Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 8 (1946 - 1947) –

De svenske udskrivninger i Jylland 1658.

Av Hans H. Fussing

Da Carl X Gustaf den 23. oktober 1657 opslog sit hovedkvarter i Kolding, begyndte en traengslernes tid for Jylland. I de nsermest foregaaende maaneder havde han erobret Holsten og Sonderjylland, og der var han begyndt paa den brandskatning, som skulde betale hans dyre krigsforelse, og nu skulde Jylland i tiden frem til den svenske romning 1. maj 1658 efter den forste fredsslutning komme til at bidrage sit til sin egen undertrykkelse.

Krigens dramatiske folger for de enkelte jyske sogne er der gjort rede for i talrige artikler; den vsesentligsteog bedste er utvivlsomt Chr. Villads Christens en: De jyske Kirkebogers Bidrag til Belysning af Krigen i Jylland 1657—59 (Hist. Tidsskr., 6. R., 5. s., 519—54), men deter vanskeligt at faa rede paa, hvilke okonomiskebyrder, svenskerne paalagde befolkningen. Mens den tilfaeldige plyndring under mer eller mindre voldsorameformer ofte kun giver de plyndrende et forholdsvisringe udbytte, men til gengseld virker ganske odelaeggende for de udplyndrede, fordi hele deres produktionsapparatslaas i stykker, saa synes moderne erfaringer at vise, at en befolkning kan bsere en selv

Side 210

meget haard udskrivning, naar denne blot fordeles nogenlunde ligeligt og sker under rolige og systematiskeformer. Nu var den svenske haer ikke blot militserteffektiv, men ogsaa saerdeles velorganiseret. I al fald under Torstenssonkrigen en halv snes aar tidligeremedf orte haeren trykte formularer til sauvegardebreve,og alle udskrivninger skete paa grundlag av de existerende jordeboger, som adelens og kronens fogedermaatte mode op med hos de svenske krigskommissaerer,der foretog udskrivningerne av baade varer og penge og — i al fald paa Sjaelland — av soldater.

Det har ikke vaeret mig muligt i Sverige at finde nogen samlet oversigt over, hvad den svenske haer udskrev, og hvad den fik ind, hvad der jo ikke altid er det samme, men i Riksarkivet i Stockholm findes under betegnelsen: »Militaria. XVI. 4. b.« en del lose optegnelser om udskrivningerne i aaret 165758. Saa vidt det kan ses, indeholder optegnelserne en liste over, hvad der faktisk er indkommet fra hele Jylland og Holsten, men desuden meddeler de dels hvilken taxt, man har anvendt ved visse byer, dels oplyser de, hvad enkelte — men ikke alle — byer og len har ydet og i hvilke rater. De indkomne varer og pengebelob blev overvejende udbetalt de i Jylland staaende svenske regimenter til sold og underhold, mens andet tilfaldt kongen eller av ham overdroges til enkelte officerer.

Det naevnte laeg indeholder spredte dokumenter vedrorendealle landsdele, men det i denne sammenhaeng vigtigste baerer titlen: » Kurtz extracht ... an recruiten,tractamenten und sonsten alles . . . bis may a0 1658*. Denne betegnelse er imidlertid misvisende, fordi listen faktisk kun oplyser noget om pengeavgifter eller varer omregnet til penge, mens der intet staar om soldaterudskrivningereller

Side 211

DIVL2036

daterudskrivningerellerfaktiske vareleverancer. De
samlede belob opgores til folgende:

Belobene er ikke sammenregnet, men summen bliver 674191 dlr. 28 ski. Der findes ingen forklaring paa, hvorfor de Flensborgske kvarterer indtager en saerstilling, men de assignerede kvarterer maa formentlig betyde de kvarterer, der har vseret tildelt bestemte svenske avdelinger, der saa har sorget for opkraevningen av de udskrevne skatter i penge paa stedet. Grambotius var en svensk krigskommissaer, men det kan ikke ses, hvorfor han har foretaget en saerlig opkrsevning. Varerne fra by og land er blot omregnet for at faa en samlet oversigt over det indkomne, idet man ad anden vej kan konstatere, at de i al fald for en del leveredes in natura. Salvegardepengene er det belob, som betaltes til den svenske haer, fordi den overhovedet stillede en sauvegarde til raadighed til vsern mod tilfseldig plyndring, mens den, der havde lejet sauvegarden, hvadenten det nu var en gaard eller en landsby, iovrigt selv maatte underholde den eller de beskyttende soldater, som forresten ikke var noget effektivt vaern.

