En Salthytte paa Læsø

Det har altid staaet klart, at der paa Lseso i Middelalderens Slutning og i Renaissancen er foregaaet en ikke ringe Produktion af Salt. Ad arkivalsk Vej er det muligt ret noje at folge Produktionen og at fastslaa, naar den i det vsesentligste ophorte. Selvom disse Oplysninger paa visse Punkter er sserdeles instruktive, lader de os dog i Tvivl om de nojere tekniske Detailler ved Fremstillingen af Saltet. For at bode herpaa foretog Nationalmuseet i Sommeren 1943 paa Lseso en arkaeologisk Undersogelse, hvis Resultater her skal fremlsegges. Til Indledning skal dog i stor Korthed gennemgaas, hvad man i Forvejen gennem de skriftlige Kilder vidste om Omstsendighederne ved Saltproduktionen .¹)

Allerede langt tilbage i Middelalderen tilhorte den dengang skovklaedte 0 Lseso Domkapitlet i Viborg, og efter Reformationen fortsatte Domkapitlet med at administrereoen.Viborgbispens Arkiv reprsesenterer derforenaf Hovedkilderne til oens Historic L3esoboerne var Faestere under Kapitlet i Viborg. Deres HovednaeringsvejvarSaltsydning, og de betalte derfor LandgildeogBoder til Kapitlet med Salt. Forste Gang, Saltetomtales,er

---

1) Hele det store Kildemateriale findes samlet i H. Griiner Nielsens Bog: »Laesofolk i gamle Dage«, Kbh. 1924, og fra denne Kildesamling stammer det folgende korte Uddrag.

tetomtales,er1330, da Biskop Tyge faar 14 Laester
Salt paa et enkelt Aar for at have tilladt ellers forbudne
Forste Gang en Saltkedel lokaliseres, er
1409, da Gatarina Hedusdatter, Enke efter NicoJaj
Tagesen, udsteder Gavebrev paa Hals Saltkedel til AnskaffelseafVin
og Brod til Viborg Domkirke. (Denne
Kedel maa formodentlig have ligget i det nuvserende
Bangsbo, det eneste Sted i Hals Sogn, hvor Saltfremstillingenharsat
sig synlige Spor. Netop i dette OmraadeforegikNationalmuseets
Undersogelse.) Der var
ofte flere om at eje en Saltkedel. Hver havde sin Andel(Aagerd):Halvpart,
Fjerdedelspart eller Fireogtyvendedelspart.DisseParter
var Genstand for Kob
og Salg og ejedes ikke blot af Privatfolk, men ogsaa
af Institutioner som Dueholm Kloster og Hospitalet
i Aalborg. Lsesos Praester havde to Saltkedler og de
fattige paa oen een til Underhold. Domkapitlet fik
som nsevnt Landgilden fra Vor Frues Land, som oen
kaldtes, erlagt i Salt, for hver Gaard 1 Td. Salt, som
kaldtes Kapitelssalt eller Salt af Jordebogen. DesudenbetaltesSkuresalt,
8 Td. aarligt for hver Saltkedel,sombrugte
Trae eller Torv fra Kapitlets Skove.
1480 indskaerpes det, at Beboerne ligefrem har Pligt
til at holde Saltkedlerne i Gang, saa Kapitlet ikke skal
gaa Glip af sin Andel i Produktionen. Fra 1481 findes
bevaret Instruksen for Kapitlets Foged paa Laeso, og
heri hedder det blandt andet: »Item skal jeg ride selv
til Saltboden ad mindste to Sinder i hver Uge og se til
at Hverve holdes i hver Saltpande.« Hverve betyder
Omgang eller Skifte. Der maa altsaa have vaeret en
vis Turnus i Produktionsforlobet. Fogden skulde endvideresorgefor,
»at Kapitlets Del udsaettes af hver
Hverve med godt Salt i gode Tonder«, og det var hans
Pligt at inddrive alt Kapitlets Salt inden 14 Dage

efter Set. Michaels Dag (29/9) og sende det med Skib til Hjarbaek i Limfjorden, der var Viborgs Stabelplads. Han skulde foretage mindst tre af disse Sorejser om Aaret, hver Gang med 18 Lsester Salt og om nodvendigtskaffeSkibsrum til endnu mere. Paa Reforma-

