Roar Skovmand: Folkehøjskolen i Danmark 1841^—1892. (Det danske Forlag 1944.)

Blandt de mange Boger, der udkom i Forbindelse med Hojskolens Hundredaarsjubilaeum i 1944, indtager Roar Skovmands Disputats »Folkehojskolen i Danmark 1841_— 1892« en Saerstilling, fremfor alt paa Grund af det store Arbjede, der af Forfatteren er gjort for at fremdrage nyt Materiale. Adskillige af de nyere Vserker om Hojskolen er prseget enten af en traditionel Behandlingsmaade eller undertiden af en ret vilkaarlig Vurdering.

Paa to Omraader har Dr. Skovmand isser sat ind. Han har som den forste systematisk udnyttet det Stof, der findes i Administrationens Arkiver, medens tidligere Fremstillere ret ensidigt har holdt sig til det Materiale, der stammer fra Hojskolerne selv. Afstanden mellem Hojskolens Liv og Administrationens Virke har maaske vaeret folt saa stor, at ingen for er kommet paa den Tanke, at der her kunde hentes Stof til Belysning af Hojskolens Historie — ikke mindst den seldre.

Det andet Omraade, hvor Skovmand har sat ind, er ikke af samme principielle Betydning. Bedst kan det maaske karakteriseres paa den Maade, at Skovmand som den forste har haft Fordelen af det store Indsamlingsarbejde, der er foretaget af den Kommission, som Videnskabernes Selskab har nedsat til Undersogelse af de i dansk Privateje bevarede Kilder til dansk Historie. Under Formanden, Professor Aage Friis' Ledelse har Kommissionen i de senere Aar gjort et meget stort Arbejde for netop at sikre ledende HojskolemaendsArkiver.

maendsArkiver.— Foruden disse Kildegrupper maa man naevne, at Dr. Skovmand flittigt har benyttet det store Stof, der ofte faar Lov at ligge dodt hen, i Aviser og Tidsskrifter. Deter en Selvfolge, at han behersker den efterhaanden omfattendeLitteratur om Emnet. Kun enkelte, mindre centraleArbejder har han ikke benyttet.

Som det fremgaar af det anforte, har Dr. Skovmand i overvejende Grad holdt sig til primaere Kilder og er derved blevet i Stand til vsesentligt at foroge vor Viden og til at klare adskillige Problemer i Hojskolens aeldre Historie; bl. a. har han slaaet Bro over det Svselg, Aaret 1864 hidtil har dannet i Skildringen af den danske Hojskole. Efter Laesningen af hans Redegorelse folger man sig overbevist om, at Folkehojskolen havde faaet et Gennembrud uanset Begivenhederne i 1864, hvor meget disse end har betydet for Hojskolen.

Indrammet af nogle indledende og afsluttende Kapitler
har Skovmand saerlig samlet sig om 5 storre Emner.

Forst behandler hansom Udgangspunkt de seldste Skoler enkeltvis; men han fortsaetter ikke efter dette Skema. Efter 1864 omtales kun de ledende Hojskoler saerskilt, idet Skovmand forst og fremmest har onsket at behandle Folkehojskolen under eet som en Oplysningsbevaegelse, men ikke de enkelte Skoler hver for sig. Han staar derved i velgorende Modssetning til en Fremgangsmaade, der tidligere er blevet benyttet ved Behandlingen af Hojskolens Historie. Disse forste Kapitler skal betragtes som et nodvendigt Grundlag for de folgende Udredninger. Det fortjener i denne Forbindelse at nsevnes, at Dr. Skovmand ved Gennemgangen af de enkelte Skoler i hojere Grad end sine Forgaengere har skiftet Sol og Vind lige, hvad der isser er kommet Hindholmhojskolen

Den anden Emnegruppe er Samspillet mellem Hojskolerne,saadan som det efterhaanden udviklede sig og gjorde Hojskolerne, specielt de grundtvigske, til en saerlig Aandsretningi Danmark. I Forbindelse med Samspillet mellem Hojskolerne har Skovmand givet en Udredning af HojskolernesStatistik. Takket vasre Indberetningerne til Ministeriethar han raadet over et sikrere Materiale end sine Forgaengere.Med storre Tryghed end for kan man nu, takket

vaere hans Arbejde, benytte Tal til at illustrere HojskolebevaegelsensVaekst.

