Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 8 (1946 - 1947) –
Smørkrigen
Af Jørgen Holst-Jensen
Margarinen er et Barn af det 19. Aarhundrede. Den staerkt stigende Befolkningstilvsekst havde oget Behovet efter Smor, saa Produktionen ikke kunde folge med, og navnlig i Lande med mange Storbyer var der Knaphed og hoje Priser paa Smor. Arbejdet for at finde et Erstatningsprodukt blev derfor sat igang, og i 1860'erne lykkedes det en fransk Kemiker at finde en Metode, hvorved Okse- og Svinefedt kunde omdannes til Kunstsmor.
I Lobet af 1870'erne kom denne Vare til Danmark, importeret fra Holland og Norge, og solgtes paa det danske Marked jaevnsides med Smor. Uden Tvivl er det gentagne Gange hsendet, at Kunderne fik Kunstsmor, naar de forlangte segte Smor. Kobmanden kunde tjene en Del mere, og Forskellen i Kvalitet mellem Kunstsmor og anden Klasses Smor har nseppe vaeret stor. I alt Fald har Kobenhavns Politi den 14. Dec. 1881 set sig nodsaget til at udstede en Bekendtgorelse, der advarede imod Kunstsmorret, indskserpede, at det var Bedrageri forsaetligt at forveksle de to Varer, og anmodede Konsumenterne om at have Opmserksomheden henvendt paa dette Forhold og i givet Fald foretage Anmeldelse1).
1) Margarineindustrien i Danmark 1883—1933. Udgivet af Otto Monsted A/S, p. 13.
I 1883 begyndte den hjemlige Produktion. Otto Monsted oprettede den forste Fabrik i Aarhus, og inden lsenge var der ogsaa sat en Fabrikation igang i Kobenhavn.
Det var ikke store
Kvantiteter, det drejede sig om
i de forste Aar,
hverken hvad angaar Import eller Produktion.
Tallene
ser saaledes ud:
I Forhold til den
samlede Omsaetning af Smor her
i Landet udgjorde
disse Tal ikke mere end 2—32—3 %.
Forholdet mellem Priserne paa Smor og Kunstsmor i de forste Aar har ikke kunnet konstateres helt nojagtigt. I Tidsrummet 1888—93 laa Smorprisen pr. Kilo ca. 80 ore over Prisen paa Kunstsmor3), og Forholdet har nseppe vaeret stort anderledes i Tiden for 1888, i alt Fald har Prisen paa Kunstsmor vaeret vaesentligt lavere end Smorprisen.
Den danske Landbostand saa snart, at Muligheden for Forveksling mellem Smor og Kunstsmor kunde blive til Skade for den, og de danske Landboforeuingerrettede derfor en Henvendelse til Regering og Rigsdagfor at faa denne Eventualitet udelukket gennem Lovgivningen. Paa samme Tid var Folketingets Finansudvalgblevet klar over, at der aabnede sig let Adgang til Bedrageri, og det var disse to Ting i Forening, der foraarsagede, at Indenrigsminister Finsen i Marts
2) Margarineindustrien i Danmark 1883—1933. Udgivet af Otto Monsted A/S, p. 15.
3) Margarineindustrien i Danmark 1883—1933. Udgivet af Otto Monsted, p. 51.
Maaned 1885
fremsatte et Lovforslag om Fabrikation
og
Forhandling af Kunstsmor.
Dette Forslag gik hurtigt igennem Rigsdagen, hvor det ikke satte Sindene i storre Bevaegelse, og efter en kort Udvalgsbehandling i Folketinget vedtoges det enstemmigt i begge Ting. Den vigtigste Paragraf 10d som folger: »Enhver, der vil fabrikere, forhandle eller her fra Landet udfore kunstigt Smor, af hvad Sammenssetning taenkes kan, er pligtig at lade det faerdige Produkt anbringe i Beholdere, som har en fra de saedvanlige Smorfoustager afvigende Form og derhos er maerket med Ordet »Margarin«. Indenrigsministeren fastsaetter Regler herfor«. Haandhaevelsen blev overdraget Politi og Toldvsesen, og Loven blev tidsbegraenset til tre Aar, da man erkendte, at det var et helt nyt Lovgivningsomraade, hvor Forholdene endnu var ganske uafklarede. Frede Bo j sen udtalte da ogsaa under anden Behandling i Folketinget, at skulde det vise sig nodvendigt at forandre Loven i skaerpende Retning, da skulde han gerne medvirke dertil4).
Loven stadfaestedes 1. April, og faa Dage efter kom den ministerielle Bekendtgorelse, der bestemte, at Kunstsmorrets Foustager skulde have en oval Form og paa alle Sider vaere maerket med Ordet »Margarin«, indrammet af en Elipse, som vi endnu kender det fra mange Margarinebotter.
Den Hastighed og Enighed, hvormed Loven blev vedtaget,er et Bevis paa, at Regering og Rigsdag fandt det nodvendigt at skride ind og naa frem til et Resultatpaa dette Felt, skont Tidspunktet lige op under den provisoriske Finanslov af 1. April 1885 var det daarligst taenkelige med Hensyn til det politiske Samarbejde.Denne
4) Folketingstidende 1884—85, Sp. 1654.
arbejde.DenneLovgivning er saa meget mere bemaerkelsesvserdig,som Danmark ikke fra andre Lande kunde hente Forbilleder. Den danske Kunstsmorlov var Verdens forste.
Paa Baggrund af denne sjseldne Enstemmighed kan det synes mserkeligt, at det samme Sporgsmaal, Kunstsmorret, 2—32—3 Aar senere kunde bevirke, at Landet kastedes ud i en politisk Kamp, hvis Styrke og Voldsomhed naaede Hojder, som dansk Politik ellers sjaeldent bevseger sig paa, ikke engang i Provisorietiden. Grunden til denne Kendsgerning finder man da heller ikke ved kun at betragte Kunstsmorret; Sagen maa ses under en storre Synsvinkel, og derfor bliver det nodvendigt i korte Trsek at give et Rids af det danske Landbrugs okonomiske Stilling i Aarene 1885—88 og af den almindelige politiske Situation i samme Tidsrum.
Landbruget stod i denne Tid midt i Produktionsomlsegningenfra Kornavl til Fremstilling af animalske Produkter, Smor og Flsesk; Aarsagerne dertil er det ikke her nodvendigt at komme ind paa. Tiderne var ikke gode, tvsertimod, det var en Krisetid praeget af alle Overgangstidens Vanskeligheder; og dertil kom endvidere, at en ondartet Svinesygdom havde sat en Stopper for Eksporten af levende Svin til Tyskland, der den Gang var en stor Indtsegtskilde for Landbruget.Som i lignende Situationer rejstes der da ogsaa fra Landbrugets Side Krav om Beskyttelsespolitik for Landbruget. For en saadan Politik var der iojnefaldendeForbilleder, idet Danmarks to naermeste Naboervar slaaet ind paa en protektionistisk Agrarpolitik,Tyskland i 1879 og Sverrig i 1883. En Korntold
som den, der var blevet indfort i ovennsevnte Lande, kunde der imidlertid ikke vaere Tale om, kun det store Landbrug kunde hoste Gavn af en saadan Politik, mens den vilde vaere til Skade for Gaardmsend og Husmaend,der efter Omlsegningen i stor Udstraekning var kornkobende. Alligevel kan de udenlandske Forbillederhave spillet en Rolle ved Kravet om, at Staten ved Indgreb i Erhvervslivet skulde gore noget for at hjaelpe Landbruget igennem Krisen.
Efter Produktionsomlsegningen blev Smoreksporten til England Landbrugets vigtigste Indtaegtskilde, og netop i Aarene omkring 1880 blev der gjort et stort Arbejde for at stabilisere og udvide dette Marked, og ikke uden Held: I Tidsrummet 1876—80 belob den danske Smoreksport sig til 11,5 Mill, kg, i de nseste fern Aar steg den til 14,1 Mill, kg og i Femaaret 1886— 90 blev den fordoblet og naaede 29,7 Mill. kg5). I Lobet af samme Tidsrum gik vi fra et Eksportoverskud paa 161 Mill, kg Korn til et Importoverskud paa 85 Mill, kg Korn6).
Det var forst og fremmest Smorret fra de danske Herregaarde, der blev eksporteret. Her drejede det sig om saa store Kvantiteter, at det ikke var nodvendigt at gemme Smorret fra Uge til Uge, men hver Uge kunde der sendes Smor, der saaledes fik den ensartede Kvalitet,som de engelske Kunder satte Pris paa. Endvidere fandtes der paa Herregaardene den tilstraekkelige Kapitaltil, at Mejeribruget kunde indrettes paa bedste og mest tidssvarende Maade. Da Andelsmejerierne i Lobet af 1880'erne dukkede op i alle Egne af Landet, varede
5) Landbruket i Norden. E. Lindvald: Danmarks Landbrug 1875 —1925, p. 188.
6) Landbruket i Norden. E. Lindvald: Danmarks Landbrug 1875 1925, p. 185.
det dog ikke laenge, for de truede Herregaardenes Monopolstilling.Formaalet med Andelsmejerierne var jo netop at blive i Stand til at arbejde efter de Metoder, som Herregaardene for havde haft Eneret paa. Men endnu var der dog store Msengder af Smor, der afgjort ikke egnede sig til Eksport. Det stammede fra de Egne af Landet, hvor der endnu ikke var oprettet Andelsmejeriereller andre Faellesmejerier, og var fremstillet efter den gamle Metode ved Hjselp af Haandkerner rundt omkring paa de forskellige Gaarde. En Kobmand opkobte dette Smor, men det siger sig selv, at en Blandingaf ligesaa mange Kvaliteter, som der var Saelgere, ikke kunde tilfredstille en mere krsesen Smag, og dette anden og tredie Klasses Smor fandt udelukkende Afssetningpaa Hjemmemarkedet, isser blandt den mindrebemidledeDel af Befolkningen.
Det politiske Liv var prseget af Kampen mellem Folketing og Ministerium, en Kamp, der i disse Aar var saa heftig som ingensinde for. Partiet Venstre havde den absolutte Majoritet i Folketinget. Efter Valget i 1884 talte de forskellige Venstregrupper tilsammen 77 Medlemmer, Socialdemokratiet to og Hojre 19. RegeringenJ. B. S. Estrup vilde til Trods herfor ikke vige Pladsen til Fordel for et Venstreministerium, og da det i Foraaret 1885 kom til en Konflikt om Finansloven,brod Regeringen overtvsert og udstedte den provisoriskeFinanslov af 1. April 1885, der ikke bandt Regeringen til Folketingets onsker. Det politiske Liv herhjemme kom derved ind i ganske nye Baner. For Partiet Venstre betod det, at den hidtil fulgte Politik havde slaaet fejl. Med det Formaal for oje at kore Ministeriet tract havde Venstre op til Provisoriet fulgt en Visnepolitik; det vil sige, at de Finanslove, der blev vedtaget, var yderst knappe og indeholdt kun de
allernodvendigste Bevillinger, mens Ministeriets ovrige Lovforslag enten blev stemt ned eller begravet i Udvalg,der syltede Sagerne saa laenge, at de af sig selv afgik ved Doden. Men Provisoriet sendrede ganske dette Forhold, da Folketinget nu saa sig berovet sit vigtigsteKampmiddel, Finansloven; thi man blev hurtigt klar over, at Regeringen heller ikke i Fremtiden vilde betaenke sig paa at bruge samme Taktik.
Efter at den forste Harme og Forbitrelse havde lagt sig, blev Venstres Ledere i Folketinget da ogsaa klar over, at skulde der skabes normale konstitutionelle Tilstande igen, saa Folketinget atter fik Haand i Hanke med, hvad Statens Midler skulde anvendes til, saa var det nodvendigt at slaa ind paa en Forhandlingspolitik; den blotte Protest vilde ikke gavne. De Venstrepolitikere, der gik ind paa denne Tankegang, var saa forskellige Typer som det moderate Venstres Forer, tidligere Hojskoleforstander Frede Bojsen, en af Forerne for den radikale Floj af Partiet, Redaktor Viggo Horup, saint Lensgreve L. Holstein-Ledreborg, der indtil da havde bevseget sig i begge Lejre af Partiet. Den fjerde store Forer indenfor Venstre, tidligere Skolelserer Chresten Berg, holdt sig derimod tilbage og optraadte senere, fulgt af en mindre Gruppe Venstremsend, stserkt imod den ny Politik. Et Folketingsvalg i 1887 gav Hojre en ikke helt ringe Fremgang, hvilket kun bestyrkede Flertallet indenfor Venstre i dets Tro paa, at nye Midler maatte forsoges.
Indenfor Hojre fandtes lignende forligs- og forhandlingsvenligeStemninger, i Sserdeleshed inden for Godsejerflojen,der var interesseret i at komrne ud over det politiske Dodvande og igen naa frem til Tilstande, der muliggjorde en Lovgivning i mere positiv Retning. Det er disse to Faktorer i Forening, protektionistiske
Stromninger indenfor Landbruget og Forligsbestraebelserindenfor saavel Hojre som Venstre, der er de nodvendigeForudsaetninger for »Smorkrigen«, og som kan give en Forklaring paa den Voldsomhed, hvormed den blev fort.
