Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 8 (1946 - 1947) –
Aalborg stift besat af de svenske 1658.
Af Henning Paulsen
Efter Roskildefredens bestemmelser havde Svenskerne rommet Jylland omkring d. 1. maj 1658, men allerede d. 6. august sejlede svenske tropper ud fra Kiel mod Korsor, og ved samme tid drog en svensk haerafdeling mod nord gennem Jylland. D. 20. august naaede de Hjorring, landet var besat1).
I synsvidner og indberetninger om tilstandene efter svenskekrigene tales der stadig om den forste (okt. 1657—maj 1658) svenske besaettelses skatter, udskrivninger og plyndringer og om de lidelser, den brandenborgske og isaer den polske besaettelse i 1659 forte med sig; kun hist og her og i ganske korte vendinger omtales denne anden svenske besaettelse. Tingbogerne, der ved adskilligt at berette om den frygtelige krig, er paafaldende tavse om begivenhederne i efteraaret 1658. Fra Vendsyssel er der fra denne periode kun en notits2) om, at Svenskens folk ved St. Mikkelsdagstide 1658 bortstjal en stud fra Birkelseegnen.
1) Se: A. Peter Gaardboe: Svenskerne som Fjender i Vendsyssel i 1657 og 1658. (Samlinger t. jy. Hist, og Top. IX, 136 —66.)
2) Se: Thyge J. Soegaard: Tilstandene i Jylland under og efter Krigen 1657—59 belyste ved jydske Thingboger. (Hist. Tidsskrift, 8. R. 111, 91—183.)
Har Kobenhavns belejring optaget svenskernes opmserksomhed og krsefter i den grad, at de ikke aevnede at udsuge de besatte landsdele? Eller ligger der en politisk plan bagved? Var det, fordi den svenske konge dennegang ikke bare kom som fjende, men som landets fremtidige hersker, at han vilde vise indbyggerne hensyn, vilde »konservere« dem og vinde deres hengivenhed som tro undersaatter? Eller har de allieredes fremrykning nodvendiggjort en svensk »frontforkortning«?
Besaettelsen synes i hvert fald at vaere forlobet roligt uden storre vanskeligheder. De nodvendige udskrivninger foretoges efter kgl. svenske »kammerordrer« af overkrigskommissaer Seltmann i Aarhus gennem krigskommissaeren i hvert stift.
Da krigskommissaeren i Aalborg, Christoph Paul Jovius, var draget af lande, er nogle af hans papirer kommet kobmand Harding Petersen, senere raadmand i Aalborg, i haende, og han har saa d. 21. april 1659 overgivet pakken til Aalborg magistrat, fra hvis arkiv den senere er overfort til Landsarkivets manuskriptsamling. Denne pakke indeholder en del koncepter til breve, forskellige lister og overslag over skatter og leverancer, samt enkelte egenhaendige breve. I det folgende vil der blive gjort rede for det vsesentligste af dette stof.
Med den tidligere svenske besaettelse i frisk erindring har sikkert mange herremaend strax sogt den svenske konge om salvaguardiebreve for i det mindste at redde noget igennem denne nye hjemsogelse, men kun et er bevaret her blandt Jovius' papirer, naturligvis i afskrif,idet originalen beroede hos herremanden eller hans forpagter. Brevet er udstedt af Karl X Gustav i hovedkvarteret i Utterslev d. 14. august til godset Bolleri
leriBorglum herred. Til godsets beskyttelse er der saa blevet indkvarteret et par soldater og maaske en officer,der baade skulde have deres daglige forplejning og udstyres med toj, gevaer og ammunition. I en koncept,dateret Aalborg d. 28. august 1658, opfordredes alle militaerpersoner til at afholde sig fra at plyndre og til at beflitte sig paa at beskytte godset Langholt og dets forpagter Lorentz Nielsen, der er taget under beskyttelse, »da deter kongens vilje, at undersaatterne konserveres og holdes ved deres hus, gaard og ejendom«.Altfor effektiv var denne form for beskyttelse dog naeppe.
Ved salvaguardier kunde enkelte punkter beskyttes, men landet som helhed laa jo aabent for plyndring og haervaerk og maatte kobe sig fri ved at love at betale brandskat; samtidig udskreves andre skatter som materialskat og proviantskat, og det blev paalagt de stedlige myndigheder, magistrater, herredsfogder og lsegdsmaend at opkraeve disse skatter; kom de ikke ind med det gode, skred man til exekution, man lod militaere afdelinger foretage inddrivningen med paalobne udgifter!
Kun et fjerdingaar havde svenskerne vaeret borte, saa de kunde hurtigt genopbygge deres skattevaesen3). Vendsyssel med Hanherrederne blev delt mellem to regimenterunder obersterne Puttkammer og Heeder (Heide). Inden slutningen af august havde de faaet tildeltderes
3) Grundlaget var jordebogerne. 25/8 1658 udsendtes en fornyet ordre til skriveren paa Aastrup slot om »forstkommende mandag« at bringe lenets jordeboger til Aarhus samt ordre til at lade herredsfogderne gore bonderne opnuerksomme paa, at de skal forlange kvittering for deres ydelser til svenske militaerpersoner »paa det siden derefter kan gores rigtig likvidation med dertil forordnede kommissarier i hvert stift«.
