Vejle Amts Stednavne. Udgivet af Stednavneudvalget i Forbindelse med Vejle Amts historiske Samfund (Gad 1944).

Allerede i 1922 udkom det forste bind af Danmarks Stednavne, nemlig Samsos Stednavne, der i 1929 efterfulgtes af Frederiksborg Amts Stednavne og i aarene 1933^—1944 af Sonderjyske Stednavne I_—IV. I sidstnaevnte vaerk er alt det foreliggende stednavnestof medtaget, bebyggelsesnavne saavelsom naturnavne, og selv om det kan kritiseres — baade fra et filologisk og historisk synspunkt — maa det dog uden forbehold anerkendes, at der her er skabt et enestaaende vaerk af uhyre vaerdi for enhver, der beskaeftiger sig med Nordslesvigs historic

Ogsaa det nu udkomne bind om Vejle Amts Stednavne vil blive hilst velkommen af historikerne, ikke mindst amtets mange lokalhistorikere. Men det kan dog ikke naegtes,at deter noget af en skuffelse for den, der er vant til at arbejde med Sonderjyske Stednavne, hvor man naesten altid kan vente at finde alle de navne, der nu haves kendskabtil. Thi ligesom i vaerket om Frederiksborg amt har man her — for at citere indledningens egne ord — kun medtaget »en Brokdel af det rige Stof, som foreligger«. Kun fra middelalderen er naesten alle navne kommet med, derimod er kun de allervigtigste naturnavne fra tiden efter

1513 taget med, og af bebyggelsesnavne finder man kun navne paa kobstaeder, landsbyer, storre enkeltgaarde og lignende, mens navnestof vedrorende almindelige bondergaardeog enkelthuse kun medtages, forsaavidt det kendes fra middelalderen eller det 16.^—17. aarhundrede. For kobstaedernesvedkommende er udvalget endnu mindre; saaledeser kun de middelalderlige gadenavne kommet med. Der stilles rigtignok en saerlig publikation, indeholdende natur- og marknavnestoffet, i udsigt, men da disse planer vel forst kan virkeliggores, naar alle amterne er blevet behandlet, er det jo noget fjerne fremtidsudsigter.

Naar stednavneudvalget har anset det for nodvendigt at foretage denne staerke begraensning af stoffet, skyldes det naturligvis, at man ellers ikke, med de okonomiske midler man nu engang har til raadighed, vilde kunne komme til vejs ende i en overskuelig aarraskke. Og det vilde baade af videnskabelige og praktiske grunde vaere meget betsenkeligt. Men alligevel kan man som historiker ikke lade vaere med at haabe, at der ved de fremtidige vserker maaske kan vise sig en mulighed for, at i hvert fald alle de navne, der forekommer i tiden for 1700 eller 1750, bliver taget med.

Deter jo ikke mindst for bebyggelseshistorien, at stednavnestoffet er af uvurderlig vserdi. I erkendelse heraf har udvalget i en lille indledning ganske kort behandlet bebyggelseshistorien i Vejle amt. Det havde vseret onskeligt, om denne havde vaeret lidt fyldigere, ikke mindst da der behandles et saa centralt problem som forbindelsen mellem de bebyggelser, vi kan paavise ad arkaeologisk vej, og de bebyggelser, stednavnene bserer vidnyebyrd om.

Deter iovrigt ikke hensigten med denne lille omtale at foretage nogen historisk detailkritik eller give naermere redegorelse for det fremdragne stednavnestofs betydning for den historiske forskning. Dog skal lokalhistorikernes opmserksomhed henledes paa, at da saa at sige alle navne fra tiden for 1513 er medtaget, er vserket et udmserket hjaelpemiddel, naar det gaelder om at finde frem til de middelalderlige kilder, hvori de forskellige lokaliteter omtales.