|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 9 (1947 - 1949) –Kriminaliteten efter Besættelsen af Jylland 1627-29.Af Kjeld Galster Da Wallensteins Tropper besatte Jylland, ophorte Tingmoderne. Den 5. November 1627 naaede de Skagen. Der var netop Tingmode, og Skriveren standsede sin Indforsel midt i en Saetning. Dansk Ret var suspenderet. Den Tid — omtrent to Aar — Besaettelsen varede, blev selvfolgelig en gunstig Tid for Folk med forbryderiske Tendenser, der nu rigtig kunde udfolde sig, ofte i Forbund med og beskyttet af Tyskerne. Noden, der opstod ved Fjendens Udsugning og Plyndring, drev ogsaa mange fra Hus eller Gaard og dermed ind i en Tilvserelse, hvor de begik Handlinger, de ikke vilde have begaaet, om de stadig havde siddet i deres Hjem. Straks efter at Fjenden — i Forsommeren 1629 — havde forladt Landet, blev Lov og Ret genindfort og Tingmoderne atter sat. Jylland horte atter til et Retssamfund. Men det varede lang Tid, inden der atter var normale Tilstande. Et Bevis paa, hvordan Respekten for Lov og Ret var rokket, var de mange Tilfselde af Mened, trods det at jo alle vidste, at den evige Fordommelse efter Doden ventede. I 1629—30 var der ikke mindre end 29, der i Jylland blev »fseldet paa deres Fingre« paa Landstingeti Side 11>
tingetiViborg (1632—33 kun 9, 1633—34 kun 3)1) Bonderne paa Jegindo tvang og lokkede to Drenge pas 17 og 16 Aar til at vidne i deres Favor og svserg€ falsk2). Mellem Forbrydelserne var ogsaa Falskmfintneri. Anders Christensen Berdag, der sad som Fange pas Koldinghus, bekendte (30. August 1638)3) folgende om Falskmontnere: Jens Kaasgaard i Holstedbro haver gjort og gydt falske Penge. Af samme Penge havde han bekommet adskillige, og havde han selv lsert af ham, baade Rigsdaler og smaa Penge, dog alt dansk Mont, at gyde, og kunde Christen Salgaard, Borger sammesteds, ogsaa gyde falske Penge. At have vseret hos en Herremand, Hans Volffanger i Vendsyssel paa en Gaard ved Navn Overklit og gydt adskillige allehaande, baade grove og smaa danske Penges Mont for ham i 3 Ugers Tid, og haver samme Junker udgiven saadanne Penge til Nordbaggerne, af hvem han for de samme Penge igen fik Tommer til sin Gaard. En Praest ved Navn Hr. Hans Bertelsen, Sogneprsest mellem Ribe og Varde4), haver montet adskillige mange Penge, baade for Gunde Rostrup paa Krabbesholmog for Fru Karen paa Fruergaard. Samme Prsest lod hvert Aar fra Lybek fra sin Faktor et ny Stempel at stemple Daleren med hjemsende, og haver Kejserensoverste, som laa paa Riberhus i Krigstiden med sine Soldater, skikket Bud efter samme Praest, fordi han var kommet i Forfarenhed, at han kunde slaa 1) Indkomne Breve til det danske Kancelli 2) Smst. 4. Mai 1635 (fra Mogens Hog) 3) Smst 4) Priest i Ansager (0. Home H.). (1614—) 1640 Side 118
Penge, at han for ham nogle skulde forfaerdige. Og der han med sit Redskab til ham kom, og han saa mange han begserede f orfaerdigede, haver oversten sagt til ham, han skulde igen hjemdrage og monte, saa laenge han vilde, dermed at hans Soldater kunde bekommePenge. Og den Tid han (Anders) til samme Prgest var kommen, havde han vist ham i en synderligKammer, Norden ved Stuen ved hans Urtehave, adskillige Daler, som han selv havde slagen, saavel og sit Redskab, som han dertil brugte. Nok erkendte han, at Jorgen Jensen i Bilund fik af hannem 40 Daler udi danske Kroner af hans egen Mont, som han selv havde gjort, og havde Jorgen Jensen og Hans Skotter med saadanne Penge dragen til Erik Hansen i Skanderup og for de samme kobt af ham 2 Kvier. Jorgen
