Studier i Aarhus Kannikebords Jordebog fra ca. 1315. II.

Mark Guldtallet i de Byer, Jordebogen behandler.

Mark Guldtallet i mange af de Byer, Jordebogen behandler, kendes ikke fra bevarede Kilders Opgivelser, men maa bestemmes ved Beregninger. De Metoder, der benyttes til disse Beregninger, vil blive beskrevet i det folgende.

I »Jyske Samlinger«, 5. Rk., Bd. 6, S. 184 ff., er det paavist, at de Gaarde i Ning, Hasle og de to Lisbjerg Herreder, der havde mindre end 4 Mark Gulds Jord, og som tilhorte Bispen eller Kapitlet, dengang Gsesteriet blev paalignet, svarede 1 Hovhests Gsesteri af hver hel og liver segte Brokdel af 1 Mark Guld; Gaarde med 4 til 6 Mark Gulds Jord var ansat til 4 og Gaarde med over 6 Mark Gulds Jord til 5 Hovhestes Gaesteri. Sammesteds,S. 221 ff., er Forholdet mellem Gaardenes Storrelsesansaettelseog deres Mark Guldtal undersogt. Det fremdragne Materiale viser, at Gaarde paa o—l0^—1 Mark Guld kaldtes 801, Fjerdedels- eller Trediedelsgaarde, Gaarde paa I—21^—2 Mark Guld kaldtes 801, Fjerdedelsgaarde,Trediedelsgaarde

Side 2

gaarde,Trediedelsgaardeeller Halvgaarde, Gaarde paa 2—32^—3 Mark Guld bensevntes Halvgaarde, TotrediedelsellerTrefjerdedelsgaarde, Gaarde paa 3—43^—4 Mark Guld Totrediedels-, Trefjerdedels- eller Helgaarde og Gaarde paa 4 Mark Guld eller derover Helgaarde. Forudsaetter man, at Forholdene var de samme i de andre Herreder, og kender man Gaardenes Gsesteri og Storrelsesansaettelsesamt deres Arealer efter Landmaalingen i 1683, kan man for hver Gaard beregne den maksimale og den minimale Storrelse af det Areal, der i 1683 svarede til 1 Mark Gulds Jord. Dividerer man derefter Byens samlede Areal med det storste minimale og det mindstemaksimale Areal, finder man henholdsvis det storsteog det mindste af de Mark Guldtal, der kan komme i Betragtning.

En Gaards Gaesteri og Storrelsesanssettelse kan ikke benyttes til Beregning af en Bys Mark Guldtal, med mindre man kender dens Areal 1683 og ved, at den tilhorte Kapitlet eller Bispen, dengang Gaesteriet blev paalignet og Gaardene inddelt i Storrelsesklasser. Da Gaardenes Storrelsesansaettelser er seldre end 1392 (se C. A. Christensens Af handling om Ledingssatserne i »Med Lov skal Land bygges«, S. 305), kan kun de Gaarde komme i Betragtning, hvis Skaebne man kan folge fra Midten af det 14. til Slutningen af det 17. Aarhundrede.

En Jsevnforelse mellem Tabellerne S. 60 f. viser, at Kornafgiften af en Mark Guld i de Byer, som ikke laa paa Djursland eller Mols eller i Sonder Hald Herred, kunde andrage %^—1 ore Korn, naar 1 Mark Guld svarede til mindre end 10 Tdr. Land i 1683. I ovrigt laa Kornafgiften mellem 1 og 1% ore, naar 1 Mark Guld svarede til mindre end 17 Tdr. Land, og mellem lVk og 3 ore, naar 1 Mark Guld svarede til mere end 17 Tdr. Land.

Side 3

I Lobet af det 14. Aarhundrede blev Landgilden sat ned til ca. en Trediedel, og i Tiden mellem 1427 og Reformationen blev der i Regelen lagt Mj eller 1 ortug til den Kornafgift, hver af Kannikernes Fsestere maatte betale (se »Jyske Samlinger«, 5. Rk., Bd. 6, S. 179). Da Gaardene i Aarhusegnens Byer gennemsnitlig var paa 3—43^—4 Mark Guld, kan man altsaa regne med, at der for 1 Mark Guld af Kannikernes Jord blev betalt lige saa mange ortug Korn i 1427 som ore Korn i 1315 og lige saa mange + 1/₈ til Vs ortug Korn i Tiden efter Reformationen.

I Egne, hvor Kannikerne ikke havde mange Gaarde, blev Kapitelgodsets Kornlandgilde undertiden tillempet efter de Principper for Landgildens Paaligning, der var de mest almindelige de paagseldende Steder. Da en Afgift paa 1 ore Korn i 1315 uden for Djursland og Mols altid svarer til mellem 7 og 12 Tdr. Land (se Tabellerne S. 60 f.), bor man derfor ikke benytte de yngre Kornafgifter til Bestemmelse af Byernes Mark Guldtal, med mindre hver ortug Korn i 1427 svarer til 7—127^—12 Tdr. Land og i Tiden efter Reformationen til 6—lo6^—10 Tdr. Land. Render man Kornafgiften baade i 1315 og efter Landgildenedssettelsen, og stemmer de ikke overens med hinanden, skal der naturligvis kun tages Hensyn til Afgiften i 1315.

Paa Mols og Djursland samt i Sonder Hald Herred var Kornafgiften i 1315 betydeligt lavere end i de andre Herreder. Da man kun kender Storrelsen af den Afgift,der i 1315 blev betalt af 1 Mark Guld, for faa Byers Vedkommende inden for dette Omraade, og Kapitlet allerede for Reformationen afhaendede praktisk talt alt sit Gods i Djursland og paa Mols, er Usikkerhedsmomenterneimidlertid saa store, at Kornlandgilden i

Side 4

disse Herreder ikke kan anvendes ved Beregningen af
Byernes Mark Guldtal.

Ud fra sikre Oplysninger om en Rsekke Byers Mark Guldtal, Boltal og Udsaed kan man paavise, at en Mark Guld paa Aarhusegnen som Regel svarede til mellem 9 og 17 Tdr. Land 1683 og aldrig til flere end 25 Tdr. Land, at Bolenes Mark Guldtal var delelige med 3 eller som of test med 4, og at 1 ortug Udssed 1315 kunde svare til 3,5 Tdr. Land, men normalt svarede til mellem 1,9 og 3 Tdr. Land (se S. 59 ff.). Disse Regler kan ofte benyttes til Kontrol og Praecisering af Mark Guldtal, man har bestemt ved Hjselp af Gsesteri, Storrelsesanssettelse og Kornafgift.

For mange Byers Vedkommende opgiver Jordebogen et Bols, en Bolsparts eller blot Kapitelgodsets Mark Guldtal. I saa Fald kan man beregne hele Byens Mark Guldtal, hvis man kender Bolenes Antal eller ved, hvor stor en Part af Bymarken Kannikerne ejede. Da det af Markbogen 1683 fremgaar, hvor store samtlige Gaardes Agertilliggender var, kan man bestemme Forholdet mellem Kannikegodset og Resten af Bymarken, hvis man kan identificere Kapitlets Gaarde i 1315 med Gaarde i Markbogen.

Ved et Stuv forstod man en Del af en Gaards Tilliggendei Ager eller Eng, som var skilt ud ved Salg eller Gave, men bevarede en vis Tilknytning til Resten af Ejendommen, for saa vidt som det var gseldende Praksis ved senere Omrebninger af Bymarken at tilmaaleGaarden dens oprindelige Kvotapart af Marken og overlade det til Ejerne af Gaarden og Stuvet at traeffe Aftale om Stuvjordens Udstraekning og Beliggenhed.Af Sognejordebogerne 1661 fremgaar det, at Vejlby var paa 95V2 Otting, sandsynligvis fejl for 96 Ottinger = 12 801, foruden iy₃ + 2% Ottinger Kirkestuv,og

Side 5

stuv,ogat 01sted var paa 30 Mark Guld = 5 80l forudenPraestens Stuvjorder, der rimeligvis er gammelt Kirkestuv. Da Kirkestuvene i Vejlby og 01sted altsaa baade er regnet med til de Gaarde, som havde samme Besiddere som Stuvene, og til de Gaarde, hvortil de oprindelighavde hort, er det muligt, at Jydske Lov, I, 55, tillader, at Kirkestuv holdtes uden for Rebningen ved Solskiftets Indforelse¹), fordi Gaardene, hvortil Kirkestuveneegentlig horte, havde opnaaet den Begunstigelseat beholde deres oprindelige Andel i Bymarken ved Omrebninger o. s. v. Under disse Omstaendigheder medforte Kirkestuvenes Saerstilling nemlig ikke, at Gaardenes Kvotaparter skulde udtrykkes i saerligt komplicerede Broker, men gjorde tvaertimod Fordelingenaf Byens Jorder simplere, end den ellers vilde vaere. Forholder det sig imidlertid saaledes, at Afgivelse af Jord til Kirkestuv ikke altid medforte en tilsvarende Reduktion af Gaardenes Bolsparter og Mark Guldtal, ansaettes Byernes samlede Mark Guldtal ofte for hojt, naar det opgives direkte eller bestemmes ved Hjaelp af Gaardenes Gaesteri, Storrelsesansaettelse og Kornlandgildealene.

I Henhold til Jydske Lov, I, 55, var det ikke blot Kirkestuvene,som skulde forblive überorte af Solskiftets Omrebning, men ogsaa de Stuv, der var saa gamle, at man ikke vidste, til hvis Lodder de horte. Saadanne Stuvs Mark Guldtal er naturligvis ofte regnet dobbelt, saaledes at de paagaeldende Byers Mark Guldtal ligeledesbliver

1) Ifolge Recesserne 1539, § 13, og 1558, § 41, der utvivlsomt stadfaester gammel Saedvane, havde Gaarde, hvorfra Kirkestuv var skilt ud, Ret til at faa Kirkens Jord i Faeste for saedvanlig Skyld og Landgilde. Sandsynligvis er det kun i de Tilfaelde, hvor denne Ret var opgivet — i Regelen vistnok til Fordel for Prsestekaldet — at Kirkestuvet blev behandlet anderledes end andre Stuvjorder.

Side 6

ledesbliverfor store, naar Beregningerne ikke foretageseller
verificeres ved Hjaelp af Bolinddelingen.

Medens nogle Stuvj orders Mark Guldtal bliver talt med to Gange, findes der paa den anden Side en Del Enemaerker og Tofter, som slet ikke kommer i Betragtning ved Mark Guldtallenes Bestemmelse, skont de utvivlsomt var guldvurderede (set. Eks. Hedensted- Afsnittet, S.R.D., VI, S. 426). Tofterne saavel som Enemserkerne laa nemlig uden for Bolinddelingen, og i de Tilfaelde, hvor man beregner en Bys Mark Guldtal ved at multiplicere Bolenes Antal med deres Mark Guldtal, tager man altsaa intet Hensyn til Enemaerkerne og Tofterne. Ved man, hvor meget Korn der blev saaet i et Enemaerke og i en Mark Guld af Byens ovrige Jord el. lgn., kan man naturligvis bestemme Enemaerkets Mark Guldtal. Derimod kan man ikke regne med, at Enemserkernes og Tofternes relative Storrelse og derigennem deres Mark Guldtal fremgaar af Markbogernes Oplysninger, da Tofterne ingenlunde altid betegnes som saadanne i Markbogerne, og de fleste Enemaerker, bortset fra Herregaardenes Jorder, var helt forsvundet eller staerkt reduceret i 1683.

Hedensted²).

Af Jordebogen 1315 fremgaar det, baade hvor
mange Mark Guld og hvor mange Ottinger, d. v. s.

2) »Danmarks Stednavne«, Nr. 8, Vejle Amt, behandler ogsaa de Stednavne, Jordebogen naevner i Forbindelse med Beskrivelsen af Hedensted Kirkes Jorder og af Kannikebordets Gods i Hedensted By. Til de Oplysninger, der meddeles om disse Navne, er det muligt at give folgende Tilfojelser og Rettelser: Navnet »Praestaenbalugh« genfindes i Navnet »Preste Balle Blocher«, som forekommer i Markbogen 1683. »Hedensted Mark« burde ikke vaere anfort som Navn paa et Enemserke, da Sammenhaengen, »Item habet ecclesia unum Enmaerki in Heethtenstatmarki, quod dicitur Hsetheenstatmark<s., tydeligt viser, at det drejer sig om et Tilfselde af Dittografi. Kirkens Jord uden for Sognet behandles aabenbart i Raekkefolgen Nord, ost, Syd. »Brakselund« har altsaa efter al Sandsynlighed ligget mellem Store Dalby og Hostrup, men behover ikke at hore til Store Dalby Sogn. Det Afsnit, der handler om Kannikebordets Gods i Hedensted, har til Overskrift »Hsethenstath et Hanebal«; »Scoghsjordt«, som vedfojes i Scriptores, er en sekundaer Marginaltilfojelse, der refererer sig til den i selve Afsnittet omtalte Skovjord. Ordet Balle kan betyde en dyrket Plads i en Skov (se Fejlbergs Ordbog og »Danmarks Stednavne«, Nr. 1, S. VI, jvnf. Navnene Hugormsballe og Bredeballe paa to Skovrydninger i Enemaerket Havreballe, S. R. D., VI, S. 433). Da Skovjord nseppe kan vsere et Egennavn, og Overskriftens Hanebal vanskeligt kan sigte til andet end dette Stykke Jord eller Jorden »inclusam inter duas curtes«, er det derfor sandsynligt, at Saetningen, »que dicitur Scoghsjordt«, skal rettes til, »que est Scoghsjordt et dicitur Hanebal«. At Hanebal skulde vsere Navnet paa en Gaard, saaledes som det antages i »Danmarks Stednavne«, er der i alt Fald intet, som taler for.

Side 7

Ottendedele af et 801, Kannikebordets Jorder i Hedenstedvarpaa. Da Hedensted Mark i 1683 var regelmaessigtsolskiftet,kan man ikke bestemme Bolenes Antal og derigennem Byens Mark Guldtal ved Hjselp af de Metoder, Henrik Larsen har anvist. Derimod er det muligt at finde de Gaarde i Markbogen 1683, som svarertilKapitlets Gods i 1315. Deter derefter let at beregneStorrelsenaf Kannikebordets Andel i Bymarken 1315 og bestemme Byens Mark Guldtal (se IndledningenS.4). Gangen i Undersogelsen er folgende: Ved Hjaelp af Tabel 1 identificeres de Gaarde, Kapitlet afstodi1634 og 1642, med Gaarde i Matriklen 1664, hvis Identitet med Gaarde i Markbogen det ikke voider Vanskelighederatfastslaa. Efter at Gaardenes Kornafgiftererskilt ud fra deres Gsesteri, godtgores det, at de Gaarde, Kapitlet ejede i 1634, er de samme som det Gods, Prsebendet Horning fik anvist i 1427. I Tabel 2 fremlaegges det Materiale, som er nodvendigt (se IndledningenS.Iff.), for at man kan bestemme Mark Guldtallet for Kapitelgodset 1427^—1634 og paavise, at

Side 8

Tabel 1. Gaarde i Hedensted, som ikke var jordegne eller tilhorte Praestekaldet, og hvis Landgilde kendes fra Biskop Ulriks Vedtsegtsaendringer 1427 (S. R. D., VI, S. 469), fra Kronens Skoder (5(⁵/^lt 1634 (Jydske Registre, 9,85), 31^/io 1642 (Jydske Registre, 10,238), 22/⁹ 1652 (Jydske Registre, 12,97)) og fra Sognejordebogen 1661 samt Matriklerne 1662 og 1664. Tallene i skarpe og runde Parenteser er dem, som ikke anfores i Matriklen 1664, der er meget ufuldstaendig, men henholdsvis i Sognejordebogen og i Matriklen 1662.

Side 9

deter identisk med Kannikebordets Gods i 1315. HermederKseden
fra 1315 til 1683 sluttet, og Byens Mark
Guldtal kan beregnes.

Efter Landgilden at domme maa Gaarden h i Tabel 1 vaere identisk med jogj_og n, i med k og o, f med 1 og g med m. Jens Mogensen Harbou var gift med Birgitte Bille, men dode barnlos. Da Preben Gyldenstierae var gift med Birgitte Billes Broderdatter, og Morten Skinkel var hendes Sosterson, taler Slaegtskabet mellem Ejerne af de forskellige Gaarde ligeledes for de foretagne Identifikationers Rigtighed.

Deter meget almindeligt, at hele eller en Part af en Gaards Byg- eller Malt-Gaesteri i Jordeboger, Skoder o. lign. er lagt sammen med Gaardens Byglandgilde. Da f, 1 og i, ganske som Tilfaeldet er med de fleste af Kannikernes ovrige gamle Besiddelser, svarede Gaesteri og betalte lige mange ortug af hver Kornsort i Landgilde, er det derfor sandsynligt, at Landgilde og Gaesteri af Kapitlets Gaarde i Hedensted oprindelig har andraget henholdsvis:

1 ortug Rug, 1 ortug Byg, 1 ortug Havre, I ortug
Malt Gaesteri = 4 Hovheste,

1 ortug Rug, 1 ortug Byg, 1 ortug Havre, IV4 ortug
Malt Gaesteri = 5 Hovheste og

V2 ortug Rug, V2 ortug Byg, V 2 ortug Havre, 3/4 ortug
Malt Gaesteri = 3 Hovheste.

Den Omstaendighed, at Antallet af Hovhestes Gaesteri
korresponderer noje med Kornlandgilden og Gaardenes

Side 10

Storrelse (se Tabel 2), tyder paa, at Gsesteriets Storrelseer
rigtigt bestemt3).

Kornlandgilden af Kapitlets fire Gaarde i Hedensted belob sig i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede til lOV2 ortug i alt, medens Fsesterne af Praebendet Hornings fire Gaarde, som ikke var ode i 1427, maatte svare BV2 ortug Korn tilsammen (se Tabel 2). Da en ode Gaards Jorder ofte blev fordelt paa andre Gaarde uden Forhojelse af Landgilden, og Kapitelgodsets Kornafgifter normalt blev sat op med V 2 eller 1 ortug pr. Gaard i Tiden 1427^—1600, maa man formode, at de fire Gaarde, Kapitlet i 1634 og 1642 afstod til Jens Harbou og hans Hustru, er identiske med Kannikebordets Gods i Hedensted, som Praebendet Horning fik tildelt i 1427.

Tabel 2.

3) Gaesteriet af Kapitlets Gaarde tilfaldt i Almindelighed Kronen og plejer derfor at vaere indfort i Lensjordebogerne. Ingen af de Jordeboger, der kan komme i Betragtning, giver dog Oplysninger om Gaesteri, som svaredes af Kannikernes Gaarde i Hedensted.

Side 11

Da 1 ortug Kornlandgilde i 1427 og i det 17. Aarhundrede svarer til henholdsvis 22,1 og 17,9 Tdr. Land 1683, maa Kornafgifterne i Henhold til det S. 3 anforte lades ude af Betragtning ved Mark Guldtallets Bestemmelse. Holder man sig til Gaardenes Gaesteri og Storrelsesansaettelse, fremgaar det af Tabel 2 (Tallene, som er trykt med Kursiv), at 1 Mark Guld ikke har svaret til mindre end 9,02 og mere end 9,36 Tdr. Land 1683. Da det samlede Areal var paa 188,04 Tdr. Land, skulde Kapitelgodsets Mark Guldtal altsaa vaere 20 eller 21. Deter imidlertid muligt, at de 5 Hestes Gaesteri, der svaredes af den storste Gaard (hvis det da i det hele taget er rigtigl, at Gaardens Faester betalte 5 Hestes Gaesteri), er bevaret uaendret fra den Tid, da denne Gaards Landgilde og vel ogsaa dens Tilliggende forholdt sig til de to andre Helgaardes som 3 til 2. Burde den store Gaard kun betale 4 Hestes Gaesteri, vilde mindste Maksimum blive 12,b6 og storste Minimum 9,36, saaledes at Kapitelgodsets samlede Mark Guldtal kom til at ligge mellern 15 og 20. I 1315 var Kannikebordets Besiddelser i Hedensted paa 18 (eller rettere 17³/4> Mark Guld. Hvis Kapitlet i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede ejede mellem 15 og 20 Mark Guld i Hedensted, er det derfor sandsynligt, at de paagaeldende Gaarde ikke blot er identiske med Praebendet Hornings 4(5) Gaarde i 1427, men ogsaa med Kannikebordets 5 Gaarde (4 Brydegaarde og 1 Landbostavn) i 1315.

Hedensted Bymark var i 1683 paa 603 Tdr. Land og Kapitlets tidligere Gaarde paa tilsammen c. 188 Tdr. Land. Da Kannikebordet i 1315 foruden 2 Mark Gulds Jord, som laa uden for Bolinddelingen, ejede 77/s7⁷/s Otting = 15³/4 Mark Guld, har Hedensted antagelig vaeret paa

Side 12

56 eller 57 Mark Guld og altsaa haft 3 80l samt Sser-
jorder svarende til c. V 2 Bol4).

Torup og Toftehesle.

Ifolge det Afsnit af Jordebogen, som har Overskriften Torup, havde Kannikerne Ila Otting af denne Bys Jorder, hvori der kunde saas 2 ore Korn. Af Afsnittet med Overskriften Toftehesle fremgaar det imidlertid, at Kapitlet foruden Gaarden af dette Navn ejede IV2 Otting og noget Stuvjord i Torup, hvori der kunde saas 4Vs ore Korn, altsaa mindre end IV2 ore Korn i V 2 Otting. Da det Kapitel, der behandler Kannikernes Gods i Sognebyen Hedensted, oplyser, at der kunde saas netop 2 ore Korn i V2 Otting Jord, »si ex integro aretur«, er det sandsynligt, at Torup-Afsnittets Udssed er den Maengde Korn, der kunde saas, hvis Jorden udnyttedes fuldt ud (se nedenfor 5.62 f.), medens Toftehesle- Afsnittet anforer den faktiske Udsaed. I det folgende er det derfor Toftehesle-Afsnittets Opgivelser, der laegges til Grund for Beregningerne. Forskellen mellem de to Afsnits Oplysninger om Kapitelgodsets Storrelse skyldes utvivlsomt, at Toftehesle-Afsnittet omhandler Kapitlets Jorder i Torup, hvorimod Torup-Afsnittet kun medtager det Gods, Biskop Jens Assersen havde skaen-

4) Af de c. 8 Mark Guld Saerjord tilhorte c. 2 Hedensted Kirke og 2 Kannikebordet. Sserjordernes relativt betydelige Udstraekning staar utvivlsomt i Forbindelse med, at en Del af Hedensted Bymark var Skovjord, der forst sent var blevet ryddet. NB.: Hedensted Kirke havde i Sognebyen Jord til 10 ore Korns Udsaed, hvad der svarer til 5 Mark Guld eller 1l_±t af hele Byen, hvis den virkelig var paa 56 Mark Guld. Da Kirkens Jorder i 1315 sandsynligvis omfattede saavel Kirkens som Prsestekaldets Jordegods (begge Dele tilhorte nemlig Kapitlet), og Kirken i 1683 ikke ejede Jord i Hedensted By, stemmer det udmaarket overens hermed, at Prasstegaarden i 1683 netop ejede 1/_lt af hele Bymarken.

