Ingen dansk Udforselsvare har over et flere Aarhundreder langt Tidsrum spillet en mere dominerende Rolle i Danmarks okonomiske Liv end Studene.¹) Udforselen af gildet Kvaeg gaar meget langt tilbage i Tiden og har endogsaa sat sig Spor i flere Stednavne. I Sonderjylland trseffer vi saaledes Stednavnet Oksenvad, der forste Gang nsevnes i Begyndelsen af 1400-Tallet, men hvis Oprindelse gaar meget laengere tilbage.²) Oksevejen som den gsengse sonderjyske Betegnelse for den seldgamle Hservej er derimod af nyere Dato. Sonderjylland har jo stedse vaeret Broen inellem Nord og Syd og det baade i gode og onde Tider. Aar efter Aar gik da ogsaa en meget vaesentlig Del af Danmarks Udforsel af levende Kvseg over denne Landsdel.

Kvaegudforselen havde ikke alene direkte okonornisk Betydning for Opdrsetterne og Opkoberne; i Kraft af Toldafgifterne var den af allerstorste Betydning for Statens finansielle Stilling. Allerede Kong Valdemars

---

1) Se f. Eks. Nina Bang: Dansk Studehandel i 2den Halvdel af det 16de Aarhundrede (H. T. 7. Rk. I. Bd., S. 328 ff.). Erik Arup synes derimod i sin Danmarks Historie (11. Bd. S. 598 ff.) at laegge Hovedvsegten paa Kornudforselen.

2) Trap: De sonderjydske Landsdele, S. 132.

Jordebog fra 1231 naevner Toldafgifter ved Ribe og Kolding,og i disse to Byer fik den kongelige Kasse i de folgende Aarhundreder sine vigtigste Indtaegter af Studehandelen. Hertil kom Tolden fra UdforselshavneneAssens, Middelfart, Rodby, Gedser, ja i 1500- Tallet foroges Antallet af Toldsteder i Kongeriget yderligere .³)

Ingen Steder fandtes der dog flere Toldsteder end i Sonderjylland. Det havde sin Aarsag i de politiske Forhold. Efter den endelige Deling i 1544 sogte baade den kongelige og den hertugelige Landsherre at faa Del i Toldafgifterne. For det nordligste kongelige Omraades Vedkommende oprettedes tre Toldsteder, hvor der blev opkraevet Told af de Stude, der fra Haderslev Amt sendtes Syd paa. De tre Toldsteder ligger som en vestostgaaende Spaerrebom paa Vejene, der forer mod Syd, nemlig fra Vest Toldstederne ved Lindetskov, Roager, Brons, oster Gasse og Ullemolle, der alle regnedes under et, i Midten Toldstedgaard ved Toftlund og mod ost Neder Jerstal.⁴) 9. Juli 1651 fik Haderslev By endvidere Ret til at opkrseve en Passagetold paa 3 Pg. af hvert Stykke Kvaeg, som blev drevet over Sonderbro, den Bro, der er afbildet i Byens Vaaben.⁵)

Ved Nybol i Hjordkaer Sogn 10b Studevejene Nord fra sammen til een. Paa den Maade kom Hovedparten af Studeudforselen over Land til at passere dette Sted. Den ostlige Vej kom fra Kolding over Haderslev og Immervad. Den vestlige fra Ribe var delt i flere Grene, som alle modtes ved Hellevad for derefter ved Nybol at lobe sammen med den ostlige.⁶) Her havde den gottorpskeHertug

---

3) Kancelliets Brevboger 13. Januar 1554, 11. Marts 1558.

4) Se Bilag til Haderslev Amtsregnskaber for det omhandlede Tidsrum (R. A.).

5) Th. O. Achelis: Haderslev i gamle Dage 11, S. 84.

6) Se Johs. Meiers Kort over Aabenraa Amt fra 1640' erne.

torpskeHertuget meget vigtigt Toldsted, saa vigtigt, at deter blevet bevaret for Eftertiden som Stednavn. Toldsted naevnes forste Gang 1487 7) og har saaledes oprindelig vaeret et kongeligt Toldsted, indtil det ved Delingen i 1544 kom under den gottorpske Hertug.⁸)