Knud-Kraemmer i Husum havde hentet og Christen Mfiller, der ligesom Anders Christensen var en stor Hestetyv og Krybskytte, tilstod, at Anders Christensen havde overantvortet ham, for en lang Bosse, 10 hele Rigsdaler, som var af de Penge, han havde gydt. Tre af dem havde han givet en Kone for iErter. De tre Adelige: Hans Wolf von Unger til Overklit (Vennebjerg H.), Gunde Rostrup til Krabbesholm (Hindborg H.) og Fru Karen paa Fruergaard, blev derefter arresteret, for at deres Sag kunde forhores5). Hvormeget dette
Angiveri har paa sig, kan vsere 5) Kancelliets Brevboger 22. Oktober 1638. Side 119
Falskmontneriet var udbredt, er sikkert, det fremgaar ogsaa af folgende Brev fra Lensmanden paa Hald, Knud Gyldenstjerne (17. December 1630 til Kansleren )6). »Nu kom Delfogeden af Rinds Herred herind til Bordet og havde en liden Dreng med sig, er ikke uden 12 Aar gammel, som havde montet falsk Mont, og havde han Monten med sig saavel som og Formen, som han haver montet den udi . . . og beretter samme liden Dreng, at han haver set det af en Karl i Hobro, hvilken jeg nu haver Bud efter, og haver han montet nogle af disse Penge for en fattig Kvinde her i Rinds Herred, og siger han, hun gav ham noget Mad derfor. Hvad den liden Dreng sig belanger, saa er hans Vilkaar saa, at han er befunden saa forsulten, at alt, hvis han aeder, det kan han ikke beholde hos sig over to Timer — eftersom Delfogeden beretter mig — saa gaar det oven fra ham, thi han kom ret nu hid med ham. Jeg ved ikke, hvor jeg skal hen med ham; for saetter jeg ham i Fasngsel, da er jeg raed, han skal dO, for han er saa meget uvel og forsulten. Begserer derfor, at du vilde give Hans Majestset saadant til kende, hvorledes denned skal forholdes.« Dette Brev, der er skrevet lige under Indtrykket af den triste Oplevelse, viser — foruden Lensmandens gode Hjerte — hvor udbredt Falskmontneriet var, naar det blev drevet af en Karl i Hobro og denne fattige stakkels Dreng. Ofte tidligere
havde man haft sin Opmaerksomhed 6) Indk. Breve til danske Kane. Side 120
dem; man vilde
tvinge dem til Arbejde, da de jo var Nu efter Krigen,
hvor saa mange var blevet drevet Forste Gang, vi horer om dem (4. September 1636)7), emu fra Sjaelland. Frederik Redtz, Lensmand paa Tryggevaelde, skriver: »En ganske Del Samlober og Keltringpak har slaaet sig sammen og stryger Landet over med Tyveri og Roveri. De har vaeret paa mange Steder; nu begynder de ogsaa paa Adelens Gaarde, ja i Gaar Nat var de paa Tryggevselde og stjal en ganske Del«. Han beder Kansleren taenke paa Middel, »thi om saadant skal have Gsenge, er ej paatvivlende, de jo skulle blive saa staerke og mangen Mand gore Skade«. 16. April 1637 udgik der Missive til alle Rigets Lensmaend om at fange og opsamle et bestemt Antal i hvert Len (en Fremgangsmaade, der ogsaa tidligere var brugt): 140 fra Sjaelland, 65 fra Fyn og 225 fra Jylland. Fra Korsor, Assens og Kolding skulde de derpaa, med nodtorftig Underholdning af Mad og 01, sendes til Christianspris ved Ejderen for at gore Fasstningsarbejde. — Saa var de uskadeliggjort og kunde ovenikobet gore Nytte8). 17. Maj 1638 kom der en ny Ordre: hver Lensmand skulde lade opsoge 5 Losgaengere, ogsaa de skulde sendes til Christianspris — for at arbejde for Penge der; de, som ikke vilde lade sig antage med det gode, skulde tages med Magt9). 7) Indk. Breve til danske Kancelli. 8) Kancelliets Brevboger. 9) Indk. Breve til danske Kancelli. Side 121
