Hans Broge og det jyske Landbrug.

En af de sidste Dage i Marts 1908 dode Kobmanden Hans Broge i Aarhus. I de folgende Dage bragte Landets Blade Nekrologer over den gamle Aarhusborger med Skildringer af hans lange, virksomme Liv (f. Vl2 1822, d. 25/₃ 1908). »Politiken« sluttede sin Nekrolog med Ordene: »Kobmanden Hans Broge var forlaengst ude af Sagaen. Den Afdode var for sin By nu mere et Begreb, et Enhedsmserke for den graenselose aarhusianske Bypatriotisme, der i ham havde sin Skaber, indtil Aarhundredskiftet ogsaa sin Forer«¹). Saadan saa Samtiden paa Broge, og Synet er ikke blevet meget aendret siden da. Broge betragtes vedvarende forst og fremmest som Kobmanden og Aarhusborgeren. I naervaerende Afhandling vil Opmserksomheden imidlertid blive rettet mod den Side af Broges Arbejde, der har haft storst samfundsmsessig Betydning: hans Virke som Foregangsmand inden for det danske Landbrug.

Hans Broge var lid af en Skipper- og Kobmandsslsegtfra Grenaa. Moderen, der var fodt de Hemmer og var en Praestedatter fra Lyngby, blev tidligt Enke, da Faderen, Niels Broge, i 1828 forliste og druknede ud for Gilleleje. Hans forlod som femtenaarig Fodebyenfor at komme i Handelslaere hos Agent Meulengrachtpaa Lilletorv i Aarhus. Efter Lasreaarene virkedehansom Handelsbetjent, blandt andet i Hamborg,

1) Politiken 28/₃ 1908.

Side 58

indtil 1847, da han etablerede sig som Kobmand i
Aarhus.

Den Forretning, som Hans Broge aabnede i Gaarden Nr. 340 paa Mindegade (nuvserende Nr. 8), voksede sig hurtig stor. I Midten af 50'erne koncentrerede Broge sig om Kornhandelen, der netop i denne Tid tog et kraftigt Opsving. Kvaliteten blev bedre og Produktionen storre, alt medens Priserne var i Stigning.

Paa samme Tid som Broge oparbejdede sin Forretning, vandt han sig en stadig storre Position i Aarhus. Han kom i Kommunalbestyrelsen, hvor han iovrigt ikke lagde megen Iver for Dagen, og var i 1862 blandt Stifterne af Byens Handelsforening. I 1865 var han kongevalgt Medlem af Rigsraadets Landsting. Men kendt uden for Aarhus og uden for Handelskredse blev han forst gennem sit Arbejde for Danmarks Landbru g²).

Landbrugsvarernes Produktion.

Den 24. Marts 1892 fejrede Aarhus Landboforening sit 50-Aars Jubilaeum med bl. a. en stor Festbanket i Haandvaerkerforeningen i Aarhus. Ved denne Lejlighed holdt Hans Broge en storre Tale, hvori han om Landbrugetytrede: »Kan det ikke klare sig, gaar vi alle

2) Den folgende Fremstilling er et Udsnit af en Afhandling »Hans Broge og hans Indsats i jysk Erhvervslivs Udvikling«, der i 1943 af Aarhus Universitet tilkendtes en af Aarhus Handelsforening udsat Pris. For Stotte til Studierne takker jeg Grosserer Hans Carl Broge til Lojstrup, ligesom jeg takker de forskellige Sammenslutninger, der har stillet deres Arkivalier til Raadighed. — M. H. t. Litteratur til Broges almindelige Historie se Jens Vestbergs Artikel i Biograf. Lex. Om Broges Slsegt Carl Svenstrup: Fra det gamle Grenaa. ' Slsegten Broge og Harboe. 1932.

Side 59

kaput«³). Disse Ord dsekker Hans Broges Mening og forklarer delvis hans Manddoms store Gerning: en utraettelig Vejledning af Landmaendene under Fuldbyrdelsenaf det moderne Danmarks Landbrug. Det var i 60'erne, Broge begyndte at gore sig gaeldende indenfor jysk Landbrug; men inden denne Del af hans Livsgerning skildres, er det nodvendigt at se paa det danske Landbrugs Situation paa den Tid, og der indenforisaer Mejeribruget, da Broges Virke fortrinsvis falderpaa dette Felt.

Den stadig mere intensive Kornproduktion, der var begyndt noget for Aarhundredets Midte, indebar en Fare for Landbruget: dens Tyveri fra Jorden af vserdifuldeStoffer, der ikke blev tilfort Jorden igen, idet Kornet, indeholdende Stofferne, eksporteredes ud af Landet, og kunstige Godningsmidler endnti var ukendte.— Mangt og meget inden for Danmarks Landbrugshistorieer endnu ikke klarlagt, dette Forhold er det heller ikke, og hvad der kan siges og skrives om LandbrugetsUdvikling i denne Tid gaar tilbage til Falbe- Hansens Skildring i »Danmarks Statistik«. Hans Ord om Rovdriften i dansk Landbrug i denne Tid skal derforher gengives in extensor »Forogelsen i Kornavlen havde imidlertid, hvor glsedelig den end i og for sig var, ogsaa sin betaenkelige Side; thi den skete for en stor Del paa Bekostning af Jordens Frugtbarhed. Det var en Rovdrift, der tog mere fra Jorden, end der ydedesden igjen. Fra Fortidens extensive Landbrug var der arvet en Sum af Nseringsstoffer i Jordbunden, som nu blev haevet; det store Udbytte af Jorden var ikke

3) Hans Jensen: Aarhus Amts landokonomiske Selskab 1842^— 1942. 1942, p. 62. Det maa her bemaerkes, at »Aarhus Amts landokonomiske Selskab* og »Aarhus Landboforening« er Navne paa samme Forening og benyttes i Flaeng, idet Foreningen til forsk. Tider har fort de to Navne.

Side 60

blot Rente, men tillige Kapitalforbrug. Deter isaer om den forste Halvdel af Tidsrummet, fra 1830 til 1860, at dette gjselder. Man fik bedre Redskaber, hvorved man kom dybere ned i Jorden, hentede de Lag op, som den tidligere overfladiske Behandling ikke havde naaet. Man afledede Overfladevandet ved Afgroftning og gjorde det derved lettere for Planterodderne at trsenge ned i Jorden, og man lserte at bruge Mergel, der vel i og for sig er frugtbargjorende, men formelig virker ved at gjore de alt tilstedevaerende Naeringsstoffer mere tilgaengelige for Planten. Ogsaa det Ssedskifte, som var blevet det almindelige efter 1830, det holstenske Kobbelbrugi forskjellige Variationer, anvendtes paa en saadan Maade, at det maatte bidrage til at udpine Jorden;man tog for mange langstraaede Afgroder i Forholdtil den Gjodningsmaengde, der kunde tilfores Jordenaf det ringe Kvaeghold, og meget ofte, isaer i Jylland,anvendte man ikke Brak«⁴).

Allerede i 50'erne var man dog ved at blive klar over Faren ved den fortsatte intensive Kornavl og vende Opmserksomheden mod Kvsegavl forbunden med Mselkeridrift;deter den saakaldte Erstatningsdrift, der ssetter ind⁵). Det var i Tide, man var blevet opmaerksompaa Rovdriftens Farer, som bar en Risiko i sig, men derved at man tidligt vendte sig fra den maaske havde vseret gavnlig. Deter ligefrem et Sporgsmaal,

4) Falbe Hansen og Scharling: Danmarks Statistik (forkortes: Statistik) 11, 1887, p. 201 f. — En Rovdrift, men med extensiv Agerdyrkning, er det, der fra o. 1880 bringer Amerika frem som det store kornexporterende Land. Se f. Eks. Werner Sombart: Das Wirtschaftsleben im Zeitalter des Hochkapitalismus, 1927, p. 256 f., og A. P. (Aleksis Petersen- Studnitz?): Oplysninger om Kornproduktionen og Kornhandelen . . . Nationalokonomisk Tidsskrift, Bd. 15, 1880, p. 342 f.

5) Om Erstatningsdriften: Falbe Hansen 1. c, p. 206 f.

Side 61

»om Rovdrift den Gang ikke var den mest rationelle, om det ikke var det for Landet mest fordelagtige at haeve en Del af Jordkapitalen, at frigore den og have den disponibel til anden Anvendelse; det var jo i de Tider formelig »flydende Kapital«, som Landbruget og Landet i det Hele havde Trang for«⁸).

Det bliver her ved Mejeribrugets Fremme, Broge saetter ind, men for at forstaa hans Gerning, maa man forst gore sig klart: hvordan var det Smor, man producerede paa den Tid? Deter vanskeligt at danne sig et Billede deraf. Man kan nok faa et Indtryk af den ringere Kvalitet i denne Tid i Sammenligning med den senere ved at betragte Prisudviklingen; men det giver dog ikke nogen Forestilling om, hvordan Smorrets Udseende har vaeret og hvordan den Tids Mennesker betragtede det. Beretninger er der ret naturligt ikke mange af, fordi det nu engang ikke ligger i Menneskets Natur at skildre det almindelige daglige Livs Foreteelser. Det, man optegner i sin Dagbog, skriver om i Brevet til Vennen eller skildrer i sine Memoirer, er gerne de ualmindelige Begivenheder.

Vi er imidlertid her saa heldigt stillede, at den danskeHistoriker, der par excellence har gjort Studiet af det daglige Liv til sit Speciale, ogsaa har givet os et malende Billede af Smorret omkring det 1.9. AarhundredesMidte. Deter Troels-Lund, som i sine Erindringerfortaeller om, hvorledes Familiens Vinterforbrug af Smor kobtes om Efteraaret og maatte opbevares til hen paa Foraaret; man faar et Indtryk af, hvordan det var, for Broge og andre fik Smorproduktionen udstrakt over hele Aaret. Den gamle Historiker fortaeller: »Naar Skipperen i Oktober-November Maaned havde vseret

6) l. c, p. 202.

Side 62

oppe hos os og meldt, at han var kommen og laa med sit Skib i Kanalen lidt nord for Sandkisten, ret ud for Assistenshuset eller lignende, maatte Moder og Cille (Tjenestepigen, min Anm.) derud for at udsoge Varerne«.Derefter beskrives Kobet, med Smagning, Hjemkomsten af Dritlerne, der stilles i Spisekammeret.»Smorret var sikkert af bedste Slags. Men der stilledesaltfor store Krav til dets Holdbarhed. Henad Foraaretbegyndte det, der var naermest ved Dritlens Sider,at »smage af Traeet«. Denne bitterstramme, sodligsvedneSnerpesmag, som ingen, der ret har provet den, atter kan glemme. Hj emmets Regering traf alle mulige Forholdsregler: Kun det midterste til Bordbrug, det yderste til Madlavning. Storst mulig Kolighed ovre i Rummet. Hastig Tillukning, saa snart der var stukket. Intet hjalp. Langsomt, men sikkert, banede den for Husets iEre beskaemmende Sandhed sig Vejen fremad: Smorret var ikke lsenger godt. Det nagede Husmoderen, pinte Cille, smagte ikke Fader og forstodes af de aeldre Brodre. Men der maatte ties og blev tiet det mest muligeherom. Det foltes som et tabt Slag for Hjemmet. Kun Vadskerkonen, Moer Beck, gik sejrsstolt hjem med den sidste anselige Rest, som Mor spurgte hende, om hun vilde have«⁷). Troels-Lunds videre Betragtningerover det herlige ved hen paa Foraaret at kommeud paa Bakkehuset til det friske Grsessmor og hans Beklagelse over, at denne Vekslen mellem Smorrets Aarstider ikke mere er til, kan vi i denne Forbindelse forbigaa, og i Stedet glsede os over det Vidnesbyrd, han har givet os om dagligt Liv i det 19. Aarhundrede.

Udenlandske lagttagere har ogsaa leveret os Vidnesbyrdom
Smorrets Tilstand. Naar man beskseftiger

7) Troels-Lund: Et Liv. Barndom og Ungdom, 1924, p. 98 f.

Side 63

sig med dansk Landbrugshistorie i denne Tid, griber man med Taknemmelighed fremmedes Skildringer af Forholdene, fordi det dagligdags netop for dem har haft det ualmindeliges Praeg.

En engelsk diplomatisk Udsending Harry Rainals, der omkring 1860 var Vicekonsul i Kobenhavn, har givet en Beskrivelse af danske Landbrugsforhold paa den Tid. I denne siger han om det danske Smor: »Smorret, eller den Vare, som Bonderne sselger paa Torvet under dette Navn, er af skyelig slet; deter stserk saltet med det mest simple Salt, medens der under dets Tilberedning tages saa lidt Hensyn til den ordentlige Udtraekning af Vallen eller endog til Renlighed, at det synes underligt, at en saadan Vare kan finde Afsaetning; men Smorforbruget i Danmark er overordentlig stort, idet det i Gennemsnit belober sig til fra 28 til 30 lbs. om Aaret pr. Hoved, saa der laegges storre Vsegt paa Kvantiteten end Kvaliteten. De hojere Befolkningsklasser forsynes med en bedre Vare fra de storre Gaarde (larger estates); dette er isaer Tilfaeldet med dem, der leverer til Hovedstaden og Hamborg, og i endnu hojere Grad med dem, der onsker at finde Afsaetning i England*⁸).

Nogle Aar senere — i 1863 — foretog en fransk Landbrugssagkyndig en Rejse i Danmark, hvorom han efter sin Hjemkomst skrev en Beretning. Det var den Departementschef i det kejserlige franske Husministeriumunder hvem Krongodsernes Forvaltning sorterede,Eugene Tisserand. Han omtaler ikke Mejeribruget i Danmark, men giver derimod en Beskrivelse af dettes

8) Harry Rainals: Report upon the Past and Present State of the Agriculture of the Danish Monarchy i of the Royal Agricultural Society* vol. XXI, 1861, p. 267—328, ogsaa som selvsttendig Udsnit med samme Titel, p. 8.

Side 64

Tilstand i Slesvig og Holsten, hvor man paa dette Felt var videre fremme end i Kongeriget. Sidstnsevnte Sted var man dog flere Steder paa Herregaarde og storre Proprietsergaarde ved at gaa over til holstensk Mejeridrift,ofte under Ledelse af en indkaldt holstensk Mejerske").

Eugene Tisserand former sin Dom om det holstenske Smor i Ordene: »I Almindelighed tilvirkes denne Vare med meget mindre Omhu, end man gor det i Holland *¹⁰). Deter en indgaaende Skildring, der gives af Mselkens Behandling, som foregaar i Rum, hvis Renligholdelse er lettet gennem udstrakt Anvendelse af Fliser og Asfalt, og hvor der gennem Isolation holdes en passende Temperatur. Om Kaernen hedder det: »Kaernen er et stort Kar i Form som en Keglestub, Ksernestangen dannes af en lodret Akse forsynet med to modsatte Rsekker af smaa, vandrette Vinger eller Klapper, der er 2 a 3 cm brede og 20 cm lange og med en indbyrdes Af stand af 8 a 10 cm. Undertiden sidder der paa Aksen i Stedet for de smaa Klapper to lodrette Plader med mange Huller paa 3 a 4 cm i Diameter. Aksen drejes meget hurtigt rundt, Klapperne folger med og kserner Floden. Omdrejningstallet er gerne fra 76 til 80 i Minuttet. Man foretraekker denne Maade at kaerne paa frem for den, hvor Kaernestangen gaar op og ned som et Stempel i en Pumpe; Smorret dannes meget hurtigere og er mindre udsat for at tabe sin Sammenhaeng og Aroma«.

9) Se f. Eks. Axelsen Drejer: Mejeribrugets Historie,l93l, p. 128^—57 passim. (Ssertryk af K. Hansen: Det danske Landbrugs Historie) og A. la Cour: Edward Tesdopf, 1890, p. 11. (Ssertryk af »Tidsskrift for Landokonomi« samme Aar).

10) Eugene Tisserand: fitudes economiques sur le Danemark, le Holstein et le Slesvig, 1865, p. 131; for hvad der i det folgende siges paa Grundlag af Tisserands Beretning henvises til p. 125—134.

Side 65

Selve Smorfremstillingen foregaar paa den Maade, at Mselken, efter Malkningen paa Marken ved 2V2^—3- Tiden er tilendebragt, bringes ind i Mselkestuen, hvor den hseldes op i Maelkefade, i hvilke den skal staa for at saette Flode: »Disse Beholdere er smaa, cylindriske Egetraesbotter, sorn er 60 cm i Diameter og 12 cm dybe...«. Derefter kommer Skumningen, hvor Afkolingsmetoden er af Vserdi at bemaerke: »Maelken skummes to eller tre Gange med 12 Timers Mellemrum. Al Mejerskens Omhu maa nu rettes mod at hindre Mselken i at blive sur i Mellemtiden. I den Hensigt anvender man Is i den varmeste Tid; til samme Formaal har man udtaenkt en Fremgangsmaade, der fortjener at blive fremhaevet: Mselkekaelderen deles i smaa Afdelinger, som man holder fulde af koldt Vand; dette Vand fornyes ret ofte for at holde en tilstrsekkelig Kolighed i Rummet. Maelkefadene stilles paa Hylden oven over disse Afdelinger«.

Disse for sin Tid naesten ideelle Forhold herskede dog almindeligvis ikke paa Landets mindre Gaarde, der da heller ikke producerede Smor med Afsaetning til en videre Kreds for oje, ofte var det kun til Familiens eget Forbrug, Smorret blev lavet. Mange Malkekoer havde man ikke, og de gav kun Maelk af Betydning om Sommeren og Efteraaret, fordi det Foder, de fik i Vintertiden,var saa ringe, at de endnu langt hen paa Foraaret,hvor de havde kselvet, ikke kunde give Maelk. Maelkens Behandling lod ogsaa meget tilbage at onske. Storre Maengder fik man kun ved at samle gennem laengereTid, og det var ikke de bedste Forhold, man bod Maelken i Opsamlingstiden. Den »blev opsiet i smaa Lerfade, der som Regel stilledes paa Hylder under Lofteti Bondens Stue, hvor hele Familien baade sov og spiste, hvor Hons og Gaes ofte havde deres Reder, hvor

Side 66

alt Slags Arbejde blev foretaget, hvor der kun var
Mands Hojde til Loftet, og hvor Vinduerne som Regel
ikke var til at lukke op«").

Paa de storre Gaarde var Forholdene bedre nied sserlige Maelkestuer, med storre Renlighed, men heller ikke det Produkt, som her skabtes, var, som vi har Rainals Ord for, af bedste Kvalitet.

Den Generation af Landmaend, der rykkede frem efter Aarhundredets Midte, var den, som havde draget Nytte af Skolereformerne fra dets Begyndelse. Tiden fra 1840_—60 skaber da ogsaa Grode i det landbrugsfaglige Arbejde; deter paa den Tid, mange af Danmarks lokale Landbrugsforeninger begynder at arbejde for Oplysning og tekniske Reformer indenfor Landbruget").

Dette Rore gor sig ogsaa gaeldende inden for Mejeribruget.Allerede i 1854 holder man ved Landsmodet i Flensborg en Udstilling af Smor. Dette fortsaetter man med i den folgende Tid, dog var det forst ved Modet i Odense 1863, at der blev storre Interesse for og Tilslutningtil Smorudstillingen¹³). Det rnaa imidlertid erindres, at Landmandsforsamlingerne nok var Forsamlingeraf Landmsend, men dog kun et lille Udvalg af de bedst stillede, hvad det naturligt efter den Tids

11) Bernhard Boggild: Det danske Smor. Nationalok. Tidsskr., Bd. 41, 1903, p. 37.

12) Statistik 11, p. 174 f., og J. K. Hougaard: Foreningen af jydske Landboforeninger 1872—1922, 1926, p. 19 f. — Iflg. Joakim Larsen: Bidrag til den danske Folkeskoles Historie 1818 —1898, 1899, p. 45 f., gennemfortes forst i Lobet af Aarhundredets forste Menneskealder en blot nogenlunde ordnet Skolegang. Saa sent som 1881 kunde af Aarets Rekrutter 20^—22 % kun vanskeligt eller slet ikke lsese og skrive. Statistik I, p. 607.

13) Otte og tyvende Beretning fra Den kgl. Veterinaer- og Landbohojskoles Laboratorium for landokonomiske Forsog, 1893, p. 1.

Side 67

Kommunikationsforhold maatte vsere, og selv om nok ogsaa mindre Landbrugere paa den Egn, hvor Forsamlingenholdtes, kunde drage Nytte af Udstillingen, blev det dog kun en begraenset Del af Danmarks Landmsend,som fik direkte Udbytte af LandmandsforsamlingernesUdstillinger, derfor var det af storste Betydning,at de lokale Landboforeninger ogsaa tog Smorsageno p¹⁴).

