Hardenack Otto Conrad Laub (1805^—82) var Son af Sognepraest Hieronimus Laub i Frorup paa Fyn. Efter at have taget theologisk Embedseksamen blev han 1834 Sognepraest i Ryslinge og 1845 i Brahetrolleborg-Krarup, hvilket Embede han 1854 ombyttede med den ulige mere fremragende Stilling som Biskop i Viborg. Paa dette Sted virkede han til 1878, da Sygdom tvang ham til at traekke sig tilbage; han flyttede saa til Kobenhavn. Skont hans litteraere Produktion ikke var egentlig videnskabelig, men mest af opbyggelig og pastoraltheologisk Art, hsedrede Universitetet ham dog ved sit 400- Aars Jubilaeum 1879 med den theologiske Doktorgrad, sikkert naermest et Udtryk for den Hojagtelse, man overalt naerede for hans Personlighed.

Som Biskop nod Laub stor Anseelse. At han fra sin Ungdom folte sig staerkt knyttet til Mynster og navnligtil Martensen, der paa sin Side ogsaa satte stor Pris paa ham, og saaledes var afgjort konservativt indstillet,hindrede ham ikke i at traede i venskabelig Forbindelsemed Maend af andre Retninger (f. Eks. P. C. Kierkegaard og Vilh. Birkedal), ligesom hansom Tilsynsmandstod venligt og forstaaende baade overfor

den grundtvigske Bevaegelse og Indre Mission, som netop i hans Tid begyndte at gore sig gaeldende i Stiftet.I det hele taget var han en mild og irenisk Natur, som ved sit venlige og fredsaele Vaesen ikke kun vandt sig mange Venner blandt Praesterne, men ogsaa med sine alvorlige og hjertelige Ord formaaede at gore staerkt Indtryk paa de Menigheder, han paa sine Visitatserkom i Beroring med. Om hans Evne til at omgaasjaevne Folk vidner den Brevveksling, han omtrent til sin Dod og til stor JEre for begge Parter vedligeholdt med sin gamle Rogter, Husmand Christen Sorensen i Faaborg ved Varde¹).

Laub var en flittig Visitator, der saa vidt muligt hvert 4. Aar gsestede de samme Steder. I Begyndelsen var det kun almindelige Oversigter over de kirkelige Tilstande i Stiftet, han fra disse Rejser indsendte til Kirkeministeriet i Kobenhavn, men fra 1861 blev det til Skildringer af de enkelte Pastorater, han besogte, hvori han foruden at melde om Ungdommens Standpunkt og Kirkesangens Beskaffenhed navnlig sogte at karakterisere Praesternes Personligheder og i det hele taget give et Indtryk af deres Evner og Virksomhed. Deter af disse, der nedenfor meddeles et Udtog, omhandlende Forholdene i Sailing c. 1870 og hentet fra de (nu i Landsarkivet i Viborg henliggende) Koncepter, der danner Grundlaget for Indberetningerne til Ministeriet.

Ogsaa i dem mserker man Biskoppens milde og humaneSindelag, thi skont han meget vel forstod at vurderede Mennesker, han modte, og heller ikke var raed for ved Lejlighed at skride ind, er hans Domme over Praesterne i Reglen altid overbserende og undskyldende,

---

1) Biskop Otto Laubs Levnet. En Livsskildring i Breve ved F. L. Mynster og G. Schepelern, 1887—87, 11. S. 278 ff.

og deter meget sjaeldent, at han udtaler sig ligefrem nedsaeittende om nogen. Msend som Konradsen i Nautrupog Kirkeby i Lem, der stod som Hovedforerne for den frembrydende grundtvigske Bevsegelse i Sailing, betragterhan med megen Sympati, selv om han afgjort tager Afstand fra deres Anskuelser, ligesom han ser med Velvilje paa en Praest som Sinding i Haasum, hvis Evner ikke var store, og som sluttede sig til Indre Mission. Man har vistnok Lov til at sige, at disse Optegnelserikke alene giver interessante Karakteristikkeraf en Landsdels Gejstlighed, og at de har betydeligVaerdi saavel i personalhistorisk som i kirke- og lokalhistorisk Henseende, men ogsaa, at de lige saa fuldt tegner et smukt Billede af deres Forfatter, den paa een Gang nidkaere og velmenende Tilsynsmand.

Af Hensyn til Oversigten er Skildringerne af de enkelte Pastorater, der jo ellers findes spredt i Optegnelserne under de forskellige Aargange, her anbragt samlet. De i Noterne om Kirkesangerne givne Oplysninger er taget fra de — i Reglen meget skematiske — Beretninger om Skolernes Tilstand, som er fort paa saerlige Ark, men iovrigt kun indeholder lidet af Interesse. At nogle af Laererne ses udgaaet fra Snedsted- Ranum Seminarium i Grundtvigianeren Ludv. Chr. Miillers Forstandertid (1842^—50), bor dog maaske bemaerkes, da dette muligt har haft Betydning for deres senere Indstilling til den i Sailing fremtraengende Grundtvigianisme.

Hindborg Herred.

Skive og Resen Pastorat. 1862 (3. off 6. Mai): SognepraestKierumgaar
d2) praedikede over Dagens (2. Sond.

---

2) Carl Kierumgaard, f. 1808 (1852—80).

e. P.) Text, sundt, velordnet, omhyggeligt og smukt udarbeidet.Hans hjertelige Foredrag gjorde et godt Indtryk,men ikke staerkt indtraengende; jeg troer, han talede noget langsommere og derfor mindre livligt end tidligere. Han er saavel i som udenfor Kirken en Mand, hvem man ikke kan andet end holde af, dertil i flere Henseender begavet. Han messer godt, aldeles correct. Talrig Menighed og Ungdom, som gav livlige, forstandigeSvar. Om Kirkesang og Orgelspil kan jeg ikke have nogen Mening, da Kirkesangeren paa Grund af Vacance maatte spille Orgel; efter hvad jeg horte i Skolen, maa jeg antage, at Skolelaerer Givskov³) er en duelig Kirkesanger. Rosk. Conv. Psb. bruges.

1867 (24-^—27. Mai): Sogneprsest Kierumgaard forkynder Evangeliet reent og klart, i en taekkelig Form, dog maaskee meest tiltalende for den dannede Deel af Menigheden; hans hele retsindige og samvittighedsfulde Forhold i og udenfor Embedet gjor ham agtet og afholdt af Alle. — Catechet Ingerslev⁴) praediker gjerne og hores gjerne, maaske netop af den mindre dannede Befolkning. Han catechiserede ved Visitatsen i Kirken og gjorde det med Liv; dog fandt jeg baade her og i Skolen, at han har vanskeligere ved at komme ind i den barnlige Tankegang, end man venter efter det Indtryk, som hans hele Personlighed gjor. — En talrig, fornoielig og veloplyst Ungdom. — Kirkens nye Orgel tog sig godt ud og spilledes godt; saaledes mserkedes det ikke paa Menighedssangen, at den tilvante Kirkesanger i laengere Tid har maattet lade en Anden fungere for sig i Kirken og maaske aldrig mere gjenvinder sin Stemme.

---

3) Lserer Givskov, 35 Aar, dim. 1847 fra Lyngby Sem

4) P. Andr. Ingerslev, f. 1833 (Kateket 1863—69). Blev Sognepraest i Alslev-Bjernede. Sluttede sig til den grundtvigske Retning.