Laengere mod Syd fandtes endnu flere Toldsteder i en Ksede langs det nordlige hertugelige Omraades Sydgraense, nemlig fra Vest mod ost Stedesand, Klaegsbol, Lsek, Medelby, Hajstrup (1674 flyttet til Kravlund, derefter 1711 til Saksborg) 9). I Flensborg Amt har vi foruden Bytolden i Flensborg et Toldsted paa Oksevejen ved Bov. Endelig fandtes ved Sonderjyllands Sydgrsense Toldstederne i Frederiksstad, Tielen, Rendsborg og Gottorp. Indtsegterne fra Frederiksstad og Gottorp deltes mellem Konge og Hertug. Endvidere opkraevedes der Told ved Mysunde, for at Angelboerne ikke skulde slippe fri ved at laegge Vejen uden om Gottorp. Paa Grund af den sovaertsgaaende Udforsel opkraevedes der desuden Told mange Steder paa Vestkysten. Ved Hviding Nakke fortoldedes der til Ribetoldere n¹⁰), laengere mod Syd kom i Enklaverne den kongelige Told ved Ballum, List og paa Vesterlandfor. Til Hertugen betaltes der Told ved Slotsporten i Tonder, i Hojer, paa osterlandfor og i Husiim.

Langt de fleste Steder var det den saakaldte lille
Told, der navnlig opkraevedes af det sonderjyske Kvaeg,

---

7) Danske Magazin 4. Rk., I. Bd., S. 181. Sonderjydske Stednavne IV. Bd., S. 281, opgiver Aaret 1495 efter en Udgiftspost i Sejdelin: Diplomatarium Flensborgense 11. Bd., S. 927.

8) Se Christoffer Arnkiels Brev fra ca. 1680 i Pakken: Indkomne Breve fra Toldembedsmaend i Slesvig. (Rtk. tyske Afd. R. A.).

9) L. Andresen: Zur Geschichte des Viehhandels im Amte Tondern (Nordschleswig 1924, S. 163 ff.).

10) J. Kinch: Ribe Bys Historie og Beskrivelse 11. Bd., S. 825.

der udfortes, samt af alle andre Handelsvarer, der passeredeforbi disse Toldsteder. Den store Told betaltes derimod ved Udforselshavnene paa Vestkysten, saaledesHojer, og desuden ved Rendsborg og Gottorp.

Toldsted indtog en Saerstilling, idet det laa paa Vejgaffelen, der samlede den overvejende Del af den jyske Studeudforsel over Land, saaledes at der var skabt en enestaaende Mulighed for Opkrsevning af Told. Man opkraevede her den store Told eller Studetolden af alle Stude, der kom fra Kongeriget, mens den lille Told kun tog Sigte paa Stude fra Hertugdommet samt Heste, Faar, Svin og Varer som Humle, Laeder, Hor, Flsesk, Korn, Malt, Smor m. m., samt alt det, der i Datiden gik under Betegnelsen Kramvarer. I Rigsarkivet findes som Bilag til Aabenraa Amts Regnskaber en specificeret Opgorelse over Toldindtsegterne fra Toldsted for en Raekke Aar i 1600-Tallet og indtil Elleveaarskrigen tog sin Begyndelse i 1709. Det gselder saaledes Aarene 1616—20, 1622—24, 1626—27, 1650—51, 1662—63, 1669—75, 1682—83, 1690—1706 samt 1708. Regnskaberne for 1650_—51 og 1662^—63 omfatter dog kun den store Told og vedrorer altsaa alene Studene fra Kongeriget. Fra Aarene 1636^—68 findes endvidere Indtaegterne af den store Told opfort som en saerskilt Post i selve Amtsregnskaberne; paa Grundlag af disse Tal har det vseret muligt at beregne det aarlige Antal af kongerigske Stude, der har passeret Toldsted siden dette Aar, idet Afgiften pr. Stud helt fra 1635 har vseret en halv Skilling (6 Pg.). Indtil Kejserkrigens Slutning var Afgiften 4V₂ Pg., derefter fra 1630 6 Pg. I 1633 forsogtes en kolossal Forhojelse af Studetolden, idet den blev sat op til 3 Sk., men allerede 1635 var den igen reduceret til 6 Pg.

Hvervet som Tolder i Toldsted var indtil Aaret 1694 forbeholdt Medlemmer af Slaegten Arnkiel.¹¹) Efterhaanden kom denne Slaegt sammen med Familierne Giinderoth, Kamphovener og von Saldern til at hore med til det gottorpske Regimes Inderkreds i Aabenraa Amt.¹²) Ved 1600-Tallets Begyndelse var Christoffer Arnkiel Toldopkraever i Toldsted. Ved sin Dod i 1616 efterfulgtes han af Enken Anna Arnkiel, som havde Bestillingen indtil 1621, da Sonnen Jorgen Arnkiel¹³) overtog den. Han var derpaa Tolder indtil 1655, da Sonnen Christoffer Arnkiel blev hans Efterfolger. Denne blev paa Grund af Toldsvig afsat fra sin Bestilling i Aaret 1694 — samme Aar, han dode — og erstattedes af Johan Ronnau. Efter hans Dod i 1700 giftede hans Enke Metha sig det folgende Aar med Christian Albrecht Thomsen, som den 8. Marts 1703 fik Bestallingsbrev som Tolder i Toldsted og indehavde denne Stilling i Resten af den gottorpske Tid.