De lokale Smorudstillinger tager deres Begyndelse i Slutningen af 50'erne. I 1857 bevilgede saaledes det gamle »Randers Amts Husholdningsselskab« 35 Rbd. til Prsemier for Smor, der uddeltes i Juli 1858 ved Foreningens forste Smorudstilling, hvor kun Gaarde med en Besaetning af under 20 Koer kunde deltage. Der meldte sig 60 Konkurrenter til Udstillingen, og Foreningen fortsatte med Smorudstillinger i de folgende Aar med Deltagertal varierende fra 22 til 48. Da man efter Midten af 60'erne gik over til faelles jyske Udstillinger, udgik de faste aarlige lokale Udstillinger, men saadanne holdtes dog med Mellemrum¹⁵).

Ogsaa i den sydlige Del af Aarhus Stift begyndte man ved den Tid med Smorudstillinger. »Hads HerredsLandboforening« afholdt i 1862 sin forste Smorudstillingog fortsaetter med aarlige Udstillinger i det naeste Tiaar — gerne i Forbindelse med Dyrskuer"),

14) Vi er vanskeligt stillede, naar vi skal udforske mange Sporgsmaal indenfor Landboforeningernes Historie, fordi der ikke er noget samlet Materiale at bygge paa. Ganske vist foreligger der en Vrimmel af Festskrifter, men mange af disse er af en saa slet Karakter, at kun sparsomme konkrete Oplysninger kan hentes fra dem, her ses dog bort fra det personalhistoriske Stof.

15) Randers Amts Husholdningsselskabs Virksomhed gennem 100 Aar, 1810—1910, 1910, p. 131, 141 og 157.

16) H. P. Larsen: Festskrift i Anledning af Hads Herreds Landboforenings 50 Aars Jubilseum, 1903, p. 26, og Jubiteeumsskrift for Hads Herreds Landboforening 1853—1928, 1928, p. 73.

Side 68

ligesom Foreningen i den Tid tog Diskussioner om Smorproduktionen paa sit Program. I 1865 stod Debattenom: »Hvorledes kan man virke hen til at frembringegodt og holdbart Smor?« og i 1867: »Ved hvilkenVarmegrad ved Smorkaerningen opnaaes det bedste Udbytte og den bedste Kvalitet?«¹⁷).

Som det senere flere Gange skal ses, indrammer de to naevnte Landboforeninger netop et Omraade af ostjylland, hvor Mejeribruget skulde udvikle sig til et relativt hojt Stade. Men ogsaa i andre Landboforeninger vendte man Opmserksomheden mod Smorproduktionen, om end paa et noget senere Tidspunkt.

Broge havde paa et ret tidligt Tidspunkt vist Interesse for det danske Smors Tilstand. I April 1861 holdt Aarhus Landboforening et Mode, hvor man enedes om at forelsegge til Diskussion paa den kommende Landmandsforsamling: »Hvorledes kan der paa den hensigtsmaessigste Maade virkes hen til en bedre Qualitet og dermed en forholdsmaessig hojere Pris for det Smor, der produceres af de mindre Landbrugere og som almindeligvis kaldes Bondersmor?«; det var Broge, der rejste Sporgsmaalet, som imidlertid ikke blev behandlet paa Landmandsforsamlingen¹⁸).

17) H. P. Larsen a. A., p. 33 og 34.

18) Aarhus Landboforenings Forhandlingsprotokol 1861, 6. April jvf. Hans Jensens a. A. om Landboforeningen p. 28. — Aarhus Landboforenings Arkiv indeholder for den her omhandlede Tids Vedkommende kun Forhandlingsprotokoller. Disse, hvoraf den aeldste er fort fra 1850, refererer alle Foreningsbegivenheder r.Generalforsamlinger, Diskussionsmoder, Dyrskuer, Bestyrelsesmoder og visse Udvalgsmoder, men altid meget summarisk, isaer i den forste Tid. Men for hele Perioden gaelder, at man kun ved vigtige Indlseg i vigtige Sager naevner mere, end at N. N. havde Ordet. Protokollerne, der er vel bevarede, er ikke paginerede. Arkivet beror paa Foreningens Kontor, ostergade, Aarhus.

Side 69

I 1863 rejser Broge atter en Diskussion om Smorret i Aarhus Landboforening, denne Gang om »Hvori maa man soge Grunden til, at det i afvigte Sommer producerede Smor i Reglen har vist sig mindre boldbart?«¹⁹). Han var ved Sygdom forhindret i at give Mode, men havde sendt en storre Skrivelse som Indledning, der gengives i sin Helhed i »Ugeskrift for Landmaend« — man er begyndt at laegge Mserke til Broges Ord —. Talen er i dette Tilfaelde om Herregaardssmorret, hvoraf meget har vaeret af ringe Kvalitet, medens noget af det har vaeret udmaerket. Broges Opfattelse af Aarsagen til Smorrets ringe Kvalitet er, at man lader Maelken staa for laenge: »Deter rimeligt, at man paa Grund af Sommerens ringe Varme har ladet sig forlede til at holde flere Maal end ellers; men der er Grund til at antage, at dette i en kold og fugtig Sommer er aldeles forkasteligt«. Denne Advarsel mod at lade Maelken staa for laenge gentager Broge Gang paa Gang over for de mindre Landbrug.

Om de mindre Landbrug havde Broge allerede tidligerepaa Aaret sagt sin Mening. Den 28. Januar 1863 indledte Forvalter Buus — ham vi senere traeffer som Inspektor Buus, Rosvang ved Thisted — ved et Mode i det kgl. Landhusholdningsselskab en Debat om »Mejerikoernes Vinterfodring«²⁰). Under dette Mode meddelte Professor B. S. Jorgensen, at han havde fundetdet vaerdifuldt at hore Smorhandlernes Mening, derfor havde han henvendt sig til Broge i Aarhus som en af Landets storste Smorhandlere. Denne, der var

19) Foreningens Protokol 1863, 14. Marts. Referat i »Ugeskrift for Landmaend« (forkortes: Ugeskrift) 1863, p. 461 f.

20) Referat i Tidsskrift for Landokonomi 1863, p. 220 f.

Side 70

forhindret i at deltage i Modet, havde i Stedet sendt ham et Brev, hvori han oplyste, at han i Vinter havde modtaget Smor fra mere end hundrede Gaarde, hvoraf kun de 20^—25's havde vaeret tilfredsstillende; men Grunden laa sikkert ikke i Fodringen, for mange af de andre fodrede ogsaa rigtigt; derimod i, at man ikke sorgede for Julekaelvning. Vi kan vanskeligt undervurdereBetydningen af, at Landets storste Smorhandler pointerede, at man skulde sorge for Julekselvning. Den var en fundamental Nodvendighed for, at danske Landmsendogsaa skulde kunne levere godt Smor i Vintertiden.En Forudssetning var naturligvis en god Foderstandom Vinteren og god Graesning om Sommeren²¹); men alligevel var Understregningen af den tidlige Kaelvning af Betydning, for i 50'erne lod man i Almindelighedforst Koerne kaelve hen imod Udbindingstideneller senere²²).

Deter her vist, at man saavel i videre Landbrugskredsesom i det sserlige Tilfaelde Hans Broge for 1864 er begyndt at arbejde med Fremme af Mejeribruget, den Gren af Landbrugsvirksomheden, der i de sidste Tiaar af det 19. Aarhundrede skulde skyde saa mange frugtbare Skud. Man kan ikke undgaa at tsenke paa, at den i vide Kredse udbredte Opfattelse, at den for Danmark uheldige Krig i 1864 medforte et vaeldigt Opsvingindadtil, heller ikke her er ganske rigtig²⁸). Dette

21) C. Lawaetz og C. Hartmann: Anvisning til Kvsegavl og Mejeridrift for mindre Jordbrug, 3. Udg., 1872, p. 8.

22) Den i naervaerende Afsnits Note 13 anf. Beretning, p. 1.

23) Beromt er i saa Henseende Dr. H. L. Mollers Stridsskrift mod Georg Brandes: »Danmarks Fremgang 1864_—94« jvf. samme: Ledetraad i Handelens Historie til Skolebrug, 1896, p. 217 f. P. Munch har i »Det danske Folks Historie«, Bd. 7, 1926_—27, p. 345, ogsaa bemserket, at Skellet ved 1864 er en Overdrivelse (jvf. samme i Schultz' Danmarkshistorie, Bd. V, 1942, p. 511). Endvidere Povl Engelstoft i »Festskrift til Kr. Erslev«, 1927, p. 559 f.

Side 71

advarer os ogsaa mod at lsegge for megen Betydning i
de historiske Periodeinddelinger24).

Broges Virke for Fremme af Landbruget og her isaer Mejeribruget giver sig ogsaa Udtryk deri, at han beklaederflere Tillidsposter indenfor Landbrugsorganisationerne,uden hvilke hans Arbejde ikke let havde kunnet finde Sted. I 1865 indvaelges han i Aarhus Landboforenings Bestyrelse sora Repraesentant for Aarhus By, en Post, der i 1881 gaar i Arv til hans senere Kompagnon Chr. Wserum, som paa den Tid var Fuldmaegtig hos ham²⁵). Denne Forening, der i 1874 udnaevnte Broge til sit iEresmedlem²⁸), valgte fra 1876 til 1888 sammen med de ovrige Landbrugsforeninger i Aarhus Amt Broge til Medlem af det kgl. LandhusholdningsselskabsBestyrelsesraad, hvori han aflostes af den fra Provisorietiden kendte Jens Busk²⁷). I December1876 havde Landhusholdningsselskabet meddeltBroge, at han var valgt som Repraesentant for Aarhus Amt, men det var forst i April det folgende Aar, han svarede, at han modtog Valget. Som Grund hertil anforer Broge, at han havde tsenkt sig at renoncerepaa den JEre, idet han ikke indsaa, at han i denne Egenskab kunde gore nogen Nytte; men da Generalforsamlingeni

24) Jvf. Eli F. Heckscher: Den ekonomiska historiens aspekter. Historisk Tidskrift (svensk), 1930, p. 29.

25) Aarhus Landboforenings Protokol 1865, 18. Febr. og 1881, 19. Marts.

26) Samme Protokol 1874, 24. Oktbr. (vedtages i Bestyrelsesmode) og 1874 31. Oktbr. vedtages paa Generalforsamling.

27) Hertel: Nekrolog i Tidsskr. f. Landok. 1908, p. 356, og samme: Det kgl. Landhusholdningsselskabs Historie 11, 1919, p. 379. Vedrorende Stemmetallene ved de forsk. Genvalg i disse Aar maa henvises til Aarsberetningerne om Landhusholdningsselskabets Virksomhed: 1876, p. 42, 1879, p. 89, 1882, p. 63, og 1885—86, p. 54.

Side 72

forsamlingeniAarhus Landboforening nogle Dage for havde udtrykt onsket om, at han overtog Hvervet, og da han »nodigt vilde gore den Slags Ophaevelser«, rneddelerhan nu, at han alligevel vil modtage Valget²⁸). Det blev heller ikke meget, Broge udrettede indenfor Landhusholdningsselskabet; i det folgende vil dog blive omtalt, at han enkelte Gange har spillet en betydeligRolle i vigtigere Sager. — I Aarene 1873^—75 sad Broge desuden i Bestyrelsen for »Foreningen af jydske Landboforeninger«²⁹), indenfor hvilken han virkedesom Kasserer³⁰).

Betydningen af Landbrugsforeningerne var paa den Tid isaer, at de formaaede at samie Landbrugere og landbrugskyndige Maend til Moder, hvor den enkelte kunde meddele sine Erfaringer, der derved blev til faelles Eje.

I Aarhus Landboforenings Protokol staar under dert 28. December 1867: »Fremlagt en Skrivelse fra Hr. Broge, Monsted og Rosenstand, hvori de anmoder om en Understottelse til en projekteret Udstilling af Smor i Aarhuus By, som skal omfatte hele Jylland. Bestyrelsenvar enig i at give 20 Rdl. i denne Anledning«. De tre aarhusianske Smorhandlere, hvoraf Monsted er den senere bekendte Margarinefabrikant, der i 1870 blev gift med Broges Datter Anna Sophie³¹), havde sendt saadanne Skrivelser til en Raekke jyske Landboforeninger;flere

28) Landhusholdningsselskabets Brevbog for 29. December 1876 og Indkomne Breve under 4. April 1877. Beror hos Landhusholdningsselskabet,

29) J. K. Hougaard a. A., p. 180.

30) Ved Delegeretmodet i Horsens 20._—21. Novbr. 1873 valgtes Broge med 23 Stemmer, medens de ovrige Bestyrelsesmedlemmer fik 21, 21, 18 og 12 Stemmer. Foreningens Bestyrelsesprotokol I, p. 13; beror paa Foreningens Kontor, Aarhus.

31) P. Koch Jensens Artikel om Monsted i Biografisk Leksikon.

Side 73

foreninger;flereaf disse bevilgede da ogsaa tilsvarendeBelob
til Udstillingen32).

Deter en Milepael i dansk Mejeribrugs Historie, at den forste Udstilling af Vintersmor afholdes. Og vi skal i det folgende se Broge som primus motor i Smorudstillinger fra dette Aar og op mod Firserne. Om Betydningen af de enkelte Smorudstillinger er det ikke muligt at udtale sig i konkrete Udtryk. Antallet af Udstillere er vel i mange Tilfselde opgivet, men Antallet af Besogende derimod ikke, og dette sidste har nok den storste Betydning. Hver Udstilling afsluttes efter 1868 med en Oversigt og Kritik, der i de udstillede Varer, som Udstillingsgsesterne smager paa, har et vserdifuldt Demonstrationsmateriale; deter kun de prsemierede Varers Producenter, som faar Navnet bekendtgjort. Foruden den almindelige Kritik blev ved Smorudstillingerne gerne holdt et Foredrag med Diskussion, og endelig maa naevnes den indbyrdes Udveksling af Erfaringer, der sikkert har fundet Sted blandt de fremmodte. Men lad os betragte Udstillingerne i Detailler.

Da »Aarhuus Stiftstidende« — der paa den Tid, skont den i udpraeget Grad bestod af »Klip«, havde en ikke ringe Udbredelse ogsaa uden for Oplandet³³) — den 24. December meddelte, at den forste Vintersmorudstillingvar planlagt, ledsagede Avisen Notitsen med

32) Om Hads Herreds Landboforening se H. P. Larsen a. A., p. 27, og Viborg Amts landokonomiske Forening i O. P. Pyndt: Festskrift ved Viborg Amts landokonomiske Forenings Jubilseum 1896, 1896, p. 76. At Skrivelsen er udgaaet til flere Foreninger, fremgaar af »Aarhuus Stiftstidende« (forkortes: Stiftstidende) 24.-12.-67 og »Berlingske Tid.« (forkortes: Berling) 27.-12.-67, samt Tidsskrift for Landokonomi 1869, p. 5.

33) »Aarhus gennem Tiderne« I_—IV. 1939^—41 (forkortes: Aarhus), Bd. 111, p. 267.

Side 74

en forholdsvis stor Artikel om Betydningen af Vintersmorproduktion.Ogsaa »Aarhus Amtstidende* viede Udstillingen sin Opmaerksomhed. Nogle Dage for den skulde afholdes, fremkom i Bladet en indsendt Artikel,— dog fristes man til at tro, at Bjornbak selv var dens Ophavsmand — den havde Titlen: »Lidt om Nyttenaf Smorudstillingen, nsermest rned Hensyn til de mindre Jordbrugere« og var skrevet af »Thor« under Motto'et »Frem, Bondemand, frem.U³⁴). Artiklen anbefalerstserkt Bonderne at besoge Udstillingen, selv om de ikke kan konkurrere. Del vil vaere indtaegtsbringendeat producere Vintersmor, og deter paa Tide, man sendrer de gamle Tilstande: »I mange Aar har det jo vaeret Skik blandt Bonderne kun at have to eller hojst tre saakaldte Efteraars- og Vinterkoer, og Meningendermed er jo, at disse enkelte Koer kunne og skulde holde Huusholdningen vedlige i den strengeste Vinter, men den Skik emu bleven saa gammel, at den naesten er bleven en Uskik. Man er jo nu i Almindelighedkommet efter, at det lonner sig at fodre Kvseget godt om Vinteren, men vil man fodre godt, og vil man have Fodret betalt, maa man ogsaa sorge for, saa vidt muligt, at flere af Koerne kaelve i Begyndelsen af Vinterenog Resten i Lobet deraf; naar dette Maal er naaet, vil ogsaa Bonden med storre Majoritet kunne konkurrerei en Udstilling af Vintersmor«.

I Artiklens sidste Afsnit hores Ekko'et af Broge's Krav om Julekselvning. I samme Afsnit berores det indirekte, at Vintersmorudstillingerne endnu ikke er noget for den mindre Jordbruger. » Mindre Jordbruger* eller »Bonde«, som der staar i den paagseldende Saetning,er et vagt Begreb, men man tager i denne Forbindelsesikkert

34) »Aarhus Amtstidende* (forkortes: Amtstidende) 24.-1.-68.

Side 75

bindelsesikkertikke meget fejl, naar det antages, at Besaetninger paa over 30 Koer regnes for at hore til store Landbrug og under for mindre Landbrug; thi der satte Udstillingen — og ogsaa de fleste senere Smorudstillinger— Graensen³⁵). Denne Graense placerer det langt overvejende Antal Besaetninger blandt de mindre Landbrug. Skont dette Forhold fordelte de 167 Deltagerei Udstillingen sig dog med 115 storre og 52 mindre Landbrug³⁸), hvilket for de mindre Landbrug vil sige 31,1 %.

Af Udstillingen, der fandt Sted i Dagene 29.—30. Januar, bragte »Aarhuus Stiftstidende« et Par Dage efter et 2V₂-Spalte stort Referat (c. 21 % af Bladet)³⁷). Af Referatet fremgaar, at de Smorprover, som i enhver Henseende kunde erklaeres for tilfredsstillende, fik Betegnelsen»Godt«, og Bladet giver os og sin Samtid vaerdifulde Oplysninger om, hvordan Smorret skulde vaere for at faa denne Karakter: »Foruden Qualiteten i og for sig: Smag, Fiinhed etc., gik man ud fra: at Smorret bor have en Farve som naturligt Graessmor saaledes at Ingen, som ikke veed det, kan paastaae det farvet, at deter passende salt for Smor, der er bestemt til at nydes 14 Dage efter Tilvirkningen . . at deter fast pakket i Foustagen, og at denne er saa fuld som muligt, samt at Foustagen er smukt gjort af udsogt Trae, og kun udvendig udvandet«. Dommerne — forudenBroge de to store Smorhandlere Ankerstjerne, Randers, og Agent Levy, Horsens³⁸) — fandt i Klasse A (de storre Landbrug) 24 og i Klasse B 10 Prover vaerdigetil Praedikatet »Godt«. Med andre Ord har af de

35) Amtstidende 9.-1.-68.

36) Amtstidende 30.-1.-68; om de jyske Bessetningers Fordeling efter Antal Hornvaeg; se Stat. Tabelvaerk IV. C. 1.

37) Stiftstidende 1.-2.-68.

38) Stiftstidende 29.-1.-68.

Side 76

mindre Landbrugs Prover godt 19 % vseret tilfredsstillendeog af de storre's godt 20 %, at slutte noget om de generelle Forhold vil vsere meget dristigt paa det foreliggende Grundlag, som ingenlunde er udvalgt repraesentativt; men man kan drage den samme Slutning,som »Aarhus Amtstidende« gor til sidst i sit Referat, som ellers synes bygget paa »Aarhuus Stiftstidende«s:»Godt er det, at de mindre Landmaends Hustruer og Dottre blive opmaerksomnie paa Feilene, og at de lsere den rigtige Fremgangsmaade. Derved gavne de meest sig selv. Det blev netop klart ved Udstillingen,at de smaa Meierier kunde tilberede ligesaa gode Varer som de storre, naar blot den fornodne Indsigter tilstede, samt naar Koerne fodres vel. Ved Smortilvirkningog overhovedet ved Udbyttet af Koerne er det ogsaa, den mindre Landbruger maa soge sin vsesentligsteIndtsegtskilde «³⁹).

Til det samme Resultat kom den paa den Tid unge, men allerede fremtrsedende Landokonom J. C. la Cour: »Det fremgik tydeligt af Udstillingen, at ikke, som tidligere antaget, Gaardenes Storrelse, men derimod Dygtighed og Indsigt bestemme Varernes Godhed, og mange mindre Gaarde stode i saa Henseende lige med de storre«⁴⁰).