Det tredie Omraade, Skovmand flittigt har behandlet, er Rigsdagens Stilling til Hojskolen gennem Aarene, indtil Hojskoleloven af 1892 loftede Sporgsmaalet om Tilskud til Hojskolerne op over den politiske Strid og gav Hojskolen Fred fra den Kant.

Noje forbundet med denne Emnegruppe er den fjerde, der handler om Hojskolens Stillingtagen til den almindelige Politik, saaledes som den formede sig efter 1864, isaer i 1870'erne og 1880'erne. Hvad disse to Emnegrupper angaar, savner man imidlertid en nojere Udredning af den politiske Debat omkring Rodding-Forstanderen Hogsbros Stilling i Aarene for 1864, idet mange af de Angreb, der dengang blev rettet mod ham, den forste politisk virksomme Hojskoleforstander, er Forlobere for tilsvarende Angreb, der i 1870'erne og 1880'erne rettedes imod Hojskolerne som saadanne.

Som den femte Emnegruppe maa man endelig nsevne Hojskolens Stilling til forskellige Bevaegelser, fortrinsvis indenfor Kulturlivet. Under Titlen »Kampen mellem Aser og Jaetter* omtales Debatten mellem den grundtvigske Kreds paa Testrup og den bjornbakske i Viby. Desuden behandles i et saerskilt Kapitel Hojskolens Stilling til det moderne Gennembrud.

Som Dr. Skovmand omtaler i sin Indledning, kunde Kredsen af Emner udvides ikke saa lidt, nan naevner selv: »Hojskolen og Norden*, »Hojskolen og Sonderjylland«, s>Hojskolenog den Ling'ske Gymnastik«, »Hojskolens Forhold til den kirkelige Grundtvigianisme«. Bogens Indhold er imidlertidsaa righoldigt og en Begraensning saa nodvendig, at man fuldt ud maa anerkende det rimelige i at se bort fra de naevnte Sporgsmaal, selv om en Behandling af disse naturligvisvilde have gjort Vaerket endnu mere vaerdifuldt; men man har jo Lov at haabe, at Forfatteren vil tage dem op en anden Gang. En uheldig Virkning har den skarpe Afgraensning imidlertid haft, for saa vidt angaar Stof, der naturligt tjener til at belyse Bogens Emner, men som tillige horer hjemme i en anden Sammenhaeng. Saaledes maa det sonderjyske Stof tages med i den Udstraekning, der belyser

Hojskolens Oprindelse, idet Grundlseggelsen af Rodding Hojskole netop i 1844 er betinget af den ganske sserlige Situation, der raadede i Sonderjylland i disse Aar. Ligeledeser det et Savn, at der ikke findes et indledende Kapitelom Grundtvigs Hojskoleideer. Skovmand finder det tilstrsekkeligt at henvise til »Grundtvigs Hojskoleskrifter, der ikke lader Laeseren i Tvivl om, hvad han tsenkte paa og dromte om i disse Aar: »Skolen i Soer«. Hertil raaa bemaerkes,at for det forste er Grundtvig ikke saa nem at gaa til, at en naermere Redegorelse og Forklaring af hans Tankerer overflodig, og for det andet vilde et saadant Kapitel afgive en vseridfuld Maalestok for de Afvigelser fra den oprindeligeTanke, som blev et Resultat af den »Virkelighedens Ildprove«, som Skovmand med Rette tillaegger saa stor Betydning.

Der skal ikke tillsegges disse Indvendinger afgorende Vaegt. Skovmands Bog er sserdeles righoldig endda; men disse onsker paanoder sig Tanken ud fra de Linier, Forfatteren selv har lagt.

Bogen skal imidlertid ikke alene vurderes ud fra det Indhold, den rummer, men da deter en Disputats, ogsaa ud fra den Maade, Forfatteren har behandlet Kildematerialet paa.