De sidste Aartier af 1500-Tallet og de forste Aartier 1600-Tallet var Studehandelens store Tid. Nordeuropa fik i dette Tidsrum sin Andel af den rige Solvstrom, der biev en Folge af Amerikas Opdagelse. Man oplevede en Hojkonjunktur af et Omfang, som man ikke hidtil havde kendt. Her i Landet sogte man da ogsaa at saelge alt, hvad sselges kunde, til de hoje Priser, som Udlandet dengang var villig til at give. For Studehandelen fik

---

11) Se iovrigt min Artikel om Toldsted i Sonderjydsk Maanedsskrift

12) Paul v. Hedemann-Heespen: Die Herzogthiimer Schleswig- Holstein und die Neuzeit. S. 790 ff. Jvnfr. M. Kamphovener: Mollens Rost. S. 25.

13) En Son af denne var Provst Trogillus Arnkiel i Aabenraa, hvem A. D. Jorgensen mente at kunne kalde »Forstegroden af Kieler Universitetets fordservelige Virksomhed over for Sonderjyllands Danskhed«. (C. F. Bricka: Dansk biografisk Lexikon I. Bd., S. 340).

disse Forhold selvsagt en enorm Betydning. Aar efter Aar vandrede Flokke af Stude Syd paa gennem Sonderjylland,og en ofte ligesaa stor Msengde sendtes ad Sovejen. Toldregnskaberne fra Toldsted fra spredte Aar i Tidsrummet 1616_—27 tillader os at faa et Indbliki denne aarlige sydgaaende Studedrift i Aarene for Wallensteins Indfald. Maksimum naaedes i 1617^—18, da der ialt passerede 36533 Stk. Kvseg forbi, det storste Antal i hele Aarhundredet. Udforselens Storrelse varieredeen hel Del fra Aar til Aar, som det vil ses af Tabellerne. Aarsagerne hertil er mange, og i flere Tilfseldeer det os ikke mere muligt at paavise dem. PolitiskeBegivenheder her i Landet og i Aftagerlandene har ovet deres Indflydelse. Endvidere maa man ogsaa tage rent kommercielle Forhold i Betragtning¹⁴). Ogsaa Kvaegsygdomme og Misvaekst har spillet en Rolle for Storrelsen af Udbuddet. Enkelte Gange anfores i Amtsregnskaberne,at faerre Stude end saedvanligt har passeretforbi Toldsted. Saaledes beretter Amtsskriver Wolf Kalundt for Aaret 1599, at Toldindtaegten fra Toldsted dette Aar er ringere, fordi saa faa Stude har passeret forbi. Den folgende Opgorelse over Toldindtsegternefra Toldsted fra (1539) 1581 til 1630 giver os et Billede af Studedriftens aarlige Svingninger, idet der dog gores opmserksom paa, at disse Tal ogsaa orafatterIndtsegterne af den lille Told, der som naevnt vedrorer andre Varer end Stude. Men da den store Told, Studetolden, plejede at udgore ca. 95 % af de samlede Indtsegter, kan disse Tal dog godt give os et Begreb om Handelens aarlige Rytme. De aarlige Toldindtaegterfra Toldsted regnet fra 1. Maj til 30. April var folgende:

---

14) Albert Olsen: Steffen Rodes Regnskabsbog 1637—1650 (HT. 9. Rk. I. Bd., S. 273).

---

15) Vterdiforholdet 3 Mark =1 Daler.

Aaret 1617^—18 fremtraeder ogsaa her tydeligt som Rekordaar. I det hele taget har Aarene 1611^—18 vaeret gunstige for Studehandelen. Den store Nedgang i Handelen kom derimod med Christian 4.s skaebnesvangre Deltagelse i Trediveaarskrigen. Allerede 1625^—26 viser en staerk Tilbagegang, som fortsaettes det naeste Aar, da der kun blev drevet 12.412 Stude forbi. Den kongelige Haers Tilbagetog med Wallensteins Haer i Haelene paa sig i 1627 gjorde imidlertid Ende paa det normale Liv overalt paa den jyske Halvo. Amtsskriver Peter Moritzen fortaeller saaledes fra dette Aar, at Tolder Jorgen Arnkiel var flygtet bort fra Toldsted med Kone og Born, efter at de kongelige Ryttere havde afbraendt hans Hjem, »weil an der Heer-Strasse, da er gewohnet, Niemant bleiben kan.« Skaderne takseredes senere til 4500 Mark. Forst efter Troppernes Afmarch kunde han igen begynde sin Virksomhed i Toldsted, men Resultatet var unaegteligt forelobig noget pauvert, som Opgorelsen fra 1629^—30 viser. Naar der ikke er blevet opkraevet Told under Besaettelsen, skyldes det naturligvis ikke, at der overhovedet ikke har vaeret Studeudforsel forbi Toldsted i disse Aar. Fra Aabenraa har vi et Vidnesbyrd om, at Studehandelen saa vidt gorligt sogtes opretholdt. Borgmester Jens Hansen anmodede nemlig Hertugen om et Pas med Tilladelse til at drive Stude fra Aabenraa til Hamburg og Lubeck; han havde forsogt at faa et saadant hos den kejserlige General Schlick, men havde ikke kunnet faa denne i Tale¹⁸).