Ved Udstillingen indledte den senere Professor ved Landbohojskolen Th. R. Segelcke en Diskussion om: »Er det onskeligt, at den indre Mejeridrift overgaar til at bestyres af Mandspersoner, og hvad kan der i bekrseftendeFald gjores for at fremme en saadan Forandring?«.Indlederen omtalte, at Landhusholdningsselskabethavde gjort »Forsog« over det Sporgsmaal, hvorunder det havde vist sig, at der ikke i Mejeriet

39) Amtstidende 6.-2.-68.

40) Tidsskrift for Landokonomi 1869, p. 5.

Side 77

forefaldt Ting, som Maend ikke kunde udfore ligesaa godt som Kvinder, hvortil kom, at Pigerne villigere adlod en mandlig end en kvindelig Bestyrer; yderligere mente han, at Maendene vilde vaere mere modtagelige overfor Fremskridt end Kvinderne. Herimod indvendte Jaegermester Johs. Friis, Lillerup ved Horsens (senere Lyngbygaard ved Aarhus), bl. a.: »Et vigtigt Fortrin havde Qvinden, nemlig storre Properhed; de Herrer derimod, der fremkom som oplaerte, udviste gruelige Haender, Negle etc., som ikke gjorde Smorret appetitligt«.Her gjorde en opmaerksom paa Bagernes Renlighed.Broge udtrykker sin Mening i Ordene: »Mange Smaaindvendinger og Klager vilde blive bedre forstaaedeog sikrere afhjulpne, hvis man havde med Msend at gjore«⁴¹). Man tog sig altsaa Tid til at drofte Tingene i mindste Detailler. Denne Diskussion havde dog kun Interesse for de storre Landbrugere, de mindre'sDriftsforhold bod dem vedvarende at indskraenke sig til, at Husmoderen eller Datteren forestod Mejeribruget.

1868 var ogsaa paa anden Maade et betydningsfuldt Aar i dansk Mejeribrugshistorie. Dette Aar ansattes paa Lolland-Falster den forste Mejeriassistent i Danmar k⁴²), og snart fulgte andre Egne efter. MejeriassistentensOpgave var at rejse rundt og instruere og besvareSporgsmaal vedrorende Mejeriforhold. Det var dog ikke alle Steder, Ansaettelsen af en Mejeriassistent forlob uden Indvendinger. Den mest kuriose fremkom vist i »Frijsenborg-Faurskov Birks Landboforening«, hvor en fremtraednede Landmand under Behandlingen af Forslaget om Ansaettelsen af en Mejeriassisstent

41) Stiftstidendes Referat 1.-2.-68.

42) S. C. A. Tuxen: Pestskrift ved Foreningen af jydske Landboforeningers 25 Aars Jubilaeum, 1897, p. 139.

Side 78

ytrede: »Deter nu min Formening, mine Herrer, at deter ligesaa nodvendigt at faa en Bryggeriassistent som en Mejeriassistent. Deter noget vaerd at have noget god 01 i Huset. Deter jeg sikker paa, at mange af de tilstedevserende vil give mig Ret i«⁴³). — Samme Aar paabegyndte et Par jyske Landboforeninger deres lokale Smorudstillinger*⁴).

I Smorudstillingens Aar begyndte man ogsaa paa nogle Herregaarde — paa Tilskyndelse fra Segelcke — at anlsegge Vandmejerier, der var baseret paa Afkoling ved Is eller frisk Kildevand, hvorved Maelken kunde holde sig frisk i mange Dage, og man var ikke som tidligere tvungen til at malke paa et tilfseldigt Tidspunkt af Dognet, fordi Maelken truede med at blive sur*⁶); snart blev ogsaa Broge en ivrig Forkaemper for Vandmejerier.

Nseste Aar — 1869 — bragte ogsaa en stor Vintersmorudstilling, denne Gang i Horsens, hvor der var udstillet 111 Numre⁴⁶), og samme Aar oprettedes det forste Vandmejeri i Jylland hos Forpagter Jacobsen paa Norslund Syd for Aarhus ved Kysing Fjord⁴⁷).

I 1870 er Broge ved den tredie jyske Vintersmorudstilling i Randers, hvor der er udstillet 212 Smorprover (90 fra mindre Gaarde), Talsmand for Vandmejerier, hvor de let kan installeres; men han mener dog, at Smorudbyttet vil blive ligesaa stort ved den holstenske Metode⁴⁸).

43) Festskrift udgivet af Frijsenborg-Faurskov Birks Landboforening paa Hundredaarsdagen for dens Stiftelse, 1938, p. 102.

44) A. A. om Frijsenborg-Faurskov Birks Landbof. p. 101 og P. Storgaard Pedersen: Ulfborg-Hind Herreders Landboforening 1856—1906, 1906, p. 33.

45) Boggild a. A. i Nationalokonomisk Tidsskrift, Bd. 41, p. 40.

46) Berling 17.-2.-69.

47) H. P. Larsen a. A, p. 83.

48) Ugeskrift 1870, I, p. 184 f.

Side 79

Ved den fjerde Udstilling, der holdtes i Vejle i Februar 1871, fungerede Broge sammen med andre af Mejeribrugets Foregangsmsend som Dommer; han var valgt med det storste Stemmetal⁴⁹). Denne Udstilling talte 274 Numre og havde over 2000 besogende. Ogsaa her diskuterede man med stor Ivrighed pro et contra Vandmejerierne⁵⁰). Dagen efter, den 18. Februar, holdtes en lokal Udstilling i Aarhus, hvor Broge gav en Udsigt over baade denne og Vejle-Udstillingen. Han gjorde som sin Mening gseldende, at de to Udstillinger havde overbevist ham om, at Aarhusegnens Bondersmor var bedre end det i Vejle udstillede, endvidere udtalte han: »Det her udstillede Smor vil efter dets forskjellige Godhed i daglig Handel og Vandel betinge Priser fra 2 Mk. og 2 Mk. og 8 Sk. til 3 Mk. 8 Sk. pr. Pund; det var altsaa 1 Mk. 8 Sk. pr. Pd., der tabtes paa det daarligere Smor, — et altfor betydeligt Tab til ikke at opfordre Producenterne til Flid og Iver«⁵¹). Her stoder man paa noget vsesentligt i Broges Bestrsebelser for Hojnelse af Smorkvaliteten: Fremhaevningen af det okonomiske Tab paa daarligt Smor. Gentagne Gange senere trseffer man det samme, og der kan naeppe vsere Tvivl om, at Udsigten til storre Fortjeneste ved bedre Smorproduktion i store Traek har virket bedre end Diplomer og Solvbsegre fra Udstillinger.

I 1871 tager iovrigt Droftelsen af Koldtvandsmejerierrigtig fat. Segelcke holdt i Marts Maaned et Foredragi Landhusholdningsselskabet om »KoldtvandssystemernesBenyttelse i Maelkerierne her i Landet«⁸²),

49) Ugeskrift 1871, I, p. XXVII.

50) Ugeskrift 1871, I, p. 316 f.

51) Stiftstidende 20.-2.-71 og Ugeskrift 1871, I, p. 414 f.

52) Ugeskrift 1871, I, p. 248 f.

Side 80

hvori han i Enkeltheder gennemgik de forskellige Systemer,hvorunder han ogsaa omtalte, at man havde begyndt at anvende Isafkoling paa enkelte Steder. Sorn Fordele ved Afkolingssystemerne fremhaevede han isaer, at Anlaegsomkostningerne er ringere, Inventaret billigere(for hver 7 Botter kun 1 Spand til 4—54^—5 Rdl.; deter denne Spand, der omgives af Vand eller Is), Arbejdet bliver lettere og mere simpelt, og endelig bliver Udbyttetbedre og til Dels storre. Naar han laengere frerame siger, at man ikke skal gore Regning paa en synderlig storre Produktion, maa det »til Dels storre« Udbytte maaske forklares derved, at man ikke faar saa mange mislykkede Kaerninger paa Grund af sur Flode.

Koldtvandsmejeriernes Udbytte blev gjort til Genstandfor en nojere Undersogelse af Johs. Friis, Lillerup,og han publicerede sine Resultater i »Ugeskrift for Landmaend«⁸³). Hans Forsog var lagt an paa den Maade, at han i 1870 brugte Afkoling i sit Mejeri ved Sommertid til) en ca. 8 ° R. og Vintertid ca. 3 ° R., han maalte derpaa Udbyttet ved at tage Mselkemaengden pr. 1 Pd. Smor og sammenligne Resultatet med Aarene tilbage til 1859. Det viste sig, at Udbyttet omtrentlig svarede til det normale, der varierede fra et Maelkeforbrugpr. Pund Smor paa godt 26 til knap 30 Pund, alt efter Aarstiden. Friis naevner selv, at der har vaeret Forskel paa Foderet de enkelte Aar, men selv bortset fra mange andre Smaating, der kunde nsevnes, maa fremhaeves det forkerte i at tage et enkelt Aar med Afkoling og sammenligne med et Gennemsnit af 11 andre Aar uden Afkoling. At tage Gennemsnittet af 11 Aar med Afkoling var af gode Grunde ikke muligt, men det kan undre, at hverken Segelcke, der ved sit

53) Ugeskrift 1871, I, p. 289 f.

Side 81

ovenfor omtalte Foredrag var kendt med Friis' Resultater,eller Friis selv tager denne Reservation overfor det tegnede Billede. — lovrigt synes det, som om man mange Steder i Landet var tilfreds med Vandmejeriernedette Aar⁵⁴).

Atter i 1872 er Broge valgt til Doramer for den jyske Smorudstilling, der denne Gang afholdes i Aalborg, og han har her igen samlet det storste Stemmetal af Dommerne⁵⁵). Udstillingen talte 191 Numre, som ved Bedommelsen fik Karaktererne: »godt«, »harsk«, »gammelt«, »tsellet« og »fedtet«, desuden fik hver Prove paaklsebet en Seddel med den Pris, den vilde have opnaaet, hvis den var kommet paa Markedet. Om de udstillede Prover fra Gaarde med under 30 Malkekoer udtalte Broge i sin Oversigt over Udstillingen, at de var slettere end ved nogen tidligere Udstilling, iovrigt fattede han sig i Korthed, dels af Hensyn til Tiden, dels fordi han ikke havde noget behageligt at sige. Dog giver han os et Fingerpeg paa, hvorfor Smorret ved denne Udstilling var af ringere Kvalitet end ved de tidligere, idet han naevner, at det meste Smor var fra Aalborgegnen, men Praemierne gik sydpaa. Udstillingen var besogt af 11_—1200 Mennesker, den var altsaa i enhver Henseende mindre end Vejleudstillingen⁵⁶). Der kan nseppe herske nogen Tvivl om, at den mindre Udstilling skyldtes Stedet.

54) Ugeskrift 1871, I, p. 155, 273 og 334, jvf. Vilh. Carlsen: Ved Hjorring Amts Landboforenings 50 Aars Jubelfest 1895. Uden Aar, p. 60.

55) H. P. Hansen og Ludv. Hedelund: Aalborg Amts Landboforening i 50 Aar, 1894, p. 64. Stemmetallene var: Broge 183, Segelcke 161, Ankerstjerne 122, Kbmd. Romer, Aalborg, 95 og Agent Levy 66.

56) Referat i »Aalborgposten« 15.-2.-72, jvf. Ugeskrift 1872, I p. 220 f.

Side 82

Dette komraer ogsaa til Udtryk ved en lokal Udstilling i Aarhus nogle Dagen senere. Her hedder det i et Referat af Broges Oversigt over Udstillingen: ». .. ved en Sammenligning mellem, hvad der var udstillet her og fornylig i Aalborg paa den almindelige jyske Udstilling, viste det sig, at Smorret her paa Egnen i Gjennemsnit var 7 Rdl. mere vserd pr. Tonde end Smorret paa den almindelige Udstilling (i Aalborg 72 Rdl. 4 Mk. og 8 Sk., her 79 Rdl. 4 Mk. 8 Sk.); vel var ca. 80 Rdl. pr. Td. ingen hoj Pris, men for 25 Aar siden var Herregaardene ikke komne videre, og Taleren naerede den Forvisning, at de mindre Landbrugs Mejerivaesen fremdeles vilde gaa fremad«⁵⁷).

Vi har set Broge som en utraettelig Foredragsholder ved de forskellige Smorudstillinger, men han har sikkertonsket at faa endnu flere i Tale, for i 1873 lader han trykke en »Veiledning til Smorfabrikation«⁵⁸). Vejledningen er holdt i en ganske jaevn Tone uden unodigt Omsvob, man kan taenke sig, at den har haft lettere ved at faa Bonderne i Tale end f. Eks. Segelcke'sberomte Vejledning fra 1865⁵⁹) eller Lawaets og Hartmann's Laerebog. Dertil maa lsegges, at det, Broge skrev til Landmsendene, og ikke mindst de jyske, sikkertydeiiigere

57) Jyllandsposten 23.-2.-72, jvf. Ugeskrift 1872, I, p. 476.

58) I Segelcke's Eksemplar af denne Vejledning (Landbohojskolens Bibliotek) er indbundet en mindre Pjece med samme Titel, men uden Forfatternavn og Trykkaar; den er sikkert trykt for de andre; men da Trykkeriets Arkiv — Aarhuus Stiftsbogtrykkerie — ikke naar saa langt tilbage, har det ikke vaeret muligt at afgore det med Sikkerhed, ligesom det heller ikke har vaeret muligt at fastslaa, i hvor mange Eksemplarer de folgende Pjecer er trykt.

59) Th. Segelcke: Vejledning i Smortilberedning for mindre Jordbrugere, 1865. Segelcke's 40-Sider store Vejledning er et i enhver Henseende grundigt Arbejde; men hele Bogens Tone gor, at den maa taenkes mindre at have tiltalt Bonden i Almindelighed end den, der onskede at drive Mejeribrug i storre Stil.

Side 83

kertydeiiigerehar faaet Vaegt derigennem, at han var Opkober af Smor; de kunde vente okonomisk Fordel af at folge den Metode, han onskede brugt. Senere — i Januar 1874 — kom et nyt Optryk med mindre Mndringer,men dertil kom, at Vejledningen yderligere udbredtes gennem Dag- og Fagblade⁸⁰). Endelig maa naevnes, at Otto Monsted i 1875 udgav en Pjece om samme Sporgsmaal, hvori flere Afsnit er overfort direktefra Broges Vejledning⁸¹).

Den af Broge givne Anvisning fulgtes i mange Mejerier i Aarene derefter. Man kan dog ikke deraf slutte, at de har laert Metoden af Broge. Hans Vejledning har dog sikkert spillet en ikke ringe Rolle, for da en tysk Landokonom i 1875 skal forklare, hvordan det Smor tilberedes, som kobtes af »The Scandinavian Preserved Butter Company« — en Virksomhed, der senere vil blive omtalt i anden Forbindelse — gor han det ved at oversaette Broges Pjece i dens Helhed⁸²). Det samme er Tilfseldet Aaret efter med en engelsk lagttager, der gengiver Broges Vejledning efter at have sagt: »Folgende er de Hovedtraek i Smorfremstillingen, som jeg mener i Almindelighed anvendes . . .«⁶³).

60) Nservaerende Forfatter har fundet den optrykt i sin Helhed i: Dansk Landbotidende 1873, p. 350 f., Landmandsblade 1874, p. 272 f. og Odder Avis 3.-7.-73.

61) Otto Monsted: Vejledning i sodt Smors Tilberedning, 20. Maj 1875. Den er storre end Broges (15 Sider mod godt 2). Som Eksempler paa Monsteds Afhaengighed af Broge kan naevnes hans Bemserkning, p. 5., om Ksernens Konstruktion, der svarer til Afsnit 4 hos Broge, og p. 6 om Forholdsregler under selve Kaerningen, der svarer til Broges Afsnit 8.

62) C. Petersen, C. Boysen und Wilh. Fleischmann: Studien iiber das Molkereiwesen, 1875, p. 82 f.

63) H. M. Jenkins: Report on the Agriculture of the Kingdom of Denmark ... 1876, p. 45. Udsnit af »Journal of the Royal Agricultural Society of England, vol. XII, Part 11, 1876. Jenkins har kendt saavel den tyske Fremstilling som Broge personligt, og der kan altsaa vaere Tale om Paavirkning af disse to Kilder, men der ses ikke nogen Grund til at drage Rigtig- heden af Jenkins Udtalelser i Tvivl, da han synes sserdeles velbekendt med danske Landbrugsforhold. Han var iovrigt Sekretaer for Royal Agricultural Society (Titelbladet). ■_— Der foreligger Mulighed for, at Broges Udsendelse af Vejledninger har dannet Skole i Sverige. I Pakken »Redskabskataloger vedr. Mejerivsesenet«, Segelcke's Privatarkiv, Landbohojskolens Bibliotek, forefindes et Bind indeholdende et Brev af 22. Oktbr. 1885 fra en Kbmd. Soren Bjerre (dansk?), Goteborg, til Segelcke, hvori denne gor opmserksom paa, at han vedlaegger nogle Cirkulaerer, »som vi bruge at sende til Producenterne«; de minder i meget om Broges og Monsteds.

Side 84

Een Ting er paafaldende i Indledningen i Broges Pjece, og deter, at han hsevder, Floden skal ksernes sod for at give det bedste Smor, dog naevner han ogsaa en mindre Grad af Syrning som en Mulighed. Det var en ny Moderetning indenfor Smorproduktionen, der gor sig gaeldende. Den vil blive truffet videre i det folgende,men her skal gores opmaerksom paa, at Forskellenmellem det sode Smor og det almindeligt produceredeSmor laa i, som Navnet siger, at det forste blev ksernet, inden Floden endnu var blevet syrlig i Smagen. Dette maatte medfore, at en Del af Floden i mange Tilfgelde blev tilbage i Mselken, fordi den for Fremstilling af sodt Smor ikke maatte staa for lsenge. Paa den Maade blev Smormaengden ikke altid saa stor, som den ellers blev, men til Gengseld betaltes den med hojere Pris. Det sode Smor solgtes fortrinsvis til Smorhermetikfabrikkerne— isaer ovennaevnte »ScandinavianPreserved ...«; men det blev altid en Vare, som kun kunde fremstilles paa de bedste Mejerier, og i 70'ernes Slutning gik Produktionen tilbage, fordi det blev vanskeligere og vanskeligere at opnaa en passende Betaling i Forhold til Produktionsomkostningerne. Man regner med, at smaa halvandet Hundrede Mejerier havde produceret sodt Smor⁶⁴). Det vil ses, at Broge i de folgende Aar jaevnsides med sin almindelige Agitationfor

64) Axelsen Drejer a. A. om Mejeribrugets Historie, p. 195 f.

Side 85

tionforSmorrets Forbedring ogsaa agiterer for sodt
Smor.

I Oktober 1873 udsendte Bestyrelsen for »Forehingen af jydske Landboforeninger« en Cirkulserskrivelse til de enkelte Foreninger, hvori den bl. a. meddelte, at Kolding Herreds Landboforening paa Delegeretmodet i Horsens i den folgende Maaned onskede sat under Debat, om der ved Smorudstillingen i Kolding 1874 bor vaere en saerlig Klasse for sodt Smor⁶⁵). Paa Delegeretmodet den 20.^—21. November udtalte Broge som Bestyrelsens Talsmand, at en saadan Klasse burde oprettes. Man vedtog da enstemmigt dette⁶⁶).

Det folgende Aar udspandt der sig i »Ugeskrift for Landmsend« en livlig Diskussion pro et contra sod Flode. Broge var her det sode Smors Talsmand. Det, man var uenige om, var den forbrugte Maengde Maelk pr. 1 Pd. Smor ved det nye Produkt og ved det gamle. Forksemperne for Smor af syrnet Flode fremviste Forsogsresultater,derskulde vise, at dette Produkt havde et mindre Maelkeforbrug end det sode Smor. HovedindtrykketafDiskussionen er, at der sikkert ikke har vseret megen Forskel, naar de fornodne Forholdsregler for Anvendelse af den nye Metode blev trufne. KarakteristiskerForsogenes Karakter, der ofte synder mod de mest elementaere naturvidenskabelige Begler som f. Eks. ens Omstaendigheder ved de forskellige Forsog. Deter isaer det gamle Systems Forsvarere, der fremmodermedForsogsresultater, men nogen Tid efter, at Diskussionen er ved at ebbe ud, fremkommer ForpagterWinkel,Aunsbjerg, med Resultater for en lang Raekke Forsog, som synes udfort med storste Omhu.

65) Bestyrelsesprotokol I, p. 9—lo.9^—10.

66) Bestyrelsesprotokol I, p. 11. Der foreligger ikke nogen trykt Beretning om dette Delegeretmode.

