P. Feddersen Jensen: Visby Sognekrønike (Eget Forlag 1946).

Visby sogn horte indtil 1864 til de gamle kongerigske enklaver. Deter altsaa ikke noget rigtigt sonderjysk sogn, Laerer Feddersen Jensen har behandlet i sin » Visby Sognekronike«.Den udvikling, der skitseres her er ikke typisk for Sonderjylland, men indeholder dog mange trsek af almindelig interesse. Der fortaelles en del om forholdet mellem de vestslesvigske bonder og herremanden paa Trojborg,Limbaekkernes og Daniel Rantzaus gamle borg. Vi horer om den voldsomme strid mellem hovbonderne og Godsejer Bendix Hoist i tiden omkring 1800, en strid som er saa meget mere ejendommelig, som hoveriet ellers havde vaeret aflost her fra omkring 1611 (Danske Herregaarde Ny Samling 111, s. 548), saa at Inspektor Hansen i en indberetningfra 1768 med rette kunde fremhseve forholdene paa Trojborg som forbilledlige (Sonderjydsk Maanedsskrift 1938/39, s. 7). I 1784 opsagde bonderne imidlertid den gamle hoverikontrakt, og efterhaanden blev modsaetningsforholdettil Bendix Hoist stasrkere og staerkere. Man bebrejdedeham

brejdedehambl. a., at hans omfattende studefedning var medvirkende til den knaphed paa brodkorn, som fandtes i disse aar. De utilfredse gik endda saa vidt, at der i 1800 blev planlagt et overfald paa den gamle gaard, som skulde braendes ned (Sonderjydske Aarboger 1945, s. 145 ff.). Trojborgblev dog staaende denne gang, men i 1850erne modte den sin skaebne, da den kendte foregangsmand Knud LaustenKnudsen, der havde kobt den i 1852, lod den rive ned. Nu staar den som Sonderjyllands storste ruin, et vidnesbyrdom sandheden i de ord, Peter Rantzau satte paa portalen: Alt er forfaengelighed.

I Landsarkivet i Aabenraa opbevares et udmserket godsarkiv fra Trojborg. Det gaar helt tilbage til 1500-tallet, og en del af dets stof er benyttet af forfatteren. Der er dog ingen tvivl om, at en mere indgaaende brug af det omfattende materiale vilde have givet bogens skildring af de aeldre forhold den fylde, som den nu til en vis grad savner, idet fremstillingen for disse afsnits vedkommende vaesentligst er bygget paa den trykte litteratur. Derimod er behandlingen af den nyere tid, af fremmedherredommet og overgangsaarene, mere indgaaende, idet der her baade er benyttet en del utrykt materiale og en rig mundtlig tradition. To udmaerkede afsnit, skrevet af skoleforeningens formand Hans Jefsen Christensen og Sognefoged Thomas Hansen, passer fortrinligt ind i helheden. Denne del af bogen giver en vaerdifuld skildring af befolkningens aandelige og materielle kaar i tyskertiden, og enhver, der interesserer sig for Sonderjyllands historic, vil lsese disse afsnit med udbytte. Det maa haabes, at man ogsaa i andre sonderjyske sogne, naar hjemstavnens historie skal skrives, vil give en udforlig redegorelse for udviklingen i den nyere og nyeste tid.