Jens Bangs Stenhus. Ældre dansk Arkitektur I. Opmaalinger af Harold Lønborg Jensen og Gerh. Poulsen. Tekst af Vilhelm Lorenzen. Udgivet af Aage Roussell. (Gyldendal 1947).

Som en fortssettelse af den gamle hsederkronede opmaalingsserie »iEldre nordisk Arkitektur« har arkitekt Aage Roussell i 1947 udsendt et hefte om Jens Bangs Stenhus, idet serien samtidig har faaet navneforandring til »-<Eldre dansk Arkitektur«.

Deter med stor forventning, man gaar igang med en monografi om Jens Bangs hus, der uden tvivl er et af hovedmonumenterne i dansk borgerlig bygningskunst. Deter en smuk publikation, psent opsat og med en god typografi. Opmaalingerne er desvserre noget grove og ikke sserligt oplysende, hvad planerne angaar; til gengseld er facader, snit og portal nydeligt fremstillede, og her faar man god besked om materialevirkning og relief. Dr. Lorenzen har skrevet teksten (der dog ikke er forfattet direkte til denne publikation). Den indeholder mange gode ideer og vaerdifulde iagttagelser, og dr. Lorenzen forer lseseren ind paa interessante og vsesentlige problemer; men deter sjaeldent, man kommer helt til bunds — ligesom man er godt igang med et emne, der optager en, saa er der ikke mere.

Tekstens afsnit er folgende: Aalborg paa Jens Bangs tid. Bygherren, der giver en interessant karakteristik af J. B. Grunden, hvor vi faar noget at vide om gaardens samlede kompleks, idet stenhuset jo var hovedbygningen i en fir- Isenget bygaard, hvis ovrige — nu nedrevne — laenger var af bindingsvserk. (Her vilde en planskitse af hele gaardanlseggethave vaeret oplysende). Afsnittet Opbygning redegorfor husets vanskelige fundering samt materialer og konstruktion.Rumfordelingen skal jeg komme nsermere ind paa senere. I indre udstyr faar vi paa grundlag af et skifte fra 1639 god besked om, hvordan Jens Bang og hans hustru havde indrettet sig; deter meget fsengslende at Isese om. Typen vil jeg komme tilbage til senere. F'academe ligesaa. Stenhuggerarbejdet faar ogsaa sin saerlige behandling, idet forfatteren her kommer ind paa den tanke, at de mange masker i vinduesspejlenes bruskbarokke ornamentik ikke er blot og bar dekoration; de vekslende vraengemasker og

englehoveder skulde saaledes symbolisere »den evige Kamp mellem Underverdenens onde og odelseggende Krsefter og de himmelske frelsende Kraefter«. En interessant tanke, der paa mig virker lidt sogt; men noget er der maaske om det. Herefter folger afsnittet Bygmesteren, hvor dr. Lorenzen gaar paa jagt efter skaberen; som en mulighed nsevnes Hans van Steenwinkel den yngre. Til slut i Husets senere Historie folger vi stenhuset fra Jens Bangs dod til 1944. Her fortsellesom forskellige ejere og deres moderniseringer af det indre (kalkmalede vaegdekorationer og senbarokke stuklofter)og om apoteker Valdemar Stroybergs meget fortjenstfulderestaurering, der langt fremover har sikret et af vore bedste arkitekturvserker mod forfald.

I afsnittet rumfordelingen fastslaas, at der i husets underetageoprindelig var indrettet en krambod og nogle mindre boder, der alle horte til J. B.s forretning. Boderne aabnede sig ud mod gaden med rundbuede dore. Anden etage var husets hovedetage; her havde kobmanden sin bolig. Adgangsforholdeneer helt sendrede i tidens 10b, og deter noget uklart, hvordan de oprindelig har vaeret. Paa en rekonstruktionstegningaf facaden er pragtportalen, der nu er anbragt i den lave stueetage, placeret udfor hovedetagen med en svunget fritrappe foran. Mod gaarden skal ogsaa have vseret en fritrappe, der sikkert maa have haft forbindelsemed de svalegange, der nsevnes i skiftet udfor Jens Bangs lejlighed. Hovedetagens rumdeling kan i det vsesentlige fastlsegges. Paa grundlag af opmaalingen har jeg lavet en planskitse efter de i teksten givne oplysninger; i de forskellige rum er indtegnet de mobler, der omtales i det folgende afsnit. (Moblernes placering er foretaget efter eget skon og maa derfor ikke tages for andet end en antydning).Selvom der er saa mange usikre punkter, burde der nok have vaeret bragt en saadan planskitse i bogen; det letter forstaaelsen meget. I midten af huset ud for hoveddorenligger en stor forstue, og bag denne et rum, hvis bestemmelse man ikke kender. Maaske har det vaeret en fortsaettelse af forstuen, saa denne har haft karakteren af at vaere gennemgaaende, (hvad der iovrigt var almindeligt). I denne bageste del af forstuen har vindeltrappen til de ovre stokvaerk tilsyneladende vaeret. Til hojre for forstuen