Den ny Indenrigsminister, Godsejer H. P. Ingerslev, gav Bolden op ved allerede Aaret efter den forste Lovs Vedtagelse — i April Maaned 1886 — at nedssette en Kommission, der skulde undersoge Kunstsmorproblemettil Bunds; og den Betaenkning, denne Kommission enedes om, skulde danne Grundlaget for den Revision af Loven, der skulde foretages inden 1888. Kommissionensmest betydende Medlem var Professor i Mejeribrugved Landbohojskolen, W. Segelcke, der ved sin Side havde et Par Kemikere, et Par Godsejere og en Smorgrosserer. Kommissionen arbejdede ret hurtigt, og allerede i Efteraaret 1886 forelaa Betaenkningen. Efter en Beskrivelse af Kunstsmorrets Fabrikation fremhaevedes det centrale: »Dels Hensynet til de Interesser,der nsermest knytter sig til Forbrugerne herhjemme,dels Hensynet til vor Smorafssetning i Udlandet «7). Smoreksportens store Betydning for Landets okonomi blev naevnt og ligeledes, at Hollands Smoreksportpaa Grund af Kunstsmorudforsel var blevet skadet betydeligt, da Priserne paa hollandsk Smor var dalet meget. Man maatte passe paa, at det ikke gik Danmark paa samme Maade. Det mest radikale Middel til at undgaa dette »vilde vsere et, af en effektiv Kontrolstottet, almindeligt og übetinget Forbud imod at fabrikere, saelge eller indfore Kunstsmor«8). Men der
7) Rigsdagstidende 1886—87, Tillaeg B, Sp. 1292—93.
8) Rigsdagstidende 1886—87, Tillaeg B, Sp. 1295—96.
var ogsaa et Hensyn til Forbrugerne; det indrommedes, at Kunstsmorret ikke kunde siges at vsere usundt, og at det i alt Fald var et billigt Naeringsmiddel, som kunde vaere til Gavn og Glaede for de mindre bemidlede Klasser i Samfundet. Derfor vilde Kommissionen ikke tilraade et almindeligt Forbud, som det ovenfor skitserede,men gjorde sig i Stedet til Talsmand for en Kontrolsaa effektiv, at enhver Forveksling — tilsigtet eller uforvarende — vilde blive en Umulighed. Betaenkningenkonkluderer i et Forslag til en ny Kunstsmorlov, som i Oktober Maaned samme Aar af Indenrigsministerenblev forelagt i F'olketinget.
Dette Forslag gik i korte Trsek ud paa folgende: Den gseldende Adskillelse i Emballagen bibeholdtes. Handel med Smor og Kunstsmor maatte ikke foregaa i samme Butik. Butikker, der forhandlede Kunstsmor, skulde vsere forsynet med et Skilt med Paaskriften: »Her sselges Margarin«. Al Handel med Kunstsmor fra Torv og Skib blev forbudt. Saavel ved Udforsel som ved Indforsel skulde de ovale Foustager anvendes. I alle Handelspapirer vedrorende Kob og Salg af Kunstsmor skulde anvendes Ordet: Margarin. Der skulde indfores Forbud mod Blanding af Smor og Kunstsmor (§ 6) og Forbud mod Farvning af Kunstsmor (§ 7). Tre Kontrollorer med Adgang til alle Fabriker og Butikker skulde overvaage Kontrollen. Overtrsedelser skulde straffes ret haardt, med relativt store Boder, i sserligt graverende Tilfaelde med Faengsel, ligesom Dommene i visse Tilfaelde skulde offentliggores.
En Lov af denne Skikkelse var forst og fremmest taenkt som en Beskyttelse for det eksporterede Smor. Man var bange for, at »smarte« Forretningsmaend vilde soge at udfore Kunstsmor, oftest iblandet en vis ProcentdelSmor, som aegte Natursmor, og blev en saadan
Trai'ik opdaget i England, vilde det betyde en aftagende Eftersporgsel paa dansk Smor og et deraf folgende Prisfald paa den uforfalskede Vare. Noget saadant var sket i Holland og havde efter KunstsmormodstandernesMening haft katastrofale Folger for det hollandske Landbrug.
Paa Hjemmemarkedet var Kunstsmorrets Konkurrence mest rettet mod de daarligere Smorsorter, hvis Pris ikke var vsesentligt hojere end Kunstsmorrets, og et Forbud mod Kunstsmor vilde her give dette Smor en Monopolstilling, da den Maengde Svinefedt, der anvendtes rundt om i Husholdningerne, ikke kunde true Smorrets Stilling naevnevserdigt.
Ved at gennemfore et Blandingsforbud mente man, at ethvert Forsog paa en Forfalskning af de Varer, der skulde udfores, var en Umulighed; men paa samme Tid var enhver Mulighed for en reel Eksport af Kunstsmor dodsdomt, da en ufarvet Vare ikke vilde kunne finde Afsaetning paa Verdensmarkedet. Hv&d disse Forbud vilde betyde for Hjemmemarkedet, var der delte Meninger om, men der er ingen Tvivl om, at de vilde virke svsekkende paa Kunstsmorret, saa det vilde faa et alvorligt Handicap i Konkurrencen mod det Smor, der fandt Afssetning her.
I sine Bemaerkninger ved Lovforslagets Forelaeggelse benyttede Indenrigsministeren for en stor Del de samme Argumenter, som Kommissionen brugte i sin Betsenkning. Han betonede ret staerkt Lovens dobbelte Formaal, idet den skulde beskytte saavel Konsumenterne som Smoreksporten mod Forfalskninger.
I samme Maaned kom Forslaget til forste Behandlingi Folketinget. 16 Medlemmer udtalte sig om det, og af disse var langt Storstedelen Modstandere, enten af hele Forslaget eller af §§ 6 og 7, og allerede paa dette
tidlige Tidspunkt stod det klart, at disse to Paragraffer vilde blive Hovedanstodsstenen for Storstedelen af TingetsMedlemmer. Et enkelt Medlem, Gaardejer Aaberg(H.) kom ind paa Sporgsmaalet, om et rent Forbudikke var det bedste. Han var ikke uvillig overfor Tanken, men nojedes dog med at slutte sig til det forelagte Lovforslag. Flertallet indtog det Standpunkt, som fremgaar af folgende Citat fra den jydske Bonde Jens Busks (V.) Indlaeg: »Vi maa ikke lave Loven saaledes,at den bliver et Forbud mod at lave Kunstsmor, men samtidig skal det haevdes, at man skal gore sit yderste for, at dette Smor ikke fremtrseder noget Sted som andet, end det, deter«ter« 9).
Men hvor Graensen for dette yderste laa, derom var der en Del Uenighed, og derom kom Diskussionen til at dreje sig. Et Mindretal af Talerne med J. Busk i Spidsen var af den Formening, at et Farvningsforbud var absolut nodvendigt, medens det ikke lagde saa rnegetVaegt paa Blandingsforbudet, som det dog paa den anden Side ikke tog Afstand fra. Flertallet var imidlertidModstandere af de to Forbudsparagraffer og onskedekun saa megen Kontrol, at Forveksling blev uraulig.Indenfor denne Gruppe var der dog forskellige Standpunkter, mere eller mindre forhandlingsvenlige. Fr. Bo j sens Udtalelser var ret vage, men der var ingen Tvivl om, at han var at finde paa Flertallets Side. Det Argument, man fra denne Side navnlig forte i Marken, var, at en Gennemforelse af Paragrafferne 6 og 7 vilde blive ensbetydende med et Forbud, og et saadant burde undgaas, da man ogsaa maatte se Sagerne fra KonsumenternesSide. Det var navnlig Dr. V. Pingel, AarhuskredsensRepraesentant ved en Valgalliance mellem
9) Folketingstidende 1886—87, Sp. 280.
Venstre og Socialdemokratiet, og Socialdemokraten Hordum, der haevdede dette Standpunkt. Endvidere blev det hsevdet, at en Kunstsmorlov som den foreslaaedeikke vilde haeve Smorprisen, der jo fastsattes i England.Man vilde kun opnaa at skabe Beskyttelse for det daarlige anden og tredie Klasses Smor, for det var mod det og ikke mod det gode Smor, at KunstsmorretsKonkurrence var rettet. Og endelig kan naevnes, at et enkelt Medlem, Venstremanden Hansen-Sir, fremforteden Betragtning, at et foroget Kunstsmorforbrug herhjemme vilde frigive storre Maengder Smor til Udforsel,hvilket jo kun var et Gode. Dette Argument kom dog ikke til at spille storre Rolle i Kampagnen for eller imod Kunstsmorret; men det bor naevnes, da det jo netop var den Vej, Udviklingen tog herhjemme.
Jaevnsides med denne Debat om Kunstsmorrets Fortrinog Mangier overfor Natursmor 10b en Diskussion af mere principiel Art, nemlig Sporgsmaalet om, hvorvidtLandbruget burde stottes ved en protektionistisk Lovgivning. Det var Jens Busk, der gjorde sig staerkestgaeldende i denne Debat og mente, at Landbruget i Krisetider burde stottes af Staten. Han opnaaede her Stotte af et Par af sine Partifseller, Kobmand Roed og Gaardejer Dahgaard, der begge udtalte sig i samme Retning; men dette Synspunkt blev meget staerkt angrebetfra den anden Lejr, navnlig af Hojremanden, Bureauchef Gad, der ikke mente, at Regeringen vilde opnaa positive Resultater ved at blande sig i Erhvervslivet,og Venstremanden, Redaktor Tauber, der haevdede,at Landbruget ved at slaa ind paa Protektionisme vilde berove sig selv Muligheden af at faa fjernet den Beskyttelse, andre Erhverv nod godt af paa LandbrugetsBekostning, og endelig af Socialdemokraten Hordum,der paaviste, hvorledes Landbrugsbeskyttelse vildevsere
devseretil stor
Skade for den daarligst stillede Del af
Befolkningen.
Indenrigsministeren replicerede gentagne Gange under Debatten og hsevdede, at Paragrafferne 6 og 7's Indhold ikke havde primser Betydning for Kunstsmorfabrikationen; han havde aldrig tasnkt paa Forbud, da han gav Forslaget den Form, det havde. Det principielle Sporgsmaal om Landbrugsbeskyttelse beskaeftigede han sig ikke meget med, men viste dog, hvorledes »det fri Amerika« havde indfort Beskyttelse af Smorret i forskellige Stater. Han betonede gentagne Gange sin Forhandlingsvillighed, navnlig angaaende Paragraf
Efter at
Behandlingen var afsluttet, sendtes Forslaget
i
Udvalg, bestaaende af 11 Medlemmer.
Denne Folketingsforhandling kommer egentlig ikke selve Smorkrigen ved, eller kan i alt Fald kun siges at vaere et Forspil til den. Naar den alligevel er refereret saa indgaaende, skyldes det, at den paa afgorende Punkter kan lette Forstaaelsen af selve Smorkrigen. Som Referatet af Folketingsforhandlingerne viser det, brod Medlemmerne ud af Partirammerne. Smorrets »syreagtige Evne til at oplose Partierne«10) viste sig for forste Gang. Ogsaa i den principielle Side af Sagen — Beskyttelsen — stod Partierne delt, og vi har for forste Gang i lange Tider en Sag af nogen Betydning, hvor Medlemmerne ikke gik frem efter Partilinier. Vi ser derimod, at Striden i Stedet vilde komme til at staa mellem Land og By. Af de fire Talere, der talte imod Kunstsmorret, var de tre Landmaend, og af de tolv, der talte for Kunstsmorret, havde de ti Tilknytning til Byerhvervene.
10) Edv. Brandes: De politiske Forlig. »Det nye Aarhundrede« 1906, Sp. 118.
Endnu var Kunstsmorlovgivningen i overvejende Grad et okonomisk Problem; de Forligsbestraebelser, der skulde gore det til et storpolitisk Sporgsmaal, fremtraadte forst i 1887. Vi ser da ogsaa, at Horup og Holstein-Ledreborg, der var de Politikere, der gik staerkest ind for et Smorforlig, hverken deltog i Debatten eller blev reprsesenteret i Folketingsudvalget.
I Pressen satte disse Folketingsforhandlinger ikke storre Spor, og bortset fra selve Rigsdagsreferaterne er der ikke meget til Belysning af Episoden. Det mest interessante er to Indlseg fra Otto Monsteds Haand ").
I disse angreb han Lovforslaget stserkt og fremhaevede Kunstsmorindustriens vanskelige Stilling, hvis det blev vedtaget i denne Form. Han tilbageviste den ofte fremsatte Paastand, at Kunstsmorret skulde vaere sarnmensat af usunde Raastoffer12). Ogsaa det sociale Element i Sagen slog han paa ved at fremhaeve, at et godt og billigt Naeringsmiddel ikke burde beroves Folk med smaa Indtsegter. Det vilde endvidere vaere bedre at raade Bod paa de daarlige Landbrugstider ved at producere bedre Smor end ved at forbyde Kunstsmorret, der kun vilde hjaelpe med til en Forogelse af Smoreksporten, da en Del Smor kunde anvendes til Iblanding i Kunstsmor. Begge Indlaeg blev aftrykt i »Aarhus Amtstidende«, men Redaktionen tog ikke Stilling til Sagen, og samme Holdning indtog de andre Aviser, der aabnede Spalterne for Indlseg, med Undtagelse af »Social-Demokraten«.
11) »Dagbladet« 20. Okt. 1886 og »Nationaltidende« 27. Okt. 1886.
12) Man fortalte blandt andet, at Kunstsmorret blev fremstillet af det Mudder og Slam, der afsattes paa Paelene ved Themsen og ved andre Storbyer, eller at det bestod af gammelt Kokkenaffald. H. Faber: Margarinelovgivningen i Danmark og andre Lande. Nationalokonomisk Tidsskrift 3. R., 4. 8., p. 84—85.