Dette gjaldt altsaa hele Landet. Specielt for Jylland efter Besaettelsen synes Drengebander at have vseret. Knud Gyldenstjerne paa Hald klager (29. August 1635) over, at en stor Hob Drenge paa 15—16 Aar gaar om og betler. Han faar Lov at sende 30 af dem til det af Kongen oprettede »Bornehus«, der var knyttet til Tugthuset. 22. Marts 1638 gav Kongen dernsest Ordre til nogle Lensmsend i Jylland om at samle ialt 152 Born paa 13 Aar og derover af fattige Folks Drengeborn og sende dem derover; saafremt de ikke godvilligt vilde dertil, skulde de tvinges. Men det var
naturligvis ikke kun af disse omstrejfende I den retslose Tid
havde Lejligheden skabt Tyve. Da Adelsmsendene flygtede fra deres Gaarde, tog Bonderne, inden Fjenden naaede frem og slog sig ned paa Herregaardene, Lejligheden i Agt og fjernede forskelligt derfra; og lige da Tyskerne var rykket ud, og for de lovlige Myndigheder var kommet tilbage, tog de ogsaa Chancen. Saaledes paa Eskxr
ved Sindal. Her slog Ladefogden Bent Nielsen om Aftenen d. 27. Maj 1629 Loftsdoren, Kaslderdoren og Husdoren i Laas10) — han havde Noglen paa sin Husbonds Sofie Brahe, salig Jorgen Lunges Vegne — og gik til Hr. Erik i Mosbjerg at tale med ham og 4 Danemsend, at de vilde gaa med ham til Eskaer og skrive, hvad der var beholden paa Gaarden. En Stimd eller to derefter kom Bonder indgangen i Borggaarden, en hel Hob. De gik ind i Kaelderen i det vestre Hus og brod Doren, 10) Horns Herreds Tingbog 26. Oktober 1629. Side 122
soni 011et laa indenfor, udtog og drak. Da det 01 var afdrukket, kom Anders Smed til Kirsten Sorensdatter Noglekvinde og sagde, hun skulde lade op den nordligeKaelderdor, ellers vilde han selv bryde den, han havde spurgt, der skulde vsere beholden en god Tonde 01 der. Hun lukkede op, og han tvang hende til at tappe. Da Christen Jensen, Karl paa Eskaer, noget senere saa ind i Fadeburet, saa han samme Anders Smed der. Nu havde han traengt sig derind og nedtog netop af Bordet en hel Hob Leer og Forke og 3 eller 4 & Taelle, som stod i en Balje. Kun 4 tomme Kister blev tilbage. Derefter gik de til Peder Rogterdreng og forlangte, han skulde fly dem de oksen, som de have sat paa Eskaer for Skat (til Tyskerne). — »Det maatte de tale med Fogden om«. — »De vilde give Fogden 1000 Pokker, de vilde selv tage deres Fae, som de havde givet i Skat«. — »De var tilfreds, hvordan det gik, de vilde tage deres Stude«. Med slige Ord bortforte de en Del af Esksers Besaetning. Da Fru Sofie Brahe var kommet hjem, lod hun paa Tinge Isese et aabent Brev11): Hun vidste, at en Del af hendes Gods og Losore var skjult hos nogle af hendes Naboer og Bonder. Hun vilde have dem advaret og paamindet; hvis Godset ikke kom tilbage, maatte de lide som for andet aabenbare Tyveri; kom det ikke uden Tvang, vilde hun optage det i bedste Mening. En lignende
Erklaering liar vaeret udstedt af flere Lovlosheden
fremgaar ogsaa af, at der var blevet 11) Horns Herreds Tingbog 10. Maj 1630. 12) Aalborg Tingbog 14. December 1629. Side 123
sit Behor, 26
Favne Tov m. v.; og en god »Famulus Saerlige Chancer gav de mange ode Gaarde, hvorfra man forte Tommer, som man satte ind i sin egen Gaard, eller Godning, som man spredte paa sin egen Mark. Let Adgang havde der ogsaa vseret til at hugge i Kronens Skove. Engang Anders Petersen Sundby og Anders Hellesen i Vilsted gik hjem sammen, sagde den forste: »Vilt du vsere med mig, da vil vi tage et fed Nod. Deter ingen Synd i denne Tid«. En anden Gang kom samme Anders Sundby til Niels Petersen i Vilsted og sagde: »Vilt du gaa med mig, da vil vi tage os en fed Kvie paa Logsted Mark; jeg ved, hvor hun gaar. Deter ingen Synd, der er saa mange, der tage baade Kvseg og Faar«. Her er vi ved noget centralt ved Mentaliteten: den almindelige Demoralisation gav den enkelte en Folelse af Skyldfrihed over for Forbrydelsen. Det vrimler i