1871 (26.-29. April): Sognepraest Kierumgaard praedikede over 1. Joh. 5, 3—5.3^—5. Med Hensyn til denne Praest kan jeg ganske henholde mig til, hvad jeg har yttret i min Beretning for 1867. — Catechet Eller⁸) catechiserede i Kirken med den confirmerede Ungdom og udforte det fornoieligt. Min Samtale med denne Ungdom gik fornoieligt. — Sang og Orgelspil godt. — I Ministerialbogerne bemasrkedes, at ikke faa Born, som ere fodte i 1867 og 1868 og hjemmedobte, endnu ikke er fremstillede til Daabens Publication.

1875 (17.^—20. Sept.): Sogneprsest Kierumgaard praedikede paa 17. Sondag efter Trin. over Dagens Evangelium. Han anvender endnu samme Flid som tidligere paa Udarbeidelsen af sine Praedikener, hvilke han holder smukt og hjerteligt. Forovrigt har jeg Intet at tilfoie om denne brave og udentvivl almindelig afholdte Praest. — Catechet (nu Sognepraest i Nibe) Eller catechiserede godt, dog lidt vel meget praedikende, maaskee fordi de Unge svarede ham — saavelsom mig — temmelig tilbageholdende. Laerer Givskov spiller Orgelet forsvarligt.

Hem, Hindborg og Dolby Pastorat. 1862 (7.^—8. Mai) : Sognepraest Krohn⁹) er en solid Praest af den gamle, ikke rationalistiske Skole; hans bibelske, kiernefulde Praediken over Math. 17, 13, 14 i et jevnt, klart, gediegent Sprog blev holdt med megen Kraft. Hverken i Kirken eller i hans ovrige Faerd maerkes det, at han er en Mand paa over 60 Aar. Hans Forhold til Menigheden er udentvivl det gammeldags, patriarkalske. Messe kan han ikke, hvorfor det heller ikke maa ventes, at han kan fremme Kirkesangen. Men Ungdommen er vel oplyst.

---

5) Edv. Math. Rich. Eller, f. 1839 (Kateket 1869—75). Blev Sognepraest i Nibe-Vokslev.

6) Ludolf Joh. Krohn, f. 1801 (1830—72)

1867 (15.^—16. Mai): Sognepraest Krohn staaer som en Pille fra en aeldre Tid (han kom hertil 1830), fast, grundmuret, med en bred Ryg, hvorpaa han kan bsere Menighedernes Anliggender, og med Bevidsthed om, at man gjerne lader ham baere dem. Hans Praediken, som ligner ham, gammeldags, grundmuret, udarbeidet med kjendelig Glaede over det sindrige, fyndige og paalidelige Bibelord og oplaest med Kraft og Varme, har altid tiltalt mig meget. Selv kan han ikke synge og tiltroer ikke sine Kirkesangere at kunne indfore de nyere Melodier, hvorfor ev. chrstl. Psb. endnu bruges. — Meget stor Forsamling, livlig, veloplyst Ungdom.

1871 (1.^—3. Mai): Sognepraest Krohn praedikede over Math. 4, 17. Hvad jeg har at sige om denne Praest, er indeholdt i min Beretning om Aaret 1867. — Livlig, vel oplyst Ungdom. God Kirkesanger; Conventspsalmebogen emu indfort.

1875 (21.—22. Sept.): Sognepraest Sinding⁷) praedikede over Joh. 21, 15^—17 — forudskrevet — i overveiende passende Udtryk, oplaest med al fornoden Frihed — mod Slutningen mere Iost fra det Skrevne med en noget forceret Varme. Om denne Praest, hvem jeg for forste Gang modte paa dette Sted, kan jeg henvise til, hvad jeg tidligere har meddelt, nemlig i min Beretning for 1871 under Haasum, hvor han dengang var ansat. — Han messer godt — catechiserede i god Sammenhaeng. — Vel oplyst, forstandig Ungdom. — God Kirkesangers).

Brtfndum og Hvidberg Pastorat. 1862 (9. og 10. Mai) :
Sognepraest Boeck9) praedikede over Joh. 21, 15—17 —

---

7) Aug. Agr. Reimert Sinding, f. 1814 (1872—78). Ansattes 1842 som Lserer i Hanehoved ved Melby og var. 1857_—72 Prsest i Haasum-Ramsing. Sluttede sig til Indre Mission.

8) Soren Laursen, 27 Aar, dim. 1867 fra Ranum Sem.

9) Joh. Emil David Hornsyld Boeck, f. 1816 (1861—1906). Var ved sin Dod Landets aeldste Prsest i Embede.

ikke ilde, men dog svaevende og uklart; Stemmen er ikke heldig, Udtalen ikke ganske tydelig. — Fornoielig, vel oplyst Ungdom. — En meget brav Kirkesanger (det Samme gjaelder tildeels om Skolelaereren i Hvidberg )¹⁰). Pastor Boeck er selv meget musicalsk. — Conv. Psb.

1867 (17.—18. Mai): Sognepraest Boeck taler christeligt og ikke uden Varme. Det Ejendommelige ved hans Forkyndelse kan maaskee for en Deel betegnes med og ssettes i nogen Forbindelse med hans Sands for og Faerdighed i Musikken, hvorved han i en anden Henseende, i Forening med en brav Kirkesanger, bidrager til Gudstjenestens Oplivelse. Ligesom flere Praester paa denne Egn soger han at komme i Forbindelse med den Opvaekkelse i Sydsalling, som noget tilbage i Tiden synes at have havt sit egentlige Saede i Nabosognet Haasum, og som formodentlig er begyndt, eller i alt Fald fornemmelig faaer sin Naering fra det tilgraensende sydligere Stift, deels ved missionerende Laegfolk, deels ved Moder, som flere Praester i Forening afholde¹¹). — Livlig Ungdom.

1871 (29. April—1. Mai): Sognepraest Boeck praedikedeover
Dagens (3die Sond. efter Paaske) Evange-

---

10) J. M. Himmelstrup, Brondum, 24 Aar, dim. fra Ranum Sem. 1858, og Hansen, Hvidbjerg, 37 Aar, dim. fra Snedsted Sem. 1848.

11) Fra 1830erae meldes om nogle vakte Familier i Sydsalling, som bl. a. gaestedes af den kendte Laegpraedikant P. Larsen Skraeppenborg (t 1873) og davaerende Laerer ved Snedsted Seminarium P. K. Algreen (t 1879 som Praest i Aaker), der iovrigt begge senere sluttede sig til Grundtvig. Fra samme Tid omtales en naermest herrnhutisk indstillet Praest R. Rasmussen (1825^—49) i Haasum. Bevaegelsen fik Naering efter Indre Missions Stiftelse 1861 ved Besog af Kolportorer som Anders Stubkjaer fra Bording, Iver Pedersen fra Viftrup og Kristoffer Hansen i Snejbjerg, som i nogle Aar samlede mange Mennesker ved de Moder, de afholdt (100 Aar bl. Sallings Laerere, Jubilaeumsskrift 1941. S. 78 f, S. 81).

Hum. Om denne retsindige Praest har jeg denne Gang
intet saerligt at meddele. — God Ungdom; god Kirkesange
r12).

1875 (23.^—24. Sept.): Sognepraest Boeck prsedikede over 1. Pet. 5, 6—11:6^—11: en Homilie — uden fremskridende Tankeudvikling, derfor ikke fri for Gjentagelser. Jo laengere jeg fortssetter mit Bekjendtskab med denne Praest, desto mere maa jeg paaskjonne den Retsindighed og Hjertelighed, hvormed han varetager alt, og som gjor, at han ogsaa i en fremrykket Alder holder sig aaben for, hvad der bevaeger sig i Tiden, om end uden med megen Energie at kunne gribe ind i den. Saaledes maatte jeg bemserke, at han, som beskjseftiger sig meget med Musik og har en uddannet musicalsk Sands, ikke har kunnet eller maaske ikke har troet at burde forhindre, at den, forovrigt gode Kirkesang, staerkt bevaeger sig i uheldige, trivielle Melodier. — Fornoielig Ungdom.

