|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 8 (1946 - 1947) –Burholt i Øster Brønderslev SognMin bedste Tak til Carlsbergfondets Direktion for Stotte til mine Arbejder. Af C. Klitgaard Burholt i oster Bronderslev Sogn, nu Gamrnel Burholt, var i tidligere Tid en betydelig Bedrift, og selv om den ikke har vseret anset som fri Hovedgaard, har den dog engang haft meget tilliggende Fsestegods og har ogsaa til Tider vseret beboet af Adel. Navne sammensat med Bur er ret almindelige, og det synes, som om Efterledet ssedvanligvis henpeger paa Bevoksning med Traeer, saaledes Burskov, Burlund og Burholt, der traeffes i flere Egne. I Gammeldansk var Bur jo ensbetydende med et Aflukke, og vi har endnu Ordet i Sammenssetninger som Fuglebur, Fadebur og poetisk Jomfrubur samt i seldre dansk: Fangebur, Ridderbur, Burgang (= Forstue) og Burhus ( = Beboelseshus)1). Man kunde maaske antage, at de med Bur sammensatteNavne som -holt, -lund, -skov oprindelig har betegnetet indhegnet Skovareal, eller at der har fandtes en Bygning til et vist Brug, jvf. de norske Lader paa Hejene til Opbevaring af H0 og Lov eller Sseterhytterne,der 1) Borglum Kloster Skiftepr. 1712, 81. 95. Side 136
terne,derjo kun
var i Brug om Sommeren. Ordet Bur Gaarden Burholt tilhorte i Middelalderen Borglum Kloster; men der var flere Gange Stridigheder med andre angaaende Graenserne for dens Omraade, baade med Folk fra 0. Bronderslev og Vester Bronderslev. Medens de naturbestemte Skel jo var lette at folge, var Forholdet anderledes ned over Engene mellem osterog Vester Bronderslev Sogne, og mellem Burholt og V. Bronderslev laa ogsaa en Skovstraekning, sorn endnu spores gennem Skovplanter som Anemoner m. fl., og denne Skov, der kaldtes »Norneskov«, var rette Skov til alle Jordejere i begge Sogne2). Som Folge af disse Stridigheder tog Borglum Kloster 1466 Lovhaevd paa »Munkelykke«, »Kirkeholm« og »Holmgaard«3), Lokaliteter, der laa nord for Burholts Mark, og 1491 opstod atter en langvarig Strid om Skellene. Borglum Kloster tog da Tingsvidne om, at Munkelykkes Mark m. v. aldrig havde vaeret brugt til V. Bronderslev og ligeledes Sognevidne om, at V. Bronderslev ingen Faellig havde sonden for den Baek4), som 10b sonden for deres By og mellem Burholts Mark, Munkelykkes Mark og Gaberals (o: Gabriels) Mark, og samme Aar fornyede Klosteret sin Lovhaevd af 1466 paa Munkelykke m. v.5). Videre horer
vi, at der paa Vendelbo Sysselting Onsdagfor 2) JE. d. A. 11l 94 (1459) og 97 (1467) samt 103 (1466). 3) a. St. 86. Munkelykke vilde man vel nu skrive Munkelpkke idet en »Lokke« er et med Groft, Dige eller lignende afgraenset Stykke Jord, vist almindeligvis til Graesning. For Fiskerby en Lokken anlagdes 1678, hed Terraenet her Fureby Lokke 4) Deter »Lokkebsekken«, nu kaldet »Lygtebaekken«. 5) M. d. A. 111. 90, 94, 98. Side 137
udfaerdiget et
med 9 Segl forsynet Tingsvidne paa Pergamentsaalydend
