Studiet af Hjemstavnens Historie har i det sidste halve Aarhundrede taget et stserkt Opsving i Danmark. Overalt er der opstaaet amtshistoriske Samfund, og en omfattende lokalhistorisk Litteratur, Artikler saavelsom Enkeltvserker, har set Dagens Lys.

Jyske Samlinger, eller som det tidligere hed Samlinger til jydsk Historie og Topografi, er Landsdelens seldste historiske Tidsskrift, og utallige Artikler er blevet trykt i dets lange Rsekke af Bind. Generation efter Generation af jyske Hjemstavnshistorikere, Amatorer med indgaaende Kendskab og brsendende Kaerlighed til deres Hjemstavn og lserde Videnskabsmaend med omfattende Viden og imponerende Skarpsind, har her lagt deres Viden blot. Vilkaarene for Forskningsarbejdet er i Dag helt anderledes end i 1860erne. Museer er opstaaet i hver By, ja ofte i Landsognene med, Arkivmaterialet ligger velordnet og lettilgsengeligt i Arkiverne, mens det tidligere maatte soges i Praesters, Herredsfogders og Amtmaends uordnede Kontorer eller i det af den gamle Gehejmearchivarius Wegener saa strengt vogtede Geheimearchiv. Og de mange Biblioteker — baade de store Statsbiblioteker og de mange Kommunebiblioteker — har paa en helt anden Maade end for gjort det muligt for enhver at faa fat i og udnytte den store Litteratur.

Der er mange Steder, hvor den jyske Lokalhistoriker i Dag skal soge sit Kildemateriale, og det kan maaske for den, der gerne vil sysle med sin Hjemstavns Fortid, men endnu ikke foler sig helt hjemme i Arkiv, Museum eller

---

*) Oversigten er udarbejdet af Museumsdirektor, Dr. phil. Helge Sogaard (Museer), Bibliotekar, Dr. phil. Gustav Hermansen (Statsbiblioteket) og kst. Landsarkivar, cand. mag. Johan Hvidtfeldt (Arkiver og Kommunebiblioteker).

Bibliotek, undertiden knibe lidt med helt at udnytte disse Institutioners historiske Kildestof. De folgende Linier er taenkt som en hjselpende Haand til disse Mennesker, en ganske kortfattet Ledetraad. Den behandler kun det Stof, der findes i Jylland. Lokalhistorikerne vil forst soge herhen,og det vil ogsaa fore for vidt at tage Institutioner som Rigsarkivet, Nationalmuseet eller Det kgl. Bibliotek med, selvom de selvfolgelig er af central Betydning for ethvert historisk Studium. Der kan iovrigt ogsaa henvises til en Raekke trykte Vserker. For Rigsarkivets Vedkommende saaledestil Axel Linvalds Bog: Dansk Arkivvsesens Historie og Kr. Erslevs ypperlige lille Oversigt: Rigsarkivet samt forskelligeVaerker i Rsekken: Vejledende Arkivregistraturer. En Redegorelse for Nationalmuseets vigtigste Hjselpemidleraf Betydning for Lokalhistorikerne vil fremkomme i Fortid og Nutid XVII, og trykte Fortegnelser over det kgl. Biblioteks Haandskriftsamilng findes i E. Gigas: Katalog over Det store kongelige Biblioteks Haandskrifter I_—///, C. Behrend: Katalog over Det kongelige Biblioteks Haandskriftervedrorende dansk Personalhistorie I_—// og Alfred Krarup: Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter I_—// (disse emu overfort til Det kgl. Bibliotek med Undtagelseaf den arnemagnaeanske Samling, hvorover der findeset sserligt Katalog ved Kr. Kaalund). Maaske vil der i Fremtiden under denne Rubrik blive Plads til at fortaelle lidt om, hvad Nyt der sker inden for Arkiv-, Biblioteks- og Museumsverdenen af Interesse for jyske Lokalhistorikere.

Bibliotekerne.

For den, der faar Lyst til at lsere sin Hjemstavns Historie at kende, er det naturligt forst at indsamle den mundtlige Tradition. Denne Form for Historieoverlevering er den oprindeligste,og selvom dette Stof selvfolgelig er beheftet med store Mangier, og Overleveringen heller ikke rsekker saerlig langt tilbage, saa bor man dog ikke af den Grund forsomme at ose af den rige Kilde, som springer bogstaveligudenfor ens Dor. De gamle i Sognet har altid meget at fortaelle, og mange af deres Oplysninger vil man aldrig have Mulighed for at finde i den trykte Litteratru eller i Arkivernesmere officielle Aktmateriale. Men selvfolgelig maa

der Kritik til — indgaende Kritik endda. Thi som de fleste
vist har erfaret Gang paa Gang, er Menneskets Hukommelseet
meget skrobeligt Instrument.

Har man dyrket Egnens gamle tilstraekkeligt laenge, har man en ikke ringe Viden om Sognets Historic Men snart melder sig saa ogsaa Trangen til at faa de mundtlige Beretninger bekrseftet og at komme laengere tilbage i Tiden. Man skal dog ikke straks, som nogle gor, soge til Arkiverne. Inden man begynder sit Studium der, bor man vsere fortrolig med det trykte Stof, baade littereere Behandlinger og Kildemateriale, Gengivelser af gamle Beretninger, af Breve og Regnskaber eller andre forstehaands Kilder. Og paa dette Omraade er Hjemstavnshistorikeren i Nutidens Danmark heldigt stillet. Rundt om findes Centralbiblioteker eller andre Kobstadbiblioteker, hvor kyndige Folk altid vil kunne hjselpe den vordende Lokalhistoriker med de forste vanskelige Skridt. Og ingen, som for Alvor onsker at studere sit Sogns eller sin Bys Historie, bor undlade at udnytte den vaerdifulde Hjselp og Vejledning, som han altid kan vaere sikker paa at finde her.

I det folgende skal der siges nogle faa Ord om de storre Bibliotekers Indsats i det lokalhistoriske Arbejde. Redegorelsen er bygget paa Oplysninger, som de forskellige Biblioteker i Norre- og Sonderjylland (ialt 23) har vseret saa elskvserdige at stille til Forfatterens Raadighed.

Deter jo i og for sig naturligt for et Gentralbibliotek at anskaffe al den Litteratur, som findes om Egnen og dens Liv og Virke i Fortiden. Det viser sig da ogsaa, at naesten alle de 23 Biblioteker har lokalhistoriske Ssersamlinger. Kun et Par mindre Kobstadbiblioteker har endnu ikke anlagt en saadan. Antallet af Bind kan selvfolgelig variere meget. Naar Landsbiblioteket i Aabenraa kan mode frem med 2619 Bind (foruden Tidsskrifter), er det dog noget enestaaende, og der gor sig da ogsaa sserlige Forhold gseldende her. Men ogsaa Viborg Centralbiblioteks 1613 eller Koldings 1097 Bind maa siges at vsere imponerende. Og selvom Tallene for de ovrige er noget mindre, er der dog nsesten overalt skabt smukke Specialsamlinger. Deres Betydning for ethvert lokalhistorisk Studium er selvindlysende.