Det nedsatte Folketingsudvalg afgav den 11. Marts 1887 sin Betaenkning. Den indeholdt forst en Raekke statistiske Oplysninger om den danske Smoreksport til England. Derefter aftryktes den tidligere Lov, og som Svar paa Kommissionens Betaenkning, der havde haevdet, at Loven ikke havde virket efter Hensigten, skrev Udvalget: »—»— at der ikke siden Lovens Ikrafttraeden kendes noget Tilfaelde, hvorved Margarine er indfort fra Danmark til England under falsk Navn«13). Udvalget udtalte sig derefter til Gunst for et fselles dansk Varemaerke for Smor og for danske Kontrol-10rer de vigtigste Importsteder i England. Udvalgets Flertal haevdede dernaest, at en Beskyttelse af det daarlige danske Smor — og som saadan vilde den foreslaaede Lov virke — vilde have til Folge, at for meget af det danske Smor vilde blive lavet som anden Klasses Smor for at finde Afsaetning paa Hjemmemarkedet, og det engelske Marked vilde blive forsomt. Kunstsmor uden Tilsaetning af Smor, Flode eller Farve ansaa Udvalgets Flertal som uafsaetteligt, og derfor maatte det gaa imod Forbudsparagrafferne. De Forseelser, der herhjemme havde vaeret mod den gaeldende Lov, var ikke mange og ikke store, men en Skaerpelse af Straffebestemmelserne og Kontrolbestemmelserne kunde maaske vaere nodvendig. Ordet Kimstsmor burde erstattes af Margarine, ogsaa i daglig Tale. De tre Kontrollorer fandt Flertallet ikke, at der var Grund til at anssette.
To Mindretal, hver paa to Medlemmer, udtalte sig til Gunst for Bibeholdelsen af enten begge Paragrafferne 6 og 7 eller Paragraf 7. Et Mindretal paa et Medlem mente, at det hele kunde ordnes ved en udvidet Kontrol med Eksporten til England.
13) Rigsdagstidende 1886—87, Tiling B, Sp. 1265.
Det Lovforslag, som Flertallet da enedes om, var saaledes ret forskelligt fra Indenrigsministerens, idet det blev udfserdiget efter de Retningslinier, der ovenfor er omtalt. Boj sen var Ordforer for Flertallet, mens ingen af de andre Medlemmer var i forste Raekke i den senere Kamp.
I Januar Maaned 1887 fandt det for omtalte Folketingsvalg Sted, ved hvilket de Konservative havde kunnet konstatere nogen Fremgang. Kort efter forelagde Indenrigsministeren sit uaendrede Forslag for det ny Ting, der efter at have modtaget en kort Redegorelse for Udvalgets Arbejde, sendte Forslaget tilbage til det. Endnu var det Tidspunkt ikke kommet, da Sagen kunde bruges til storre Formaal.
I Aaret 1887 tiltog Interessen for Kunstsmorsporgsmaalet stadig. Mere og mere tydeligt fremsatte Landbruget onsker om Beskyttelse. Styrken i denne Bevsegelse ses bedst af Datidens Aviser, hvor flere og flere Spalter blev stillet til Raadighed for Sporgsmaalet, og hvor de forskellige Redaktorer efterhaanden tvinges ind i en fast Standpunkttagen for eller imod en Kunstsmorlov som den af Indenrigsministeren foreslaaede. »Aarhus Amtstidende« var en af de Aviser, der tog starkest Del i Debatten. Vi har tidligere set, at Bladet gav Plads for Otto Monsteds Indlseg, ligesom Sporgsmaalet blev berort enkelte andre Steder i 1886, uden at Bladet dog tog noget Standpunkt for eller imod, tvaertimod, det gav Plads for Indlseg fra alle Sider og opfordrede Laeserne til Diskussion om Emnet14).
De forste
Maaneder af 1887 var der ret roligt om
Sagen; forst
i April Maaned blev der rort ved den. Det
var dog
ikke Amtstidendes Redaktion, der gjorde
14) >Aarhus Amtstidende« 4. Dec. 1886.
Begyndelsen, men en Mand fra Bladets Laeserkreds, Gaardejer Leth-Espensen fra Viby. Han, der senere kom til at spille en ikke ringe Rolle, var Tilhaenger af den Bjornbakske Bevaegelse og var meget interesseret i Landbrugsforhold. Han staar for os som en af de ivrigste Tilhaengere af et rent Agrarparti, saavel ved denne Lejlighed som senere, da Bevaegelsen i 1890'erne blussede voldsomt op igen, og hvor hansom Folketingsmandgjorde et stort Arbejde for en Agrarpolitik. Han havde paa det Tidspunkt, der her er Tale om, holdt et Foredrag, som »Aarhus Amtstidende« refererede ret indgaaende15), og han gav her Udtryk for sine Tanker om Kunstsmorret, Tanker, der forovrigt er i absolut Modstrid med, hvad han senere haevdede. Han stod slet ikke som den Fjende af Kunstsmorret, han senere blev, tvaertimod. Kunstsmorindustrien kunde aftage en Del af det danske Smor, saa her var et Marked, og det var jo kun godt. Derimod onskede han en Indforselstold paa saavel Smor som Kunstsmor for derved at haeve Prisen paa Hjemmemarkedet og saaledes hjaelpe Landbruget.Dette Forslag fremkaldte dog ingen Diskussion, og bortset fra en enkelt usigneret Artikel18), hentet fra »Ugeskrift for Landmsend«, hvor Faren ved Anvendelse af fordservede Raastoffer i Margarineindustrien fremhaevedes,var der igen stille om Sagen nogle Maaneder. Forst hen paa Efteraaret, i Oktober Maaned, begyndte den store Diskussion om Kunstsmorret, og derefter fortsatte den med stadig stigende Styrke og holdt forst op, da Smorkrigen blev blsest af igen den 1. April 1888.
Det var
Gaardejer Leth-Espensen, der begyndte. Den
4.
Oktober gjorde han i »Aarhus Amtstidende« Rede
15) »Aarhus Amtstidende« 12. og 13. Apr. 1887.
16) »Aarhus Amtstidende« 3. Maj 1887.
for en Plan om at danne en Bondeorganisation, der skulde virke for en Forbedring af Landmsendenes okonomiskeStilling. Leth-Espensen onskede imidlertid en ren Z?o/ hvor det store Landbrug ikke maatte faa Lederstillingen. Organisationen skulde ledes i demokratisk Aand, og vilde Godsejerne slaa ind paa den Linie, var de hjerteligt velkomne, de kunde som Bevis paa deres gode Vilje begynde med at faelde MinisterietEstru p17)! Leth-Espensens oprindelige Ide var saaledes ikke en altomspaendende Agrarpolitik, det var ikke en Samling af »de store og de smaa Bonder«. At hans Tanker fandt Grobund, viser f. Eks. et Indlaeg i samme Avis, hvor der ligeledes haevdedes: Vi vil selv og vi kan selv18).
Den 19. November traadte Organisationen ud i Virkeligheden med Leth-Espensen som primus motor. Redaktor Vilhelm Lassen ved »Aarhus Amtstidende« spillede dog ogsaa en Rolle19), han gav saaledes Tanken al mulig Stotte i sin Avis. Vilhelm Lassen var paa dette Tidspunkt en ung Mand paa 26 Aar og havde kun vseret Redaktor i Aarhus et Par Aar efter at have taget juridisk Embedseksamen. Han var meget paavirket af Viggo Horup, og man gaar naeppe nogen for naer, naar man karakteriserer ham som Horups betydeligste Elev.
Bondeorganisationens Formaal ses af det Program, Leth-Espensen den 19. November offentliggjorde i Amtstidende. Det forste Punkt er af saerlig Interesse i denne Sammenhseng og lyder: »Der traeffes hurtigst muligt virksomme Foranstaltninger til at sikre LandbrugetsProdukter Stillingen paa Markedet. (Kunstsmorlov «20). Kunstsmorrets fremskudte Plads paa Programmetviser
17) »Aarhus Amtstidende« 21. Okt. 1887.
18) »Aarhus Amtstidende« 31. Okt. 1887.
19) A. Christensen: Vilhelm Lassen, p. 24.
20) A. Christensen: Vilhelm Lassen, p. 22 f.
grammetviseros,
hvorledes man ansaa Konkurrencen
fra Margarinen for
en af Hovedaarsagerne til Landbrugskrisen.
I flere Artikler i de folgende Dage kommenterede Vilh. Lassen dette Program og stillede sig helt paa Stifterens Side. Ogsaa han gik ind for den demokratiske Linie i Foretagendet og vilde hellere et Samarbejde nedad med Husmsend og Landarbejdere end med det store Landbrug.
Jaevnsides med Agitationen for og Dannelsen af denne Forening, beskseftigede Bladet sig i stadig stigende Grad med Kunstsmorret, og Vilh. Lassen forlod hurtigt sit neutrale Standpunkt fra 1886. I Artikler fra 8. og 25. Oktober og 1. og 9. November fremdrog han Sporgsmaalet, og Bladets Tone blev mere og mere »smorvenlig«. I den sidste af disse Artikler polemiserede han saaledes staerkt imod Modstanderne af en Smorlov og opfordrede Lovens Tilhsengere, hvortil han regnede Landboere, Haandvaerkere og Arbejdere, til at slutte sig sammen. Et Par Dage efter uddybede han denne Tanke i en Spidsartikel, hvis Indhold karakterigeres ved folgende Afsnit: »Arbejder- og Middelstand i By og paa Land bor tage en fselles Kamp mod den faelles Fjende. De bor slutte en okonomisk Alliance, og paa denne Alliances Program skal der staa: Told paa Livsfornodenheder afskaffes. Landbruget holder Haanden over Beskyttelsen for Haandvaerket, og Arbejderne stotter Landbruget i dets Kamp mod de Kunstprodukter, der vil odelaegge Landbrugets Marked«21).
I Slutningen af
November traadte Smorkrigen ind i
en helt ny Fase,
ja, man kan maaske sige, at forst her
begyndte den
egentlige Smorkrig, og vi vil forelobig
21) »Aarhus Amtstidende« 11. Nov. 1887
forlade »Aarhus Amtstidende«, idet vi dog forst vil fremhseve, at det var et af de Blade, der tidligst begyndteat rore ved Sagen, og man tager nseppe meget fejl, naar man regner med, at den unge Redaktor her saa en Sag, han kunde slaa sig selv og sin Avis op paa. Men endvidere viser »Aarhus Amtstidende« fra disse Par Maaneder, at hvor dygtig en Redaktor Vilh. Lassen end var, saa manglede han dog det politiske Storsyn, der var nodvendigt for til Bunds at udnytte Kunstsmorsagenog de politiske Muligheder, den rummede. Hans forste Bestraebelser for at bruge Kunstsmorsagen sorn et Middel til at danne en almindelig demokratisk Front mod Hojre paa Land og i By, var paa Forhaand domt til at mislykkes, da der her aldrig kunde blive tale om et Interessefselleskab. Hans nseste Forsog blev den rene Bondebevaegelse, og for den var der naturligvis en bedre Virkelighedsbaggrund, da Kunstsmorrets eventuelle Trusel var rettet mod Landbruget. Men kun ved at samle hele Landbruget om Sagen og lade vsere med at skele til tidligere Partiskel, kun derved kunde Sagen udnyttes til Bunds og da med langt mere vidtraekkende Folger, end Vilh. Lassen havde ojnene aabne for.
Kunstsmorsagen var nu blevet et Sporgsmaal, der i allerhojeste Grad havde kaldt Landmamdene frem, idet de forskellige Landbrugssammenslutninger diskuterede Sagen og tog Standpunkt til den. I November Maaned holdt »De samvirkende sjsellandske Landboforeninger* Mode, og her vedtoges folgende Resolution: »Delegeretmodetudtaler onsket om, at al Fabrikation og Indforselaf samt Handel med Kunstsmor i Danmark urnuliggores.Skulde denne Bestemmelse ikke kunne gennemfores,slutter Delegeretmodet sig til den ovenfor af de jydske Landboforeningers Delegeretmode vedtagne Resolutionmed de Tilfojelser, som ere blevne gjorte af
det fynske Delegeretmode«22). Den jydske Udtalelse er i Overensstemmelse med Ministerens Lovforslag, den fynske knytter hertil onsket om et Udforselsforbud. Ogsaa »Det kongelige danske Landhusholdningsselskab«beskseftigede sig med Sagen, og dets Presidium udtalte: »—»— at medens et enkelt Medlem af Prsesidiet anser det rigtigst ikke forelobig at onske strengere prohibitiveForanstaltninger mod Fabrikation af og Handel med Margarin her i Landet, end dem, der indeholdes i det af Regeringen forelagte Lovforslag, saa mene de andre Medlemmer af Prsesidiet derimod, at et fyldestgorendeResultat af saadanne Foranstaltninger bedst vil kunne paaregnes ved et absolut Forbud mod al Handelmed og Fabrikation af Margarin her i Landet, ligesomde ogsaa nsere den Anskuelse, at en saadan Beslutningvil vaere berettiget, naar der ses hen til de store og vigtige Interesser, der i denne Sag staa paa Spil for en af Landbrugets og derved af Landets vigtigste Indtsegtskilder «23).
I November gled Kunstsmorsagen ind i den udpraeget politiske Fase. Agrarbevaegelsen fik storpolitisk Sigte, og Kunstsmorret skulde anvendes som et Middel i Kampenmod Ministeriet og Provisorieuvsesenet. Denne »ny Politik« indledtes i »Politiken«, hvor Viggo Horup i en stor Artikel tog Sporgsmaalet op til Behandling. Han brugte her folgende Vendinger: »At vi kan saelge vort Smor i England er en Livssag for Landet; lukkes dette Marked, er det et Slag mod hele Landets Velfaerd, som ikke kan baeres uden de sorgeligste og mest indgribendeKalamiteter, der vil foles af alle i vort Land. Derforer dette Sporgsmaal et Samfundssporgsmaal og ikke
22) »Aarhus Amtstidende 17. Nov. 1887.
23) Trykt Brev, dateret Okt. 1887. Th. Segelckes Arkiv, Landbohojskolen.
et Sporgsmaal alene om Landmaendenes lnteresser«. »Dersom vi vil reklamere for dansk Smor i England, saa skal vi sige: Danmark er et rent Land, der er intet Kunstsmor i Danmark«. »Deter det engelske Marked,der staar paa Spil, lad vore Styrere se til, at Statenikke tager Skade«24).