Oddense og Otting Pastorat. 1862 (19. og 20. Maj): Sognepraesten, Dr. phil. Schousboe¹³), praedikede over Eph. 4, I—61^—6 christeligt og hjerteligt, men uden megen Kraft; hans Organ er ikke heldigt, hvilket ogsaa skader hans, for Resten gode, Messe; — forer Embedsbogerne meget ordentligt og smukt. — Den nylig ansatte Skolelaerer¹⁴) synes at ville blive en brav Kirkesanger; ogsaa Sognepraesten har Sands for Musik.

1867 (23.—24. Maj): Sognepraest Brummer15) som

---

12) P. Poulsen, 50 Aar, dim. fra Ranum Sem. 1864.

13) Peter Solling Schouboe, f. 1907 (1842—66).

14) J. Marcussen Ebbesen, 48 Aar, dim. fra Ranum Sem. 1841.

15) Hemming Fr. Brummer, f. 1815 (1866—76). Hans Afsked 1876 kan ikke have skyldtes noget virkeligt graverende, da han siden fungerede som Hjselpeprsest hos ikke mindre end 18 svagelige Praester. Nsermere kan dog ikke oplyses, da Koncepten til de af Biskoppen omtalte Skrivelser f. T. ikke kan findes i Bispearkivet; men af Journalen fremgaar, at Behoerne har ansogt om at maatte beholde Brummer.

for nylig er ankommen hertil, synes af Naturen at vaere vel bevandret i og vel udrustet til alt det Forskjellige, som vedkommer Praesteembedet. Som Prsedikant er han saaledes istand til at tale let og klart i et Sprog, som Almuen fatter; Videre troer jeg for denne Gang ikke at kunne sige. — Kirkesangen blev, den Dag da jeg var der, ikke ledet tilfredsstillende.

1871 (24.^—24. Sept.): Sognepraest Brummer praedikede over Dagens (16. Sond. efter Trin.) Evangelium. Da jeg var her for 4 Aar siden, var denne Praest nylig tiltraadt. I min Beretning fremhaevede jeg de gode Egenskaber, jeg troede at have bemaerket hos ham, men afholdt mig fra at yttre Videre om ham. Grunden hertil var den, at jeg endnu ikke havde modtaget noget paalideligt Indtryk af hans Personlighed. Det vil vaere i Minist.s Erindring, at jeg senere 2 Gange, i Novbr. 1870 og i Novbr. f. A. har vaeret sat i den sorgelige Nodvendighed at maatte indstille til Minist. Klager over denne Praest af en saadan Beskaffenhed, at der kunde blive Sporgsmaal om, hvorvidt han kunde forblive i sin nuvaerende Stilling. Disse Klager vente endnu paa deres Afgjorelse. Om den Praediken, som jeg denne Gang horte, og hans Forhold i det Hele i Kirken har jeg udtalt mig i min Skrivelse af 22de Nov. f. A.¹⁶). —Af den modte Ungdom svarede en Deel fornoieligt. — Kirkesangen ledes ikke med tilborlig Sikkerhed, og deter onskeligt, at en Forandring i denne Henseende maatte ske.

1875: Ingen Visitats, da »Sognepraesten i laengere
Tid har ventet sin Entledigelse.«

---

16) Koncepten til Biskoppens Indberetning for 1871 er skrevet i Jan. 1872.

Rødding Herred.

Haasum og Ramsing Pastorat. 1862. (11.^—12. Mai): Sognepraest Sinding staaer i Laerdom og Dannelse temmelig tilbage, men arbeider fremad med umiskjendelig Flid, understottet af et ret heldigt Ydre, og har udentvivl allerede fundet god Indgang hos Menigheden, hvis Anliggender han synes med Forstand og Duelighed at varetage. Han praedikede over Dagens (3. Sond. e. P.) Evangelium; messer meget godt. — Den gamle Kirkesanger er ikke heldig, men Sangen lededes godt af Skolelaerer Smith i Ramsing¹⁷). Ungdommen svarede ikke meget livligt.

1867 (19.—20. Mai): Sognepraest Sinding, en Skolelserers Son, selv i lang Tid Skolelaerer, som kom hertil for 10 Aar siden med betydelige Mangier i sin praestelige Dannelse, har efterhaanden med megen Kraft og udentvivl under Paavirkning af den ovenfor omtalte Opvaekkelse, arbeidet sig op til at vaere, hvad jeg tor kalde (naar dette Udtryk forstaaes med behorig Modification) en brav Laegpraedikant. Alt, hvad der vedkommer Embedet, antager han sig med Nidkjaerhed og Varme. — Livlig, godt ledet Menighedssang. Talrig, veloplyst, livlig Ungdom.

1871 (15.^—16. Sept.): Sognepraest Sinding praedikedeover Joh. 3, 14^—18. Jeg tillader mig at henvise til min Beretning for 1867, hvori jeg nogenlunde har betegnet hans Ejendommelighed som Praest, ligesom jeg ved anden Leilighed oftere har fremhaevet hans Straeben efter at tilfredsstille den Trang, som han modte i disse Menigheder og noget laengere omkring. Jeg troer, at hvad han har kunnet udrette paa dette

---

17) »Den gamle Kirkesanger«, Dyhrberg, 64 Aar, ikke Seminarist, ansat 1827. Smith, Ramsing, 29 Aar, dim. fra Jelling Sem. 1853.

Sted, nu kan betragtes som afsluttet, men ligefuldt fortjener at paaskjonnes og at kornme i Betragtning, naar han attraaer Forflyttelse, hvortil han ogsaa af andre Grunde traenger. — Talrig, vel oplyst Ungdom. — God Kirkesang, dog med mindre Deltagelse af Menigheden,end jeg havde ventet.

1875 (25.^—26. Sept.): Med Sognepraest Biilow¹⁸) gjorde jeg for forste Gang et naermere Bekjendtskab. Han praedikede paa 18. Sond. eft. Tr.: »hvad tykkes eder om Christo?« En fortrinlig Praediken (ikke traettende, skjont den varede en Time), klar, rolig og besindig, — fast Sammenhaeng, et smukt, gjennemarbeidet Sprog — lige saa meget oplysende og opbyggende som opvaekkende. Messer godt, catechiserer klart, bestemt, opbyggeligt. — Ungdommen svarede fornoieligt. — God Menighedssang. — Denne Mands Ansaettelse her, hvor han forefandt en aeldre Opvaekkelse, synes at ville faae Betydning i et storre Omfang. Jeg udtalte det onske for ham, at han maatte komme i personlig Forbindelse med en anden Praest, som nu strax skal naevnes¹⁸), ligesom han allerede er det med en tredie, hvem jeg ikke ved denne Leilighed kunde laere naermere at kjende, men som efter den Maade, hvorpaa han allerede har gjort sig bemaerkelig, hurtigt vil kunne blive et Mellemled imellem divergerende Anskuelser.

Lem og Veiby Pastoral. 1862 (13. og lb. Mai): SognepraestSelcha u²⁰) praedikede over Joh. 6, 66^—69. Hvad Indholdet angaar, var denne Praediken aldeles christelig(saavel som den paafolgende Catechisation), men Anordningen var ikke heldig, Sammenhaengen noget

---

18) Fr. Vilh. Biilow, f. 1840 (1873—78).

19) Sigter til Pastor Kirkeby i Lem.

