Rye Galgebakke.

Himmelbjergbyen Rye var som bekendt et af Midtpunkterne for Middelalderens Aandsliv i Danmark. Her samledes baade laeg og laerd, baade Bisp og Bonde, Ridder og Rover, Markedsgaest og Markedsgogler ved Set. Sorens undergorende Kilde, i den domkirke-store Korskirke eller ved de stadig voksende Markeder. — Her samledes ogsaa den jydske Adel 1534 og kaarede Hertug Christian til Konge, ligesom Byen var Modested for det betydningsfulde Kobstadmode 1629. Recessen 1536 naevner Rye blandt Kobstsederne, men det er hidtil ikke lykkedes at bevise, hvorvidt Byen har haft Kobstadprivillegier, egen Magistrat og Borgmester.

Derimod har Byen i Middelalderen udgjort et eget Birk, oprindelig vistnok kun omfattende Rye Sogn og 0m Klosters Jorder i Salten. Birket bekrseftes af Christoffer af Bayeren 1442: Brev paa al kongelig Ret og Sagefald, som falder i Rye Birk, og i 1445 stadfsestes, at »Em Kloster maa have Birketing udi Rye«. I 1573, 16. Januar »finge Dover Sogn, Rye Sogn og Vissing Sogn og Salten Brev paa at skulle soge Rye Birketing« (Kane. Brevboger).

En Del Stednavne omkring Byen minder endnu om
Birkets Eksistens: Tinghuset og Tinghusagre (Brentingsagre),Jamrnerdal,

tingsagre),Jamrnerdal,Stejlegaarden, Kop(f)hoj, Galgebakken.— Sidstnaevnte, en af de voldsomme Bakkekuplerost for Byen, efterladt af den vigende Is fra den sidste Istid, ligger hojt synligt fra Byen, fra det meste af Dover Sogn og Byerne Syd for Mosso. Bakkener 106 m over Havet. En gammel, gaffeldelt Hulvejvringler sig op rnellem Lyngtuer og Hvenegraes til Bakkens Fod, hvorfra en Sti kryber op ad selve Hojen.

For at faa imdersogt, hvorvidt der ligger nogen Realitet bag Navnet »Galgebakken« og Overleveringen om Henrettelser her, foretog den kendte Arkseolog, Overretssagforer Chr. Holtet, Skanderborg, og Lserer Harald Nielsen, Rye, bistaaet af Kustode Anders Andersen, 0m Kloster, i Oktober Maaned 1944 en Gravning i Galgebakken, der ligger paa Mtr. No. 19 p, Rye By, tilhorende fhv. Kreditforeningdirektor Knud P. Jensen, Rye.

Bakkens Top er nogenlunde oval, 11 m paa den laengste og 7 m paa den bredeste Led. Den er begroet af forholdsvis ungt Egepur paa den nordre Side, Sydsidener lyngklaedt. — Ved at laegge et Snit tvaers over Toppens nordre Ende skar man lige ned i Kanten af en cirkulser Plet med opfyldt Jord, som senere viste sig at vsere vestre Stolpehul, idet Galgen ved Fundet af ostre Stolpehul viste sig at have vaeret orienteret VSV-ONO, og har altsaa ligget paa den Ende af Bakken,der var nsermest ved Byen. — Stolpehullet var tragtformet med et Tvsermaal paa 1,30 m maalt 30 cm under Lyngskjolden; Hullets Dybde var 1,50 in og Bundens Diameter var 0,65 m. Midt i Hullet saas de skarpe Omrids af en Stolpe, aftegnet som en mork, firkantet Blok af sort, blodt Muld; det var den formuldedeStolpe, 27 X 30 cm i Firkant. Omkring Stolpen,op mod den sorte Muldblok, laa en Del haandoghovedstore

oghovedstoreSten, som har vaeret pakket omkring
Stolpen til Stotte. — I Hullet fandtes endvidere en
Jerngenstand, som sikkert er en sammenhamret Nagle.

ostre Stolpehul fandtes nu let. Det var af omtrent samme Storrelse og Form som vestre. Aftegningen af Stolpen var dog betydelig svagere end den forste (maaske af en anden Trsesort), men man kunde dog med Sikkerhed fastslaa, at den havde vaeret rund med en Diameter paa ca. 44 cm. — Dette Forhold kunde tyde paa, at Stolpen har vaeret udskiftet, hvilket vel heller ikke var usandsynligt, da Rye Birk bestod indtil 1687, da det lagdes under Hjelmslev Herred.

