhedene, og dog senere saa pludseligen blive indragen i selve Crisen, som er Gienstanden for disse Optegnelser.

At der i Statsraadet fandtes flere Partier som intriguerede mod hinanden, og beredte Kongen megen Uro og Tvivl fremgik af hans Meddelelser til mig, men da disse som ovennaevnt stedse skete med en vis Tilbageholdenhed, hvilken jeg troede at burde respectere, kunde jeg kun i Almindelighed tilraade H. M. at undgaae ethvert Brud og enhver Rystelse saalaenge indtil den netop i hine Uger over hele Europa herskende Gjaering maatte have sat sig.

I lignende Retning yttrede jeg mig paa given Anledning til Bardenflet h⁴) og andre, som syntes med Mistro at betragte mit Forhold til Kongen. Jeg erindre, at B. engang med megen Bitterhed advarede mig imod, at soge en Gjenforening bragt i Stand mellem Kongen og hans sidst fraskilte Gemalinde⁵). Dertil kunde jeg med god Samvittighed svare, at denne Gjenstand aldrig med noget Ord var bleven berort i vore Samtaler.

Som betegnende for hiin Tids Forhold troer jeg ogsaa at kunde naevne, at jeg en Dag blev tiltalt paa Gaden af nuvaerende AmtsforvalterL. Skau⁸), der temmelig tydelig lod sig maerke med, at han stod i personlig Berorelse med B. og selv med Kongen, og opfordrede mig som

---

3) Foul Chr. S. 1764—1855. Statsmin. 1827—48.

4) Carl Emil B. 1807^—57. Stiftamtmd. pa Fyn. Gehejmestatsmin. jan. 1848. Justitsminister marts 1848^—51, derefter minister f. Slesvig 1851^—52.

5) Mariane af Mecklenburg-Strelitz, g. 10/₆ 1841, aegteskabet oplost 1846.

6) Den sonderjydske politiker L. Skau (1826^—1864). Han blev 1851 udnaevnt til amtsforvalter for Haderslev Vesteramt.

god Patriot til, nu at tage Parti for at afgjore, om C. Moltke⁷) af [eller] B. skulde regjere Landet. Jeg har senere funden Grund til at antage, at det han yttrede om sine personlige Forbindelser, som jeg dengang ansaafor Praleri, har vaeret sandt.

Saaledes vare Forholdene og min Stilling ved Hove, da Casino Modern e⁸) og andre lignende Demonstrationer toge deres Begyndelse. Da jeg i en Forsamling, som jeg tilligemed Zahrtmann og andre afholdt i Hotel Phoenix⁹) for at overlaegge hvorledes man kunde bidrage til Udsoening af de stedse stigende Nationalitets Rivninger, navnlig ved en forekommende Modtagelse af de fra Hertugdommerne indkaldte Notabler, erfoer, at der i Casino samme Aften var tale om, en masse at begive sig til Chrsbg., ilede jeg til Slottet, men fik ikke Kongen i Tale, hvorimod flere af hans Omgivelser, som jeg fandt samlede, syntes med storste Ro, om ikke Tilfredshed, at afvente Casino-Folkets Ankomst.

Da jeg naeste Formiddag 21. marts 1848 igjen begav mig til Christiansborg, var alt der under Forberedelse til Borger-Deputationens Modtagelse, hvisaarsag jeg, som ukaldet ikke naermede mig H. M., men igen vilde begive mig bort, da nogle Hofbetjente, der tidligere havde staaet under mig som Kronprindsens Hofchef, indbod mig til, fra Et af Slotsvinduerne lige over Hovedporten at see det netop ankommende Folke- Optog.

Da Deputationen vendte tilbage fra Kongen til den paa Slotspladsen ret under mig ventende Folkestimmel, viste der sig blandt alle en saadan Exaltation, idet gamle Hvidt¹⁰) med de flagrende hvide Lokker saint hans meddeputerede omfavnedes og trykkedes fra alle Sider, at jeg forlod Slottet med forunderlige Folelser el[l]er rettere Ahnelser, og ilede til Grev Wilhelm Moltke¹¹), for at foje yderligere authentiske Oplysninger om de naermere Omstsendigheder ved hans og hans Collegers Afskedigelse samme Morgen, hvorom jeg paa Slottet kun havde modtaget enkelte usammenhaengende Meddelelser.