Som den forste af Rigsdagens politiske Forere opstilledeHorup her Kravet om »rent Land«, som Slagordet snart 10d. Hvad var det da, der fik Horup til at indtage dette Standpunkt, som man paa Forhaand skulde tro var i Modstrid med hele hans Indstilling og Anskuelser?Det var ikke Sagens Realiteter, der havde hans Interesse, men han saa Sagens politiske Betydning, og derfor blev han pludselig Agrarpolitiker. For at forstaaHorups Politik er det nodvendigt at kaste et Blik paa de interne Forhold indenfor Venstre. Ganske vist var der forholdsvis Enighed om, at en Forhandlingspolitikvar den eneste Maade, hvorpaa Provisorierne kunde beksempes, men solidt underbygget var denne Enighed ikke, og det varede ikke laenge, for Berg og med ham en mindre Gruppe sprang fra. Tilbage stod Hovedstammen af Partiet, men ogsaa i denne var der en dyb Kloft, skabt ved Partiets Spraengning i 1884, hvor Horup og hans Tilhsengere blev skubbet til Side, saaledes at der dannedes »det danske Venstre« under Ledelse af Berg og Bojsen og det »europaeiske« Venstre under Horups Ledelse. Horup var uden Tvivl temmeligbitter over den Skaebne, der var bleven ham til Del som Forer for et Mindretal af Partiet, og han har ikke vaeret ked af at finde en Lejlighed, hvor han kunde gore et Forsog paa igen at naa frem til en mere afgorendeIndflydelse. I Lobet af 1887 var der endvidere
24) »Politiken« 21. Nov. 1887.
skabt en Tilnaermelse mellem Horup og Holstein- Ledreborg, der tidligere havde staaet Boj sen naermere. Folketingsmand F. Tutein skrev saaledes til Bojsen i December Maaned, at meget tydede paa, at Grev Holsteinvar ved at svinge over til »Europseerne«, skont han »anser det for en Umulighed, at Holstein kan svigte«25). Tuteins Ord blev dog hurtigt gjort til Skamme, Horup og Holstein fandt hinanden, og Smorkrigenvar den forste store Sag, hvor denne ny Koalitionstod sin Prove.
Som naevnt blev Horup Agrarpolitiker, og som saadankunde han kun betragte Leth-Espensens Bondeorganisationmed storste Velvilje26). Men Horup nojedesikke med de Kredse, der sluttede op om denne Bevaegelse;skulde Sagen virkelig blive af Betydning, maatte hele Landbruget mcd, og et Samarbejde med det store Landbrug blev en Nodvendighed; og det saa meget mere, som det var indenfor disse Kredse af Hojre, at Utilfredsheden mod Estrup var storst. Hvorledesdette Samarbejde kom i Stand, ligger i det dunkle; er der nogensinde fort Kulisseforhandlinger i dansk Politik, saa er det ved denne Lejlighed. Det er ikke muligt at spore, hvor Initiativet udgik fra; maaske har Grev Holstein spillet en Rolle som Mellemmand,skont han ellers ikke var velset blandt sine Standsfseller. Saa meget synes sikkert, at i Begyndelsenaf det nye Aar blev der dannet en Organisation, »Forretningsudvalget til Oplysning om Faren ved Kunstsmor«, bestaaende af nogle af Landstingets Godsejere med Greverne Mogens Frijs, Ahlefeldt-Laurvigenog Moltke-Lystrup som de ledende fra denne
25) Brev dateret 17. Dec. 1887 fra F. Tutein til Fr. Bojsen. Bojsens Arkiv, Rodkilde Hojskole.
26) »Politiken« 2. Dec. 1887.
Side og Horup, Holstein-Ledreborg og Jens Busk som de vigtigste Venstremaend. Til Formand valgtes en Ikke-Politiker, Proprietor Lawaets, Refnaesgaard27). Denne Organisation startede en voldsom Agitation mod Kunstsmorret og skaffede de fornodne Midler til at betale en saadan med. En Del af disse er vel kommet fra Medlemmernes egne Lommer, mange af dem var jo meget velstaaende Maend; andre skaffedes til Veje gennem Indsamlinger, som folgende Brev fra Udvalget til Grosserer Plum, Assens, viser det: »Vi afholder alle Udgifterne ved Piecerne og Moderne, men vil vsere Dem taknemmelig, om De i Assens vil forestaa en Indsamlingtil vor Agitation«28).
Horups Artikel den 21. November kan betragtes som Indledningen til denne Agitation, og det varede ikke lsenge, for den Brand, han dermed kastede ind i Venstre,flammede op i lys Lue. Det maa erindres, at i Foraaret 1887 viste Flertallet af det nedsatte Folketingsudvalg,at det ikke var til Sinds at indfore et Forbudmod Kunstsmor, tvaertimod. At Horup paa dette Tidspunkt satte hele sin Autoritet ind paa et For slag, der var endnu mere yderliggaaende end Indenrigsministerens,maatte naturligvis faa sine Folger. Vilh. Lassen og med ham »Aarhus Amtstidende« fulgte snart Parolen fra Horup. Endnu den 30. November nojedes han med at henvise til Rigsdagen som den Myndighed, der skulde traeffe Afgorelsen; men den 3. December tog han Skridtet fuldt ud og krsevede »rent Land«. Bojsens Avis, »Morgenbladet«, var heller ikke sen til at indtage sit Standpunkt, der ogsaa i denne Sag var imod Horup. Bojsen selv rykkede frem med et Par
27) Kl. Berntsen: Erindringer 111, p. 26. N. Neergaard: Erindringer, p. 202.
28) Plums Arkiv. Erhvervsarkivet, Aarhus.
Artikler til Forsvar for det Standpunkt, han og UdvalgetsFlertal havde indtaget. Med skarp Front mod Agrarpolitiken finder vi saaledes folgende: »Ingen vil glemme, at Venstre forlsengst genneni stigende Oplysningog store politiske Kampe er vokset ud over den snaevre Interessepolitiks Graenser, og har grundet sin Berettigelse som ledende politisk Parti deri, at det ssettersig som Maal at fremme hele Samfundets Vel«29).
Ved Aarsskiftet var Stillingen saaledes klar og alt lagt til Rette til en Kamp om Kuntssmorret. I den ene Lejr stod Flertallet af Venstre med Frede Bojsen i Spidsen, paa den anden Side et Mindretal under Horup og Grev Holstein, der til Gengseld havde stserk Stotte i Landstingets Godsejerfloj, medens en Del af By-Hojre uden Tvivl vilde stotte Bojsen, der ogsaa kunde monstre Rigsdagens eneste Socialdemokrat.
I Oktober Maaned havde Indenrigsminister Ingerslevfor tredie Gang forelagt sit usendrede Lovforslag i Folketinget. Paa Grund af Stridigheder om de provisoriskeLove blev Rigsdagen hjemsendt i to Maaneder, saaledes at Kunstsmorloven forst kunde komme til Behandlingi Januar 1888. Den 18. begyndte Forhandlingerne,der varede i seks Dage. 29 Medlemmer havde Ordet, flere mere end een Gang, saa deter ikke faa Spalter i Rigsdagstidende, denne Sag lsegger Beslag paa. Grupperingen var, som man kunde vente det; Flertalletaf Talerne udtalte sig imod Regeringsforslaget. Stort set var 17 Talere imod Forslaget, 12 var Tilhsengereeller endnu mere yderliggaaende, og i begge Gruppervar de to store Partier reprsesenteret. Horup var Leder af den yderste Floj. Allerede den forste Dag fremsatte han i en stor Tale Kravet om »rent Land«,
29) »Morgenbladet« 3. Dec. 1887.
underbygget af de samme Argumenter, som han benyttedei »Politiken«, blot mere udforligt. Et Referat af de forskellige Medlemmers Indlaeg er imidlertid overflodigt. Det var de samme Argumenter, der blev brugt Gang paa Gang og kastet frem og tilbage mellem Debattorerne. Fra Horups Floj var Hovedargumentet Hensynet til det engelske Marked og den Skade, en Kimstsmoreksport her vilde udrette. Smorret vilde blive betalt med Kunstsmor-Priser, var Slagordet. HollandsEksempel blev Gang paa Gang draget frem, og Holland blev skildret som et Land, hvor ganske faa Kunstsmorfabrikanter sad i Vellevned og Overflod, medens samtlige Landmaend levede paa Hungersnodens og Sultedodens Rand. Dette Argument med det engelskeMarked blev fra den anden Side imodegaaet med Paastanden om, at naar blot Englsenderne fik godt Natursmor, saa var de ligeglade med, om vi selv spiste Kunstsmor eller endog eksporterede det. Det kunde endvidere let vise sig at vsere en Dumhed, hvis vi udelukkedeos selv fra Eksport af Kunstsmor. Hovedargumentetfra denne Side var imidlertid af social Art. Kunstsmorret var et godt og billigt Nseringsmiddel for Middelstand og Arbejderstand, og det vilde derfor vaere en Skam at forbyde det. Hvad et eventuelt Farvningsforbudangaar, blev fra denne Side fortalt flere rorende Historier om f. Eks. Arbejderen, der for havde siddet for sig selv og spist sit Fedtebrod, fordi han skammedesig overfor sine mere velstaaende Kammerater, der havde Raad til Smor. Denne sociale Mindrevserdsfolelsekunde nu afhjaelpes, og den saakaldte honnette Ambition var derfor ikke til udelukkende Skade for Samfundet. At Modparten her havde et saarbart og kaerkomment Angrebspunkt er indlysende.
Agrarpolitiken blev
naturligvis ogsaa droftet, og her
faldt ret skarpe Udtalelser, der viser, hvor stejlt Modsaetningsforholdetvar paa dette Punkt. Boj sen sagde saaledes: ». . . og sserlig skulde jeg i hojeste Grad beklage,om den Bevsegelse, der er rejst i Anledning af denne Sag, skulde fore til, at der rejses en Storm mellemLandbrug og Demokrati«30). Klaus Berntsen stottedeBo j sen og angreb stserkt den ny Koalition mellem Hojre og Venstre, der meget let kunde faa skaebnesvangreFolger for en demokratisk Politik. Andre Medlemmer af Venstre som Viggo Bjornbak fra Aarhuskredsenog Jens Busk optraadte derimod som ivrigeForsvarere af Agrarbevaegelsen og Bondeorganisationen.
Man diskuterede navnlig, om Indenrigsministerens Forslag kunde kaldes Protektion eller ikke. Fra TilhsengernesSide blev en saadan Paastand imodegaaet meget kraftigt. Grev Holstein haevdede saaledes, at Lovforslaget jo ikke vilde ophjaelpe nogen kunstig Industriog derfor efter hans Mening ikke kunde kaldes Protektion, og Indenrigsministeren kom med lignende Udtalelser. Det andet Parti vilde dog ikke lade sig noje med denne Definition af Protektionisme. Hojremanden Assessor E. F. Larsen, Kobenhavn, var af den Mening, at Frygt for Konkurrence var det vigtigste Motiv for dem, der onskede Dod over Kunstsmorret, og det var den vserste Form for Protektionisme, han kendte. Bojsenselv fremforte, at enhver Politik, der gik ud paa at hseve Prisen paa en Vare, var Protektionisme. Han tsenkte her ikke paa forste Klasses Eksportsmor — for dets Pris spillede Kunstsmorret ingen Rolle — men paa det daarlige anden og tredie Klasses Smor, der i stor Udstrsekning forhandledes paa Hjemmemarkedet.
30) Folketingstidende 1887—88, Sp. 1798—99.
Saadanne Argumenter floj frem og tilbage i denne Seks-Dages Debat, medens Hojremand af Hjertens Lyst gik 10s paa Hojremand og Venstremand paa Venstremandmed ikke ringere Styrke og Kamplyst.
Mod Slutningen af Debatten kom der undertiden mere forsonlige Toner ind. Grev Holstein erklaerede saaledes i sin anden Tale, at han ikke vilde kraeve rent Land, men af Hensyn til Konsumenterne nojes med Regeringsforslaget suppleret med et Udforselsforbud. Ogsaa den modsatte Front vaklede, navnlig kunde man fra flere Medlemmers Side mserke en stigende Ligegyldighed overfor Farvningsforbudet. Indenrigsministeren lagde heller ikke Skjul paa, at det sidste Ord fra hans Side endnu ikke var faldet. Overfor begge Sider viste han denne Forligstilbojelighed, det ene ojeblik ved at gaa ind paa Tanken om et Udforselsforbud, det naeste ved at tale om Lempelser i Paragrafferne 6 og 7. Efter endt Debat sendtes Sagen i Udvalg, det samme som sidst, suppleret med fire nye Medlemmer, deriblandt Horup.
Umiddelbart for og navnlig under og efter denne Behandling og den folgende Udvalgsbehandling naaede Agitationen i Pressen og ude paa Landet op til en Hojde og Styrke, der var ganske enestaaende for den Tid.
Det var navnlig fornaevnte Forretningsudvalg, der var virksom i denne Agitation. Det lod afholde en Raekke Moder Landet over, hvor forskellige Talere angrebKunstsmorret og forelagde den fremmodte Forsamling— stor eller lille — en Resolution, der indeholdtKravet om rent Land. Oftest blev denne Resolutionvedtaget, kun enkelte Gange lykkedes det at skabe saa megen Opposition mod den, at den kunde forkasteseller i al Fald formildes. To Navne komraer
igen og igen ved Pressens Omtale af disse Moder, RedaktorVilh. Lassen og Gaardejer Leth-Espensen, af Modstanderne betegnet med de lidet smigrende ogenavne»Fanden og hans Pumpestok«31). En Optaelling af Moderne, foretaget paa Grundlag af »Politiken«s Referater, viser et Tal, der Kgger omkring 70, fordelt over alle Landsdele, og der var muligvis endnu flere. Saa godt som samtlige Moder blev afholdt i de forste to Maaneder af 1888.