Listen har dernaest opstillet en slags tarif for ydelsenav

Side 212

DIVL2038

senavbrandskat og maanedlig kontribution for nogle
byer:

Denne liste har mest interesse ved at vise, hvordan svenskerne vurderede de naevnte byers indbyrdes okonomiske evne, men trods de 32 ski. i Aarhus er det kun et overslag, og det faktiske udbytte var da heller ikke altid efter beregningen.

Den folgende liste indeholder kun minimumstal, idet der her blot er tale om de belob, der blev udbetalte de enkelte svenske avdelinger, mens man ikke kan se, om der fra nedenstaaende byer og len er indgaaet penge i den almindelige svenske krigskasse, eller om andre svenske udgifter er avholdt herfra. Belobene er blevet udbetalt regimenterne i rater, men da det ikke kan ses, om det svarer til indbetalingstidspunkterne fra by og len, er belobene nedenfor de samlede belob:


DIVL2040
Side 213

DIVL2040

Deter ikke altid muligt at se, hvilke av de ovenstaaende byers ydelser, der omfatter byen alene, og hvilke der indeholder, baade hvad byen og lenet har maattet av med, men i al fald maa Aalborg og Viborg formentlig omfatte baade byen og lenet. Man kan heller ikke se, hvor laenge den maanedlige kontribution blev opkraevet, men maximum maa vsere fra oktober til april inclusive, altsaa syv maaneder, og det passer ikke med den ovenfor opstillede tarif. Hvis man anvender den paa det faktisk indkomne belob, skulde Horsens have ydet i c. 12 maaneder, men Randers kun i c. fire. Forholdet er formentlig det, at de faktiske okonomiske forhold ikke har svaret til den anstillede beregning. Lsegger man de her som indkomne opforte belob sammen, bliver det 181560 rdl. 24 ski., og hertil maa saa vsere kommet avgifterne fra de mange her ikke naevnte len, hvorimellem nogle av de storste som Dronningborg, Koldinghus, Riberhus, Lundenses og orum. Til sammenligning kan anfores, at svenskerne i 1658 opkraevede c. 170000 rdl. paa Fyn1), mens de samlede indtsegter av alle danske len i 1652 kun var c. 154000 rdl. Det var ikke smaapenge, der passerede den svenske krigskasse.

Selv om de her anforte pengesummer forekommer
uhyggeligt store, betegner de dog kun en ringe del av
den okonomiske odelaeggelse, der i tiden 1657—1660



1) Fynske Samlinger. 1941.

Side 214

gik hen over landet. Her er kun tale om en begraenset del av landet i c. Mj aar av de tre, krigen varede. Hvadentenman nu holder sig til de samlede tal for hele den jyske halvo eller til de her specificerede poster, faar man et levende indtryk av, hvilken frygtelig byrde krigenhar vaeret alene paa dette omraade. Hertil kom yderligere de danske udskrivninger av penge og mandskabog odelaeggelserne paa skove og bygninger, dyr og mennesker. En sammenligning med moderne forhold lader sig ikke gennemfore, men man kan dog anfore, at i 1650'erne regnedes en tonde bondehartkorn i almindelighedtil 60 rdl.2).

De varer, svenskerne udskrev, blev nok fortseret paa stedet, men en del av de udskrevne penge blev anvendt til varekob her i landet, hvorved nogle borgere maa have tjent penge. Deter i al fald paafaldende, saa mange epitafier og ligsten over borgere, der dukker op i 1660'erne og 1670'erne. Man kan ikke frigore sig fra tanken om, at ogsaa den tid har haft sine vsernemagere.



2) Den sjmllandske kapitelstaxt for 1658 var 1 rdl. for en td. rug eller byg og 72 ski. for en td. havre.