Saa snart de fremmede Tropper var vel ude af Landet, kunde den normale Studeudforsel igen begynde. For Aarene 1630^—36 var den aarlige Toldindtaegt fra Toldsted folgende:

---

16) RA. Hertugens Arkiv. Acta A XX. 2684 a (Afl. fra Kiel).

Bemaerkelsesvaerdigt er det forholdsvis store Tal for det forste Aar efter Freden. Opdraetterne har haft et storre Antal Stude end normalt, idet de ikke har kunnetkomme af med dem i Krigsperioden. Aabenraaborgmesterenforklarer da ogsaa i sin ovennaevnte Skrivelse til Hertugen, at Omegnens Beboere trsengte paa hos ham for at komme af med deres Kvaeg, idet de manglede Penge paa Grund af de store Skader, de havde lidt under Krigen. Men taget under eet var disse Aars Studeudforsel dog betydeligt slojere end i Aarene for Kejserkrigens Begyndelse i 1625. Regeringen forsogteda ogsaa i Aarene 1633^—35 at modvirke de synkendeToldindtsegter ved den foran omtalte 6-dobbelte Forhojelse af Afgiften pr. Dyr. Dividerer man de opgivneTal for disse Aar med seks, viser de imidlertid stadig en ringe Studeudforsel. Da sorn naevnt den store Told, der kun omfattede Stude, fra 1636^—68 opfores sserskilt, kan vi ved Omregning af Toldsummen faa et Indtryk af Omfanget af den kongerigske Studeudforseltil Lands (se Tabellerne). Fra 1638 og til Torstenssonkrigens Begyndelse i 1643 ser vi den naa op paa godt en Snes Tusind. 1641^—42 naas dog knap dette Tal. Torstenssons Indfald bringer derpaa igen en katastrofal Nedgang i Udforselen. Ligesom efter Kejserkrigennaaede man ogsaa denne Gang et Hojdepunkti det forste Fredsaar 1646—47 med 14.328 Stk. Kvaeg, mens Antallet af passerede Stude fra Kongeriget i de folgende Aar laa paa godt 12.000. 1650^—51 spores

en Stigning til 15.276 Stude, det folgende Aar 1651—52 naas endog 20.128 Stk., et Antal, som man forst igen kom op paa ved Aarhundredets Slutning. I Aarene 1652^—54 udfores en Snes Tusind, men derefter ssetterNedgangen ind. Svenskekrigene og den paafolgende Invasion af de polske og brandenburgske Hjaelpetropperi Aarene 1657^—59 umuliggjorde enhver Opkraevningaf Told. I Amtsregnskaberne for disse Aar naevnesda ogsaa udtrykkeligt, at de fremmede Ryttere ikke har fortoldet Studene, hvorfor der i disse Aar ikke kan opfores nogen Indtsegt til den hertugelige Kasse. Ogsaa under de senere politiske Omvaeltninger var dette Tilfaeldet. I 1684 bemsegtigede de kongelige Kommissserer sig dog alle Toldindtaegterne.

I de folgende Aar er Studeudforselen som al dansk Handel lammet. Den aarlige Studedrift belober sig fra godt 13.000 til ned imod 10.000 Stk. Tre Gange naar man ikke engang op paa dette Tal, nemlig 1665 samt 1672 og 73. Det lave Antal forbipasserede Stude kan ganske givet tilskrives de politiske Forhold i Aftagerlandet Holland, der, som vi siden skal se, nu var langt det vigtigste og var blevet direkte Aftager af det danske Kvaeg. Hollands Krig med England 1665^—67 havde okonomiske Kriser og social Uro til Folge, og Ludvig 14.s Indfald i 1672 og de folgende Aar bragte Landets Eksistens i yderste Fare.