Side 13

ket Kannikerne OOmnia bona inmediate supra scripta,
scilicet .... unam curtem i Tokeedorp . . . contulit
mense .... episcopus Johannes«).

Hverken Jordebogen 1315 eller andre Kilder opgiver, hvor mange Mark Guld Torup og Toftehesle var paa. Ved at folge Kapitelgodsets Skaebne ned gennem Tiderne kan man imidlertid skaffe Oplysninger til Veje om de Gaardes Gaesteri, Storrelsesansaettelse og Kornlandgilde, hvis Jorder tilhorte Kannikebordet i 1315. Derefter kan Mark Guldtallet beregnes ved Hjaelp af de Metoder, der er beskrevet i Indledningen S. 1 ff. Torup Bymark bestod af et 80l og et Enemaerke, Knaested kaldet. Da Bolenes Mark Guldtal i Regelen var delelige med 4, kan Byens Mark Guldtal bestemmes mere nojagtigt, hvis man kan beregne, hvor stor en Part af Bymarken Enemaerket udgjorde.

I 1315 bestod Kapitlets Besiddelser i Torup af en mindre Gaard og en stor Gaard, Toftehesle, af hvis Tilliggender Knaested Mark var en Part. Ved Skode af 5. Nov. 1634 afstod Kongen paa Kapitlets Vegne tre Gaarde i Torup til Jens Mogensen Harbou. Skodet oplyser, at Knsested Enemaerke horte til de to storste af disse Gaarde, og i Markbogen bensevnes et af de Fald, der tilhorte dem alene, Knaested. Da de Gaarde i Torup, Kapitlet ikke har ejet, alle var Selvejergaarde, er det derfor sandsynligt, at de to store Gaarde er fremkommet ved Deling af Toftehesle, medens den mindre Gaard er den samme som Kannikebordets lille Gaard i 1315.

Kapitlets Gaarde betalte 4, 4 og 3 ortug Kornlandgildeog havde, efter hvad Markbogen oplyser, Agertilliggenderpaa henholdsvis 39,2, 39,3 og 30,9 Tdr. Land. Udsaeden i Toftehesle c. 1315 forholdt sig til Udsaeden i den lille Gaard som 36 til 13, og da de to store Gaarde,

Side 14

soni antagelig var opstaaet ved Deling af Toftehesle, tilsammen svarede 8 ortug i Kornlandgilde og havde 78,5 Tdr. Land Agerjord, skulde man vente, at den lille Gaard betalte 3 ortug Korn og havde 28,3 Tdr. Land Agerjord. Den Overensstemmelse, der bestaar mellem Gaardens faktiske og dens beregnede Kornafgift og Agertilliggende, bekraefter Rigtigheden af de foretagne Identifikationer.

Ved Kannikebordets Udskiftning i 1427 fik Prsebendet Horning anvist to Gaarde i Torup, hvis Faestere betalte henholdsvis 3og 2¹h ortug Korn, samt en ode Gaard, hvis Jorder var lejet bort for 1 ortug Korn (se S. R. D., VI, S. 469). Da Kornlandgilden i Tiden efter 1427 ssedvanligvis blev sat op med 1U eller 1 ortug pr. Gaard, var Gaarden, hvis Afgift opgives til 3 ortug, formodentlig Halvparten af Toftehesle, som i 1634 var faestet bort for 4 ortug Korn m. v. Gaarden, hvis Afgift opgives til 2V2 ortug Korn, var sandsynligvis Kapitlets gamle Gaard i Torup, som i 1634 var faestet bort for 3 ortug Korn m. v. Den ode Gaards Jorder rnaa altsaa vaere den anden Halvdel af Toftehesles fordums Tilliggende.

Ifolge Markbogen var Toftehesle-Gaardene de eneste, som havde Part i Faldet Knaested = 6,9 Tdr. Land, i en Raskke Fald, som Markbogen behandler umiddelbartefter Knaested, = 6,3 Tdr. Land samt i et Stykke Jord i ostermarken, som kaldtes Lund, = 4,4 Tdr. Land. Saafremt hele Enemaerket endnu i Slutningen af det 17. Aarhundrede tilhorte de to Gaarde alene, har det altsaa ikke vaeret paa mere end 17,6 Tdr. Land. Selvejergaardene, som var de eneste Gaarde i Torup, der ikke havde tilhort Kapitlet, var paa 84,5 Tdr. Land. Da 4 Ottinger, d. v. s. om ved Halvdelen af den egentligeBy, tilhorte dem, og hele Torup var paa 193,9 Tdr.

Side 15

Land i 1683, skulde Knsested Mark altsaa svare til c. 24,9 Tdr. Land. Medens Gaarden Toftehesle havde 21/*2¹/* Otting Jord i Torup foruden en Toft og Enemaerket Knsested, horte der til Kannikernes Gaard i Torup Viz Otting og et Stykke Stuvjord. Da den lille Gaard havde et Tilliggende paa 30,9 Tdr. Land, var Toftehesles 2Va Otting paa hojst 51,5 Tdr. Land. Toftehesle-Gaardene var paa 78,5 Tdr. Land tilsammen, og Enemserket og Toften svarede altsaa til mindst 27,0 Tdr. Land. I den lille Gaard blev der ikke saaet over 4Va ortug Korn i 1h Otting. Udsaeden i Toftehesles 2V2 Otting vil derfor i det hojeste blive 21²/3 ortug stor. Da der i Gaardens samlede Tilliggende kunde saas 36 ortug Korn, hvoraf dog de 3 ortug var Udsaeden i en Toft, forholdt Enemaerketsig til hele Gaardens Mark i det mindste som HVs til 36 og svarede altsaa til 24,7 Tdr. Land eller mere. Af det ovenfor anforte fremgaar det, at EnemserketKnaested sikkert oprindelig har svaret til c. 25 Tdr. Land. Senere hen blev en vaesentlig Part af det gamle Enemaerke imidlertid indlemmet i den fselles Bymark, ganske som Tilfaeldet har vaeret med Enemaerkernei saa mange andre af Egnens Byer.

Antager man, at Faesteren af den Gaard, som var ode i 1427, normalt betalte 3 ortug Korn, svarede hver ortug af Kornafgiften i 1427 til nsesten 13 Tdr. Land. Da 13 Tdr. Land er mere, end man skulde vente, saafremt Landgilden var paalignet efter de saedvanlige Principper (se Indledningen S. 3), kan Afgiften 1427 ikke benyttes til Bestemmelse af Byens Mark Guldtal. Kornlandgilden 1634 kan heller ikke komme i Betragtning, da et normalt Forhold mellem Kornafgift og Areal, som er tilvejebragt efter 1427, maa vsere rent tilfseldigt.

Side 16

Tabel 3

Beregnet ved Hjaelp af den storste minimale og den mindste maksimale Storrelse, man efter Gaardenes Gaesteri og Storrelsesansaettelse kan tillaegge deres Mark Guld (Tallene, som er trykt med Kursiv i Tabel 3), bliver Kapitelgodsets Mark Guldtal henholdsvis 10,6 og 16,6. Enemaerket Knaested svarede til 25 Tdr. Land 1683, og Gaardenes ovrige Tilliggender udgjorde godt og vel 4 af Byens 8 Ottinger. Saafremt Bolets Mark Guldtal var deleligt med 4, har den egentlige Bymarkaltsaa vasret paa mindst 16 og Enemaerket paa 2—32^—3 Mark Guld. At Bolet i Torup har vaeret paa mere end 16 Mark Guld, er ikke sandsynligt, da Bolet i Sognebyen Hedensted, som efter Udsaedsopgivelserne

5) En af de store Gaardes Landgilde og Gaesteri opgives ikke i Skodet 1634. Da de to Gaardes Tilliggender er lige store, og deres Fsestere ifolge Matriklen 1662 betalte sarame Landgilde, kan der ikke vaere Tvivl om, at der blev svaret 4 Hovhestes Gsesteri oe 4 Ortug Korn af begge Gaarde i 1634.

6) Den ene af de to store Gaarde var ode i 1427 og indbragte ikke Kannikerne mere end 1 ortug Korn om Aaret. Dens Landgilde er derfor ikke opfort i Tabellen.

7) Toftehesle-Afsnittet opgiver ikke Kornafgiftens Storrelse, og den Afgift, Torup-Afsnittet anforer, er usandsynlig stor. Vi ved altsaa ikke, hvor meget Korn der blev betalt af Kannikernes Gaarde i 1315.

Side 17

at d.omme var lige saa stort (jvnf. ovenfor S. 12), netop
var paa 16 Mark Guld.

Følle.

Deter fselles for de Byer, der behandles i dette og de folgende 5 Afsnit, at hverken Jordebogen 1315 eller andre Kilder giver Oplysninger om deres Markers eller om enkelte af deres Gaardes Mark Guldtal. Kapitelgodsets Kornafgift i disse Byer kender man gerne fra Jordebogen 1315 og fra Biskop Ulriks Vedtaegtssendringer fra 1427, medens Gaardenes Kornlandgilde efter Reformationen, deres Gsesteri, Storrelsesansaettelse og Arealer fremgaar af det 16. og 17. Aarhundredes Jordeboger, Skoder, Markboger og Matrikler. Da man for samtlige Byers Vedkommende er i Stand til at paavise, hvilke af det 16. og 17. Aarhundredes Gaarde der svarer til Kapitlets Gods i 1315⁸), kan man altsaa beregne Byernes Mark Guldtal efter de i Indledningen S. 1 ff. beskrevne Metoder.

Ifolge Kapitlets Jordebog 1648 saavel som Matriklen 1664 var Kapitlet Ejer af Gaardene Nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 14 i Matriklen 1688, hvis samlede Tilliggende forholdt sig til Byens dyrkede Areal som 1 til 1,78. Da Kannikebordet i 1315 ejede Halvdelen af Folle, medens en Gaard med to Landbostavne tilhorte det i 1313 indstiftede Marise Bebudelsesalter (S. R. D. VI, S. 420 f.), er det altsaa sandsynligt, at Kapitlets Gods i Folle i det 17. Aarhundrede er identisk med Kannikebordets og Alterets Besiddelser i 1315.

Da 1 ortug Kornlandgilde i det 17. Aarhundrede
svarer til 17,9 Tdr. Land 1683, kan man ikke benytte

8) len enkelt By kender man desuden et Par Gaarde, der sandsynligvis har tilhort Bispestolen, dengang deres Gaesteri blev paalignet.

Side 18

Tabel 4.

Kornafgiften til Mark Guldtallets Bestemmelse (se Indledningen S. 3). Laegger man Gaardenes Gaesteri og Storrelsesansaettelse til Grund for Beregningen, fremgaar det af Tabellen, at den storste minimale og den mindste maksimale Storrelse af 1 Mark Guld har vaeret henholdsvis 19,6 og 22,8 Tdr. Land. Da hele

9) Gaesteriet af Kapitlets Gaarde er ikke indfort i de seldste Jordeboger for Kalo Len.

10) Da denne Gaard betalte 3 ortug Korn og 3 Hovhestes Gaesteri, ikke som Helgaardene 4 ortug Korn og 4 Hovhestes Gaesteri, beror det sandsynligvis paa en Fejl, naar Gaarden i Matriklen 1664 betegnes som en Helgaard og ikke som en Totrediedelsgaard. At Gaardens Areal ifolge Tabellen er storre end de andre Totrediedelsgaardes, skal man ikke haefte sig ved. Da de tre Gaardes Hartkorn 1664 er lige stort, kan det nemlig ikke afgores, hvilken af dem der er paa 58,8 Tdr. Land i 1683.

11) De 7 Landboer, der i 1315 fandtes i Folle, har utvivlsomt haft en vsesentlig Part af Kapitlets Jorder i Faeste. Da Landboernes Afgifter ikke kan omregnes til Kornlandgilde, kan man ikke opgive, hvor meget Korn der skulde vsere betalt af alle Kannikebordets Jorder i 1315. Hvad Altergodset angaar, indeholder Aarhusbogen slet ingen Oplysninger om Storrelsen af de Afgifter, Godsets Faestere skulde svare.

Side 19

Folle var paa 638,2 Tdr. Land, skulde Byens Mark
Guldtal altsaa ligge mellem 28 og 33.

Bolenes Antal i Folle kendes ikke (se nsermere
nedenfor S. 40). Bestemmelsen af Byens Mark Guldtal
kan derfor ikke prseciseres ved Bolinddelingens Hjaelp.

Kysing (og Norsminde).

I 1315 udgjorde Kysing et Enemaerke i Kannikebordets Eje. Byens Jorder havde Kapitlet faestet bort til 3 Bryder og 1 Landbo, som boede i Kysing, og 9 Landboer, der boede i Norsminde.

Da Kannikebordet i 1427 blev udskiftet, fik det ottende Praebende, Jomfru Marias Kirke i Aarhus, »primo Norsminnae et Kysingh pro VIII oris« (S. R. D., VI, S. 469). Ordlyden viser, at det var alle Gaarde, som havde Jord i Kysing Bymark, altsaa hele det gamle Enemserke, der blev overladt Vor Frue Prsebende.

Ved Mageskifte af 19. Juli 1589 afstod Vor Frue Praebende 9 Gaarde i Kysing til Kronen. I 1662 var der ligeledes 9 Gaarde i Kysing, hvis Landgilde var nojagtigt den samme som de mageskiftede Gaardes (»Besigtigelser paa Gods, som er mageskiftet . . .« 1589, jaevnfort med Matriklen 1662). Hele Kysing har altsaa tilhort Vor Frue Praebende i 1589 ganske som i 1427.

Som Tabel 5 viser, forudsaetter Gaardenes Gaesteri, at 1 Mark Guld har svaret til mindst 14,3 og hojst 14,4 Tdr. Land. Da Kysing Bymark var paa 248,2 Tdr. Land, har Byens Mark Guldtal naeppe vaeret mindre end 17 eller storre end 18.

Medens Kornlandgilden af Kysing i 1427 androg 24 ortug, var den i 1589 steget til 47 ortug. I Tiden efter 1427 blev Kornlandgilden normalt forhojet med x/% eller 1 ortug pr. Gaard; men at denne Afgift voksede

Side 20

Tabel 5.

12) Jordebogen er uden Dato, men dateret af Henrik Larsen i »Aarhus Stifts Aarboger« 1927, S. 123.

13) Aakaer Lens Jordebog 1587 opgiver Gaardens Gsesteri til 3 Hovheste.

14) I Aakser Lens Jordebog 1587, men ikke ide andre Lensjordeboger er Gaesteriet, der svaredes af de to mindste Gaardes Fsestere, slaaet sammen til een Afgift. Da der altsaa er noget, som taler for, at de to Gaarde oprindelig har udgjort een stor Gaard, er det muligvis en Deling, der er Aarsag til, at Gaardene svarede Brokdele af en Hests Gsesteri. Under alle Omstaendigheder er Gaesteri, som ikke bestaar af hele Hovheste, ansat efter andre Principper end de saedvanlige og kan ikke benyttes, naar Storrelsen af Byens Mark Guld skal beregnes.

15) En vaesentlig Part af Jorden i Kysing var i 1315 fsestet bort til de 10 Landboer. Da deres Landgilde ikke lader sig omregne til Korn, er det ikke muligt at opgive, hvor stor Afgiften af Kysing vilde vaere, hvis der skulde betales Korn af al Jorden. Kysing By er hverken medtaget i de bevarede Matrikelprotokoller 1662 og 1664, i Sognejordebogerne 1661—1662 eller i Sogneprsesternes Designationer paa Gaarde, 80l og Tiendeydere 1651. Deter derfor ugorligt at skaffe Oplysninger om Gaardenes Storrelsesansaettelse.

Side 21

til det dobbelte, turde vaere enestaaende. Da en samlet Kornafgift paa 47 ortug desuden forudsaetter, at hver ortug svarer til 5,3 Tdr. Land, maa man regne med, at Kornafgiften i 1589 er paalignet efter andre Regler end de saedvanlige og ikke kan benyttes til Bestemmelseaf Mark Guldtallet (se Indledningen S. 3). Efter Kornlandgilden 1427 at domme skulde Kysings Mark Guldtal ligge mellem 16 og 24. De Resultater, man kommer til, naar man laegger Gsesteriet og Kornafgiftentil Grand for Beregningerne, staar altsaa ikke i Modstrid med hinanden.

Deter muligt, at Kysing har vaeret bolinddelt, men Bolenes Antal kan ikke bestemmes (se nedenfor S. 51). Det fundne Mark Guldtal kan derfor ikke praeciseres ved Hjaelp af Bolinddelingen.

Hinnerup.

Enemaerket Hinnerup, som tilhorte Kannikebordet i
1315, forblev i Kannikernes Eje, saa laenge Kapitlet
bestod.

I 1315 belob Kannikernes Indtaegter af Hinnerup sig til 24 ore Korn. I 1427 fik Praebendet Tved ifolge Biskop Ulriks Vedtaegtssendringer (S. R. D., VI, S. 468) tildelt 4 Gaarde og 1 ode Landbostavn i Hinnerup, af hvilke der skulde svares 6, 3, 2, 1 og % ortug Korn. Af Kapitlets Jordebog 1648 og Matriklen 1664 fremgaar det, at Praebendet Tved i det 17. Aarhundrede ejede samtlige Hinnerups 4 Gaarde, som hver isser betalte 5 ortug Korn.

Da Kornlandgilden blev sat ned til c. en Trediedel i Lobet af det 14. Aarhundrede og i Regelen foroget med V2V₂ eller 1 ortug pr. Gaard i Tiden efter 1427, svarerde samlede Kornafgifter i 1315 og 1648 saa nogenlundetil hinanden, men er relativt betydelig storre end

Side 22

Tabel 6.

den Landgilde, Fsesterne af Praebendet Tveds Gaarde maatte svare i 1427¹⁸). Uagtet dette Praebende saavel i 1427 som i 1648 ejede 4 beboede Gaarde i Hinnerup, maa man derfor regne med, at det kun var en Del af Hinnerup, som Praebendet fik tildelt i 1427.

Kornafgiften i 1648 udgor ikke som normalt noget mere, men tvasrtimod noget mindre end en Trediedel af Kornafgiften i 1315. Den kan derfor ikke komme i Betragtning ved Mark Guldtallets Bestemmelse.

Gsesteri og Storrelsesans3ettelse forudssetter, at 1 Mark Guld har svaret til mere end 9,51 og mindre end 17,24 Tdr. Land (Tallene, som er trykt med Kursiv i Tabel 6). Da hele Byen var paa 217,43 Tdr. Land, har dens Mark Guldtal altsaa ligget mellem 12,6 og 22,9. Jordegods, hvoraf der betaltes 24 ore Korn i 1315, har naeppe vaeret paa faerre end 16 Mark Guld. Sandsynligvis har Hinnerup Bymark derfor vaeret vurderet til over 16, men under 23 Mark Guld.

16) Landbostavnene er altid smaa Gaarde, og selv om den ode Landbostavn havde vaeret beboet, havde dens Afgift altsaa ikke kunnet udligne Differencen.

Side 23

Kasted.

I 1315 ejede Kannikebordet 7 Ottinger = 7/i6 af hele Kasted Bymark. Da St. Olavsprsebendet i det 17. Aarhundrede havde 4 Gaarde i Kasted, hvis Tilliggender udgjorde de 7,1 Sekstendedele af hele Bymarken, er St. Olavsprsebendets Gaarde sandsynligvis identiske med Kannikebordets Besiddelser i 1315. Fsesterne af de 4 Gaarde betalte i 1648 16 ortug Korn tilsammen. Ved Kannikebordets Udskiftning i 1427 fik St. Olavspraebendet anvist Gods i Kasted, der indbragte Praebendet 12 ortug Korn om Aaret (S. R. D., VI, S. 469). Da Landgilden af Kapitlets Gaarde i Tiden 1427—1648 var blevet forhojet med 1 eller % ortug pr. Gaard, har alle Kannikebordets Gaarde i Kasted aabenbart tilhort St. Olavsprsebendet lige siden Bordets Udskiftning.

Laegger man Gaesteriet og Storrelsesansaettelsen til
Grund for Beregningen, bliver den storste minimale og

Tabel 7.

17) Denne Gaards Storrelsesansaettelse anfores ikke i Matriklen 1664. Der kan imidlertid ikke herske Tvivl om, at St. Olavsprsebendets Gaarde i Kasted blev betragtet som lige store.

Side 24

den mindste maksimale Storrelse af l Mark Guld 8,5 og 10,7 Tdr. Land (Tallene, der er trykt med Kursiv i Tabel 7). St. Olavspraebendets Gaarde er paa 132,1 Tdr. Land i alt, og deres samlede Mark Guldtal kan altsaa ikke vsere mindre end 12,3 eller storre end 15,5.

Da 1 Mark Guld i Kasted sandsynligvis svarede til mindre end 10 Tdr. Land 1683, er det muligt, at Kornafgiften af hver Mark Guld kun har andraget *U ore Korn i 1315, SU ortug i 1427 og 7/₈ ortug i det 17. Aarhundrede (se naermere S. 2f.). Efter Kornlandgilden at domme skulde Mark Guldtallet for Kannikebordets Gods folgelig ligge mellem 7,3 og 14,7, mellem 8 og 16 eller mellem 8,7 og 18,3.