tionstiden synes Produktionen at have kulmineret, og der Isegges ikke Skjul paa, at dens totale Folger: Skovrydning og Sandflugt, allerede da gjorde sig gseldende.1536 hedder det i et Brev fra Chr. 11l til Befolkningenpaa Lseso: » at de der bygge mange flere Saltkedler end som der plejer at vsere« — og dermed forhugges Skoven, og Landet forodes ai Sand. »Thi forbyde vi eder herefter at bygge eller bruge flere Saltkedler, end som Seed vane plejer at vsere«. I en Jordebog fra Dueholm Kloster findes fra 1616 en Liste over det Salt, som Klosteret havde

Krav paa fra Laeso. Efter Listen staar skrevet: »Disse Saltkedler paa Laeso, hvoraf der Salt skulde gives her til Klosteret, berettes nu meste Parten at vaere ode«. I den folgende Tid tales der mere og mere om det, og der laegges ikke Skjul paa, at de fatale Folger blev, at Beboerne ikke kunde praestere deres Afgifter i Salt. 1620 blev der kun braendt meget lidt Salt og det endog for »ond Villigheds Skyld«. Endelig saettes der 1652 officielt Bom for Saltsyderiet. Det hedder, »at Landmaendene mesteparten af samme Saltkedler ikke i langsommelig Tid havde haft nogen i Brug, men derimod haver sogt deres Naering ved Sejlads«. Det bestemmes videre, at fra nu af skal Saltproduktionen ikke finde Sted mere, fordi Skovene ikke kan taale den hensynslose Hugst, og Afgifterne til ovrigheden skal udelukkende erlaegges i Penge. Saltproduktionen fortsatte nok i meget beskeden Stil, kun til Hjemmebrugog vistnok ganske uden Brug af Braendsel, men ved at man lod Solvarmen inddampe Hawandet i flade Traekasser. Det var dog for sent, man havde standset Hugsten af Braende i Skovene. Henved 17.000 Tdr. Land gammel Skov var bukket under, og gennemhele det 17. og 18. Aarh. rasede Sandstormene. Som et synligt Bevis herpaa henligger endnu hele den nordlige Del af oen udyrket i det storladne Hojsande.

Hvilke Bidrag yder nu disse Kilder til Forstaaelsen af den Metode, Laesoboerne tog i Anvendelse ved Saltfremstillingen?Dertales om Saltboder, om Kedler og Pander, og ligeledes fremgaar det, at man har anvendtBraendsel,Trae eller Torv til Fremstillingen. At Anlaeggene endvidere har repraesenteret en vis, ikke ringe, Kapital, synes at fremgaa af den Kendsgerning,atflere Personer ofte slog sig sammen om en Saltkedel, havde Aktier i den. Een Ting kan man

med Sikkerhed sige: der er blevet produceret Salt i virkelig betydeligt Omfang. De Opgivelser, vi har paa Afgifter til Domkapitlet i Viborg, lader os ikke i Tvivl herom, selvom man ikke kender Forholdet mellem Afgiften og Produktionens Storrelse. Om selve den

tekniske Fremgangsmaade oplyser de skrevne Kilder saa godt som intet. Kun eet Sted hentydes der muligvis til Konstruktionen af en Saltkedel; det afgorende Ord synes dog uforstaaeligt. 1559 forbydes det nemlig »alle og enhver, som haver i Kedel fsellig, at sa^tte Kedlen af Doffuin(?)«. Vender man sig endelig til den lokale Tradition for om muligt der at faa et Fingerpeg,vilman nok finde en ret levende Tradition, men sanitidig maa man betaenke, at den udelukkende kan fores tilbage til den Opblomstring af Saltproduktionen,somFastlandsspserringen fremkaldte i Begyndelsenafdet 19. Aarh. Den Fremgangsmaade, man anvendte ved denne Lejlighed, og som vi ad anden Vej har gode Oplysninger om, var forskellig fra tidligereTidersog har i denne Forbindelse ingen Interesse.