1675 bringer atter en Stigning til 14.434 Stude. For de folgende Aar mangier Toldregnskaberne som Folge af Christian 5.s Forsog paa en Reunion af de gottorpskeLandsdele i Aarene 1676^—79 og 1684^—89. 1682 viser dog atter kun godt en halv Snes Tusind udforte Dyr. For de to folgende Aar har vi kun Opgivelserne fra Maanederne Marts og April. Efter disse at domme skulde 1684 have vseret et ret godt Aar. Aarene efter

1690 bringer en jsevn Stigning, indtil Maksimum naas med 28.325 Stude i 1695. De folgende Aars Udforsel, indtil Toldregnskaberne slutter med det sidste hele gottorpske Regeringsaar 1708, svinger omkring en Snes Tusind. Kun 1696 og 1699 naar noget hojere. Selv om der periodisk foregik en ret betydelig Studeudforseli Slutningen af 1600-Tallet, naaede man ikke mere op paa Hojde med Udforselen fra for Trediveaarskrigen.Priserne paa Studene har temmelig givet vseret dalende, idet vi har adskillige Eksempler paa, at Driften paa de storre Gaarde her i Landet laegges om fra Opfedning af Eksportstude til Mejeribrug (Hollsenderier) eller Kornavl¹⁷).

Den usaedvanligt langvarige Store nordiske Krig med dens mange politiske Omvaeltninger betod en okonomisk Udmarvning af de implicerede Lande. Studehandelen naaede ikke senere den Betydning for dansk Udenrigshandel, som den havde haft i Slutningen af 1500-Tallet og i Begyndelsen af 1600-Tallet. Som vi har set, betod det krigsprsegede Aarhundrede fra 1625^—1720 de voldsomste Svingninger for Afsaetningens Storrelse. Men ogsaa de efterfolgende Fredsaar bragte en Katastrofe for Studehandelen. I Januar 1724 vedtog nemlig Generalstaterne en Indforselstold paa Kvaeg og Fedevarer, der var af en saadan Hojde, at den i overordentlig Grad vanskeliggjorde lndi"orsel af den Slags Varer fra andre Lande¹⁸).

For den danske Handelsstand havde Studehandelen
imidlertid langt tidligere mistet i Betydning. okonomisksom
politisk fik Krigsperioderne de alvorligste

---

17) Schultz' Danmarks Historie, 111. Bd., S. 485. (Knud Fabricius).

18) Edv. Holm: Danmark^—Norges Historie 1720^—1814, Bd. I, S. 208.

Folger. Tolstedtolderens efterladte Regnskaber givei os et tydeligt Vidnesbyrd herpaa. Fra Studehandelem store Aar 1617^—18 har vi de forste Opgivelser orr Handelsmsendenes Hjemsted. I Regnskaberne fra 161C —17 opgiver Tolderen sjaeldent, hvor Studehandleriu er hjemmehorende. De har vaeret ham saa velkendte at det har syntes ham tilstraekkeligt kun at opgivt Navnet paa dem. I 1617_—18 beherskede danske Han delsmaend naesten helt Studeudforselen forbi Toldsted lalt blev dette Aar 96,41 % af Studene udfort af Studehandlere,der var hjemmehorende i Kongeriget og Sonderjylland.Kun 1311 Stude blev drevet Syd paa foi fremmedes Regning. Disse var dette Aar udelukkendt Tyskere, hvoraf de fleste stammede fra Hamburg.

Kobenhavn viste ogsaa, hvad Studehandel angik, sin Overlegenhed over de danske Provinsbyer, idet Studehandlere herfra udforte ialt 4768 Stude, hvoraf Martin Weslinck ejede 1553 Stk. og Johan Dewilen 1502 Stk. Af andre kobenhavnske Studehandlere, hvis Navne gaar igen i de folgende Aar, kan naevnes Claus Kondewin, Thomas Lorck, Luder Bras, David Schou og Johann Scholdt. I Regnskabsaaret 1623^—24 og de folgende Aar naevnes desuden Steffen Rode¹⁹). Som Navnene viser, er de fleste af disse Storkobmaend af udenlandsk — hollandsk eller tysk — Oprindelse²⁰).

Flensborg var nsest efter Kobenhavn den By, der i disse Aar tog stserkest Del i Studehandelen. Denne Position bevarede Byen indtil ca. 1620, og den skyldteshovedsageligt en enkelt Mand, nemlig Storkobmand Andreas Olufsen, der i Regnskabsaaret 1617^—18 alene

---

19) Albert Olsen: Steffen Rodes Regnskabsbog 1637^—1650, i HT. 9. Rk., I. Bd., S. 255 ff.