Side 86

De viste et storre Forbrug af Maelk paa 0,3 Pd. ved Kaerning af sod Flode, idet Tallene var 29,3 Pd. og 29,0 Pd. Interessant og typisk for Broge er et af hans Argumenter, som viser hans af Handelsforhold betingedeAnskuelser:»Paa Smorudstillingsmodet i Hjorringden28. Marts oplyste jeg, at jeg i Vendsyssel i Aar kun har kjobt Smorproduktioner af fern Landmsend. De fire af disse, nemlig Prop. Behrends til Ronnovsholm,Prop.Lassen til Fuglsig, Lieutn. Westrup til Bjorum og Forp. Marcussen til Julianeholm, have solgt mig deres Smorproduktion for et Aar fra I. Nov. 1873 »til Kjobenhavns hojeste ugentlige Notering, naar Smorret leveres kjaernet af syrnet Flode, og til 4 Rd. pr. Td. over Kjobenhavns ugentlige Notering, naar Smorret kjaernes af sod Flode«. Uagtet det fri Valg have disse Landmaend til Dato alle leveret mig »sodt Smor«, og dette har vseret saa tilfredsstillende, at ikke een Foustage har vseret uskikket til Pakning hos »PreservingButterCompany*. Den femte Landejendomsbesidder,Propr.Winde til Gl. Buurholt, havde jeg tidligpaaEfteraaret sluttet Handel med om Smor af syrnetFlode,og Produktionen er igen solgt af mig i England, hvisaarsag han ikke for Tiden kan kjgerne af sod Flode, — ellers veed jeg, at han vilde vaere begyndtdermed,og saa snart den nu bestaaende Kontraktcrude,agter han at gjore det«. Lignende Kontraktersomde fire forste, oplyste Broge, at han havde med en »Msengde Landmaend her paa Jyllands ostkyst«,ogsaade leverede sodt Smor paa et Par enkelte Undtagelser naar, hvis Mejeriforhold ikke tillod det⁶⁷). Nu kan den Mulighed ikke lades ude af Betragtning, at

67) Ugeskrift 1874, I, p. 395 f. De ovrige Indlaeg i Diskussionen: Ugeskrift I, p. 364 f.; I, p. 396 f.; I, 422 f. (Broge); I, 457 f.; I, 523 f.; 11, If. og Winkels Resultater 1874, 11, p. 187 f.

Side 87

if. ♦ ' de paagaeldende Producenter har villet se, hvor mgget Fortjenesten ved sodt Smor blev gennem et lsengere Tidsrum; men denne Mulighed forringes staerkt derved,atet ojensynligt storre Antal gennem en 4—54_—5 Maaneder har holdt fast ved dette System. Man maa give Broge Ret i, at de paagaeldende nseppe havde holdt fast ved det sode Smor, hvis det ikke gav storre Fortjeneste,somikke alene hidrorte fra den bedre BetalingforSmorret, men ogsaa derfra, »at man ved at kunne anvende den sode Kjsernemaelk til Ost faar et storre Udbytte og en langt hojere Pris for sin Osteproduktion«,somBroge fremhaever i det tidligere citeredeIndlaeg.

Ellers fortsatte Broge dette Aar (1874) sin Propaganda for Vand- og Ismejerier. Det var saaledes Tilfaeldet i Januar ved Aarhus Landboforenings Smorudstillin g⁶⁸); og i Februar ved den almindelige jyske Udstilling i Kolding og »Fyens Stifts patriotiske Selskab«s Udstilling i Odense⁶⁹). Ved alle disse tre Udstillinger fungerede Broge som Dommer og gav Kritik af de udstillede Prover. I Oktober maa han ved et Mode i Landhusholdningsselskabet forsvare Vandmejerierne mod dansk Landbrugs forste Mand, Edw. Tesdorpf til Ourupgaard paa Falster. Under dette Mode ytrede Broge bl. a.: » Heist burde der vaere et Vandmejeri i hver Landsby, men Enhver, der kjender Bonderne, veed, hvor vanskeligt det vil vaere at samle dem om et saadant, og selv om der skal vsere et Vandmejeri i hver Bondegaard, bor man raade dem til det«⁷⁰).

Sidst paa Aaret starter Broge en mindre »Pressekampagne«for

68) Amtstidende 2.-2.-74.

69) Ugeskrift 1874, I, 349 f.

70) Tidsskrift for Landokonomi 1874, p. 449 f.; Modet ogsaa refereret i Ugeskrift 1874, 11, p. 423 f.

Side 88

kampagne«forVand- og Ismejerier. I November skriverhan i »Aarhuus Stiftstidende« en Artikel: »For den mindre Landbruger, Smorproduktionen vedrorende«⁷¹), der i sin Helhed vandre over i »Odder Avis« og VenstresHovedorgan »Morgenbladet«⁷²). Han fremhsever i Artiklen de nye Mejerisystemers store Betydning, isser da Fsellesmejerierne har vist sig urealisable, »n3ermestvel fordi man ikke vil undvaere Affaldet«; dereftergiver han Anvisninger paa Anlaeg af Mejerierne og giver en Rsekke praktiske Oplysninger om f. Eks. den fornodne Ismaengde: »I et Mejeri, hvor man vil afkjole Maelken i 8 Maaneder ved lis og har i Gjennemsnit1000 Pd. Maelk daglig, bor man indbjerge 5 a 6000 Cubikfod lis. Af en mindre lisbunke smelter der forholdsvismere lis end af en storre, saa at der for 100 Pd. Maelk daglig indbjerges omtrent 800 Cubikfod for samme Tid«. Foruden at gemme Isen i en Bunke under Torvesmuld eller lignende foreligger den bedre Mulighedat bygge et »lishus«, d. v. s. en isoleret Braeddehytte;Udgifterne hertil belober sig for en Gaard med 30 Malkekoer til ca. 100 Rdl.

I den folgende Tid fortsatte Broge sin Kamp paa de to Fronter: Sodt Smor og Is- og Vandmejerier. Det sode Smor gik dog snart i Baggrunden, medens Is- og Vandmejerierne endnu stod sig i nogle Aar, hvorefter ogsaa de forsvandt for at afloses af Andels- og Fsellesmejerier. Broge led den Sksebne, at hans Ideer om Smorproduktionens Former ikke horte Fremtiden til.

Endnu i 1875 er Broge ved Smorudstillingerne en varm Anbefaler af det sode Smor. Ved Aarhus LandboforeningsUdstilling i Januar fremhaever han, at det sode Smor isaer har sine Fortrin for mindre Mejeribrug,fordi

71) 21.-11.-74.

72) Morgenbladet 26.-11.-74; Odder Avis 24. og 28.-11.-74.

Side 89

brug,fordide, der ikke har de specielt uddannede Mejersker, har svaert ved at ramme den rette Syrnin g₇₃). Pudsigt er det at se, Broge vedvarende vselges til Dommer for syrnet Smor, medens andre bliver Dommere for sodt Smor. Det var ogsaa Tilfaeldet, da »Foreningen af jydske Landboforeninger« paa et Bestyrelsesmodei November 1874 havde valgt Dommere til den kommende almindelige jyske Udstilling i Holstebro.Der blev Segelcke, Monsted og en Maegler Fossumvalgt som Dommere af sodt Smor⁷⁴). Ogsaa ved denne Udstilling, der holdes i Februar, taler Broge stserkt for det sode Smor⁷⁵).

Samme Aar afholdtes ved Sommertid i Viborg den 13. Landmandsforsamling. Til dette landsomfattende Mode var knyttet en Smorudstilling, hvor Broge iovrigt var Dommer⁷⁶). I det Referat, som »Ugeskrift for Landmaend« gav af Udstillingen, hed det bl. a.: »Efter Udstillingen at domme har Produktionen af Smor af sod Flode fundet langt storre Udbredelse i Jylland end paa oerne. Der var nemlig i denne Klasse anmeldt i Alt 33 Mserker, hvoraf 28 fra Jylland og kun 5 fra oerne, og alle Prsemietagerne vare fra Jylland. I 2den Klasse: Smor af syrnet Flode, haevdede oerne bedre deres Plads. Der var fra storre og mindre Gaarde anmeldt i Alt 69 Maerker, deraf 42 fra Jylland, 26 fra oerne og 1 fra Sverig«⁷⁷). Selv om deter et noget spinkelt Materialeat bygge paa, kan man dog vist folge den paagaeldendeReferent. Deter naeppe fejl at regne med, at Jyllands Overvaegt med Hensyn til sodt Smor skyldes

73) Ugeskrift 1875, I, 249 f. og Stiftstidende 1.-2.-75

74) Bestyrelsesprotokol I, p. 39; Bestyrelsesmodet holdtes ~ som ofte for — hos Broge.

75) Ugeskrift 1875, I, p. 279 f.

76) Ugeskrift 1875, I, p. 582.

77) Ugeskrift 1875, 11, p. 71.

Side 90

Broge, om ikke udelukkende, saa dog for en vaesentlig Part ham, der ikke blot gennem de landbrugsfaglige Organisationer, men ogsaa gennem sin Forretning kom i Kontakt med mange Mejeribrugere ikke mindst i den Egn af Jylland, hvor dette stod hojest, nemlig ostjylland.

Senere paa Aaret 1875 bragte »Ugeskrift for Landmaend «⁷⁸) en redaktionel Artikel om Pakning af sodt Smor, hvori det haevdes, at sodt Smor er den mest indbringende Produktion for Landmaendene. Der omtales, at Broge er stemt for yderligere at haeve Prisen paa sodt Smor, og at man i Aarhus har startet et Smorpakningsfirma »The Danish Preserved Butter*, der vil skabe Konkurrence overfor »The Scandinavian . .« og derved bevirke en glaedelig Svaekkelse af Muligheden for übefojet Kassation af det leverede Smor.

I 70'ernes sidste Halvdel diskuterer man ikke meget sodt Smor eller syrnet Smor, og det har ikke vaeret muligt at finde Udtalelser af Broge fra denne Tid, hvor han ytrer sig om Sporgsmaalet. Med Tiaarets Udgang begynder det sode Smor at gaa ud af Produktionen, saaledes som det ovenfor, p. 84, er omtalt, til den der nsevnte Aarsag til dets Forsvinden maa der nok ogsaa regnes med en forandret Indstilling paa Afssetningsmarkedet.I 70'erne kraevede Konsumenterne i Englandsodt Smor, men denne »Mode« forsvandt i Lobet af nogle Aar⁷⁹), dette Forhold kan ogsaa have vaeret medvirkende til, at Smorpakningsfirmaerne skaerpede

78) Ugeskrift 1875, 11, p. 485 f. I Ugeskrift 1876, I, p. 465 f. findes Oplysninger om Prisforskellen mellem sodt og syrnet Smor. Prisen for sodt Smor af I Kl. ligger gennemsnitlig pr. Pund 20 ore hojere end bedste Herregaardssmor, hvis Pris svarer til Sodt Smor af IV Kl.

79) Broge i en Artikel Ugeskrift 1883, I, p. 150.

Side 91

Kravene til Kvaliteten. H. M. Jenkins, den Englaender, der i 1876 skrev om det danske Landbrug, fortseller i 1882 i en tilsvarende, men mere udforlig Skildring, at nu fremstilles der kun sodt Smor i ringe Udstraekning og kun for Eksport som Hermetik til Kolonierne i Troperne (Scandinavian Preserved Butter Company). For en fem-seks Aar lavede man imidlertid sodt Smor paa mange storre Gaarde, og paa den Tid blev det betragtetsom et Fremskridt i Forhold til det syrnede Smor⁸⁰).

Sin Agitation for Is- og Vandmejerier fortsatte Broge 70'erne ud. I 1875 holdt han ved den tidligere omtalte almindelige jyske Smorudstilling i Holstebro⁸¹) et Foredragom Vandmejerier. Da jyske Landmsend valgte som Delegerede fra de forskellige Landboforeninger sidst i November samme Aar samledes i Aarhus til »Foreningen af jydske Landboforeninger_«s Delegeretmodemeddeltes det, at Generalkonsul H. Pontoppidan (Hamborgerkobmanden, der ejede Constantinsborg ved Aarhus) havde skaenket Foreningen betydelige Midler, hvis Renter skulde anvendes til Fremme af Smor- og Osteproduktionen i Jylland⁸²). Broge foreslaar, at en Del af Pengene — sammen med Penge, han kan skaffe — anvendes til Praemier i en Konkurrence om de bedsteIs - og Vandmejerier i Jylland. Forslaget, ifolge hvilket Bedommelsen skulde foregaa ved, at Dommernerejste rundt til de konkurrerende Gaarde, blev vedtagetmed

80) »Royal Commission on Agriculture. Reports of the Assistent Commissioners. Mr. Jenkins Reports on Denmark and the North of France. Presented to both Houses of Parliament by Command of her Majesty. August 1882,« p. 27.

81) Se p. 58.

82) Om dette og det folgende se: Beretning om Foreningen af jydske Landboforeningers Delegeretmode i Aarhus den 22. og 23. November 1875, p. 6 f.

Side 92

tagetmedstor Stemmeflerhed, hvorefter man valgte
Segelcke, Inspektor Buus og Broge til Dommere.

Allerede det naeste Aar paa Delegeretmodet i Aalborg kunde Dommerne, hvoraf Segelcke paa Grund af Bortrejse var gledet ud og erstattet med den flere Gange tidligere naevnte Jaegermester Friis, aflaegge Beretning om Konkurrencens Forlob. Beretningen blev derefter trykt i 12,000 Eksemplarer og omsendtes gratis til alle Medlemmer af jyske Landboforeninger; Udgifterne dertil blev for en vaesentlig Part daekket af Broge⁸³).

Bedommelseskomiteen havde undersogt 50 Mejerier i hele Jylland, men kun 38 af disse deltog i Konkurrencen. Konkurrencedeltagerne var spredt over hele Halvoen; men ostjylland og der Aarhusegnen var saerlig godt repraesenteret. Mejeribeskrivelserne i Beretningen er os en god og paalidelig Kilde om Mejeriforhold paa den Tid; men man maa tage i Betragtning, at der sikkert kun er Tale om de ypperste Mejerier, hvorved Vaerdien af Kilden til en Skildring af den almindelige Tilstand bliver meget tvivlsom. Det har vaeret Foregangsmaendene indenfor Landbruget, som her fremviste deres Resultater⁸⁴). Men Beskrivelserne har sikkert virket baade inciterende og oplysende paa deres Samtid.

Hvordan Arbejdet mellem Dommerne har vasret fordelt,v6d
vi ikke, udover at Buus har forestaaet Forfatterskabettil

83) »Beretning om Bedommelsen af praemieseskende Is- og Vandmejerier paa mindre Gaarde i Jylland med under 30 Koer. Afgivet paa jydske Landboforeningers Delegeretmode i Aalborg den ste Decbr. 1876. Udarbejdet paa Bedommelseskomiteens Vegne af N. P. J.. Buus.« 1877. 2. Omslagsside.

84) Saaledes er flere af de p. 36 f. nsevnte Thyboer naervasrende Forfatter — gennem mundtlig Overlevering — bekendt som fremtrsedende Maend indenfor Hojskolebev»egelsen, Skytteog Gymnastikforeninger og det kommunalpolitiske Liv.

Side 93

fatterskabettilBeretningen⁸⁵). Broge selv har udtalt, at han »kun paa en Maade havde fungeret som Rejsemarskal «⁸⁵). Rent bortset fra, at Tilrettelseggelsen af Rejsen ikke var af ringe Betydning for Konkurrencen, falder det dog vanskeligt at forestille sig Broge indskraenkendesig til at sidde med »Fabers Rejseliste« i Haanden planlaeggende Rejserne, og paa disse meddele de to andre, at nu gaar Toget snart. Han har sikkert med Liv og Sjsel gaaet op i Arbejdet, noteret lagttagelserned, udvekslet Erfaringer med Bonderne og maaske sluttet med at anbefale et Fodermiddel, som han var Eneleverandor af.

Ved Delegeretmodet i 1876 nedsatte »Foreningen af jydske Landboforeninger« ogsaa et staaende Mejeriudvalg, hvori Broge indvalgtes. Dette Mejeriudvalg blev i Fremtiden afgorende i en Maengde mejeritekniske Sporgsmaal, som kom til Behandling i Foreningen⁸⁶). Broge trak sig ud af det i 1878, da han nsegtede at modtage Genvalg⁸⁷).

Endnu en Gang slog Broge et Slag for Ismejerierne, nemlig da han i Vinteren 1879 skrev en Artikel, der opfordrede til at indbjerge Is eller Sne »i denne Tid, da lis og Sne ligger for hver Mands Dor«. Den gik rundt i flere jyske Dagblade i stort Udstyr⁸⁸), men det er sidste Gang, vi ser Broge offentlig trsede i Brechen for dette System.

85) »Beretning om Foreningen af jydske Landboforeningers Delegeretmode i Aalborg den ste og 6te December 1876.« 1877, p. 17.

86) J. K. Hougaard a. A., p. 285 f.

87) »Beretning om Foreningen af jydske Landboforeningers Delegeretmode i Randers den 26de og 27de November 1878.« 1879, p. 17.

88) Randers Amtsavis 17.-1.-79; Stiftstidende 18.-1.-79; Amtstidende 20.-1.-79; Holding Folkeblad 23.-1.-79.

Side 94

Axelsen Drejer regner i sin Mejerihistorie⁸⁶) med, »at der vel gennem 70' erne gennemfortes Overgang fra Bottemejeri til Koldtvandsmejeri paa en Del Ejendomme,baadestorre og mindre, samt paa de efterhaandenopstaaendeFsellesmejerier, men det store Tal af Mselkeproducenter, som daarligt nok kunde siges at drive egentlig Mejerivirksomhed, bibeholdt i AlmindelighedBottesystemet. . .«. Nu er der det beklagelige ved Axelsen Drejers Fremstilling, som ved hele K. Hansens Landbrugshistorie, at der ikke er Kildehenvisninger.Deneneste udforlige Fremstilling, der foreliggerafDanmarks Hovederhvervs Historie gennem Tiderne er dermed om ikke helt vaerdilos i videnskabeligHenseende,saa dog meget ringe til at vaere Udgangspunktforvidere Undersogelser. I det Sporgsmaal,derher betragtes, inaa man gore sig klart, at der ikke foreligger noget egentlig Talmateriale at bygge paa, man maa henholde sig til det almindelige Indtryk af Tingenes Tilstand. Derigennem, at man vedvarendegennemAarene agiterer stserkt for Is- og Vandmejerier, kunde man maaske ogsaa faa det Indtryk,somgengives ovenfor; men Is- og Vandmejerier var dog saa udbredte, at Jenkins i 1882 kunde skrive: »Maelken haeldes saa i Kander eller Kar, i hvilke den staar for at ssette Flode. Som Regel, og isser om Sommeren,brugesKander stillet i Is eller en Blanding af Is og Vand. Ved Vintertide an vender man i nogle MejerieriStedet de lave, runde Traekar, kendt som det holstenske System. Der er imidlertid ogsaa Koldtvandsmejerier,hvorde dybe Kander anbringes i en Beholder,hvorigennemder til Stadighed lober koldt Vand.

89) Axelsen Drejer a. A., p. 190 f.

Side 95

Andre Mejerier nojes med de lave, rektangulaere Destinontrug;menindtil for nylig drev det schwartzske System vedholdende alle andre Metoder af Marken. Nu konkurrerer Centrifugen dog med det schwartzske System.. . ,«⁹⁰). Selv om det fortrinsvis var de bedsi drevne Mejeribrug, Jenkins stiftede Bekendtskab med. maa man dog regne med, at han ogsaa har vseret kendi med de almindelige Forhold i dansk Landbrug, og nogenGrundtil at formode en tendentios Fremstilling synes ikke at foreligge. Hans Vidnesbyrd styrkes yderligeregennemen Beretning om en Rejse i Jylland. som en svensk Landmand foretog i 1881. Han siger paa det Sted, hvor han omtaler Mejeriforholdene: »Pa ett och annat stalle finner man annu den gamla holsteinskemetoden(med hotter eller flata bunkar), men i de fiesta mejerier har is- eller kallvattenmetoden blifvit inford. Markligt ar att se, huru uppfinningsrik man varit, da det gait att leda kallvatten in uti och ur de murade bassangerna .. .«⁹¹). Her maa de samme Bemaerkninger gaelde som for Jenkins, dog maaske med den Undtagelse, at Svenskeren muligvis ikke har vseret saa grundig bekendt med dansk Landbrug som Englaenderen. Man maa regne med, at ikke mange af dem, der drev Maelkeribrug med Eksport for oje, har bibeholdt det holstenske System i dets Helhed. Naai Axelsen Drejer i det ovenfor citerede Stykke siger: »det store Tal af Mselkeproducenter, som daarligt nok

90) H. M. Jenkins anf. »Report« fra 1882, p. 26. Det schwartzske System var et af de indbyrdes lidt forskellige Is- og Vandmejerisytsemer. Det destinon'ske System gik tilbage til 40'erne og maa betragtes som en Forlober for Vandmejeriet. Axelsen Drejer p. 184 og Bernhard Boggild: Maelkeribruget i Danmark, 1891, p. 294 f.