I Danmark er Salttilvirkningen i aeldre Tider foregaaetpaa to Maader²): dels har man udvundet Salt ved at brsende Tang og dels ved at inddampe Havvand.Saltfremstillingen af Tang kender man langt tilbage i Tiden, og Metoden er anvendt helt ned til det 19. Aarh. Fremgangsmaaden er folgende: man antaenderTang, som fra Havet er drevet ind paa Strandenog der blevet tort. Asken udludes derefter i Vand, og naar Vandet inddampes, fremkommer det fserdige Produkt, der er af ringe Kvalitet, morkt og urent. Lsesosaltet var derimod af bedre Kvalitet. Arent Berntsen skelner endnu 1635 mellem Bay-Salt, Laeso- Salt og aim. Salt (Tangsalt), der henholdsvis vurderestil 2, \y% og 1 Td. Hartkorn. Det ligger da naer at antage, at Lseso-Saltet er udvundet af Havvand. Salt udvundet paa denne Maade var jo velkendt fra

---

2) Se A. Clement, Sort Salt, i »Danske Studier«, 1914.

Udlandet, saerlig fra Frankrigs Vestkyst (Biscayiske Bugt), hvorfra det exporteredes til andre Lande hele Middelalderen igennem. Saltudvindingen var her ret simpel, idet Havvandet blot blev ledet ind i flade Bassiner,hvor Solen inddampede Vandet og lod Saliet

tilbage. Paa Lseso har noget lignende fimdet Sted, naar man som omtalt i det 18. og 19. Aarh. liar anvendt flade Trsekasser til Inddampning af Havvand ved Solvarme. Dette fik dog aldrig nogen storre Betydning paa Grund af Solens alt for ringe Magt paa disse Himelstrog, og naar Saltproduktionen virkelig blomstrede i aeldre Tid, som det jo med Tydelighed fremgaar af de skriftlige Kilder, var det da ogsaa kun fordi man tog kunstig Varme i Anvendelse for at fremskynde Inddampningsprocessen.

Efter i Hovedtraek at have gennemgaaet, hvad man paa Forhaand kunde vide om Laeso-Saltet og dets Fremstilling, staar saa tilbage at vise, hvad Nyt den arkseologiske Undersogelse kan fortselle om de meget beskedne Levninger, Tiden har overleveret os fra den engang saa blomstrende Saltindustri.

Paa den sydlige Del af Lseso, paa de flade Enge ud mod det grundede Hav, lige fra Bangsbo i Hals Sogn til Hulbaek Syd for Byrum samt paa de lave oer, Kringelron og Langeron, ligger spredt rektangulaere Pladser, en halv Snes Meter lange og lidt mindre i Bredden, markeret ved en lav, ca. 1 m bred Digevold. Midt i Inddigningerne ses en Forhojning, og Pladserne er i Almindelighed ved deres Vegetation af Graes og Klover let kendelige fra det omliggende, lyngbevoksede Terrain. I samme Omraader, spredt mellem de inddigede Pladser, ligger en Del cirkelrunde Huller, ca. 1 m dybe og af noget forskellig Diameter (5^—10 m), som om Sommeren i Almindelighed er torre, medens de om Vinteren staar fulde af Vand og i hoj Grad praeger Landskabets Karakter. Allerede laenge har man vaeret klar over, at de omtalte Pladser eller Tomter stod i Forbindelse med Saltproduktionen. I en Indberetning 1755 til Thura hentydes der utvivlsomt til disse Tomter, naar det hedder, at »paa sydostre Kant i Byrum Sogn er en Mark eller faelles Jord, som kaldes 80-Bakkerne. Der kan man ogsaa se, hvor Saltpanderne har staaet. Marken kaldes og 80-Bakkerne, fordi de ligesom har haft Bo der, naar de kogede Salt. Paa Hornfiskerennet og paa Kringelrennet skal ogsaa have vaeret Saltkedler, hvorudi man af det salte Sovand har kogt det skonne Salt«.