Oberst Puttkammer:
Oberst Heeder:
deltdereskvarterer som folger
(tallene angiver brandskatteni
rdlr.)*):
4) Brandskattebelobene er 1/a af de ved ordre af 22/lo 1657 fastsatte (se Gaardboe anf. sted), og de skulde betales i to ligestore portioner d. 3/9 og d. 20/0; en 10s optegnelse om adelige gaarde i Vendsyssel bemaerker om de gaarde, der er sat med kursiv, at de har betalt brandskat.
Oberst Puttkammer:
Oberst Heeder:
Hertil kommer, at Asdal, Dybvad og Vorgaard var fritaget for brandskat og tillagt generalmajor Bedecker; Rodslet horte paa tilsvarende maade under rigsadmiralen, og Vang og Vraagaard var udlagt til fourage8).
Hjermeslevgaard gik helt fri for skat og indkvartering og blev ikke tildelt nogen; den var for udpint af den sidste svenske besaettelse; efter ejeren, Jorgen Kruses dod (1666), gjorde kreditorerne indforsel for gaeld. Ogsaa Haestrupgaard (forpagter Henrik Kahler) og Saebygaard maa have vaeret medtagne, da der bemaerkes, at de bor skaanes.
Ved beregningen af oberst Heeders herreder bemserkes det, at deri er medregnet grev Ulfeldts tjenere, som ikke skal betale brandskat (der naevnes hos Trap kiin Klausholm i Hellevad sogn som tilhorende Korfits Ulfeldt).
I disse lister
naevnes ogsaa brandskat af kobstaederne,Saeby
skulde
betale 180 rdlr., Hjorring 120 (byen
5) For dette herred findes der en liste, der viser, hvad de enkelte sogne skulde udrede: Hundslund, Jerslev, V.-Bronderslev, hver 80 rdlr. Hellevad, 0.-Bronderslev, Vrensted, This, Tolstrup og Voer, — 60 - Helium, orum, Hallund og Stenum — 40 - Dertil et par gode oxer, 12 faar, 12 hons og */, td. smor. (koncept */o 1658).
6) Af et brev til overkrigskommissaeren ang. uenighed mellem de to oberster ora fordelingen fremgaar det, at Skovsgaard dengang var ladegaard til Hundslund kloster, og at Rugtved horte under Voergaard.
angiver selv 28
■+■ opkraevningsomkostninger), Skagen60.
Ligesom brandskattens storrelse7) giver os en fornemmelse af herredernes og kobstsedernes indbyrdes storrelse og velstand, viser en liste over ydelser af materialer (vaerktoj, som, tommer o. l.) fra kobsta> derne i Aalborg og Aarhus stifter (+ Skive og Nykobing) og de vendsysselske herreder os en anden side af svenskernes vurdering af skatteevnen. Mindst ydes af: Hobro, Manager, Skanderborg, Skive, Saeby, Hjorring, Skagen, Nykobing og Thisted samt de omtalte herreder (Hvetbo herred dog kun det halve); i forhold hertil ydede Horsens, Grenaa og Ebeltoft 125 % og Aalborg, Randers og Aarhus 375 %.
Den proviantskat, landet maatte yde til besaettelsestroppernes underhold, synes at have vaeret delt, saaledes at den ene halvdel skulde betales i penge, og den anden skulde leveres i naturalier.
Et skatteskema viser 4 maaneders ydelser til oberst Aschebergs regiment8) af alle kongens og kirkens tjenere i Aalborghus len (undtagen 94 gaarde der er henlagt til underhold for stabspersoner); den omfatter folgende varemaengder:
500 laes hO, 5000 knipper halm, 2000 td. havre, 500 td. rug, 30 td. aßrter, 300 td. 01, 20 td. tvebakker, 200 lisp, flaesk, 200 lisp. smor, 200 lisp, ost, 16 td. salt, 20 lisp, lys, 50 oxer, 100 faar, 240 gaes, 400 hons, der fordeltes mellem herrederne i fol-
7) En lap med forskellige lose notater giver os brandskatten af Thy og Mors: Thisted: 240 rdlr., adelige gaarde i Thy: 1.800 rdlr. Herrederne i Thy: 2.540 rdlr., — i alt: 4.580 rdlr. Nykobing: 200 rdlr., adelige gaarde paa Mors: 1210 rdlr. Sdr. herred: 623 rdlr., Nr. herred 7481/* rdlr., i alt: 2.7811/* rdlr.
8) Til dette regiments underhold skulde Aalborg yde en niaanedlig skat paa 500 rdlr. (koncept 30/8 1658).
gende forhold: Fleskum: 36,25 %, Hornum: 21,4 %, Slet: 14 %, Aars: 13,5 %, Hindsted: 9 % og Helium: 5,85 %. Dertil 2000 rdlr., som dog er stroget, men velsagtens svarer i vserdi til naturalierne, thi en liste over proviantskatten af Mors9) og listen over ydelserne til Hals skanse siger udtrykkeligt, at pengene og varerne skulde udgore hver sin halvdel af skatten.