Kannikebordet ejede 7 Ottinger af Kasteds 2 801. Da Bolenes Mark Guldtal normalt var deleligt med 4 (eller med 3), og Kannikebordets Gods var paa 12_—15 Mark Guld, var Kasted By formodentlig vurderet til 32 (eller 30) Mark Guld.

Aarslev¹8).

I 1315 tilhorte iy3 af Aarslevs 5V2 80l en Privatmand.Dette
Jordegods erhvervede Kannikerne i Lobet
af det 14. Aarhundrede (se S. R. D., VI, S. 470 f. og

18) En Del af den nedlagte Landsby Raethaebols Marker laa i Lyngby Sogn; men Ordet »adhec« i Ssetningen, »cuius oppidi medietas agrorum australis attinet adhec parochie Arslsef«, synes at vise, at hele Raethaebol engang har hort til Aarslev Sogn. Ifolge Kapitlets Jordebog 1648 laa der mellem Aarslev og Stadsgaard en Eng, der hed Hestehaven, og som Praebendets Indehaver selv brugte. Hestehaven er utvivlsomt identisk med Kannikebordets Eng Hesteeng. Da den gamle Bro over Lyngbygaard Aa hed Kannikemollebroen, har »Mollen, som kaldes Kannikernes«, muligvis ligget i Naerheden af det Sted, hvor Silkeborgvejen forer over Aaen (se Aug. F. Schmidt »Brabrand og Aarslev Sognes Historie«, 111, S. 108). Da Snastrup Molle, der ligger lidt Nord for den nuvserende Vej, men i Framlev Sogn, ifolge Kapitlets Jordebog 1648 tilhorte »posterior pars bonorum commensalitatis«, kan Broen dog ogsaa have Navn efter denne Molle.

Side 25

S. 478), hvorefter hele Byen var i Kapitlets Eje, saa
lsenge det bestod.

Ved Kannikebordets Udskiftning i 1427 blev 6 af Byens Gaarde anvist Prsebendet Egaa (se S. R. D., VI, S. 469). I 1648 ejede samme Praebende alle Byens Gaarde med Undtagelse af Praestegaarden, der naturligvis var en Part af Praebendet Aarslevs Saergods (se Kapitlets Jordebog 1648)¹⁹).

I Tiden mellem 1427 og 1648 blev Kornafgiften af Kapitlets Gaarde i Regelen sat op med x/ix/i eller 1 ortug pr. Gaard. De 6 Gaarde, Praebendet Egaa fik tildelt i 1427, maa derfor identificeres med de 6 storste Gaarde, som tilhorte dette Praebende i 1648 (se Tabel 8).

Gaardenes Gaesteri og Storrelsesansaettelse viser, at 1 Mark Guld har svaret til over 8,88 og under 9,15 Tdr. Land (se Tabel 8). Da Bymarken var 516,22 Tdr. Land stor, har dens Mark Guldtal folgelig vaeret storre end 56,4, men mindre end 58,1.

1 Mark Guld svarede antagelig til mindre end 10 Tdr. Land. Kornafgifterne 1315, 1427 og 1648 forudsaetter derfor, at Mark Guldtallet har ligget henholdsvis mellem 35 og 71, mellem 40 og 80 og mellem 39 og 82. De Resultater, man kommer til, naar man lsegger Kornlandgilde, Gaesteri og Storrelsesansaettelse til Grund for Beregningerne, staar altsaa ikke i Modstrid med hinanden.

19) Haandskriftet Ny kgl. Samling Fol. 754 indeholder foruden Afskrifter af Universitetets Fundatser m. m. nogle Brudstykker af en gammel Jordebog over Aarhus Domkapitels Gods (se »Kirkehistoriske Samlinger«, 3. Rk., Bd. 5, S. 324, og »Aarhus Stifts Aarboger« 1941, S. 65). Ifolge denne Jordebog har en Gaard i Aarslev — forudsat naturligvis, at der hermed menes Aarslev i Hasle Herred — en Tid tilhort det Prsebende, der var tillagt Domkirkens Sakristan.

Side 26

Tabel 8. Den samlede Kornlandgilde 1315 og 1427 beregnet ved Hjselp af Gaardenes Arealer i 1683 53 60

Aarslev havde 5^2 80l foruden de Jorder, som eventueltlaa uden for Bolinddelingen. Hvert af Byens 80l maa derfor vaere paa om ved 10 Mark Guld. 80l paa 10 Mark Guld er ikke ukendte (set. Eks. Sv. Aakjaers Udgave af Kong Valdemars Jordebog, S. 3, L. 20 og S. 4, L. 16), men det ssedvanlige, specielt paa Aarhusegnen,var dog, at Bolenes Mark Guldtal var delelige med

20) Denne Gaard var i 1683 delt i to.

21) Den maksimale og den minimale Storrelse af en Mark Guld er ikke beregnet for denne Gaards Vedkommende, fordi dens Gaesteri er for lille i Forhold til dens Markers Areal. Naar Gaardens Gsesteri var relativt mindre end de andre Gaardes, hsenger det sandsynligvis sammen med, at en Del af dens Tilliggender var en ode Jord »Strandba?k ved Navn«.

Side 27

4 eller 3. Ifolge Modelbogen²²) havde Byen 534,9 Tdr. Land dyrket Jord. Saafremt Bolene var paa 12 Mark Guld, vil 1 Mark Guld folgelig svare til 8,1 Tdr. Land, som er et usandsynligt lille Areal (se Indledningen S. 4 og Tabellerne S. 60). Regner man derimod med 80l paa 8 eller 9 Mark Guld, bliver Storrelsen af en Mark Guld fuldt normal, nemlig 12,2 eller 10,8 Tdr. Land. Hvis Bolene i Aarslev ikke var paa 10 Mark Guld, var de derfor snarest paa 8 eller 9 og hele Byen altsaa paa 44 eller 49,5 Mark Guld foruden eventuelle Saerj order.

Laasby.

Af Jordebogen for Skanderborg Len 1573, Kapitlets Jordebog 1648 og Matriklerne 1664 og 1688 fremgaar det, at 4 af de 10 Gaarde i Laasby i Middelalderen havde tilhort 0m Kloster. Af de ovrige Gaarde var den ene jordegen, en tilhorte Hospitalet i Aarhus, en var i Privateje, en havde vaeret Bispens Faestegaard og ligget under Silkeborg, en var Prsestens Anneksgaard, hvis Herlighed muligvis tilhorte de katolske Bisper, og en var Aarhus Domkapitels Ejendom. De tre sidste Gaarde er altsaa de eneste, der kan komme i Betragtning, naar man skal beregne Byens Mark Guldtal.

Af Kapitlets Gaard, som var paa 55,9 Tdr. Land i 1683, blev der betalt 6 Hovhestes Gaesteri, skont det var Regelen, at selv store Gaarde med mere end 6 Mark Gulds Jord kun svarede 5 Hovhestes Gaesteri. Da denne Gaard desuden er langt storre end nogen af de andre Gaarde i Laasby og i 1648 saavel som paa MatriklernesTid havde to Fsestere, regnes der i det folgende

22) For at Sammenligning kan foretages med Tallene i Tabellerne S. 60, benyttes Modelbogens og ikke Markbogens Arealopgivelser.

Side 28

Tabel 9.

med, at Gaarden var opstaaet ved Sammenlsegning af
to lige store Gaarde, hvis Faestere begge havde svaret
3 Hovhestes Gaesteri.

Det kan naturligvis ikke vsere rigtigt, saaledes som Tabel 9 viser, at en Mark Guld baade var mindre end 7,2 og storre end 10,8 Tdr. Land. Da 1 Mark Guld paa Aarhusegnen ellers aldrig svarede til faerre end 9 Tdr. Land, og den Gaard, hvis Storrelsesansasttelse forudsaetter de usaedvanligt smaa Mark Guld, kaldes en Trefjerdedelsgaard i Markbogen, skyldes Fejlen rimeligvis, at Matriklen 1664 opgiver denne Gaards Storrelse forkert.

Forudsat at Gaarden paa de 21,6 Tdr. Land var en
Trefjerdedelsgaard, var saavel den mindste maksimale
som den storste minimale Storrelse af en Mark Guld

23) Normalt gik der noget mere og aldrig mindre end 1 ortug Kornlandgilde 1648 paa 1 ore Kornafgift 1315. Da Kornafgiften i 1315 ikke som normalt var noget mindre end Udsseden, er det snarest Jordebogen 1315, der opgiver storre Afgift, end der blev betalt. Muligvis har Jordebogens Forfatter ikke vidst, hvor meget Korn Bryden i Laasby betalte, men har regnet med Taksten Afgift = Udssed.

Side 29

10,8 Tdr. Land. Bortset fra Aasbsek Bolet, hvis Tilliggendebestod af nogle (Stuv)agre i Norres Fald og EnemaerketAasbaek Have²⁴), var Laasby paa 294,0 Tdr. Land i 1683. Byens Mark Guldtal skulde altsaa ligge i Nserheden af 27.

I 1315 ejede Kannikebordet 3 Ottinger af et af Bolene i Laasby. I Kannikernes Jord blev der saaet 8 ore Korn, saaledes at 1 ortug Udssed svarede til 4,6, 2,3 eller 1,5 Tdr. Land, alt eftersom Byen havde 1, 2 eller 3 801. Da 1 ortug Udssed normalt svarede til mellem 2 og 3 Tdr. Land, har Laasby snarest vaeret delt i 2 801. I det 17. Aarhundrede udgjorde Kapitlets Jorder 3/ie af Laasby Mark. Saafremt Laasby var paa 2 801, ejede Kannikerne altsaa lige saa meget af Byens Jord i 1315 som i det 17. Aarhundrede. Da Kapitlet i talrige af Stiftets Byer har bevaret sit Jordegods uforandret ned gennem Tiden, vilde det passe udmserket, om det samme var Tilfaeldet for Laasbys Vedkommende. Agrene i Laasby Mark var i 1683 fordelt paa Byens Gaarde efter Solskiftets Principper. Bolbestemmelsen kan derfor ikke kontrolleres ved Hjaelp af de Metoder, Henrik Larsen har anvist.

Hvis Kannikernes Gaard i Laasby var den samme i 1315 som i det 17. Aarhundrede, forudsaetter Kornafgifterne i 1315 og 1648 (se Tabel 9), at 1 Mark Guld svarede til 10,5 Tdr. Land. Da Laasby var paa 294 Tdr. Land, skulde Byen vsere vurderet til om ved 28 Mark Guld.

Bolenes Mark Guldtal var saedvanligvis delelige med
4 og kunde altid deles med 4 eller med 3. Hvis der var

24) Af »De seldste danske Arkivregistraturer«, I, S. 241, fremgaar det, at 0m Kloster allerede i det 15. Aarhundrede havde et Enernaerke i Laasby, som kaldtes »Asbeck« Mark, sanit nogle Stuvagre bl. a. i »Norre Rode«.

Side 30

2 80l i Laasby, er det derfor sandsynligt, at Byen har
vaeret enten paa 24 eller paa 32 Mark Guld.

De øvrige Byer og Gaarde, som Jordebogen behandler.

Som paavist nedenfor S. 38 udgjorde Lille Dalby sandsynligvis et enkelt 801. Da Bolet i Lille Dalby var paa 12 Mark Guld, har Byens Mark Guldtal altsaa ogsaa vaeret 12.

Begtrup var sandsynligvis inddelt i 12 Tolvtinger (se nedenfor S. 50). Da hver Tolvting ifolge Jordebogen var takseret til 1% Mark Guld, har hele Begtrup vaeret paa 21 Mark Guld.

Jordebogen 1315 oplyser, at Kannikebordet ejede 2 Mark Gulds Jord i Tved. Derimod opgiver hverken den eller andre Kilder, hvor mange Mark Guld hele Byen var vurderet til.

Den eneste Gaard i Tved, som tilhorte Kapitlet efter Reformationen, overdrog Kongen ved Skode af 14. Maj 1584 til Ulrik Sandberg. Da Gaardens Faester ifolge Skodet betalte 4 ortug Korn og 4 Hovhestes Gaesteri, altsaa Afgifter, der normalt blev betalt af Gaarde med mere end 3 Mark Gulds Jord, kan man ikke identificere den med Kannikebordets Gaard i 1315. Man maa derfor regne med den Mulighed, at hele eller en Del af Gaarden forst sent er kommet i Kapitlets Eje, og kan ikke bestemme Byens Mark Guldtal ved Hjaelp af de Afgifter, dens Faester skulde betale.

I 1664 horte 3 omtrent lige store Gaarde i Tved til Isgaard Gods. Isgaard var i Middelalderen en af BispestolensGaarde, men blev i 1544 solgt til Anders Sandberg.Da der ikke er bevaret nogen gammel Jordebog over Isgaard Gods, og Skodet fra 1544 er gaaet tabt, kan man ikke afgore, om de tre Gaarde er middelalderligtBispegods. Heller ikke disse Gaardes Gaesteri og

Side 31

Storrelsesansaettelse kan altsaa benyttes til en Besternmelseaf
Byens Mark Guldtal.

Landsbyen Surekzer er for laengst nedlagt, men maa have ligget i Naerheden af Rude i Saksild Sogn, siden en Gaard i denne By i 1427 kunde have Jord i Surekser Mark (se S. R. D., VI, S. 469). Da vi ikke ved, hvor stor en Part af Surekaer der tilhorte Kapitlet, og Jordebogen kun giver Oplysning om Kannikegodsets Mark Guldtal og Udssed, lader det sig ikke gore at beregne, hvor mange Mark Guld hele Byen var vurderet til.

Deter faelles for Byerne Aarup, Todderup, Tved, Tillerup, Fuglso, Drammelstrup, Norup, Graaske og Lystrup, at hverken Jordebogen 1315 eller andre Kilder opgiver deres Mark Guldtal. Skulde disse Byers Mark Guldtal bestemmes efter de Metoder, der er beskrevet i Indledning S. 1 ff., maatte man forst i det 16. og 17. Aarhundredes Kilder eftervise Gaarde, hvis Gsesteri kendes, og som tilhorte Kapitlet eller Bispen, dengang Gsesteriet blev paalignet. Som det fremgaar af det folgende, er dette ugorligt for samtlige Byers Vedkommende.

Ved et i 1574 afsluttet Mageskifte (Skaanske Registre, 1, 68) overdrog Sten Bille Kongen to Gaarde i Aarup, hvoraf der svaredes samme Landgilde, som Fsesterne maatte betale af de to Gaarde, der var Byens eneste i Slutningen af det 17. Aarhundrede. Gaesteriet, der svaredes af de to Gaarde, bestod i 1574 af en Pengeafgift og kan ikke vsere paalignet paa en Tid, da Gaardene tilhorte Kapitlet eller Bispen.

Kapitlets Jordebog 1648 er den aeldste Kilde, som indeholder Oplysninger om de Afgifter, der svaredes af Todderup. I 1648 var Todderup Mark imidlertid ode Jord, hvoraf der blev betalt langt mindre Korn end saedvanligt og slet intet Gaesteri (se nedenfor S. 57).

Side 32

Kapitlets Jordebog 1648 omtaler ingen Gaard i Tillerup, som tilhorte Domkapitlet, og blandt Kronens Skoder findes der intet, der naevner Gods i Tillerup, soin Kannikerne har afstaaet. Man kan derfor ikke paavise Gaarde i denne By, som har vseret i Kapitlets Eje. Det eventuelle Bispegods har utvivlsomt ligget under Isgaard, som i 1544 blev solgt til Anders Sandberg. Da baade Skodet og alle gamle Jordeboger er gaaet tabt, er man heller ikke i Stand til at finde de Gaarde, som de katolske Bisper muligvis har ejet.

Af Kalo Lens Jordebog 1573 og Aarhusgaard Lens Jordebog 1579 sammenholdt med Matriklen 1664 fremgaar det, at Vistoft Kirke i Slutningen af det 16. Aarhundrede ejede den ene af de 7 Gaarde i Fuglso, medens 5 Gaarde var jordegne, og den syvende var en af Kronens Faestegaarde. Ifolge Markbogen havde desuden 4 Gaarde i Begtrup og nogle Gaarde i Strands og Viderup Andel i Fuglso Mark. Deter umuligt at identificere nogen af disse Gaardes Tilliggender med Gods, som har tilhort Kapitlet eller de katolske Bisper.

Ved Skode af 18. September 1336 overdrog Kannikerne Bordets Besiddelser i Tirstrup, Drammelstrup og Norup til Stig Andersen, som byggede Borgen Bjornholm. Enemaerket Graaske beholdt Kapitlet derjmod i 1336, men afhasndede det sandsynligvis ikke ret mange Aar senere. I alt Fald kunde otte Dannemaend fra Egnen i 1467 bevidne, at bl. a. Graaske var Bjornholms rette Tilliggende og havde hort til Gaarden ukaeret i hundrede Aar og mere (se K. Barner »Familien Rosenkrantz's Historie«, I, Diplomatariet, S. 123). Kapitlet afstod altsaa sit Gods i Tirstrup Sogn saa tidligt, at Gaardenes Kornlandgilde og Gaesteri naeppe var paalignet

Kannikebordet ejede Gods i Lystrup lige til 1547 (se

Side 33

V. og J. G. Villadsen »Traek af Egaa Sogns Historie«, I, S. 37, og »Aarhus Stifts Aarboger«, 1944, S. 19 ff.). De seldste Efterretninger om Lystrupgaardenes Landgildestammer imidlertid fra 1554 (se V. og J. G. Villadsen1. L, S. 40), og paa det Tidspunkt tilhorte samtligeGaarde 0m Kloster og svarede Landgilde efter de Satser, der gjaldt for Klosterets Gods.

Enemserket Havreballe25) tilhorte i Slutningen af

25) Et Praebende ved Navn Koketorp omtales aldrig i Aarhusbogen eller i de yngre Kilder. Da Prasbenderne desuden hed f. Eks. praebenda Holmstrup, praebenda Kolkot, ikke prajbenda de Holmstrup, praebenda de Kolkot, skal Stedet formodentlig rettes til: »In istis terris habet prsebenda (Kaldaekot . . .) de Kokaethorp (et) quoddam tolfting de Wiuaelthorp mark« el. Ign. Viveltorp naevnes vistnok ogsaa i Kong Eriks Besksermelsesbrev af 16. Aug. 1294. Scriptores saavel som »Diplomatarium Danicum« laeser ganske vist »Wistthorp«; men rimeligvis er »Wistthorp« fejl for »Wiflthorp«. Af en Seddel, der er lagt ind i Protokollen Dc 22 i Aarhus Byraads Arkiv, fremgaar det, at Sonderlokke endnu i det 18. Aarhundrede var Alsaedsjord. Ifolge Tingbogen for Marselisborg Birk 29. Marts 1707 var »Bredballe« stadig Navnet paa et Sted i Marselisborg Enemaerkeskov. Om man skal lsese »Lyfnugh-« eller »Syfnughruthe«, er ikke til at afg"ore, da det forste Bogstav foroven har det samme store Sving til hojre som s, men ogsaa den lille Krolle til venstre som 1. Da Enemaerket Havreballe i Henhold til Kongens Beskaermelsesbrev af 16. Aug. 1294 bestod bl. a. af »Syfningmark«, og en Borger i Aarhus 14. Oktbr. 1304 tilskodede Kapitlet en Toft i »Syfnummark«, er s sandsynligvis det rigtige. Da Havreballe og Havreballemark baade i Overskriften til dette Kapitel og S. R. D., VI, S. 416, bruges som Betegnelse for hele Enemaerket mellem Aarhus og Skovene mod Syd, er det usandsynligt, at ogsaa Jord, som laa uden for Enemserket og Syd for Skoven, skulde hedde Havreballemark. Af Kongens Skode til Aarhus Kapitel af 30. Marts 1587 fremgaar det, at Aggistrup Skov og Mark i Tiden mellem 1564 og 1572 blev taget fra Kapitlet og lagt til Kongens Hestehave. Hestehaven kaldes i vore Dage det Stykke Skov, der ligger mellem Hads Herredsvejen og Baekken ved Thorsmolle og Varna. Der er altsaa god Overensstemmelse mellem Jordebogens og Skodets Oplysninger om Aggistrups Beliggenhed. Laa Aggistrup ost for Holme og Nord for Skaade, er det imidlertid usandsynligt, at denne Bebyggelse nogensinde har hort til Beder Sogn, saaledes som Brevet af 7. Juni 1267 synes at forudssette.

Side 34

Middelalderen Biskoppen i Aarhus og udgjorde en af hans Hovedgaardes Tilliggende. Gaarden, som kaldtes Havreballegaard, havde i den katolske Tid vaeret forlenetbort og var i de forste Aar efter Reformationen et selvstaendigt Len (se Kr. Erslev »Len og Lensmaend«,I, S. 120). Ifolge Aarhusgaard Lens Jordebog 1544 betalte Lensmanden paa Havreballegaard x_h Td. Smor. Kornafgiftens og Gaesteriets Storrelse fremgaar derimod ikke af Jordebogen.

I Forbindelse med de Undersogelser, der er foretaget i »Jyske Samlinger«, 5. Rk., Bd. 6, S. 190 ff., paavises det, at Grundfor var paa 30 (eller 31) Mark Guld, at Egaa havde 8 80l a 8 Mark Guld = 64 Mark Guld (Byens Kirkestuv var paa c. 2 Mark Guld), og at Tiilst havde 9 80l a 4 Mark Guld = 36 Mark Guld (Byens Kirkestuv var paa op mod 2 Mark Guld). Af de Kilder, der sammesteds er benyttet til Bestemmelse af Bispeog Kapitelgodsets Mark Guldtal i Vejlby og 01sted, fremgaar det, at Vejlby havde 95^ Otting samt et Kirkestuv paa 4 Ottinger, og at 01sted havde 30 Mark Guld foruden Prsestegaardens Stuvjorder. Da Bolene i Vejlby var paa 8 og Bolene i 01sted paa 6 Mark Guld, har Vejlby utvivlsomt haft 12 80l a 8 Mark Guld = 96 Mark Guld (Byens Kirkestuv var paa 4 Mark Guld) og ohted 5 80l a 6 Mark Guld = 30 Mark Guld (jvnf. det ovenfor S. 4f. anforte).

