Toldstrup: Uden Kamp — ingen Sejr. (Aros 1947).

Deter vigtigt, at Danmarks vilkar under besaettelsen bliver klarlagte. Vi ma soge at samle sa mange efterretninger som mulig til eftertiden, sa den kan forsta denne epoke i dansk historie, laere af dens begivenheder pa ondt og godt og domme retfserdigt ora det slaegtled, som havde ansvaret for katastrofen den 9. april og for de begivenheder, der fulgte efter.

En del forhold af militaer betydning kan vel ikke behandles i dag. Men i det store og hele vil det VEere muligt at skildre ikke blot de dramatiske begivenheder, men ogsa det mere fredelige dagligliv under bessettelsens tryk. En stor litteratur har allerede set dagens lys. Men stadig er der mange problemer, som ikke er tilstraekkelig belyst, ofte star udsagn mod udsagn, mening mod mening. En objektiv videnskabelig bedommelse er endnu ikke mulig, og mange af de udgivne vaerker bserer prseg af deres forfatters lidenskabelige indstilling over for besaettelsestidens mange problemer. Det gselder ogsa den bog, som Toldstrup (alias Fabrikant A. I. Jensen) har udgivet om sin virksomhed som chef for Region I og nedkastningschef for Jylland. Han vender sig ikke blot mod politikerne, men ogsa mod de officerer, der tog del i modstandskampen: »den militsere klike«. Ingen, der har laest »Uden Kamp — ingen Sejr«, kan tvivle om, at dens forfatter er en mand med stserke lidenskaber — en kampens mand. Men det var vel ogsa forst og fremmest den slags msend, vi havde brug for, da fjenden var i landet. Lad vaere, at synspunkterne i bogen kan diskuteres, og at enkelthederne maske er forkerte, i hvert fald lseser man med beundring fortsellingen om Toldstrups og hans kammeraters mod og dumdristighed, udholdenhed og uforfaerdethed, en fortselling om danske msends dad, der er mere spa&ndende end nogen roman. Og ingen vil kunne bensegte, at historikerne her har faet et vserdifuldt materiale at arbejde med.