Studenterforeningen »Heimdal«s Jubilæumsskrift 1896—1946. (Hagerup 1946).

Da »Heimdal« blev stiftet i 1896, var det som et slags agitationskorps, bestaende af 20 medlemmer, der skulde virke til fordel for de to sonderjyske foreninger: To Lover, knyttet til Studenterforeningen, og 4 S. eller Studentersamfundets Sonderjyske Samfund. Ret hurtigt Iosnedes forbindelsen med 4 S., og »Heimdal« blev en afdeling af To Lover for dog tilsidst, i 1934, at blive helt selvstaendig.

Det nu foreliggende jubilseumsskrift giver dels en skildring af foreningens historie, dels forskellige bidrag til Sonderjyllands nyeste historie. Arkivar, dr. phil. Harald Jorgensen skriver om de forste »Heimdal«-studenter, og Knud Fano skildrer foreningens udvikling fra 1896_—1946. Cand. jur. Eugene Ibsen behandler jordsporgsmalet i Nordslesvig, Harald Jorgensen Nordslesvigs skoleproblemer, mens generalsekretser Frants Thygesen skriver om Sydslesvig 1945_—46 og sekretaer Jorgen Kisbye Moller om arbejdet for Sydslesvig under bessettelsen.

»Heimdal« har trods sit gennemgaende ret ringe medlemstal faet betydelig indflydelse pa udviklingen i Sonderjylland. De unge studenter har gennem arene vseret grebet af en glodende interesse for arbejdet dernede, harmed begejstring og offervilje gjort en indsats for at styrke danskheden sydfor Kongeaaen. 200.000 boger er sendt afsted, og 28.000 danske stile er blevet rettet, deraf 10.000 i Sydslesvig efter genforeningen. Mange af vore bedste forkaempere for Sonderjyllands danskhed er begyndt som stilerettere eller bogindsamlere i »Heimdal«.

Mange af »Heimdal«-studenterne har vaeret grebet af tanken om, at Sydslesvig eller dele deraf skulde med til Danmark. I de bevsegede ar 1918^—20 blev der gjort et stort arbejde i tilknytning til »Mellemslesvigsk Udvalg« og i opposition til H. P. Hanssens politik. Man kunde i og for sig have onsket, at Fanos skildring af disse vigtige ar i foreningens historie havde vaeret mere udforlig.

Da den anden verdenskrigs afslutning stundede til, begyndte grBensesporgsmalet atter at blive diskuteret indenfor de interesserede kredse. »Heimdal« var knyttet til Sydslesvigsk Udvalg, der oprettedes i 1944, og som foreningens formand var Kisbye Moller medlem af udvalget. Hans redegorelse for hele Sydslesvig-arbejdet for 5. rnaj — bade i Danmark og i Sverige, hvortil han senere matte flygte — bygger saledes pa hans egne oplevelser og er et interessant og vaegtigt bidrag til belysning af forspillet til den kamp om Sydslesvig, som kom til at praege de forste ar efter bessettelsen, en kamp, som ma optage enhver dansk, hvad enten han er enig eller uenig med Sydslesvigsk Udvalg og flertallet af »Heimdal«s medlemmer.