91) Leonhard Holmstrom: Anteckningar fran en resa pa jutska halfon. 1882, p. 6.

Side 96

kunde siges at drive egentlig Mejerivirksomhed, bibeholdtiAlmindelighed Bottesystemet . . .«, er det uretfserdigtmodIs - og Vandmejerierne. At det nye System ikke fik det store Antal Landbrugere med sig, hvad man havde dromt om, er rigtigt, som vi ogsaa senere skal se. Men naar Talen er om, hvor udbredt det ene eller andet System er, bor man kun betragte de Brug, hvor der virkelig drives Mselkeri.

Hvor stor en Andel, man skal tillaegge Broge i Vandmejeriernes Opkomst, er ikke let at afgore; men det synes klart, at han i hojere Grad end de andre af Foregangsmsendene har haft Mulighed for at agitere i det daglige Liv, hvor han paa Forretnings Vegne var i stadig Forbindelse med Producenterne, og man har sikkert Ret til at formode, han har benyttet sig af denne Mulighed. Det vilde ikke vsere i Overensstemmelse med hans Arbejde i Landbrugsorganisationerne, om han til daglig — et Punkt, vi desvaerre ikke har Kilder til — lod hele sin Reformiver hvile. Nej, hvor der har budt sig en Lejlighed, har han benyttet den. Dette Arbejde og hans Agitation i Skrift og Tale har vel virket inspirerende paa mange. Arbejdet havde ogsaa en social Side, idet Vandmejerierne muliggjorde det for de mindre Landbrug at optage Konkurrencen med Herregaardene inden for Mejeribruget⁹²).

Andre Sider af Broges Virksomhed i disse Aar for Mejeribrugets Fremme var hans Agitation for Kraftfodring,der imidlertid ikke blev fort i naer samme Plan som Mejerisystemkampen⁹³). Han var ligeledes

92) Nationalokonomisk Tidsskrift Bd. V, 1875, p. 152. Referat af Mode i Nationalokonomisk Forening den 17. Febr., hvor Falbe-Hansen talte om »Danmarks Smorproduktion og Smorhandelen.«

93) Se f. Eks. Jyllandsposten 13.-5-77; Stiftstidende 11.-11.-77, jvf. Ugeskrift 1877, I, p. 711 og 11, p. 566 f. Samme Aar skrev Broge mod Fodring med Turnips og Kaalrabi(l): Ugeskrift 1877, I, p. 11l f., Stiftstidende 17.-1.-77; Randers Amtsavis 18.-1.-77; Horsens Avis 19.-1.-77.

Side 97

en Overgang ivrig Talsmand for Produktion af Ost til
Eksport; Bestraebelser, som dog ret hurtigt viste sig at
vaere af kun, ringe Betydning94).

I 70'ernes Slutning begynder Interessen for Broges »Barn«, de store Smorudstillinger, at ebbe ud. Den almindelige jyske Smorudstilling i Randers 1878⁹⁵) gav et betydeligt Underskud, der foraarsagede, at man vedtog at udsaette Smorudstillingerne indtil videre. I 1881 afholdtes endnu en almindelig jysk Udstilling; men da ogsaa den gav Underskud, afholdtes der ikke Mselkeriudstillinger for langt ind i Andelstiden⁹⁸). Ogsaa over for de lokale Smorudstillinger spores en svigtende Interesse, og i disse Aar ophorer de i de forskellige Landboforeninger⁹⁷).

Det, at Smorudstillingerne forsvinder, betyder ikke,
at Broges Forhaabninger var slaaet fejl. Smorudstillingernevar
ikke Maalet, men derimod Midlet til en

94) Ugeskrift 1876, I, p. 74 og 306 og 11, p. 68 og 649 f. Aarhus Landboforenings Protokol 1877, 4. Juli. Hertel: Landhusholdningsselskabets Historie 11, p. 149. Tidsskrift for Landokonomi 1878, p. 103. I Aarsberetningen om Landhusholdningsselskabets Virksomhed i 1879, p. 88, refereres et Bestyrelsesmode, hvor Broge betegner Bestraebelserne for Osteproduktion som misvisende.

95) Referat i Jyllandsposten 24.-1.-78. Udstillingen omfattede 252 Numre; men Broge var utilfreds med Antallet af Deltagere.

96) J. K. Hougaard a. A., p. 282.

97) Se f. Eks. Axelsen Drejer: Hover og Omegns Landboforening, 1877_—1927, 1927, p. 27; J. M. Amdisen: Beretning om Langaa og Omegns Landboforenings Virksomhed i 25 Aar, 1899, p. 46. H. P. H. Novrup: Ribe Amts nordre Landboforening 1846 — 1. September —1921, 1922, p. 47 og S. P. Petersen: Blade af Landbrugets Historie i Aarhus Amt, 1892, p. 110 (Aarhus Landboforening).

Side 98

bedre Smorproduktion. Grunden til, at Interessen forsvinder,ligger lige for: eftersom de store Reformer, Smorudstillingerne skulde arbejde for, gennemfortes, hvor det var muligt, var der ikke Grund til at fortsaettemed dem; et Forhold, der heller ikke maa lades ude af Betragtning, er, at Menneskenaturen i store Traek er saaledes, at den let bliver traet af noget, naar det bliver en almindelig Begivenhed, endelig maa naevnes,at i Lobet af 80'erne kommer Andelsmejerierne, som samler Mejeribrugernes Interesse om sig.

Andelsmejerierne skulde det vaere forbeholdt at fore det Arbejde videre, som Broge og andre havde begyndt. De loste det Problem, de andre havde maattet lade ligge som uloseligt: hvordan faar vi de »mindre Landbrugere«med? Broges Kampfaelle, Segelcke, udtalte i 1884 selv Dommen over deres Gerning: »Da man begyndteat reformere Mejeridriften, var det onskernes Maal at faa alle Herregaarde til at lave det fineste Smor; efterhaanden gik man laengere ned til Gaarde med faerre Koer; det gik glaedelig; men efterhaanden sagtnedes Bevaegelsen, fordi det viste sig, at man ikke kom videre, man fik ikke Flere draget ind i Bevaegelsen.De mange med smaa Kvaegbesaetninger paa under 8 Koer holdt sig borte fra Moder og Udstillinger; de havde ikke Raad til at soge Mejeriassistenten. Landboforeningernekunde paa Grund af deres store Tal ikke hjaelpe dem; den Slags Mejeridrivende med under 8 Koer udgjor et meget stort Antal, men hvor stort kan ikke siges; man veed, at der i Jylland er 96,000 Kvaegbesaetningermed 872,000 Kreaturer, og at deraf have de 77,000 fra 1 til 14 Kreaturer, og at der af de 872,000 Kreaturer ere 385,000 Koer. I Gjennemsnit er der i Jylland kun 5 Koer paa hver Besaetning. Landboforeningerstaa

Side 99

eningerstaamagteslose overfor disse smaa Besaetninger
«98).

Hvordan saa Broge da paa Andelsbevsegelsen, der fik de mindste Landbrugere med i Smorproduktionen? — Allerede i 1874 havde han vaeret med til at starte et Andelsforetagende paa Aarhusegnen, der gjorde det billigere for Landbrugerne at foretage Boringer for at skaffe sig artesiske Bronde, hvis Vand man benyttede til Afkolingen i Vandmejerierne. Dette Andelsforetagende var rettet mod de private Boreselskaber, hvis Folk rejste rundt i Landet og foretog Boringer⁸⁹). Det er vaerd at maerke sig, at den Mand, der staar sora den jyske Handelsstands Nestor, naar det viste sig hensigtsmaessigt, gik foran i Skabelsen af et Andelsforetagende. Senere, da Andelsbevsegelsen blev det altoverskyggende Sporgsmaal i den landokonomiske Diskussion, tog Broge Stilling til den paa en Generalforsamling i Aarhus Landboforening i 1884. Han beklagede vel Udviklingen mod Faelles- og Andelsmejerier, men »Faellesmejerierne lavede bedre Smor end der ellers kunde laves; det havde han set nu, men ikke for troet«, og han tror ikke, at Udviklingen hen mod Andelsmejerier kan lade sig standse¹⁰⁰).

Broge var her en Mand i 60'erne, og det viste sig, at han ikke formaaede at fortsaette sin Kamp i MejeribrugetsSag. Han havde kaempet med et Vaaben, nu kom der et nyt og bedre til; men han kunde ojensynligtikke bekvemme sig til at bruge det. Der var andre og yngre, sora kunde det, og selv om Broges Autoritet vel kunde have vaeret en vaerdifuld Stotte for Andelsbevaegelseni

98) »Beretning om Foreningen af jydske Landboforeningers Delegeretmode i Aarhus den 20.—22. Novbr. 1884, 1885, p. Bf.

99) Ugeskrift 1874, 11, p. 578.

100) Amtstidende 28.-10.-84.

Side 100

bevaegelsenidens forste Aar, gik den dog sin Sejrsgangbaaret
oppe af en ny Generation.

Men det skal fremhaeves, at en vigtig Forudssetning for det store Opsving, der sker med Andelsbevsegelsen, er det Arbejde, der i 60'erne og 70'erne udfortes af Msend soni Segelcke, Buus og Broge. Deres Arbejde — til Dels baaret af Tidsomstaendighederne — skyldtes det, at Danmark erobrede det engelske Marked. Da Andelsbevaegelsen satte ind, stod det danske Smor hojt anset i England; den havde blot at producere: Varen var kendt og skattet. Broge har sin store Andel i, at dansk Smor ikke mere var »Mastesmor«, men »Danish butter«¹⁰¹).

Inden vi forlader Landbrugsvarernes Produktion for at betragte deres Afsaetning, skal det naevnes, at Broge ogsaa ved andre Lejligheder tog Del i den landokonomiske Debat. Her kan f. Eks. omtales, at han en Overgang var en varm Talsmand for Dyrkningen af Maltby g¹⁰²), men her som med Kunstgodning¹⁰³) og Plojningsmetode r¹⁰⁴), er der ikke Tale om, at Broge kaster sig ind i noget energisk Arbejde. Deter blot almindelige, lejlighedsvise Ytringer af en Landokonom.

Storre Iver viste Broge for Optagelse af Sukkerroedyrkning og Anlaeg af en Roesukkerfabrik paa Aarhusegnen; men disse Bestraebelser lykkedes — isa3r paa Grund af Modstand fra »De danske Sukkerfabrikker«s Side — ikke¹⁰⁵).

101) Et Udtryk for det danske Smors stigende Kvalitet er blevet fremdraget af Jorgen Pedersen: Arbejdslonnen i Danmark under skiftende Konjunkturer c. 1850_—1913, p. 164 f., hvor paavises en Prisstigning af det danske Smor, der bevirker, at dets Vserdi i 1872 gaar over irsk Smor og i 1878 over hollandsk.

102) Amtstidende 18.-3.-80.

103) Aarhus Landboforenings Protokol 1874, 28. Febr.

104) Amtstidende 21.-1.-78.

105) Se f. Eks. Landboforeningens Protokol under Aarene 1883 —84 passim, Stiftstidende 21.-1.-94 og Amtstidende 29.-10.-94.

Side 101

Endnu en Gang greb Broge ind til Landbrugets Fremme, da han i 1889 skabte Mailing Landbrugsskole mellem Aarhus og Odder. Tanken om Skolens Oprettelse var udgaaet fra Landmaend der paa Egnen. Den "var opstaaet gennem Trangen til en Skole for Landmsend, der ikke onskede en videnskabelig Uddannelse, men dog videre faglig Oplysning, end de ellers fik. Da man ikke kunde magte den Opgave at skabe en saadan Skole, rettedes der Henvendelse til Broge, som da ogsaa ret hurtigt fik skaffet de nodvendige Midler, og i November 1889 kunde Skolen begynde¹⁰⁶). En smuk Afslutning paa et Livs Arbejde i Landbrugets Tjeneste.

Landbrugsvarernes Afsætning.

Det blev i et tidligere Afsnit naevnt, hvordan den danske Kornhandel havde en Opblomstring i 40'erne og 50'erne. Baggrunden var de forogede Afssetningsmuligheder og de bedre Produktionsforhold, nemlig det voksende Befolkningstal, isser i England, og den intensive Dyrkning af Jorden med dybere Behandling af denne og Mergling. Ved samme Lejlighed omtaltes den Fare, der laa i Produktionsmaaden, som havde antaget Karakteren af Rovdrift, og det blev fremhaevet, hvordan denne medforte Overgangen til Erstatningsdrift. Den nye Driftsform betod en foroget Kvsegavl, hvori Broges Arbejde for Mejeribruget indtog en fornem

106) Ugeskrift, 11, p. 266, »Meddelelser fra Mailing Landbrugsskole, I, 1890, p. 1 f. og ovli Kristensen i S. Larsen Sorensen (Red.): Jubilaeumsskrift for Mailing Landbrugsskoles Elevforening 1889—1939, 1939.

Side 102

Dette nye System maatte vaere noje sammenknyttet med Formerne for dansk Udenrigshandel, som ogsaa forandrer sig i disse Aar. Forandringen er hovedsagelig kendetegnet gennem nye Dampskibsforbindelser med Udlandet. Forandringen er ogsaa en af Aarsagerne til, at Erstatningsdriften kan gennemfores.

Kornprodukternes Transport var ikke noget Problem for den Tids Mennesker. Sejlskibene bragte Kornet til England; om den Tid, der medgik til Transporten, var storre eller mindre betod i og for sig ikke noget; thi Varerne var alligevel lige saa gode ved Udlosningen som ved Indladningen. Dette Forhold fandtes ikke for Kvsegavlens Produkter: levende Kvaeg, Kod og Mejeriprodukter. Det forste kraevede en god Plads og hurtig Overfart: Kvseg har alle Dage vseret »Landkrabber«. Mejeriprodukter og Kod forringes, jo laengere Tid Transporten staar paa. Men med de bedre Samfserdselsmidler var Mulighederne for Kvaegavl forogede, ligesom Udviklingen i det 19. Aarhundredes Europa indebar voksende Eftersporgsel efter Kvaegprodukter paa Kornavlens Bekostning. Deter, som en Hojnelse af Levestandarden medforer en iEndring af Forbruget til Fordel for Kvsegprodukterne¹⁰⁷).

Det var dog ikke alene Produkternes Art, som forandredesig. Der skete ogsaa den beromte Retningsaendringaf Handelen fra Hamborg til England. Dansk Handels Frigorelse fra Hamborgs Overvaegt skal ikke behandles her. Krisen i 1857 og Udgangen af Krigen 1864 var begge staerkt medvirkende til denne iEndring. Selv om den nok var kommet alligevel, var disse Faktorerdog af stor Betydning for Fremme af Udviklinge

107) Theodor Brinkmann: Die danische Landwirtschaft, 1908, p. 9.

Side 103

gen108), der, som vi har set, var begyndt allerede i
40'erne.

En direkte Dampskibsforbindelse mellem Jylland og England var i 1865 ikke noget nyt. Allerede i 1842 havde bl. a. Godsejer A. E. M. Tang til Norre Vosborg ved Storaaens Udlob plantet en Forbindelse mellem England og Limfjordsegnene gennem den i 1828 gennembrudteAgger-Kanal, men denne Plan blev ikke realiseret¹⁰⁸). I 1846 foretages et nyt Fremstod, der dog ogsaa strander paa Grund af slet Organisation¹¹⁰); men under Treaarskrigen bliver Forbindelsen etableret over Hjerting, hvor den fortssetter under vedvarende Vanskelighederindtil 1862; men saa maa den opgives paa Grund af daarlige Havneforhold. I Stedet kommer der nogen Udforsel i Stand over Tonning og Husum, tilmedmed Statsstotte^m). Foruden den storre Fortjeneste,der laa i, at man selv overtog Hamborgernes Handel,vilde en direkte Eksport ogsaa foroge Kvsegets Vaerdi, idet det led under den lange Vandring fra Jyllandtil Hamborg. Tang fortaeller herom: »Af Studene havde vi levende veiet nogle Exemplarer, for de gik fra Vosborg, og de bleve igjen veiede i Altona, og fandtes

108) p_or dette Tidsrum som for tidligere mangier der en Behandling af Forholdet Danmark-Hamborg. Om Krisen 1857 har Schovelin skrevet i: Fra den danske Handels Renaissance, 11, 1924; se ogsaa Marius Vibaek: C. F. Tietgen og hans Samtid, 11, 1943.

109) Jesper Madsen: Studehandelens Historie i Danmark, 1908, p. 44. En Oversigt over vestjyske Bestraebelser for direkte Eksport til England er givet af Vagn Dybdahl i »For Esbjerg blev til«, Jyllandsposten 28.-12.-42.

110) Jesper Madsen a. A., p. 46.

111) Jesper Madsen a. A., p. 54 f.; W. Weber: Fra Hjulskibenes Dage, 1919, p. 215 f. og Bering Liisberg: Danmarks Sofart og Handel, 11, 1919, p. 51 f. En interessant Skildring af Forholdene ved Hjerting er offentliggjort i »Vor Fortid«, 1919, p. 129 f: Villars Knudsen Lunn: En Rejse fra Danmark til England i 1851.

Side 104

det da, at en Stud paa denne 3 Ugers Vandring havde
tabt 160 Pd. i Veegt«112).

Ogsaa ostkysten havde taget nogen Del i denne direkte Englandseksport, idet Forbindelsen i 1849 over Hjerting til London havde sit Udgangspunkt i Aarhu s¹¹³), ligesom man i Randers Amts-Husholdningsselskab samme Aar arbejdede for en saadan Forbindelse fra Randers¹¹⁴).

Efter 1864 kommer der rundt om i Danmark, men isaer i Jylland, en veritabel »Griinderperiode« i mindre Dampskibsruter paa England¹¹⁵). Ogsaa Aarhus var med i denne Bevsegelse. Det kgl. Landhusholdningsselskabopfordrede i 1865 Rederiet C. K. Hansen i Kobenhavntil at lade sin Rutebaad Kobenhavn^—Leith anlobe Aarhus hver 14. Dag paa Udturen, ligesom privat Chartringaf Dampskibe bragte Aarhus i direkte Forbindelsemed London, Newcastle og Hull¹¹⁶). Den Mulighedforeligger, at Broge har vaeret virksom paa begge Felter; men den har ikke kunnet paavises. Med Hensyntil Landhusholdningsselskabets Opfordring til C. K. Hansen er dettes Arkiv undersogt med Henblik paa, at Broge kunde have rettet Anmodning til dette om at tage Sagen op; men Vidnesbyrd herom fandtes ikke, skont Selskabets indkomne Breve er bevaret nsesten intakt. Med Hensyn til den private Chartring er Forholdettilsvarende:

112 ) A. E. M. Tang: Forelobig Anviisning til Studehandel paa England, 1851, p. 9.

113) C. M. Poulsen: Om Vigtigheden af Jyllands Handelsforbindelse med England, 1851, p. 10 f.

114) Randers Amts Husholdningsselskab 1810_—1910, p. 124 f.

115) Fra Limfjordsegnene, baade ostlige og vestlige: Berling, 25.-1.-65; 29.-4.-65; 17.-5.-65; 11.-11.-65 og Vilh. Carlsen a. A., p. 59 (Hjorring Amts Landfcroforening). Ribeegnen: Berling 21.-1.-65 og H. P. H. Novrnp a. A., p. 50. Fyen: Berling 22.-1.-66. Randers: Berling 31.-1.-66 og 20.-8.-66. Lolland: Berling 18.-2.-73.

116) Aarhus 11, p. 232.

Side 105

holdettilsvarende:Hverken bekrseftende eller afkrseftendeVidnesbyrd
har kunnet fremdrages117).

I aarhusianske Handelskredse modnedes i 1865 Planerne om selv at overtage Dampskibsforbindelsen med England. Forst sogte man at skabe denne gennern en Udvidelse af et allerede eksisterende Selskab »Dampskibsselskabet i Aarhuus af 1865«, der drev Rutefart mellem Aarhus og Kobenhavn — vi vil senere betragte dette —; men denne Bestrsebelse mislykkedes og skrinlagdes i August 1867¹¹⁸).