Ved Siden af denne Virksomhed udsendte Forretningsudvalget en Raekke Skrifter, der skulde forklare Folk det forkastelige i at spise og — navnlig — eksportere Kunstmor. Saavel Horups som Jens Busks Taler i Rigsdagen blev udsendt i Ssertryk, og Proprietor Lawaetz forfattede to Piecer: »Kunstsmorret og Danmark« og »Hvad man ser og ikke ser? Om Faren ved Kunstsmor«, begge fra 1888. I disse to Skrifter blev alle Argumenter kort frem imod Kunstsmorret, og alle Argumenter til Fordel for det blev imodegaaet. Og i denne Del af Skrifterne fremsatte Forfatteren den Anskuelse, at Smor egentlig var en Luksusartikel — i alt Fald forste Klasses Smor — og de mindrebemidlede burde nojes med anden Klasses Smor og Fedt, og slog dette ikke til, saa var det saamsend kun til Gavn for Landet, da Smaafolk herhjemme spiste alt for meget Smorrebrod, hvilket var Hovedaarsagen til den store Drikfaeldighed herhjemme! Man kan ikke lade vsere med at tsenke paa Vilh. Lassen, der jo vanned i denne Agitation. Hvor langt var han ikke kommet fra sit oprindelige Standpunkt, at Kunstsmorret skulde bruges til at sammensvejse de underste Samfundslag mod de mere besiddende Dele.
31) Frede Bojsens Erindringer. Manuskript p. 64. Rodkilde Hojskole.
Og der kom flere Piecer, Saertryk af forskellige Avisartikler,hvoraf et som Motto havde et af de mange Slagord, Smorkrigen skabte: »Kunstsmor er Fedt, der lever paa den Logn, at deter Smor«32). Under hele denne hojstemte og opfanatiserede Agitation er det helt velgorende at finde et enkelt Skrift, der gjorde et Forsog paa at faa de forskellige Parter ned paa Jorden igen. Deter en lille Piece udgivet af Forstanderenpaa Landbrugsskolen i Lumby, K. Frantzen: »Kunstsmorret contra Landbruget« (Odense 1888). Han lagde ikke Skjul paa, at han var Landbrugets Mand og forstod dets Krav om Forbud og var klar over, at et saadant kunde blive nodvendigt; men det vilde i alle Tilfselde vsere at betragte som det mindre Onde, der burde foretrsekkes for det storre, Landbrugseksportensodelseggelse. Den Indrommelse gav han; men han onskede, at Kampen mod Kunstsmorret skuldeholdes inden for det tilborliges Graense, og angreb en Rsekke af de Punkter, hvor »Smorvennerne« var gaaet for vidt. Man maatte indromme, skrev han, at Kunstsmorret var et godt og billigt Nseringsmiddel. Mod den, der angreb dets Sundhed, skrev han folgende:»Forovrigt turde der her i Danmark vaere fuldt saa megen Grund til at krseve, at Staten gennem Sundhedspolitietbeskytter os imod Maelk og Smor fra de Tusinder af lungesyge Koer, der bevisligt staa rundt om i vore Landmaends Stalde, og med hvis Produkter Tuberkelbaciller bevisligt overfores til Mennesker«. Og med direkte Adresse til Lawaetz skrev han folgende Stykke: »Vi bebrejde aldrig velhavende Folk, at de leve godt; men vi tilstaa, at det gor et grimt Indtryk paa os, naar Folk, der selv smorer tykt paa af forste
32) Tre Artikler om Kunstsmor. Kobenhavn 1888.
Klasses Smor,
bilde sig ind, at det klaeder dem med
Salvelse at
formane Srnaafolk til at smore tyndt paa
af
amerikansk Svinefedt«.
Som naevnt, deter velgorende at hore, at ikke alle Tilhsengere af et eventuelt Forbud var paa Linie med Forretningsudvalgets noget vel staerkt klassebestemte Politik og ogsaa havde ojnene aabne for andre Samfundslag. Men K. Frantzen var en enlig Svale.
Af de danske Aviser stod et temmelig stort Antal paa Linie med Forretningsudvalget. Forst og fremmest »Politiken« og »Aarhus Amtstidende«, der praktisk talt daglig berorte Kunstsmorsagen og ikke lod nogen Lejlighed gaa tabt til at agitere imod det. Navnlig det, liver Dag at kunne opremse nogle Moder, hvor Stemningen var imod Kunstsmorret, maa have vseret af ikke ringe agitatorisk Virkning. Men ogsaa andre Blade tog nu Stilling til Sagen, og mange gik ind for »rent Land«. Forst og fremmest maa nsevnes »Berlingske Tidende«, Regeringsbladet par excellence. Bladet gav Plads for to Artikler af Mejerikonsulent B. Boggil d33), hvori denne sogte at vise, hvorledes det hollandske Smormarked i England var i rivende Tilbagegang baade kvalitativt og kvantitativt paa Grund af en stigende Kunstsmoreksport til England. De danske Landmsend burde ved Gennemforelse af »det rene Land« hindre, at den samme Kalamitet indtraf for Danmarks Vedkommende. Disse Artikler blev gentagne Gange brugt i Diskussionen baade i Pressen og i Rigsdagen, hvor Modstanderne forsogte at pille ved deres Vserdi. Nogle Dage efter den sidste Artikels Fremkomst tog »Berlingske Tidende«s Redaktion endelig Standpunkt og gik i en ledende Artikel ind for »det rene Land«34).
33) »Berlingske Tidende« 7. og 17. Jan. 1888
34) »Berlingske Tidende« 10. Febr. 1888.
Ogsaa Hojrebladet »Dagbladet« slog nu ind paa denne Linie, selv om det ogsaa nu som i 1886 gav Plads for Indlseg fra den anden Side. Det kan nsevnes som en lille Pudsighed, der baade giver os Bladets Stilling og et Indtryk af, i hvor hoj Grad Tiden havde Kunstsmor paa Hjernen, at Bladet i en Polemik mod Georg Brandes brugte folgende Overskrift til en Artikel: »Dr. G. Brandes som litterser Kunstsmorfabrikant *36).
I Provinsen stod Flertallet af Hojrebladene ligeledes paa denne Side, f. Eks. »Aarhuus Stiftstidende« og »Jyllandsposten«. I forstnaevnte Blad var der meget lidt om Sagen, og det Stof, der bragtes, var hentet fra andre Blade og blev ikke kommenteret, saaledes Boggilds Artikler. Forst den 28. Marts kom der et redaktionelt Stykke, idet Bladets Landbrugsmedarbejder opstillede Kravet om »rent Land«, et Standpunkt, der imidlertid paa dette sene Tidspunkt var fuldstaendig forladt som komplet uigennemforligt. »Jyllandsposten« viste sine Sympatier ved at optrykke Rigsdagstalerne af Landbrugspolitikeren Godsejer Liittichau, Horup og Indenrigsministeren, og faa Dage senere meldte Bladet sig som fuldtro Tilhaenger af Forbudspolitiken36).
Af Venstreblade stod »Naestved Tidende«, »ostjyllands Folkeblad«, »Roskilde Folkeblad* og »Den danske Folkeven« paa samme Side som »Poltiken« og »Aarhus Amtstidende«.
Modstanderne af saavel Ministerens Forslag som af Kravet om »rent Land« tog imidlertid Kampen op. De havde ikke nogen fast Organisation, som den, der fandteshos Modparten, og heri maa vi se Grunden til, at saa mange Kunstsmormoder kunde tages til Indtaegt
35) »Dagbladet« 7. Marts 1888.
36) »Jyllandsposten« 26., 27. og 28. Jan. og 3. Febr. 1888.
for Forbudstilhsengerne. Denne Lejr bestod ellers ogsaaaf Folk fra vidt forskellige Kredse. Forst og fremmestHovedstammen af Venstre med Bojsen og Berg i Spidsen, selv om sidstnaevnte ikke i denne Sag var i forste Raekke. Dernaest den Del af Hojre, der havde Tilknytning til Byerne og Embedsstanden, og endelig Socialdemokratiet, det eneste Parti, der ikke stod delt i denne Sag.
Hvad Socialdemokratiet angaar, er der imidlertid fremsat Tvivl om de Motivers Renhed, der gjorde PartiettilTilhasnger af Margarinen. En tidligere PartifaelleogMedarbejder ved »Social-Demokraten«, J. J. Ipsen, fortaeller i sine Erindringer, at Horup egentlig havde faaet Partiets Ledelse, P. Holm og Hordum, over paa sit Parti, da han startede Kampagnen. Ipsen skriver:»PianofortearbejderV. T. Hoist var sendt ud paa en Agitationsrejse med Slagordet: »Det bedste er ikke for godt for Arbejderne, og det bedste er Smor«. Men saa haendte der dette, at en lille Mand fra Aarhus en Dag dukkede op i Kobenhavn og bankede paa henne i Romersgade 24 (»Social-Demokraten«s Redaktion og Partiets Hovedkvarter). Det var Otto Monsted. Noglen blev drejet om ind til Vaerelset bag »Social-Demokraten«sEkspedition,hvor Partiets Spidser forhandlede med Monsted, og der blev kun lukket op, hver Gang Tjeneren nede fra Kaelderen kom med Portvin. Det varede flere Dage. Saa rejste Monsted tilbage til Aarhus,PianofortearbejderHoist blev kaldt hjem og fik nye Instrukser; herefter rejste han ud med: »Det billigsteerikke for godt for Arbejderne, og det billigste er Margarine«. Han sagde ikke ligefrem Monsteds, for han var uvidende om det hele. Horup ogsaa, han er sikkert blevet forbavset«37). Ipsen lsegger jo ikke megen Skjul
37) J. J. Ipsen: En Utopists Historie, p. 72 f.
paa, at efter hans Mening var Socialdemokratiet bestukkettilat indtage den Holdning, det indtog; men der findes mange staerke Vidnesbyrd imod, at en saadanTamany-HallPolitik blev drevet. Allerede i 1886 talte Hordum imod et Forbud, og »Social-Demokraten« skrev paa samme Tid bl. a. folgende: »Forslaget vil ikke forbyde Fabrikationen her i Landet af Kunstsmor og vil heller ikke forbyde Salget i Butikkerne, men alligevel umuliggor det saavel Fabrikationen som Forhandlingenveden Rsekke urimelige og nsermest komiskeBestemmelser «88). Og heller ikke i Efteraaret 1887 finder vi i den socialdemokratiske Presse saa meget som en Linie, der antyder, at Partiet vilde forlade den Linie, det engang var slaaet ind paa. Deter rigtigt, at V. T. Hoist var paa Agitationsrejse det Aar; men efter samtidige Referater i »Social-Demokraten« nsevnte han ikke et Ord om Kunstsmor39). Fra den kritiske Tid, November og December 1887, finder vi i »Social-Demokraten«fra16. Novbr. et Referat fra de sjsellandske Landboforeningers Mode, hvor disses Forhandlinger om Kunstsmorret omtales med en tydelig Afstandtagen fra Landmsendenes Krav, og en Uge efter Horups Fremstod,bragte»Demokraten« i Aarhus en af Fr. Boj sens Artikler fra »Morgenbladet«, hvor denne angreb HorupsStandpunktstserk t40). Det vilde vaere hojst maerkeligtogmeget daarligt ligne Socialdemokratiet, hvis det ikke havde benyttet sin Presse i en Kampagne som den, Ipsen antyder, naar Partiet oven i Kobet sendte mundtlige Agitatorer ud. Man maa antage, at deter den Animositet, Ipsen paa sine gamle Dage folte mod Socialdemonkratiet, og som praeger hans Erindringer
38) »Social-Demokraten« 13. Okt. 1886.
39) »Social-Demokraten« 27. Juli og 9. Aug. 1887.
40) »Demokraten« 1. Dec. 1887.
mange Steder,
der liar faaet hans Fantasi til at lobe
lovlig
stserkt.
I Januar 1888 var der i alt Fald ingen Tvivl om Socialdemokratiets Stilling, og dets vigtigste Indsats blev en Modaktion mod Resolutionerne fra Kunstsmormoderne. I Lobet af forbavsende kort Tid fik Partiet i Kobenhavn samlet ca. 68.000 Underskrifter paa en Adresse til Fordel for Kunstsmorret, og fra flere jydske Kobstseder, f. Eks. Aarhus, indlob lignende Adresser. »Morgenbladet« lavede lidt Statistik over det kobenhavnske Tal og fandt ud af, at ca. 33 % af den voksne Befolkning i Kobenhavn stod sorn Underskriver e41). Lad vsere, det var hojt regnet, et Faktum var det i al Fald, at der var mange Underskrifter uden for Arbejdernes Raekker. »Morgenbladet« rokkede endvidere lidt ved de mange enstemmigt vedtagne Resolutioner fra Kunstsmormoderne. Aalborg Amts Landboforening blev draget frem som Eksempel. Foreningen havde ca. 2000 Medlemmer, men til Modet modte kun 2—3002—300 Mennesker, af disse udvandrede en Del Medlemmer, inden Afstemningen fandt Sted, og af de tilbageblevne 150 Mennesker stemte kun 91 for Resolutionen !42) Det var midlertid ikke ved Resolutioner og ved Krig paa Kunstsmormoderne, at Bojsens Venstre forte Kampen; det brugte Partiets Presse, forst og fremmest »Morgenbladet«.
Argumentationen var her stort set den samme, som vi finder den i Bojsens Taler i Rigsdagen. Et Par Eksemplervil vise dette. »Deter Englsenderne den ligegyldigsteSag af Verden, om vi spiser Kunstsmor, naar det, vi saelger dem som Smor, virkelig er det og er en fin Vare«. »Fornuftige Kontrolbestemmelser, heist saa
41) »Morgenbladet« 17. Febr. 1888.
