Carl Svenstrup: »Grenaa Bys Histories I—III. 1933—48.

I omtrent en menneskealder har bibliotekar Carl Svenstrup dyrket sin fodeby Grenaas historic Resultatet foreligger nu i en maegtig 3 binds skildring pa ca. 1800 store sider forsynet med en rigdom af billeder.

Vaerkets 1. og 3. bind er udkommet i hefter i arene 1933 —48. Forste bind behandler byens historie indtil ca. 1800. Andet bind er udsendt samlet og blev udgivet af byradet i 1945 som et jubilseumsskrift i anledning af 500-aret for tildelingen af byens aeldste privilegier. Dette bind indeholder pa sine forste 74 sider i kort samraendrag det samme, som i 1. bind behandles pa den tidobbelte plads. Resten af 2. bind skildrer tiden fra ca. 1800 til nutiden. Og endelig giver forfatteren i 3. bind, der for ovrigt udkom forst, en personalhistorisk-topografisk gennemgang af samtlige ejendomme pa Sondergade, Torvet og Storegade.

Deter et imponerende arbejde, forfatteren har praesteret. Den trykte litteratur har hansom bibliotekar indgaende kendskab til, og han har ingen moje skyet for at samle oplysninger fra utrykt materiale og folkemunde. Dertil kommer den indfodtes personlige kendskab til de steder og mange af de personer, han skriver om. Nar hertil fojes, at forfatteren forstar at fortselle, sa at ogsa andre end Grenaas borgere, som forfatteren forst og fremmest har haft for oje, kan lsese skildringen med fornojelse, vil det forstas, at der her foreligger et vserk, som man med glaede hilser velkommen i kobstadhistoriernes raekke.

Bogens gode sider star fast. Men det udelukker ikke, at
enkeltheder i denne som i andre historiske boger kan
vsere fejlagtige eller gores til genstand for diskussion.

Det vil i alt fald kunne siges, at vserket er for bredt anlagt. Et halvt hundrede sider om egnens geologi og arkseologiske forhold, om landsbykirker og herregarde horer ikke hjemme i en skildring af Grenaas historic Det samme gaelder et laengere afsnit om 0m kloster.

Dispositionen i 1. bind er ikke god. I stedet for en saglig inddeling, hvor forfatteren inden for hvert afsnit arbejder sig frem fra de aeldste tider til 1700 eller 1800 for derefter i nseste afsnit atter at begynde med middelalderen og ga frem til den nyere tid, ville en mere roligt fremadskridende kronologisk ordning af stoffet have vaeret at foretrsekke. Og noget desorienteret bliver man ved i 1. bind, der gar til ca. 1800, pludselig at stode pa en — for ovrigt udmserket — skildring af Grenaa-kredsens politiske historie fra grundlovens givelse til nutiden. Dette og et par andre afsnit var egentlig beregnet til 2. bind (jubilaeumsskriftet), men matte i 1945 udga pa grund af papirmangel, hvorefter de er blevet hsegtet pa 1. bind.

Den noget uheldige disposition af 1. bind haenger til dels sammen med vaerkets udgivelse i hefter. Det kan vsere rart at se resultater og at fa noget fra handen; men i almindelighed er hefteudgivelse meget uheldig. Det kan ikke undgas, at der under arbejdet dukker kilder op, som man ikke havde observeret ved arbejdets begyndelse. Resultatet bliver rettelser og gentagelser, en ulempe, som heller ikke er undgaet i nservaerende vserk.

Langt bedre er 2. bind. Dispositionen er klarere, og forfatteren har givet en meget laesevserdig fremstilling af det nye Grenaas tilblivelse i det 19. og 20. arhundrede, en periode, som man ellers sjaeldent ser behandlet saledes, at man kan udholde at lsese om den.

I 3. bind giver dispositionen sig af sig selv. Med forfatteren ved handen vandrer man gennem Sondergade, over Torvet og videre ad Storegade, og i hvert hus kigger man ind og horer om de skiftende beboere. Enhver, der har provet at folge en kobstadejendoms ejerraekke tilbage fra nutiden til grundtaksten 1682, vil vide at vurdere det store arbejde, forfatteren har udfort ved at folge ikke mindre end 62 ejendommes historie sa langt tilbage, som det har vseret gorligt. Bindet indeholder et par udforlige stam-

tavler1) og i det hele taget et mylder af personalhistoriske
oplysninger. Skade da, at personregisteret ikke medtager
alle bogens navne, men kun de vigtigste.

Carl Svenstrup er detaillernes mand. Men overblikket mangier. De store linier i byens udvikling trseder ikke frem. Saerlig beklageligt er det, at byens naeringsliv, handel, handvaerk og landbrug, slet ikke behandles i sammenhaeng. I den forbindelse kan det bemaerkes, at forfatteren ikke ses at have benyttet en sa vigtig kilde til byens okonomiske historie som toldregnskaberne, der for Grenaas vedkommende haves helt tilbage til 1661. Forfatteren har forstaet at lade kilderne tale; men han har undladt den anden side af sagen, der er mindst lige sa vigtig, nemlig at stille sporgsmal til kilderne. Hvordan der skal sporges, vil man kunne sect lsererigt eksempel pa i Johan Hvidtfeldts afhandlinger om Vejle i »Vejle Amts Aarboger« 1932 —33 og 1935.

Forfatteren stiller et 4. bind i udsigt, der som en fortsaettelse af 3. binds gennemgang af ejendommene pa byens torv og to af dens gader skulle behandle de ovrige gader, Lillegade, ostergade, Norregade og smagaderne. Det ma meget onskes, at forfatteren bliver i stand hertil, og at han da samtidig vil tage byens naeringsliv op til behandling.

Selv om der saledes kan rettes en del indvendinger mod vaerket, ma det dog ikke tilslore, at Carl Svenstrups »Grenaa Bys Historie« er et bade interessant og fortjenstfuldt

---

1) Til stamtavlen side 129 kan gives den rettelse, at sognepraest Povl Winthers hustru ikke er datter af provst Ove Broch i Grenaa, men af praesten Jens Broch i 01god-Strellev (Norre Dyrs herreds gejstlige skifteprotokol 1730_—77, folio 34, Landsarkivet i Viborg).