»Alle Maend, dette Brev ser eller horer laese, hilse vi Las Tygison7), Foged paa Vendelbobyherredsting (o: antagelig Fejlskrift i Tingbogen for Vendelbo Bygdeting = Sysselting), Peder Bang, Prior i Vrejlev Kloster, Anders Poulson, Jep Pederson, Niels Pederson og Jes Studtz, Borgmester i Hjoring; Tomis Sivordson, Foged paa Vennebjerg Herredsting; Peder Mathison, Jens Mailer, Madz Hendrichson, Madz Bonde, Jens Michelson, som Raadmaend er, og Oluf Stien, som Borger er i Hjoring, evindelig med Gud, og kundgor vi, at Aar efter Guds Byrd MCDXCI (o: 1491), den Onsdag nsest for Set. Egidii Abbeds Dag, paa fornaevnte Vendelbobyherredsting var skikket beskeden Svend Las Hog, Gaardfoged i Borum8), (som) aeskede og fik et uvildigt Tingsvidne af 8 Dannemaend, som var og er Tomis Sivortson, Hendrich Anderson, Enuold Pederson, Anders Jepson, Matz Hendrichson, Jens Mailer, Las Schreder og Peder Mathison; disse forskrevne 8 Dannemaend vandt og svor paa Tro og Sandhed og saa og horte samme Dag for dennem stande 12 gode astadige Dannemsend (Navnene uden Stedsangivelse), der kundgjorde og vandt paa Tro og Sandhed, at de nservaerende var hos paa Jerslev Herreds Ting den Tid, Sandemaend af Jerslev Herred var der paa Tinge og vilde kundgore deres Ed og Sandemandstov, som de gjorde mellem Guds Hus9) og Bonden10), eftersom de var tilkraevet og havde gjort og burde at kundgore efter Loven. Da kaldte Hans
Bonde, Delefoged11), ad paa fornaevnteJerslev
6) Jerslev H. Tgb. 18. Maj 1648. 7) Var 1491 Byfoged i Hjorring og 1501 Borgmester der. 8) Deter Borglum, hvilket Navn endnu af seldre Folk paa Egnen udtales Borum. 9) 0: Borglum Klosterkirke. 10) Modparten i V. Bronderslev. 11) Vist Fejlskrift for Tingfoged. Han boede 1494 i 0. Gerndrup, men var 1506 Selvejer i Kornumgaard og var 1491 og 1500 Herredsfoged. Han hed Hans Andersen. Side 138
Ed) eller Vidne eller Besegling eller stedte dennem Lov eller Tov eller Ret, og var forskrevne Las Hog og forskrevneSandemaend nodt til at skyde sig til Borglum Herreds Ting; der kom forskrevne Sandemsend for os og mange Dannemaend, som der Borglum Herreds Ting sogte, og kundgjorde de for os, at de gjorde deres Tov og Sandemandsed ad den Baek, som lober sonden om Nibstrup (o: Lokkebaekken) frem ad Munkelykke og saa vester om Gabriels Mark og saa sonder med Baekken,som den lober i den store Aa (o: Ryaa); der svor de at vaere ret Markskel mellem Burholts Munkelykke med andre Byggesteder og Vester Bronderslev Mark og vedtog den Flodsted i forskrevne Aa til Halliggaardses Molsted (d: Holmgaards Mollested), som er Vor Frues til Borglum Kloster (o: Klosterkirken); af det, som deraf udenfor (her er oversprunget noget i Tingbogen) . . . de derpaa gjort haver, det vunde og forskrevne 12 Maend efter tre samfaelde Ting (o: tre paa hverandrefolgende Tingdage), Breve og Bevisning derpaa, at hver skulde nyde, hvad de havde Lov og Ret til efter Loven12). Ved samme Tid, nemlig 11. Aug. 1491, havde Henrik Knudsen Gyldenstjerne til Restrup indvaerget sit JordegodsiV. Bronderslev Sogn med Lovhaevd13), hvor om der ved Jerslev Herreds Ting udstedtes Tingsvidne af Herredsfogeden Hans Bonde, Slotsfogeden paa AalborghusOluf Skriver med flere. I Tingsvidnet, der toges af Josef Eriksen, Foged paa Restrup, hedder det blandt andet, at Henrik Gyldenstjerne indvaergede Del og Faellig i hele Bronderslev Mark oster til den gamle Faebro og indtil »Gabberems« (o: Gabriels) R0gel") og sonder til den Skiver (o: Vandlob), som lober i Ryaa, altsaa til Lokkebaekken, og endelig indvaergede han sig i »Nordnes« i Del og Faellig til (V.) Bronderslev, hvilketvil 12) Jvf. M. d. A. 111. 194. 13) Se W. Christensen: Repertorium 2. IV. 201. 14) En Rogel er en langstrakt Banke i et fladt Terrsen. Side 139