Tingbogerne med Beretninger orn Tyverier; Jens Jacobsen stjal en Plag fra sin Morbror15) (der havde kobt den af en tysk Rytter for en Kande Brsendevin).Denne Plag solgte han til Helle Jensen i Brunbaek,og derpaa fulgtes de to ad til Niels Roed i Vester Svenstrup i Han Herred. Niels Roed og Helle Jensen spurgte ham ad, om han vidste flere voksne Plag at bekomme. — Jo, han vidste en eller to. — Han (Jens) skulde bare fly dem alle de Heste og og, han kunde bekomme, saa vilde de fore dem heden og skille dem 13) Vejle Tingbog 24. December 1629. 14) Slet Herreds Tingbog 12. August 1630. 15) Han Herreds Tingbog 10. Maj 1630. Side 124
og ham af med
dem, saa de ikke skulde komnie ham Paa vor Herres
Himmelfartsdag tog han saa to 0g Nogen Tid efter, d. 9. Maj 1630, kom fern Karle og ledte efter samme og. Niels Roed 10b ud med en Bosse for at genne dem vaek. Men straks efter kom han Iobende ind til Jens Jacobsen, kastede et gammelt Kvindeskort over ham (det laa nu i Retten) og bad ham lobe ad Bjerge denned. Selv tog han en hvid, ulden Skjorte paa af Jens Jacobsens, at ingen skulde tage Kynding paa ham. — Borgmesteren i Mariager maatte meddele18), at en liden Skoleperson, kun 14 Aar gammel, har opbrudt Kirkebossen. Man har ikke ladet ske Eksekution, men venter H. M.s Resolution. (Den kom til at lyde paa, at den liden Skoleperson skulde sendes til Tugthuset i Kobenhavn). Undertiden gjorde
Roverbander Vejene usikre. I Christiansstad Len i Skaane havde nogle Kumpaner rottet sig sammen17), undertiden 8, undertiden 10—12. En Del af dem begik Mord og Mandslaet, en Del Tyveri, en Del var romt fra Bremerholm, en Del begik andet smaat Skaelmeri. De udovede stor Void mod fattige Folk, tvang Bonderne til at give dem, hvad de begaerede, truede og undsagde Fogden og hans Karle, som satte efter dem, paa Livet, undsagde Bonderne og truede med at ville braende Gaarden af over dem, hvis de satte efter dem. 16) Indk. Breve til danske Kancelli 16. April 1632. 17) Kancelliets Brevboger 20. Maj 1637. Side 125
I Holland horer vi ora en lignende Bande. Lensmanden paa Laholni, Ghr. Bylov, beretter18): »Her i Lenet tildrages, at et Parti Mordere og Skaelmer holde sig heroppe, mesten udi store Udorken, somme Dage her i Lenet og somme Dage i Helsingborg Len. Det forste, jeg fik det at vide, har jeg sendt nogle af Soldaterne her paa Stedet med mine egne Folk ude mange Nsetter og Dage. Er de hos Bonden, saa varer Bonden dem forst ad, som af denne faa al den Del, de rover, saa traskker de det op hos somme af Bonderne; derfor vil de ikke rove fra dem. Er de i Skaane, saa gor 30 Karle dem intet, de er somme Tider 16 Personer og somme Tider flere og mindre, for de er paa mange Hold ude. Nu har de Svenske sig over dem beklaget, at de ikke kan rejse sin Kaas her ner i Landet for dem, saavel som mesten den ganske Almue beklager dette, at de ikke kan rejse sikker. Har jeg ladet opbode, at hvem kan forskaffe en af dem heller kundskabe dem lid, skal bekomme 20 Daler for hver; men det hjaelper intet«. Vaerst var dog