42) »Morgenbladet« 28. Jan. 1888.
tset op ad Englands som muligt, Natursmor for sig og Kunstsmor for sig, og begge Dele saa godt som muligt — deter den naturligste Losning af Kunstsmorproblemet,en Losning i alles velforstaaede Interesse«43). Men dette Blad vendte sig imidlertid snart til den mere principielle Side af Sagen og angreb og mistaenkeliggjordeden ny Konstellation, Sagen havde skabt. »Der hviler over denne Agitation et Prseg af Uvederhaeftighed;ingen Grunde, men mange krasse Slagord er det, som karakteriserer den. Pudsigt nok — og maaske ret oplysende — er det et Par unge Akademikere (Vilh. Lassen og Studentersamfundspolitikeren cand. mag. Johan Ottosen), som arbejder hidsigst i denne Agitation.De har ombyttet Agitationen for den litteraere Realisme med noget, de i deres Ukendskab til virkelig Politik mener skal vsere politisk Realisme«44). »Den Agitation, man vil saette i Scene, er lige saa forsvarlig, som hvis man vilde raabe »Brand« i et tsetpakket Teaterfor at se, om Teatret let kunde tommes«45). »Vi tvivler ikke om, at der er brave Demokrater, der i god Tro kan gaa med til en saadan Agitation, men der er utvivlsomt ogsaa Fjender af Demokratiet, som har haft deres Bagtanker med den, og begynder man forst en hidsig Agitation sammen med de argeste politiske Modstandere, kan man let ende med at vaere en anden, end man var, da man begyndte«48). Agitationen var »noget nser det uappetitligste, vort Land har set i lange Tider*47).
Af Hojreblade,
der stod paa denne Side, skal forst
naevnes
»Avisen«. Denne angreb ligeledes Lovforslaget
43) »Morgenbladet« 8. Jan. 1888.
44) »Morgenbladet« 19. Jan. 1888.
45) »Morgenbladet« 21. Jan. 1888.
46) »Morgenbladet« 24. Jan. 1888.
47) »Morgenbladet« 12. Febr. 1888.
i staerke Ord og fremforte navnlig det sociale Element i Sagen. Bladet var i sserlig Grad Organ for »Hojres Arbejder- og Vaelgerforening« i Kobenhavn, og til BladetsRos skal det siges, at det tog den fulde Konsekvensaf sin Stilling og forsvarede Arbejdernes Interessersaa godt som noget socialdemokratisk Blad. Ogsaa»Nationaltidende« var at finde paa denne Floj, og Grunden til det var vel Bladets og dets Ejer, Ferslews, nsere Tilknytning til kobenhavnske Handels- og Industrikredse.Det vendte sig stserkt mod den Klassepolitik,der var under Opsejling: »Kort sagt, det forekommeros, at de let forstaaelige saerlige Landmandsonsker til Dato mangier fornoden Dokumentation af almindeligSamfundsbetydning. Den hede Begjsering efter Beskyttelseog de store Paastande forslaa ingenlunde til at overbevise om andet, end at Landbostanden gjerne vil have Magten og bruge den til Gunst for sig«48).
Hele den Bergske Presse sluttede sig ogsaa til denne Gruppe, men der er nseppe Grund til at gaa ind paa dens Argumentation; den fremviser intet af Betydning udover selve Standpunktet.
Ogsaa udenfor den egentlige Dagspresse behandledesSporgsmaalet. At Landbrugets Fagskrifter gav sig af med det, er en Selvfolge, og en lige saa stor Selvfolgeligheder det, at f. Eks. »Ugeskrift for Landmsend« ksempede for »det rene Land« af alle Krsefter. Men ogsaai Skrifter, der ikke havde direkte Tilknytning til nogle af de stridende Parter, finder vi Stof om Kunstsmorret,saaledes i »Hojskolebladet«. »Punch« benyttedenaturligvis Lejligheden til at faa Stof til sine Tegninger og Viser. Dette Vittighedsblad, der havde Rod indenfor kobenhavnske Hojrekredse, var naermest
48) »Nationaltidende« 17. Febr. 1888.
Modstander af Forbud og gav ofte Udtryk for sin relse over, at denne Sag kunde skabe saa meget Rore, naar den for Bladet langt vigtigere Forsvarssag ikke kunde oprore iSindene i sserlig hoj Grad; saaledes i folgendeViseslutning:
Men naar det
Danmarks Livssag, Smorret, gaelder,
Da stemte vi til
sidste Mand;
Deter vort dyreste, vort bedste Eje,
Og Pokker skulde gi'e en Dojt
Til Dannebroge,
saa det hojt kan vaje,
Naar bare Smorrets Pris kan
holdes hojt.
Det troste vil vort Folk i Doden,
At der er ingen Ting saa gait,
Deter dog godt,
at man har Smor i Groden,
Isaer naar man faar
Smorret godt betalt«49).
I Betragtning af, at alle skrev og vel ogsaa talte om Kunstsmor i de Dage, er det mserkeligt, at vi finder saa faa Hentydninger til det i Breve til og fra Datidens Politikere. Forskellige Privatarkiver i Rigsarkivet er undersogt, uden at det har vaeret muligt at finde noget til Belysning af Episoden. I Frede Boj sens store Brevsamling paa Rodkilde Hojskole er der kun fundet et enkelt, der til Gengaeld er meget karakteristisk. Deter anonymt og er underskrevet: En Hojremand, men upolitisk. Brevskriveren takker Bojsen for hans Indsats i Sagen og beder ham fortsaette, saa det elendige anden og tredie Klasses Smor vil forsvinde fra Markedet. »Derfor bliv ikke trset, men anvend al Deres Indflydelse paa denne Sag, der vil vaere af stor Interesse for saa mange«.
Midt i Februar
indtraf en Begivenhed, der giver et
godt Billede af,
hvor fanatisk Kampen efterhaanden
49) >Punch« 1888, p. 26.
var blevet. I Venstrepressen fandt man den 17. Febr. eller umiddelbart efter folgende Stykke: »Idet Partiet selvfolgelig og fuldt ud anerkender Vselgernes Ret til paa Moder og gennem Afstemninger at tage Stilling til Kunstsmorloven, maa man dog bestemt fraraade, at den politiske Kamp skydes til Side for dette bestemte Sporgsmaal, navnlig hvis dette forer til at svsekke det nodvendige Sammenhold i Kredsene i den for os alle faelles Kamp mod Hojre. Venstres Bestyrelse, 16. Febr. 1888*50).
Baggrunden for dette Skridt var naturligvis Splittelsenindenfor Venstre, der paa dette Tidspunkt var af en saadan Karakter, at den truede med at sprsenge Partiet fuldstaendigt, navnlig hvis det skulde gaa saaledes,at der skulde holdes Valg paa dette Sporgsmaal, og en saadan Tanke var allerede begyndt at spoge. »Politiken« skrev saaledes: »Den (Kunstsmorsagen) har vseltet de gamle Partiskel, kastet Hojre og Venstre imellem hinanden og skabt nye Grupperinger, som forelobig, lost og fiygtigt skitseret, muligt slettes igen med denne enkelte Sag, muligt ogsaa i deres Eftervirkningervil foles i en laengere Fremtid. Det vil bero paa, om Folketinget i denne Samling vinder frem til et Kompromis, der nogenlunde tilfredsstiller begge Parter,eller om Sagen skal holde sig paa Dagsordenen gennem kommende Tiders Agitation og ny Valg«51). Af folgende Stykke fra »Morgenbladet« ses det, at dette Sporgsmaal ogsaa er blevet droftet paa Modeme Landet over: »Vi har Ret til at fremsaette denne Advarsel(foran citerede Stykke om Samarbejdet med Demokratiets Fjender), fordi nogle — ganske vist hojst ungdommelige Politikere — allerede er lobet avet
50) »Politiken« 17. Febr. 1888.
51) »Politiken« 22. Jan. 1888.
om og har truet
gode politiske Meningsfaeller med Krig
paa
Valgtribunen«B2).
Saavel Horup som Bojsen tog Udtalelsen til Indtsegt for sig. Vilh. Lassen var ret uheldig. Han fik Kendskab til Udtalelsen gennem »Morgenbladet« og tog derfor Afstand fra den med Ordene: »Manifestet er ligesaa overflodigt som uskadeligt«53). Et Par Dage senere saa han imidlertid »Politiken«s Udlaegning og kom da til det Resultat, at Manifestet egentlig var ganske fornuftigt, da det vilde saette en »Mundklemme paa det Kor af halsende Hojskoleforstandere og deres Eftersnakkere, som i disse Dage skriger op, som levede de udelukkende af Kunstsmor«54).
Efter Manifestets Ordlyd at domme synes der dog ikke at vaere Tvivl om, at deter Bojsen og hans Floj, der har Skylden for dets Tilblivelse. Opfordringen til den faelles Front mod Hojre kan naeppe vaere kommet fra de Maend indenfor Venstre, der var i saa intimt Samarbejde med Hojremaend; ligesom det ogsaa var Kunstsmorfjenderne, der var begyndt at slaa paa det kommende Valg med dette Punkt som Valgprogram.
Manifestets tilsigtede beroligende Virkning blev dog ikke stor. Agitationen fortsattes stadigvsek, og Tonerne blev ikke mildere; men dog er der en Forandring at spore. Agitationen for det »rene Land« traadte mere og mere i Baggrunden, og Kunstsmorfjenderne gik over til et andet Program, Indenrigsministerens Forslagsuppleret med et Udforselsforbud. Grunden til denne iEndring maa findes i Folketingsudvalgets Arbejde,hvor Horup var blevet klar over det umulige i Kravet om »rent Land«. Denne Politik havde ingen
52) »Morgenbladet« 24. Jan. 1888.
53) »Aarhus Amtstidende« 18. Febr. 1888.
54) »Aarhus Amtstidende« 20. Febr. 1888.
Chancer for at blive gennemfort, medens det bedre kunde taenkes, at Lovforslaget kunde om ikke blive gennemfort, saa dog give Muligheder for et antageligt Forlig.
I Slutningen af Februar forelaa Betaenkningen fra dette Udvalg. Flertallet sluttede sig noje til det tidligere Udvalgsflertals Indstilling med faa ikke vsesentlige iEndringer. Et Mindretal bestaaende af fire Medlemmer med Horup og Godsejer Liittichau som de betydeligste gik principielt ind for »rent Land«, men erkendte paa samme Tid, at dette var en Umulighed, og i Stedet anbefalede det Indenrigsministerens Forslag suppleret med Udforselsforbud. Et andet Mindretal var Modstander af Blandingsforbud, men Tilhaenger af Farvningsforbud subsidiasrt Udforselsforbud.
Omkring forste Marts fandt anden Behandling Sted. Denne strakte sig over tre Moder, og igen havde en Raekke Talere Ordet. De vigtigste Indlaeg kom naturligvisfra Bojsen og Horup, der var Ordforere for de to stridende Parter. Denne Behandling adskiller sig ellers ikke stort fra forste Behandling. Det var den samme Argumentation, og atter spillede Holland og Konsulent Boggilds Tal en Hovedrolle, uden at nogen af Parterne dog var saa meget inde i Hollands Forhold,at den kunde tage Stikket hjem. Ogsaa Agrarpolitikenblev draget frem igen og angrebet meget stserkt af det bojsenske Venstre, mens Horups Parti haevdede, at der var lagt alt for stort et Perspektiv ind i denne Sag. Men der var dog ogsaa nye Toner, der pegede fremad mod den endelige Losning af Konflikten.Bojsen rettede saaledes et meget voldsomt Angreb mod Blandingsparagraffen, hvor han oven i Kobet gik saa vidt som til at udtale, at han vilde betegne det som en Skamplet, hvis Folketinget eller den danske Rigsdaggennemforte
daggennemforteen saadan Paragraf. Ogsaa Farvningsforbudetangreb han, men han var her ret veg i sine Udtryk og holdt flere Bagdore aabne. Denne Tendenstraadte endnu tydeligere frem hos nogle af Tilhsengerne,bl. a. hos den unge Niels Neergaard, der i et langt og uhyre sagligt Indlseg sogte at gyde Olie paa de oprorte Vande. Grunden til denne Svingning, som Horup forovrigt ikke var sen til at udnytte, maa ses af den Omstaendighed, at Folketingets Medlemmer ved en Demonstration paa Landbohojskolen havde set, hvor let det vilde vaere for en Husmoder selv at farve Kunstsmorret.
Indenrigsministeren stod paa et lignende Standpunkt som sidst. Han holdt endnu fast ved Paragrafferne 6 og 7, medens han ikke viste sig som storre Tilhsenger af et Udforselsforbud, som han dog heller ikke vilde lade vaere Anstodssten for Sagens videre Forlob. Han udtalte sig stadig i forhandlingsvenlig Retning og saa i det hele taget nodigt, at Sagen 10b ud i Sandet. Ved den afsluttende Afstemning sejrede Boj sen paa alle Punkter, men ikke lige afgorende. Ved de tre Forbudsparagraffer laa Stemmetallene saaledes: Farvningsforbud, 48 imod, 39 for, 2 blanke; Blandingsforbud, 61 imod, 25 for, 2 blanke; Udforselsforbud 56 imod og 32 for.
Stemmeafgivningen viste tydeligt det Skel, der var sat i Partierne. Af Hojres Medlemmer stemte 9 for Blandingsforbud, 13 imod, 11 for Farvningsforbud og 11 imod, og 9 for Udforselsforbud og 14 imod. Alle de ovrige Stemmer var paa en Socialdemokrats naer Venstrestemmer,saaledes at Flertallet indenfor Venstre fulgte Bojsen i alle tre Afstemninger. Stemmeafgivningenviste endvidere, at Stemmeafgivningen for en stor Del var gaaet efter Linien: Landet paa den ene
Side, Byen paa den anden. Navnlig indenfor Hojre var dette Skel skarpt, skarpere end hos Venstre, hvor Horuphavde Hold i nogle Venstremsend fra Byerne, ligesomet ikke ringe Antal Landmaend fulgte Bojsen.