Oprettelsen af en lokalhistorisk Saersamling forer naturligt til, at Bibliotekerne overvejer Muligheden af at udgive en saerlig Fortegnelse over Littemtur vedrorende deres omraade eller mindre Dele deraf. Nogle Biblioteker har allerede kunnet udsende saadanne Bibliografier. Sammen med Vejle Amts historiske Samfund har Biblioteket for Vejle By og Amt ved Overbibliotekar Bredsted og Bibliotekar Oluf Abitz udgivet en fortrseffelig Oversigt over Litteratur vedrorende hele Amtet, ligesom Bibliotekerne i Silkeborg og Horsens har udsendt lignende Litteraturfortegnelser, der dog kun omfatter Byerne, ikke Landomraaderne. Det fremgaar iovrigt af de indhentede Oplysninger, at en Del andre Biblioteker arbejder med Planer om lokalhistoriske Bibliografier. Selvom der findes almindelige Hjselpemidler til at finde Vej gennem den store historiske Litteratur (forst og fremmest Eriksen og Krarup: Dansk historisk Bibliografi, hvortil en Fortsaettelse er under Udarbejdelse, Heilskov: Dansk Provinstopografi og Litteraturhenvisningerne i sidste Udgave af Traps Danmark), saa vil en Oversigt, udarbejdet af Folk, der er fortrolige med den saerlige Litteratur om Egnen, dog altid vsere af stor Vserdi.

Deter kendt, hvor vigtig en Kilde Aviserne er til dansk Hjemstavnshistorie i nyere Tid, og det siger sig selv, at Bibliotekerne bor bestrsebe sig for at have Egnens Aviser i saa vid Udstraekning som muligt, selvom man som Begel vil kunne finde disse i Statens store Avissamlinger i Aarhus og Kobenhavn. De fleste af Bibliotekerne har da ogsaa en Del af de lokale Aviser, selvom det nu og da kan knibe med at faa fat paa de meget gamle Aargange. Her er jo Tale om meget gamle og sjseldne Tryksager.

Aviserne er dog ikke blot historisk Kildemateriale. Man finder ogsaa der en omfattende historisk Litteratur, idet mange Hjemstavnshistorikere offentliggor en Del af deres Materiale i de lokale Blade. Dette er i og for sig udmaerket, men deter naesten haablost at finde rundt i Avisernes enorme Stofmasser. At Bibliotekernes Ledelse har Forstaaelseaf, at der her er et Problem, fremgaar af, at henimod Halvdelen har anlagt sserlige Samlinger af Avisudklip. Det er et betydeligt Arbejde at fore saadanne Samlinger a jour, men hvis det ikke anlaegges alt for bredt, er der ingen

Tvivl om, at deter en overkommelig Opgave, og at man
paa denne Maade kan yde alle Egnens Lokalhistorikere en
vserdifuld Hjaelp.

En Del af Bibliotekerne har ogsaa anlagt Billedsamlinger. Man kan i og for sig indvende, at en saadan naturligt horer hjemme i et Museum. Enhver, der har beskseftiget sig lidt med Lokalhistorie, ja, med Historie i det hele taget, ved hvor stor Vserdi gamle Billeder har baade som historiske Kilder og som Illustrationsmateriale. Han ved ogsaa, hvor vanskeligt deter at faa fat i dem og vil vsere taknemmelig for den Haandsraekning, Bibliotekerne kan yde. Iovrigt vil der paa dette Omraade som ogsaa paa andre (f. Eks. Bibliografierne) vsere Mulighed for et Samarbejde med de lokalhistoriske Amtssamfund.

Undertiden er Bibliotekerne ogsaa gaaet Arkiverne i Bedene og har modtaget utrykte Kilder, Manuskripter og Arkiualier. Som Regel vil det vel vsere naturligst, at disse opbevares i Arkiverne. Meget er ogsaa blevet afleveret dertil, og i hvert Fald er det en fortjenstfuld Gerning at opbevare dette Kildestof og derved sikre det mod Tilintetgorelse. Selvom det kun er forholdsvis lidt utrykt Kildestof, der findes paa de almindelige Biblioteker, bor man dog altid have Opmserksomheden henledt paa Muligheden af, at der her kan vaere noget, som kan vsere til Hjselp i Arbejdet. Samtidig maa man huske, at de store Statsbiblioteker, isser Det kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket (herom senere), ligger inde med meget omfattende Manuskriptsamlinger, ligesom ogsaa en Del af de gamle Stiftsbiblioteker og de lserde Skolers Biblioteker kan indeholde vserdifulde Manuskripter. Man bor for en Sikkerheds Skyld undersoge de aeldre, trykte Kataloger over disse Biblioteker (se nsermere Lauritz Nielsen: Danske Stifts- og Skolebiblioteker).

De danske Kommunebiblioteker indtager en fremtrsedendeStilling i det kulturelle Arbejde herhjemme. Deres vigtigste Opgave er selvfolgelig at fremskaffe Bogerne, Kulturarbejdetsvigtigste Redskab. Men der er ikke saa stort et Spring derfra og til at samle en Del af Arbejdet, forst og fremmest det, der udfores i de mange Studiekredse Landet over, i Bibliotekerne selv. Det viser sig da ogsaa, at langt de fleste af Bibliotekerne har Lokaler, som kan stilles til

Raadighed for et saadant Arbejde. Derimod er det maerkeligt,at disse Lokaler kun i et Par Tilfselde er blevet benyttettil Studiekredse over Hjemstavnshistorie. Dette hsengersikkert sammen med, at man kun ganske faa Steder er klar over, at Lokalhistorie er et udmaerket Emne for Behandlingi en Studiekreds. Mange af vore Byhistorier eller Sognehistorier er Resultatet af et Samarbejde mellem en Kreds af Interesserede. Ofte er Vaerket blevet temmelig usammenhaengende. Det skyldes vel nok forst og fremmest Redaktoren, men der er ingen Tvivl om, at hvis man under Form af en Studiekreds havde gennemarbejdet Stoffet, vilde Resultatet vsere blevet betydeligt bedre. Man vilde have undgaaet, at den ene skrev i ost og den anden i Vest, og den indbyrdes Diskussion ved Moderne vilde have uddybet Kendskabet til Emnet og have aabnet ojnene for mange Problemer, som nu ikke bliver belyst. Bibliotekerne vil sikkertmed Glaede stille deres Lokaler til Raadighed for Arbejdet,og man maa haabe, at flere og flere benytter sig af en saadan Mulighed, ikke mindst naar der er Tale om et Faellesarbejde, hvor virkeligt Samarbejde og faelles Diskussionvil vaere befrugtende. Der ligger her store Muligheder for Fremtidens lokalhistoriske Virke.

Statsbiblioteket i Aarhus.

Statsbiblioteket i Aarhus yder megen Hjaelp til lokalhistoriske Forskere. Det skyldes dels Bibliotekets Omfang, eftersom hele den danske Litteratur skal findes her. De Mangier, der naturligt maa vaere indenfor de aeldre Dele af Litteraturen, er forst generende for Aarene hinsides 1800. Men ogsaa her gor man sit bedste for at supplere Bogmassen, og der er opnaaet gode Resultater ved stadigt Arbejde i Aarene fra Bibliotekets Start indtil nu.