Til Undersogelsen valgtes en tilfaeldig Tomt, liggendepaaen
Eng, som tilhorer Gaarden Bangsbohave

i Hals Sogn³). Efter at Vaekstlaget var taget af, viste det sig, at Forhojningen i Midten var en Askedynge, ca. 5 m lang og 2y₂ m bred. Mellem denne Askedynge og Ydervolden fremkom der et Gulv lagt meget omhyggeligtafFladtorv, der tegnede sig som rektangulsereFigureri det hvide Sand. Torvenes Storrelse var gennemsnitlig 60 X 25 cm. Volden omkring hele Anlaeggetbestodligeledes af Lyngtorv, stablede oven paa hverandre og bevaret til en Hojde af ca. 30 cm over det indenfor liggende Gulvs Niveau. Paa Indersiden stod den med en ret stejl Kant, hvorimod Ydersiden skraanede jsevnt ned. Bredden var 1 m. Voldenes For-10blangsden og vestlige Langside var afbrudt knapt 2 m fra den nordlige Tvaervold, saaledes at der i hver Side dannedes to Aabninger, et Forhold, som allerede kunde konstateres for Afgravningen, og som bemaerkes paa alle de omkringliggende Tomter. Askedyngen,derhavde en rodbrun Farve og syntes at hidrorefraFyring med Torv, bestod hovedsagelig af jasrnholdigt Sand og ildskornet Granit og havde sit staerkest ildvirkede Parti i den nordlige Halvdel. Dyngenhaevedesig 30 cm over Gulvet og blev holdt paa Plads af Lyngtorv, stablede i uregelmaessige Terrasser op langs Siderne. Mellem de opstablede Lyngtorv og Asken, hen under hele Askedyngen, fandtes et kun faa Centimeter tykt Lag af Ler og Sand, naermest som en Skaal under Asken. Desuden laa spredt i Asken samt enkelte andre Steder i Udgravningen, staerkt blserede graa og gronlige Slagger. Prover paa disse Slagger er blevet undersogt paa Statsproveanstalten, i hvis Analyse det bl. a. hedder: »Da der saavel oven paa Slaggeproverne som i disses Hulheder mange

---

3) Undersogelsen blev i Begyndelsen ledet af Overinspektor ved Nationalmuseets 111. Afd., Dr. phil. Axel Steensberg.

Steder findes talrige smaa Kvartskorn af samme StorrelsesomKornene i Sandet, er det sandsynligt, at Slaggerne er dannet ved, at Asken fra Braendslet, der f. Eks. dels kan have vaeret Trae og dels Torv, og som meget let kan smelte i Varmen fra Fyret, er flydt ned over et underliggende Sandlag, hvoraf en Del er oplostiSlaggen og en Del indesluttet i denne, saaledes at der er dannet et stserkt kiselsyreholdigt Konglomerat.SlaggernesIndhold af Lerjord, der varierer fra 9—149_—14 pCt., og som ikke kan stamme fra Brsendselsasken,dersomBraendslet har vaeret Tree eller Torv, kan tsenkes at hidrore fra det omtalte Ler, som eventueltharvaeret anvendt til en Slags Opmuring af Panden«.

Disse Oplysninger, givet udelukkende paa Basis af Slaggeproverne, stemmer saa udmaerket rned Forholdene paa Stedet. Vi begynder at ane Fremgangsmaaden: man har fra de for omtalte runde Huller hentet Vand, som er blevet inddampet over lid i Gryder eller Pander. Slaggerne, som altsaa stammer fra Ildstedet, har man med Mellemrum renset ud og anbragt i Dynger, der er omtrent 1 m hoje og af forskellig Udstraekning. Saadanne Dynger ligger spredt i hundredvis over hele Omraadet og indeholder mange tusind Kubikmeter Slagger — atter et Traek, der lader os fornemme den Intensitet, hvormed Laesoboerne har sydet Salt.

Det falder nu naturligt at sporge sig selv, hvorfor netop Laeso blev Hovedproduktionsstedet for Salt i Datidens Danmark. For det forste var der Braendsel til Stede i rigelig Maengde. Laeso var helt daekket med Fyrreskove. Men for det andet maa Havvandets Saltkoncentrationhave vaeret saerlig stor netop her, saaledesat det har kunnet betale sig at ofre Braendsel