20) Hans Selchau, f. 1806 (1850—70).

uklar, og Udtrykket ikke let og naturligt, hvorved den forfeilede sin Virkning paa mig. Messer godt. — Ungdommensvarede godt. — Den vserdige, gamle Skolelaere r²¹) er ingen god Kirkesanger; alligevel var MenighedensSang ret godt samlet.

1867 (2.^—4. Novbr.): Naar denne Prsest²²) maaskee lidt mere end i Almindelighed onskeligt noies rned at dele Plads med Almuen, da er det vel muligt, at det Modsatte gjaelder om Sognepraest Selchau, der synes mig at laegge vel stserk Vaegt paa det, som Praesten bor have forud for Laegmanden, paa Embedets Ret, paa Praestens Stilling som Ordforer, ligesom han vist i alle Menighedernes udvortes Anliggender er en dygtig Leder. Han er ikke blind for den religieuse Bevaegelse paa Egnen, som endog er traengt ind i hans eget Huus, ja tildeels i hans Praediken, men onsker dog udentvivl at blive i en vis Afstand fra den. — En talrig Ungdom, hvoraf Nogle svarede med Eftertanke og Hjerte, en storre Deel med god Kundskab. — Kraftig Menighedssang, uagtet den vserdige gamle Kirkesanger ikke mere formaaer ret at lede den.

1871 (17.—18. Septbr.): Sognepraest Kirkeby²³), som nylig var kommet hertil, og hvem jeg horte forste Gang, praedikede paa 15. Sond. efter Trin. over Dagens Evangelium. En saerdeles vel gjennemtaenkt og udfort Praediken. Kirkebys Veltalenhed, som gjor, at mange

---

21) L. Wistoft, Norlem, 64 Aar, dim. fra Raniim Sem. 1849. 1862 Dannebrogsmand.

22) Sigter til Pastor Sinding i Haasum.

23) Anton Andr. Sofus Kirkeby, f. 1834 (1870—77). Var 1859— 62 Kapellan i Bjornsholm (Ranum). Nidkser grundtvigsk Vaekkelsespraedikant, som havde stor Indflydelse paa Udviklingen af det aandelige Liv i Sydsalling, og hvem det i hoj Grad skyldtes, at den grundtvigske Bevaegelse vandt Indgang paa Egnen, og at Ifadre Missions Fremgang delvis standsedes.

stromme til ham ogsaa fra Nabosognene, bestaaer egentlig kun i det gediegne Indhold og den jevne, klare, aldeles besindige Maade, hvorpaa han taler, i Forbindelsemed en ukunstlet-sindrig Textbenyttelse. Hans Catechisation var noget tor. — God Menighedssang.

Det vil vsere i Ministeriets Erindring, at der har vseret nogen Betaenkelighed ved at anbefale denne Praest, som er en udprseget Grundtvigianer, til Ansaettelse i en Egn, hvor en Opvaekkelse i modsat Retning fandt Sted. Det synes imidlertid, at han ikke blot har vaeret i Stand til at drage mange Indifferente til sig, men ogsaa at vinde Indgang hos de Fremragende af den aeldre Opvaekkelse. Vist er det, at hans Indflydelse allerede efter saa kort Tids Forlob mserkes langt omkring. At nogen Misforstaaelse mellem ham og nogle Naboprsester derved er opstaaet, maa vel betragtes deels som uundgaaeligt, deels, haaber jeg, som forbigaaende. Uagtet jeg ikke i Alt kan vaere enig med denne Praest, maa jeg erkjende hans ualmindelige Dygtighed og haabe Godt af den.

1875 (15.^—17. Apr.): Sognepraest Kirkeby praedikede over Luc. 18, 38^—42, sundt og klart, — Hovedtanken grundtvigiansk, men besindigt, ethisk udfort. Om denneMand og hans Betydning for Egnen kan jeg henvisetil min Beretning for 1871, hvori jeg ikke har noget Vaesentligt at forandre; ligeledes til Forhandlingerneved sidste udvidede Landemode. Hvad jeg isaer maatte onske, er at han maatte vise sig noget meere tilboielig til at indlade sig med dygtige Naboer af en anden Retning til gjensidig Paavirkning. Naar jeg har havt Anledning til at antage om flere Skolelaerere paa denne Egn, at de have opfattet det som deres Opgave at vaekke, ikke tillige at oplaere Skolens Ungdom, da har Pastor K. udtalt sig saaledes for mig, at denne Eensidighedikke

sidighedikkekan henfores til hans Indflydelse paa dem uden i alt Fald som en Misforstaaelse af, hvad han har villet laegge Laererne paa Hjerte. Den Ungdom, som modte i hans egen Kirke i stort Tal, var baade vel oplaert og opvakt. — Fuld, smuk Menighedssang.

Lime Pastorat. 1862 (15.^—16. Mai): Sogneprrest Schaarup²⁴) er en velvillig, godmodig Mand, hvem Ordet ligger let paa Tungen. Hans Prsediken over Dagens Lectie (Aim. Bededag, Es. 55) var ikke dybtgaaende, men²⁸) ordentlig og ret livlig. — Messer godt. — Kirkesangen god paa gammeldags Viis. — Ungdommen havde meget ondt ved at komme frem med, hvad den dog syntes at have inde.

1867 (5.^—6. Novbr.): Sogneprsest Schaarup er en lille, livlig, legemlig og aandelig meget bevsegelig Mand, som gjerne holder Samqvem med Prsester og Lsegfolk og med sin ligefremme, serlige Tale og sit kjserlige Hjerte og sin Tilboielighed til at see den lyse Side af Alt, kommer godt lid af det med Alle, men dog f. Ex. endnu ikke har formaaet i sin egen Menighed at faae den evang. chr. Psb. aflost af den, han heist vilde bruge. I nogen Modsaetning til den Lethed og Frihed, hvormed han ellers bevseger sig, staaer hans omhyggeligt udarbeidede, oplseste Prsediken, som dog ved sit alvorlige og hjertelige Indhold maa kunne opbygge dem, der bekymre sig om Guds Ord. — Ungdommen var denne Gang som tidligere ikke meget villig til at svare. — Kirkesangen ledes meget godt²⁸).

1871 (19.—20. Septbr.): Sognepraest Schaarup praedikedeover
2. Tim. 4, 7—B.7—8. Jeg kan tildeels gjentage,
hvad jeg har yttret om denne Praest i min Beretning

---

24) And. Gomme Schaarup, f. 1809 (1859—78).

25) Ordene »hjerteligt og tiltalende« er overstreget i Koncepten.

26) Christensen, 41 Aar, dim. 1842 fra Snedsted Sem.

for 1867, nemlig at Alderen endnu ikke har berovet ham hans lette Bevsegelighed, men maa dog tilfoie, at²⁷) ligesom han vel aldrig har formaaet at udrette Meget ved sin forovrigt oprigtigt meente Forkyndelse af Evangeliet, saaledes er hans Stilling i Menigheden ikke bleven uden Anfegtelser, efter at han har faaet en saa Meget formaaende Nabo i det forannaevnte Pastora t^27b). Det vilde derfor vaere meget onskeligt, om han kunde opnaae den saa laenge ansogte Forflyttelse; thi til ganske at gaae til Hvile har han endnu for megen baade aandelig og legemlig Kraft.

1875 (17.^—19. April): Sognepraest Schaarup praedikede over Dagens (3. Sond. eft. Paaske) Evangelium. Om denne Praest kan jeg vaesentlig henvise til mine tidligere Udtalelser. Naar hos denne Praest i hans Forkyndelse altid Folelsen har havt en Overvaegt over Tanken, hvorved et bestemt og blivende Indtryk vanskelig kan opnaaes, da er dette Misforhold med Aarene tiltaget noget, dog ikke anderledes, end at han endnu kan hores med Opbyggelse. — Ungdommen svarede godt, dog paa nogle Faa naer meget tilbageholdent. — God Kirkesanger²⁸). Paa nogen Uorden i Embedsarchivet maatte jeg gjore opmaerksom.