Bibliotekets Statistik viser, at Udlaanene indenfor de Grupper, som kaldes Danmarks Historie, Personalhistorie, Almindelig og speciel Beskrivelse (o: Topografi) er langt de dominerende. Det vil sige, at Biblioteket i meget hoj Grad tjener de lokalhistoriske Studier, fordi disse netop soger deres Materiale indenfor de omtalte systematiske Grupper. Af saerlig Vaerdi er den s. k. Regenburgske Samlingaf

lingafLitteratur vedrorende Hertugdommerne, deres Historieog

Men alt dette er formodentlig saa indlysende, at videre Omtale er overflodig. Lokalhistorikerne maa imidlertid soge deres Stof ogsaa andre Steder end i Bogerne, og der kan derfor vaere Grund til at ofre Bibliotekets Haandskriftsamling et Par Ord.

Den er hverken stor eller sserlig fremragende. Statsbiblioteket vil principielt ikke samle Arkivalier — denne Opgave tilkommer Statens Arkiver — men der har dog i Aarenes Lob samlet sig en Del Materiale, som fortrinsvis tjener til Oplysning om jyske (aarhusianske) Lokaliteters og Menneskers Historic Dette sidste er maaske Haanclskriftsamlingens vsesentligste Opgave, og Statsbiblioteket tager sig saerlig af litteraere Personers Papirer, naar deter Jyder, det drejer sig om.

Haandskrifterne er tilgaaet Biblioteket fra mange Sider. En stor Gruppe udgor de Haandskrifter, som stammer fra Konferensraad Wegener, Stiftsamtmand Regenburg og Aarhus Stiftbibliotek. Heri findes mange af de aeldste og bedste Manuskripter til Oplysning af dansk Historic For Regenburgs Vedkommende er det fortrinsvis sonderjydske og holstenske Personer og Begivenheder, der belyses — ja, nogle af Dokumenterne stammer ligefrem fra Sager vedrorende Nationalitetskampen, som har vaeret for i Regenburgs

Mere tilfaeldige, men ikke mindre talrige, er de enkelte Stykker af personalhistorisk Indhold, der er kommet til fra mange forskellige Kilder. Det drejer sig om spredte Memoirer, personalhistoriske Kompilationer, Stamtavler og store Samlinger af Breve og Autografer. Jeg vil her fremhseve Breve fra danske Forfattere og litteraere Personer, en righoldig Samling af Breve fra danske Musikere, samlet gennem et langt Liv af Komponisten Madsen-Stensgaard, og et stort Antal Breve fra danske og udenlandske Missioneerer og Prsester, dels i den omfangsrige Hertelske Samling, dels i Provst Vahls Samling.

Den mest afrundede Gruppe i Haandskriftsamlingen er
dog de Dokumenter, som belyser Aarhus' Historic Deter
naturligt, at Statsbiblioteket er blevet en Slags historisk Arkivfor

kivforByen; mange aarhusianske Institutioner og Personerhar onsket deres gamle Arkivalier opbevarede paa en betryggende Maade samtidig med, at de forblev i Aarhus og var tilgsengelige der.

Vigtigst er Aarhus Molles Arkiv. Det orafatter Breve og Dokumenter fra Slutningen af 16. Aarhundrede indtil Mollens Nedlaeggelse i Begyndelsen af dette Aarhundrede. Det indeholder Skoder, Mollens Korrespondance med Myndighederne, Dokumenter vedr. Mollens forskellige Besiddelser, Adkomster og Privilegier, Regnskaber og i det hele taget Sager angaaende Mollens Drift. Denne Samling, hvis Eksistens kun har vaeret kendt af faa, har i mange Aar vseret gemt hen efter Giverens onske og er hidtil ikke blevet udnyttet efter Fortjeneste.

Jeg kunde fremdeles have Lyst til at fremdrage Selskabet »Polyhymnia«s Arkiv, hvis Arkivalier giver Bidrag til 100 Aars aarhusiansk Historie, Aarhus borgerlige Skydeselskabs Arkiv og J. Hoffmeyers Samlinger til Aarhus' Historie. Endnu kunde nsevnes adskillige mindre Samlinger, hvori befinder sig mange officielle Papirer og Protokoller vedrorende Aarhus' Administration.

Haandskriftsamlingen er noje katalogiseret, saaledes at de enkelte Sager og Breve — saavidt det har vist sig hensigtsmsessigt — er registreret paa Sedler for sig. Man har paa denne Maade villet gore Samlingen lettere tilgaengelig, forhaabentlig til Gavn for den lokalhistoriske Forskning.

Arkiverne.

Arkiverne er som sagt ikke det Sted, Lokalhistorikeren forst soger hen. Men for eller senere kornmer den Dag, da hans Trang til at soge dybere til Bunds i Problemerne faar ham til at give sig i Lag med Arkivernes Vaeld af Kildestof. Det, han her forst og fremmest vil finde, er Embedernes skriftlige Efterladenskaber, Protokoller, indkomne og udgaaedeBreve, Regnskaber m. m. Ministeriernes og de gamle Kollegiers Arkiver findes i Rigsarkivet i Kobenhavn, mens de lokale Embeders Papirer er samlet i Landsarkiverne. Foruden de mere officielle Arkiver opbevares her dog ogsaaprivate Papirer, idet Arkiverne altid har bestrsebt sig paa at indsamle de historiske Kilder, som findes rundt om

paa Godserne, paa Gaardene eller i Borgerfolks Hjem. Mange private Maends Papirer, et Utal af Godsarkiver, Lavsarkiver, Forretningsarkiver eller Foreningsarkiver er paa denne Maade blevet reddet fra den Tilintetgorelse, som ellers for eller senere er dem vis. Naar der er naaet et saa stort Resultat,skyldes det ikke mindst det store Arbejde, som under Professor Aage Friis' energiske Ledelse er udfort af den af Videnskabernes Selskab nedsatte »Kommission til Undersogelseaf de i dansk Privateje bevarede Kilder til dansk Historic*. Men endnu findes der rundt om meget vaerdifuldt Kildemateriale, som skal og bor reddes. Enhver historisk interesseret har Pligt til at vsere med i dette Arbejde.

Landsarkivet for Nørrejylland.

I Jylland — Omraadet fra Skagen til Skelbsekken — findesder to Landsarkiver: i Viborg og Aabenraa. Arkivet i Viborg er det aeldste, idet det blev bygget 1890 af ProfessorHack Kampmann. Det store Magasinrum, der har Plads til en 6—70006_—7000 Hyldemeter Arkivalier, er et af Kampmanns smukkeste Ungdomsarbejder med et staerkt lyrisk Praeg og en enestaaende smuk Udformning i Detaillen. Paa Siderne er anbragt de norrejyske By- og Herredsvaaben, fint udfortaf Kahler. Arkivet blev aabnet for Besogende den 12. August 1891, og siden da har Tusinder af jyske Lokalhistorikereog Personalhistorikere her siddet bojet over de gulnede Papirer og fra dem hentet Viden om svundne Tiders Mennesker og Steder. Nogle faa Tal vil belyse Udviklingenog give et lille Begreb om det Arbejde, der udforespaa Kontorer og i Magasiner. I Tiden 1891^—1901 var der gennemsnitlig 308 Besogende paa Lsesesalen om Aaret. I Tidsrummet 1922—31 var det steget til 1149, og der blev i de to Tidsrum fremtaget henholdsvis 2357 og 8790 Bd. og Pk. aarlig. 1941_—45 var Antallet af Besogende steget til 2673 med et Forbrug af 28,474 Arkivalier. Arkivets skriftligeEkspeditioner er ogsaa foroget betydeligt. I 1892 var der 798 skriftlige Ekspeditioner, i 1946 derimod 2200. Korrespondancen berorer iovrigt kun i ret ringe Grad Lokalhistorien. Forskeren maa selv give Mode. I 1936 angik kun 2,5 % af Korrespondancen Lokalhistorie, men 49,6 % retslige Forhold (herunder Udstedelse af Attester), 17,9 %

Personalhistorie, 6,5 % Aflevering af Arkivalier, 15,7 % UdogIndlaan
af Arkivalier, 5,5 % Administration og 2,3 %
forskelligt.

