Snapsting og øxneeksport.

Viborg Snapsting, som Hugo Matthiessen har givet en levende skildring af i sin bog »Snapstinget«, var som bekendt oprindelig det forste ting i det nye aar, lige efter nytaar. Men allerede i midten af 1400-tallet flyttedes det til 20. dag efter jul — den 13. januar —¹). I 1671 begyndte det den 24. januar, men i dette aar bestemte en kgl. forordning af 1. august, at det skulde henlaegges til den 11. marts. Det var Kommercekollegiet, som havde taget dette sporgsmaal op i forbindelse med en almindelig droftelse af et af samtidens mest braendende okonomiske sporgsmaal, tilbagegangen i den danske oxneeksport, som var »det storste rniddel, hvorved penge her tilforn i landet er vorden bragt«.

I en betaenkning om midlerne til at afhjaelpe nedgangenudtalerkollegiet den 28. juni 1671, at vaerdien af den samlede aarlige eksport tidligere var 900,000 rd. (prisen pr. par 30 rd.), men nu kun er 172,500 rd. (23 rd. pr. par). Kollegiet haaber, at det vil vsere muligt at forbedre eksporten og foreslaar, at en raekke forordningerfraChristian IV.s tid, som ikke mere overholdes,paanyskal indskaerpes toldere og amtmsend. Kollegiemedlemmerne mener ogsaa, at tidspunktet for afholdelsen af de to omslag i Viborg og Odense er

---

1) Hugo Matthiessen: anf. vaerk 12.

medvirkende til at bringe prisen paa oxne ned. Det hedderheiromi betsenkningen: »Den anden aarsag af denne slette handel er, at omslaget, til hvilket gaeld betales og rente gives, holdes i Fyn den 20. dag efter jul i Odense, i Jylland den 24. januar i Viborg, hvilke er de provincer,hvoroxen mest staldes og fra udfores, og drivetiden af oxen er sidst i februar og i det seneste den 5. a 6. marts. Nu agter de fremmede tiden, som ikke for end omslagstiden oxne behover, og gor med den fattige landmand ingen kob for end i omslagsdagene, naar han mest er traengt, hvorover da hsendes, at de fattige faar at give deres vare for, hvad de kan faa for dem, og de som haver nogen bedre middel, faar saa og at give det samme kob, hvilket derved kunde remederes, om omslagstidenblevsat tilbage, efter at drivetiden var over, saa kunde de hollandske kobmaend, som endelig skal have f«se til deres veyder (grsesgange), ikke sig saaledes af deres trang betjene, og eragtes da den bekvemmeste tid for Fyn den 24. februar i Odense, for Jylland, hvor den storste omslag er, den 11. marts i Viborg, hvorved ikke alene naaedes den commoditet i oxenhandel, mens endogsaa andre store besvserligheder kunde forekommes,thidet tit hsendes paa den tid, samme omslag nu holdes, at ingen kan rejse landene imellem og komme over baelt, hvoraf stor urigtighed foraarsages, herforudendeaf Eders Majestsets betjente, som sine midler fra Jylland af sine Gods have skal, har ikke lejlighed sine penge atter igen for end 11. juni beneficere, som er en lang termin, da det nu var just een fjerding aar og bekvemt sig med vexler og renter derefter at rette. Og skulle sligt allerunderdanigst forslag Eders Majestsetbehage,da vilde fornoden vsere, at til enhvers efterretning om slig omslags terrains forandring med allerforst en forordning udgaves, og paa det mellem

debitor og creditor ingen forvirring skulde foraarsages, vilde behoves, at der og befaledes, at alle gseldsbreve ikke desto mindre skulde blive i deres vigor og for den forste gang gives af hver cento 3 rixort til rente mere end de saedvanlige seks for tiden, som blev forlsenget, og siden aarlig som tilforn 6 pCt., formodendes at Eders Kgl. Majestset dette vores alierunderdanigste forslag allernaadigst sig vilde lade behage, stedse forblivende Eders Kgl. Majestsets alierunderdanigste og tropligtigstetjenere.Den 28. juni 1671.²).

Kommercekollegiets forslag med hensyn til fastsaettelseaf omslagsterminerne og overgangsbestemmelserneblev fulgt i forordningen af 1. august. I begrundelsen omtales dog ikke hensynet til oxnehandelen, kun aarstidenshindringer for rejselivet. Betaenkningens oplysningerom drivetiden skal iovrigt naeppe tages altfor bogstaveligt, idet drivningen selvfolgelig har strakt sig over en noget laengere periode og vel heller ikke er begyndt paa saa nojagtigt et tidspunkt. De bevarede toldregnskaber synes i hvert fald at vise, at den kunde variere noget. I begyndelsen af 1500-tallet var fortoldningeni de store gennemgangsbyer Ribe og Kolding knyttet til omsaetningen paa markederne om foraaret. I Ribe saaledes til Vor Frue marked den 25. marts, der eksisterede i 1505, men vistnok forsvandt efter reformationen³). 1568^—69 passerede de store drifter igennem Ribe i tiden 11.-_—29. marts, og i 1641 begyndtede 2. marts og varede til hen i april. I Kolding tog de to aar senere deres begyndelse den 19. marts

---

2) Kommercekollegiet. Memorialprotokol 1671^—79 fol. 27b_— 29a (Kobenhavns Stadsarkiv).

3) W. Christensen: Dronning Christines Hofholdningsregnskaber 169, 176, 184, J. Kinch: Ribe Bys Historie og Beskrivelse I. 643, Reg. 108 A: Ribe og Kolding Toldregnskaber 1501_—10 (div. aar) og 1518—20, 1524 (Rigsarkivet).

og varede til 1. april, mens de i 1679 foregik i tiden 3. marts^—30. marts⁴). Drifternes marschfart var iovrigtikke sserlig stor, det gjaldt jo om, at de vaerdifuldedyr ikke blev mere medtaget af rejsen end hojst nodvendigt. Ved hjaelp af toldregnskabr fra Toldsted vest for Aabenraa vil det vsere muligt at faa sikker viden om, hvor laenge turen fra Kolding til Toldsted varede. Nsevnes kan det, at i 1673_—74 passerede drifternedette vigtige punkt paa den lange rejse i tiden 16. april^—9, maj₅). Der eksporteredes iovrigt ogsaa en del oxne om efteraaret. Regnskaberne fra Dronning Christines tid kunde tyde paa, at efteraarseksporten i begyndelsen af 1500-tallet har spillet en storre rolle end foraarseksporten, som i det 17. aarhundrede var langt den vigtigste.

---

4) Reg. 108 B: Jyske Toldregnskaber: Ribe og Kolding, Riberhus Lensregnskaber 1641, Rtk. Aarhus og Ribe Stifters Renteskriverkontor: Diverse Dokumenter angaaende Told og Konsumtion m. m. i Aarhus og Ribe Stifter. 1679^—1760. I. (Rigsarkivet).

5) Aabenraa Amtsregnskaber 1673/74 (Rigsarkivet).