20) En Undersogelse af dette Forhold er foretaget i Albert Olsen: Bybefolkningen i Danmark paa Merkantilismens Tid, S. 11 ff.

udforte 2087 Stude, altsaa flere end nogle af de kobenhavnskeStorkobmaend turde vove sig i Lag med. Af andre flensborgske Studehandlere kan nsevnes Bartel Ratzke, Heinrich Hoist, Gerdt Molman, Berent Vandsenog Hinrich Moller.

Aalborg og Odense drev ogsaa begge en betydelig Studehandel. Fra Odense kommer Handelsmaend som Jorgen Mogensen, Orle Knudsen, Rickert Knudsen, Augustinus Ebel, Johan Borchardsen, og i Aalborg har vi Jens Bang, Berent Jung, Laurents Negelsen, Hans Lichthardt, Kresten Negelsen, Hubert Sincklat o. s. v. Ogsaa mange andre fynske og jyske Byer tog — som Tabellerne viser — Del i Studehandelen, og ikke sjseldent nsevnes Borgmestrene fra disse Byer som de forende paa dette Omraade. Ganske naturligt, eftersom de kapitalstserkeste Borgere havde Ledelsen i Datidens

Studehandelen kraevede nemlig Kapital. Flere Tingboge r²¹) giver tydelige Vidnesbyrd om, hvilke PengevanskelighederStudehandlere pludselig kunde komme i som Folge af Prissvingninger og Tab ved Ulykker med Dyrene. Transporten over Land var langvarig, bekostelig og sjaeldent uden Tab. Transporten ad Sovejenvar paa Grund af Faren for Forlis forbundet med endnu storre Risiko. Usikkerheden ved Studehandelenberoede ogsaa paa et andet Forhold. Aarets Prisniveaubestemtes nemlig forst ved de store Afsaetningsmarkederi Elbens Mundingsomraade af de hollandske og nordvesttyske Opkobere, som her modte op og fastsattePriserne i Henhold til Udbuddets Storrelse. Opkobernehar jo forovrigt ikke udelukkende vaeret henvisttil de danske Stude. Holland og Nordvesttyskland

---

21) Saaledes Ribe Tingboger (Kinch, anf. Vserk S. 829).

har begge fra gammel Tid vaeret yderst vigtige Kvaegavlsland
e22).

Byen Wedel umiddelbart Vest for Hamburg var gennem mange Aar kendt for sine store aarlige Markeder, hvor Folkene Vest fra — »die Westerschen« — Aar efter Aar modte op og afkobte de danske Studehandlere deres Stude. Ogsaa Itzehoe havde store aarlige Studemarkeder. Hinsides Elben drog de danske Studehandlere ikke med deres Dyr²³).

Regnskaberne for Aaret 1650^—51 giver os et Billede af Studehandelen i Mellemkrigstiden mellem Trediveaarskrigenog Svenskekrigene. Kongerigske og sonderjyskeStudehandlere beherskede dette Aar endnu 54,56 % af den samlede Studeudforsel. Kobenhavnske Studehandlere emu helt forsvundet og trseffes i de kommende Aars Regnskaber med kun ganske faa Stude. Storst Betydning for Studehandelen havde dette Aar Viborg, der ved Siden af Aalborg synes at have indtaget Forstepladsen. Ogsaa Kobmsend fra Vejle drev en betydelig Studehandel. I Sonderjylland havde Flensborg stadig storst Betydning, men Kobmaendene herfra naaede dog ikke mere som for Kejserkrigen frem til at gore sig gseldende som nogle af Landets

---

22) Naar det danske Kvseg af L. Hoist (Dansk Maanedsskrift 1866, I. Bd., S. 448, gentaget af Achelis i Zeitschrift der Gesellschaft fur schleswig-holsteinische Geschichte Bd. 60, S. 174^—75), fremhaeves som sserligt vserdifuldt paa Grund af sit overordentlig fine Kod, beror det fuldstaendigt paa en Overvurdering, som er grebet ud af Luften. Kvsegracerne i Datidens Holland og Nordvesttyskland stod fuldt ud paa Hojde med dansk Kvaeg, ja, vi har Eksempler paa, at man har opkobt hollandsk Kvaeg for at forbedre den hjemlige Kvaegrace (Sonderjydske Aarboger 1943, S. 76_—77 [P. Kr. Iversen]).

23) W. Ehlers: Geschichte und Volkskunde des Kreises Pinneberg, S. 450^—462, og Jahrbiicher fiir die Landeskunde in Schl.^—H. und Lauenburg, IV. Bd., S. 34 ff. Se ogsaa Albert Olsen i HT. 9. Rk., I. Bd., S. 266—267.

betydeligste Studehandlere. De sonderjyske Byer havde lidt foleligt under Kejserkrigen; en ret betydelig Udvandringtil danske og navnlig norske Byer af den krafiigste Borgerstand var blevet en Folge af de daarligeTider. Flensborgs Afloser som sonderjysk Studehandelsbyblev Husum. En Kobmand herfra findes 1650^—51 opfort i Regnskaberne som Eksportor af 116 Stude. I Aarhundredets sidste Aar blev Husum sammenmed Nabobyen Rodemis endog en af Studehandelensvigtigste Byer med store aarlige Kvsegmarkeder. 1696 ejedes ikke fserre end 2151 Stude af Husumkobmsend.