Det meget store Fremmode paa Arkivets Laesesal medforte, at denne maatte udvides (i 1936). Sksebnesvangert var det, at selve Magasinmmmene ikke blev gjort storre. Lige fra Begyndelsen havde disse vaeret for smaa, idet Arkivet oprindelig var beregnet til kun at skulle rumme Halvdelen af det norrejyske Arkivstof. Gang paa Gang harder vaeret Tale om Udvidelse, og i 1939 var Bevillingen hertil i Orden, men Krigen gjorde det umuligt at virkeliggore Planerne. Deter uforsvarligt at fortsaette sora hidtil. I et halvt Aarhundrede har Arkivet ikke vaeret i Stand til at modtage Afleveringer fra Embederne, saa Arkivalierne ikke kan opbevares under betryggende Forhold, ligesom deter meget vanskeligt for Forskningen at udnytte Materialet, naar det ikke er samlet, d. v. s., at en stor Del af Kildestoffet til jysk Historie efter ca. 1850^—60 er omtrent utilgaangeligt.

Der foreligger desvaerre ikke nogen trykt Oversigt over Landsarkivets omfattende Materiale. Forhaabentlig vil en saadan kunne udsendes inden alt for laenge. For at faa lidt Begreb om, hvad Arkivet egentlig indeholder, kan der, inden det praktiske Arkivstudium begynder, vaere Grund til at laese S. Nygaards laererige lille: Anvisning til at drive historisk-topografiske Studier (Fortid og Nutid VII, 1—30)1_—30) og Georg Saxilds: Om Arkivvsesen, der ogsaa indeholder en Del Oplysninger om Arkivstoffet i Landsarkivet. I Svend Aakjeers og Chr. Bokkenheusers Bog: Sognet og By en har Stadsarkivar Aakjaer givet en udforlig Redegorelse for Materialet vedrorende Gaardhistorie. En lignende Oversigt findes i samme Forfatters laererige Artikel Dansk Landsbyhistorie18 U_—1600 (Fortid og Nutid IV, 147 ff. og V, 214). Mens ingen af disse Vaerker er skrevet med saerligt Henblik paa det norrejyske Landsarkiv, tager C M. Hofman-Bangs Bog: Jens Sorensen og Maren Nielsdatter udelukkende Sigte paa dette Arkiv. Titlen er irriterende, fordi den er intetsigendeog derfor vildledende, og Vaerket er praeget af et usaedvanligt Sjuskeri. Men alligevel er det vaerdifuldt, fordi det giver en samlet Oversigt over det vigtigste personalhistoriskeStof

historiskeStofi Kirkeboger, Laegdsruller, Skode- og Panteprotokoller,Fseste - og Skrifteprotokoller samt Borgerskabsprotokollerm. m. Det indeholder ogsaa en meget kaerkommenRedegorelse for, hvilke Godser de enkelte Landsbyers Faestegaarde har hort til. Ingen Lokalhistoriker, der vil arbejrei Arkivet i Viborg, kan undvaere denne Bog. Paa Landsarkivets Laesesal findes et Eksemplar af Vaerket, forsynetmed en Rsekke vaerdifulde Tilfojelser, der isaer skyldesnu afdode Arkivar Kocher. Et af Arkivet udarbejdet Sogneregister letter meget Benyttelsen af Vaerket. Naevnes bor ogsaa den Oversigt over: De vigtigste Kilder til Ribe Amts Historie i Landsarkiuet for Jglland, som Hans Knudsenhar givet i: Fra Ribe Amt VII, 447^—462. Da Kildematerialetjo er ret ensartet fra Amt til Amt, giver denne Artikel er vist Begreb om, hvad man kan vente at finde i Landsarkivet.

Hvis en Mand har laest disse Vserker, kan han roligt tage til Viborg. Han vil ikke komme med de samme Forventninger, som den Besogende — deter mange Aar siden —, der modte op Kl. 14 for at studere Himmerlands Historie. Han skulde med Toget Kl. 15, men mente, at Arkivet havde alt om Himmerland liggende samlet under et. Man behovede bare at slaa op paa Bogstav H, saa havde man det hele. Den vel forberedte er ikke saa naiv. Han ved, at Arkiv og Bibliotek ikke er det samme, og at man i Arkiverne maa soge Oplysninger om det samme Emne mange forskellige Steder, og at Taalmod er Arkivforskerens bedste Dyd. Han vil ogsaa forstaa, at en Smule Kendskab til Fortidens Administrationsforhold, kombineret med lidt Fantasi, er nodvendig for at danne sig et Begreb om, hvor man skal soge de Oplysninger, man onsker. Det kan inaaske synes lidt indviklet, men i Virkeligheden er det ret ligetil. Har man en Gang sat sig lidt ind i de ledende Tanker i det saakaldte Hjemhors- eller Proveniensprincip, hvorefter Arkivalierne ordnes, vil man forbavses over, hvor simpelt det hele er. Dette Princip gaar i faa Ord ud paa, at det, der organisk horer sammen, skal forblive en Enhed, at de Arkivalier, der lidt efter lidt er blevet til paa et Embedskohtor, skal holdes samlet og endda heist vsere ordnet paa den Maade, hvorpaa Embedsmaendene i sin Tid ordnede dem.

Arkiverne ser det som en af sine vigtigste Opgaver at ordne og registrere det omfattende Arkivstof. Registraturerne, der som Regel er skrevet paa Sedler, staar selvfolgelig til de Besogendes Disposition, og man bor derfor altid gennemgaa Fortegnelserne over de Arkiver, som kan komme i Betragtning ved ens Studier. Naar man straks nedskriver de nojagtige Titler paa de Pakker og Bind, som man kan taenke sig at faa Brug for, har man med det samme en udmserket Arbejdsplan for Arkivarbejdet. Efterhaanden kan man ssette Kryds ved de Ting, man har set igennem. Man kommer saa ikke Tvivl om, hvad man har gennemgaaet, og glemmer ikke at faa vigtigt Materiale set igennem. Systematik er fremmende for alt Arkivarbejde. Og saa maa man iovrigt aldrig glemme at sporge Arkivpersonalet til Raads, baade naar det gselder at finde frem til de rigtige Kilder, og naar en vanskelig Skrift skal tydes. Arkivarerne er der jo nu en Gang for Publikums Skyld. Sporg dem ogsaa om de forskellige Hjaelpemidler, der er udarbejdet af Arkivet, som f. Eks. Personregistre til Protokoller, det store Faelles- Personregister til en lang Rsekke Skifte-, Fseste- og Borgerskabsprotokoller m. m. (dels ordnet efter Slsegtsnavne, dels efter -sen-Navne), Oversigter over Administrationsforhold eller Fortegnelser over de enkelte Retskredses Embedsmaend efter 1660, de saakaldte Nygaardske Sedler med Oplysninger om Herregaarde og Herremsend, Lengnicks Kirkebogsuddrag, Uddrag af Rentekammerets Resolutioner 1660 —1719 (med Registre), alfabetisk ordnede Fortegnelser over immatrikulerede ved Kobenhavns Universitet 1479^—- 1739 m. m.