Rodding og Kreiberg Pastorat. 1862 (17.—19. Mai):
Capellan Borch, som nu har aflost den gamle SognepraestBroc
k29) i Kirken, har jeg rigtig havt Leilighed

---

27) Ordene »den Mangel paa fast Holdning*, er overstreget i Koncepten.

27b) Kirkeby i Lem.

28) And. Lundberg, 26 Aar, dim. 1868 fra Jonstrup Sem.

29) N: Chr. Brock, f. 1788 (1847—65), fik 1862 som Kapellan Jens Frausing Borch (f. 1836), der var Laubs saerlige Yndling, og hvis Stade Biskoppen betegner som en mild (herrnhutiskfarvet) Pietisme. (Kirkeh. Saml. 6, 111, 115 f.)- Borch var Kapellan i Rodding til 1870, da han blev Sognepraest for V. Hornum-Hyllebjerg_—Flejsborg.

til at omtale i Anledning af hans Virksomhed for Salmesangen. Hans Praediken om Dagens (4. Sond. e. P.) Evangelium var et levende, alvorligt og inderligt Vidnesbyrd om hans Tro, en Opvaekkelsespraediken i en overmaade smuk, tiltrsekkende Form. — Smuk Messe. — En stor Forsamling, ojensynlig greben; fornojeligUngdom; god Kirkesang.

1867 (6.^—8. November): Sogneprsest Brix³⁰) er fornylig befordret hertil fra et andet Kald i Stiftet, saerlig fordi han og hans store Familie traengte til at frelses fra en okonomisk Ruin, som truede og for en Deel var foranlediget ved en langvarig Sygdom, som han havde gjennemgaaet. Deels ifolge hans Natur, deels som Eftervirkning af den naevnte Sygdom, er der baade i legemlig og aandelig Henseende noget Langsomt og Tungt i hans Bevaegelser, som ogsaa gjor sig gaeldende i hans Prsediken, der forovrigt er alvorligt anlagt paa Opbyggelse, klar og umiskjendelig baaren af indre Overbeviisning. Det vil heraf forstaaes, at han maa have noget svsert ved at folge med den Opvaekkelse, som i dette Pastorat saerlig skyldes en for nogle Aar siden her ansat Capellan, og som nu vedligeholdes deels ved Forbindelse udenfor Pastoratet, deels ved en af dets Skolelaerere³¹); men jeg troer, han straeber efter at komme i Forstaaelse med den. — Talrig Menighed. Talrig, meget fornoielig Ungdom.

1871 (21.^—22. Sept.): Sogneprsest Brix praedikede over Matth. 13, 45^—46. I min Beretning for 1867 har jeg ved at omtale denne Praest naevnt en vis Langsomhedog Tunghed baade i legemlig og aandelig Henseende(formodentlig

---

30) Jens Boggild Brix, f. 1815 (1865—77), tidl. Praest for Tjele- N. Vinge.

31) Rimeligvis Jens Rasmussen, Krejbjerg, 23 Aar, dim. 1864 fra Jelling Sem.

seende(formodentligen Folge af en langvarig Sygdom),som staaer i Modsaetning til hans gode Villie, og som bl. a. har gjort ham mindre skikket eller tilboielig til at saette sig i et naermere Forhold til den religieuse Bevaegelse, som ogsaa her findes. Jeg fandt denne Gang hans legemlige Befindende langt bedre end tidligere, men om han vil formaae at gjore sig til den kirkelige Bevaegelses Leder, isaer efterat ogsaa en Indvirkning fra det tilgraensende Pastorat er bleven kjendelig, deromkan jeg endnu ingen Mening have. — En talrig, veloplyst Ungdom. — God Menighedssang.

1875 (19.^—21. April): Sognepraest Brix praedikede over Matth. 25. I—lB,1^—18, alvorligt og hjerteligt. Forovrigt maa jeg henvise til min Beretning for 1871, idet jeg maa antage, at ligesom Pastor Brix's Helbred ikke er gaaet tilbage, saaledes maa jeg antage, at der heller ikke er foregaaet nogen Forandring i hans Stilling til Menigheden, d. v. s. at han ikke foler Kald eller Evne til at indvirke paa det, som er i Bevaegelse, paa anden Maade end ved den embedsmaessige Forkyndelse, hvorfor udentvivl en Deel af Beboerne soge andensteds hen. — Den talrige Ungdom svarede gjerne og viste sig veloplyst. — God Menighedssang. Den store Kirke var aldeles fuld.

Balling og Volling Pastorat. 1862 (21.^—22. Mai): Sognepraest Henrichsen³²) praedikede over Phil. 3, 7-14. Han mangier meget, som horer til for at kaldes veltalende,men den jevne, usmykkede Udtalelse af, hvad han dybt og klart har opfattet og levende tilegnet sig, gjor at jeg maa saette ham hoit som Praedikant og som Praest overhovedet. Kun for at vise, at denne Dom ikke beroer paa en fuldstaendig Overensstemmelse i Anskuelse,tilfoier

---

32) Adam Vilh. Henrichsen, f. 1807 (1836—74).

skuelse,tilfoierjeg, at Pastor Henrichsen er Grundtvigianer— vistnok af de meget besindige. — Messer ret godt. — Kirkesang (Kingos Psbog) god. — Ungdommensvarede

1867 (21.^—22. Mai): Sogneprsest Henrichsen lever i en mangeaarig (han kom hertil 1836) noie Venskabsforbindelse med den ovenomtalte Praest i Hem³³), til hvem han dog i flere Henseender er en fuldstaendig Modsaetning, hvad det udvortes angaar, lille, sygelig, efter sin Aandsretning stadig bevarende det Indtryk, han i sin Ungdom har faaet ved Samlivet med en af Grundtvigs aeldste Disciple⁸¹). Jeg kan dog godt forstaae den Sympathie, som finder Sted mellem disse to Maend, og som foruden meget Andet i Familielivet o. dsl. maa finde en vsesentlig Stotte i en overensstemmende Opfattelse af Praesteembedets Betydning for Menighedslivet i alle dets forskjellige Retninger; thi begge disse Maend er saaledes hjemme i Alt, hvad der vedkommer Landalmuens Faerd og Tarv. Ogsaa Henrichsens Praediken gjor et lignende Indtryk paa mig som hans naermeste Naboes, skjondt den er i Grunden aldeles forskjellig fra denne, aldeles übekymret for Udtrykket, alene beskaeftiget med den, egentlig altid ene og samme, kun efter det foreliggende Bibelord forskjelligt formede Tanke. Ligeledes ligger i den Sikkerhed og Roe, hvormed der tales, uden noget Forsog paa at fremkalde staerke Bevaegelser, den Tillid, hvormed det, der siges i Guds Navn, overgives i hans Haand. — Ungdommen svarede godt. — Sangen (Kingo) gik godt baade fra Kirkesangerens³⁵) og Menighedens Side.

---

33) Pastor Krohn, se S. 185.

34) Da Henrichsens Fader var Gsestgiver ved Antvorskov ved Slagelse, hvorfra han selv dimitteredes 1826, ligger det naer at formode, at den omtalte Discipel af Grundtvig er den kendte P. A. Fenger, som 1827 blev Prsest i Slotsbjergby i Naerheden.

35) P. 7. Flarup, 40 Aar, dim. fra Snedsted Sem. 1846.