Ved Hjaelp af Jordebogens Opgivelser alene kan man beregne Mark Guldtallet i Byerne Dejred, som havde 60 Mark Gulds Jord, Kolt, som havde 30 Mark Gulds Jord (se »Jyske Samlinger, 5. Rk., Bd. 6, S. 187 f., og »ostjydsk Hjemstavn« 1941, S. 32 ff.) foruden et Kirkestuv,Tirstrup,

Side 35

kestuv,Tirstrup,som havde 32, Vester Ailing, som
havde 60, og Vore2*), som havde 60 Mark Gulds Jord.

Som en Jaevnforelse mellem Jordebogen for Aarhusgaard Len 1544 og Matriklen 1664 viser, horte hele Borup By i 1544 under Lenet. Da Jordebogen 1544 kun omfattede gammelt Bispegods (se »Jyske Samlinger«, 5. Rk., Bd. 6, S. 181 ff.), maa Kannikerne altsaa engang i Tiden efter 1315 have afstaaet Enemaerket til Bispestolen. Kannikernes Enemaerke, der sandsynligvis kun har udgjort en Del af Borup Bymark (se nedenfor S. 53), lader sig ikke udskille, eftersom Byen nsermest var solskiftet i 1683, og der blev svaret samme Landgilde af alle dens Gaarde i 1544. Da man desuden maa regne med en betydelig Udvidelse af det dyrkede Areal i Tiden mellem 1315 og 1683, hvis Storrelse ikke kan bestemmes nojagtigt (se nedenfor S. 53 ff.), vil det vsere uden Interesse at beregne Byens Mark Guldtal.

Vedrorende Kapitlets Besiddelser i Rodkaerslund, Gesager, Losning, Store Dalby, Bragelund, Hostrup, Hasle, Kolkot, Brendstrup, Holmstrup, True (se »Jyske Samlinger«, 5. R., Bd. 5, S. 89 f.), Bjodstrup, Stad") og Hejlskov giver Jordebogen hverken direkte eller indirekte Oplysninger om deres Storrelse i Forhold til de forskellige Bymarker. Da man altsaa ikke er i Stand til at saette Jordebogens Opgivelser i noget Forhold til Byernes Mark Guldtal, er det til ingen Nytte at bestemme

26) Muligvis skal dog »dimidia marcha auri« rettes til »dimidiam marcham auri«, saaledes at hele Byens Mark Guldtal bliver 64. Se »Jyske Samlinger«, 5. Rk., Bd. 5, S. 123 f.

27) Vedrorende Kapitlets Gods i Stad se »ostjydsk Hjemstavn« 1942, S. 58 ff., og 1944, S. 41 f.

Side 36

Bolenes Antal i de Byer, som Jordebogen behandler.

I sin Afhandling »Nogle Oplysninger og Bemaerkninger om danske Landsbyer« i »Aarboger for nordisk Oldkyndighed« 1918, S. 177 ff., har Henrik Larsen godtgjort, at der fandtes mange Byer, hvor Gaardene, som tilhorte samme 801, i de fleste af Markens Fald havde en eller flere Grupper af Agre, som laa sammen og fulgte efter hinanden i en bestemt Rsekkefolge regnet fra Syd eller fra ost. Da det fremgaar af Markbogerne 1683, hvorledes Agrene var fordelt paa Byernes Gaarde paa Landmaalingens Tid, og Omrebninger var sjseldne og saedvanligvis foretoges efter de haevdvundne Principper, ssetter disse Kilder os ofte i Stand til at bestemme Bolenes Antal i de Byer, hvor dette ikke er opgivet i Jordebogen 1315 eller andetsteds.

I Regelen var Bolene i samme By oprindelig lige store og havde omtrent lige mange Grupper af Agre. Ja3vnforer man de samlede Arealer af Bolenes Agre, der ligeledes fremgaar af Markbogerne, og Antallene af deres Agergrupper, kan man derfor kontrollere Rigtigheden af den Bestemmelse af deres Antal, som er foretaget ved Hjselp af Agerfordelingen. Derimod er det ikke i ostjylland saaledes som paa Sjaelland almindeligt, at man gjorde den samlede Bredde af de Agre, der anvistes de forskellige 80l i hvert Fald, lige store (jvnf. »Jyske Samlinger«, 5. Rk., Bd. 6, S. 190).

De Former, hvorunder Bolskiftet er gennemfort, kan i ovrigt variere saa stserkt og er kun undersogt systematisk i saa faa Byer, at man ikke forelobig kan opstille udtommende Regler for Bolantallenes Bestemmelse, men maa tillempe Behandlingsmetoden efter de forskellige Byers saerlige Ejendommeligheder.

Bolinddelingen er ikke altid bestemmende for AgrenesFordeling

Side 37

nesFordelingpaa Gaardene. I de solskiftede Byer fik Gaardene saaledes Agre anvist, som om de alle tilhorte et eneste 801, og i andre Byer er Agrene fordelt uden noget fast Princip.

En Bys Boltal kan ikke blot bestemmes direkte ved Hjaelp af Markbogens Oplysninger om Byens Agerskifte, men ogsaa indirekte f. Eks. ved Identification af Kannikegods, hvis Bolsparter Jordebogen 1315 opgiver, med Gaarde, hvis Andel i Bymarken kendes fra Markbogen og Matriklen 1688. (Jvnf. Beskrivelsen af de Fremgangsmaader, der benyttes til Beregning af Byernes Mark Guldtal S. 4).

Borup.

Hverken Jordebogen 1315 eller nogen anden Kilde²⁸) opgiver Bolenes Antal i de Byer, som behandles i dette og de folgende Afsnit. De maa derfor bestemmes ved Hjaelp af de Metoder, der er beskrevet ovenfor i Indledningen.

Nummererer man Gaardene i Borup efter den Raekkefolge, deres Tilliggender har i Markbogen, ses det, at der har vaeret en Tendens til at fordele Markens Agre paa Byens 8 Gaarde i Rsekkefolgen 4—4^—3^—5—5^—I^— 6—6^—7^—B—2.8^—2. Da der ikke findes nogen anden Gruppe af Gaarde, som saerlig ofte har Agre, der folger efter hinanden, maa man opgive at bestemme Bolene i Borup.

Lille Dalby .

I Lille Dalby havde Kannikebordet rimeligvis mellem%ogl

28) I Kommentaren til Udgaven af Kong Valdemars Jordebog oplyser Svend Aakjser S. 487, at det fremgaar af Matriklen 1662, hvor mange Fjerdinger der fandtes i nogle Byer i Mols Herred. Dette gselder dog hverken for Borups, Tveds, Tillerups, Dejreds, Begtrups eller Fuglsos Vedkommende.

Side 38

lem%oglOtting Jord²⁹), hvori der saaedes 7 ortug Korn. Da Bolet i Lille Dalby var paa 12 Mark Guld, og Byens dyrkede Areal i 1683 var 135,8 Tdr. Land stort, vilde 1 Mark Guld svare til 5,7 og 1 ortug Udssed til hojst 1,2 Tdr. Land, hvis Byen havde 2 801. Som det fremgaar af Tabellerne 5.59f., vilde disseTal afvige saa staerkt fra det normale, at det maa betragtes som udelukket,at der har vaeret mere end eet 80l i Lille Dalby.

I Henhold til Kapitlets Jordebog 1648 og Matriklen 1664 ejede Kannikerne kun en enkelt Gaard i Lille Dalby. Den betegnes i Matriklen som en Halvgaard, og dens Fsester skulde betale 1% ortug Korn og 3 Hovhestes Gaesteri³⁰). Kornafgiften er for lille til, at den kan komme i Betragtning (se ovenfor S. 3), men Gsesteriet og Storrelsesansaettelsen forudssetter, at Gaarden havde mellem 1 og 3 Mark Gulds Jord. Sandsynligvis er den derfor identisk med den Gaard, som Kannikebordet ejede i 1315. Ifolge Markbogen horte der til Kapitlets Gaard godt og vel en Syvendedel af Bymarken. Da Kannikebordets Gaard havde op mod 1 Otting Jord, kommer man derfor ogsaa ad denne Vej til det Resultat, at Lille Dalby har vseret paa et og kun eet 801.

Følle.

Sammenholder man Matriklen 1688 med Matriklen 1664, vil man se, at Gaardene Nr. 8, 9 og 10 i Matriklen1688, Gaardene Nr. 11,- 12 og 13, Gaardene Nr. 5 og 6 og Gaardene Nr. 2 og 3 er opstaaet ved Deling af 4 Gaarde, som i det folgende benaevnes henholdsvis A, B, c og d. De to smaa Gaarde, 15 og 16, tilhorte Bregnetog

29) I Tabellerne S. 59 ff. regnes denned 7/₈ Otting.

30) Ifolge Sognejordebogen 1661 og Matriklen 1662 skulde der dog svares 2 Hestes Gsesteri af denne Gaard.

Side 39

netogMorke Kirker, men dyrkedes af Faesterne af Gaardene 13 og 11, sammen med hvilke de altid har Agre i Marken. Da de Gaarde, hvorfra Kirkejord var udskilt, var nsermest til at tage den i Fseste (se f. Eks. Recessen 1539, § 13, og Danske Lov 2—22—25), har Gaardene 15 og 16 sandsynligvis, for de blev sksenket til de to Kirker, vaeret en Part af Gaarden B.

I Byens 4 Vange³¹) har Gaardene 14 og d2l Gange Agre, som folger efter hinanden i denne Rsekkefolge, naar Faldene maaltes fra Syd eller fra ost, og i den omvendte Raekkefolge, naar Faldene maaltes fra Nord eller fra Vest. Paa samme Maade har d og 1 29, 1 og 4 26, 14—d—1 20, d—l—4 24 og 14—d—1—4 19 Gange Agre, som ligger sammen. Da 14 kun 26, d 36 og 1 32 Gange har Agre, der ligger foran andre Gaardes Agre, udgjorde 14—d^—I—41^—4 aabenbart en Gruppe Gaarde, hvis Agre saa vidt muligt skulde folge efter hinanden. Bog c har 25, Bog 7 35, c og 7 10, 7 og c 29, c og A 39 og 7 og A 16 Gange Agre, som folger efter hinanden i denne eller den omvendte Ra3kkefolge, alt eftersom Faldene maaltes fra Syd og fra ost eller fra Nord og fra Vest. Da Gaardene cog 7 har henholdsvis c. 60 og 50 Grupper af Agre, ligger disse Gaardes Agre altsaa relativt ofte sammen og i Regelen efter Agre, som tilhorteB, og foran Agre, som tilhorte A. Deter derfor sandsynligt, at Gaardene 7 og c staar i Forbindelse med hinanden, muligvis paa den Maade, at deres Agre oprindelig har udgjort en enkelt Gaards Tilliggende. I

31) Faldet Smedagre og Agrene 69^—106 i Faldet Blombjerg er der ikke taget Hensyn til, da Markbogen ikke anforer, til hvilke Gaarde om ved Halvparten af de paagaeldende Falds Agre horte. NB.: Faldet Davrekrogen kan ikke, saaledes som Markbogen opgiver, vsere maalt fra Nord.

Side 40

det folgende betegner D alle eller nogle af Gaardene
14—d—1—4 og G en eller begge Gaardene c og 7.

Bortset fra de Fald, hvori enten A eller B eller G eller D alene har Andel, er der 265 Grupper af Agre, som hver tilhorer en eller flere af de Gaarde, der udgor A, B, C og D. Af disse Agergrupper er de 172 fordelt paa 9 eller endnu flere Led af Raekken B, C, A, B, C, A, B, D — B, C, A, B, C, A, B, D o. s. v., medens 218 er fordelt paa 5 eller endnu flere Led og 245 paa 2 eller flere Led. For de fleste Falds Vedkommende var det altsaa Regelen, at Gaardene fik Agre anvist i Rsekkefolgen B, C, A, B, C, A, B, D. Af de forskellige Gaardpar har B^—G 60 Gange Agre, der folger efter hinanden, C^—A 55 Gange, A—B 56, D—B 28, B—D 26, (C—D 7, B—A 6, C—B 6, D—C 4, A—G 3, D—A 3, A^—D 1). Der forekommer altsaa ingen paafaldende hyppige Afvigelser fra den normale Raekkefolge.

Da Agerskiftet i Folle aabenbart var en Form for et Solskifte, og de enkelte Bols Gaarde saedvanligvis fik Agre anvist efter Solskiftets Principper, lader det sig ikke ud fra Agrenes Fordeling paa Byens Gaarde benaegte, at Folle, saaledes som Jordebogen oplyser, har haft et og kun eet 801. Da et 801, som svarede til hele 640 Tdr. Land i 1683, ikke kendes fra andre af Egnens Byer, maa man imidlertid regne med den Mulighed, at en eventuel oprindelig Bolinddeling er gaaet i Glemme i det solskiftede Folle og Byens Solskifte derefter fejlagtigt opfattet som et Eetbolskifte.

Tved.

Gaar man forelobig ud fra, at de Grupper af Gaarde, som eventuelt har udgjort Byens 801, skal have Agre, som mindst 15 Gange folger efter hinanden i en bestemtRsekkefolge, kan folgende Gaardpar komme i Betragtningsom

Side 41

tragtningsom80l eller Dele af Bol: Gaardene Nr. 5 og 10 i Matriklen 1688, som 31 Gange har Agre, der liggersammen, Gaardene Nr. 7 og 8 (30 Gange), 8 og 11 (30 Gange), 1 og 5 (29 Gange), 11 og 5 (22 Gange), 10 og 6 (22 Gange), 10 og 2 (22 Gange), 4 og 9 (22 Gange), 9 og 10 (21 Gange), 1 og 7 (18 Gange), 5 og 4 (18 Gange), 10 og 9 (16 Gange) og 4 og 10 (15 Gange)³²).

Tre Gaarde i Dejred havde nogle faa Agre paa Tved Mark. Den ene af disse Gaarde havde to Agre, som begge laa imellem Agre, der tilhorte Gaardene 7 og 11, medens de to andre havde 13 Saet Agre, af hvilke de 12 laa sammen med og de 8 imellem Agre, der tilhorte Gaardene 6 og 3. Da Gaard Nr. 8 i Regelen havde Agre, der laa mellem Gaardene 7 og ll's Agre, hvorimod der ikke findes nogen Gaard, hvis Agre sserlig ofte laa mellem Agre, som tilhorte Gaardene 6 og 3, drejer det sig sandsynligvis om Stuvjord, der var udskilt henholdsvis fra Gaard Nr. 8 og fra Gaardene 6 og 3. Behandler man den forste Dejred-Gaards Agre, som om de tilhorte Gaard Nr. 8, og ser man bort fra de andre Gaardes Agre, naar de laa mellem Gaard Nr. 6's og Gaard Nr. 3's Agre, havde Gaardene 7 og 8 32, Gaardene 8 og 11 32 og Gaardene 6 og 3 19 Gange Agre, der stodte op til hinanden.

Holder man fast ved den Forudsaetning, at Bolenes Gaarde mindst 15 Gange skal have Agre, der folger efter hinanden, kan folgende Grupper paa tre Gaarde udgore 80l eller Dele af Bol: Gaardene 7, 8 og 11, der

32) Markbogen opgiver ikke Maaleretningen for Faldene Prsestholmen, Langholmen og Fulbaeks Klepper; men Agerfordelingen viser, at de alle er maalt fra Nord eller fra Vest. Af Agerfordelingen fremgaar det ligeledes, at Maaleretningen er opgivet forkert for Faldene Korshoj Agres og Krogagres Vedkommende.

Side 42

30 Gange har Agre, som ligger sammen, Gaardene 1, 5 og 10 (23 Gange), Gaardene 1, 7 og 8 (18 Gange), Gaardene 10, 6 og 3 (17 Gange) og Gaardene 8, 11 og 5 (15 Gange)³³).

Den eneste Gruppe paa flere end tre Gaarde, der 15 Gange kan have Agre, som folger efter hinanden, maa bestaa af Gaardene 1, 7, 8, 11 og 5. Da samtlige disse Gaarde kun 6 Gange har Agre, der stoder op til hinanden, skulde man tro, at de ikke alle kan hore til det samme 801. I de 15 Tilfaelde, hvor Gaardene Nr. 7, 8 og 11, men ikke Nr. 5 har Agre, der ligger sammen, tilhorer den Ager, der folger naermest efter Gaard Nr. ll's sidste Ager, imidlertid altid Gaard Nr. 10 i ostervangens Fald og Gaard Nr. 1 i de to andre Vanges Fald. Da Gaardene 1, 5 og 10 kan udgore et 801, foreligger den Mulighed altsaa, at et af de oprindelige 80l har bestaaet af Gaardene 1, 7, 8, 11 samt endnu en Gaard, der senere hen blev ode, og hvis Agre derefter fordeltes paa Bolet Gaard Nr. 1, Gaard Nr. 5 og Gaard Nr. 10³⁴). Gaardene 8, 11 og 5 eller 1 eller 10 havde 32 Gange Agre, der laa sammen, Gaardene 7, 8, 11 og 5 eller 1 eller 10 havde 30 Gange og Gaardene 1, 7, 8, 11 og 5 eller 1 eller 10 17 Gange Agre, der laa sammen.

I 9 Tilfaelde havde Gaard Nr. 3 Agre, der laa foran, eller naar Faldene maaltes fra Nord eller fra Vest, fulgte efter Agre, som tilhorte Gaard Nr. 8. Da Gaard Nr. 3 har langt faerre Agre eller Grupper af Agre end Byens ovrige Gaarde³⁵), bliver det c. 4 Gange saa ofte, som man kunde vente, saafremt Agrene havde vasret

33) Dejred-Gaardenes Agre er regnet med til Gaardene 8, 60g3.

34) Deter ikke muligt paa lignende Maade at forklare, hvorfor Gaardene 1, 7 og 8 kun 18 Gange har Agre, der folger efter hinanden.

35) Bortset fra Kirkens Jord, der som saa mange andre Kirkestuv laa samlet i nogle ganske faa Fald.

Side 43

fordelt paa Byens Gaarde uden bestemte Principper. Naar Gaard Nr. 8, hvis Agre plejede at ligge efter Gaard Nr. 7's Agre, relativt ofte havde faaet Agre anvist efter Gaard Nr. 3, skyldes det sandsynligvis, at den havde Forbindelse med Gaardene 10, 6 og 3. I übrudt Rsekkefolgehavde de 4 Gaarde, 10, 6, 3 og 8, 6 Gange Agre, der fulgte efter hinanden.

Af de Gaardpar, hvis Agre ofte laa sammen, er der 6, som ikke indgaar i nogen af de Grupper paa tre eller flere Gaarde, hvis Agre hyppigt stodte op til hinanden. Ethvert af de 6 Gaardpar indeholder mindst en af Gaardene 2, 4 og 9 og er paa et naer alle dannet af Gaardene 2, 4, 9 og 10. Gaardene 2, 4 og 9 var Fsestegaarde, der i 1664 alle tilhorte Isgaard Gods, betalte samme Landgilde og havde saa godt som lige megen Jord. Deter altsaa muligt, at de tre Gaarde alene eller sammen med Gaard Nr. 10 har udgjort et 801, hvis Agres regelmaessige Fordeling paa de enkelte Gaarde blev forstyrret, dengang de tre Gaarde blev gjort lige store.

Som Resultat af Undersogelsen kan man fastslaa, at Tved, hvis Byen var inddelt i 801, rimeligvis har haft 4 801, nemlig Gaardene 1, 7, 8, 11 og 5 eller 1 eller 10, Gaardene 1, 5 og 10, Gaardene 10, 6, 3 og sandsynligvis 8 sanit Gaardene 2, 4, 9 og muligvis 10.

Det samlede Areal af de Agre, som tilhorte det andet af de eventuelle 801, vil under alle Omstaendigheder vsere langt mindre end Arealet af de Agre, der tilhorte f. Eks. det forste 801. Da Byens Gaarde desuden havde usaedvanlig mange Agre, som ikke var fordelt efter Bolskiftets Principper, er det trods alt muligt, at Tved som saa mange andre Byer paa Mols ikke var inddelt i 801.

Side 44

Tillerup.

Forudssetter man, at Gaardene, som i Matriklen 1688 har Nr. 2 og 3, er opstaaet ved Deling af en storre Gaard, x, fremgaar det af Markbogen, at Gaardenes Agre med yderst faa Afvigelser folger efter hinanden i Raekkefolgen x, Nr. 1, Nr. 4, Nr. 6, Nr. 5 og Nr. 7 eller, naar Faldene var opmaalt fra Nord eller fra Vest, i den omvendte Orden³⁸). Agerskiftet i Tillerup kan altsaa vaere baade et Solskifte og et Eetbolskifte og siger os intet om Antallet af Byens 801.

I Tillerup blev der saaet 6 ore Korn i 4 Tolvtinger Jord. Da Bymarken var paa 209,7 Tdr. Land i 1683, og 1 ortug Udsaed i Regelen svarede til mellem 2 og 3 Tdr. Land, kunde det scud, som om Byen havde haft 2 80l a 12 Tolvtinger. Da de to langt storre Byer, Begtrup og Fuglso, kun var paa 12 Tolvtinger (se nedenfor S. 50 f.), maa man imidlertid regne med den Mulighed, at Jordebogens Opgivelser er forkerte (f. Eks. kan IV Tolvtinger vaere fejl for II eller 111 Tolvtinger), eller at usaedvanlig megen Jord er taget under Plov i Tiden mellem 1315 og 1683.

Dejred.

I den ene af Byens tre Vange, ostermarken, havde den Gaard, som i Matriklen 1688 havde Nr. 18, ifolge Markbogens Opgivelser 14 Gange Agre, der laa foran eller, naar Faldene maaltes fra Nord eller fra Vest, fulgte efter Agre, som tilhorte Gaard Nr. 17³⁷). Ligeledesi ostermarken havde Gaardene 17 og 21 13 Gange

36) Agre, som tilhorte Gaarde i andre Byer, laa i Regelen, men ingenlunde altid mellem Agre, som tilhorte Gaard Nr. 7 og Gaarden x.

37) Det forudsaettes, at Faldet for den nordre Ende af Aghojs Agre, hvis Maaleretning ikke er opgivet, er opmaalt fra Syd eller fra ost.