Hos Grevens, hvor jeg var vant til den hjerteligste Modtagelse, traf jeg Grev Carl Moltke Niitschau, og mserkede strax en vis Tilbageholdenhedhos alle. Ved min aldeles uforbeholdne Fortselling af, hvad jeg netop havde seet, og frimodige Sporgsmaal om, hvad der var forefalden om Morgenen, lostes snart den over Selskabet hvilende Tvang, og Grev Moltke betroede mig slutteligen i Fortrolighed det i Statsraadet Passeredemed Tilfoiende, at han derved ikke skulde ansee sig selv for afskaaretfra,

---

7) Carl Moltke 1798^—1866. Gehejmestatsmin. jan. 1848. Helstatspolitiker. Min. f. Slesvig jan. 1852_—dec. 54. Min. uden portef. juli 64_—juli 65.

8) 11. og 20. marts 1848.

9) 20. marts 1848.

10) L. N. Hvidt 1777_—1856. Fmd. f. Borgerrepra;sentationen 1841^—53. Ordforer f. denne i martsdagene. Min. ud. portef. 21/_{3 —}Vii 1848.

11) Adam Wilh. M. 1785^—1864. Gehejmestatsmin. 1831. Forsteminister 21/₃ 48^{— 27}/_L 1852.

skaaretfra,naar Kongen opfordrede ham dertil, igjen at yde sin Tjenestetil Forholdenes Gjenordning, hvorimod han udtalte den stserkeste Indignation mod Bardenfleth og over den Maade hvorpaa han selv og hans Colleger vare blevne behandlede. Jeg bad ham indstsendigen at bevaredenne sin Stilling intact, for, naar fornodent gjordes, igjen at kunde traede til, hvorpaa han syntes at gaa ind.

Ifolge Tilsigelse tog jeg som ssedvanligen Kl. 4 til Taffels paa Slottet, og fandt Kongen i meget godt Humeur, ligesom ogsaa Bardenfleth syntes ved godt Mod, men meget beskjaeftiget, saa han forlod Taffelet, inden det var endt.

Da Kongen siden tog mig ind i sit Kabinet og spurgte, hvad jeg taenkte om det Passerede, svarede jeg, at jeg aldeles Intet forstod af det Hele, men havde undret mig over, at han i sit Svar til Borger Deputationen havde kunnet yttre, at det glsedede ham allerede om Morgenen at have opfyldt dens onsker ved at jage sin Faders og sit gamle Ministerium paa Doren. Kongen naegtede paa det bestemteste, at have brugt dette Udtryk, som da heller ikke fandtes i et paa hans Skrivebord henliggende Slags Udkast til Svaret. Da jeg under videre Samtale spurgte H. M., hvad det endelige Formaal med den ny Reg. skulde vaere? og hvad Forstaael.se man desangaaende havde med andre Magter, svarede Kongen blot, at dette maatte Dankwarth¹²), som bestyrede Udenrigsministeriet, vide. Efter nogle yderligere Yttringer af Forundring og Tvivl fra min Side lod Kongen D. hente. Af denne Haedersmand erfoer vi da, at der aldeles Intet var skeet i bemeldte Retning med Hensyn til enten Venners eller Fjenders Opfattelse af den stedfundne Omvaeltning.

Da foreslog Kongen uopholdeligen at sende mig paa en Rundreise til Stormagternes Hoffer, for at indhente det Forsomte, og soge disse mundtligt forsonede med det skeete. H. M. paalagde ham at forberede de fornodne Papirer hertil og mig at komme igjen om Aftenen Kl. 9., til hvilken Tid han mente, at B. vilde have alt i Orden.

Ved min Tilbagekomst Kl. 9. modte jeg paa Slotstrappen Kongen
omgivet af sin Adjutant Stab, der ilede til en Ildebrand og blot standsede
eet ojeblik for at sige mig, at alt gik fortraeffelig for B.

Naeste Morgen 22. Marts 1848 Kl. 7. vaekkedes jeg af en Laquai med Anmodning om strax at indfinde mig hos H. M.. Ved min Ankomst fandt jeg der Geh.kafoinetsekretairen (nu Gehrd. Tillisch) og B. hvilken sidste syntes legemlig og aandelig udmattet og nedbojet, og kort efter forlod Vaerelset.

Paa Kongens Sporgsmaal, om jeg vidste nogen Udvei til at faae et
Ministerium dannet, naevnte jeg Grev W. Moltke Bregentved, som den
der vistnok baade kunde og vilde forsoge dette, og lod mig selvfolgeligen

---

12) F. C. E. T. C. Dankwart 1782^—1856. Direktor i det udenlandske departement 1842—48.

ikke rokke i denne Overbeviisning ved Forsikkringen om, at B. forgjaeveshavde
henvendt sig til ham i Lobet af Natten.

