Christian Paulsens Dagbøger. Ved Knud Fabricius og Johs. Lomholt-Thomsen (Gyldendal 1946).

En af de velkendte skikkelser fra den danske rejsning i Sonderjylland, Christian Paulsen, han, der baade indenfor sit fag, juraen, og i den almindelige sproglige og nationale kamp fremmede og styrkede den danske sag, har efterladt sig nogle dagboger, som nu er blevet udgivet af professor Fabricius og adjunkt Lomholt-Thomsen.

Deter ikke dagboger i vanlig forstand, snarere erindringsboger,en slags selvbiografi uden kunstnerisk komposition,opbyggede af kortere og laengere notitser om begivenheder,indtryk og stemninger, som han har fundet vaerd at optegne. De strsekker sig fra 1809 til kort for hans dod 28/i2 1854. De aeldste dele er fort paa tysk, bortset fra skildringen af hans Danmarks-rejse i 1820; men 1. december1821 skriver han: »Det, jeg saa ofte i denne Tid har sagt, at som jeg af Hjertet var Dansk, saa vilde jeg ogsaa vsere det i Sproget, vil jeg og sande derved, at jeg nedskrivermine Bemserkninger over mit Liv i mit kjsere DanskeTungemaal.« — At sproget har vaeret ham ksert, ses af den flid hvormed han strseber efter at skrive og tale

det korrekt. Hans stil er naturligvis hans samtids brede, nu og da noget langtrukne, udtryksform, gennemtraengt af den lidt sentimentale tone, der let kan trsette en nutidslaeser.Deter derfor meget fortjenstfuldt af udgiverne, at de har foretaget forskellige forkortelser i texten; dog kunde der maaske uden skade vaere bortskaaret mere, f. ex. visse uvaesentlig rejser og udflugter.

Bogen giver et levende og faengslende billede af den national-politiske udvikling i det danske monarki; levende, fordi det ligesom ses indefra, og faengslende, fordi den, der ser og beskriver, er saa helt og fuldt med, af hele sit hjerte og af al sin kraft. Men optegnelserne fortseller ogsaa meget om mennesket Christian Paulsen, om hans pligttro, oprigtigt gudhengivne straeben efter at kaempe for den danske sag og hans serlige og vedholdende arbejde baade som videnskabsmand og som juridisk professor ved universitetet i Kiel. Vi fores ind i hans familjeliv med dets personlige sorger og bekymringer og laerer hans store vennekreds at kende, dens daglige liv, omgangsformer og samtaler, diskussioner og problemer. Den omfattede mange af tidens fremstaaende personer og betod meget for hans liv og udvikling.

Af det store stof er det saerlig rejsen til Kobenhavn i 1820, der fanger opmaerksomheden ved den glade og begejstrede tone og ved den beundring og det friske syn, som praeger skildringen af hovedstaden og af de udmaerkede msend, han stifter bekendtskab med der. Alt i alt giver dagbogerne et smukt og klart billede af Christian Paulsen, »den forste sonderjyde«, og af den nationale vaekkelse, som han havde sin store andel i. Og saa foroges bogens vaerdi endda ved et udmaerket billedstof, omhyggeligt udarbejdede kommentarer og et udforligt personregister med oplysninger om de i bogen optraedende personer.