De store aarlige Markeder ved Elbens Munding tabte omkring Aarhundredets Midte i Betydning. En betydeligDel af Studene solgtes paa Markederne i Husum og sejledes derfra direkte til Holland. Et andet Forholdbidrog imidlertid endnu mere til at gore Elbmarkederneoverflodige. Hollandske Opkobere korn nemlig nu helt op til Danmark og skaffede sig de Stude, de havde Brug for. Kun ganske faa danske Studehandlere havde endnu Kapital nok til at fortsaettemed dette Erhverv. Vi ser dette saa tydeligt af de forste bevarede Regnskaber fra Tiden efter Svenskekrigene.I Regnskabsaaret 1662^—63 besorgedes kun 10,98 % af den samlede Studeudforsel forbi Toldsted af danske Studehandlere. Bertel Jensen i Viborg ejede Halvdelen af dem, nemlig 682 Stk. I 1650—51 havde han med ialt 964 Stude ogsaa vseret Landets betydeligsteStudehandler. I ovrigt var sidstnsevnte Aars storste danske Studehandlere nsest efter denne: ThomasLorenzen, Aalborg (736 Stk.), Borgmester Svane, Vejle (664 Stk.), Borgmester Christoffer Dehemar, Aalborg (502 Stk.), Mads Thorsen, Vejle (466 Stk.) og Claus Siedenborch, Viborg (422 Stk.). Ingen dansk

Studehandler evnede altsaa i 1650^—51 at udfore over 1000 Stk., saaledes som det var sket i Aarene for Kejserkrigen,og efter Svenskekrigene besorgede de tilsammensom nsevnt endda kun godt Vio af den samledeUdforsel. Hollaenderne overtog fra nu af og til Periodens Slutning langt den vigtigste Del af Studeudforselen.I Aarene 1672^—74 sker der et Afbraek i Hollsendernes dominerende Indflydelse paa Studehandelen.Som naevnt foran har det sin naturlige Forklaringi Ludvig 14.s Angrebskrig, der i disse Aar satte Landets Eksistens paa Spil.

Deter interessant at konstatere, at ikke faa af de saakaldte hollandske Studehandlere stammede fra Brabrant, der jo horte til de sydlige Nederlande og indtil 1713 stod under spansk Overhojhed. I 1674 var saaledes 7 af ialt 9 nederlandske Studehandlere fra denne Provins, men dette store Antal skyldes nok de omtalte politiske Begivenheder omkring dette Aar. I Regnskaberne for et normalt Aar som 1695 n<evnes 15 hollandske og 6 brabantiske Studehandlere. I 1600- Tallets sidste Aartier var Nederlaendernes Indflydelse paa Studehandelen saa betydelig, at de i 1687 ved samletOptraeden indgav en Klage over de mange Toldafgifter,de maatte erlsegge undervejs gennem Hertugdommerne.Klagen fik dog ikke det af Nederlsenderne onskede Udfald²⁴). Imidlertid bevarede de deres Positioni

---

24) RA. Rtk. tyske Afd. Akter vedr. de holl. Kvseghandleres Klage over Tolden i Hertugdommerne 1687. Klagerne var folgende, der alle horte til Samtidens forende Studehandlere: Jacob van Schylenburg, Wessel Duis, Johan Osterloh, Geerdt Inde Betaw, Lambert Hulsmeyer, Johan Bast, Willem Corwinckel, Barnt Cornelisson Byris, Hans Steen, Hendrik Turck, W. Knipping, Lucas Vermayn. — I Toldregnskaberne fra Toldsted naevnes 1696 en Dirck Knipping fra »Irlandt«. Rimeligvis drejer det sig om en Fejlskrivning for Zeeland.

tioniResten af det behandlede Tidsrum indtil Generalstaternesforan
omtalte Indforselsforbud i 1724.