Side 45

Agre, der paa samme Maade fulgte efter hinanden, Gaardene 21 og 1 11 Gange, Gaardene 9 og 19 11, Gaardene5 og 20 11, Gaardene 13 (eller den fra Gaard Nr. 13 udskilte Gaard Nr. 22) og 14 10, Gaardene 4 og 6 10, Gaardene 1 og 3 9, Gaardene 6 og 7 9, Gaardene 7 og 10 9, Gaardene 14 og 11 9, Gaardene 11 og 16 7, Gaardene 16 og 4 7, Gaardene 19 og 20 6, Gaardene 20 og 5 6 og Gaardene 21 og 8 6 Gange. Derimod har de ovrige Gaardpar kun 4 eller endnu fserre Gange Agre, der laa samraen.

Af de Grupper af Gaarde, der kan dannes af disse Gaardpar, har Gaardene 18, 17, 21, 1 og 3 og Gaardene 13 (eller 22), 14, 11, 16, 4, 6, 7 og 10 ikke blot ofte Agre, der folger efter hinanden (i ostermarken saaledeshenholdsvis 6 og 5 Gange). Selv i de Tilfaelde, hvor Raekken afbrydes af andre Gaardes Agre, bevares Sammenhaengen, for saa vidt som den Gaard, der har Agre umiddelbart efter en saadan Afbrydelse, som oftest er den samme, som i den regelmaessige og übrudte Raekkefolge er den naeste efter den Gaard, som har Agre umiddelbart for Afbrydelsen. Som Eksempelherpaa kan nsevnes, at i de 12 sidste af VestervangensFal d³⁸) ligger andre Gaardes Agre 72 Gange mellem to Grupper af Agre, der tilhorer nogle af Gaardene13 (eller 22), 14, 11, 16, 4, 6, 7 og 10 og folger efter hinanden i regelmsessig Rsekkefolge. I 62 af disse Tilfselde fortssetter den ene Gruppe den anden, saaledes at de vilde blive til een, hvis de mellemliggende Agre blev fjernet (f. Eks. 13, 14, Afbrydelse, 11, 16, 4, Afbrydelse,6, Afbrydelse, 7, 10, 13 o. s. v.). Hvis Dejred var inddelt i 801, kan der ikke vsere Tvivl om, at Gaardene18,

38) ostermarken og de 12 sidste Fald i Vestervangen er benyttet ved Bestemmelsen af Agerfordelingens Principper, fordi Agerskiftet her er saerlig regelmsessigt.

Side 46

dene18,17, 21, 1 og 3 og Gaardene 13 (22), 14, 11, 16,
4, 6, 7 og 10 udgjorde to 801, og at ingen af disse
Gaarde indgik i noget andet 801.

Af de Gaardpar, sora ikke horer med til disse to formodede 801, er Gaardene 9 og 19 samt 5 og 20 de eneste, hvis Agre paafaldende ofte Hgger sammen. Det synes derfor muligt, at disse Gaarde har udgjort et 801, selv om deter sjaeldent, at alle fire Gaardes Agre danner sammenhsengende Grupper.

Gaardene 18, 17, 21, 1 og 3 havde tilsammen et Tilliggende paa 143,9 Tdr. Land, Gaardene 13, 22, 14, 11, 16, 4, 6, 7 og 10 paa 220,1 Tdr. Land, Gaardene 9, 19, 20 og 5 paa 149,7 Tdr. Land, Gaardene 2, 8, 12 og 15 paa 141,6 Tdr. Land. Byens Husmsend og samtlige Gaardmsend i Faellesskab havde Agre med et samlet Areal paa 16,7 Tdr. Land, og endelig horte der til Gaarde i andre Byer Agre paa 170,4 Tdr. Land i alt. Hvis Dejred var bolskiftet, kunde det scud, som om Byen har haft 5 801, af hvilke det ene var halvanden Gang saa stort som de andre.

Henrik Larsen antager, at Bolskiftet er blevet til paa den Maade, at Gaardene forst blev inddelt i 801, hvorefter man fordelte Markernes Agre saaledes, at Gaarde, der tilhorte samme 801, fik Agre, som fulgte efter hinanden i en bestemt Orden. Gaardene 18 ... 3 og Gaardene 13 ... 10 har imidlertid et Agerskifte, hvor Gaardenes Agre ganske vist folger efter hinanden i samme Baekkefolge, men hvor andre Gaardes Agre kan afbryde Rsekken. Et saadant Agerskifte kan ikke fremkomme ved simpel Deling og Sammenlaegning af Gaarde, hvis Agre var bolskiftede paa den ovenfor beskrevne Maade, men er snarest opstaaet ved Udstykning af en eller et Par store Gaarde.

I 1315 ejede Kannikebordet en Femtedel af Dejred

Side 47

Mark, som dels laa til Kapitlets Brydegaard og Landbostavni Dejred, dels til Brydegaarden i Tillerup. Dette Gods var ikke i Kapitlets Eje i 1648, og da der ikke fra Tiden efter Reformationen kendes noget at" Kronen udstedt Skode derpaa, maa man formode, at deter afstaaet allerede i Middelalderen. Af Gaardene i Dejred var de 14 med det regelmaessige Agerskifte Fsestegaarde og alle de ovrige gamle Selvejergaarde. Kannikebordets Jorder skal formodentlig soges blandt de 14 Fsestegaardes Tilliggender samt de Agre, der tilhorteGaardene i andre Byer, forst og fremmest Gaardenei Tillerup. Medens Gaardene 13 ... 10 kun en enkelt Gang havde Agre, der stodte op til Tillerup- Gaardenes Agre, er det meget almindeligt, at Gaardene 18 ... 3 og Tillerup-Gaardene havde Agre, der laa sammen.Gaardene 18 . . . 3 og de Agre, der horte til Gaardenei Tillerup, havde et samlet Areal paa 182 Tdr. Land eller kun 14 Tdr. Land mere end en Femtedel af det dyrkede Areal i Dejred i 1683. Deter derfor sandsynligt, at Kannikebordets Gods i Dejred er identiskmed disse Jorder. Hvis den ene af de to Grupper af Gaarde med regelmaessigt Agerskifte virkelig er opstaaetved Udstykning af Kapitlets Gaarde i Tiden efter 1315, er der ikke meget, som taler for, at Dejred har vaeret inddelt i 801.

Begtrup.

Gaar man forelobig ud fra, at de Grupper af Gaarde, som eventuelt har udgjort Byens 801, mindst 12 Gange skal have Agre, som folger efter hinanden i en bestemt Raekkefolge, regnet fra Syd eller ost, kan folgende Gaardpar komme i Betragtning som 80l eller Dele af Bol: Gaardene Nr. 1 og 2 i Matriklen 1688, som 30 Gange havde Agre, der laa sammen, Gaardene 7 og 8

Side 48

(30 Gange), Gaardene 4 og 3 (30 Gange), Gaardene 7 og 1 (28 Gange), Gaardene 6 og 9 (28 Gange), Gaardene5 og 10 (26 Gange), Gaardene 2 og 7 (25 Gange), Gaardene 3 og 7 (25 Gange), Gaardene 9 og 6 (23 Gange), Gaardene 10 og 7 (17 Gange), Gaardene 8 og 4 (15 Gange), Gaardene 9 og 5 (14 Gange) og Gaardene6 og 5 (12 Gange). Alle andre Gaardpar havde fserre end 10 Gange Agre, der laa sammen.

Til de Gaardpar, hvis Agre ofte laa sammen, horte Gaardene 6 og 9, 9 og 6, 6 og 5 og 9 og 5. Det ser altsaa ud til, at de to Gaarde Nr. 6 og Nr. 9 oprindelig har udgjort een Gaard, som blev udstykket paa den Maade, at de nye Gaarde skiftevis fik den sydligste eller ostligste Part af dens Agre.

Paa Begtrup Mark havde Vistoft Kirke 5 Agre, som altid laa efter Agre, tilhorende Gaard Nr. 7, og foran Agre, som tilhorte Gaard Nr. 4. Da det samme er Tilfseldet med de fleste af Gaard Nr. B's Agre, drejer det sig rimeligvis om Stuvjord, der er udskilt fra denne Gaard, saaledes at Gaardene 7 og 8 og Gaardene 8 og 4 egentlig har haft Agre, der stodte op til hinanden, henholdsvis 35 og 20 Gange.

Af ovennaevnte Gaardpar kan man danne en Rsekke Grupper paa tre Gaarde. 6 af disse Grupper, nemlig Gaardene 2, 7, 8; 3, 7, 8; 10, 7, 8; 2, 7, 1; 3, 7, 1 og 10, 7, 1, har hver isser de to sidste Gaarde fselles med to af de ovrige. Gaardene 3, 7, 1 havde 25 Gange Agre, der fulgte efter hinanden, Gaardene 2, 7, 8 21 og Gaardene10, 7, 812 Gange³⁹). Da de fselles Gaardpar, 7og 8 samt 7 og 1, henholdsvis 35 og 28 Gange havde Agre, der laa sammen, er der ingen af de tre andre Grupper, hvis Gaarde flere end 3 Gange har haft Agre efter hinanden.Hvis

39) De 5 Kirkeagre betragtes som horende til Gaard Nr. 8.

Side 49

anden.HvisBolene skal have 12 Sset Agre, som er regelret fordelt paa deres Gaarde, er 3, 7, 1; 2, 7, 8 og 10, 7, 8 altsaa de eneste af de 6 Grupper, som kan vaere 80l eller Dele af 801.

Af de Grupper paa 4 Gaarde, der kan dannes af Grupperne paa 3, havde to, nemlig Gaardene 2, 7, 8, 4 og 10, 7, 8, 4, fserre end 9 Gange Agre, der fulgte efter hinanden. De kan derfor hverken udgore eller vsere Dele af 801.

Betragter man Gaardene 6 og 9 som een Gaard, kommerman ved successivt at lsegge Grupperne paa 4, 5 og 6 Gaarde sammen til to Grupper paa 5 og 7 Gaarde. Gruppen paa 7 Gaarde bestod af Gaardene 4, 3, 7, 1, 2, 7, 8, der 16 Gange havde Agre, der graensede op til hinanden.Derudover havde Gaardene 4, 3, 7, 1, 2, 7 3 Gange Agre, der laa sammen, Gaardene 3, 7, 1, 2, 7, 8 1 Gang, Gaardene 4, 3, 7, 1, 2 5 Gange, Gaardene 7, 1, 2, 7, 8 1 Gang og Gaardene 1, 2, 7, 8 2 Gange. Gruppenpaa 5 Gaarde bestod af Gaardene (9, 6 eller 6, 9), 5, 10, 7, 8. Ser man bort fra nogle Kirkeagre, der altid laa sammen med Gaardene 6, 9 og 10's Agre og maa betragtes som Stuvjorder, udskilte fra disse Gaarde, havde Gaardene 9 ... 8 12 Gange Agre, der fulgte efter hinanden. Derudover havde Gaardene (9, 6 eller 6, 9), 5, 10, 7 2 Gange Agre, der laa sammen, Gaardene (9, 6 eller 6, 9), 5, 10 2 Gange og Gaardene 6, 5, 10, 7 1 Gang. Da det samlede Areal af de Agre, som udgjordeGaardene 4, 3, 7, 1, 2, 7 og 8 og Gaardene 9, 6, 5, 10, 7 og B's Tilliggender, var paa henholdsvis 145 og 138 Tdr. Land⁴⁰), maatte man, hvis man kun havde

40) Kirkeagrene, bortset fra de 5, der synes at vsere Stuvjord, udskilt fra Gaard Nr. 8, regnes med til Gaardene 6, 9 og 10's Tilliggender. Gaardene 7 og 8 henfores til den Gaardgruppe, som derved opnaar den storste Regelmsessighed og Fuldstsendighed i det paagseldende Tilfselde.

Side 50

Markbogens Oplysninger at holde sig til, drage den
Slutning, at Begtrup By var inddelt i 2 80l*1).

Ifolge Jordebogen 1315 havde Kannikebordet 3 Tolvtinger Jord i Begtrup, i hvilke der kunde saas 8 ore Korn. Hver Tolvting var takseret til 1% Mark Guld, og Bymarkens samlede Areal var 283,5 Tdr. Land i 1683. Saafremt Byen var paa 2 80l a 12 Tolvtinger, vil 1 ortug Udssed altsaa svare til 1,5 og 1 Mark Guld til 6,7 Tdr. Land. Paa Aarhusegnen svarede 1 ortug Udsaed normalt til mindst 2 Tdr. Land, medens 1 Mark Guld aldrig svarede til faerre end 9 Tdr. Land. Deter derfor det mest sandsynlige, at Ordet Tolvting for Begtrups Vedkommende ikke betegner en Tolvtedel af et 801, men en Tolvtedel af hele Byen, der i saa Fald naeppe har vseret inddelt i Bol⁴²).

Fuglsø.

I Fuglso blev der saaet 6 ore Korn i en Tolvting Jord. Da hele Fuglso Mark var paa 486,8 Tdr. Land, og 1 ortug Udssed plejede at svare til mellem 2 og 3 Tdr. Land, kan man vanskeligt tsenke sig, at Bymarkenhar vaeret delt i flere end 12 Tolvtinger. I de 12 Tolvtinger i Fuglso kunde der saas 72 ore Korn, medens Udsaeden i et 80l paa Aarhusegnen normalt

41) Naar Gaardene 8 og 4 ofte har Agre, der stoder op til hinanden, skyldes det utvivlsomt, at begge Gaardgrupper afsluttes med Gaard Nr. 8, og at den ene begynder med Gaard Nr. 4. Det maa bemaerkes, at der findes en Del Agergrupper, som er fordelt paa Gaardene 9 og 6 vekselvis.

42) I »Jyske Samlinger«, 5. Rk., Bd. 5, S. 130, er der fremsat den Formodning, at Begtrup var inddelt i 801, som havde 3 Ottinger (se Indledningen til Svend Aakjsers Udgave af Kong Valdemars Jordebog, S. 82), saaledes at Bolets Mark Guldtal blev 21 X 3/₈ = 63/ seller med Middelalderens svigtende Evne til Brokregning in mente 8 Mark Guld. Hvis denne Antagelse var rigtig, kom Bolet imidlertid til at bestaa af 414¹/₂ Tolvting, hvilket er usandsynligt i en By, hvor man regnede med Tolvtinger.

Side 51

ikke oversteg 32 ore Korn (se Tabellen S. 74). Efter al Sandsynlighed har Fuglso derfor ikke vaeret inddelt i 801, men var rimeligvis ligesom Nabobyen Begtrup kun delt i Tolvtinger.

Markbogen viser, at der ganske vist var Tendens til at lade Agre, som tilhorte de 3 Gaarde, der i Matriklen 1688 har Nr. 2, 3 og 4 folge efter hinanden, men at Agerskiftet i ovrigt var lidet regelbundet. En Inddeling af Byens Gaarde i bestemte Grupper kan altsaa ikke paavises.

Kysing.

Af Markbogen fremgaar det, at de Gaarde, som i Matriklen 1688 har Numrene 5 og 8 samt 6 og 7, er de eneste af Byens Gaarde, som flere end 16 Gange havde Agre, der fulgte efter hinanden i samme Rsekkefolge regnet fra Syd eller fra ost. Gaardene 6 og 7 behandles i Aakaer Lens Jordebog 1587 som een Gaard med to Fsestere og er sandsynligvis opstaaet ved Deling af en storre Gaard. Da det samme rimeligvis gaelder de ret smaa Gaarde Nr. 5 og 8, findes der naeppe Gaarde med bolskiftede Agre. Man maa derfor opgive at bestemme denne Bys Boltal⁴³).

De øvrige Byer og Gaarde, som Jordebogen behandler.

Aarup var i 1683 paa c. 130 Tdr. Land. Da Bolene
i Hedensted, Torup og Lille Dalby var paa 135—173

43) Agerskiftet i Kysing har den Form, som er karakteristisk for det saakaldte Fornskifte, der anses for at vaere aeldre end de mere regelmaessige Skifter, 80l- og Solskiftet. Da Bymarken i 1315 var fordelt paa 3 store Brydegaarde og 12 smaa Landbostavne, medens Byen i det 17. Aarhundrede bestod af 9 omtrent lige store Gaarde, er det imidlertid ikke udelukket, at et eventuelt regelbundet Agerskifte er blevet aendret til Ukendelighed ved de Sammenlsegninger og Delinger af de oprindelige Gaarde, der har fundet Sted.

Side 52

Tdr. Land, tor det formodes, at Aarup ligesom Torup
og Lille Dalby havde et og kun eet 801. I 1683 var
der kun 2 Gaarde i Aarup.

Af Jordebogens egne Opgivelser fremgaar det, at Torup var paa 1 801, Tirstrup paa 4, Nomp paa 1, Lystrup^) paa 2, Kasted paa 2, Vester Ailing paa 5, Vore paa 4 og Aarslev paa s^, af hvilke det halve 80l hidrorte fra den nedlagte Landsby Raethaebol.

Som paavist i Forbindelse med Bestemmelsen af de
paagseldende Byers Mark Guldtal havde Hedensted 3
801, Tiilst 9, Vejlby 12, olsted 5, Egaa 8 og Laasby 2.

Kolt var ifolge Jordebogen ikke delt i 801, men i 3 »partes«. Hinnerup og Grundftfr var fuldstsendig regelmsessigt solskiftede, og Enemaerket Havreballe saavel som Todderup, Graaske, Drammelstrup og Surekxr Bymarker var i 1683 udlagt til Hovedgaardsjorder eller fordelt paa andre Byers Gaarde.

Jordebogen giver os intet Middel i Hsende til at beregne, hvor stor en Part af Byerne Rodkserslund, Gesager, Losning, Store Dalby, Bragelund, Hostrup, Ha'sle, Kolkot, Brendstrup, Holmstrup, True, Bjodstrup, Stad og Hejlskov der var i Kannikebordets Besiddelse i 1315. En Bestemmelse af disse Byers Boltal er derfor uden Interesse i denne Forbindelse.

44) Som naermere paavist i »Aarhus Stifts Aarboger« 1944, S. 14 ff., ejede Kannikerne foruden den halve Fjerding, der var deres Andel i den rebdragne Jord i Lystrup, sandsynligvis et Stykke Saerjord, som Jordebogens Forfatter har glemt, eller Skriveren er sprunget over, da han indforte Jordebogen i Aarhusbogen. Da man ikke ved, hvor stort det paagaeldende Stykke Jord har vseret, kan man ikke rette Fejlen i Jordebogens Opgivelser og altsaa heller ikke beregne, hvor meget Korn der blev saaet i hele Lystrup Mark.

Side ;>;

Væsentlige Forøgelser eller Formindskelser af de dyrkede Arealer i Tiden 1315—1683.

Borup

I et af Kong Erik Menved udstedt Beskaermelsesbre^ (»DiplomatariumDanicum«, II⁴, Nr. 271) forbyder han at nogen lader Svin og Kvaeg komme ind i Kannikernes »possessionem, que enemserky dicitur, in Bothorpmark in Haelnaes«. Sandsynligvis var Kannikernes Enemaerke altsaa kun en Del af Borup Mark.

I Kannikebordets Jorder i Borup kunde der saas 46 ortug Korn. Da Borup Mark i 1683 var paa 390,2 Tdr Land, og 1 ortug Udssed normalt svarede til mellen: 2 og 3 Tdr. Land, ser det ud til, at Enemaerket hai udgjort om ved en Trediedel af Bymarken i 1683.

I 1315 havde Kannikerne Skov i Borup til 300 Svim Olden. Da Byens Jorder i 1683 var saa blottede foi Traebevoksning, at der end ikke fandtes Rishug ti] Gaerdsel, bestod en Del af Bymarken i 1683 formodentlig af Skovjord, der var taget under Opdyrkning sider 1315.

I det folgende skal der gores et Forsog paa at bestemme de forskellige Falds Alder og Oprindelse uc fra deres Agerskiftes og Agerinddelings storre ellei mindre Regelmaessighed. Materialet, der benyttes ti denne Undersogelse, fremlaegges i Tabel 10.

Som omtalt ovenfor S. 37 var det almindeligt, ai Byens Agre var fordelt paa Gaardene i Raekkefolgerj Gaard Nr. 4, 3, 5, 1, 6, 7, 8, 2. I mange Fald findes der desuden en Del Agre, som er fordelt paa Gaardene i den omvendte Orden. Andre Former for regelbundei Agerskifte forekommer derimod ikke. Dividerer man det Antal Gange, Gaardene 4 og 3, 3 og 5, . . 8 og 5 samt 2 og 4 i et af Bymarkens Fald havde Agre, soir fulgte efter hinanden henholdsvis i den regelmaessige

Side 54

og i denne saavel som den omvendte Raekkefolge, med det Antal Gange, to Gaarde havde Agre, som laa sammen,i det paagaeldende Fald, faar man de Tal, som staar i den forste og den anden Rubrik i Tabel 10. (Hvis Agrene i et Fald f. Eks. er fordelt paa Gaardene 4, 3, 5, 7, 5, 2, 8 regnet fra Syd, havde Gaardene 4 og 3 samt 3 og 5 2 Gange Agre, der fulgte efter hinanden i den regelmaessige Rsekkefolge, medens disse Gaarde tillige med Gaardene 8 og 2 3 Gange havde Agre, der laa sammen i den ene eller den anden Raekkefolge. Da to Gaarde i alt 6 Gange havde Agre, der stodte op til hinanden i dette Fald, bliver Tallet i den forste Rubrik 0,33 og i den anden 0,50). Alt efter som Tallene i de to Rubrikker er store eller smaa, maa Faldets Agerskiftebetragtes som mere eller mindre regelmaessigt.

I Tabellens tredie Rubrik anfores Agrenes gennemsnitlige Bredde i sjaellandske Alen⁴⁵) og i den fjerde Gennemsnittet af det Antal Alen, de enkelte Agres Bredde afviger fra den gennemsnitlige. (Er Agrene i et Fald f. Eks. 3, 2 og 4 Alen brede, bliver Gennemsnitsbredden 3 Alen, Afvigelserne fra Gennemsnitsbredden 0, 1 og 1 Alen og den gennemsnitlige Afvigelse 0,67 Alen). Hvis Agerdelingen er regelmsessig og Agrene omtrent lige brede, vil Tallet i den fjerde Rubrik vsere lille.