Her kan der selvfolgelig ikke vaere Tale om at gennerngaade mange forskellige Slags Arkivalier, som findes i Landsarkivet. Men for dog at give lidt Begreb om, hvad Lokalhistorikeren kan vente at finde, skal de vaesentligste Ting omtales ganske kort. Lad os gaa ud fra, at den besogendeonsker at faa noget at vide om et enkelt Sogns Historie. Det vil da vaere naturligt at begynde med PrsesteembedetsArkiv. Vigtigst er her Kirkebogerne (en Fortegnelseover alle danske Kirkeboger findes i S. Nygards Vaerk: Danmarks Kirkeboger), som ogsaa er en vigtig lokalhistoriskKilde. De fortseller om de Mennesker, der har levet og

virket i Sognet, og ofte beretter Praesterne om vigtige Begivenhederpaa Egnen. Men Prsestens Korrespondance, hans Embedsprotokoller, Regnskabsboger og Tienderegistre er ligeledes af stor Interesse. Betydning har ogsaa Kirkeregnskabsbogerne,der udgor en Samling for sig. De aeldre Fattig - og Skolekommissioners Arkivalier kan man ligeledes ofte finde i Praestearkiverne.

Provstearkiverne indeholder isser Stof til Belysning af de kirkelige Forhold, men rummer ogsaa en Del Oplysninger om Skole- og Fattigvaesen. De gejstlige Justits- og Skifteprotokoller, der ogsaa omfatter Degne- og Skoleholdere, har ikke blot personalhistorisk, men ogsaa kulturhistorisk Interesse. Vigtigere end Provstearkiverne er Bispearkiverne, men da der er givet en Oversigt over deres Indhold i Fortid og Nutid V, 81^—103, er der ingen Grund til at komme naermere ind paa dem.

Af de verdslige Arkiver er Amtsarkiverne langt de vigtigste. Deres lange Raekker af Kopiboger og mange Pakker af indkomne Breve indeholder et Vasld af lokalhistorisk Stof. Deter et stort Arbejde at gennemgaa dette Materiale og kun alt for faa Lokalhistorikere har Taalmodighed dertil. Men den, der giver sig i Lag dermed, er sikker paa et stort Udbytte. Fra det 19. Aarhundrede er Akterne som Regel ordnet efter Journalnumre, saa hver enkelt Sag forst maa findes i Journalerne, et omstaendeligt Arbejde. En stor Del af Amtsarkivernes Stof — isaer det aeldre — er ordnet sagligt, saa deter ret let at gaa til; nsevnes skal kun: Landkommissionssager, Laegdsruller og Sager vedrorende Militaervaesen, Brandtaksationer, Skifteprotokoller og Skiftesager (angaar kun Folk udenfor Bondestanden og gaar kun til omkring Slutningen af 1700-Tallet). Det maa i denne Forbindelse erindres, at Byerne indtil 1790erne ikke horte under de almindelige Amtrnsend, men under Stiftamtmaendene.

Amtsstuernes Arkiver er ikke naer saa udbytterige som Amtsarkiverne. Af sserlig Vaerdi er den lange Raekke af Hovedboger,hvor man kan folge den enkelte Ejendom, Hartkornsspecifikationerneog Matriklen 1844. Ofte findes ogsaa Matriklerne 1664 og 1688 i Arkivet (om Matriklerne se GunnarKnudsens Redegorelse i Fortid og Nutid 11, 1—42).I_—42). I

Herredsfoged- og Byfogedarkiverne er Tingbogerne, senere kaldet Justitsprotokollerne, meget vigtige. En Fortegnelse over dem findes i en Artikel af Hans Knudsen i Fortid og Nutid XV, 73^—90. Grundlaget for Ejendomshi&torien er Skode- og Panteprotokollerne, der ogsaa opbevares i disse Arkiver. En Oversigt over Pantevaesenets Udvikling og KobstaedernesPanteboger er givet af Holger Hjelholt i Fortid og Nutid VI, 32^—57. Af det ovrige Indhold kan naevnes: Politiprotokoller, Skifteprotokoller (fra ca. 1793), Auktionsprotokoller,Laegdsruller og Korrespondancesager. Men iovrigtkan disse Arkiver indeholde meget af Vaerdi, og man bor altid se Registraturen igennem for at vsere sikker paa, om man eventuelt faar alt med, som har Interesse.

Som bekendt var Landstingene (fra 1805 Overretterne) Appelinstans for Herredstingene, og her skulde indtil 1805 alle Skoder og Obligationer m. m. vedrorende adelig Ejendom tinglyses. Landstingets Skode- og Panteprotokoller, der begynder 1624, og hvortil der findes et af Arkivet udarbejdet Register 1690—1805 (ikke fuldstsendigt) og Registre i de enkelte Bind fra omkring 1662, er derfor af stor Vaerdi for jysk Ejendomshistorie, ikke mindst da der ofte i Skodet er indfort fuldstaendige Jordeboger over det solgte Bondergods. De gamle Domboger og Justitsprotokoller, som begynder 1560 (fra den aeldre Tid med meget store Huller), og hvortil der findes et kronologisk Register paa Laesesalen, rummer et meget vigtigt historisk Stof. En Del kulturhistorisk Interesse har ogsaa Viborg Tugthus' Arkiv, der foruden Domsakter indeholder Protokoller over Fangerne med Angivelse af deres Forbrydelse og Straf. Rystende menneskelige Tragedier kan man ofte finde i disse gamle Protokoller.

En Gruppe Arkivalier af en noget anden Karakter er Godsarkiverne. Disse er ikke afleveringspligtige, og der liggerderfor som nsevnt endnu mange af disse Arkiver rundt om paa gamle Herregaarde. Her finder man Skifteprotokollerfor Godsets Faestere, Faesteprotokoller, undertiden ogsaa Lsegdsruller, Sager vedrorende Militaervaesnet, Regnskaber og Korrespondancesager. Ja, der er saa at sige ingen Graenserfor, hvad man kan finde i et velbevaret Godsarkiv. Godsejeren var jo i det 18. Aarhundrede i Virkeligheden en kongelig Embedsmand, den overste Myndighed i nsesten

alle Civets Forhold, ikke blot Kirke- og Skolevsesen sorteredeunder
ham, han kunde ogsaa i Stavnsbaandstiden
gribe ind i Faestegaardenes Drift eller Bondens daglige Liv.