1871 (25.^—26. Septbr.): Sognepraest Henrichsen prsedikede over 2. Cor. 5, 14^—21. Om denne Prsest, som stadig i Aarenes Lob er bleven mig kjserere, kan jeg ganske henvise til mine tidligere Yttringer, navnlig i Beretningen fra 1867.

1875: Ingen Visitats paa Grund af Vakance i Embedet.

Nørre Herred.

Jeberg og Lyby. 1865 (21.—'22. Sept.): Sogneprsest Glud³⁶), som i mange Aar har arbeidet hos disse Menighederog er meget afholdt, begynder nu at blive svag (om Vinteren kan han ikke komme i Kirken), og saaledes ligger den egentlig prsestelige Deel af Embedetvaesentlig i Sonnens Haender. Capellan Glud er ingenlunde fortriinlig begavet, men han er gjennemtrsengtaf en Kjaerlighed til sit Kald og gaaer denned en Nidkjaerhed og Glsede, som ikke kan Andet end bsere gode Frugter. Derfor var hans Prsediken (over Matth. 13, 31^—32) mig meget opbyggelig; men jeg troer dog, at han udretter endnu mere ved sit personligeForhold til Menigheden. Han arbeider ikke i samme Retning som nogle andre Prsester i denne Egn, men dog til samme Maal, at vsekke Liv i Menigheden, og staar derfor i et venligt Forhold til hine. — SognepraestGlud catechiserede; Ungdommen svarede ret godt. — Sangen i disse Menigheder har al den Tid, jeg

---

36) Hans Jac. Glud, f. 1799 (1843—73). Sonnen Kr. Glud, f. 1835, blev sin Faders Kapellan 1862 og siden hans Eftermand (1873^—1920). Han sluttede sig efter faa Aars Forlob afgjort til den grundtvigske Retning, navnlig under Paavirkning af Konradsen i Nautrup, som 1872 segtede hans Soster Elise. Efter Kirkebys og Konradsen s Bortrejse blev Kr. Glud det samlende Midtpunkt for Bevsegelsen og ovede som saadan en overordentlig Indflydelse i Sailing.

har vaeret her, vaeret ringe. Den emu lidt i Opkomst,
men for den kan Capellan Glud jntet gjore.

1869 (9—lo. OctbrJ: Sognepraest Glud har af den egentlige Prsestegjerning, saavidt jeg veed, nu kun en Deel af Confirmandforberedelse[n] tilbage. Med hans Son, Capellan Glud, er der siden mit sidste Besog her foregaaet en maegtig Udvikling. Hans Praediken var klart ordnet og omhyggelig gjennemtaenkt, holdt i et flydende, ogsaa veloverveiet Sprog, med en Inderlighed og Varme, som forklarede den store Tilstromning fra Menighederne og en stor Omegn, hvorved han stadig kan glaede sig. Han aander i sin Sag, som er baade den kirkelige og den fsedrelandske (f. Ex. nu Skytteforeninger); thi naar jeg for 4 Aar siden bemaerkede, at han ikke arbeidede sammen med bekjendte Praester af »kirkelig Retning« paa denne Egn, da er der i denne Henseende foregaaet en Forandring med ham. Han er nu en udpraeget Grundtvigianer, men overveiende en kjaerlig Christen, vis paa sin Anskuelses Rigtighed, naeppe aaben for Andet, men med Hjertet aabent for Alle. — Fornoielig Ungdom. — Ogsaa med den tidligere ringe Kirkesang er der foregaaet en glaedelig Forandring.

1873 (2.^—3. Mai): Den gamle Sognepraest Glud var kort i Forveien bleven entlediget, og hans Son og Capellan blev beskikket i hans Sted. Denne, med Hensyn til hvem jeg i det Hele kan henvise til min Beretning for Aaret 1869, praedikede over Matth. 13, 15^—17, varmt, fatteligt og tiltalende. Mindre behagede mig hans Catechisation, som var mere Enetale end Samtale, en gjennemfort Udvikling af den grundtvigske Theorie (Christi Ord alene ved Sakramenterne — Naeringen alene i Nadveren). — Talrig Ungdom, som svarede godt. — God og velledet Menighedssang.

Grinderslev, Grinning og Thise. 1865 (21.^—25. Sept.): Sognepraest Stockholm³⁷) har tilbragt sit Erabedeunder vanskelige Forhold. Hans nsermeste Forgsenger(ikke den afdode Prsest, men dennes Capella n³⁸)) var en afgjort Tilhaenger af »den kirkelige Anskuelse«,som Pastor Stockh. havde³⁹) beksempet; den forste forstod baade ved Tale og Sang at bringe Bevaegelsei Menigheden og folte sig i levende Forhold til den, medens Pastor Stockholm havde tilbragt sit hele foregaaende Liv i Studerekamret, hvilket han, ogsaa naar han staaer paa Praedikestolen, har havt svsert ved at forlade. Hvorvidt denne retsindige og kundskabsrigeMand vil kunne bringe det som folkelig Prsedikant, er jeg efter den Prsediken, jeg horte (paa 15. Sond. eft. Trin. over Evang.) ikke istand til at bedomme.Imidlertid synes alt at skulle udvikle sig fredeligt.Den Deel af Menigheden, som strax loste Sognebaandet,som forholdsviis kun er en meget lille Deel, vedbliver sin Forbindelse med den valgte Prsest og faar nu ogsaa Altergang udfort af ham i den ene af Pastoratets Kirker; om videre Sognebaandslosning har jeg Intet hort. Sammenstod rnellem de modsatte Anskuelserhave i den senere Tid kun fundet Sted ved storre Moder, som er afholdte paa forskjellige Steder i denne Egn; ogsaa skal Past. Stockholm have gjort Rede for sin Overbeviisning med en Dygtighed, som

---

37) Jens Ring Stockholm, f. 1825 (1864—99).

38) Den forrige Praest, Jens Moller (1821—63), havde 1858 faaet sin Son Fr. Mflller, senere i Herfolge, til Kapellan, og denne, der ligeledes under Pastor Konradsens Paavirkning blev vundet for Grundtvigianismen, fik mange Venner i Menigheden. (H.P.Barfod: Gamle grundtvigske HjemVl, S. 105 ff.).

39) Ordet »videnskabelig« er overstreget i Koncepten. Stockholm, der i sin Tid havde erhvervet Universitetets Guldmedaille og studeret i Udlandet, udfoldede en Overgang en ikke übetydelig Forfattervirksomhed. 1859_—64 redigerede han »Evangelisk

ogsaa mange Laegfolk have paaskjonnet. — Ungdommensvarede forstandigt og livligt. — Sangen (Conv. Psb.) har i disse Menigheder lsenge staaet paa et godt Standpunkt og er for Tiden i paalidelige Haender⁴⁰). (Past. St. er ikke musicalsk).

1869 (6.^—8. OctbrJ: Sognepnest Stockholm. Deter Ministeriet bekjendt (sml. min Beretning for 1865) at denne Praest staaer i Modsaetning til den religieuse Bevaegelse, saaledes som den har formet sig paa denne Egn. Han vilde kunne danne en heldig Modvsegt til dennes Eensidigheder, dersom han havde det mere i sin Magt at tiltale Menigheden med sin Praediken, men medens han skriver klart og med Indtryk, er der i hans Tale noget lost og monotont, som han vanskeligt vil kunne overvinde. Tilstanden i Menighederne synes nu ikke at forstyrres ved den Spaending i Gemytterne, som i Begyndelsen traadte staerkt frem, skjondt den forste Sognebaandslosning vedbliver. Pastor Stockholm har imidlertid med stor Flid sat sig ind i Alt, hvad der vedkommer de communale Forhold, er — saavidt jeg veed — Sogneraadets Formand, har bidraget Sit til Oprettelse af en kostbar Fattiggaard osv. Grinderslev gamle Klosterkirke er siden min forrige Visitats ved en Forandring af det Indre bleven meget forskjonnet.