Gehrd. Tillisch meente, at Grev Moltke Niitschau ogsaa burde tilkaldes, og Kongen bemyndigede os da til i Hans Navn at opfordre disse 2 Meend til at overtage dette Hverv. T. gik til C. Moltke og stodte, da han ikke fandt denne hjemme, kort efter igen til mig hos W. Moltke, soni kaldet lige ud af Sengen strax erklserede sig villig til at folge Kongens Bud, ikkun med den Betingelse, at Etrd. Hvidt, Monrad og Fl. skulde kaldes til Slottet, hvor han saaledes vilde vente at finde disse Folkeledere samlede. Paa min Tilbagevei til Christ[ians]b[or]g standsedes jeg af adskillige Bekjendtere, som alle syntes i en naesten feberagtig Spsending, og ansaae det for ikke uden Interesse at bemaerke, at navnlig nogle yngre Officerer (af Capitains Classen) indstsendigt opfordrede mig til at soge alle reactionaire Forsog hindrede, da Militairet slet ikke vilde vaere til at stole paa.

Ankommen paa Slottet inseldte jeg Kongen Resultatet af min Sendelse,
hvilket af de Tilstaedevaerende optoges med Glaede.

Imidlertid vare Eftrgner om Demonstrationerne i Holsteen ankomne,
og navnligen et Brev fra Prindsen af Aug., som nu skal vsere deponeret
i Geh. Archivet, og hvori Oproret annonceredes.

Kort efter indfandt Konfrd. P. Bang¹³) sig med et Ark Papiir, paa hvilket en Del af Folkelederne (som Velfaerds Kommitteen)? havde tegnet en Garantie for, at Kongen midlertidig kunde overdrage Reg's. Forelse til Bardenfleth, Plessen¹⁴) og Bang. Da Kongen rakte mig dette Papiir yttrede jeg (i Henhold til en tidligere Samtale mellem os): »Nei D. M., saa hellere abdicere«, hvilke Ord skulde vsere blevne overhorte og feilagtigen opfattede af Andre. Da der imidlertid udspandt sig en laengere Discussion, og Tiden forsvandt uden Nytte, erindrede jeg H. M. om, at Tiden var kostbar, [og] at W. Moltke nu snart vilde indfinde sig, og efter Aftale vente at traeffe d'Hrr. Folkeledere paa Slottet, som jo var hans udtrykkelige Betingelse for Overtagelsen af det ham ved Geh. Tillisch og mig oversendte Brev. Der blev da sendt Bud efter disse Herrer, hvorimod Konfrd. Bang, hvem jeg havde givet Prindsen af Augustenborgs Br[e]v til Gjennemlaesning, umiddelbart efter denne skyndsomst forlod Vaerelset erklserende, at han ikke vilde have noget med Sagerne at gjore.

Saasnart W. Moltke og bemeldte H[e]rrer vare ankomne begyndte
Underhandlingerne mellem dem. Under disse anmodede Greven mig flere
Gange om at afhandle enkelte Punkter med Enkelte af disse, hermed

---

13) P. G. Bang 1797—1861. Jurist og politiker. Indenrigsmin. nov. 1848—sept. 1849, Jan. 1852^—april 1853. Konseilsprjesident 1854^—56.

14) C. T. A. Scheel-Plessen 1811—92, 1846—48 deputeret i rentekammeret, 22-24/₃ 1848 provisorisk min. f. hertugd.

saint med hyppige Kaldelser til Kongen og Samtaler med de Mange, der dels i Forretninger, dels af Nysgjerrighed indfandt sig paa Slottet, men ikke modtoges af H. M. hengik nogle Timer, som nu ikke mere staar klart for min Erindring. Derimod mindes jeg grant Grev Carl Moltkes aedle Holdning under denne Provelsens Tid, da han efter allerh. Opfordring(som ovenforklaret) var modt, og rolig afventede Udfaldet af Forhandlingerne,(efter dog strax at have erklaeret, at han ikke vilde indtraidei noget Ministerium uden med Grev. Rewentlow Criminil)¹⁵).

Af Folkelederne var egentligen kun Capt. Tcherning mig tidligere personligen bekjendt. De udviiste alle en rolig og besindig Holdning med Undtagelse af Advocat Lehmann, som oftere blev noget hoirostet og henkastede halv truende Yttringer angaaende den store Masse Mennesker, som udenfor Slottet utaalmodigen oppebiede Resultatet af Underhandlingerne.