I den femte Rubrik betegner et Kryds, at Tallet i den anden Rubrik er storre end 0,66, i den sjette, at Agrenes Gennemsnitsbredde (Tallet i den tredie Rubrik)er mindre end 6 jyske Favne = 16,4 sjsellandskeAlen, i den syvende, at den gennemsnitlige Afvigelsefra

45) Der er set bort fra de Agre, som er opmaalt i flere Stykker, med mindre det samme er Tilfseldet med flere Agre, der stoder op til hinanden, saaledes at man maa formode, at de enkelte Agres Stykker ligger i Forlaengelse af og ikke ved Siden af hinanden.

Side 55

Tabel 10.

gelsefraGennemsnitsbredden (Tallet i den fjerde Rubrik)er mindre end 1% jysk Favn = 4,1 sjsellandsk Alen, og i den ottende, at Agrenes Gennemsnitsbredde multipliceret med deres Antal er mindre end 200 Alen.

Side 56

Som Hovedregel gaelder det, at Regelmsessighed tilvejebringes ved radikale Nyordninger, hvorimod Uregelmaessighed let opstaar ved mindre successive Forandringer. Deter derfor det mest sandsynlige, at Agerskiftet er yngst i de Fald, der har et regelmaessigt Skifte, og at Opdelingen i Agre er yngst i de Fald, hvis Agre er nsesten lige brede.

Ser man bort fra de Fald, hvis ringe Bredde hindrede store Uregelmaessigheder i at opstaa (se Tabel 10, Rubrik 8), viser Tabellen, at alle Fald med smaa Afvigelser fra Gennemsnitsbredden (se Rubrik 7) tillige havde et regelmaessigt Agerskifte (se Rubrik 5). Da det ene af disse 7 Fald hed Jesdals, d. v. s. Egsdals, Agre, og de 5 laa i Egens Vang og Birke Agres Vang, hvis Navne tyder paa gammel Skovbevoksning, er de paagaeldende Fald antagelig sent opdyrket Skovjord el. Ign. Nogle af de Fald, der havde et regelmaessigt Agerskifte, men hvis Agre var af meget forskellig Bredde, er muligvis Enemaerkets Jorder, som engang efter 1315 er blevet fordelt paa Byens Gaarde efter det regelbundne Skiftes Principper, men med Bibeholdelse af den oprindelige Agerdeling.

I Aug. F. Schmidts »Aaby Sogns Historie«, 11, S. 18ff., har jeg paavist, at de yngste Fald gennemgaaende havde de smalleste Agre. Tabel 10 (Rubrik 6 sammenholdt med Rubrik 50g7) viser, at det samme aabenbart gaelder Faldene i de 4 af Borups 5 Vange.

De Graenser, der drages mellem regelmaessigt og uregelmaessigt Agerskifte og mellem regelmaessig og uregelmaessig Agerdeling, maa vaelges vilkaarligt. Man kan derfor ikke ved Hjaelp af Agerskifte og Agerdeling bestemme de nyopdyrkede Jorders eller Enemserkets Storrelse nojagtigt.

Side 57

De Dele af Todderup Bys Jorder, som i 1683 var lagt til Tiilst Bymark.

Om Tiilst Kirkes Jorder bemserker Jordebogen 1315 udtrykkeligt, at de svarede til et 801. Da den Afgift, der betaltes af disse Jorder, desuden var nojagtigt den samme som den, Bryderne i Tiilst maatte betale af et Bols Jord, har Udsseden i Kirkens Jorder rimeligvis vaeret lige saa stor som Udsseden i Tiilst Bolene, der var paa 36 ortug Korn. Af denne Udsaed blev 23 ortug Korn saaet i Kirkens Jorder i Brendstrup, Hasle og Tiilst, medens Resten, d. v. s. c. 12 ortug Korn, udgjorde Udsseden i Fjerdeparten af Todderup Mark. Da 9 ortug Korns Udssed i Tiilst svarede til c. 20 Tdr. Land (se »Jyske Samlinger«, 5. Rk., Bd. 6, S. 196), skulde Todderup Bymark altsaa svare til godt og vel 100 Tdr. Land.

I det 17. Aarhundrede var Landsbyen Todderup for laengst nedlagt og den tidligere Bymark fordelt med Halvdelen paa Byen Tiilsts og Halvdelen paa Byen Trues Jorder⁴⁶). Blandt Tiilst Bys Udf aids jorder omtaler Markbogen et stort Fald Jord, som kaldtes Todderup Mark og havde et samlet Areal paa 45,6 Tdr. Land. Da Halvparten af Todderup Bymark efter Udsaeden at domme var paa c. 50 Tdr. Land, er det sandsynligt, at disse 45,6 Tdr. Land Udf aids jord udgjorde hele Tiilst Bys Andel i den nedlagte Landsbys Jorder.

Todderup er kun en lille By. Da selv smaa Fejl, man begaar, naar man bestemmer Byens Areal, derfor let kan faa relativ stor Betydning, er de Beregninger, der ovenfor er foretaget, ikke saa paalidelige, at de kan

46) Ifolge Kapitlets Jordebog 1648 skulde Tiilst og True Bylav hver svare ll^ ortug Havre af Todderup Mark, som tilhorte Praebendet Aarslev.

Side 58

benyttes til andet end Bestemmelsen af Tiilst Bymarks
Storrelse.

Tirstrup, Graaske, Øksenmølle, Drammelstrup og Nørup47).

Ifolge Modelbogen bestod Tirstrup Sogn af Byen Tirstrup med et Tilliggende paa 1130,1 Tdr. Land, oksenmollegaarde med et Tilliggende paa 113,4 Tdr. Land (hvoraf dog 15,2 Tdr. Land, efter hvad Markbogen oplyser, havde hort til Tirstrup By lige til 1681), oksenmolle med 24,9 Tdr. Land, oksenmolle Skovhus med 42,1 Tdr. Land, Hogholm med 464,8 Tdr. Land, to Skovhuse med 105 Tdr. Land samt Skramso Molle med 78,1 Tdr. Land. Af Markbogen fremgaar det, at af Hogholms Jorder havde 212 Tdr. Land ligget til den nu ode Drammelstrup By, medens 71,3 Tdr. Land af Tirstrup Bymark udgjorde Grosk eller Grosk Vang Agre, som paa Landmaalingens Tid var et Fald i Sonder eller Groes Mark Vangen, men efter Navnet at domme maa have udgjort hele eller en Del af Kannikernes gamle Enemaerke Graaske.

Gaar man ud fra, at Tirstrups, Drammeistrups og Graaskes Tilliggender var de samme i 1683 som i 1315, vil der til 1 ortug Udssed i 1315 svare 7,4 eller, hvis Heden blev opdyrket, 4,9 Tdr. Land i Tirstrup, 1 Td. Land i Graaske og 1 Td. Land i Drammelstrup. Da de

47) Antager man, at der saaedes lige saa meget Korn i en Otting Jord i Norup som i Tirstrup, vilde Udsaeden i Kapitlets Andel af Norup blive paa il^i1^ ore Korn. Lakunen i Afsnittet om Norup skulde i saa Fald udfyldes med et »dimidia«, saaledes som Svend Aakjser formoder i Kommentaren til Kong Valdemars Jordebog, S. 481. Paa Mols og Djursland udgjorde Kornafgiften imidlertid 1/_3—23 _—2/₃ af Udsaeden (se nedenfor S. 84). Da Bryden i Norup skulde betale X\₂ Mark Korn, er det derfor mere sandsynligt, at Udsaeden har vaeret paa 1 eller V-\_z Mark Korn, saaledes at Lakunen skal udfyldes med »una« eller med »una et dimidia«.

Side 59

forste Tal er storre og de sidste rnindre end de tilsvarendeTal i andre Byer (se Tabel 11), maa man formode, at de gamle Enema^rker, Graaske og Drammelstrup,var blevet betydeligt niindre og Tirstrup Bymarkbetydeligt storre ved de Omfordelinger af SognetsJorder, som Herrerne til Hogholm havde foretaget siden 1315. Hogholms og Tirstrups Marker er sandsynligvisde eneste, som kan vsere udvidet med Jorder fra Graaske, Drammelstrup og Norup. Da Hogholm er en Hovedgaard, og samtlige Fald i Tirstrup Bymark er regelmsessigt solskiftede, bliver det Materiale, der staar til Raadighed, naar man skal beregne Udvidelsernes Storrelse, imidlertid utilstraekkeligt, ikke rnindst i dette Tilfselde, hvor der baade er Tale om nybrudt Agerland og om Jorder, der stammer fra nedlagte Byer og Gaarde.

Markernes Dyrkningsformer — Guldvurderingens Principper.

Tabel 11.

Side 60

Tabel 11.

Tnhpl 19. Det Antal Tdr. Land 1683, som svarer ti 1 Mark fJnlri

Tnhpl 1S Det Antal ore Korns Udsaed 1315, der svarer ti 1 Mark GnlH.

Side 61

Tnhpl 1S Det Antal ore Korns Udsaed 1315, der svarer ti 1 Mark GnlH.

Tabel U. J Det Antal ore Korn, der i 1315 betaltes for Mark Gulds Jord i Byer med fserre end 3 Land boer, som ikke svarede Kornlandgilde.

Et Kors er anbragt ud for de Byer i Tabel 11 og Tabel 13, hvis Udssed er den Maengde Korn, som saas, eller som kan eller kunde saas »singulis annis« eller »alternatis annis ... alternatis annis« I det sidste Tilfselde er der i Tabellen regnet med Gennemsnittel af to Aars Udssed.

Et Kryds er anbragt ud for de Byer, hvis Udssed opgives vange-

Side 62

vis. For disse Byers Vedkommende er der regnet med Summen
af to Vanges Udssed.

En Cirkel er anbragt ud for de Byer, hvis Udsaed er den Maengde Korn, der kunde saas, hvis ikke det meste af Jorden var »occupata silva et mirica«, hvis »mirica, quae occupat fere medietatem, exterminaretur«, eller hvis Jorden »ex integro aretur«. Tabellernes Tal er beregnet paa Grundlag af Jordebogens Oplysninger, Henrik Pedersens »Det danske Landbrug 1688« (der benytter Modelbogerne, ikke Markbogerne som Kilde) samt det Materiale, der er tilvejebragt ved Undersogelserne i de tre foregaaende Kapitler4B). For Tved og Vistoft Sognes Vedkommende, hvor der var megen daarlig Jord, og mange Gaarde havde Jorder i andre Byers Marker, har det dog vaeret nodvendigt at benytte Markbogernes Opgivelser, da Henrik Pedersen ikke medtager den daarligste Jord og anforer Summerne af Gaardenes Tilliggender, uanset om de horte til den ene eller den anden By.

De Afgifter, der betaltes af Jorderne henholdsvis i Vester Ailing og Hejlskov, i Egaa og Lystrup og i Begtrup og Fuglso, er fordelt paa Besiddelserne i de enkelte Byer proportionalt med Udssedens Storrelse.

Jordebogen opgiver, hvor meget Korn der kunde saas i Vester Ailing og Tirstrup, hvis (Krat og) Hede, som daekker henholdsvis det meste og naesten Halvdelen af Marken, blev ryddet⁴⁹). Da Tabellerne 11 og 13 viser, at en Mark Guld og en Tonde Land 1683 svarede til flere ortug Udsaed i Vester Ailing og Tirstrup end i de fleste andre Byer, har de udyrkede Dele af disse Byers Marker vaeret ualmindelig store baade i 1683, i 1315, og dengang Guldvurderingen blev foretaget. De Tal, man kommer til ved at regne med Jordebogens Opgivelser disse Byer vedrorende, kan derfor ikke benyttes sideordnet med Tabellernes ovrige.

Udsaeden i Hedensted er den Maengde Korn, der
kunde saas, hvis Jorden »ex integro aretur«. Da en
Tonde Land og en Mark Guld i Hedensted ligesom en

48) Vedrorende Udsaeden i Aarslev og Afgifterne af Jorderne i Torup, Lille Dalby og Aarup se dog nedenfor S. 70 f. og 83.

49) For Tirstrups Vedkommende anforer Jordebogen ogsaa, hvor meget Korn der kunde saas i Byens Jorder, selv om Heden ikke blev brudt op.

Side 63

Tonde Land og en Mark Guld i Vester Ailing og Tirstrupsvarer til flere ortug Udsaed end ssedvanligt, ligger det nser at antage, at en vsesentlig Del af HedenstedBymark ikke var under Kultur, og at Saetningen, »si ex integro aretur, possunt seminari«, angiver, hvor meget Korn der kunde saas, hvis hele Marken blev ryddet og taget under Plov⁵⁰).

Da »singulis annis« betyder hvert Aar, aarlig, kan Udtrykket »singulis annis seminantur . . . ore annone« kun betegne den aarlige eller den gennemsnitlige aarlige Udssed. Af tilsvarende Grunde kan Udtryk som »singulis« eller »alternatis annis . . . alternatis annis possunt« eller »possint seminari . . . ore annone« meget vanskeligt opfattes som Betegnelse for andet end den aarlige Udsaed⁵¹).

I de Tilfaelde, hvor der ikke til Udssedsopgivelserne er fojet et »singulis annis« eller »alternatis annis . . . alternatis annis«, er man frit stillet og kan antage, at Udsaeden er enten den aarlige eller den Msengde Korn, der kan saas i hele det dyrkede Areal. Da Vangene i alt vaesentligt blev tilsaaet i nogle Aar og hvilede i andre, vil det mest naturlige dog vsere, at man regner med den (gennemsnitlige) aarlige Udssed, saafremt Jordebogen opgiver Udsseden i Jorder, der var fordelt

50) »Si ex integro aretur« skulde altsaa ikke betyde, »hvis der plojes efter Brak«, saaledes som Johs. Steenstrup antager i sStudier over Kong Valdemars Jordebog«, S. 61, eller »hvis hele det (allerede) dyrkede Areal blev plojet«, saaledes som Svend Aakjaer regner med f. Eks. i Kommentaren til Kong Valdemars Jordebog, S. 480.

51) Henrik Pedersen, som i den paagseldende Afhandling netop Soger at bevise, at Udsaeden, som opgives i Jordeboger og Matrikler, ikke altid er den aarlige, men kan vsere den Maengde Korn, der kunde saas i hele det dyrkede Areal, indrommer da ogsaa, at Udsaedsopgivelserne »saar aarlig«, »kan saa aarlig« ikke godt kan vsere andet end Betegnelser for den aarlige Udsaed (se »Historisk Tidsskrift«, 8. Rk., Bd. 1, S. 102).

Side 64

paa samtlige Byens Vange (t. Eks. Udsaeden i en Mark Gulds eller et Bols Jord). Anforer Jordebogen derimod Udsseden i hver Vang eller i Dele af hver Vang for sig, er det overvejende sandsynligt, at Udsaeden er den absolutte,ikke den (gennemsnitlige) aarlige.

Er ovenstaaende Opfattelse af Jordebogens Udsaedsopgivelser rigtig, og var Alsaedsbruget ikke den fremherskende Dyrkningsform i de Byer, Jordebogen behandler, vil Summen af begge Vanges Udsaed i de Byer, hvis Udsaed opgives vangevis og uden Tilfojelse af et »singulis annis«, vaere relativt storre end de andre Byers Udssed, hvorimod Udsaeden i ovrigt er forholdsvis lige stor, hvad enten Udsaedsopgivelserne indeholder et »singulis« eller »alternatis annis« eller ikke. Da det af Tabellerne fremgaar, at Udsaeden netop var storst i de Byer, hvis Udsaed opgives vangevis uden Tilfojelse af et »singulis annis«⁵²), medens den ingenlunde var saerlig lille i de Byer, hvis Udsaed udtrykkelig angives at vaere den aarlige, maa man altsaa formode, baade at Udsaedsopgivelserne er fortolket rigtigt, og at Alsaedsbruget ikke var almindeligt paa Aarhusegnen i Begyndelsen af det 14. Aarhundrede.

Mod dette Raesonnement, der i en mere vidtloftig og mindre overskuelig Form har vaeret fremsat i »Jyske Samlinger«, 5. Rk., Bd. 5, S. 119 ff., gor Svend Aakjrer gaeldende, at Jordebogens Udsaedsopgivelser maa vsere ensartede med andre samtidige og yngre Kilders, og at den Udsaed, Jordebogen opgiver, i alle Tilfaelde er Udsaedeni hele Marken (se Indledningen til Udgaven af Kong Valdemars Jordebog, S. 105 ff.). Man kan imidlertidikke bringe Jordebogen i Overensstemmelse med

52) Naar 1 Mark Guld i Kolt ikke svarer til flere ore Udssed end normalt, haenger det sammen med, at 1 Mark Guld i Kolt var ussedvanlig lille.

Side 65

de paagaeldende Kilder, med mindre man antager, at Udssedsopgivelsernes ingenlunde sjaeldne »singulis annis«eller »alternatis annis . . . alternatis annis« beror paa en Fejl, og opgiver at forklare den sserlig store Udssedi de Byer, hvis Udssed opgives vangevis og uden Tilfojelse af »singulis annis«. Da dette naeppe kan forsvares, og mange middelalderlige Maaleenheder og Maalemetoder desuden varierer stserkt fra Egn til Egn, synes den Harmonisering, Svend Aakjser gor sig til Talsmand for, upaakraevet.

I mange Tilfaelde er Udssedsopgivelsernes Verballed ikke »seminantur«, men »possunt« eller »possint seminari«. Hvis Udsaeden, der opgives, er den aarlige, og »possunt«, »possint« skal have nogen Mening, maa der vaere Tale om den Maengde Korn, der kunde saas, hvis Byernes Marker udnyttedes saa effektivt som muligt. Udtrykkene kan altsaa betyde noget lignende som, »si mirica . . . exterminaretur«, »si ex integro« eller »si ex toto arentur«, men benyttes aabenbart, naar de Arealer, der laa udyrkede hen, ikke var sserlig

Jordebogen omtaler Vange i 6 af de Byer og Gaarde, den behandler (Surekaer, Kysing, Havreballe, Kolt, Aarslev og Tirstrup). Vangenes Antal opgives i de fern af disse Byer og Gaarde og var altid to, nemlig en oster- og en Vestervang (i Havreballe, Kolt og Tirstrup) eller en Sonder- og en Norrevang (i Surekaer og i Kysing).

Vedrorende Ssedskiftet, Udsaeden og Hohosten i de Byer, der ikke omtales som vangeskiftede, meddeler Jordebogen, at Hedensted Kirkes Agre i Losning blev tilsaaet »alternatis annis«, at der i 2 Mark Gulds Jord i Tved kunde saas 10 ortug Korn »uno anno cum alterocomputato«,

Side 66

terocomputato«,at der i Kannikernes Jorder i Vejlby kunde saas »alternatis annis IX ore annone et alternatisannis XIV ore«, og at Fsesteren af Kapitlets Gaard i Torup bjsergede »alternatis annis VI plaustrata feni et alternatis XV«. Da alle disse Oplysninger passer bedst paa Byer med to Vange, er det sandsynligt, at ikke blot de fern Byer og Gaarde, hvis Vanges Antal Jordebogen opgiver, men samtlige vangeskiftede Byer paa Aarhusegnen havde to Vange i 1315. (Jvnf. HenrikLarsens Afhandling om Trevangsbruget i Jylland i »Jyske Samlinger«, 5. Rk., Bd. 1, S. 364^—382. Se ogsaaPoul Johs. Jorgensen, »Dansk Retshistorie«, S. 176, og Troels Fink, »Udskiftningen i Sonderjylland«, S. 34 ff.).

Det Ssedskifte, soni er det mest naturlige i Byer med to Vange, og det, som Jordebogens Oplysninger snarest synes at forudssette, er et Aars Brug og et Aars Hvile. I Betragtning af de lidet regelbundne Former for Saedskifte, der senere hen var almindelige i Jylland (se Henrik Larsen, anf. Sted, S. 366 ff.), er det imidlertid sandsynligt, at der forekommer mange Afvigelser fra denne Regel (jvnf. nedenfor S. 69).

Som Tabellerne 11^—14 viser, er der meget stor Forskelpaa det Antal Tdr. Land, ore Korns Udsaed og ore Korns Afgift, der svarede til en Mark Guld, saavel som paa det Antal Tdr. Land, der svarede til en ortug Udsaedi de forskellige Byer, Jordebogen behandler. En Del af de storste Uregelmsessigheder, nemlig de Tal, der i Tabellerne staar over eller under de fuldt optrukneLinier, kan forklares ved de Fortolkninger af Udsaedsopgivelserne, der ovenfor er fremsat. Resten, og da i forste Raekke de Tal, der staar over eller under de stiplede Linier, bliver forstaaelige, hvis man tillige

Side 67

regner med bestemte Principper for Guldvurderingen
og med bestemte Metoder for Markernes Drift i de paagseldendeByer.

Som det vil blive paavist nedenfor S. 81, har Brydernes Kornafgift sandsynligvis vseret en fast Kvotapart af deres Host. Hosten pr. Mark Guld er altsaa proportional med de Afgifter pr. Mark Guld, der anfores i Tabel 14. Af Tabellerne 12, 13 og 14 fremgaar det herefter, at i Grundfor, Tiilst og Folle var Host og Udsaed i 1 Mark Gulds Jord saavel som det Areal, der i 1683 svarede til 1 Mark Guld, betydeligt storre end i de andre Byer. Dette Forhold kan man forklare, hvis man antager, at Guldvurderingen blev foretaget paa Grundlag af hele det dyrkede Areals Storrelse, og at Marken i disse Byer paa Guldvurderingens Tid dyrkedes efter Alssedsbrugets Principper. Skulde Udssed og Host nemlig vsere lige store for og efter Overgangen fra Alssedsbrug til Tovangsbrug, fordrede Bymarkens Inddeling i to Vange, af hvilke den ene skulde hvile, en betydelig Forogelse af det dyrkede Areal. I Henhold til den ovenfor fremsatte Hypotese maa Mark Guldtallet altsaa blive mindre og Udsaed og Host i 1 Mark Gulds Jord storre i Byer med Alsaedsjord end i vangedelte Byer. I Tiden mellem Guldvurderingen og Landmaalingen 1683 blev Alssedsbruget overalt paa Aarhusegnen aflost af et Flervangsbrug. I de Byer, hvis Marker blev guldvurderet, for den opdyrkede Jord blev foroget efter Flervangsbrugets Behov, vil 1 Mark Guld altsaa svare til flere Tdr. Land dyrket Jord i 1683 end 1 Mark Guld i de andre Byer.