Skovmands Behandling af Kilderne er sober og omhyggelig, men han forholder sig i lidt for hoj Grad refererende over for dem. Undertiden klares Sagen med et Referat, hvor det vilde vsere naturligt at lade Kilderne belyse et Problem, hvorefter Forfatteren kunde drage sin Konklusion. Problemstillingen maa kendetegnes som det svageste ved Vserket; man foler, at Forfatteren ikke overalt har formaaet at frigore sig fra sine Kilder og haeve sig over dem. Oplysningerne meddeles ofte i Sammenhseng, som er bestemt af den foreliggende Kilde, ikke af det Problem, der skal belyses. Denne Indvending skal her kun illustreres med et enkelt Eksempel:

Kapitel II hedder »Aanden fra 1848« — og Hojskolesagen; men det burde rettere hedde »D. G. Monrads Hojskoleplaner og Embedsmaendenes Stilling dertil«, idet Kapitlets Hovedindholdbestaar af en Redegorelse for og Svar paa et Girkulaere,som Monrad i Maj 1848 som Kultusminister udsendte

til Landets Embedsmaend og Skolemyndigheder, hvori han bad dem udtale sig om et Forslag til Oprettelse af Amtsbondehojskoler,altsaa et Forslag om, at det offentlige skulde gennemfore Hojskoletanken. Der indkom fra Embedsmsendeneen lang Raekke Svar, som dog i ikke faa Tilfaelde er medundertegnet af Bonder. Skovmand mener, at Svarene »tilsammen giver et Indtryk af Oplysningstilstanden og Oplysningstrangenhos danske Bonder i det maerkvaerdige Aar, ja, lidt senere haevder han, at Embedsmaendene, Praesterog konservative Amtmaend trods alt »havde bedre Overblikend nogen andre over Oplysningstilstanden og Oplysningstrangeni den danske Bondestand«. Maaske er det rigtigtmed Hensyn til Oplysningstilstanden, skont man har sine Tvivl, men nseppe med Hensyn til Oplysningstrangen. Vil man kende den, maa man gaa meget bedre til Vaerks; efter Indberetningerne at domme gjorde der sig kun en meget beskeden Oplysningstrang gaeldende. Muligvis er det rigtigt. Men langt flere Kilder maa drages med ind i Under - sogelsen for at gore det overbevisende. Naar Kapitlet hedder»Aanden fra 1848 og Skolesagen«, vilde det have vseret paa sin Plads at naevne det Forhold, hvor Aanden fra 1848 fik afgorende Indflydelse, nernlig de Skoleplaner, Kold virkeliggjorde. Efter eget Sigende oplevede Kold i 1848, hvad Aanden kunde virke i det store, medens han tidligere kun havde set, hvad Aanden kunde udrette over for den enkelte.

Den refererende Fremgangsmaade kommer saerlig frem i de Kapitler, der handler om Rigsdagens og Regeringens Stilling til Hojskolerne. Kapitlerne er fortrinsvis bygget op over Rigsdagstidende, og de forskellige Synspunkter fremfores i den Raekkefolge, Politikerne har haft Ordet. En meget vaesentlig Forenkling kunde vsere opnaaet ved at formulere de Hovedsporgsmaal, hvorom Debatten stod, og derpaa belyse dem med en Raekke karakteristiske Udtalelser. Denne metodiske Indvending gaelder ogsaa den meget interessante Redegorelse, som Dr. Skovmand har fremdraget om Hojskoleforstandermodet i Odense 1885, hvor Hojskolernes Stilling under de provisoriske Finanslove droftedes.

Det har ligget Anmelderen paa Sinde at holde sig til de
principielle Synspunkter. Paa talrige Enkeltpunkter kunde
der vaere Anledning til Droftelse af Oplysninger og Synspunkter.At

punkter.Atdet forholder sig saaledes, maa efter AnmelderensMening tjene som den storste Anbefaling af Bogen. Hvor mange Boger kan man sige det ora, at de fasngsler en i den Grad, at man ikke synes, man kan blive fserdig med dem.

Naar der i det foregaaende har vaeret rettet Kritik mod eet og andet, skal det understreges, at den i Forhold til det Udbytte, man har af at arbejde med Dr. Skovmands Bog, er mindre vsesentligt, men i en Anmeldelse maa Kritiken altid komme til at indtage en fremtrsedende Plads. Derfor skal det klart og tydeligt slaas fast:

Til Studiet af Danmarks Aands- og Kulturhistorie i det
19. Aarhundrede er »Folkehojskolen i Danmark 1841—1892«
et Hovedvaerk.