I Slutningen af samme Aar sogte man imidlertid at starte et selvstsendigt Dampskibsselskab med Rutefart paa England for oje. Broge var blandt Indbyderne til Aktietegningen, og han agiterer for Sagen blandt Landboern e¹¹⁹). Den 8. Januar 1868 holdt Aktietegnerne Generalforsamlingi Aarhus, hvor det oplystes, at der var tegnet 1196 Aktier af 100 Rdl. paa 546 Haender, hvoraf 377 Aktier i Aarhus, 194 af storre Landejendomsbesidderei og udenfor Aarhus Amt, 407 af mindre Landejendomsbesidderei Gl. Aarhus Amt og 218 uden for Amtet. Man vedtog at starte med to Skibe, naar der var

117) Om de forskellige Dampskibe, der i 1865 gik fra Aarhus til England, foreligger Meddelelser i Berling; der forekommer et hollandsk, engelske og tyske Skibe: 12.-4.-65; 24.-4.-65; 14.-5.-65; 19.-5.-65; 17.-7.-65; 22.-7.-65; 29.-7.-65; 4.-8.-65; 20.-8.-65; 23.-8.-65; 27.-8.-65. Segelcke skrev i Berling 9. og 10.-6.-65 en Artikel: »Om den udvidede Dampskibsfart mellem Kjobenhavn_—Aarhus og Leith og hvad derrned tilsigtes i landokonomisk Henseende«, hvori han fremhsevede, at nu, hvor man kunde levere Kvaegprodukter friske i England, kunde det betale sig at opfodre Kornet fremfor at eksportere det.

118) Aarhus 11, p. 233 f., hertil maa ogsaa henvises for hele Selskabets Historie. Da Selskabet i forandret Skikkelse i 1900 overgik til D. F. D. S. (1. c. p. 238), kunde man vente, at dets Arkiv var fulgt med; men dette er efter Oplysning fra D. F. D. S. ikke Tilfaeldet, og det har ikke vseret muligt at finde det.

119) Aarhus Landboforenings Protokol 1867, 23. Nov.

Side 106

tegnet 1700 Aktier og valgte en Bestyrelse, hvori Broge
fik Ssede sammen med andre af By ens Storkobmsend.

Deter karakteristisk for dette typiske Eksportselskab, at en saa stor Del af Aktietegnerne er Landbrugere. Sagen stottedes da ogsaa kraftigt af Lars Bjornbak, der virkede gennem sit Blad »Aarhus Amtstidende «¹²⁰). Vi er saa heldig stillet, at vi kan afgore, hvor mange Aktier Broge selv tegnede, idet Bjornbaks Avis — vel for at animere Tegning — offentliggjorde store Lister over dem, der kobte Aktier i Selskabet. Af en af disse fremgaar, at Broge tegnede sig for 50 Aktier, efter ham kom der to med 10 Aktier; men langt det overvejende Antal tegnede sig for 1 og 2 Aktier¹²¹). Senere kom en enkelt med 20 Aktier, nemlig Landets storste Godsejer og davaerende Konseilsprsesident Grev C. E. Frijs til Frijsenborg, og Estrup til Skafogaard tegnede sig for 10 Aktier¹²²).

Tegningen havde vedvarende Fremgang¹²³), og sidst paa Aaret 1868 kunde man begynde Virksomheden. »Aarhuus Stiftstidende« oplyser folgende om Priserne: »Priserne for Overfarten er hoist moderate, nemlig for Passagerer i forste Kahyt 2 Lstr. (18 Rd.) og for Tour og Retour 3 Lstr. (27 Rd.), hvorhos fuld Kost beregnes med 10 Mk. pr. Dag; i anden Kahyt er Fragten V-/i Lstr. pr. Tour og 2 Lstr. frem og tilbage med Kost for 1 Rd. daglig. Daeksfragten er 1 Lstr. pro persona. Af Kreaturer betales 1 Lstr. for hvert, samt 3 sh. (8 Mk.) for Fodring, Havneafgift og Litsenbroderpenge, hvortilkommer

120 ) Amtstidendes Referat af Modet 9.-1.-68.

121) Amtstidende 13.-1.-68 og fig. Numre.

122) Amtstidende 25.-2.-68.

123) 8. Febr. oplyste Broge — iflg. Protokollen —i Aarhus Landboforening, at der nu var tegnet 1385 Aktier, og ved samme Lejlighed opfordrede han til foroget Tegning.

Side 107

tilkommer6 d. (21 Sk.) i London, saakaldt heedmoney
«m).

Det ses, at der egentlig ikke foreligger noget Materiale, som tillader os at slutte synderlig vidtgaaende om Broges Betydning ved Selskabets Grundlaeggelse, men han har alene ved sin Aktiemaengde og almindelige Position paa Egnen spillet en ikke ringe Rolle. For selve Grundlaeggelsen er Lars Bjornbaks Agitation af storste Vserdi.

Allerede Aaret efter Selskabets Start trak Broge sig ud af dets Ledelse¹²⁵). »Det jydsk-engelske Dampskibsselskab«, som Navnet var, eksisterede til 1897, da det sammensluttedes med et Randersrederi til »Det jydske Dampskibsselskab«, der i 1900 gik op i D. F. D. S.

I 70'erne havde Selskabet gyldne Aar, det gav saaledes i Udbytte for 1873 24 % foruden 8 % i Henlaeggelse til Reservefonden¹²⁸). En stigende Udforsel fra andre jyske Byer, fra Tiaarets Slutning isaer Esbjerg, ramte det imidlertid haardt, og da England i 1892 lukkede for Kvsegimporten, fik Selskabet et Saar, det aldrig forvandt¹²⁷).

Den Kvsegeksport, der bar Selskabet, viste Broge sin Interesse under en Krise i 1877, hvor det saa ud til, at vor Kvaegudforsel til England skulde blive standset. I Vinteren 1876^—77 udbrod en ondartet Kvaegpest i England,og der opstod straks en staerk Stemning blandt de engelske Landmsend, som i Forvejen led under daarlige Konjunkturer, for et Forbud mod Kvsegindforsel.Under Indtryk heraf nedsattes en Parlamentskommissiontil

124) Stiftstidende 8.-9.-68.

125) Stiftstidende 13.-11.-69. Bekendtgorelse fra Selskabets Bestyrelse, Broge ikke blandt Bestyrelsesmedlemmerne.

126) Amtstidende 28.-2.-74.

127) Aarhus 11, p. 238—39.

Side 108

kommissiontilat tage Sporgsmaalet op til Undersogels
e128).

Frygtende for, at et saadant Forbud skulde ruinere dansk Kvaeghandel og -opdrset indkalder Landhusholdningsselskabet til et Mode i Aarhus den 14. April 1877, hvortil indbydes en Rsekke Landmaend og Kvaegeksportorer; man skal her tage Stilling til, hvad der kan gores for at bevare den danske Kvaegudforsel til England. I dette Mode deltog Broge og kom til at spille en fremtrsedende

Man vedtog forst at rette en Henvendelse til Indenrigsministeren,hvori man udtalte onsket om en Del forebyggende Foranstaltninger, der skulde hindre en eventuel Kvsegpest i at blive udfort af Landet¹²⁸). Efter dette tog Broge Ordet¹³⁰). Han havde haft saa meget at gore med Kreaturudforsel, navnlig tidligere, at han var staerkt interesseret i Sagens Udfald; derfor havde han korresponderet med engelske Venner om, hvorledes man fra dansk Side bedst kunde lose det foreliggende Problem. Paa Grundlag af disses Svar havde han den Opfattelse, at man i England ikke vilde have Opmserksomhedenrettet naevnevaerdigt mod de danske Skridt, og man vilde snarere, naar saadanne blev taget, tro, at Tilstanden i Danmark var anderledes, end den virkeligvar. Det, man skal gore, er, at man retter EnglaendernesOpmaerksomhed mod, at der foretages noget i Danmark. »Det, der vil have Betydning overfor Englaenderne,er efter min Mening Resolutioner«. Broge foreslaar da en, hvis Hovedpunkter er, at Kvaegudforseltil

128) »Meddelelse om Foranstaltninger for at bevare for Danmark en uhindret Indforsel af levende Kreaturer til Storbritannien, indeholdende Forhandlingerne ved Landsmodet i Aarhus den 14. April 1877, 1877 (stenografisk Referat), p. 3.

129) 1. c, p. 10 f. og 29 f.

130) 1. c, p. 35 f.

Side 109

seltilEngland er en af Danmarks Hovedindtaegtskilder.Kvaegpest har ikke vaeret i Landet siden 1781; der traeffes grundige Foranstaltninger, som hindrer dens Indforsel i Danmark. Endelig, at denne Forsamling opfordrerLandhusholdningsselskabet til at udnaevne Maend, der kan traede i Forhandling med den nedsatte Parlamentskommission.

Den sidste Passus begrunder Broge dermed, at hans engelske Forbindelser har oplyst ham om, at Kommissioner, som den nedsatte, ikke tager meget Hensyn til, hvad der forelsegges skriftligt; »de ville have Personer og have Ret til at forelaegge dem passende og til Sagen sigtende Sporgsmaal«. Idet Broge gor opmaerksom paa, at en saadan Resolution vil kunne laeses i »Times« paa Mandag¹³¹), anbefaler han den til Vedtagelse, hvilket derpaa sker enstemmigt.

Efter dette Mode rejste et Udvalg bestaaende af Tesdorpf,Hofjaegermester, Greve Ghr.Danneskjold-Samsoe til Brattingsborg og Kammerherre Skeel til Birkelse til London, hvor det opnaaede Forbindelse med den nedsatteParlamentskommissio n¹³²). Resultatet af den engelskeKommissions Overvejelser blev, at Danmark bevarede sin Indforselsret, rnedens flere andre Lande mistede .deres. Hvor stor en Andel man maa tilskrive den vedtagne Resolution og det udsendte Udvalg, kan ikke oplyses med det foreliggende danske Materiale; men da den engelske Kommission gor sig den Ulejlighedat trsede i Forbindelse med Danskerne, kan man formode, den har ment det nodvendigt at skaffe sig de Oplysninger, som de maatte kunne give, og da Resultatetfaldt ud til Danmarks Fordel, gaar man sikkertikke

131) Den paagaeldende Resolution ses ikke at have vseret optaget i »Times«.

132) 1. c, p. 38 f.

Side 110

kertikkefor vidt ved at sige, at Broges praktiske Indsigti engelske Forhold var staerkt medvirkende til, at Danmark endnu i nogle Aar kunde lukrere af Kvaegudforseltil England¹³³).

Allerede for Oprettelsen af »Det jydsk-engelske Dampskibsselskab« havde Broge vseret den drivende Kraft ved Starten af »Dampskibsselskabet i Aarhuus af 1865«. Dette Selskab var dog ikke i forste Linie baseret paa Afsaetning af Landbrugsvarer, men paa en almindelig Gods- og Passagertrafik mellem Aarhus og Hovedstaden, imidlertid er en Del af Kobenhavns Forsyning med Landbrugsvarer vel gaaet den Vej, selv om Hovedparten kom fra Sjselland. I det foregaaende er naevnt, at Broge en Overgang i 70' erne afsatte sodt Smor til »The Scandinavian Preserved Butter Company* i betydelige Maengder, her har han sikkert benyttet denne Rute.

Allerede i 1824 havde man arbejdet med Planer om en Dampskibsrute Aarhus^—Kobenhavn; men denne Plan blev ikke virkeliggjort¹³⁴). Aarhus og Kobenhavn forbandtes dog ret tidligt med en Dampskibsrute, og i 50'erne gav den gode Fortjenester paa Grund af en betydelig Kreaturafsastning til Hovedstaden; men denne tog af, og Konkurrence fra et Randersrederi skadede yderligere Forbindelsen, der i 60'ernes forste Halvdel varetoges af et af H. P. Priors Skibe¹³⁵).

Med det kobenhavnske Rederis Besejling var der indenfor
Handelsstanden i Aarhus i Tiden efter Krigen

133) Krisens Forlob afspejler sig i Ugeskrift 1877, I, 502, 555 f. og 583 og 11, 142, 149 f. og 662 f.; om C. St. A. Billes Arbejde i London for samme Sag i H. Hertel: Det kgl. Landhusholdningsselskabs Historie, 11, 1919, p. 186 f.

134) Stiftstidende 30.-3.-74.

135) Aarhus 11, p. 228.

Side 111

Utilfredshed¹³⁸). Denne Utilfredshed soger en SkibskaptajnBasse at udnytte til at starte et Dampskibsselskabpaa Aktier; men en Sammenslutning af Byens Storkobm3end med Maend som Broge, Edv. F. Rahr og Otto Langballe i Spidsen vender dog ganske Interessen bort fra Basse's Selskab, da de forst paa Aaret 1865 begynder at arbejde for Etablering af et lignende Selska b¹³⁷). Aktietegningen til det nye Selskab gik treven. Broge og Rahr maatte rejse rundt i Jylland helt over til Ringkobing for at faa Aktierne tegnede, ogsaa i kobenhavnskeBorskredse er de virksomme¹³⁸).

Den 28. April 1865 var man kommet saa vidt, at det forste Mode af Aktionaerer kunde holdes i Aarhus¹³⁸). Her oplyser Broge paa Indbydernes Vegne om Aktietegningens Forlob — han har sikkert vaeret primus motor blandt Indbyderne. Der var tegnet Aktier for 75,500 RdL, og man vedtager at lade bygge et Skib samtidig med, at Aktietegningen fortssettes til 100,000 Rdl. Efter at have afsluttet Kontrakt med Burmeister & Wain om Skibets Bygning, kan det den sidste Dag i Aaret under Navnet »Aarhuus« begynde sin Sejlads; det opretholder i den folgende Tid en ugentlig Forbindelse, der snart udvidedes til to¹³⁹).

Selskabet havde i de forste Aar Glaede af sin Virksomhed,saaledes udbetaltes i Udbytte for 1866 10 % og for 1867 det samme¹⁴⁰). Broge, der var indvalgt i Bestyrelsen ved Modet den 28. April 1865, blev siddendei

136) Stiftstidende 5.-12.-97.

137) Stiftstidende 20. og 23.-3.-65.

138) Berling 1.-5.-65. M. H. t. Arkivalier hidrorende fra Selskabet er Forholdet ganske tilsvarende det jysk-engelske Selskab; se Note IfB.

139) Aarhus 11, p. 230.

140) Stiftstidende 26.-1.-67 og 23.-1.-68.

Side 112

dendeiSelskabets Ledelse til et Tidspunkt mellem
Juni 1868 og Juni 1869141).

Det nye Dampskibsselskab fik dog ikke nogen lang Levetid. Allerede i 1866, da D. F. D. S. blev dannet, besluttede dette Selskab at henvende sig til forskellige mindre Provinsselskaber for at faa disse til at gaa op i det nye Selskab. En saadan Henvendelse rettedes til Aarhusselskabet i 1867, men blev modt med Afslag. En lignende Sksebne blev der en tilsvarende Henvendelse til Randersrederiet Bdr. Peter sen til Del¹⁴²).

I 1868 er der igen Forhandlinger i Gang, der resulterer i, at to af Aarhusselskabets Bestyrelsesmedlemmer under Haanden tilbyder Salg af Selskabet; men denne Handel strander paa Modstand fra Aarhusaktionaerernes Side, og man vedtager at bygge endnu et Skib¹⁴³). I de folgende to Aar fores en voksende Konkurrence mellem de to Selskaber, idet D. F. D. S. opretter en Forbindelse mellem Aarhus og Korsor; det er noje forbundet med de sjaellandske Jernbaner (begge Tietgen-Selskaber), hvilket giver det kobenhavnske Rederi gode Muligheder for at yde gunstige Fragtbetingelser. Resultatet bliver da ogsaa, at Aarhusrederiet maa give op og 1870 opgaa i D. F. D.S.¹⁴⁴).

Endelig skal det nsevnes, at deter Hans Broge, der
i 1874 er den ledende ved Stiftelsen af »Aarhus-Bugtens
Dampskibsselskab«146). Der kan ikke vsere nogen Tvivl

141) Af Bekendtgorelse — underskrevet af Bestyrelsen —i Stiftstidende 17.-6.-68 fremgaar, at Broge sidder i Bestyrelsen, dette er ikke Tilfseldet ved en Bekendtgorelse samme Sted 8.-6.-69.

142) Jul. Schovelin: Det forenede Dampskibsselskab 1866^—1891, 1891. Hvad L. O. Normann meddeler i: Det forenede Dampskibs-Selskab, Aktieselskab, 1866—1926, 1926, p. 14 f., bringer ikke noget nyt.

143) Schovelin anf. Jubilseumsskrift, p. 20.

144) Schovelin anf. Jubilaeumsskrift, p. 21.

145) Stiftstidende 28.-3.-74, om Selskabets Historie, se ellers Aarhus 11, p. 239.

Side 113

om, at dette Selskab for Mols og Helgenses betod en Lettelse af Landbrugsprodukternes Afsaetning, der ogsaatidligere foregik sovaerts over Aarhus, men med Sejlskibe¹⁴⁶).

Er der saaledes kun et af de Selskaber, som blev stiftet ved Broges og andre Aarhuskobmaends Arbejde, der eksisterer endnu, nemlig det sidste, staar deres Betydning dog fast: »Det jydsk-engelske Dampskibsselskab« som en Formidler af ostjyllands Landbrugseksport gennem en Aarrsekke, »Dampskibsselskabet af Aarhuus 1865« som en hurtig Forbindelse mellem Aarhus og Opland og Kobenhavn, en Forbindelse, som endnu er en Hovedaare i dansk Samfaerdsel, og »Aarhus-Bugtens Dampskibsselskab« som den lettede Afssetning fra Mols og Helgenaes. Disse Ruter forte med sig en oget Handel for Aarhus' Vedkommende; men Byen var en Mellemstation, »Stabelplads«, hvortil Varerne maatte fores fra Baglandet. Denne Tilforsel blev lettet gennem Jernbanerne, hvis Anlaeg ogsaa beskaeftigede Broge.

I 1862 var Aarhus blevet forbundet ved Jernbane
med Randers147); men da man efter Krigen 1864 skulde
bygge den ostjyske Stambane fra Graensen til Aalborg

146) En Udtalelse af Byraad, foranlediget ved Lovforslaget om en Jernbane Randers^—Grenaa, 1873, p. 4. — Det kan naevnes, at Broge i 1884 ved et Mode mellem Landbrugsreprsesentanter og Direktionen for D. F. D. S. var en af Ordforerne i Debatten om Bedring af Dampskibslinierne. Se: Beretning om Modet af Delegerede for Landbruget, valgte af det kgl. Landhusholdningsselskab, angaaende Dampskibsfarten, den 15. Marts 1884. 1884. Der ses dog ikke, at noget Resultat kom ud af Modet.

147) Aarhus 11, p. 86.

Side 114

helt ud, saa det en Overgang ud til, at Aarhus skulde blive placeret paa en Sidebane, idet Regeringen i 1866 stillede Forslag om at gore Brabrand til Samlingspunkt for Stambanens nordlige og sydlige Del. Det lykkedes dog Byens Folketingsmand, Konsul I. M. Mork, at faa Banen flyttet til Aarhus, og i 1868 aabnes Linien Aarhu s^—Fredericia, medens Randers_—Aalborg blev faerdigi 1869¹⁴⁸). I de Dage, da om at gore Brabrand til Samlingssted var for i Rigsdagen, stottede Broge Mork gennem en Avisartikel i :»Dagbladet«,hvori han iovrigt gjorde sig til Talsmand for en Linie Horsens_—Aarhus over Torrild, hvilket dog ikke blev gennemfort^14fl). Torrild-Linien var allerede forlaengst opgivet af Lovgivningsmagten¹⁵⁰); men senerefaar Broge dog en Jernbane anlagt gennem Aarhus'rige Bagland mod Syd.

Allerede i 1869 var opstaaet onsket om at bringe den paa den Tid af sides liggende Egn Djursland i Forbindelsemed Statsbanenettet¹⁶¹). Der dannedes i Aarenederefter en lokal Komite, der skulde soge Sagen fremmet. Loven af 23. Maj 1873 havde givet RegeringenBemyndigelse til at udstede Koncession paa en Bane mellem Randers og Grenaa, der kunde fores ad to Linier enten en nordlig over Allingaabro og Ryomgaardeller en sydligere over Thorsager. Da den nedsatteKomite henvendte sig til Ministeriet, fik man Tilsagnom

148) 1. c, p. 87.

149 ) Dagbladet 29.-4.-66; den 6. Maj folger et Indlaeg fra Formanden for Randers Handelsforening, der ikke kan indse, hvad det betyder for Aarhus at faa Jernbanen; Hovedindholdet af hans Artikel er dog, at han ikke kan godkende, at Aarhus har storre Betydning end andre ostjyske Byer.

150) L. Koefoed: Danmarks, Norges og Sverrigs Jernbaner, 1884, p. 54 f.

151) C. L. Christensen: Grenaa Landboforening 1868—1918, 1918, p. 12 og Berling 15.-9.-69.