ketvilsige i den foran naevnte »Norneskov«. De 8 Vidnesmaend erklaerede, at alt det indvaergede havde vaeret brugt til (V.) Bronderslev ukaeret i 80 Aar, indtilnu Provsten havde kaeret derpaa og opkrsevet Sandemandstov. Striden var dog ikke dermed endt, og 1492 tog Klosteret Tingsvidne om Markskel mellem oster og Vester Bronderslev, og 1494 tog det atter Lovhsevd paa Munkelykke med mere Gods efter forudgaaende Sandemandstov, der var saalydende15), og hvorom Herredsfoged Klemen Slage i Rogelhede med flere udstedte Tingsvidne Torsdag efter Set. Mathias Dag 24. Febr. 1494, at de nsevnte Dag paa Jerslev Herreds Ting havde set og hort, at 8 Dannemsend vidnede, at de i Dag havde set og hort, at Sandemaendene i Jerslev Herred »kundgjorde deres Tov og Sandemands Ed, som de gjorde hos (o: ved) Munkelykke, Borglum Klosters Gods i oster Bronderslev, eftersom de var lovligt tilkraevetaf Tinge, imellem Guds Hus og Bonden i saa Maade, at fra den Sten, som de satte ved den Faebro, og til en Sten, som stander paa Heden osten Vintervejen,og saa vester til den tredie Sten, som stander vesterst paa Odden, og fra den Sten og saa sonder igennemEllelund til en Pael, som stander hos en Eng, som kaldes Bertels Eng og nu ligger til Burholt, og sonden og osten om forskrevne Bertels Eng og nord til en Pael, som stander osten Vester Drettesholm, og saa nord til Lille Engbaek, osten om Burholt til en Sten, som standerved forskrevne Bask osten Burholt sonden Diget, og saa fra den Sten ret nord med Baekken omkring Hollumgaard udi den Baek, som 10ber fra Jerslev HerredsTing (d: Lokkebaekken) og saa vester ad HollumgaardsMollested med Damsted og fri Flodsted paa begge Sider, og siden vester ad Baekken fra samme Mollested omkring Kirkeholm og omkring MunkelykkesGaardsted 15) A. 111. 105, 107, 101; Jerslev Herreds Tgb. 18. Maj 164a Side 140
kesGaardstedog midtstroms i Baekken til den Sten, som stander ved Faebroen igen; — alt det, som der indenfor findes, som er Munkelykkes Gaardsted, Gaberaffns(o: Gabriels) Gaardsted16), Burholt, HollumgaardsGaardsted med det forskrevne Mollested og Kirkeholmen, svor forskrevne Sandemaend til Borglum Kloster for en fri Endelsmark efter gamle Breve og gode gamle levende Dannemsends Rost, som tilstede var, der de svor, og ingen Mand at have Del eller Faelligudi med forskrevne Kloster i nogen Maade, og der udenfor svor de Borglum Kloster fri Faellig til alle Bjerring saa langt vester og sonder, som Markskelling findes imellem oster Bronderslev og Vester BonderslevSogne, til disse forskrevne Byggesteder, som forskrevneKloster har haft i fri havendes Vaerge og rolig Hsevd saa laenge, som laengst kan mindes af nogen, der nu lever. Item vidnede forskrevne 8 Dannemsend, at forskrevne Sandemaend kundgjorde samme Tid det Markskel, som de gjorde mellem oster Bronderslev og Vester Bronderslev Sogne fra den Skelsten, som standeri Tingsigen hos (o: ved) Jerslev Herreds Ting og saa vester med Baekken mellem Nibstrup og oster Bronderslev undtagen Hollumgaards Mollested, som haver Flodsted (til) begge Sider ved Baekken, og saa vester med Baekken, saa han lober mellem Munkelykke og Vester Bronderslev, som det Brev derorn ydermere viser«. Borglum Kloster sogte derefter 1494 Rigens