Den 14. Marts foretoges tredie Behandling i Folketinget. Forskellige iEndringer af redaktionel Karakter blev foretaget, men ingen af principiel Betydning. Under Forhandlingerne kom der heller ingen ny Momenter til, bortset fra, at der fremkom en Ide om en Farveskala, der skulde vsere normgivende for Farven paa Kunstsmor — eller Margarine, som Navnet mi blev fastsat til. Behandlingen sluttede med en Afstemning, der stort set gav samme Resultat som sidst.
Medens disse to Behandlinger stod paa, holdtes Kampen i Pressen stadigvsek gaaende. Manifestet af 16. Februar havde ikke formaaet at standse den, navnlig gav Sporgsmpalet om et eventuelt Valg paa Kunstsmorsagen Anledning til rnegen Droftelse. Det var Horup, der igen bragte dette Moment ind i Debattenved i Folketinget rent ud at sige, at et nyvalgt Folketing uden Tvivl vilde se anderledes paa Sagen. Med en behsendig Anvendelse af et Ordspil skrev han i »Politiken«: »Saaledes endte denne forste Holmgang eller, om man vil, anden Akt i dette store Drama, hvis Knude endnu kun er strammet. Der er endnu lsenge til Oplosningen, og forinden vil der forefalde mange spsendende Optrin«55). »Aarhus Amtstidende« sekunderede»Politiken« godt og opfordrede Vselgerne til nseste Gang, der skulde vaere Valg, da at sikre sig KandidaternesStilling til okonomiske Sporgsmaal af denneAr t59). Horups Hentydninger i denne Retning blev naturligvis kraftigt imodegaaet saavel i Folketinget
55) »Politiken« 6. Febr. 1888.
56) »Aarhus Amtstidende« 1. Marts 1888.
som i Pressen. Navnlig maa det bemaerkes, at der fra Hojres Side blev taget kraftigt Afstand fra denne Tanke57). Der er imidlertid nseppe Tvivl om, at Horup kunde have vundet en ikke ringe Sejr, hvis Sporgsmaaletvirkelig var kommet ud paa Valgtribunerne. Flere Rigsdagsmsend blandt Boj sens Tilhaengere fik Henstilling fra deres Vaelgere om at gaa ind for Forbudspolitike n58). Klaus Berntsen fortaeller folgende: »—»— og jeg er ikke utilbojelig til at tro, at dersoin Estrup havde foretaget en ny Oplosning og udskrevet ny Valg i det psykologisk rigtige ojeblik, vilde mange af os, der var Modstandere af det »rene Land« vaere blevet paa Valpladsen«59). Oplosningen kom imidlertid ikke, Godsejer-Hojre har vel ikke turdet stole saa rneget paa sine ny allierede, at det har turdet vove Forsoget, og Ministeriet var jo ikke interesseret i et Samarbejde af den Art, som Smorkrigen havde fremkaldt.
Ogsaa andre Strenge blev der slaaet paa. »Aarhus Amtstidende« kom med heftige Udfald mod Kapitalismensom staaende bag Bojsen og hans Parti80), NogetBevis for denne Paastand var der dog ikke i Artiklen.Breve fra forskellige engelske Smorimportorer og Kobmsend blev aftrykt, nogle anbefalede »rent Land«, andre var nsermest ligeglade. »Morgenbladet« arbejdede paa at uddybe Kloften mellem de store og smaa Landmaend og fremhaevede Beskyttelsens daarligeSider. »Mer og mer bliver det klart, at i en Beskyttelsefor det simple Smor paa det hjemlige Markeder det, at Smoragitationen munder ud«, og senere »—»— flere Herregaarde synes maaske ikke saa godt om
57) »Nationaltidende« 6. Marts 1888.
58) »Politiken« 27. Marts 1888. Neergaard, p. 204.
59) Kl. Berntsen, p. 26.
60) »Aarhus Amtstidende« 12. Marts 1888.
Konkurrencen fra Andelsmejerierne og kan onske Bevaegelsen paa dette Omraade standset ved, at det simple Smor beskyttes«61). »Avisen« kom med stserke personlige Angreb paa Vilh. Lassen og beklagede sig over, at Hojremsend vilde benytte en saa kompromitteretPerson i deres Agitation62). Vilh. Lassen havde flere Gange paadraget sig Domme for sit kraftige Sprog mod Ministeriet og dets Provisoriepolitik.
Fra Margarinefabrikanter og -importorer horer vi ikke meget i denne bevsegede Pressestrid. I »Avisen« var der enkelte Indlseg fra en Margarineimportor, Grosserer Meyer. Han angreb Boggilds Artikler i »BerlingskeTidende« og fremhaevede, at Holland og de hollandske Landmsend tjente mindst ligesaa meget paa sin Kunstsmoreksport, som de havde gjort det paa en Smoreksport63). Otto Monsted selv var denne Gang tavs, men bag Kulisserne har han maaske arbejdet; det gjorde i alt Fald hans Svigerfader, Grosserer Hans Broge. Han leverede en Del vigtigt Materiale til Gunst for Margarinen til »Demokraten«s Redaktor, E. Marott, der gennem Partifseller i Kobenhavn lod det gaa videre til Folketingsudvalget64). »Kong Hans« paa »Demokraten«s Kontor for at indlede et Samarbejde, en anden af de maerkelige Konstellationer, som Smorkrigenhar at opvise. Maaske er det denne Begivenhedeller en lignende i Kobenhavn, der har vaeret Grundlaget for J. J. Ipsens Insinuationer; men herfra og til regulaer Bestikkelse er der dog et Stykke Vej, og det kan i denne Henseende vsere gavnligt at naevne, at ingen af de socialdemokratiske Blade i dette Tidsrumhavde
61) »Morgenbladet« 1. Marts 1888.
62) »Avisen« 20. og 28. Febr. 1888.
63) »Avisen« 20. Jan., 21. og 22. Febr. 1888.
64) Aarhus Handelsforening 1862—1937, p. 74—75
rumhavdeAnnoncer fra Otto Monsted. Der var et udpraeget Interessefaellesskab Parterne imellem, og trods de mange Modsaetningsforhold paa andre Omraadertog ingen af Parterne i Betaenkning at udnytte Situationen paa alle Maader.
Folketingets Stilling var absolut ikke afgorende for Sagens Udfald, det var begge Parter naturligvis klar over. Boj sens Parti var begyndt at affinde sig med den Tanke, at det var umuligt at naa det Maal, Folketingsforslaget var et Udtryk for. Med rene Ord blev dette naturligvis ikke indrommet, men her og der blev det antydet, at det vilde blive nodvendigt at slaa lidt af. »Morgenbladet« skrev: »Hr. Horup spekulerer nu aabenbart i at faa Folk til at tro, at deter ham, der har vundet en glimrende Sejr, hvis det skulde ende med Vedtagelsen af den meningslose Paragraf syv (Farveforbudet), der netop paa Grund af sin Menings-10shed har en Chance som et endeligt Kompromisgrundlag «65). Horup og hans Folk saa hen til Landstinget som den Faktor, der skulde hjaelpe dem til et gunstigt Resultat. Vilh. Lassen skrev: » da begge Rigsdagens Afdelinger dog ere forpligtede til at laempe sig lidt efter hinanden , vil Farvebestemmelserne nok gaa igennem«66). Det var jo ellers ikke de Strenge, Venstrebladene slog paa, naar Forholdet mellem de to Ting diskuteredes.
Vilh. Lassen fik imidlertid Ret denne Gang; der skulde lempes, ikke saa lidt endda, for Lovforslaget fik Kongens Underskrift. Landstinget kunde end ikke dromme om at vedtage Forslaget i Folketingets Redaktion.
Her kom det til
forste Behandling den 19. Marts.
65) »Morgebladet« 4. Marts 1888.
66) *Aarhus Amtstidede« 24. Febr. 1888.
Indenrigsministeren gav Udtryk for sin Utilfredshed med Folketingets Forslag og hsevdede, at han ikke kunde modtage Loven i den Skikkelse, saa vilde han hellere nojes med den gaeldende Lov, hvor utilfredsstillendeden end var. Han haabede imidlertid, at det ved Landstingets Hjaelp skulde lykkes at give Loven en antagelig Form. Stemningen i dette Ting blev man hurtigt klar over. En hel Raekke Godsejere med Ahlefeldt-Laurvigenog Mogens Frijs i Spidsen stod frem og bekendte sig til det rene Land som det bedste, Indenrigsministerens Forslag som det mindste, de kunde gaa med til. Enkelte Venstremaend fulgte dem, og der lod kun fire protesterende Roster, baade fra Hojre og Venstre. Argumentationen bragte ikke noget nyt. Forhandlingerne tilendebragtes i Lobet af et enkelt Mode, og to Dage efter gik Sagen til anden Behandling.
Indenrigsministeren og nogle af Tingets Medlemmer modte her med forskellige iEndringsforslag, der forte Forslaget tilbage til Indenrigsministerens oprindelige og knyttede dertil et Udforselsforbud. Ved Behandlingen skete ikke stort. Den formede sig som en Debat mellem Tilhaengerne af dette ny — eller gamle — Forslag og Venstres betydeligste Landstingspolitiker, Redaktor Jorgen Pedersen, der sarnmen med Grosserer W. Petersen fra Hojre stottede Folketingets Forslag. Ved Afstemningen kunde der dog monstres 13 Nejstemmer mod Blandingsforbudet og 8 mod Farveforbudet. Blandt de 13 fandtes af mere betydende Medlemmer de to tidligere liberale Ministre Andrse og Krieger, der imidlertid ikke deltog i Debatten.
Efter en yderst
kortfattet tredie Behandling Dagen
efter vedtoges
Forslaget med 46 Stemmer mod 1.
I Pressen begyndte
Kampen nu at stilne af. »Politiken«kunde
tiken«kundedog ikke undlade at komme med nogle kraftige Udfald mod Landstingsmedlemmer, der stemte imod Forbudsparagrafferne87). Mest bemserkelsesvserdigtvar et Stykke i »Morgenbladet«, hvor der stod: »—»—- man maa forst kende og bestemt fastslaaden Standardfarve for Smorret, som Margarinen ikke maa faa, for der overhovedet kan vaere Tale om, at Folketinget vil bringe Landstinget det Offer at vedtageen Bestemmelse, mod hvilken denned Foje kan fremsaettes ikke faa principielle Indvendinger88). Man tager nseppe fejl, naar man betragter dette Stykke som en Anvisning paa, under hvilke Betingelser Folketingetvilde gaa ind paa et Farveforbud, samtidig med at deter en Retraetemanovre for at taekkes BladetsLaesere, naar det endelige Spring skulde foretages.
I Folge Rigsdagens Forretningsorden gik Landstingets Forslag tilbage til Folketinget, der efter en ganske kort Behandling forte det tilbage til den Skikkelse, det en Gang havde vedtaget det i. Det samme skete i Landstinget, da det fik Forslaget igen, og derefter gik Sagen i Faellesudvalg.
I ikke mindre end otte Moder i Dagene fra 24. til 30. Marts behandlede det Sagen. Det forste betydelige Fremskridt hen imod Enigheden blev, at Folketingsflertalleti Princippet gik ind paa Landstingets Farvebestemmelser,selvom der var nogen Diskussion om, hvor megen Farve der maatte anvendes. Det nseste Skaer var vserre at komme over, Landstingsflertallet vilde ikke slippe Udforselsforbudet og Folketingsflertalletvilde ikke vide af Blandingsforbudet, og meget tydede paa, at Forhandlingerne havde naaet et dodt Punkt. Men saa dukkede der pludselig en ny Mand op.
67) »Politiken« 22. Marts 1888.
68) »Morgenbladet« 22. Marts 1888.
Det var et af Folketingets Medlemmer, Entreprenor N. Andersen, valgt af Hojre i Thisted-Kredsen. Han havde ikke taget naevnevaerdig Del i de langsomme Forhandlinger i Folketinget bortset fra et enkelt Forligsforslagangaaende Farveparagraffen, som dog ikke blev fulgt den Gang. Det laa forovrigt meget naer op ad det, man lige var enedes om i Faellesudvalget. Nu fremsatte han sammen med Jorgen Pedersen et Foislag,hvis vigtigste Bestemmelse var, at Blandingsforholdetmellem Smor og Margarine ikke maatte vaere over 50 %, og at Indenrigsministeren skulde have Bemyndigelse til i paakommende Tilfaelde at udstede Udforselsforbud. Dette nye Forslag satte nyt Liv i Forhandlingerne. Landstingsflertallet gik ind paa de 50 %, hvis Udforselsforbudet blev lovfsestet, hvilket Modparten dog ikke vilde gaa med til. IndenrigsministerensStandpunkt over for det ny Forslag blev undersogt, og han var ligeledes villig til at gaa ind paa de 50 %, men han yndede ikke N. Andersens Redaktion af Bestemmelsen af Udforselsforbudet.
Paa en Genoptagelse af Modet senere samme Dag — den 30. — meddelte Bojsen, at han og hans Tilhaengeregik ind paa N. Andersens Forslag. Modpartenvaegrede sig et Stykke Tid endnu, men efter at Indenrigsministeren i et Aftenmode havde meddelt, at han var villig til at tage N. Andersens Redaktion, da Loven ikke maatte gaa i Stykker, naar Parterne var kommet hinanden saa naer, saa gik ogsaa Landstingsflertalletind paa Forslaget, der saaledes sikredes Vedtagelse i begge Ting69). Hele Udvalget sluttede sig dog ikke til det, der var to Mindretal, der ikke vilde gaa med til Udforselsbestemmelserne og Farvebestemmelserne;Socialdemokraten
69 ) Rigsdagens Arkiv. Bilag til Aktstykker vedrorende Margarine, Bilag 11. (Hovedafdeling: Landbrugsforhold, Nr. 4).
melserne;SocialdemokratenP. Holm
indtog f. Eks.
dette Standpunkt.