naturligvis Forholdene i Jylland. Under Bessettelsen var der flere Borgere og Bonder, der havde maattet gaa under Jorden paa Grund af Modstand mod de Fremmede, fordi der var fundet Vaaben hos dem, elier fordi de ventede en Razzia. Men langt flere var der, der maatte romme fra Hus og Hjeni paa Grund af den Elendighed, Tyskernes stadige Krav satte dem i. Der var naturligvis mange Undtagelser; men gennemgaaendevar det de Folk, der havde mindst Evne til at tage det haarde Arbejde op og — trods alt hvad de maatte igennem — soge at holde Gaarden ved Magt; ogsaa vel ofte urolige Hoveder. De gav op, lod 18) Indk. Breve til danske Kancelli 2. Juli 1638. Side 126
alt i Stikken —
Naboer og Slaegt sorgede vel for Kone Efterhaanden som
Tiden gik, og Besaettelsen strengedes, De sluttede sig
sammen med tvivlsomme Eksistenser; Man kaldte dem
Krabber. (Ordet bruges stadig Det var brogede Skarer af Desperados. Under almindelige Forhold vilde de vaere en Fare for Samfundet. Men nu var Landet besat, og mellem dem var der naeppe nogen, der ikke havde mer eller mindre Grund til at fole sig forfulgt af Besaettelsestropperne, og derfor var deres Overfald saa at sige udelukkende rettet mod Tyskerne; deres Landsmaend levede jo ogsaa alle mere eller mindre i Nod og Betryk. De stod i Forbindelse med Bonderne — der havde de jo Slaegt og Venner, og et Sted var deres Familie —; de blev huset af dem om Natten, ja selv Praesterne og Fogderne var kendt med deres Plyndringer og plejede — ofte gennem deres Born — at afkobe dem, hvad de havde rovet. Vi horer om smaa
Overfald19). I Hammer skod de
en Rytterknaegt. I Jerslev traengte de ind til en Soldat i hans Kvarter, rev ham og hans Tyskertos ud af Sengen, pryglede dem begge jammerligt igennem og frarovede dem Braendevin, Tobak og en Pung med 17 Rd. 19) Aus dem Leben des kaiserlichen Feldmarchalls Grafen Melchior v. Hattzfeldt von J. Krebs (1910). S. 160. Dette vigtige Kildeskrift er ofte benyttet i det folgende. Side 127
Saerlig talrige var Overfaldene i Torslev og Horby (ogsaa i Vendsyssel). Her rovede Krabberne 14 Mark i et Hus, skod forst en Rytter gennem Haanden, og da han flygtede op i en Bog, strakte de ham til Jorden ved et andet Skud. Over hele Jylland
gjorde de Vejene usikre for Ritmester Zimmer i Haderslev havde en Konkubine, der opholdt sig i Hvidbjerg i Sailing20). Hun horte, at Krabber var ved at samle sig i Nykobing paa Mors. Straks flygtede him — under militser Ekskorte af nogle Ryttere — godt 10 km nordpaa til Norgaard, og da hun havde vaeret der een Dag, flygtede hun godt 10 km sydpaa til Skive, hvor Kaptajn Beyfurt skulde konvoiere hende til Haderslev. Hendes Rute viser Panikstemninger. Januar 1629 fortaeller Ritmestrene i Vendsyssel deres Oberst, Hatzfeldt, der residerede paa Odden ved Hjorring, at Marketenderne ikke havde Mod til at rejse sydpaa for at kobe Varer, fordi de, naar de kom med Varerne sydfra, blev angrebet og udplyndret af Krabberne for alt det, de havde med, og led store Tab21). Men modte Krabberne en af de Transporter, der var ledet af danske Vognkuske eller Krsemmersvende, med Kobber-, Tin- og Messingtoj (man havde ikke lsengere Mont at betale med i Jylland) til Hamborg og Lybek eller nordpaa med Vin og Humle, som de havde kobt, fik de Lov at passere22). Det var jo dansk Ejendom, og de var Landsmsend. Krabberne gjorde
under Bessettelsen Tyskerne den 20) Danske Samlinger, 2. R., VI, 285. 21) Hatzfeldt 285. 22) Danske Samlinger, 2. R., VI, 290. Side 128