Stadfaestelse paa Skelbrevet, og Provsten, Hr. Simon Lses0f der var en personlig Bekendt af Kong Hans, sendte et Bud til Kongen med Sagens Akter, hvorefter han fik et »Rigens Stadfaestelsesbrev« saalydende: »Vi Hans, med Guds Naade o. s. v. gor vitterligt, at for Os var skikket haederlig Mands Bonde, Hr. Simons, Provst i Borglum, med et Brev af Jerslev Herreds Ting (her anfores Sandemandstovet og Tingsvidnet, se 16) Paa Munkelokke og Gabriels Lokke synes der altsaa da at have vseret Huse. Gabriels Lokke har vel hort til et Set. Gabriels Alter i Borglum Kirke. Side 141
ovenfor). Hvilket Brev Vi stadfaester og sin fulde Magt dommer ved alle Ord og Artikler, som det indeholder, forbydendes alle, ihvo heist de er eller vaere kunne, forskrevne Hr. Provst Simon derpaa Hinder at gore i nogen Maade, saa lsenge forskrevne Sandemands Tov ikke lovlig rygges for Biskop og bedste Bymaend (o: for Sysseltinget) uvildig, og nogen derefter kommer for Os med bedre Bevisning paa Vort Retterting. Datum Koldinghus,
die puri felitionis17) anno domini 13. Febr. 1494 tog Mourids Nielsen Gyldenstjerne til Aagaard Tingsvidne af Jerslev Herreds Ting om, at han med Lovhsevd indvaergede sit Gods i V. Binderslev Sogn, deriblandt Nibstrup, og Forte og Faellig i V. Bronderslev Mark fra Faebroen og sonder ad »Gaberaffns« (o: Gabriels) Skiver og i oster saa langt, til Markskellet kan findes med Rette18). Der hores saa ikke mere til disse Trsetter for efter Reformationen, da Borglum Kloster jo kom under Kronen tillige med Domkapitlets og Bispeembedets Gods; men Torsdag efter Set. Bodels Dag (17. Maj) 1544 udstedtes paa Jerslev Herreds Ting et Lovhsevdsbrevpaa Pergament, i Folge hvilket Peder Jespersen, Befalingsmand i Borglum19), selv tolvte med Kanniker af Borglum, Prsester og gode jordegne Bonder (o: Selvejerbonder)havde indvaerget Kronens og Borglum KlostersGods i Vester og oster Bronderslev Sogne og deriblandtBurholt for en fri Endel. Lovhsevden paa Burholter i det vaesentlige enslydende med Sandemandstovetaf 24. Feb. 1494, se foran. Anledningen til denne fornyede Lovhaevd var antagelig, at nogle Folk fra VesterBronderslev havde gravet Torv og haft anden 17) Maa vsere efter 24. Febr. Purificatio Maria? var 2. Feb. 18) Tingbogen 18. Maj 1648; jvf. Repert. 2. IV. 436. 19) Han var vel Lensmanden Albert Skeels Foged paa Klosteret. Side 142
Brugelighed i
Burholts Ejendom, hvorfor de blev ransvore Endvidere udstedtes 1549, Lordag naest efter Olai Regis21), en af Jens Thomsen Sehested til Holmgaard og Erik Skram til Tjele paa Viborg Landsting afsagt Dom, i Folge hvilken Albert Skeel til Fusingo, Lensmand paa Borglum Kloster 1540—57, paa den ene Side og Sandemaendene i Jerslev Herred paa den anden havde vaeret i Rette, og Albert Skeel havde kundgjort, at der var et Markskeltov mellem V. Brondcrslev og Burholt; men nogle af de satte Skelsten skulde vaere opkastet af vanvittige (o: uvidende) Folk; dog laa der Flint og Kul22) i Hullerne, hvor Stenene var optaget, og det kunde redelig "bevises med Sandemandsbrev, Sted for Sted, hvor Stenene havde staaet. Albert Skeel havde spurgt Sandemaendene, om de paa kongelig Majestaets Vegne vilde opssette Stenene igen, hvor de for havde staaet, i saa Fald burde Sandemaendene, naar de lovligt tilsagdes ved deres