og Arbejde paa Inddampningen. Hvorfor dette er Tilfaeldet,er ikke ganske klart, og man har forsogt forskelligeForklaringer. Formodentlig skyldes det dog ganske simpelt den ganske saerlige Karakter, Stranden har Syd for Laeso. Landet er meget fladt og gaar nsesten umaerkeligt over i Havet, og forst meget langt ude bliver der Vandstand af Betydning. Det lave, stillestaaendeVand fordamper om Sommeren stasrkt ved Solens og Vindens Paavirkning, og Saltkoncentrationenstiger. Ved Flodtid saettes dette naesten saltmaettedeVand op i de omtalte Huller. lagttagelser ved Udgravningen af selve Salthytten (Tomten med Ildstedet)tyder ogsaa paa, at denne oprindelig er anbragt paa den nogne Strandbred. Landet har hsevet sig betydeligtsiden Middelalderen. Alt emu lyngbevokset, og Stranden rykket lsengere ud. Hele Systemet af Huller, der ved Flodtid fyldtes med Vand, fungerer ikke mere. Nu staar de kun om Vinteren fulde af fersk Vand. 1755 fortselles, at man om Sommeren ved at grave Huller i Strandkanten kan faa Vand, hvis Saltkoncentrationer saa stor, at det kan holde et frisklagtHonseaeg flydende. Gang paa Gang omtales saadanneHuller som »kastet paa gammel L9esomaner«. At Salttilvirkningen kun er foregaaet om Sommeren antyder endvidere den Kendsgerning, at Afgiftssaltet til Kapitlet i Viborg skulde afleveres om Efteraaret (umiddelbart efter Set. Michaels Dag). Hele Kampagnenhar formodentlig paa dette Tidspunkt af Aaret vaeret afsluttet.

Det nseste Sporgsmaal er, hvorledes Kogningen af Saltvandet er foregaaet. Ildstedet er paavist. Dokumenterneomtaler som tidligere nsevnt Kedler og Pander. Det lykkedes ikke under Udgravningerne at finde Rester heraf, men der blev gjort andre Fund,

der giver vigtige Oplysninger til Forstaaelsen af hele
Anlsegget.

Efter at hele Askedyngen med den underliggende Lerkappe og Opbygningen af Torv var fjernet, kom Resten af Gulvet til Syne, lagt paa samme Maade som den Del, der forst blev synlig mellem Voldene og Ildstedet. Hele Ildstedsopbygningen var altsaa anbragt direkte oven paa det plane Gulv. De Partier af Gulvet, der laa lige under Ildsteddyngens fire Hjorner, var derimod ikke brolagt med Torv, og ved nsermere Undersogelse afsloredes, at der paa disse fire Pladser havde staaet jordgravede Stolper. Fuld Sikkerhed herfor gav en Stump af Stolpen, der endnu sad paa Plads i det nordostre Hul, skaanet for Luftens Paavirkning i det fugtige Sand. Det var en firesidet Egetrsesstolpe, 40 cm hoj, hugget spids forneden. Paa Siderne maalte den 16 og 20 cm, altsaa en ret svser Stolpe. I alle fire Stolpehuller laa en Del Sten, der formodentlig har tjent som Stotte for Stolperne, som har staaet med en Afstand af ca. 4 m paa langs og 3 m paa tvaers.

Derefter blev Gulvtorvene fjernet. De var lagt direkte oven paa lysegraat, sterilt Sand, der maa vaere den tidligere Strands Overflade. Ved samme Lejlighed afdsekkedes tact ind under Ydervoldenes Inderside endnu 14 Stolpehuller, hvoraf der i de tre stadig sad runde, forneden tilspidsede Stolper med en Diameter paa 15 cm og bevaret i en Hojde af ca. 70 cm. Ved at skraelle et tyndt Lag Sand af mellem disse Stolpehuller iagttoges paa Linie med dem en Raekke sorte Pletter, 10—15 cm i Diameter og kun faa Centimeter dybe. Sporene var overhovedet ret svage, men Regelsaessighedeni deres Beliggenhed midt mellem Stolpehullerne gjorde det let at konstatere dem naesten hele Vejen rundt langs Volden. Ogsaa midt i den vestlige »Indgang«gennem

gang«gennemVolden iagttoges en saadan Plet, derimodikke
i den ostlige.

Denne Stolperaekke langs Voldene viser, at vi her virkelig staar over for en Bygning, et Hus, og dette giver jo ogsaa en udmaerket Forklaring paa, at vi i de skriftlige Kilder fandt Bensevnelser som Saltbod eller Salthytte.