Side 115

sagnomKoncession, saafremt man kunde skaffe den fornodne Sikkerhed. Ved en Konkurrencetegning mellemde to Linier, som man derefter foretog, fik den nordlige et overvejende Flertal, og efter at Selskabet havde skaffet den fornodne Sikkerhed gennem foroget Aktietegning og Prioritetslaan meddeltes der Selskabet Koncession den 5. Juni 1875, og i August 1876 begyndteJernbanens Drift¹⁵²).

Denne Udvikling af Djurslands Jernbaner blev fulgt med Opmaerksomhed i Aarhus. Her frygtede man, at Randers med denne Jernbane vilde tiltrsekke sig det meste af Djursland som Bagland til Skade for aarhusiansk Handel. Allerede da det Folketingsvalg, der forberedte Loven af 23. Maj 1873, arbejdede, var Tanken om at forbinde Aarhus med et Punkt paa Randers^— Grenaa Banen oppe; men Udvalget kom til det Resultat, at en saadan Bane vilde skade Randers^—Grenaa for meget, hvorfor dette Baneanlaeg ikke blev optaget i Loven¹⁵³).

Det var dog ikke ensbetydende med, at Aarhus opgavat faa en Bane til et Punkt paa Randers^—Grenaa- Banen. I Marts 1873 havde man i Hornslet holdt et Mode om den nye Banelinies Retning. Der var samlet »vistnok mellem 1—200«1^—200« Landbrugere fra Omegnen, og man enedes om at arbejde hen til, at den projekteredeBane fra Grenaa ikke skal munde ud i Randers, men i et Punkt paa Aarhus_—Randers-Banen, entenHadsteneller Hinnerup. Disse Bestraebelser fra HornsletegnensSide forklares af folgende Forhold: hvad enten Randers^—Grenaa blev forbundet ved den nordlige eller sydlige Linie, vilde Banen gaa udenom Hornsletegnen, medens den, hvisModet fik sineKrav gennemfort, netop

152) Koefoed a. A., p. 129 f.

153) 1. c, p. 130 f.

Side 116

vilde komme til at gaa gennem den paagaeldende Egn. Til Stede ved Modet var to Maend fra Aarhus Handelsforening,hvoraf den ene var en paa hin Tid meget kendt Kommunalpolitiker Raadmand Liisberg. De udtalteunder Forhandlingerne, at de ikke havde noget Mandat fra Handelsforeningen, og deres Tilstedevaerelsemaatte kun opfattes som Udtryk for Samklang med Tanken¹⁵⁴).

Den betydelige Brod, der er mod Randers i dette Mode, faar da ogsaa » Randers Amtsavis« til at bemaerke, at Bladet er inderlig overbevist om, Tanken finder Samklang i aarhusianske Handelskredse, og for saa vidt er det alvorligt nok for Randers, og Avisen slutter med en Appel til de Maend, der har bragt Banesagen frem, om at haevde det for Randers vundne Terrae n¹⁵⁵). Vi ser, Konkurrencen mellem de to Byer er haard; men Tiden skulde dog bringe Aarhus saa langt frem, at Konkurrencen ophorte, og i vore Dage hersker der almindeligvis ikke Kamptilstand mellem Byerne, selv om man, naar man er kendt i Randers, endnu maerker, denne By er overbevist om, at den er en Torn i ojet paa Aarhus.

I Aarhus gik man, da man ojensynligt ikke kunde faa Banens Udmundingspunkt flyttet fra Randers, over til Agitation for Anlaeg af en Bane til Thorsager, saafremt den sydlige Linie blev gennemfort, ellers vilde man have Tilknytningen ved Ryomgaard.

Den 9. April 1873 holdt man i Handelsforeningen i Aarhus en Generalforsamling, hvor man droftede Banesagen.Man enedes efter nogen Diskussion om at afventeet Mode, der skulde holdes i Logten den 15. i

154) Jyllandsposten 13.-3.-73.

155) Randers Amtsavis 14.-3.-73.

Side 117

samme Maaned. I Diskussionen deltog isser Liisberg,
der forte an; men Broge deltog ogsaa ivrigt i den156).

»Jernveismodet« i Logten Kro blev afgorende for Banesagen, idet man mente at have konstateret tilstrsekkelig Interesse for en Bane Aarhus_—Thorsager, hvorfor man nedsatte et Udvalg til at arbejde for Sagens Fremme; i dette fik baade Liisberg og Broge Saede¹⁵⁷). Ser man paa et Kort, staar det ogsaa tydeligt for en, at hvilken Linie, der end blev den foretrukne ved Randers—Grenaa-Banen, vilde en betydelig Del af det sydlige Djursland ren jernbanemaessigt blive forfordelt i Forhold til Halvoens nordlige Del, som fik en let Fra- og Tilforsel; blev den nordlige Linie foretrukket, vilde dette Forhold blive saerlig fremtrsedende. Saaledes indeholdt Projektet vserdifulde Muligheder for baade Landbrugerne og Byen Aarhus, der kunde vente sig Fordele af Handelen.

Om den folgende Tids Arbejde for en Bane fra Aarhustil Randers^—Grenaa-Banen er vi underrettet gennemet Brev af 27. September 1873 fra det i Logten nedsatte Udvalg til Aarhus Byraad¹⁵⁸). Udvalget havde den 24. April vseret i Kobenhavn for hos Indenrigsministerenog Rigsdagen at udvirke Banens Optagelse i Loven af 23. Maj 1873. Som vi har set, lykkedes denne Bestrsebelse ikke; men i Loven blev dog optaget en Lofteparagraf, der gav et Grundlag for et fremtidigt Arbejde, idet § 4 kom til at indeholde den Bestemmelse,»at Koncessionshaveren er forpligtet til, naar Sidebaner onskes satte i Forbindelse med Banen, at

156) Handelsforeningens Forhandlingsprotokol under denne Dato. Beror hos Foreningens Formand, Konsul Blicher, ostjysk Korn, Aarhus.

157) Amtstidende 16.-4.-73.

158) Gengivet i »Uddrag af Aarhus Byraads Forhandlinger for 1873«, 1874, p. 113 f. (Modet den 2. Oktober.)

Side 118

underkaste sig de Betingelser for gjensidig Tilslutning og Drift, som Indenrigsministeren i Mangel af mindeligOverenskomst mellem de Vedkommende bestemmer«.

I Sommerens Lob har Udvalget med Stotte fra Handelsforeninge n¹⁵⁹) ladet foretage de fornodne Terrainundersogelser, der har vist de Muligheder, der foreligger for at gennemfore Banelinien. Man henviser saa til, at Randers^—Grenaa-Banen er rykket et stort Skridt frem mod sin Virkeliggorelse, hvilket gor det paatraengende, at der arbejdes for Aarhusbanen. Udvalget mener imidlertid ikke, det gennem sin Sammenssetning sidder inde med den fornodne Autoritet og Kompetence, hvorfor det retter Anmodning til Aarhus Byraad om at tage Sagen i sin Haand ved at nedssette et Udvalg, der kan samle de forskellige Erhvervssammenslutninger paa Aarhusegnen, Sogneraadene og Aarhus og Randers Amtsraad til Sanrvirken for Banens Gennemforelse. Byraadet vedtog, efter at denne Skrivelse var forelagt, at tage Sagen op og nedssette et 3-Mands Udvalg, som senere blev udvidet til fire Mand; i dette fik bl. a. Liisberg og Borgmester U. C. v. Schmidten Ssede¹⁶⁰).

Dette Udvalg har sikkert ret hurtigt udsendt Indbydelsetil de forskellige Foreninger og kommunale Raad om at tiltrsede Udvalget ved Reprsesentanter, for den 6. Januar 1874 vaelger Aarhus Handelsforening Hans Broge til efter Udvalgets Indbydelse at reprsesentereHandelsforeninge n¹⁶¹). Tilsvarende ser vi i AarhusLandboforening, hvor Bestyrelsen den 10. Januar

159) Peter Holm: Aarhus Handelsforening 1862—1912, 1912, p. 21 f.

160) Den 6. November. Byraadsforhandlingerne 1873, p. 133.

161) Handelsforeningens Forhandlingsprotokol under den paagseldende

Side 119

vaelger Sekretaeren, Overretssagforer Hoegh Guldberg
til sin Reprsesentant162).

Udvalget arbejdede hurtigt; allerede den 4. April er man i Stand til at udsende en Indbydelse til Aktietegningi den projekterede Jernbane¹⁶³). Denne Aktietegninggav i Lobet af Sommeren det onskede Resulta t¹⁸⁴); thi i September kan man afholde en Generalforsamling,hvor der meddeles, at der er tegnet Aktier for 480,000 RdL, hvilket var den Sum, Regeringen havde stillet som Betingelse for at yde Jernbanen sin Stotte¹⁶⁵). Man vselger paa Generalforsamlingen en 9- Mands Bestyrelse, hvori Broge faar Ssede. Nu har man blot at arbejde hen til, at en Lov bliver givet, der kan bemyndige Indenrigsministeren til at udstede en Koncessionpaa en Jernbane Aarhus_—Ryomgaard; dette sidste Sted havde man maattet skyde Banen frem til,

162) Landboforeningens Forhandlingsprotokol den paagseldende Dato. Valget bekrseftes paa Foreningens Generalforsamling den 28. Marts.

163) En Indbydelse er bevaret i Rigsarkivet. Min. f. off. Arb. Jernbane J. Nr. 2476/1880. Selskabets Arkivalier har det iovrigt ikke vseret muligt at finde; i Statens Arkiver opbevares de ikke. De Sager, der henvises til her, hidrorer fra det kgl. Kommissarius for Jernbanealaeg i Jylland.

164) Handelsforeningen arbejdede intenst i denne Sag; saaledes nedsattes den 29. April et Agitationsudvalg paa 33 Mand. Meningen har sikkert vaeret, at hver Kobmand skulde arbejde blandt sine Forretningsforbindelser blandt Djurslands Bonder. Broge og Liisberg tiltraadte Udvalget, da de i Forvejen sad i Jernbaneudvalget. Foreningens Forhandlingsprotokol under denne Dato.

165) Brev af 28. Januar 1876 til den kgl. Kommissarius fra Aarhu s^—Ryomgaard Banens Forretningsudvalg (Rigsarkivet), heri oplyses bl. a.: »Allerede ved Indsendelsen under 3die Oktober 1874 af vort Andragende om, at Ministeriet i den forestaaende Rigsdagssession vilde udvirke en Lov, hvorved Regjeringen bemyndigedes til at meddele vort Selskab den nu under 12. November f. A. udfserdigede Concession; tillode vi os at oplyse, at der allerede da var tegnet Actier i Foretagendet udover det i Indbydelsen af 4. April 1874 forlangte Belob paa 480,000 Rdl. eller 960,000 Kr.«.

Side 120

da Randers—Grenaa-Selskabet valgte den nordlige
Linie188).

Ikke mange Dage efter dette Mode indsender Bestyrelsen et Andragende til Ministeriet, hvori den anmoder dette om at udvirke en Lov om Koncession paa den paagaeldende Bane.

Planerne om den nye Bane blev ikke hilst nied lige stor Begej string alle Steder, ses der bort fra Randers, der, som deter vist, var Modstander af den, er det interessant at maerke sig »Jyllandsposten«s Stilling i denne Sag. ojensynligt forsoger Bladet at forene de to Synspunkter, idet det vil en Sammensmeltning af de to Selskaber, hvorefter forst Randers^—Grenaa-Banen skal bygges og have Ro til at konsolidere sig i nogle Aar, hvorefter Aarhusbanen kan bygges. Dette Synspunkt bevirker en hseftig Polemik med »Aarhuus Stiftstidende«, der som rent Aarhusblad forsvarer Aarhus^— Ryomgaard-Banens Anlaeg¹⁸⁷).

I December er man kommet saa langt, at Indenrigsministeren forelaegger Rigsdagen det onskede Lovforslag. Men forud for Forelseggelsen var der foregaaet Forhandlinger mellem Ministeren paa den ene Side og paa den anden Side Aarhus' Folketingsmand, den senere Indenrigsminister Ingerslev, Borgmester v. Schmidten og Broge¹⁸⁸).

Forslaget blev med mindre til Loven af 4. Maj 1875, som gav Regeringen Bemyndigelse til at udstede Koncessionen, der den 12. November meddeltes Selskabet, hvorefter man ret snart begyndte Arbejdet paa Banens Anlgeg, og den 1. Oktober 1877 blev Banen aabnet¹⁶⁹).

166) Stiftstidende 24.-9.-74

167) Jyllandsposten 11.-10.-74 og 27.-10.-74; Stiftstidende 24.H 74. 28.-10.-74 oe 7.-11.-74.

168) Stiftstidende 11.-ll og 4.-12.-74

169) Koefoed a. A., p. 138f.

Side 121

Det viste sig hurtigt, at baade Randers^—Grenaa og Aarhus^—Ryomgaard-Banen, der i 1875 havde indgaaet Overenskomst om faelles Drift, ikke kunde klare sig okonomisk. Man havde haft nogle kortfristede Banklaan, hvortil det viste sig, man ikke kunde skaffe den fornodne Indfriningskapital, da der var Tab paa Praeferenceaktier, ved selve Aktietegningen paa Grund af forandret Linieretning, og endelig var Anlseg og Ekspropriation blevet dyrere end beregnet. Resultatet blev, at Staten maatte overtage begge Baner i 1881¹⁷⁰)

Broge sad hele Tiden i det af Selskabets Bestyrelse udgaaede Forretningsudvalg¹⁷¹). Men i Banens Tilblivelse har Liisberg og Ingerslev sikkert ogsaa deres store Andel, hvor meget de enkelte har betydet, kan vi ikke afgore; men sikkert har de hver inden for sit Omraade vaeret den forende. Liisberg i Aarhus Byraad, Ingerslev hos Lovgivningsmagten og Broge indenfor Erhvervslivet. At Banen blev en daarlig Forretning betyder ikke meget rent samfundsmaessigt. Forrentningen er ikke et Maal for dens Betydning.

Paa omtrent samme Tid, som Tanken om en Jernbane fra Aarhus til Randers^—Grenaa-Banen opstod, kom der lignende Bestraebelser i Gang i Aarhus' sydlige Bagland. Da den ostjyske Stambane kom til at gaa over Skanderborg i Stedet for Torrild, saaledes som vi saa det ovenfor, opstod der en jernbanetom Rombe, begrsenset af Banen Horsens^—Aarhus og Kystlinien fra Aarhus til Horsens; det var faktisk Planerne fra 60'erne, som med disse Tanker blev genoptaget.

Sidst paa Aaret 1874 afholdtes der paa Odderegnen
en Rsekke Moder, hvor man droftede Mulighederne for
at forbinde Odder med et Punkt paa den ostjyske

170) 1. c, p. 132 f.

171) Stiftstidende 19.-6.-75 og Brevene i M. f. off. Arb. Jernb. J. Nr. 2476/1880.

Side 122

Stambane. Ved et Mode den 8. November i Boulstrup, nogle faa Kilometer fra Hou, droftede man Anlaeg af en Bane fra Odder til Hovedgaard paa Stambanen; men der viste sig dog storre Interesse for en saakaldt Lsengdebane, som man taenkte sig gaaende fra Hovedgaardover Odder til et Punkt umiddelbart Syd for Aarhus, f. Eks. Hasselager. Ved Modet i Odder og Torrildi Dagene efter viste der sig dog at vaere Flertal for en Bane til Hovedgaard alene¹⁷²).

Efter disse mindre Moder berammedes der et Mode i Odder til den 21. November, hvor Nabobyerne Horsens og Aarhus skulde repraesenteres. Aarhus Handelsforening sendte sine »Jernbaneeksperter« Liisberg og Broge¹⁷³). Nu begyndte Aarhusinteresserne at gore sig gseldende. Dagen for Modet bringer »Aarhuus Stiftstidende« en to-spaltet Lederartikel paa Forsiden om »Hadsherreds-Jernbanen«. Bladet mener, at en Forbindelse med Aarhus vil vaere det mest naturlige for den paagaeldende Egn, hvis Handel i Forvejen fortrinsvis gaar over denne By¹⁷⁴). Med Hensyn til, at Hovedgaard ligger naermere Esbjerg, end Aarhus gor det, indvendes der i Artiklen, at den Forskel ikke vil betyde meget, isaer da Persontrafikken vil have storst Udbytte af en Forbindelse til Aarhus, hvortil der sikkert er flere, som vil rejse, end til Esbjerg. Som vi senere skal se, bliver Persontrafikken netop Hovedindtaegtskilden for denne Bane som for andre, iovrigt slutter Artiklen med at anbefale en Laengdebane Hasselage r_—Odder^—Tvingstrup.

Modet i Odder bragte ikke Baneretningssporgsmaaletnsermere

172) Stiftstidende 12.-11.-74.

173) Stiftstidende 17.-11.-74.

174) Jvf. a. A. af H. P. Larsen om Hads Herreds Landboforening, p. 109, hvor der fortaelles om et Kornpakhus, Broge havde oprettet i Norsminde.

Side 123

letnsermeretil en Losning; man droftede de allerede nsevnte Muligheder. Reprsesentanterne for Horsens var ret naturligt stemt for en Bane kun til Hovedgaard, hvorimod Aarhusianerne gik ind for en Laengdebane. Resultatet blev Nedsaettelse af et 7-Mands Udvalg, der skulde arbejde videre med Sagen; i dette Udvalg fik Broge Ssede¹⁷⁵).

Forst i December holder det nedsatte Udvalg Mode i Aarhus, hvor man beslutter at lade udarbejde naermere Projekter og Overslag over de to Muligheder: Hasselager^—Odder^—Tvingstrup og Odder^—Hovedgaard. Men da Broge paa et offentligt Mode i Odder den 2. Juni 1875 forelagde de udarbejdede Planer, viste der sig en ganske overvaeldende Tilslutning til Laengdebanen, der var 5,33 Mil lang og blev anslaaet til at koste 1.956,000 Kr., medens Tvserbanen var 1,7 Mil og kostede 562,000 Kr. Paa Forslag af Broge enes man om at indbyde til Konkurrencetegning mellem de to Linier, og man vaelger 64 Mand til at vaere Indbydere, blandt disse Broge¹⁷⁶).

Indbydelsen blev udsendt den 15. Juni samme Aar; men Aktietegningens Forlob var saadan, at man paa et Mode den 10. Januar 1876 vedtager at ophaeve denne. Man vil saa i Stedet ssette al Kraft ind paa at faa en Bane fra Aarhus til Odder. Det besluttedes paa Modet, som Broge dirigerede, at udsende Indbydelse samme Dag til en Aktietegning, der skulde belobe sig til

175) »Hads-Ning Herreders Jernbane 1884^—1909«, 1909, p. 3 (betegnes videre frem som Festskrift), Stiftstidende 24.-11.-74 og Forhandlingsprotokol for Odder Jernbaneselskab under paagaeldende Dato. Protokollen beror ligesom Selskabets ovrige her benyttede Arkivalier paa Hovedkontoret, Odder. ■_— Driftsbestyrer S. H. Nielsen og Overass. Raster, Odder, har venligst stillet disse Arkivalier og Festskriftet, der ikke findes paa Bibliotekerne, til Raadighed for Undersogelserne.

176) Festskrift, p. 4f.

Side 124

503,600 Kr. Hele Banen var projekteret til at koste lVfe Mill. Kr.; men Resten ventede man daekket gennem Statstilskud og Prseferenceaktier, ogsaa her var Broge blandt Indbyderne¹⁷⁷).

Med dette Projekt var der storre Held. Paa et Mode i Odder i April valgte Aktietegnerne en Bestyrelse, hvoraf Broge blev Medlem. Ved dette Mode nedsattes der ogsaa et 13-Mands Udvalg til at agitere for Aktietegning langs den projekterede Bane¹⁷⁸).

I Oktober sluttede Tegningen¹⁷⁹), og den 15. Novbr. 1876 indgav Bestyrelsen et Andragende til Indenrigsministeren om at bringe en Lov i Stand, der muliggjorde Banens Anlaeg. Men under en Konference om Sagen meddelte denne, at han ansaa Banen for at vsere af sekundaer Betydning, derfor vilde man henlaegge Sagen indtil videre. Tanken om en Bane til Hovedgaard fra Odder kom saa frem igen, men vandt ingen Tilslutning¹⁸⁰). Odder var vedvarende uden Jernbane.