Tyske Studehandlere naevnes i alle de bevarede Regnskaber fra 1600-Tallet. I de forste Aartier var det navnlig Kobmaend fra Hamburg, der havde Betydning. I Regnskaberne fra 1650^—51 stammer derimod de 5 af ialt 6 tyske Studehandlere fra Bremen, som i Resten af Aarhundredet synes at have indtaget Forstepladsen blandt tyske Byer med Hensyn til Handel med jyske Stude. Ogsaa Byer som Stade, Harburg og Liineburg tog Del i Studehandelen. 1618 naevnes Grev Anton Giinther af Oldenburg som Ejer af nogle Drifter. Bremerkobmaendene lod Studene opfede i deres Hjenibys graesrige Omegn, inden Dyrene videresolgtes²⁵). Dette har vel ogsaa vseret Tilfaeldet i de ovrige nordvesttyske Byer. Ogsaa Ditmarskerne og de Sonderjyske Marskbonder har ladet opfede Stude, som saa i god Stand blev sejlet over Kystbyerne, f. Eks. Husum, til Holland. Endvidere havde rige Borgere Graesarealer til Raadighed for dette Formaal. Der kan i denne Forbindelse vsere Grund til at nsevne den tonderske Storkobmand Berendt de Behr (1583^—1661) og den kobenhavnske Storkobmand Steffen Rode, der ejede Jord i Eidersted²⁸).

For Sonderjylland havde Studehandelen i hele Tidsrummeten meget vaesentlig okonomisk Betydning. For Trediveaarskrigen nod Byernes Borgerskab her som i Kongeriget godt af denne Handel. Omegnens Bonder solgte deres Stude til Borgerne, saaledes som det fremgaar af Aabenraaborgmesterens foran omtalte

---

25) Bremisches Jahrbuch, V. Bd., S. 6 ff.

26) Ludw. Andresen: Zur Geschichte des Viehhandels (Nordschleswig 1924, S. 168) og Alb. Olsen: Steffen Rodes Regnskabsbog 1637—50 (HT. 9. Rk., I. Bd., S. 269).

Brev. Som Repraesentanter for disse borgerlige Studehandlerehar vi naevnt Andreas Olufsen i Flensborg, og i Tonder har vi Berendt de Behr, der drev en orafattendeHandel med Stude, som via Hojer ad Sovejen gik til Holland. Den tonderske Historiker Dr. Ludwig Andresen giver da ogsaa Studehandelen iEren for TondersBlomstring omkring Aar 1600.

I sidste Halvdel af Aarhundredet bliver det imidlertid i hojere Grad de sonderjyske Bonder, som tjener paa denne Handel. I Modssetning til, hvad Tilfaeldet var i Kongeriget, blev sonderjyske Bonder ikke hindret i at drive Handel med Stude. Vi har i Slutningen af Aarhundredet ikke faa Bonder, der for en vsesentlig Del lever af denne Handel²⁷). Mest kendt af disse Bondehandelsmsend er Peder Beyer paa Skastgaard. Hans Regnskabsbog, der er paabegyndt i 1680, viser, at han i Gennemsnit opkobte en 31^—33 Stude pr. Aar, altsaa et meget lille Antal i Forhold til de store Studehandler e²⁸).

Men ogsaa den jsevne Bonde drev Syd paa med sine Stude. I Reglen afsatte de deres Dyr paa Markeder, der ikke laa alt for fjernt. Kliplev Marked havde i denne Forbindelse en meget stor Betydning for det ostlige og midterste Nordslesvig. Efter den nye Toldog Licentrulles Indforelse i 1669 er Toldregnskaberne mere udforlige, og Tabellerne efter dette Aar viser tydeligt det ret store Antal Dyr, som ejedes af Bonder med Hjemsted i Nordslesvig. Talrige Poster i Regnskaberne er viet de Bonder, som vandrede Syd paa med et enkelt eller et Par Stk. Kvaeg.

---

27) Ludwig Andresen naevner for Vestslesvigs Vedkommende o. 1680: Herredsfoged Fedder Lund, Hojer, Niels Nissen, Ksergaard, Hans Nissen, Mogeltonder, Bo Christiansen, Hemgaarde (Nordschleswig 1924).

28) Achelis: Zeitschr. 60, S. 187.

Ogsaa paa anden Maade fik Studehandelen Betydning for Sonderjylland. I Datiden gik de vigtigste Forbindelser med Kongeriget ad Studevejene. Allerede Christian 1. markerede i 1475 Kongeaaskellet mellem Kongerige og Hertugdomme ved at opkrseve Told for Passage af denne Graense. Samfaerdselen mellem Nord og Syd hindredes dog ikke heraf. Den kongelige Told i Ribe og Kolding blev efterhaanden en sand Guldgrube for Statens Finanser. Studehandelen fik sin store nationalpolitiske Betydning ved at fremme Samkvemmet mellem Nord og Syd. Paa Studevejene kom den sonderjyske Befolkning i Kontakt med Folk Nord for Kongeaaen, og en ikke übetydelig jysk Indvandring til Sonderjylland har i Tidens Lob fundet Sted ad disse Veje.

BILAG