Da Grev Moltke meddelte mig at han befandt sig i en Slags Forlegenhed med Lehmann, hvem han ikke kunde udelukke af den ny Reg. men ikke kunde formaae til at indtraede i samme uden Portefeuille, faldt det mig ind som en Udvej at tilbyde ham den mig Aftenen for, som ovenfor mievnt, overdragne Mission, hvori han da samtykkede efter nogle Yttringer 0111, at han ikke vilde agere Heiduk i et Ministerium uden at blive betroet en Portefeuille, hans Colleger syntes lige saa ivrige i at overtale ham til Missionen som jeg, der antog ved dette Arangement at afhjelpe Gr. Moltkes Forlegenhed paa en Maade, som ved passende Instruxer til de vedkommende Kongel. Gesandter i Udlandet i hvert Fald let kunde gjores uskadelig. Til min Sorg forspildtes dog det fulde Resultat heraf, idet Gr. Moltke, inden jeg fik forklaret ham, hvorlunde han nu ganske kunde undgaae L. i Ministeriet, afbrod mig og takkede Denne for saaledes at vilde indtraede i dette uden saerskildt Portefeuille. Ora Gr. Moltke gjorde dette med Villie, skal jeg lade henstaae; vist er det, at L's Indtra^delse som Statsminister aabnede oinene paa mange Frihedssvaermere, af hvilke Flere lydeligen udtalte deres Forundring og Utilfredshed over denne hans Ophojelse.

Under Forhandlingerne om Ministeriets Sammensasttelse yttrede H. M. det onske, at Bardenfleth og jeg skulde indtraede i Samme. B. erklaeredevel hertil, at han i dette ojeblik ansaae sin Optagelse deri for umulig, men lod sig dog overtale til at samtykke. Jeg selv gav intet Svar derpaa, men senere, da jeg saae, at jeg uden at volde Forstyrrelse kunde undgaae, hvad der selvfolgeligen vilde have vaeret mig saare übehageligt, bad jeg Gehrd. Tillisch at udelade mit Navn af Listen, hvori han indvilligede,saa at jeg slet ikke naevntes, da de nye Ministre blev kaldte ind til Kongen. Jeg troer endnu, at have vseret befojet til denne Handlemaade

---

15) Heinrich R. C. 1798-1869. Udenrigsminister 1842—48. Min. f. Holsten 1852—54.

i Betragtning af, at jeg lige indtil det hoieste Crisis Moment var bleven holdt udenfor Sagen, der tiltalte mig ligesaa lidt som Personerne, ligesomman jo heller ikke turde love sig noget Gavn af min Samvirken med et Ministerium, som var dannet ad en Vei, der var mig lige saa meget imod som dets Flertals politiske Anskuelser. Jeg har desvaerre Aarsag til at antage at H. M. Kongen ikke har kunnet eller villet anerkjende Gyldigheden af mine Bevseggrunde ved denne Lejlighed, heri ligger maasketildeels en af Grundene til det mere fremmede Forhold, hvori jeg til min oprigtige Beklagelse senere har staaet til H. M. Endnu tror jeg at burde tilfoie at ingen ved Dannelsen af Ministeriet havde regnet paa Capt. Zahrtmann¹⁶) som Marine Minister, og endskjont han var fravaerende,opfort ham paa Listen. Han tilkaldtes strax, men ankom forst, efter at det nye Statsraad havde forsamlet sig hos Kongen. Min Meddelelseom det forefaldne satte ham i heftig Bevaegelse og Vrede, men paa min indstsendige Anmodning begav han sig dog ind i Raadet. Senere horte jeg af Andre, at han der optraadte med megen Takt og Vaerdighed, idet han vel afslog Marine Portefeuillen, men stillede sig som Secretair for Marinen til Grev W. Moltkes Disposition, da Denne overtog Portefeuillen.

Saasnart Crisen hermed var endt, forlod jeg Slottet og drog mig fra samme ojeblik tilbage i min tidligere personlige Stilling til Kongen. Snart ophorte dog ganske min Berorelse med Forhold og Personer her i Hjemmet, da den ny Udenrigsminister Grev Knuth overdrog mig en confidentiel Sendelse med et egenhaendigt Brev fra Kongen til Kaiser Nicolaus af Rusland. Kort efter min Hjemkomst derfra sendtes jeg til Stockholm, og nogen Tid derefter for anden Gang igjen til Petersborg, samt senere til London, saa at en videre sammenhsengende authentisk Fremstilling af Martz Begivenhedens Udvikling og Indvirkning paa Forholdene her i Hjemmet ligger udenfor min Competance saavel som for Hensigten med disse Linier.

---

16) C. C. Zahrtmann 1793—1853. Soofficer. Marincmin. april 1848—aug. 1850.