Tabel 11 viser, at i to af de tre Byer, hvis Mark Guld var saerlig store, nemlig Grundfor og Folle, svarede en ortug Udssed til flere Tonder Land 1683 end en ortug Udssed i de andre Byer. I Grundfor og FOUe er baade

Side 68

det dyrkede Areal og det aarlige Udsaedsareal altsaa mindre end almindeligt. Begge Byer er store og rimeligvisgamle, og da det derfor er lidet sandsynligt, at Bymarken skulde vsere ryddet senere her end i Egnens ovrige Byer, maa man formode, at Bonderne i disse Byer, hvor Alsaedsbruget holdt sig usaedvanligt lsenge, lagde Hovedvsegten paa Kvsegavl og Faarehold og havde en betydelig Del af Bymarken udlagt til Grsesning.

I de Byer, hvis Marker paa Guldvurderingens Tid dyrkedes efter Alsaedsbrugets Principper, blev kun den Jord guldvurderet, der aarlig blev tilsaaet. Regner man med en fortsat Intensivering af Jordens Udnyttelse⁵³), kan det Areal, som aarlig blev besaaet i disse Byer, altsaa aldrig blive mindre end det, der i sin Tid blev guldvurderet. Folle er den By med guldvurderet Alsaedsjord,hvis Udssed pr. Mark Guld er mindst i 1315. Det oprindelige Areal af 1 Mark Gulds Jord kan derforikke vaere paa flere Tdr. Land end det Stykke Jord, hvori der kan saas saa meget Korn, som udgor Udsaedeni 1 Mark Guld i Folle. Fastholder man den Antagelse,at Jorden stadig blev bedre udnyttet, maa de dyrkede Arealer vsere storre i 1683, end dengang Guldvurderingenfandt Sted. Det oprindelige Areal af 1 Mark Gulds Jord kan derfor heller ikke vaere paa flere Tdr. Land end det mindste Areal, som i 1683 svarede til 1 Mark Guld. I Folle kunde der saas 1,94—2,29 ore Korn i 1 Mark Gulds Jord, og det mindste Areal, der svarede til 1 Mark Guld i 1683, er 9,1 Td. Land. Da man naeppe tager meget fejl, naar man regner med, at 1 ore Korn var det samme som 4^ Td. Byg (se »Jyske

53) Kr. Erslevs Teori om Agerbrugets Tilbagegang siden Valdemarernes Tid er som bekendt blevet gendrevet ved P. Lauridsens og Henrik Pedersens Undersogelser.

Side 69

Samlinger«, 5. Rk., Bd. 5, S. 110 ff.), har 1 Mark Guld, dengang Taksationen fandt Sted, antagelig vseret et Stykke Jord, hvori der kunde saas 2 ore Korn. Er dette rigtigt, fremgaar det af Jordebogens Udssedsopgivelser,at de dyrkede Arealer i mange Byer er vokset en Del i Tiden mellem Guldvurderingen og 1315.

Udsaeden i Surekaer opgives vangevis, og Summen af begge Vanges Udsaed maa altsaa vaere op mod det dobbelte af den saedvanlige. Naar Udsaeden i en Mark Gulds Jord er 3—43^—4 Gange saa stor som den gennemsnitlige Udsaed i en Mark Guld af normal Storrelse, kan det imidlertid ikke forklares ved den vangevise Opgivelse af Udsaeden alene, men skyldes sikkert tillige, at Surekaers Mark, dengang Guldvurderingen blev foretaget, ikke var delt i Vange, men dyrkedes efter Alsasdsbrugets Principper. Om man ogsaa i andre af Byerne med de store Mark Guld var gaaet over til Tovangsbruget allerede i 1315, lader sig ikke afgore ud fra de Oplysninger, Jordebogen giver.

Endnu i 1683 fandtes der Byer paa Aarhusegnen, der havde Fald, som blev tilsaaet hvert Aar. Da Overgangen fra Alsaedsbrug til Flervangsbrug altsaa snarere har haft Karakter af en Udvikling end af en Omvaeltning, kan man vente at finde Byer, der samtidig staar paa forskellige Trin af denne Udvikling. Deter derfor naeppe Udvidelser af de dyrkede og de besaaede Arealer, der alene bevirker, at Tabellerne viser ganske jaevne Overgange fra de mindste til de storste Tal.

Forudssetter man i Tilslutning til Svend Aakjsers Teorier om Guldvurderingen (se f. Eks. den sammenfattendeFremstilling i Indledningen til Udgaven af Kong Valdemars Jordebog, S. 118), at der har fundet flere Taksationer Sted, er der endnu en Rsekke Afvigelserfra det normale, som man bliver i Stand til

Side 70

at forklare, selv om Taksationsreglerne ikke har forandretsig. Deter muligt, at samtlige Vurderinger omfattedeeller skulde omfatte hele Jylland og finde Sted til de samme Tider. Lige saa sandsynligt er det imidlertid,at de forskellige Byers Marker blev omtakserede, efterhaanden som deres Dyrkningsform undergik vaesentligeForandringer.

Saafremt en af de Byer, hvis Mark Guldtal er beregnet ved Hjselp af Gaardenes Gaesteriydelser og Storrelsesansaettelse, er blevet omtakseret i Tiden mellem 1315 og Gaesteriets Paaligning, er dens Mark Guld sandsynligvis usaedvanligt smaa, fordi Nybrud ikke i samme Grad som ellers har haft Mulighed for at gore sig gaeldende. Hvis hele eller en vsesentlig Part af vedkommende Bys Mark for Omtaksationen dyrkedes paa samme Maade som Marken i Grundfor og Folle, vil dens Udsaed i 1315 desuden svare til et paafaldende stort Areal i 1683. I Kasted, hvis Mark Guldtal er bestemt ved Hjselp af Gaesteriet og Storrelsesanseettelsen, svarede en Mark Guld kun til 9,1 Tdr. Land i 1683, medens en ortug Udsaed 1315 svarede til 3,03 Tdr. Land. Deter derfor sandsynligt, at Kasted paa Jordebogens Tid havde Mark Guld og muligvis Dyrkningsform som Grundfor og Folle, men at Agerbruget blev lagt om og Jorderne paany vurderet til Mark Guld, for Gaesteriet blev paalignet.

En tilsvarende Omtaksation har maaske ogsaa fundetSted i Aarslev, hvis Mark Guldtal ligeledes er bestemtpaa Grundlag af Gaardenes Gaesteri og Storrelsesansaettelse,og hvis Areal pr. Mark Guld og ortug Udsaed var henholdsvis 9,7 og 3,07 Tdr. Land. Aarslev var i 1315 vangedelt; men den Omstaendighed, at Jordebogenopgiver den gennemsnitlig aarlige, ikke som ellers altid Udsaeden i hele Vangen, kunde tyde paa,

Side 71

at et regelmsessigt Tovangsbrug endnu ikke var kommeti
Stand54).

Hvis en Bymark blev omtakseret, kan det taenkes, at den nye Vurdering kun blev benyttet i en bestemt Situation eller af en bestemt Kreds af de Mennesker, der havde Interesser i Byen, medens den seldre Vurdering i ovrigt holdtes i Hsevd. Som det naermere er udviklet i »Jyske Samlinger«, 5. Rk., Bd. 6, S. 206 ff., synes Gaesteriet i Grundfor saaledes at vaere paalignet paa Grundlag af en forholdsvis ung Guldvurdering, hvorimod Bonderne endnu i det 17. Aarhundrede benyttede den gamle Vurdering, som kendes fra Jordebogen.

I sin Af handling om Ledingssatserne i »Med Lov skal Land bygges«, S. 297 (jvnf. ogsaa »Jyske Samlinger«,5. Rk., Bd. 5, S. 133 f.), har C. A. Christensen paavist, at Kobesummen for en Mark Gulds Jord laa omkring en Trediedel af en Mark Guld i Mont. Antager man, at en Mark Guld var et Stykke dyrket Jord, hvori der kunde saas to ore Korn, og regner man med, at et Alsaedsbrug med smaa Udssedsarealer var eneraadende,dengang den forste Guldvurdering blev foretaget,kan

54) Den Opfattelse af Udsseden i Aarslev, som gores gseldende i »Jyske Samlinger«, 5. Rk., Bd. 6, S. 217 f., kan ikke fastholdes, med mindre man antager, at Ordene »singulis annis« er indkommet ved en Fejl. Hvis det Aarslev, som omtales i Haandskrift Ny kgl. Sml. Fol. 754 (se ovenfor S. 25), er Sonder- og ikke Norre-Aarslev, maa i ovrigt et af de Argumenter, der anf. Sted fremfores til Stotte for denne Fortolkning, lades ude af Betragtning. Det fremgaar nemlig af det paagseldende Sted i Haandskriftet, at i det mindste en af de Gaarde i Aarslev, som ikke blev anvist Praebendet Egaa i 1427, i saa Fald tilhorte Sakristanens Prsebende. NB.: I »Jyske Samlinger«, 5. Rk., Bd. 5, S. 123, skal »2 b I . . . Aarslev (2 Gange)« rettes til »2 b I . . . Aarslev«, medens der S. 122 skal indskydes en Linie, hvori der staar »2ba*l (VI, 435 Aarslev)«.

Side 72

taget,kande aeldste Mark Guld godt repraesentere store
Arealer, der faktisk var en Mark Guld vaerd.

Ved sine Undersogelser af Kong Valdemars Jordebogog Jydske Lover Svend Aakjser kommet til den Opfattelse, at Vaerdien af den Msengde Korn, som kunde saas i de dyrkede Jorder i hele deres Udstraekning,var identisk med deres teoretiske Skyldvaerdi, som igen var V24 af deres teoretiske Jordvserdi. Da man kunde kobe 4 Mark = 4 X 24 ortug Korn Sjaellandsmaalfor 1 Mark Guld, skulde 1 Mark Gulds Jord altsaaoprindelig vsere det samme som 4 ortug Land = c. 8 Tdr. Land (se f. Eks. »Nordisk Kultur«, Bd. 30, S. 230 f., og den sammenfattende Oversigt i Indledningentil Udgaven af Kong Valdemars Jordebog, S. 118f.). Forud for den Vurdering, hvorved 4 ortug Land blev ansat til 1 Mark Gulds Jord, mener Svend Aakjaer, at der allerede har fundet en anden Vurdering Sted, hvis Mark Guld forholdt sig til Mark Guld efter den nye Vurdering som 3 til 8 (se f. Eks. Indledningen til Udgavenaf Kong Valdemars Jordebog, S. 118). Den Hypotese, der ovenfor er fremsat til Forklaring paa Guldvurderingens Problemer, forudsaetter, at Guldvurderingener foretaget paa Grundlag af Udsaeden i hele Marken, at en Mark Guld, dengang Taksationen fandt Sted, har vaeret i det hojeste 9 Tdr. Land Agerjord, og at nogle Byers Guldvurdering gaar tilbage til Tiden for og andre Byers til Tiden efter en Overgang fra AlssedstilTovangsbrug. Da denne Overgang i Forbindelse med nogen Forogelse af den aarlige Udsaed har gjort det dyrkede Areal 2—32^—3 Gange saa stort som tidligere, stemmer Hypotesen altsaa overens med Svend Aakjaers Teorier og med de af ham fremdragne Kendsgerninger.Naar Svend Aakjaer ikke forklarer Forskellen paa Storrelsen af en Mark Guld efter ny og gamrnel Vurderingved

Side 73

deringvedHjselp af Markernes forskellige Dyrkningsformer,hsenger det sammen med, at han anser den Udsaed, Jordebogen 1315 opgiver, for i alle Tilfselde at vsere Udsseden i hele Marken.

I Vore regnede man, ogsaa efter at Jorden var kommet under Kultur, med den Ansaettelse til Svinslaeg, som havde fundet Sted, for Skovene blev ryddet. Hvert Svinslaeg var ifolge Jordebogen paa Vie Mark Guld, og Svend Aakjaer antager derfor i »Nordisk Kultur«, Bd. 30, S. 238, og i Indledningen til Udgaven af Kong Valdemars Jordebog, S. 112 f., at 16 Lseg, d. v. s. 16 X 6 Svins Olden, i Almindelighed blev takseret til 1 Mark Guld. Da man ellers ikke kender noget Eksempel paa, at Skove var guldvurderede, er det imidlertid mere sandsynligt, at Vore forst blev takseret til Mark Guld, efter at Skovene havde givet Plads for de dyrkede Marker.

Da det i Jordebogens Kapitel om Begtrup hedder, at hver Tolvting har en Vaerdi af 28 Mark Penge, »unde tenet quodlibet tolfting marcham auri et tres partes unius marche auri«, antager C. Paludan-Miiller i »VidenskabernesSelskabs Skrifter«, 5. Rk., hist. phil. Afd., 4. Bd., S. 250 f., og C. A. Christensen i sin Afhandlingom Ledingssatserne i »Med Lov skal Land bygges«, S. 299, at en Mark Guld i alle Byer var et Stykke Jord, som, dengang Vurderingen blev f oretaget, havde en Vserdi af 16 Mark Penge. I Tiden efter 1240 faldt Kursen paa Mark Penge staerkt og ved at forudssette,at Mark Guldtaksationen af de forskellige Byer ikke fandt Sted til samme Tid, bliver C. A. Christensen derfor i Stand til at forklare, hvorfor 1 Mark Gulds Jord i 1315 ikke var 1 Mark Guld vserd, og hvorfor 1 Mark Guld ikke altid svarede til lige mange ore Korns Udssed, ore Korns Afgift og Tdr. Land 1683. I

Side 74

»Jyske Samlinger«, 5. Rk., Bd. 6, S. 197 ff., er der fremfort en Raekke Indvendinger, der kan rejses mod C. A. Christensens Hypotese, og som i alt Fald har saa megen Vaegt, at andre Forsog paa at finde en Forklaringpaa Guldvurderingens Problemer ikke paa Forhaandkan afvises⁵⁵).

Bolskiftets Opstaaen og Bolinddelingens Indførelse.

Tabel 15.

Tabellens Tal er beregnet paa Grundlag af Jordebogens Oplysninger, Henrik Pedersens »Det danske Landbrug 1688« samt det Materiale, der er tilvejebragt ved Undersogelserne i de tre forste Kapitler.

Udsaeden i Hedensted og Vester Ailing er ikke anfort, da Jordebogen
kun opgiver den Maengde Korn, der kunde saas, naar betydelige
Arealer forst var ryddet (se ovenfor S. 62 f.).

55) En instruktiv Oversigt over aeldre Forskeres Opfattelser af Guldvurderingen er givet af Svend Aakjser i Indledningen til Udgaven af Kong Valdemars Jordebog, S. 97 ff.

Side 75

I Tabellens tredie Kolonne er der sat Parentes om de Mark Guldtal, der ikke fremgaar direkte af Jordebogens Opgivelser. Folle og Byerne paa Mols er ikke medtaget, fordi deter tvivlsomt, om nogen af disse Byer har vseret inddelt i 80l (se ovenfor S. 38 ff. og S. 40).

Af Tabel 15 fremgaar det, at der var fra 0,81 til 2,00 Bryder pr. 80l i alle Byer, hvor Udsseden i et Bols Jord ikke androg over 16 ore Korn. Da man maa regne med nogen Forogelse af Gaardenes Antal siden Bolinddelingen, kan det nseppe betvivles, at Bolene i disse Byer oprindelig har haft samme Storrelse som en normal Frimandsgaards Tilliggende.

I de Byer, hvor man kunde saa 20 eller endnu flere ore Korn i et Bols Jord, var der derimod 2—42^—4 Bryder pr. 801. Da 3 af Byerne med de saerligt store 801, nemlig Torup, Aarup og Norup, er unge Torp-Byer, og store Strsekninger i Hedensted⁵⁶) og Vore⁵⁷) Sogne har vaeret skovklaedte langt ned i Tiden, er Bolenes Storrelse saavel som Gaardenes Antal antagelig vokset relativt stserkt i disse Byer takket vsere betydelige Udvidelser af de dyrkede Arealer. Deter altsaa sandsynligt, at Bolet ogsaa her oprindelig har svaret til en almindelig Gaards Jorder.

Efter at den Udvandring, der fulgte med Vikingetogene,var ophort, og de fleste Muligheder for at anlaeggenye Landsbyer var udtomt med Torpbebyggelsen,maatte Gaarddelingen traede i Forgrunden, naar det gjaldt om at skaffe Plads til Befolkningsoverskuddet.Ovenfor S. 46 f. er det paavist, at Agerskiftet i Dejred,der minder stserkt om et Bolskifte, netop er opstaaetved

56) En Del af Kannikernes Jord i Hedensted var Skovjord. Navne som Rodkserslund og Remmerslund ■— muligvis ogsaa Hanebal og Prsesteballe (se ovenfor S. 6 f.) — tyder ligeledes paa gammel Skovbevoksning.

57) Vore betyder Udmark, og Bymarkens Inddeling i Svinslaeg viser da ogsaa, at der er Tale om gammelt Skovland.

Side 76

staaetveden saadan Udstykning af store Gaarde til
mindre.

Da det altsaa ser ud til, at Byerne oprindelig har haft lige saa mange 80l som Gaarde, da Agerskifter, som ligner Bolskiftet, kan fremkomme ved Udstykning, og da Ordet 80l er beslaegtet med Ordene bo og Bolig, forekommer det sandsynligt, at Bolskiftet er opstaaet enten ved Deling og senere Sammenlsegninge r⁵⁸) af Gaarde og Gaardsparter eller som en videre Udformning af et Agerskifte, der var blevet til paa denne Maade (se Poul Johs. Jorgensen »Dansk Retshistorie«, S. 180).

I »Aarboger for nordisk Oldkyndighed« 1918, S. 219, fremssetter Henrik Larsen den Formodning, at Landsbyernes Gaarde omkring Aar 1000 blev inddelt i 801, som hvert skulde stille en Mand, naar Leding udbodes. For at man kunde se, hvilke Gaarde der horte til samme 801, og i hvilken Orden de skulde stille Ledingsmandskab, fandt man paa at bolskifte Bymarkerne. Marken i Begtrup var imidlertid bolskiftet, skont Byen var inddelt i Tolvtinger, som var Tolvtedele af hele Byen, ikke af Bolene. I det mindste i denne By kan Bolinddelingen altsaa vanskeligt vaere Forudsaetning for Bolskiftets

Naar Bolene i de fleste Byer var lige store, kan det naturligvis skyldes en sekundser Udjsevning, der staar i Forbindelse med Bolets Anvendelse som Enhed ved Rettigheders og Byrders Fordeling paa Byens Gaarde. Ulige simplere vilde det dog vaere, hvis man antog, at Fsellesskabet for Gaarddelingernes Tid var gennemfort saa konsekvent, at alle Gaarde i samme By havde lige

58) Nemlig ide Tilfaelde, hvor samme Gaard havde Andel i flere 801.

Side 77

megen Jord⁵⁹) (se Poul Johs. Jorgensen, anf. Sted, S. 180 f.). Er dette Tilfseldet, skete der nseppe andet ved Bolinddelingens Indforelse, end at man gik over til at benytte 801, Fjerdinger, Ottinger og andre Bolsparter som Betegnelse for Gaardenes Andele i Bymarken.

Som Tabel 15 viser, er Bolenes Mark Guldtal, for saa vidt som de fremgaar af Jordebogens Oplysninger, i Regelen delelige med 4 og altid delelige med 4 eller med 3. Det kan altsaa ikke betvivles, at Guldvurderingen har vseret tilknyttet den seldre Inddeling i 80l med deres Fjerdinger og Ottinger.

Kolt var ifolge Jordebogen delt i »tres partes equales«. Da Kolt Bymark havde to Vange, og Gaardene naturligvis, uanset hvilken »Del« de tilhorte, har haft Agre i begge Vange, kan disse »Dele« ikke vaere sammenheengende Stykker af Bymarken, men maa vaere Grupper af Agre, fordelte paa begge Vange, ganske som Tilfaeldet vanned Bolene. Hver »Del« var paa 10 Mark Guld⁶⁰) og svarede til c. 90 Tdr. Land i 1683. Da de tre »Dele« altsaa ogsaa havde samme Storrelse som normale 801, men ikke kaldes 80l og heller ikke har Mark Guldtal, der er delelige med 4 eller med 3, er de sandsynligvis opstaaet paa samme Maade som Bolene, men paa et Tidspunkt, da Inddelingen i 80l var gaaet af Brug⁸¹).

59) Saa laenge Gaardene i samme Landsby skulde vaere lige store, kunde Gaarddelinger vanskeligt finde Sted. De overtallige Mennesker var derfor i det store og hele henvist til Udvandring og Udflytning i Torperne.

60) Forudsat, at Landboen ikke havde fsestet Jord af Kapitlet direkte (se »ostjydsk Hjemstavn* 1941, S 33).

61) At Kirkens Jord laa uden for Inddelingen i »partes«, er ikke — saaledes som det formodes i »ostjydsk Hjemstavn« 1941, S. 35 — ensbetydende med, at Kolt forst blev delt i de tre »Dele«, efter at Kirken var bygget og havde faaet Jord i Byen tildelt. Se saaledes det, der bemaerkes vedrorende Kirkestuvene og Bolene ovenfor S. 5.

Side 78

I sin Bog »Die Grosshufen der Nordgermanen« gor K. Rhamm S. 404 f. gaeldende, at der f andtes nogle saerlig store 801, der var delt i Tolvtinger, ikke i Ottinger. Da Rhamm selv gor opmserksom paa, at en Tolvting i en af de 6 Byer, han naevner, muligvis var en Tolvtedel af hele Bymarken, og det samme synes at vaere Tilfseldet med i alt Fald 2 af de ovrige, nemlig Begtrup og Fuglso (se ovenfor S. 50 f.), bliver der ikke meget tilbage, som taler for Rhamms Teori.