For den, der studerer Kobstsedernes Historie, er Byarkiverne eller Eaadstuearkiverne selvfolgelig af meget stor Vserdi. Deter dog meget forskelligt, hvad der er bevaret fra de enkelte Byer. Fra nogle findes et stort og velordnet Arkiv, andre Steder er der kun nogle sorgelige Rester tilbage. Af sserlig vigtige Grupper kan naevnes Raadstueprotokollerne, Borgerskabsprotokollerne (ofte findes Borgerskaberne kun indfort i Raadstueprotokollerne, men i mange Tilfaelde har Landsarkivet foretaget Uddrag af disse), Skatteregistre, Kaemnerregnskaber, Kopiboger og indkommen Korrespondance, undertiden ogsaa Folketsellinger, som desuden findes nogenlunde fuldstsendigt i Rigsarkivet. Et Indtryk af Raadstuearkivernes Indhold og Ordning vil man kunne faa af Holger Hansens Artikel Om Opbevaring og Ordning af Kobstadarkiver (Fortid og Nutid VI, 121—138).

Saerlig Betydning for Kobstaedernes Historie har ogsaa de Iserde Skolers Arkiver, Hospitalsarkiverne, Kirkeinspektionsarkiuerne, Kpbstaedernes Overformynderier til 1869 og Toldarkiverne.

For den, der studerer Bygningernes Historie, er Brandtaksationsprotokollerne en meget vigtig Kilde. I seldre Tid findes de i Amtsarkiverne, senere i Raadstuearkiverne eller for Landbygningernes Vedkommende i en stor Aflevering fra Ben almindelige Brandforsikring for Landbygninger. En ufdorlig Redegorelse for hele dette Materiale findes i Hans Knudsens Oversigt i Fortid og Nutid XVI, 200—211, jvnfr. ogsaa P. Severinsen: En historisk Kilde (Fortid og Nutid I, 185—188).

Embedslsegearkiverne har vel ikke overvseldende historisk Interesse, men indeholder dog en Del Stof til Medicinalvsesnets Historie i 1800-Tallet. I Bygningsinspektprens Arkiv findes et vigtigt Materiale vedrorende de offentlige Bygninger. Det begynder ca. 1850 og er ordnet saaledes, at al Stoffet om den enkelte Bygning er samlet for sig, saa deter let at udnytte. Endelig maa ogsaa nsevnes Kortsamlingen og Samlingen af Pergamentsbreve.

Paa forskellig Maade har Landsarkivet faaet en Del Arkivalier,som

kivalier,somikke horer hjemme i de alraindelige offentlige Arkiver, f. Eks. Lavsarkiver, Foreningsarkiver eller forskelligesmaa Institutioners Arkiver. Man bor altid for en Sikkerheds Skyld efterse Registraturerne over disse Smaaarkiver,ligesom man bor undersoge, om der skulde findes noget af Interesse i Arkivets Manuskriptsamling, der indeholderet rigt personal- og lokalhistorisk Kildemateriale. Det mere almindelige slaegtshistoriske Stof er ordnet i Gruppen:aim. dansk Personalhistorie, mens Arkivalier og Manuskriptervedrorende enkelte Familier og Personer findes i Afdelingen: Personalia. Forelobig er Privatarkiverne ogsaaanbragt her. Topografien indeholder det Kildestof vedrorendeenkelte Lokaliteter, som ikke horer hjemme i de offentlige Arkiver eller i Godsarkiverne. Ofte er det private,som har sksenket Arkivalierne til Arkivet.

Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele.

Kun den aeldste Del af de sonderjyske Embedsarkiver blev i tysk Tid samlet i et Centralarkiv. Det ovrige forblev ude ved Embederne, og det var derfor efter 1920 en vigtig Opgave at faa dette spredte Materiale indsamlet. Kort efter Genforeningen berejste Underarkivar Hans Knudsen Nordslesvig for at danne sig et Begreb om, hvor stort Arkivmaterialet var, og i 1923 oprettedes et forelobigt Arkivdepot i Aabenraa med Frode Gribsvad som Leder. Det kneb med at blive enig om, hvor det kommende Landsarkiv skulde anbringes, og forst efter lange og trange Forhandlinger enedes man om at oprette et Landsarkiv i Aabenraa. Det blev bygget af Bygningsinspektor R. Lehn Petersen, Odense, og i 1933 kunde man flytte ind i den nye smukke Bygning i den nordlige Udkant af Aabenraa By (en kort Oversigt over Arkivets Historie er givet af Frode Gribsvad i Fortid og Nutid X, 1—20).1_—20). I de folgende Aar samledes her alle de lokale Embedsarkiver fra Tiden for 1920.

Selvom der egentlig ikke var offentlig Adgang til Arkivdepotet,blev det dog en Del benyttet af Historikere. Men forst da Landsarkivet kom i Gang, blev det for Alvor muligt at udnytte det store Materiale til sonderjysk Historie, der findes her. Studiet af nordslesvigsk Lokalhistorie har da ogsaa taget et stserkt Opsving i de senere Aar, og der er

ingen Tvivl om, at Landsarkivet har en stor Del af ;Eren herfor. Ikke mindst i Aarene for Krigen havde Arkivet et meget stort Antal Besogende, ogsaa en Del fra Tyskland. Det var de tyske Krav om »Arieattester«, som fik Tyskerne til at efterspore deres sonderjyske Aner. I Femaaret 1941_— 45 var det aarlige Besog gennemsnitligt 1355 med et Forbrugaf 18645 Arkivalier, mens Antallet af de skriftlige Ekspeditioner belob sig til 1324.

Landsarkivet i Aabenraa er saaledes langt det yngste af Arkiverne, men alligevel er det det eneste af disse, som har kunnet udsende en trykt Fortegnelse over Indholdet. Den kom i 1944 under Titlen: Landsarkivet for Stfnderjylland. En Oversigt (Vejledende Arkivregistraturer VI) og er udarbejdet af Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Der findes her en indgaaende Redegorelse for de enkelte Arkivfonds og for andre Forhold af Interesse for den, der vil benytte det sonderjyske Arkiv, og der er derfor ingen Grund til en naermere Omtale af dette. I Troels Finks og Johan Hvidtfeldts Vejledning i Studiet af Sonderjyllands Historie er der foruden en indgaaende Redegorelse for den historiske Litteratur vedrorende Sonderjylland ogsaa givet en samlet Oversigt over det sonderjyske Arkivmateriale, baade her i Landet og i Tyskland. En saerlig Vejledning for sonderjyske Lokalhistorikere, skrevet af Arkivar P. Kr. Iversen, er uundvserlig for enhver, der beskseftiger sig med Hjemstavnshistorie i Sonderjylland, og vil ligeledes kunne laeses med Udbytte af norrejyske Lokalhistorikere. Ogsaa en Del af de i det foregaaende citerede Enkeltafhandlinger har Interesse for sonderjyske Historikere, selvom de administrative Forhold i Nordslesvig paa mange Omraader var forskellige fra Kongerigets.

Museerne.