Nu havde man altsaa Stolperne, og de har naturligvis vseret forbundet med en Tvaerbjaelke, Galgehammer, hvori Forbryderne har vaeret hsengt. Galgens indvendige Maal har vaeret 4,20 m, saa der kunde vel, om det var nodvendigt, haenge flere paa een Gang.

Ret mange kan vel ikke have draget deres sidste Suk her. Rye Birk var kun en lille Jurisdiktion, selv om mange fremmede kom hertil, og Hovederne jo nok sad 10sere dengang. Men var en Delinkvent domt til Doden paa Tinget, fortes han gennem Jammerdalen ad Hulvejen til Galgebakken, hvorfra han har taget et sidste Rundskue over Soerne, Bakkerne og de tunge Skove, og maaske har hans oje dvaelet en Stund ved Set. Sorens tindeprydede Kirke, inden Hamperebet lukkede dem for stedse. — Desvserre kender vi intet til Galgens »Gaester«, da der er bevaret saa faa Tingbogerfra Rye Birk, kun for de sidste 20 Aar af BirketsBestaaen. (Edv. Egeberg har dog i sine Optegnelserom Rye anfort, at i Begyndelsen af 1590'erne skal en Mand og en Kvinde vaere henrettet paa Retterstedeti Rye Birk, men hvorfra Oplysningen stammer, har jeg ikke kunnet fastslaa). Lensregnskaberne fortsellerintet

tsellerintetom Henrettelser i Rye Birk; man kunde
dog nok have formodet, at Mestermanden maatte vsere
blevet betalt fra Skanderborg.

Ved fortsat Gravning fandt man paa Bakkens Top en Grav eller rettere en Benkule, beliggende ca. 3,30 m fra vestre og 2,65 m fra ostre Stolpehul i ostlig Retning fra Galgen. Kulen rummede et nedgravet, eller nedkulet, Skelet af et Menneske; Kraniets overste Punkt laa 1,10 m under Jordoverf laden, og Kulens Dybde var 1,70 m. — Kraniet vendte Nsesen nedad, Rygsojlen var knaekket to Steder, formentlig paa Grund af Jordtrykket, Underarm og Underben vendte »forkert«, hvilket vanskeliggjorde Udgravningen. Skelettet kom dog temmelig velholdent op, og det viste sig da at mangle venstre Underarm og en Del Haand- og Fodrodsknogler.

Efter en Undersogelse paa Kobenhavns Universitets antropologiske Laboratorium kan folgende fastslaas: Skelettet har sandsynligvis tilhort en Kvinde i Alderen 20_—30 Aar. Legemshojden er beregnet til ca. 158 cm. Kraniet er saerdeles velbevaret, langskallet af »nordisk« Type med veludviklet Nakkeknude og betydelig Kapacitet. Der findes en Defekt ved hojre Kindbue, og et lille rundt Hul i hojre Side af Nakkebenet er sikkert fremkommet efter Doden. Noget Tegn paa voldelig Medfart findes ikke paa Kraniet, ej heller paa de 24 Hvirvler, specielt er Halshvirvelsojlen ganske normal. (Dr. med. K. Broste).

Efter denne Redegorelse staar man sikkert ikke overforen hsengt. Hvad der er sket med Damen, kan man altsaa kun gaette paa. Stillingen, hun fandtes i, kunde saa udmaerket tyde paa levende Begravelse, men hun kunde selvfolgelig lige saa godt vsere puttet i en Saek

efter sin Dod og smidt ned i Kulen. — Dette opklaresvel

I ostre Stolpehul fandtes en Skinnebensknogle stammende fra et andet Skelet; Knoglen er maaske kommet med i Fylden, da man gravede Hul til en ny Stolpe. Sikkert er der flere Skeletter paa Galgebakken, men med Bevislighederne for Galgens Tilstedevaerelse mente Udgraverne at kunne slutte Undersogelsen med tilfredsstillende Resultat og med Sikkerhed for, at her stod Rye Galge.