Skade, de kunde. De var — i al Beskedenhed — noget i Retning af Datidens Sabotorer. Men det var vist kun Nod og Trang og af Folelser kun Haevnfolelse, der drev dem. Til Krabberne sluttede sig nogle tyske Soldater, uheldige Elementer, der ikke kunde underkaste sig Disciplinen og havde forset sig, og som nu deserterede for at undgaa Straf. Ogsaa Desperados. Om Dagen laante Soldaterne Bondeklseder, og om Natten laante Krabberne, der var ude paa Overfald, Kollerter og rode Kapper af Desertorerne, saa begge Parter var forklsedt. Desertorerne kunde godt vsere med til at plyndre og myrde deres egne. Da saadanne Rovere dukkede op omkring Vorgaard, og mange bevaebnede Bander lod sig se ved Hellevad, skred de Kejserlige til en ny Gennemsogning af Husene efter skjulte Vaaben. Skoven blev gennemsogt baade ved Nat og ved Dag. Krabbernes Navne vilde man have oplaest fra Praedikestolen af Praesterne. Oberst Ferrari i Aalborg bad indtraengende Hatzfeldt anvende sin bedste Flid, for at han kunde faa grebet slige Ildgerningsmsend og Oprorere og skrev: den 23. Maj (1628) var otte af dem blevet lagt paa Hjul og Stejle i Holding, og 17 medskyldige af de henrettede blev iovrigt eftersporet. »Es ist die Rauberei in diesem Lande eine Generalpestilenz23). Disse Krabber
skal ikke glorificeres. De var et blandet Men vel nok de fleste af dem var drevet ud i Elendighedenaf Tyskerne, og de havde derfor saerlig meget at hsevne; det var Folk, der var vant til at ssette Livet paa Spil, og Hensyn til Kone og Born, som de havde forladt, bandt dem mindre end andre. De stod i Forbindelsemed 23) Hatzfeldt. 162. Side 129
bindelsemedog blev hjulpet af Bonder, Praester og Fogder, havde altsaa ikke brudt med det danske Samfund,havde for Tiden kun Tyskerne til Fjende. Som Landet laa, var de et Led i Modstanden, og da det ikke kom til nogen Rejsning, fordi den Landgang, man ventedeaf Kongens Tropper, udeblev, var de nogle af de mest aktive. Men — det var Naturer, som bedst udfolder sig under urolige, farefulde Forhold, som derimod har svaert ved at finde sig til Rette og nsere sig under rolige Forhold og foje sig ind under Samfundet og dets Krav. Da Freden var sluttet, forlod de Krabber, der var flygtet paa Grund af Modstand mod Tyskerne, Skovene og tog hjem; det samme gjorde mange af dem, der havde maattet romme paa Grund af Tyskernes Udpresninger. Derimod blev de tyske Desertorer; hvor skulde de tage hen? Og mange Danske havde vsennet sig til det frie og haarde Liv, hvor man ikke havde andre end sig selv at sorge for og tage Hensyn til; hellere det end det sure Slid paa en odegaard; de blev. Det gjorde Hel- og Halvforbryderne ogsaa. Paa den Maade
skiftede Krabberne Karakter. Nu var Vi har en Beretning fra kun nogle Uger efter Fredslutningen, som Hertugen af Gottorps Lojtnant Johan Dalhoff i Aabenraa har skrevet til ham om Krabberne (16.Juni)24). »Paa alle Veje
her er der usikkert; den ene omstrejfendeBande
24) Gottorpske Arkiv Cam 111, pag. 174. Capsa 27. No. 7—B (RA.). Side 130
Skade. Jeg har ogsaa ladet nogle forfolge og fange, som horer hjemme i Tonderhus Len og her har begaaetmange Excesser i Krattet ved Stenvejen med Roven og Plyndren, hvorved disse Steder og dette Amt snart vil komme i stor Vanskelighed«. Engang i 1629 er Skriveren i Silkeborg Len paa Vej for at aflevere Skatten. Han er kommet til Horsens, men her sidder han fast, han tor ikke rejse videre forelobig, Krabberne er der (og han maa fortsere for 1V2 Daler);i5). Gennem Aar gjorde