Selv den, der forste Gang giver sig i Lag med et selvstsendigthistorisk Arbejde, kender den nu almindeligt gennemforteAdskillelse af Levninger og Beretninger og mellem primaere og sekundsere Kilder. Han ved, hvilket Synspunkt han skal anlaegge paa Levninger, og hvor energisk en Kritik,han bor ofre paa Beretningerne, men i Praksis vil disse Problemer sikkert i mange Tilfselde trsenges tilbage, og Opraaerksomhedenvil

raaerksomhedenvili forste Raekke vaere rettet paa at skaffe
Materiale, der kan belyse det Emne, som tages op til Undersogelse.

De fleste er vant til at soge Biblioteker og Arkiver og ved paa Forhaand, hvad de kan vente at finde i disse Institutioner. Deter et Tegn paa Historiens Intensivering og Fremskridt, at Arkiverne spiller en stedse storre Rolle i Modsaetning til for nogle Menneskealdre siden, hvor f. Eks. en Forsker som H. F. Rordam faerdedes hjemmevant mellem Bibliotekernes Haandskriftsamlinger og i nogen Grad lod de Kilder, Arkiverne gemte, skotte sig selv. Det har vseret vanskeligere for Museerne at faa deres Indhold udnyttet. I forste Raekke skyldes det vel den Omstsendighed, at det Stof, de gemte, ikke lod sig anvende paa samme Maade som de skrevne Kilder, enten de nu var forstehaands eller afledede, enten deres Indhold var nyt eller allerede trykt. Men ogsaa Museerne selv har vseret Aarsag til, at deres Indhold ikke blev brugt i samme Omfang som andre Steder. Man var tilbojelig til forst og fremmest at skabe smukke Udstillinger baade fra forhistorisk Tid og fra Perioden efter Kristendommens Indforelse. Et systematisk Arbejde rned Genstandene for at gore dem tilgsengelige for Studier laa derimod de aeldre Museer fjernt og kunde heller ikke kraeves, fordi deres Ledere var Folk, der havde deres egentlige Arbejde ved Siden af. I de sidste Aar er der imidlertid sket vaesentlige Forbedringer i Museernes Forhold. Det sidste Slaegtled har bragt en Msengde nyt frem, og det skal nedenfor omtales, hvilken Hjaelp de jyske Samlinger kan yde Lokalhistorikeren, idet disse Linier helt forbigaar Landets Hovedsamling Nationalmuseet med dets enkelte Afdelinger.

Museerne uden for Kobenhavn er imidlertid meget forskellige.De fleste har et lokalt afgraenset Omraade og beskaeftigersig med et Stift eller en tilsvarende storre Egn som f. Eks. Aalborg historiske Museum og Museet for Koldinghushen og samler Minder baade fra forhistorisk og historisk Tid, og fra disse storre Samlinger er der jsevne Overgange ned til det Museum, der kun har et Sogn og dets tilstodende Distrikter som Virkefelt. Andre Samlinger som »Den gamle By« og Herregaardsmuseet Gamtnel Estrup omfatteren bestemt Side af hele Landets Kultur. Det maa

straks bemaerkes, at Museernes kvalitative Betydning ikke er afhsengig af deres Storrelse. Saaledes har cand. theol. S. Vestergaard Nielsen i Aars skabt en meget instruktiv Samling, der indgaaende belyser Forhistorien paa en meget begraenset Egn og derved kaster Lys over Forhold, hvorom Nutiden ikke ad anden Vej kan skaffe sig nogen Viden.

Forinden Historikeren soger til Museerne, bor han skaffe sig nogen Oplysning om, hvad han kan vente at finde i dem. En forste Oversigt giver Chr. Axel Jensen og J. S. M0ller: Danske kulturhistoriske Museer, Kbh. 1939, hvori enhver dansk Samling er opfort med en kort Angivelse af Indsamlingsomraade, Ledelse, Litteratur m. m. Af den specielle Litteratur kan her kun citeres den nyeste. Fra Hjorring Museum og Herning Museum foreligger indgaaende Beskrivelser fra 1939 og 1942, og i Sprog og Kultur, Bd. 1, 2 og 4, findes Skildringer af Den antikvariske Samling i Ribe, af Svendborg Amts Museum og af Ringkobing Museum, alle forfattet af Museumsforstander H. P. Hansen med Undtagelse af Beskrivelsen af det fynske Museum, der er skildret af Johannes Olsen. Ogsaa Beskrivelsen af Museerne i Hjorring og Herning foreligger i det naevnte Tidsskrift. »Den gamle By« udgiver en Aarbog, og de fleste andre Museer udsender aarligt mindre Beretninger eller giver Meddelelser i Amtsaarbogerne.

Som en almindelig Regel kan det fremhseves, at Museerne samler paa Genstande som Bibliotekerne paa Boger, og hvad dermed staar i Forbindelse, og Arkiverne paa de offentlige og private Institutioners og Personligheders skriftlige Efterladenskaber.Vil en Lokalhistoriker gaa i Gang med at skildre sin Hjemstavns Historic, vil han i Lokalmuseeets Samlinger finde et rigt Materiale, der belyser Egnens vekslendeBebyggelse i de forskellige Perioder. Odder Museum har f. Eks. illustreret Hads Herreds Bebyggelsesforhold paa et Kort, hvor Naale med Hoveder af forskellig Farve anskueliggorde forskellige Fund af Mindesmserker, og sserlig Stenalderenog den romerske Jernalder vil i mange Egne af Jylland frembyde saa meget Stof eller saa mange lokale Traek, at det ofte er muligt at faa lidt stedlig Kolorit paa Forhistorien, forudsat at man ofrer den fornodne Tid paa at saette sig ind i Emnet. I Museernes Montrer og Skabe vil

man kunne finde karakteristiske Genstande fra alle tre Perioderaf vor Forhistorie, saa man er i Stand til at give et Billede af Tilstanden paa en given Tid. Vanskeligere kan det vaere at vise Udviklingen eller med et mere neutralt Navn jEndringen i Egnens Kulturliv, da dette krsever et meget righoldigt Materiale, der ikke findes alle Steder. Her maa man ofte opsoge de storre Samlinger og Nationalmuseetfor at undersoge, om de skulde eje Ting fra den paagaeldendeEgn.

Principielt er der ingen Forskel mellem Udforskningen af de historiske og de forhistoriske Perioder. Paa begge Omraader soger Museerne ved de bevarede, originale Genstande at give et Billede af Fortidens Liv. For den forhistoriske Periode er de som oftest skriftlose Genstande vor eneste Kilde, for den historiske Tid kommer meget andet i Betragtning, og skont Tingene belyser et meget storre Omraade, kan de andre Kilder give en langt bedre Oplysning paa de fleste Punkter, saa Museernes Samlinger vil tit trsede noget i Bagrunden for Historikeren. Hans Opgave bliver da at uddrage de Oplysninger fra Fortidens Sager, der ikke er ham tilgsengelige ad anden Vej, og at samle det Stof, som baade Arkiver, Biblioteker og Museer giver, verificere det og fremstille det i et Helhedsbillede.