Deter nu saa heldigt, at vi fra det 16. Aarhs. Midte har udforlige Beskrivelser af de forskellige Maader, paa hvilke Saltudvindingen da foregik. 1556 udgav den tyske Bjsergvaerkskyndige Agricola (Bauer) sin store, instruktive og rigt illustrerede Bog, De re metallica, hvori der ogsaa findes et Kapitel om Saltudvinding. Agricola boede i Joachimsthal, men hentede sine Oplysninger fra mange Lande. Iojnefaldende er den Overenssternmelse, der er mellem et af ham omtalt og afbildet Saltkogeri og Fundene paa Laeso. Inddampningen af det saltholdige Vand foregaar hos Agricola i flade Kasser, der er tildannet af sammennittede Blyplader og tsettet med en Masse, bestaaende af Okseblod, Okselever og Aske. Kedlens Flade opgives til Bx7 Fod og Randens Hojde til kun V2V₂ Fod. Indfyringen sker i den ene Kortside, og Rogen traekker hen under Kedlen og ud i den anden Kortside. Paa Grund af sin Udstraekning og det blode Materiale, maa Kedlens Bund holdes oppe af Kroge. Disse griber forneden

Fra Agricola, De re metallica 1556, gengives en Illustration af et Saltkogeri, der af Hensyn til Anskueligheden er skilt i sine Bestanddele. A er Fyrstedet, der er omgivet af en Karm, med Indfyring ved Bog Rogfang i den modsatte Ende. C er Kedlen, hvori Saltet inddampes. Den er fremstillet af sammennittede Blyplader. Paa Grund af det blode Materiale kan Bunden ikke baere sig selv, men maa holdes oppe af et Stativ paa fire Stolper D E F G, hvis Kroge I griber ind i de paa Kedlens Bund anbragte Hanke H. Nederst paa Billedet ses Kedlen anbragt paa Plads over Fyrstedet. Fra Lseso-Salthytten vil man genkende de fire Stolper i hver sit Hjorne af Fyrstedet.

fat i Hanke, nittet fast paa Bunden, og bseres foroven af et Stativ, der hviler pa fire svsere Stolper nedgravet i Hjprnerne af Ildstedet. De fundamentale Dele af hele dette Arrangement genfinder vi paa Laeso: De fire svaere nedgravede Stolper om Ildstedet. Ildstedet med Indfyring i den nordre Kortside, hvor det stserkest ildvirkede Parti fandtes. Selve Ildstedets Opbygning var meget tarvelig i den udgravede Tomt. Det var anbragt paa en Lerkappe og kim stottet af Torv, der var stablet op paa begge Sider. Paralleller til den fint udformede Karm om Ildstedet, Agricola viser paa sin Tegning, finder vi imidlertid paa flere af de Tomter, som ligger ude paa Kringelron. Omkring Forhojningen i Midten, altsaa Askedyngen, ser man her en Raekke Sten, der ligesom indgaerder Midtpartiet. De rager y±_—x/₂ m op over Jorden og udgor uden Tvivl Ildstedskarmen. Disse Salthytter maa repraesentere en mere udviklet Type end den, der blev gjort til Genstand for Undersogelse⁴).

Selvfolgelig kan det ikke med Bestemthed siges, at Leesosaltva?rkerne har haft Kedler af nojagtig samme Konstruktion, men Lighedspunkterne mellem de paa Laeso forefundne Rester og Tegninger i »De re metallica« er dog saa talrige, at man i Hovedtrsekkene kan tillade sig en Rekonstruktion i Retning af Agricola. Der blev ved Udgravningen ikke fundet Antydning af Bly eller Robber, der eventuelt kunde stamme fra en Kedel, men maaske kunde Udgravninger af andre Tomter kaste Lys over dette Sporgsmaal, som over flere andre endnu dunkle Problemer, der knytter sig til Laesotomterne.

---

4) Den fuldstaendige Mangel paa Sten i Omraadet omkring den udgravede Tomt kan maaske forklare den primitive Ildstedsopbygning. Paa Kringelron findes derimod rigeligt med Sten.