har vi den daglige beboelse med dagligstue og kokken, og bag disse sengekammer og spisekammer. Dagligstuen og kokkenet er placeret »ryg mod ryg«, saaledes at stuens jernkakkelovnfaar aftrsek til kokkenets store, aabne skorsten. Maerkelig er spisekammerets beliggenhed i forlaengelse af sengekammeret; man kunde taenke sig, at sengekammeret engang har gaaet helt igennem, saa der herfra kunde blive direkte adgang til »lillehuset« (lokum) paa svalen. Paa den anden side af forstuen laa Jens Bangs stue, der var udstyretganske som dagligstuen; her findes dog yderligere et fint sengested, et udskaaret tressoir og nogle kister og skrin. I planen reprsesenterer dette rum, der opvarmedes med en kamin, den fine stue. Kammeret bagved ved vi ikke noget om. Det vilde have vaeret klart, hvis den fine stue oprindelighavde vaeret gennemgaaende fra gade- til gaardside; bjselkelaget maatte i saa tilfaside have vaeret baaret af en drager. Dog er der vist intet som heist, der tyder i denne retning. I husets 3. etage var en »overskorstensstue« — formentligmed kamin — i den sondre gavl, og et eller to mindre kamre i nordgavlen. Nogen sal omtales derimod ikke. Det ovrige af denne etage og etagerne herover har vaeret lagerlofter.

I afsnittet Typen soger forfatteren at placere husets hovedform;men han kan ikke finde nogen direkte »slaegtning«.Det almindelige var vel, at borgerhusene havde kaelder,stueetage med beboelsen, sal og et par kamre i etagen ovenover. Denne kunde dog ogsaa vsere almindeligt loft, ligesom 3. etage var det, hvis en saadan fandtes. I det store og hele synes jeg ikke, at Jens Bangs hus falder vassentlig uden for denne type. Huset er bare udformet efter J. B.s specielle krav; den lave underetage med boderne svarer til kaelderen, 2. etage er saaledes at opfatte som husets stueetage,hvad fritrapperne til gade og gaard ogsaa antyder. Herudover er huset — bortset fra de meget store forhold — helt normalt. Man kunde maaske ogsaa se J. B.s hus i relationtil den middelalderlige hustype, hvor man har en lav hvaelvet underetage og beboelsen i 2. etage med adgang ad udvendige trapper; f. eks. Nyborg slot og Vingaarden i Kobenhavn. Det forekommer mig dog lidt mere sogt. Stenhusetsydre form med de mange svungne gavle knytter sig

ret naer til flere kobenhavnske huse; dr. Lorenzen nsevner Amagertorv 6 (Mathias Hansens gaard fra 1616); man kunde ogsaa nsevne familien Fuirens forsvundne gaard i Store Kirkestrsede og de store gaarde ved Gammel Strand, som vi kender fra det beromte stik efter v. Wijks maleri fra 1611. Det, at man ikke kan finde gavle, der i dekorativ opbygninghelt svarer til J. B.s hus, forekommer mig ikke mserkeligt, da der — saa vidt jeg ved — ikke findes to rensessancehuse her i landet med helt ens gavle. Derimod er der en paafaldende forskel paa midtergavlen og sidegavlenebaade hvad angaar hovedform og dekorativt udstyr.Midtergavlen er en spidsgavl, medens sidegavlene er gavlkviste. Er der mon forskel i tid paa dem? Kan det tsenkes,at midtergavlen er lidt senere, og at man har haft i sinde at opfore et trappetaarn ud mod gaden? Maaske er det bare tidens trang til variation; et trappetaarn horer vel ogsaa naermere til paa gaardsiden.

— Vi maa vsere taknemmelige for denne publikation og
haabe paa, at dr. Roussell vil lade en lang raekke folge efter.