disse Bander de jydske Veje »Da det berettes, at det Gesinnecken (omstrejfende Pak), der samlede sig i Fjendernes Tid i Jylland og lod sig kalde Krabber, endnu sammenrotter sig allevegne i Skove og paa alfare Veje til stor Skade og Afbrsek paa Liv og Gods for den vejfarende Mand, gives der dem Betaling til med deres underhavende Officerer at anvende den storste Flid paa, hvor samme Krabber og andre Losgaengere og Landlobere kan opsporges, at bemaegtige sig dem, levende eller dode«. Obersten over det
jyske Regiment, Jesper Friis, fik Samtidig udgik der aabent Brev til Bonderne om godvilligt at undssette Kaptajnerne og Underofficererne, naar de anmodedes om Hjaelp til at opspore og bemaegtige sig slige Skaelmer. — Lensmaendene skulde have Indseende med, at Bonderne gjorde dette. Altsaa storste
Delen af Jyllands Befolkning blev 25) Lensregnskabet. 26) Kancelliets Brevboger. Side 131
Drab var i disse Aar efter Krigen hyppigere end for. Der var i denne Tid meget indviklede Ejendomsforhold; det Gods, Tyskerne havde taget eller inddrevet, havde de ofte solgt til en anden, en Dansker, der maaske havde solgt det til en tredie, og hvem ejede det saa? Tyveri var jo ogsaa gaaet voldsomt i Svang. Og naar saa den forste, egentlige Ejer gensaa sit Gods, som den anden maaske mente at have retmsessigt Krav paa, kunde det nok fore til voldsomt Slagsmaal, der kunde ende med Doden. Christen Holdgaard i Tange (Hids H.) antraf en Aprildag 1630 Kirsten Nielsdatter27), som him kom fra sin Fader, Niels Sorensen, hans Hus, med nogle Linklaeder; de var Christens, han tog dem, him 10b, han forfulgte hende, med Linklsederne i den ene Haand og en knoberet Ksep i den anden, og raabte, at him skulde vise ham mer af hans Gods. Saa kom hendes Fader Niels Sorensen uf af sit Huggehus, og de to kom i Bardag. Niels sogte ham med en okse, men Christen slog han med Kaeppen fem Saar forudi hans Pande. Niels kom blodig ind i sit Hus, Christen efter og bod ham vise ham noget af hans Gods, som var ham frastollen. Nogle Dage derefter dode Niels Sorensen af sine Saar. — Som Niels Jensen og Peder Pedersen i den 3. Uge af Juni 1629 kom gaaende med to Koer paa Alfarvej mod Saeby28) over Gerum Hede, kom Christen SorensenSkomager styrtende efter dem med to Karle. »Det var hans Koer, de genned med«. »Nej«, svarede de, »det er Jakob Samuelsens Koer i Saeby«. Da kom de tilhobe at slaas. Christen slog til Niels med et Spyd, saa han fik et stort Hul paa den hojre Side af hans Hoved. 27) Landstingets Dombog B. 1630, fol. 110. 28) Smst. fol. 101. Side 132
Nu vilde Peder undssette ham, men Christen slog ogsaaham et stort Hul paa hojre Side af hans Hoved, saa han faldt omkuld. Niels vendte sig nu og skod ham med Hagl gennem Laaret. Christen Skomager blev fort hjem og dode. — Las Christensen gik og plojed paa Skrem Mark (Han H.)29). Da kom Las Hjulmand i Skrem og en Karl fra Vendsyssel, der lod sig kalde Las Jensen fra Bredmose, hen til Ploven. De skaendtes, Las Jensen klaged over, at Las Hjulmand var ham 16 Daler skyldig paa en Hest og en Bosse. Las Christensen drev fra dem med Ploven. Da han noget efter saa sig tilbage, havde Las Hjulmand taget hans Plovstav, og med den slog han Las Jensen til Jorden; men han kom atter op, og de fog sammen igen, og inden Las Christensen var kommet ned til dem, var Las Hjulmand drsebt. Saa gik Las Jensen til Vognen til den anden Karl og korte bort. Kampen havde vseret haard: Las Hjulmand havde 7 Hug og Slag i sit Hoved, et Sting i den hojre Haand, to Sting fori og to bagi venstre Laar og et Sting i hans hojre Side. — Mellem Jul og Kiormes 1630 kom Anders Jensen og Christen Christensen i Halkserholm Skov (Aars H.)30). Der kom Skovfogden Jens Madsen til dem og sagde: »Hvem haver givet eder Lov at hugge de Traeer i min Husbonds Skov?