Vender vi os derefter til selve Husets Konstruktion, har vi kun Lyngtorvsvoldene omkring hele Anlaegget og Stolpehulsraekken indenfor disse at bygge paa. De af Agricola omtalte Salthytter er, saa vidt det kan ses, bygget af lerklinet Bindingsvaerk af almindelig kendt Type. Paa Laeso leder Rsekken af jordgravede Stolper langs Voldenes Inderside jo ogsaa Tanken hen paa en Bindingsvaerksvaeg, men af meget primitiv Karakter. Deter ikke ganske klart, hvorledes de smaa Huller mellem Stolpehullerne skal forklares. Det ligger vel naermest at forstaa dem som Aftryk efter en Slags Dokker, der kun har vseret stukket ganske lidt i Jorden. Man kunde ogsaa taenke sig hele Vaeggen bestaaende af Fletvserk, baaret af de jordgravede Stolper, men med tyndere, lodrette Pinde imellem til at styre de vandrette Gaerdekaeppe, og at de smaa sorte Huller eller Pletter var Aftryk efter disse Pinde. Hvordan end Vaeggens Skelet har vaeret, har den formentlig vaeret lerklinet. Til Gunst for denne Antagelse taler, at der indenfor Stolpehulsrsekken umiddelbart oven paa Lyngtorvsgulvet blev fundet store Flager af fedt Ler. Deter dette Ler, som har givet Vaekstbetingelser for den for omtalte frodige Vegetation af Grses og Klover, hvorpaa man altid let i Terrainet kan skelne Tomterne efter Salthytterne fra de omkringliggende Lyngarealer. Leret kan naesten kun taenkes at komme fra Vaeggen og er under Regnens Paavirkning flydt ned paa Gulvet. Vaeggene har sikkert vaeret ret lave og paa Ydersiden beskyttet af de opstablede Lyngtorv, hvis Rester vi genfinder i Voldene omkring hele Anlaegget. En saadan primitiv Hustype med opstablede Torv udvendig og Klining indvendig var kendt paa Laeso helt op i Midten af forrige Aarhundrede⁵).

---

5) Griiner Nielsen: Laesofolk i gl. Dage 128.

Tilbage staar Sporgsmaalet om Indgangsforholdene. Umiddelbart maatte man antage, at der har vseret en Indgang i den nordlige Ende af hver Langside. Baade den ostlige og den vestlige Langvold danner jo en Aabning langs Nordvolden. Imidlertid blev der netop midt i den vestlige Aabning fundet en af de omtalte sorte Pletter, som maa hidrore fra en Bygningsdel i Forbindelse med Vaegkonstruktionen. Altsaa kan man vanskelig tsenke sig en Indgang her. (At der ikke i den ostlige Aabning blev fundet noget lignende, behover jo blot at bero paa en Tilfseldighed i Betragtning af, at Sporene var saa svage.) Snarere kan der tsenkes en Indgang midt i Nordvseggen. Hele Forlobet af den nordre Stolpehulsraekke, sammenlignet med den sondre, synes ligefrem at lsegge op til en Indgang her. En svag Saenkning i Nordvolden paa dette Sted peger i samme Retning. De »Indgange«, Voldene danner mod ost og Vest, kan maaske forklares som Traekhuller for Vinden til Fyret. De har eventuelt kunnet blokeres eller aabnes alt efter Vindretningen. Agricola omtaler lidt uklart et lignende Arrangement i sin Bog.

Desvserre blev der ikke fundet noget som heist, der kan stotte en Datering af Anlsegget. At det maa vsere fra Tiden for 1652, er vel det eneste, denned Sikkerhed kan siges, idet Saltsyderiet, som tidligere nsevnt, i dette Aar blev forbudt.

Selvom denne Udgravning har foroget vor Viden om de maerkelige smaa inddigede Pladser meget, har den samtidig stillet en Raekke nye Sporgsmaal, hvis Losning trsenger sig paa — sserlig gaelder dette Dateringssporgsmaalet— men utvivlsomt kan disse Sporgsmaal besvares, hvis endnu et Par Tomter bliver undersogt, og selvom man selvfolgelig ikke kan gaa ud fra, at Salthytterne har vseret ens, har de dog

sikkert i Hovedtrsek lignet hverandre saa meget, at man med Held kan supplere de Resultater, een Udgravningmaatte give, med Oplysning fra andre. Gor man sig samtidig klart, at der paa Laeso endnu findes bevaret Tomter af henved 500 Salthytter, forstaar man, at Saltsyderiet for oens Beboere virkelig har vaeret et Erhverv af Format, hvis Teknik, som nu ganske er glemt, med Rimelighed kan gore Krav paa vor Interesse.