Museerne har deres Sager anbragt dels i de almindeligt tilgsengelige Samlinger, hvor Synspunktet for deres Ordningkan vaere vidt forskelligt, dels paa Magasiner, men Lokalhistorikeren bor ikke standse herved, men ogsaa undersogeProtokollerne over det indsamlede Stof. Ethvert Museum, der ledes efter moderne Principper, har en Accessionsprotokol,i hvilken Genstandene indfores under et Lobenumer, efterhaanden som de indkommer til Museet. Her anfores Giver eller Sselger, Genstandens Navn, dens Brugssted og Tilvirkningssted, Storrelse, eventuel Litteratur om Typen og alt andet, der staar i Forbindelse med den, saasom Fundomstaendigheder o. a. Da Sagernes Ordning i denne Protokol nodvendigvis maa blive tilfseldig, forer de storre Museer desuden et Kartotek, hvor Sagerne er ordnet efter saglige Synspunkter, og hvert Blad er om muligt forsynetmed et Fotografi af Tingen. Der findes i Jylland og Fyn to Systemer, efter hvilke Museerne ordner deres Kar*

toteker over Samlingerne. Det ene anvendes af Folkemuseetog Haderslev Amts Museum, det andet af Odense Bys offentlige Samlinger og Wen gamle By«. De omfatter kun Genstande fra historisk Tid, idet Sager fra tidligere Perioderkraever andre Synspunkter. Begge er meget lette at finde rundt i, og Museernes Personale staar gerne til Raadighed,hvis man opgiver, hvilke onsker man har.

Dette fotografiske Billedmateriale staar til Raadighed for dem, der i Studieojemed vil udnytte Museerne, og vil i mange Tilfaelde give Mulighed for at forsyne en Afhandling med et vaerdifuldt og ikke almindeligt kendt Billedstof, saa man undgaar de Gentagelser af allerede offentliggjorte Fotografier, som man alt for ofte traeffer i lokalhistoriske Arbejder. Knyttet til Kartoteket over Samlingernes Indhold traeffer man ofte en tilsvarende Billedsamling med Gengivelser af Huse, Voldsteder og andre jordfaste Mindesmserker, som paa samme Maade kan orientere i Stoffet. Vejle Museum gennemforer en systematisk Fotografering af Byens Huse og Gader, saa man er i Stand til at danne sig en Forestilling om Bebyggelsens Karakter og skiftende Udseende, en Samling, der i Fremtiden vil blive af overordentlig

En saerlig Omtale fortjener dette Materiale af topografiske og personalhistoriske Billeder. Denne Gruppe udnyttes alt for lidt. Deter blevet sagt, at man af et Portrait vil kunne udlaese meget mere om en Person end af en nok saa indgaaende Skildring, men selv om dette maaske er overdrevet, vil et Portrait altid give en historisk Skildring en Kolorit, der ikke kan opnaaes ad anden Yej. Paa samme Maade med de topografiske Billeder. De naive og ofte übehjaelpsomme Billeder af Kobstaeder og Gaarde fra det 18. Aarhundrede og Empiren, paa hvilke man ikke maa anlaegge en aestetisk Maalestok, kan give Laeseren en meget instruktiv Forestilling om det skildrede Kulturmilieu. Som et Eksempel paa, hvorledes et Billedmateriale kan bruges til at understotte Skildringen af en Kobstads Historie, skal her naevnes Carl Lindberg Nielsen: Varde Bys Historie (1942), hvor deter lykkedes Forfatteren at samle en Raekke Billeder af Byen og dens Borgere, som hidtil ikke har vaeret fremme og foroger Bogens Vaerdi overordentlig.

Haderslev Amts Museum tager 2 Kr. for en Optagelse og 1 Kr. for et Aftryk, hvis Museet i Forvejen ejer Negativet (Storrelse 9 X 12 cm). For samme Format beregner Museet for Koldinghus Len 3 Kr. og 3 Kr. yderligere for Reproduktionsretten. »Den gamle By« tager for de samme Billeder 3,50 Kr. for en Optagelse og 0,50 Kr. for et Aftryk, hvis et Negativ foreligger. Aalborg historiske Museum tager 0,75 Kr. for et Aftryk i Storrelsen 9 X 12 cm og 2,25 Kr. for en Kopi i Storrelsen 12 X 18 cm. Ogsaa Herning Museum leverer Billeder fra Samlingerne, og de mindre Museer, hvis tekniske Hjaelpemidler er smaa, vil i Reglen ogsaa kunne hjselpe Historikeren.

Ved Udnyttelsen af Museernes Indhold maa det erindres, at de enkelte Genstande kan oplyse om mangfoldige Forhold. De saakaldte Mosepotter fra Jernalderen er ikke blot Vidnesbyrd om Tidens keramiske Kultur, men fortaeller ogsaa om dens religiose Forestillinger eller rettere om et enkelt Udslag af dem, og for at tage et Eksempel fra historiski Tid gemmer Folkemuseet en lille Lerdunk, der er optaget fra en Grav paa Fly Kirkegaard syd for Skive. Overtroiske Forestillinger har vseret Baggrunden for dens Nedsaettelse ved Liget, men Krukken fortseller ogsaa om Handelskulturen, idet den er tilvirket i Helium Herred syd for Aalborg og ved Handel fort til den vestjyske Egn.

Frilandsmuseerne er Museernes Forsog paa at skrive Historie uden Brug af Bogstaver og Papir. Herning Museums Hedegaard, de sonderjyske Gaarde i Haderslev Amts Museum, Den fynske Landsby og Kobstadbygningerne i »Den gamle By« kan alle give Lokalhistorikeren Bidrag til en Skildring af Tilstanden i seldre Tid ved at gore opmserksom paa Enkeltheder, han ikke vil kunne finde andre Steder. Her som overalt gselder det dog om ikke at forveksle det specielle med det typiske, og en Udnyttelse af dem til en Skildring krsever en indgaaende Fordybelse.

Fremdeles maa det ikke glemmes, at Museerne ikke blot giver Materiale til historiske Skildringer, men ogsaa rummeret rigt Stof, naar det gselder om at illustrere Beskrivelseraf aeldre Tiders Folkekultur. Vor Bondestands Liv og Virke er rigt oplyst gennem de mange Genstande, vore Museer ejer fra dette Omraade af Danmarks indre Udvikling.Deter

ling.Deterimidlertid ganske ejendommeligt, at der hidtil
kun har vseret faa, der har taget deres Egns Karvesnit og
anden Folkekunst op til en grundig Behandling.

De jyske Museer er meget forskellige. De er vokset op uafhaengigt af hverandre hver med sin Tradition, der sammen med de forskellige Indsamlingsomraader giver dem et vidt forskelligt Udseende. Og paa mange Punkter kan Museernes Indhold vsere vanskeligere at udnytte end Arkivernes. De kraever storre Forudsaetninger af deres Benyttere for at vsere til Gavn for det historiske Studium jaevnsides de andre Institutioner. I det foregaaende er kun enkelte Samlinger blevet nsevnt. Mange andre kunde med lige saa stor Ret fremdrages. Spnderborg Museum rummer rige Minder om Egnen og dens mange, i den danske Historie dybt indgribende Begivenheder, i Vendsyssel er Hjorring Museum Centralsamlingen, ligesom Museet for Thy og \'ester Han Herred er det for Thisted Amt. Saaledes kunde man blive ved hele Halvoen over, hver Egn har sit Museum, der blot onsker at bruges.