Vendsyssels eneste befaestede punkt, Hals skanse, havde d. 15. august tilbageslaaet et svensk angreb fra sosiden, men var kort tid efter blevet indtaget af de svenske landstyrker. Der blev lagt garnison i skansen, og der skulde skaffes materialer og proviant derud. Harding Petersen, der indleverede disse papirer til Aalborg magistrat, sendte allerede d. 21. august til Hals skanse folgende varer: 2 sider a 3 bismerpund flaesk, 1 td. brod, 1 [lis]p. islandsk fisk, 2 lisp, graasej, 10 »stabchen« eddike, Y^ td. hostsild, td. 01, Mj td. smor, 2 skinker a 18 pund, 1 td. fint krudt = 6 lisp. 4 pund, 50 pund musketkrudt, SV2 pot braendevin, 19 skaalp. bly, 50 favne lunte, 4 skipp. lys, 110 flamske sild, 4 pund sukker, 1 pot olje, 1 lod nelliker, 1 lod muskatblomme, XA pund muskater, 1 pund peber, V2 pund ingefaer, 1 pund lange rosiner, 1 pund mandler, »Stipollen«, 1 pund tobak, 12 piber, 2 kort, 1 bog papir. De har spist, som man gjorde dengang, mange stserkt krydrede retter, som maa have givet dem en vaeldig torst.
Heldigvis er
der ogsaa opbevaret en liste over deres
ovrige
forbrug, saa vi kan se, hvad deter, de har krydretsaa
gevaldigt. Garnisonens 38 mand10) fik tilsammen362
9) Til hertugen af Weimars rytterregiment skulde Mors yde: til staben (38 mand): 788 rdlr. 33 sk., til officererne (72 mand): 351 rdlr. 33 sk. og til 480 menige: 3.150 rdlr., — i alt 6.752 rdlr. 9 sk.; her er varerne omregnet til penge.
10) Nogle af disse soldater har paa et togt ud i landet fanget ejeren af Steenshede (nu Ottestrup), Preben Banner, der, for at slippe for arrest, i et egenhaendigt, beseglet brev maa love krigskommissaeren ikke at forlade sin gaard; han paastaar iovrigt i brevet (23(23/8 1658), at han er en privatperson, der ingen »wiirckliche Dienste undt V6lcker« har, og at der derfor ingen grund er til at arrestere ham.
men362rdlr. 45 sk. pr. maaned, belobet fordeltes efter rang og stand og ydedes halvt i penge, halvt i naturalier;og varerne fordeltes alt andet end ligeligt, saaledesfik chef en: 2 td. 01, % oxe, 1% lisp, flaesk, 2 beder, 4 faar, 3 gaes og 12 hons, mens en menig soldat maatte nojes med: V2 td. 01, Vs lisp, flaesk, % faar og 30 pund kod og dertil svarende mindre rationer af de ovrige levnedsmidler.
Hvornaar haevedes denne okkupation? Blandt Jovius* papirer findes der kun eet brev efter d. 14. September, dateret orklit d. 6. december, hvor en kornet anmoder overkrigskommissaeren i Aalborg om visse lempelser for sin kvartervaert, en enke; men overkrigskommissaeren var allerede for d. 19. September flyttet fra Aarhus til Odense, saa enten har kornetten ikke vidst besked, eller ogsaa har en af krigskommissaererne virkelig vaeret paa besog i Aalborg.
Allerede for d. 8. September befaler Karl Gustav de i Jylland staaende regimenter at traekke sig tilbage til Frederiksodde, og da de drog af sted, har de kun efterladt sig smaa spredte vagthold, der helt har maattet afholde sig fra skatteudskrivninger, for der ses ingensteder at vaere betalt skatter til svenskerne efter udgangen af September.
Opbrudsstemningen synes ogsaa at hvile over det sidste brev konciperet af Jovius d. 14. September; han udsteder pas for gallioten »Der Hirsch* af Aalborg til at sejle levnedsmidler bl. a. til det Aschebergske regiment i egnen ved Middelfart.
10) Nogle af disse soldater har paa et togt ud i landet fanget ejeren af Steenshede (nu Ottestrup), Preben Banner, der, for at slippe for arrest, i et egenhaendigt, beseglet brev maa love krigskommissaeren ikke at forlade sin gaard; han paastaar iovrigt i brevet (23(23/8 1658), at han er en privatperson, der ingen »wiirckliche Dienste undt V6lcker« har, og at der derfor ingen grund er til at arrestere ham.
Deter vanskeligt at forestille sig forholdene i Vendsyssel efter svenskernes romning og for de allierede d. 18. februar 1659 gik over Aggersund og besatte Hanherrederne, men kildernes og isaer tingbogernes svigten kan give os lov til at slutte, at denne mellemperiode har vaeret ligesaa rolig og nseppe har medfort storre byrder end den korte svenske besaettelse i efteraaret 1658.