Hugo Matthiessen: Snapstinget (Gyldendal 1946).

Deter efterhaanden en statelig rsekke af vserker, Hugo Matthiessen kan se tilbage paa. Og mange af dem er udsolgt eller kommet i 2 og 3 udgaver, en sjaelden sksebne for en historisk bog. Denne publikumssucces er dog fuldtud fortjent. Fremstillingen bygger altid paa en udstrakt viden og et omfattende materiale, uden dog at tynges af den store stofmasse. De mange detailler fojer sig naturligt til et hele. Hugo Matthiessen er paa samme tid baade videnskabsmand og kunstner, af stoffets kaos skaber han en mosaik, der undertiden kan virke paa sindet med et maleris kunstneriske kraft. Snart skildres i brede penselstroj renaissancetidens voldsomme livsforelse eller empiretidens liv i klubber og teatre. Snart gives der smaa naensomme portraetter af de maend, som optraeder paa historiens store scene.

Hugo Matthiessens forste boger behandlede isaer de danskekobstaeders kulturhistorie. Men i de senere vaerker er han sogt videre ud — ud i guds frie natur. Han har taget os med paa vandringer, forst og fremmest i Jylland. I Haervejen folger vi ham fra Viborg til monarkiets fjerneste graenser, og hvad har vi ikke oplevet undervejs? I Limfjordenviste han os denne skonne vandvej, og i Viborg-

Veje fartede vi rundt i Viborgs dejlige omegn. Deter, som om Hugo Matthiessen har kredset om Viborg, den by der vist staar hans hjerte naermest efter Fredericia. Og i hans sidste bog er vi saa kommet ind i selve den gamle landstingsby.Som saa mange jyder igennem aarhundreder er vi kommet til Snapsting, og kedeligt er der ikke paa dette Jyllands store omslag. Vi stifter bekendtskab med en msengde af de betydeligste jyder, laerer at forstaa de bekymringer,der gjorde den jyske herremand mindre omgsengelig,naar snapsting stundede til, paa samme maade som kong Frederik I. om hvem Johan Friis fortaeller: at nan var »ond at tale til, nu det lider imod omslageU, det bekendte Kieler omslag, der havde en stilling svarende til Viborg snapsting (Danske Magazin 4. rk. IV. 346). Deter dog ikke bare pengetransaktioner og godshandler, vi horer om. Snapstinget var ogsaa det store marked, hvorhen godtfolkfra hele landet, ja ogsaa fra fremmede lande, sogte. Vi fores ud i markedsgoglet og i markedsdagenes hektiske liv paa Viborgs store torve og smalle gader. Vi horer naestenmarkskrigernes rustne stemme og ser annoncerne i den Viborg Samler. Vi kommer ind i de mange logementer, der gav husrum til de talrige markedsgaester, vi aflaegger besog i en raekke forende patricierhjem og stifter bekendtskabmed nogle af de maerkelige mennesker, som har befolketdisse dejlige huse, som vi kan glsede os over den dag i dag. Hugo Matthiessen oser af sin rige viden om Jyllands gamle hovedstad, og det paa en saadan maade, at man onsker, at han engang vilde fortselle endnu mere udforligt om disse mange gamle bygninger og de mennesker,der her igennem aarhundreder har levet, lidt og stridt.

Hugo Matthiessen er forst og fremmest kulturhistoriker, men han viser her som andre steder i sine boger, at han har et skarpt blik for de okonomiske forhold og deres betydning for den historiske udvikling. Snapstinget er selvfolgelig ikke det sidste ord om det sporgsmaal, der hedder jysk godshandel eller pengepolitik. Deter en stor og omfattende opgave, emne for en doktordisputats med statistik, kurver og andet. Men Snapstinget giver os dog en klar forstaaelse af hovedlinierne i den udvikling, der

har fundet sted. Vi ser, hvorledes den holstenske adel fra slutningen af 1500-tallet traenger sig ind paa det jyske laanemarked for lidt senere at afloses af borgermaend fra de danske kobstaeder. Og ikke mindst giver bogen et enestaaendebidrag til godsslagtningens historic omkring 1800, en periode i jysk historie, som har faaet den storste betydningfor den sociale udvikling i 1800-tallet. Gennem en raekke fund af vigtige privatarkiver i Landsarkivet er det blevet muligt at skildre godsslagtningens finansielle teknik og give et levende billede af de maend, som forte an i denne dans om guldkalven, en dans som fik en brat ende ved statsbankerotten og landbrugskrisen, der satte punktum i Snapstingets aarhundredlange historie. Ogsaa i dag er Viborg en markedsby, men nu er det ikke som i det store omslags tid menneskesksebner, der afgores, naar Gravenes taette stimmel af midtjyske bonder slaar en handelaf.