« Christen paaastod, han havde ingen Traeer hugget der. Da sagde Jens: »Guds Domme haver du saa! Du skalt faa Djsevelen derfor!« Da sagde Christen: »Gud give, du faar det selv!« Saa stodte Jens til Christen to Stod for hans Bryst med hans okseskaft, og saa kom de sammen og begge omkuldi en Busk. — Christen blev syg og maatte gaa i 29) Smst. fol. 353. 30) Smst. fol. 98. Side 133
Seng; »og stil
siden klaged han altid paa Jens Madsenog Det korte Tidsrum, efter at de tyske Tropper var draget vsek, og inden Lov og Ret og ordnede Tilstande endnu var indtraadt, var en urolig og farlig Tid. Landsforrsederne synes man ganske vist ikke at have holdt Dom over, men mange benyttede Lejligheden til at komme personlige Uvenner til Livs, og nu havde man fri og uhindret Lejlighed til Tyveri og Roveri; naesten alle havde sultet og lidt Nod, og hvad der var i Behold enkelte Steder, fristede. Det vserste, man
kender, af det, der skete, var Mordet 2. Pinsedag, lige efter at Fjenden var uddraget31), kom Villads Jensen i Hallund (Jerslev H.) og Christen Jensen i Hollensted til Christen Mikkelsen i Hallund og begaerede, at han vilde gaa med en Nat derefter til Kolskegaard at se, hvad der var til bedste. Allerede nseste Aften sent modtes de og gik ad Kolskegaard til. Villads Jensen og Christen Jensen tog to 0g i Kornet og stillede dem i Helle sonden Gaarden. Derpaa gik de ind ad den vestre Port og Christen Mikkelsen ad den ostre. Saa gik Villads til Gangdoren, banked paa og kaldte Fogden Per Lunov ud (Ejeren Mogens Kaas til Frostrup var flygtet som de andre Adelige). Per Lunov og Christen Jensen fra Lunden, der var hos ham, kom ud. »Kommer hid,« sagde Villads og forte dem til den ostre Port. Her var ogsaa de to andre. Christen Mikkelsen slog til Christen Jensen, Lunden, med en oksehammer to eller tre Gange i hans Ryg, 31) Landstings Dombog A. 1630, fol. 297. Jerslev Herreds Tingbog 17. November 1631. Side 134
han sagde:
»Christen Mikkelsenlille, lad mig vaere, for Villads slog Per Lunov omkuld, tog et Reb op af sine Bukser og bandt ham paa Jorden. Saa gik Villads ind i Stuen, taled ud ad Vinduet, at de andre skulde komme ind, han havde fsest ham saaledes, at han vel skulde blive tilstede. Saa gik de ind, taendte et Lys, som Villads tog af sin Lue — det var Midnat nu — og oplod saa Pers Skrin. De borttog et Skort, et Par Hoser, en Krave, en Regnskabsbog, et Par Glarojne med flere hans Klseder og stopped det i en Seek, tog siden en Staalgryde og to Mellemgryder og kom dem i Saekken til. Der de kom ud, var Per Lunov bortkommen af Rebet. Saa tog Villads og Christen de to 0g og opred Per Lunov sydvest for Gaarden. Her kom Christen Mikkelsen til. For anden Gang slog Villads Per til Jorden. Saa samtykte de med hverandre, at ville skyde ham ihjel, at han ikke skulde robe dem. Saa tog de alle fat paa en Bosse, satte den for hans Bryst og trykkede til, og Villads tog Liget og kastede det ud i en Fiskedam der. — Hvorledes Kriminaliteten var steget, kan ogsaa ses af, at medens der i de 11 Aar, for Christian IV traadte ind i den tyske Krig (1616—26), i hele Landet gennemsnitlig var 7—B7—8 Drabssager, var der 1630—34 ikke mindre end 17—18 aarlig (at domme efter Kancelliets Brevboger; i Virkeligheden vel flere). Kjeld
Galster. |