1873 (4-.^—6. Mai): Sognepraest Stockholm praedikede over Dagens (3. Sond. efter Paaske) Evangelium. Til hvad jeg har yttret om denne Praest i 1869, kan jeg tilfoie, at jeg med Glaede bemaerkede noget mere Frihed i Foredraget end tidligere. — Vel oplyst, livlig, men ikke talrig Ungdom. — Stor Menighedsforsamling. — Sangen lededes ret godt.

Junget og Thorum. 1865 (26.—27. Sept.): SognepraestMatze

---

40) Nielsen, 33 Aar, dim. 1855 fra Ranum Sem.

praestMatzen⁴¹) praedikede over Jac. 1, 17 med megen Varme og Hjertelighed. Han er vaesentlig et Folelsesmenneskeog har ved mine tidligere Besog hos ham paa andre Pladser bevaeget sig med megen Glaede i sin Gjerning; nu synes han at vaere noget trykket af de Modssetninger, som ere opstaaede paa denne Egn, endskjondthan af de Menigheder, hos hvilke han har aflostPastor Konradsen, efter Alt, hvad jeg har kunnet erf are, er modtagen med Tillid og Kjaerlighed, og kun en enestaaende Sognebaandslosning har fundet Sted. — Ungdommen svarede godt. — Sangen (Conv. Psb.) var livlig og ret srauk.

1869 (22.-23. Sept.): Sogneprsest Matzen. Om denne brave Praest, hvem jeg har besogt paa 3 forskjellige Steder i dette Stift, har jeg oftere havt Leilighed til at udtale mig, senest i min Beretning fra 1865. Han synes endnu at finde Forholdene paa denne Egn mere trykkende, end jeg troer, han for sit Vedkommende er Aarsag til. — Ungdommen svarede godt. — Kirkesangen (Conv. Psb.) god.

1873 (7.^—8. Mai): Sognepraest Matzen praedikede over Rom. 3, 2,3_—25. Om denne brave, men for let forsagte Praest har jeg denne Gang intet saerligt at yttre. — Ungdommen svarede godt. — Sangen ledet tilfredsstillende.

Selde og Aasted. 1865 (28.-29. Sept.): Sogneprsesten,Provst Moller⁴⁹), praedikede over Marc. 10, 17^—27; den Maade, hvorpaa han benyttede Texten, og den hele Form af Talen, viste, til hvilken Retning han vil henregnes; hans Tale var klar og opbyggelig.

---

41) Aug. Matzen, f. 1810 (1863—75), tidl. (1849) Praest i Haasum og (1857) i Roslev.

42) Chr. Poulsen Miller, f. 1820 (1860—1904), tidl. (1847) Lzerer ved Snedsted Seminarium, hvis Forstander da var den kendte grundtvigske Praest og Skolemand Ludv. Chr. Miiller (f1857).

Hans Provsteembedes mange Forretninger hindre ham ikke i at anse Praesteembedet for det forste; og den religieuse Bevsegelse, som han deels er dragen ind i, deels selv bidrager til at vsekke ogsaa i en videre Omkreds, benytter han upaatvivlelig troelig til Bedste for sine Menigheder. — Ungdommen viste god Besked,men svarede ikke livligt. — Smuk Sang (Conv. Psb.)-

1869 (26.^—27. Sept.): Provst Moller. , Ogsaa om denne Mands Virksomhed som Praest tor jeg hen vise til mit Tidligere (1865). Han talte for en talrig og meget opmaerksom Forsamling (som jeg har Grund til at troe, at han altid gjor), varmt, jevnt, indtraengende, roligt. Den fuldtonende Sang vidnede om, at en Menighed var tilstede. — Med Ungdommens Overhoring gik det mindre fornoieligt. — Jeg bor endnu tilfoie med Hensyn paa Provsteembedet, at Provst Moller har godt Greb paa de hertil horende Forretninger, kan let og snart oversee Forholdene, og at det kun enkelte Gange er skeet, at den forskjellige Opfattelse af, hvad der vedrorer Kirke og Skole, har foranlediget Differentser imellem ham og mig. — Selde Kirke kunde ikke benyttes ved Visitatsen, fordi der var foretaget en nsesten fuldstaendig Restauration af det Indre, hvorved denne Kirke vil komme i Klasse med vore bedst udstyrede Landsbykirker.

1873 (11.^—12. Mai): Sogneprsest, Provst Moller (see Beretn. for 1865 og 1869) praedikede over Dagens (4. Sond. efter Paaske) Evangelium. Det var mindre TankernesUdvikling end deres Samling i det Centrale, som frembragte det opbyggelige Indtryk. — En stor, opmaerksom Forsamling i den smukke Selde Kirke. — Ungdommen svarede temmelig tilbageholdent, som om

den ikke var vant til saadan Samtale. — Til det Opbyggeligstehorte
Menighedens Deeltagelse i Sang og
Messesvar.

Harre Herred.

Fuur. 1865(30.5ept.—1.0ct.): Sognepnest Brandt⁴³) praedikede paa 16. Sond. efter Trin. over Dagens Evangelium. Han er en mere end almindelig begavet Mand med mange Kundskaber i forskjellige Retninger. Ogsaa Interesser af forskjellig Art have til forskjellige Tider sat ham i Bevaegelse. Dersom han kunde koncentrere sin Kraft paa sit Praesteembede, maatte han kunne udrette noget meer end Almindeligt. Til Egnens religieuse Bevaegelse synes han at forholde sig temmelig passiv, og hans Menighed at staa udenfor den. Denne Menighed af oboere har et ejendommeligt Praeg af isoleret Selvstaendighed, holder fast ved det Gamle, deriblandt den gamle stadige Kirkegang og den gamle Kingoske Psalmebog. — Ungdommen er veloplyst, den eiendommelige Psalmesang hjertelig.

1869 (24.^—25. Sept.): Om Sognepraest Brandts Begavelsesom Praedikant, hans fleersidige Dannelse og Evne til at fyldestgjore som Praest har jeg oftere yttret mig (see Beretn. for 1865); om der i andre Henseendermaatte vaere Grund til Anke, vil formodentlig fremgaaaf den Forhandling, som fores ifolge Minist.s Skr. af 27. Oct. f. A.⁴⁴). — Fornoielig Ungdom. — Deter til Skade for Kirkesangen, at Psalmerne i den hidtil fastholdte Kingoske Psalmebog synges choralmaessig,

---

43) Mich. Rodevold Gjorup Brandt, f. 1819 (1853—70).

44) Hvad der sigtes til, kan ikke oplyses, da den n»vnte Skrivelse (fra 1869; Koncepten til Visitatsindberetningen er skrevet efter Nytaar 1870), f. T. ikke kan fremskaffes.

derfor uden megen Deeltagelse fra Menighedens Side.
— Kirkens Udseende har vundet med Praedikestolens
Flytning.

1873 (9.—-10. Mai): Sogneprsest Hansen⁴⁵), for ikke lsenge siden befordret hertil fra Fseroerne, praedikede paa Aim. Bededag over den saedvanlige Text, Ps. 67, 2—B.2^—8. Han har udvortes Begavelse, god Stemme, Lethed ved at ordne sine Tanker og udtale dem smukt og klart, ogsaa hjerteligt, saavidt som Indholdet naaer; forovrigt maa jeg udsaette at udtale mig til nsermere Bekjendtskab. — Messer godt. — Ungdommen svarede godt. — Skolelaerer S. Pedersen⁴⁸) leder Sangen ordentlig indenfor sin Kreds af Melodier.