Den 31. Marts kom Forslaget til Behandling i begge Ting. I Folketinget anbefaledes det af baade Boj sen og Horup, der naturligvis begge navnlig fremhsevede de Punkter, hvor deres Synspunkter havde sejret, og gik lettere hen over de ovrige. Der var et enkelt Ordskifte mellem disse to angaaende Udforselsparagraffen, da Hojrup udtalte, at han haabede, at Indenrigsministeren vilde gore Brug af sin Bemyndigelse med det samme, en Opfordring, som Bojsen fandt »mindre korrekt«. Ved Afstemningen vedtoges Forslaget med 77 Stemmer mod 3. I Landstinget var Behandlingen endnu kortere og endte med enstemmig Vedtagelse. Indenrigsminister Ingerslev havde Ordet i begge Ting; han lagde ingen storre Begejstring for Dagen, men fandt dog Loven brugelig og var glad ved, at man endelig havde naaet et Resultat.
I Presen fulgte de
sidste Donninger, idet begge Parter
— selvfolgelig —
opfattede Udfaldet som en Sejr.
»Politiken« hsevdede, at man havde opnaaet saa meget, som man kunde, og kaldte Udfaldet for »—»— et Nederlag paa alle Kanter« for Modparten70), og »AarhusAmtstidende« udtalte sig i samme Retning. »Morgenbladet«haevdede, at dets Anskuelser i det store og hele havde sejret, og sluttede: » deter en god Lov, der vserner alle berettigede Interesser«71). »Avisen«sluttede sin Kommentar til Loven med folgende Ord: »Hvem der har sejret i Kunstsmorsagen vil det vaere orkeslost at drofte. Og deter jo godt, om virkelig alle, som det fremgik af Udtalelserne i Gaar, ere tilfredse. Vi tro dog, at Hr. Horup bag sit smilende
70) »Politiken« 1. Apr. 1888.
71) »Morgenbladet« 1. Apr. 1888.
Ydre skjuler en
forpint Sjsel, der fremdeles higer efter
det rene
Land«72).
Dette er Begivenhedsforlobet i den bevaegede Episode i dansk Politik, der er gaaet over i Eftertiden under Navnet »Smorkrigen«. Som det ovenfor er fremhsevet, skyldtes dens Voldsomhed det, at to stserke Stromningerher forenede sig. Paa den ene Side en Agrarbevaegelsemed protektionistisk Karakter, der navnligsaa det som sit Maal at beskytte det nyligt oparbejdedeSmormarked i England. Paa den anden Side Forsoget paa at skabe et politisk Forlig, saa Provisoriernefor Fremtiden kunde undgaas og et nyt Ministeriummed Reprsesentanter for Venstre dannes. Samtidig med Smorkrigen fortes Forhandlinger orn selve Finansloven. Det var den Del af Venstre, der havde stottet Agitationen for det »rene Land«, der arbejdede for Forlig. Jens Busk spillede en stor Rolle som Mellemmand mellem paa den ene Side Horup og Holstein og paa den anden Repraesentanter for Hojre, forst og fremmest Grev Moltke-Lystrup. Meget tydede paa, at Forliget vilde blive en Kendsgerning, Mseglingsarbejdetblev ikke modarbejdet, hverken fra Ministeriet eller fra det Bojsenske Venstre, der begge afventede i den sikre Tro paa, at de for eller siden vilde blive taget med paa Raad. Man kom ogsaa saa langt, at et konkret Forligstilbud blev fremsat af Hojre med Ministeriets Billigelse, men ved de afsluttendeForhandlinger indenfor Venstre, var man fra flere Sider bange for, at Forliget vilde blive for »billigt«,og et bevaeget Mode indenfor Rigsdagsgruppen endte med Forslagets Forkastelse. Det var forst og fremmest Bojsen, der ikke vilde vaere med, men ogsaa
72) »Avisen« 1. Apr. 1888.
Horup selv fik
Betsenkeligheder og stemte imod en
Vedtagelse ved
den endelige Afstemning.
I Smorkrigen er der endnu übesvarede Sporgsmaaltilbage, forst og fremmest hvem der har Hovedskylden— eller Hovedseren — for det afsluttende Forlig. Fr. Boj sen er den eneste af Hovedmsendene, fra hvem vi har selvskrevne Erindringer. Om det afgorende Punkt skrev han: »Endelig korn Andersen, Soholm, (N. Andersen) en Dag til mig med Bud fra Estrup om at tilvejebringe en Overenskomst, og deraf fremgik saa den gseldende Lov «73).«73). Dette skulde altsaa vsere Baggrunden for N. Andersens Indgriben i Fsellesudvalget, og der er nseppe Grund til at tvivle paa disse Ord. For hvordan maatte Estrup betragte den ny Koalition, der var bleven skabt under denne Sag? Hans Kendskab til Horup og dennes Tilhaengere har i alt Fald vaeret af en saadan Beskaffenhed, at han var klar over, at han ikke kunde vente noget godt fra denne Kant. Thaulow hsevder i sin Bog om Estrup, at denne stod bag Ingerslevs For slag74). Det gjorde han sikkert ogsaa, men vi maa huske, at dette Forslagblev udarbejdet allerede i 1886, da ingen kunde forudse, hvilket Forlob Sagen vilde faa, og der er al Grund til at tro, at Estrup — klog som han var — var Modstander af Tanken om det »rene Lands og gennemskuede, hvad hele denne Politik gik ud paa. Men hvordan stillede Ingerslev sig til Sagen? Det forekommermig, at han under hele Sagen stod med et Ben i hver Lejr uden at indlade sig for stserkt med nogen af Parterne. En Del af Tilhsengerne af det »rene Land« — og ikke den ringeste — var hans Standsfaeller,med
73) Frede Bojsens Erindringer. Manuskript p. 64. Rodkilde Hojskole.
74) Thaulow: J. B. S. Estrup, p. 237.
faeller,medhvem han uden Tvivl har haft et staerkt Interessefaellesskab; men paa den anden Side maatte han tage sin Stilling som Minister i Betragtning, og han maa have vaeret klar over, hvad man arbejdede hen imod fra den anden Side. Hvordan Stillingen indenfor Ministeriet har vaeret er et af de mange Sporgsmaal, vi ikke kan give et tilfredsstillende Svar paa. Borgbjerg mener at vide, at det ikke var enigt75). Men harder vaeret en Revne, saa har Estrup alligevel endnu vaeret for staerk til, at Ingerslev eller nogen anden har villet bryde ud. Situationen rummede for for mange usikre Momenter til, at nogen har turdet vovet Springet ud i det uvisse.
Fra begge Sider har man vaeret klar over, at Kampen mod Kunstsmorret var for spinkelt et Grundlag for et politisk Forlig. Det gjaldt da at bringe Sagen tort i Hus, og hertil var Bojsen den rette Mand. Ogsaa for ham stod der en Del paa Spil. Stod Sporgsmaalet aabent til naeste Folketingsvalg, var hans Stilling som Forer for Venstres Flertal truet, og en Reformpolitik efter hans Hoved vilde blive umulig. Dertil kom hans almindelige okonomiske Synspunkter, hvorom han selv siger, at han blev »Ordforer for den okonomiske Frihed« med Front mod »den europaeiske Materialisme i alle dens grimme Skikkelser«76).
For Horup var Kompromisset — trods al ydre Tilfredshed — et Nederlag; der er betydeligt laengere fra »rent Land« til Lovens endelige Form, end der er det fra Bojsens oprindelige Standpunkt.
Horups Stilling
til Sagen er det mest interessante
ved den. Det var
ham, der bragte den op i det store
75) C. E. Jensen og F. J. Borgbjerg: Socialdemokratiets Aarhundrede 11, p. 455.
76 ) Frede Bojsens Erindringer, p. 64.
Plan, og det var ham, der frem for nogen saa de store politiske Muligheder, den rummede. Selve SporgsmaaletMargarinecontraSmor interesserede ham naeppe stort. Til Vilh. Lassen skal han selv have sagt, at det »var ikke saa meget Smorret som Finansloven, det galdt«77). Fra hans Forbundsfaelle, Holstein-Ledreborg, lyder lignende Udtalelser: »I hvert Fald har Grev HolsteinpaaetPartimode vaeret saa aaben og aerlig at bekende, at det var ikke saerlig Smorret, det galdt«78), og han skal have brugt det Udtryk, at det var den mest »fedtede« Politik, han havde deltaget i79).i79). Fra anden Side haevdes det, at Horup i denne Sag gjorde sig til Talsmand for antiliberalistiske Tanker, da han i en Rigsdagstale angreb »de forlorne Teorier om ErhvervsvirksomhedernesFredhellighed,selvnaar kraever det indskraenket og bundet«80). Men mon det ikke er at lsßgge for meget i en enkelt Udtalelse, fremsatiensaa heftig Strid, hvor alle Midler blev taget i Brug. Ganske faa Aar for talte han i alt Fald om, at det danske Venstre skulde blive et stort liberalt FremskridtspartiiLighedmed det engelske81), og deter da ikke Teorier som ovennaevnte, der praeger dette Parti. Nej, Horup havde andre Maal, da han satte MaskinerietiGangog skabte Slagord som det »rene Land« og talte om det »gode danske Smor«s Fordele fremfor det »aekle Taelle«. Og til Opnaaelsen af dette Maal, en Finanslovog—antagelig — et nyt Ministerium, kunde han regne med Stotte fra Storstedelen af Venstre, bortsetfraBergslille Gruppe, der ikke vilde hore Tale om Forhandling. Men to Ting forhindrede ham i at naa
77) Neergaard, p. 203.
78) N. P. Madsen-Mygdal: Politiske Oplevelser, p. 99.
79) Kl. Berntsen, p. 27.
80) E. Arup: Viggo Horup, p. 175.
81) Cit. efter E. Arup: Viggo Horup, p. 158.
Maalet. For det forste vilde han gaa uden om Bojsen, at snyde ham var et af Horups store Maal her i Livet. Men her forregnede han sig. Bojsen havde for meget Hold i Partiet, hans mere rolige konservative Indstillingpassedenuengang bedre for Storstedelen af det danske Folk end Horups radikale Europseisme. Men Horups naeste Fejlregning blev nsesten vaerre. Sagen — Kunstsmorret — var slet ikke en Sag, han kunde bruge, det var for stort et Spring, han foretog. Trods sin Afstamning og sin Valgkreds var Horup paa dette Tidspunkt forst og fremmest Kobenhavner, men Kobenhavnvildeikkefolge ham i denne Sag; her vejede det sociale Element tungest. Pingel fremdrog aabenlyst dette Moment i 1886, og en anden af »Europseerne«, cand. jur. J. K. Lauritsen, gjorde i 1888 det samme. Det »rene Land« var en Umulighed for hans naermeste politiske Fseller, ikke engang med sine noget neddaempedeiEndringsforslagkundehan faa sine Folk med sig udelt. Edv. Brandes fulgte ham ganske vist — og naturligvis ogsaa Vilh. Lassen og Johan Ottesen — men de to ovennaevnte gik imod ham ved AfstemningeniFolketinget.En Aften i »Studentersamfundet« fik han det samme at vide, at Venstre i Byen ikke vilde folge ham i den ny Politik82). Maaske var dette Forhold medvirkende til at tvinge ham bort fra det oprindelige Standpunkt, det »rene Land«, for Horup uden Stotte af de radikale Elementer i Hovedstaden var en Umulighed. Men med dette Skridt forsvandt den logiske Konsekvens i hans Politik, og den maatte slaa Fejl. Han forsogte at genoplive »Oktoberforeningen«sPolitik,enSamling mellem de store og de smaa Bonder, som i 1866 havde fort til den reviderede Grundlov;menhankunde
82) Kl. Berntsen, p. 27.
lov;menhankundeikke paa samme Tid vsere AgrarpolitikerogBypolitiker,han stod overfor et enteneller,derikkekunde erstattes af et baade-og. Hans Maal var der Enighed om, men hans Midler var forfejlede,ogidette Tilfaelde gjaldt det ikke, at HensigtenhelligedeMidlet.
For Margarinen kom Loven til at betyde, at den i mange Aar, til 1925, skulde forhandles ufarvet. Nogen Eksport af dansk Margarine blev ikke til noget, den ufarvede Margarine var uafssettelig paa Verdensmarkedet, saa Indenrigsministeren fik aldrig Brug for sin Bemyndigelse. I Stedet oprettede Otto Monsted to Fabrikker i England til Forsyning af det engelske Marked. Blandingsbestemmelsen med de 50 % fik nsesten ingen praktisk Betydning, da det hurtigt lykkedes Margarinefabrikanterne at fremstille en saa god Vare, at den sagtens kunde afsaettes uden denne Iblanding, navnlig efter at de vegetabilske Olier blev inddraget i Fabrikationen. Set med vore ojne var Loven saaledes et Fejlgreb, der tillod det forkerte og forbod det rigtige, og navnlig udelukkede Landet fra Eksportmuligheder.
Den 1. April 1888 var Margarinens storpolitiske Rolle i Danmark forbi. Agitationen dode forbavsende hurtigt hen uden at efterlade storre Spor. Og naar Margarinelove senere blev behandlet i den danske Rigsdag, blev de behandlet som det, de var, og satte ikke Sindene i Bevaegelse. Margarinen blev aldrig mere den store Politiks Tjener; Forsoget opfordrede ikke til Gentagelse.