Ejendoms- og Besiddelsesforhold paa Kapitlets Gods i Jylland.

Hedensted Kirkes Jorder, Kapitlets Gaard Toftehesle, Godset i Surekaer og Enemaerket Havreballe indtager en Saerstilling, for saa vidt som Jordebogen hverken omtaler, hvem det paagseldende Gods var faestet til, eller oplyser, hvor meget det indbragte Kannikerne i Indtaegt. Af disse Besiddelser er Enemaerket Havreballe, der i Slutningen af Middelalderen var en Gaard under Bispestolen, den eneste, der laa saa naer ved Aarhus, at den kan vaere drevet af Kapitlets Forvalter og for Kannikernes Regning. Med Undtagelse af Hesteengen i Aarslev, hvis H0 benyttedes til Foder »pro equis mensae«, var alle Kapitlets ovrige Ager- og Engjorder utvivlsomt lejet ud til Bryder eller Landboer.

En Del af Kannikernes Jord i Tiilst brugtes af forskellige »inutiliter conducentes«, og Hedensted Kirkes Jorder har hojst sandsynligt udgjort mindre Parter af flere Gaardes Tilliggender. I ovrigt var det aabenbart Regelen, at Kapitlet ejede Gaardenes Marker og Enge i hele deres Udstraekning og uden noget Faellig af den ene eller den anden Art.

Side 79

Om Landboen i Stad hedder det, at han »habet terrain . . quae est quarta pars de terra Petri Stoop ibidem tarn in silvis quam in aliis«. I ovrigt omtaler Jordebogen kun Skove i Borup (mindst 300 Svins Olden), i Kirkens Enemaerke i Hedensted, i Hinnerup (40 Svins Olden), i Graaske⁶²) (300 Svins Olden), i Drammelstrup (200 Svins Olden), i Havreballe, i Vester Ailing (40 Svins Olden) og paa to Steder i Aarslev (»in quarum utra [rum] que nemo est compossessor nobiscum«), altsaa i alle Kapitlets Enemaerker, i Aarslev, hvis Skov tilhorte Kannikebordet alene, samt i Vester Ailing. Da der utvivlsomt horte Skov til Kannikernes til Dels betydelige Besiddelser i de andre Byer, kunde man taenke sig, at Jordebogen ikke beskriver dem, fordi Skovene i disse Byer var en Part af Landsbyernes Faelleseje, som Bonderne udnyttede i Forhold til deres Agertilliggenders Storrelse, saaledes som Tilfseldet ojensynligt har vaeret rned Skoven i Stad. Enemaerkeskovene derimod havde Kannikerne forbeholdt sig selv, idet de enten anvendte dem til eget Brug⁶³) eller lejede Udnyttelsesretten ud til Omegnens Bonder. Hvad Skoven i Vester Ailing angaar, voksede den til Dels paa gammel Agerjord og er muligvis af den Grund gjort til Genstand for Omtale.

Til Kapitlets Besiddelser i Folle, Vejlby og Egaa horte der bl. a. en Frugthave. Om den i Folle bemaerkesdet udtrykkeligt, at den var en Part af en BrydegaardsTilliggende. Af Jordegodsets ovrige Herligheder omtaler Jordebogen »duo stagna, in quibus sunt boni pisces« i Borup, »pauca piscatura« i Grundfor, »praturnmodicum

62) Kannikerne ejede kun Retten til Oldendrift i Skoven, som i ovrigt tilhorte Domkirkens Bygningsfond.

63) Fra Enemaerkeskoven i Borup plejede Kannikerne saaledes at faa »cremalia pro majori parte«.

Side 80

turnmodicumarundinum« i Egaa og »arundines in
magna copia« i Aarslev. Rorene i Aarslev »solet habere
mensa, nisi quantum dimittit familie«.

Vedrorende de Bygninger, sorn Kannikerne ejede, eller deres Faestere beboede, indeholder Jordebogen folgende Oplysninger: Hedensted Kirke »habet fundum, in quo sunt domus pretii XVI marcharum vel circa, et alium fundum juxta ecclesiam, in quo residet dyaconus«; af Kannikernes Jord i Aarup blev der kun betalt en ore Korn, »quia non sunt ibi domus«; Jorderne i Grundfor har tilhort Kannikebordet fra gammel Tid af; »sed fundum cum domibus emit cantor Thrugillus tempore sue procurationis«; Jorderne og Gaarden i Laasby havde tidligere tilhort en Mand ved Navn Niels Menwet, som »edificavit domos fere destructas«; endelig meddeler Jordebogen, at Kannikerne i forskellige Byer ejede en eller flere »curias« eller »curtes«, hvormed der vel i Regelen er taenkt paa andet og mere end de paagseldende Gaardes Jorder⁶⁴). Da samtlige Bygninger, som Jordebogen nsevner, aabenbart tilhorte Kannikerne og dem alene i 1315, er det sandsynligt, at Jordebogens Forfatter ellers ikke omtaler Gaardenes Bygninger, fordi han betragter det som en Selvfolge, at de Huse, der stod paa Kannikernes Grund, var deres Ejendom. Hvad Bygningerne i Grundfor angaar, harder rimeligvis, for de blev kobt af Kapitlet, foreligget et af de i visse Egne almindelige Tilfaelde, hvor en Person ejede en Gaards Marker, medens en anden, i Regelen den, der boede paa Gaarden, var Ejer af dens Toft og Bygninger.

64) Om Kolt hedder det »Hic habet mensa duas curias ... Etiam habet hie mensa XVII markas auri cum dimidia in terris«. Her kan curia altsaa ikke betyde andet end en Gaards Toft og dens Bygninger.

Side 81

Jordebogen oplyser, at Niels Menwet, der genopbyggede Kapitlets Gaard i Laasby, forsynede den med Kvaeg og andet fornodent (nemlig Redskaber og Saasaed). Derimod nsevner den ingensinde, at Kannikerne helt eller til Dels ejede Gaardenes Besaetninger og Avlsredskaber. Da det ikke nodvendigvis horer med til en Jordebogs Opgaver at anfore, hvor mange Heste, Koer m. v. Jorddrotten har overladt sine Fsestere, tor man ikke ud fra dette slutte, at Kannikerne aldrig havde Part i hverken Bessetninger eller Inventar. (Jvnf. Johs. Steenstrup i »Studier over Kong Valdemars Jordebog«, S. 74 f.).

De jydske Fæstere og deres Afgifter.

I »Studier over Kong Valdemars Jordebog«, S. 75, haevder Johs. Steenstrup, utvivlsomt med Rette, at det »solet dare« — to Gange staar der endogsaa »solet dare . . . vel circa« — som Opgivelserne af Brydernes Kornafgift nsesten altid indeholder, viser, at Bryderne ikke betalte en bestemt Msengde Korn hvert Aar, men svarede en fast Kvotapart af deres Kornhost.

Ser man bort fra de Byer, hvor der var saerligt mange Landboer, som ikke betalte Kornafgift (Aarslev og F0lle), fremgaar det af den nsestsidste Rubrik i Tabel 16, at 1 ore Korns Afgift uden for Mols, Djusland og Sonder Hald Herred svarede til mellem 1 og IV3 ore Korns Udsaed. Da Jordebogens Udssed er den maksimale, og Datidens Foldudbytte laa om ved 3, er det sandsynligt, at Bryderne ligesom en Del af Ribekannikernes Bryder betalte Kapitlet en Trediedel af deres Kornhost (se Johs. Steenstrup anf. Sted, S. 73 og S. 84, og C. A. Christensen i »Historisk Tidsskrift«, 10. Rk., Bd. 1, S. 464 f.).

Side 82

Tabel 16.

65) Der er regnet med, at Brydernes Andele af den samlede Udsaed og Hohost er proportionate med deres Kornafgifter.

66) Brydernes Afgifter skulde erlaegges i Rug.

Side 83

En Cirkel er anbragt lid for de Byer, hvis Udsaed er den, der kunde saas, hvis ikke det meste af Jorden var »occupata silva et mirica«, eller hvis Jorden »ex integro« eller »ex toto aretur«. Et Kors er anbragt ud for de Byer, hvor der var flere end 1 Landbo pr. Bryde, der ikke svarede Kornafgift. Selv om Landbostavnene altid er betydeligt mindre end Brydegaardene, maa man naturligvis i disse Tilfaalde regne med, at den Udsaed og den Hohost, Tabellen opgiver, er en Del storre, end de skulde vaere. Et Kryds betegner, at vedkommende Bys Udsaed eller Hohost er opgivet vangevis. Da de jyske Flervangsbrug aabenbart altid har va;ret meget uregelmaessige (se ovenfor S. 69), lader det sig ikke gore at beregne saadanne Byers aarlige Udsaed eller Hohost. Den Kornafgift, der ifolge Jordebogen blev betalt af Kannikernes Gaard i Lille Dalby, er uforholdsmaessig stor. Formodentlig har Bryden i Lille Dalby haft Kapitlets ode Jord i Aarup til Leje, saaledes at den ene af de 3 ore Korn, han svarede i Afgift, er Betaling for Retten til at udnytte dette Stykke Jord. Medens Kornafgiften af Jorden i Lille Dalby er storre end normalt, er den Afgift, Bryden i Graaske maatte betale, usandsynlig lav. Da det ikke er udelukket, at en af Jordebogens direkte eller indirekte Kilder har benyttet de danske Betegnelser for Kornmaalets Enheder (ore, ortug), er det muligt, at man i Stedet for VII solidos, som der staar i Jordebogen, skal laese VII oras. Vedrorende Torup-Afsnittets Opgivelser, som utvivlsomt er forkerte, se ovenfor S. 12.

I Tabellen er der sat kantet Parentes om de Tal, der er udregnet paa Grundlag af Oplysninger, som i Henhold til det ovenfor anforte naeppe er rigtige, og rund Parentes om de Tal, der er udregnet paa Grundlag af de foreslaaede Rettelser.

I det Afsnit, der behandler Kapitlets Besiddelser i Aarslev, oplyser Jordebogen, at der kan saas »16 ortug Korn og slaas 28 Laes H0 i et 80l i en Vang«, saaledes at der »hvert Aar sammesteds vil kunne saas 3 Mark Korn eller deromkring i Aarslev«. Regner man med, at den Hohost, der opgives, ligesom Udsaeden er den gennemsnitlig aarlige, kunde hver Bryde hoste 69¹/i5 Laes HO, og hver ore Korns Afgift vilde svare til 10,36 Laes HO. Da disse Tal er usaedvanligt store, er det imidlertid mere sandsynligt, at de 28 Laes er den Maengde HO, der kunde slaas i de Dele af en Vang, som tilhorte et enkelt 801, naar intet af Vangens Grass blev benyttet til Foder. Dersom Udsseden er den gennemsnitlig aarlige, men Hohosten den maksimale, vil det ogsaa vaere lettere at forstaa, hvorfor »singulis annis« forst vedfojes den Udsaedsopgivelse, hvortil der ikke er knyttet nogen Oplysning om Hohostens Storrelse (se ovenfor S. 70 f.).

67) 1/s o_rer _e af denne Brydes Kornafgift skulde erlaegges i Hvede.

68) Hertil kommer de Laes HO, der muligvis kunde hostes i Enemaerket.

Side 84

Paa Mols og Djursland samt muligvis i Sonder Hald Herred svarede 1 ore Korns Afgift til mellem 1,60 og 2,73^—3,43 ore Korns Udsaed. Da Jorden paa disse Egne naeppe var saa daarlig, at Foldudbyttet kun var c. halvt saa stort som i de andre Byer, har den Kvotapart af Kornhosten, som Bryderne paa Djursland og Mols skulde betale, sandsynligvis vseret betydeligt mindre end saedvanligt. Deter en Kendsgerning, at Kornlandgilden om ved Aar 1330 blev nedsat til henved en Trediedel (se C. A. Christensens Af handling om Landgildens Nedsaettelse i »Historisk Tidsskrift«, 10. Rk., Bd. 1, S. 446 ff.). Billedet af denne sociale Omvaeltning vil imidlertid aendre sig en Del, naar det kan paavises, at der findes Egne, hvor den lave Kornafgift var almindelig allerede i Begyndelsen af det 14. Aarhundrede.

Tabellen viser, at det i Hovedsagen var i de samme Byer, 1 ore Korns Afgift svarede til faerrest Lses H0 og faerrest ore Korns Udssed. Det kan altsaa ikke skyldes Forskel paa Hohostens Storrelse, naar Afgiften i Forhold til Udsaeden var vsesentlig storre i nogle Byer end i andre.

Bryderne i Aarslev skulde kore Kannikernes H0 til Aarhus, Bryderne i Borup skulde hver holde 400 Alen Hegn (rimeligvis som Aflosning for »alia minuta«, som de ellers maatte svare), og Bryderne i Tillerup, Dejred og Begtrup skulde vedligeholde en Part af Hegnet omkringBorup Enemaerke »secundum arbitrium procuratorisnostre mense«. Desuden fojes der til Opgivelserneaf Brydernes Kornafgifter i 3 andre Byer »cum minutis« eller »cum aliis minutis« og i 7 »et cetera«. De Ydelser, der betegnes med »(alia) minuta« og »et cetera*, er sikkert Smaaredsel og nogle Dages Arbejde, der blot ikke saaledes som Landboernes og GaardsaedernesSmaaredsel

Side 85

saedernesSmaaredselog Arbejde specificeres naermere,
fordi de i Forhold til Kornafgifterne kun havde ringe
Vaerdi.

Ifolge Ribe Oldemoder skulde Ribekannikernes Bryder svare Smor og Ost, ojensynligt som Vederlag for Koer, som Kapitlet havde overladt dem (se Johs. Steenstrup i »Studier over Kong Valdemars Jordebog«, S. 74). Da Aarhuskannikerne, selv om Jordebogen ikke omtaler det, muligvis har ejet en. Del af Besaetningen paa deres Gaarde (se ovenfor S. 81), er det ikke udelukket, at deres Bryder ogsaa har maattet betale Smor og Ost til Kapitlet. Senere hen horte Smor i det mindste altid med til den Landgilde, der svaredes af Kapitlets Gaarde.

Kannikebordet ejede oksenmolle, som plejede at give en Indtaegt paa 14 ore Mel, en Molle i Grundfor, som plejede at give en Indtaegt paa 14 ore Korn eller Mel eller ogsaa 40 Mark Penge, samt en Molle i Aarslev, som plejede at give en Indtaegt paa 14 ore Mel. Da det skulde vaere et saert Traef, om de tre Moller, der svarede nojagtig lige mange ore Mel, rnaatte betale en bestemt Kvotapart af deres Indkomster, er »solet« og »solebat« formodentlig indkommet ved Analogi fra Opgivelserne af Brydernes Afgifter. Om Mollen i Aarslev hedder det, at den »solebat« ikke »solet dare XIV oras farine«. Sandsynligvis har den vaeret ode i 1315.

En Sammenligning mellem Tabellerne 16 og 17 viser, at Brydernes Gaarde paa Djursland og Mols havde Jord til mere end 5 ore Korns Udsaed, medens alle mindre Gaarde kaldtes Landbostavne. Uden for Mols og Djursland, hvor Brydernes Afgifter var relativthojere, laa Graensen mellem Brydernes og LandboernesGaarde

Side 80

Tabel 17. Hver Landbo eller Gaardssede betalte

69) Landboerne i Dejred og Tillerup skulde hjaelpe med til at vedligeholde Hegnet om Borup Enemserke »secundum arbitrium procuratoris mense nostre«.

Side 87

boernesGaardelavere, maaske helt nede ved Jord til
2 ore Korns Udsaed73).

Om de to Landboer i Norsminde, som betalte 1 ore Penge og 2 Hons og gjorde 2 Dages Arbejde, oplyser Jordebogen, at de ikke havde Andel i Bymarken (se Tabel 17). Da Gaardsaedernes Afgifter var af en lignende Storrelse, har Gaardsaederne formodentlig vaeret Husmsend uden Jord.

Af Landboerne var der foruden de to i Kysing endnu et Par Stykker, der betalte samme Landgilde som Gaardsaederne, og som naeppe heller havde lejet Jord af Kapitlet. Da disse Landboer ikke boede inden for et snaevert afgrsenset Omraade, kan man vanskeligt forklare, hvorfor de ikke kaldes Gaardsaeder, med mindre man antager, at de havde faestet Jord af Trediemand og da snarest af en af Kapitlets Bryder⁷⁴).

Antager man, at Landboerne i Hinnerup havde faestet en tidligere Brydegaard, vilde to Landboer paa Mols vasre de eneste, som betalte Kornafgift ligesom Bryderne.I ovrigt bestod Landboernes Ydelser til Kapitlet altid af Penge, Hons (en enkelt Gang Gaes eller Lam) og Arbejde. Det bemaerkes udtrykkeligt om nogle faa Landboers Arbejde, at det kom bestemte Brydegaarde til gode. Da Kannikebordets Behov for Hoveriydelser

70) Om disse Arbejdsydelser bemserkes det udtrykkeligt, at de »solent adjacere« en af Kapitlets Brydegaarde.

71) I Stedet for Lammet og de tre Dages Arbejde skulde Gaardsaederne i Borup i 1315 holde 400 Alen Hegn ved lige.

72) Landboerne skal slaa Kannikebordets Eng i Aarslev.

73) Medens de jydske Gaardsseder var Husmsend uden Jord og kaldes inquilini paa Latin, havde Gaardssederne paa Kapitlets sjsellandske Gods Smaagaarde ligesom de jydske Landboer og kaldes coloni paa Latin (jvfr. »Jyske Samlinger«, 5. Rk., Bd. 5, S. 99). NB.: Betegnelserne Landbo og Bryde forekommer ikke i Jordebogen, der altid skriver coloni og vilici.

74) Vedrorende Landboen i Kolt se ovenfor S. 77.

Side 88

naeppe har vaeret stort, og Afstandene til Aarhus i Regelenvar betydelige, har det samme muligvis vaeret Tilfaeldet med en stor Part af de ovrige Landboers og Gaardsaeders Arbejdspraestationer.

Medens Brydernes Kornafgift sandsynligvis var en bestemt Andel af Kornhosten, var Landboernes Landgilde aabenbart altid en fast aarlig Afgift. Om Landboen i Bjodstrup hedder det saaledes: »Golonus reddit annuatim duas oras annone«, og om Landboerne i Hinnerup: »Coloni . . . dant marcham annone«. Naar det vedrorende Landboen i Dejred oplyses, at han »solet dare duas oras annone«, er der, som Johs. Steenstrup i »Studier over Kong Valdemars Jordebog«, S. 75, formoder, sikkert Tale om en Fejl, der skyldes Analogi fra Opgivelserne af Brydernes Kornafgifter.

Nogle af Landboerne og Gaardsaederne skulde gore helt op til 6 Dages Arbejde. Der kan altsaa ikke vaere Tale om Ugedage; men det Arbejde, Jordebogen opgiver, maa vsere det, Landboer og Gaardsseder skulde udfore i Lobet af et Aar.

Af Tabel 18⁷⁵) fremgaar det, at Antallet af Landboer og Gaardsaeder ikke er simpelt proportionalt med KapitelgodsetsStorrelsei de forskellige Byer. Derimod var det en fast Regel, at Kannikernes Besiddelser var betydelige og udgjorde et Enemaerke eller en vsesentligPartaf Marken i de Byer, hvori de havde flere Landboer eller Gaardsaeder. Landboernes Gaarde var altid smaa, og Landboer saavel som Gaardsaeder var

75) Tabellen medtager ikke Tiilst Kirkes Stuvjorder, der laa i flere Byer, Bordets egentlige Besiddelser i Tiilst, af hvilke en Del var lejet ud til forskellige ikke naermere specificerede Mennesker, samt Godset i Torup, hvis Faesteres Antal og Afgifter Jordebogen ikke anforer i Toftehesle-Afsnittet, der indeholder de eneste trovaerdige Oplysninger om disse Besiddelser.

Side 89

Tabel 18.

i Regelen afhaengige af Bryderne, for hvem de maatte arbejde, og af hvem- nogle Landboer sandsynligvis havde lejet Jord. Hvis der findes bestemte Klasser inden for Bondesamfundet i 1315, som har aflost Trsellestanden, maa det derfor vsere Landboerne og Gaardsaederne. Forholder det sig saaledes, at LandboerneogGaardssederne var Traellenes Efterkommere,

Side 90

er det imidlertid let at forstaa, hvorfor der kun var mange Landboer og Gaardsaeder i de Byer, som udelukkendeellerfor Storstepartens Vedkommende tilhorteKapitlet.Traelle fandtes nemlig i Hovedsagen kun paa Stormaendenes Gaarde og kan desuden i hine Tiders Landsbysamfund vanskeligt vaere benyttet i storre Udstr;ekning paa Gaarde, hvis Ejer ikke havde Raadighed over et Enemaerke eller det meste af Byen og kunde disponere over Trsellenes Arbejdskraft uden at vaere afhaengig af de ovrige Bymsends Beslutninger.

Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 9 (1947 - 1949) –

Studier i Aarhus Kannikebords Jordebog fra ca. 1315. II.

Mark Guldtallet i de Byer, Jordebogen behandler.

Hedensted2).

Torup og Toftehesle.

Følle.

Kysing (og Norsminde).

Hinnerup.

Kasted.

Aarslev18).

Laasby.

De øvrige Byer og Gaarde, som Jordebogen behandler.

Bolenes Antal i de Byer, som Jordebogen behandler.

Borup.

Lille Dalby .

Følle.

Tved.

Tillerup.

Dejred.

Begtrup.

Fuglsø.

Kysing.

De øvrige Byer og Gaarde, som Jordebogen behandler.

Væsentlige Forøgelser eller Formindskelser af de dyrkede Arealer i Tiden 1315—1683.

Borup

De Dele af Todderup Bys Jorder, som i 1683 var lagt til Tiilst Bymark.

Tirstrup, Graaske, Øksenmølle, Drammelstrup og Nørup47).

Markernes Dyrkningsformer — Guldvurderingens Principper.

Bolskiftets Opstaaen og Bolinddelingens Indførelse.

Ejendoms- og Besiddelsesforhold paa Kapitlets Gods i Jylland.

De jydske Fæstere og deres Afgifter.

Hedensted²).

Aarslev¹8).