Durup og Tendering. 1865 (2.^—3. Oct.): Sogneprsest Blicher⁴⁷) er en hsederlig Praest, som samvittighedsfuldt opfylder sine Pligter i og udenfor Kirken. Han praedikede over Rom. 9, 9—12.9^—12. Kirkesangen (Conv. Psb.) god. — Ungdommen ikke meget livlig.

1869 (30. Sept.^—1. Oct.): Sognepraest Blicher. Hans Praediken giver Indtryk af en aerlig troende og arbeidende Praest — hans Huus af et smukt, stille Familieliv. — Vel oplyst Ungdom. — En god Kirkesanger⁴⁸).

1873 (15.^—16. Mai): Sogneprsest Jorgensen⁴⁸) prsedikede over Allehelgensdags Evangelium. Ogsaa denne Praest er nylig kommen hertil. Hans Tale var vel ordnet, hjerteligt holdt, dog med en lidt stiv Holdning i Udtryk og Stemme, som overhovedet synes at vaere noget Eiendommeligt for denne Mand. — Talrig, veloplagt

---

45) Ant. Chr. Hansen, f. 1813 (1870—83).

46) Soren Pedersen, 49 Aar, dim. 1853 fra Ranum Sem

47) J. Math. Blicher, f. 1822 (1861—70).

48) Jens Pedersen, 52 Aar, dim. 1840 fra Lyngby Sem.

49) Carl Kratzenstein Stub Jorgensen, f. 1824 (1870-77). Var ivrig Tilhsenger af Indre Mission.

Nautrup, Saeby og Vile. 1865 (4-.^—6. Oct.): Sogneprsest Konradsen⁵⁰) er den egentlige Baerer af den Nordsallingske Opvaekkelse. Han er en alvorlig, energisk Character, skarpt af sluttet mod Alt, hvad der ikke gaaer ind under hans saerlige Betragtningsmaade; heraf bserer hans Praediken (over Eph. 2, 13^—31) og hans hele Faerd et staerkt Praeg. Men ihvor meget der saaledes kan vsere ved ham, som jeg maatte onske anderledes, har jeg dog en übetinget Hoiagtelse for hans iErlighed og Sandhedskjaerlighed, hans hele usnobbede og upyntede Vaesen, hans alvorlige og kraftige Villie, og er overbeviist om, at han trods sin Eensidighed, maaskee netop ved den, maaskee ved den Modstand, den vaekker, udretter Meget til Guds Riges Frenime i sin Menighed og laengere ud. Hvorledes hans Forhold til Folkekirken vilde blive, dersom alvorlige Conflicter skulde opkomme, det kan jeg ikke forudsee, men at deter hans oprigtige Forsaet at undgaae Alt, hvad der kunde fore til et Brud, derom kan jeg ikke tvivle. — Veloplyst, livlig Ungdom. — Levende Menighedssang (Conv. Psb.). — Med Embedsboger o. Desl. er Pastor Konradsen meget noiagtig.

1869 (28.^—29. Septbr.): Om Sognepraest Konradsen og hans betydningsfulde Forhold til det religieuse Liv paa denne Egn maa jeg ligeledes tillade mig at henvise til min Beretning for 1865. Jeg fandt mig vel ved at hore hans Praediken og hans klare Samtale med den veloplyste Ungdom. — Fuld Menighedssang.

---

50) Kr. Dan. Konradsen, f. 1823 (1863—73). Forst paavirket af S. Kierkegaard, derefter af Grundtvig. 1858 Kapellan i Junget, hvor han ligesom i sit senere Embede og andetsteds vakte stort Rore ved sin kristelige og folkelige Forkyndelse. Han var sikkert den betydeligste Reprsesentant for grundtvigsk Aandsliv i Sailing. Om hans Popularitet vidner bl. a., at han 1868^—73 var Formand for Sogneraadet i sit Pastorat.

1873 (13.^—14.^—15. Mai): Sognepraest Konradsen, kort efter befordret bort fra dette Stift⁵¹), prsedikede over Joh. 21, I—l4,1^—14, klart, med Kraft og Varme, bestemt i den bekjendte Retiring. — Ungdommen lagde god Christendomskundskab for Dagen. — Stor Forsamling, levende Sang.

Hjerk og Harre. 1865 (7.^—8. Oct.): Sogneprsest Bagge r⁵²) lever stille — uden Familie — med sit Embede og sin Menighed. Hans Forkyndelse af Ordet (Evang. paa 17. Sond. eft. Tr.) er fattelig og hjertelig. — Fornoielig Ungdom. — Meget god Kirkesang (Conv. Psb.).

1869 (2.^—3. Octbr.): Sogneprsest Baggers Forkyndelse af Ordet er alvorlig og let fattelig, men det mserkes noget paa den, at han, som overhovedet forer et tilbagetrukket Liv, uden Familie, holder sig vel meget udenfor, hvad der bevseger sig i Tiden. — Vel oplyst Ungdom. —2 flinke Kirkesangere⁵³). — Beboerne gjore gerne Noget for at pynte deres Kirker. — Det glsedede mig at bemserke, at disse⁵⁴) have begyndt at indfore i deres Embedsboger historiske Efterretninger om deres Embeder fra seldre Tid.

1873 (17.—18. Mai): Sogneprsest Hoyer⁵⁵) — for ikke laenge siden kaldet hertil fra Nyord paa Moen — prsedikede over Dagens (5. Sond. efter Paaske) Evangelium, klart, jevnt, lidt bredt, men med trohjertigt Eftertryk; det Hele bar Prseget af hjerteligt Alvor. — Talrig, vel oplyst Ungdom. Kirken fuld indtil Traengsel.

Roslev og Ryberg. 1865 (9.—10. Oct.): Sogneprsest

---

51) Til Hvirring-Hornborg i Aarhus Stift.

52) Chr. Ludvig Bagger, f. 1810 (1858—71).

53) P. P. Krogh, Hjerk, 38 Aar, dim. 1847 fra Snedsted Sem. J. Lauritsen, Harre, 29 Aar, dim. 1862 fra Ranum Sem.

54) »Disse« gaar paa Laererne.

55) Hans P. Barfod Hoger, f. 1826 (1872—79).

Permin^6fl), en iblandt de Mange, hvem jeg i dette Aar forste Gang har besogt, har gode Talegaver. Hans Praediken(over Job.. 21, 15^—17) var ombyggelig udarbeidetog blev holdt med Varme. — De Unge havde ikke let ved at komme frem med deres, forovrigt forstandige,Svar.

1869 (4.^—5. Octbr.): Sogneprsest Permin arbeider samvittighedsfuldt i sit Embede; han er en ret vel begavet Taler. — Fornoielig Ungdom. — To gode Kirkesanger e⁸⁷).

1873 (19.^—20. Mai): Sognepraest Permin — som er befordret til et andet Stift⁵⁸) — prsedikede over 1. Cor. 15, 9—10;9^—10; omhyggeligt udarbeidet, men da det, som angaves som Grund-Sagen, ikke kom til ret at gjennemtrsenge og baere det Hele, svarede Indtrykket ikke ganske til den Flid, som var anvendt. — Ungdommen svarede godt og villigt. — Sangen var fra Menighedens Side ikke staerk, men lededes ret godt.

---

56) Carl Chr. Permin, f. 1813 (1863—73).

57) P. N. L. Moller, Roslev, 32 Aar, Skolelaerereksamen 1859. Jena Nielsen, Rybjerg, 46 Aar, dim. 1847 fra Snedsted Sem.

58) Forflyttet til Thorsager-Bregnet i Aarhus Stift.