Af Forbindelsen mellem Aarhus og Odder paa den Tid faar man et Indtryk gennem et Andragende fra Broge i dennes Egenskab af Formand for Handelsforeningen om Bedring af dette Forhold¹⁸¹). I Skildringen af den davserende Forbindelse hedder det bl. a..: »Postforbindelsen mellem Odder og Aarhus sker ved en Diligence, som kjorer herfra hver Aften og retournerer hver Morgen, men samtidig kjorer daglig 2 a 3 Omnibusser samme Vej, medens ingen kjorer derfra om Morgenen, saa at Enhver, der fra Byen vil til Odder eller Stationer paa Veien dertil er nodsaget til at tage herfra om Aftenen og overnatte paa Landet«.

177) 1. c, p. 7 f. og Stiftstidende 11.-1.-76.

178) 1. c, p. 8 f.

179) 1. c, p. 9.

180) 1. c, p. 9 f.

181) Brev af 14. Marts 1878, Handelsforeningens Kopibog I.

Side 125

Jernbanesagen var dog ikke opgivet. I Maj 1880 indbringer Folketingsmanden for Aarhus Amts 1. Valgkreds, Venstrepolitikeren Dr. Gert Winther, et Lovforslag om en Jernbane fra Odder til Aarhus. Forslaget kom imidlertid aldrig videre end til forste Behandling. Det folgende Aar modte Winther atter med et Forslag, hvor Linien gik fra orting over Odder til Aarhus, hvilket dog allerede ved forste Behandling sendredes til Hou Havn i Stedet for orting. Heller ikke denne Gang gik Forslaget igennem, men naaede dog til Behandling i Udvalg. Der var Uvilje mod Forslaget, baade fordi man ojensynlig ikke havde nogen fast Linie, og fordi den okonomiske Sikkerhed syntes for ringe₁₈₂).

Ved samme Tid, som det sidste Forslag er til Behandling, foregaar en Rekonstruktion af Selskabets Ledelse. Bestyrelsen udvides til 22 Mand, og Gert Winther vaelges til Formand; af Bestyrelsen udgaar et Forretningsudvalg, hvoraf igen et snaevrere Udvalg med bl. a. Broge som Medlem; det bliver dette sidste, som forer Sagen igennem.

I Lobet af Sommeren fastlaegges Banelinien endeligt, Aktietegningen udvides, og man trseffer Aftale med Statsbanerne om Tilknytning af Banen ved Viby og med Entreprenorfirmaet Lauritz Petersen & Watzold, der er villig til at modtage ca. Halvdelen af Udgifterne ved Baneanlsegget i PrEeferenceaktier. Formodentlig ved Ingerslevs Mellemkomst — han stod ifolge sine politiske Anskuelser ogsaa Regeringen naermere end Gert Winther — forelsegger Regeringen det onskede Lovforslag, der resulterer i Loven af 12. Maj 1882, hvorved Regeringen faar Bemyndigelse til at udstede Koncession paa en Jernbane Hou Havn over Odder

182) Festskrift, p. 11 f.

Side 126

til et Punkt paa Banen mellem Skanderborg og Aarhu
s183).

Det nodvendige Aktiebelob var 1.050,000 Kr.¹⁸⁴); men det havde man ikke tegnet, da Loven kom. Broge paatager sig formodentlig at overtale en Rsekke Sognekorarauner til at forhoje deres Tegninger, for vi ser ham i Maj afholde Moder med Reprsesentanter for Sogneraadene, snart er han den eneste fra Jernbanen, der deltager i Forhandlingerne, snart er ogsaa et andet Medlem af det snsevrere Udvalg med. Det drejer sig om fern Kommuner Gosmer-Halling, Randlev-Bjerager, Beder-Malling, Maarslet og Odder¹⁸⁵).

Aktietegningen blev fuldstaendig i Lobet af Sommeren,og Anlaegget af Banen fuldendes i Lobet af de naeste Par Aar. Den 18. Juni 1884 indvies Banen ved en stor Festlighed. I Referatet af denne hedder det i »Aarhus Amtstidende« bl. a.: »Til forskellige Tider under hele Festen kom man stadig tilbage til Erkjendelseom, hvad man skyldte Hr. Broge for hans heldige Virksomhed saavel ved selve Arbejdet som ved hele Festen*. I Festskriftet ved Banens 25-Aars Jubilaeum hedder det: »Paa dette Sted skal fremhaeves den meget store Andel, som Grosserer Hans Broge havde i, at Banesagen gennemfortes saa hurtigt og saa godt. Endnu levende Msend kan bevidne, og Jernbanens Arkivindeholder uomtvisetlig Beviser paa den Dygtighed og Omsigt og den utrsettelige Energi, som han udfoldedesaavel ved Aktietegningen som i Forhandlingerne med Autoriteter og Entreprenorer«. Da Festskriftet blev skrevet i 1909 eksisterede maaske Arkivalier, som nu er forsvundne. I nservaerende Fremstilling er anvendt,hvad

183) 1. C, p. 12 f.

184) 1. c, p. 14.

185) »Forhandlingsprotokol Nr. 1 fra 16/₄ 81 til 8/₂ 84« for Tiden 19.—24. Maj 1882 og Odder Avis 22.-5.-82.

Side 127

vendt,hvadder endnu er i Hads-Ning Herreders JernbanesBesiddelse. Men ud fra dette og Festskriftets Vidnesbyrd kan man sige, at her var Broges Arbejde af afgorende Betydning for Jernbanetankernes Realisation.

For Banens forste Aar er vi, takket vsere Oplysninger i Festskriftet, i Stand til at karakterisere den i For^ hold til Danmarks ovrige Jernbaner. Driftsudbyttet var relativt stort. Regnes dette i pCt. af Anlaegskapitalen, var det 1884^—89 for Statsbanernes Vedkommende 1,58 %, medens Hads-Ning Herreders Jernbane (i 4 Aar) havde 2,26 %. Hele Jernbanenettets Udbytte var 1,50 %186).%¹⁸⁶). Iovrigt var Banen ligesom Statsbanenettet en »Personbane«¹⁸⁷).

Ved endnu et Jernbaneanlseg var Broge virksom, selv om det ikke blev ham, der forte Tanken ud i Livet. Det var denne Gang det jernbanetomme, vestlige Bagland til Aarhus, som skulde have sin Bane gaaende fra Hammel til Aarhus.

Ogsaa her var man i 70'erne begyndt at arbejde med Jernbaneplaner; men hverken i dette Tiaar eller det folgende blev der foretaget noget, som kunde fore til Maalet. De handlende i Hammel frygtede for at miste Fortjeneste, saafremt Adgangen til den store Bys Forretninger blev for let; nogle Landmsend var ivrige for Jernbanen; men Hovedparten af Beboerne stod ret ligegyldige over for Tanken, indtil Broge i 1890 griber ind¹⁸⁸).

Han indkalder til et Mode i Aarhus den 10. Maj 1890.

186) Statistik VI, p. 314.

187) Driftsresultaterne Festskrift p. 22 og Statsbaneresultaterne p. 10, 12 og 13 i »Statsbanedriften 1867—1892«.

188) Vedrorende denne Bane maa henvises til Ingvart Ullerup: En Bane og en Egn. Aarhus-Hammel-Thorso Jernbane gennem 40 Aar.

Side 128

Paa dette forelsegger han et fuldstaendigt Overslag over en 3,55 Mil lang Jernbane til 1.040,000 Kr. fra Hammel til Statsbanen ved Aarslev Sidespor lidt Nord for Brabrand.Her har ikke vseret Tale om Nedsaettelse af Udvalg,Broge har ganske alene ordnet Sagen. Han er blevet »Kong Hans«, som han kaldtes. Samme Dag udstedtesIndbydelse til Aktietegning.

Ved Moder paa Egnen i den folgende Tid viste der sig Interesse for Projektet. Den 30. Maj er Broge i Hammel, hvor han vinder denne By for Planerne. Men et Par Maaneder efter viser de forste Tegn sig til en Kamp, som skulde sinke Banens Anlaeg gennem flere Aar.

Bonderne paa den Egn, hvorigennem Banen skulde gaa, var altid kommet gennem Vesterport ind i Aarhus. Nu saa den vestlige Bydels handlende sig truede ved, at de for Fremtiden vilde komme ind til Aarhus gennem Ryesgade. Misstemningen i den vestlige Bydel fandt sammen med onsker fra Oplandet om at faa Banen fort sonden om Brabrand SO, hvorved flere Byer vilde faa Gavn af Banen, som saa skulde lobe ind til Aarhus gennem Molleengen og slutte i Naerheden af » Ceres «.

I August samme Aar holdtes et Mode i Aarhus, hvor Tilhaengere af de to Linier tog Livtag med hinanden. Kampen, hvori Broge stottede sin oprindelige Plan, blev dog resultatlos, ligesom de folgende Aars Strid, som han ikke synes at have taget Del i.

I Aarenes Lob naaede man dog til en Linie, der ogsaa tilfredsstillede den nordlige Linie's Talsmsend, skont den gik sonden om Brabrand S0 og ind til Molleengen,og i 1898 fik en Rsekke af Egnens fremtrsedende Maend Koncession paa Banen. Man havde henvendt sig til Broge for at faa ham til at overtage Formandsskabet;dette

Side 129

bet;dettehavde han ikke indvilget i, man kan tsenke sig, at den aldersstegne Storkobmand ikke vilde vsere med, naar han ikke fik det, som han vilde have det. Dette passer ogsaa med den herskende mundtlige Traditionom den gamle Herres Temperament. Det Samtidenkendte saa godt gennem de smaa Begivenheder, hvorom vi ikke har noget skriftligt overleveret, fordi man almindeligvis ikke nedtegnede saadanne »Episoder«.

Banen Hammel^—Aarhus blev indviet i 1902 efter store Vanskeligheder med Opfyldning af Molleengen. I 1914 forbandtes Hammel med en Jernbane til Thorso paa Langaa^—Silkeborg Banen, og der dannedes et Selskab »Aarhus^—Hammel^—Thorso Jernbane«. Broges Andel i denne Banes Anlaeg indskraenker sig altsaa til, at han satte Gang i Planerne om en Aarhus^—Hammel Bane; andre blev det forbeholdt at virkeliggore Planerne.

Sammenfattende kan der om Samfaerdselsmidlerne siges, at deres Udvikling i denne Tid var en af Forudssetningernefor Omlaegningen til Erstatningsdrift i Landbruget. Det var ikke blot Eksporten, der var betingetaf denne Fremgang, og den bestod, som deter vist, af en voksende Maengde letfordaervelige Fodevarer,men ogsaa Importen af Erstatningsstofferne var det. Den nye Driftsform kraevede en stadig storre Maengde Kraftfoder, som maatte tilfores sovaerts og derefter spredes rundt i Landet, fortrinsvis ved JernbanernesHjaelp. I denne Udvikling spillede for AarhusegnenHans Broge en betydelig Rolle. Udviklingen medforte naturligvis ogsaa Fordele for Byen Aarhus, men der er dog ikke Grund til at antage, at Aarhus' Bagland er blevet meget udvidet ved de foretagne Jernbaneanlseg;det, det drejede sig om for Aarhus, var

Side 130

ikke at udvide Baglandet, men at sikre sig, at Nabobyerneikke erobrede det. Derfor vilde man sikkert heller ikke naa meget ved at fremstille Udviklingen i Isochronkort¹⁸⁰); de ostjyske Kobstseders Beliggenhed er saadan, at de naturligt har delt Landet op i deres Interessesfaerer, som vel i Hovedsagen kan siges i umindelige Tider at have ligget indenfor en 1-Dags Re jseaf stand¹⁹⁰).

Det var ikke alene Transportvaesenet, Broge arbejdede med, naar det gjaldt Landbrugsvarernes Afsaetning, ogsaa selve Handelens Organisation var han med til at reformere. Her var det ikke mange Aars Arbejde, han of rede; men han greb ind ved en bestemt Lejlighed og skabte et helt nyt Handelssystem. Det var, da han i 1877 fik startet de jyske Smorhandleres Smornotering.

Med Hensyn til en Smornoterings Opkomst og Udvikling maa henvises til Axelsen Drejers ret fyldige Fremstilling i »Mejeribrugets Historie«^m). Her skal blot opridses nogle Hovedtrsek, der skal tjene til at give Baggrunden for den Broge'ske Reform.

Eftersom Smorproduktionen steg i Betydning for baade Landbruget og Handelen dannede der sig forskelligeNoteringer i Danmark. »Berlingske Tidende* havde siden sin Grundlaeggelse bragt Torveberetninger om Smor som om andre Varer; men i 1861 tager Bladetden

189) K. Hassert har i sin: Allgemeine Verkehrsgeographie Bd. 1, 1931, p. 65 f., givet en kortfattet Oversigt over Mulighederne for Tegning af Isochronkort,

190) Hassert a. A., p. 85 f., hvor han behandler Betydningen for en By at have et stort Omraade indenfor 1-Dages Rejsegraensen.

191) p. 224 f., hvortil der henvises for det folgende, saafremt ikke andet er anfort.

Side 131

detdensaakaldte »Mandagsnotering« i Brug, der efter en almindelig Karakteristik af Markedet meddeler Prisernefra den forlobne Uge. Deter dog ikke de faktiskePriser, der angives, deter et Skon over Markedet som Helhed, hvorved denne Notering staar i Modssetningtil en Notering i »Ugeskrift for Landmsend«, som siden 1855 havde givet Oplysninger om Smorpriserne, der fra 1870 meddeles af den kobenhavnske SmorgrossererChr. Skibsted og angiver de af ham betalte Priser.

Det blev »Berlingske Tidende«s Notering, der blev den almindelig anvendte. Vi saa ovenfor, hvordan Broge kobte Smor efter denne Notering¹⁹²). Mod »Berlingske Tidende«s Notering rejste der sig i Lobet af 70'erne en stadig storre Opposition, idet man var utilfreds med, at den ikke angav den virkelig betalte Pris, der laa over hojeste Notering for fineste Herregaardssmor. Dette betod Tab for de mange, som solgte deres Smor forud for et halvt eller helt Aar til »Berlingske Tidende«s Notering paa Leveringstiderne. Et andet Forhold, der nserede Utilfredsheden hos de mindre Landbrugere, var Klassifikationen i Herregaardssmor og Bondersmor, for skont det sidste naermede sig Herregaardssmorret i Kvalitet, blev Prisforskellen rnellem de to Sorter dog storre, saaledes laa Noteringen paa Herregaardssmor i Tiaaret 1861^—79 gennemsnitlig 44 ore over Bondersmor, i Tiden 1871^—80 steg Forskellen til 59 0re¹⁹³).

192) p. 86. For den Tid kobtes Smorret i Kontrakt til en i Forvejen aftalt Pris for hele Partiet, dog holdt den Skik sig for de fineste Varers Vedkommende til op i 70'erne. 1872, 30. April, vedtog Aarhus Handelsforening kun at kobe det fineste Smor paa Levering (Forhandlingsprotokollen) jvf. P. C. Knudsen: Firmaet Chr. Simoni, Aalborg, 1935, p. 47, og Dagbladet 5.-5.-75.

193) Efter Axelsen Drejer's Opgivelser a. A., p. 230.

Side 132

Paa disse Misforhold sogte 23 jyske Smorhandlere i 1877 at raade Bod. Efter paa et Mode at have droftet en mulig Omorganisation af Smorhandelen, enedes de om definitivt at ophore med at kobe paa Kontrakt til en forud aftalt Pris, og Smorret vilde for Fremtiden blive delt i fire nummererede Klasser, saaledes at Begreberne Herregaardssmor og Bondersmor ophorte at eksistere i den jyske Smorhandel. Priserne vilde for Fremtiden blive fastsat hver Lordag af et 3-Mands Udvalg af Kobmsend, hvortil man valgte den jyske Smorhandels tre mest fremragende Msend, nemlig Broge, Ankerstjerne og Z. J. Levy i Horsens. Erkleeringen er dansk Smorhandels »Magna Charta«, paa de i den udtalte Principper kom al Fremtidens Smorhandel til at hvile. Den offentliggjordes i det jyske Erhvervslivs »Statstidende«: »Jyllandsposten«¹⁹⁴).

. Den nye Notering vakte i Begyndelsen, saaledes som Axelsen Drejer ogsaa skildrer det, en Del Modstand, og noget Snlor gik over Kobenhavn som Protest¹⁹⁵), men man forsonede sig ret hurtigt med den.

Den jyske Notering fik imidlertid ikke nogen lang Levetid. I 1878 var der blevet oprettet et Smornoteringsudvalgudgaaet af Grosserersocietetet. Denne nye Notering fortsatte dog i Hovedsagen i det Spor, som »Berlingske Tidende«s havde fulgt. Den blev nu optageti dette Blad, som saaledes vedvarende meddelte den »officielle« Smornotering. Utilfredsheden havde dog ikke faaet Udlob endnu, og i November 1880 sendredesFormerne for Grosserersocietetets Notering, saaledes at den faktisk bliver en Kopi af de jyske Smorhandleres Notering, som da ogsaa ophorer i Marts 1881. Smornoteringen af 1880 bliver Grundlaget, hvorpaaman

194) 25.-10.-77.

195) Tidsskrift for Landokonomi 1879, p. 51.

Side 133

paamani Fremtiden bygger, derfor er det rimeligt at
betragte den jyske Notering som en Reform af Betydning.

Selv om der ikke kan siges noget sikkert om Broges Andel i Noteringens Oprettelse, kan den i hvert Fald betragtes som den naturlige Udgang paa hans Arbejde for at haeve Kvaliteten af de mindre Landbrugs Smor. Man bor dog vaere opmserksom paa, at de i Erklaeringen indeholdte Bestemmelser ogsaa formindskede Risikoen ved at drive Smorhandel, f ordi man ved det nye System frigjordes fra den Fare, Kontrakthandelen indeholdt: Konjunkturerne kunde aendre sig vaesentlig under Kontraktens Lobetid; en Dalen vilde betyde slet Fortjeneste eller Tab, men man havde selvfolgelig ogsaa Chancen for hojere Priser end beregnet, hvorved Fortjenesten vilde blive storre. Sandsynligt er det, at det, der gav Stodet til den nye Notering, var et stort Prisfald i 1877; men derved bliver den nye Noterings Gennemforelse ikke mindre betydningsfuld¹⁹⁸).

Slutning.

Hans Broges Livsgerning samlede sig om et Arbejde for Fremme af Landbrugsvarernes Produktion og Afssetning;men Arbejdet begrsensede sig i det vsesentligetil Jylland. For Produktionens og det vil i Virkelighedensige for Mejeribrugets Vedkommende var hans Virkefelt hele Landsdelen, medens den for AfsaetningensVedkommende

196) M. H. t. den videre Udvikling af Smornoteringen se foruden Axelsen Drejers Fremstilling Will. Scharling: Handels- og Toldpolitik, 1905, p. 71 f., og Hollmann, Hailer und Frost: Der Butterhandel in Danemark, Frankreich und den Niederlanden, 1906, passim. Om Smorpriserne i Aarene omkring 1877 se Axelsen Drejer a. A., p. 230.

Side 134

saetningensVedkommendekoncentrerede sig staerkt om Aarhusegnen. Denne Egns Hovedby, Aarhus, hostede da ogsaa sserlig Gavn af hans Virksomhed, idet Byen blev Centrum for Samfaerdselsmidler til Lands og til Vands, og Byens Handel nod godt af dens Udvikling til en Stabelplads. Et enkelt Omraade vedrorendeLandbrugsvarernes Afsaetning — Smornoteringen— omfattede forst hele Jylland, men derved, at den Notering, der blev den eneherskende i Danmark, tog den jyske Notering til Forbillede, fik dette Skridt Betydning for hele Danmarks Landbrug.

Nu kan der naeppe herske nogen Tvivl om, at naesten alt det, Broge gjorde og inspirerede til at gore for Landbrugets Udvikling, nok var blevet gjort uden ham. Men det staar ogsaa klart, at det Arbejde, der i 60'erne og 70'erne blev udfort af Mejeribrugets Foregangsmaend, biandt hvilke Broge var den forende i Jylland, ikke nodvendigvis maatte falde saa tidligt, som det gjorde. Lsenge for Forandringer paa Verdensmarkedet fremtvang Overgangen til et yderligere intensivt Mejeribrug, udforte disse Maend et Pionerarbejde, der er en vigtig Forudsaetning for det moderne, danske Landbrugs Sukces. En Mand som Segelcke betod ogsaa meget her; men Broge var bedre i Stand til at traede i Kontakt med Landmaendene; han har vaeret i Samklang med den jyske Bonde og derved haft let ved at vaere en Formidler mellem Videnskaben, isser repraesenteret ved Segelcke, og Landbrugerne. Hans Broges Plads i Danmarks Historie er da biandt Landets Folkeopdragere.

Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 8 (1946 - 1947) –

Hans Broge og det jyske Landbrug.

Landbrugsvarernes Produktion.

Landbrugsvarernes Afsætning.

Slutning.