Herredsting, komme til Stede og saette Stenene, hvor de for havde staaet, — dog ikke under Ed. Albert Skeel lod saa Stenene opstille igen ved Sandemaend,hvorom der Torsdag naest for Vor Frues Fodselsdag8. Sept. 1549 paa Jerslev Herreds Ting blev udstedtTingsvidne paa Pergament, i hvilken 8 Maend vidnede,at de af Tinget var udmeldt til at vaere med Sandemaendene naestforrige Fredag for at rejse og saette tvende Sten, hvor Skelstenene var nedkastet mellem Burholt og Vester Bronderslev Mark, »eftersom kgl. Majestaet og Borglum Kloster har Sandemandsbrev paa 20) Jvf. Kancelliets Brevbog 10. Maj 1583. 21) Set. Olufsdag er 29. Juli. 22) Flint eller Teglsten samt Traekul lagdes under Skelsten for at kendetegne dem som saadanne. Side 143
og efter denne Landstingsdoms Lydelse«, og de var samme Tid tilstede paa Marken, og da paaviste Kongensog Borglum Klosters Foged dem de Skel, hvor Stenene var afskudt (o: skudt af Plads), og der fandtesKul og gammelt Tegl der og Ssermaerker. Fogeden lod paa Stedet laese Kongens og Borglum Klosters Sandemandsbrev lydende, at »Sandemsend af Jerslev Herred havde svoret og sat de Sten i samme Sted og Huller, som Stenene var saa afskjot og afkastet ....« 11. April 1564 pantsatte Kronen Burholt til Vaebneren Christoffer Blik, der 1554 var Kronens Foged paa Aastrup Slot, og som dode o. 1570. Han havde laant Kronen 500 Lod Solv23), men Pantebrevet er atter udstreget, og 22. Juni 1564 fik han nyt Pantebrev lydende paa 570 Lod Solv, 450 Mark og 1 Portugalos24). Efter hans Dod fik den tidligere Slotsfoged paa Aalborghus Palle Nielsen Griis til Slettegaard, der 1566 havde faaet Tustrup i Helium Herred i Pant af Kronen, 4. Juli 1571 kgl. Tilladelse til at indlose Burholt fra Christoffer Bliks Arvinger og beholde den som Pant25), og han havde derefter Gaarden som Pantelen indtil 159826); men Ejendomsretten til Burholt blev 24. Juli 1573 mageskiftet af Kronen til Fru Magdalene Banner, Enke efter Iver Krabbe til Krabbesholm27)- Palle Griis28), som var Skibschef paa »Krabaten« i den Flaade, som 29. Juli 1566 forliste under Gulland, og som med Hustru Anne Nielsdatter Bruiin af Kongstedlunder begravet i Norre Kongerslev Kirke, synes 23) Kancelliets Brb. 24) a. St. 25) a. St. 26) Kr. Erslev: Len og Lensrruend. 27) Kronens Skoder. 28) Han levede endnu 1606. Side 144
ikke at have
haft anden Tilknytning til Burholt, end Heller ikke Magdalene Banner, der dode 1597, ses at have haft Tilknytning til Burholt udover, at him ejede den, og at hun i Aarene 1580—83 havde Strid med Beboerne i V. Bronderslev om Skellet mellem Gaarden og dette Sogn. 10. December 1582 skrev Kongen til Christen Skeel til Hammelmose, at Fru Magdalene havde berettet, at hun blev paafort Trsette angaaende Burholt af Lodsejerne i V. Bronderslev, og at Brevene vedrorende Gaardens Ejendom og Markskel mod V. Bronderslev var i Chr. Skeels Vaerge, idet Chr. Skeels Fader, Albert Skeel, sora foran nsevnt havde vaeret Lensmand paa Borglum Kloster og havde erhvervet Sandemandstov angaaende naevnte Skel. Kongen gav saa Christen Skeel Ordre til at levere Magdalene Banner de Breve, som vedrorte Burholt29). Chr. Skeel forhastede sig dog ikke med Afleveringen, thi 10. Maj 1583 gentog Kongen sin Befaling til ham30). 81. a. skulde han aflevere Lovhaevden af 1544, Viborg Landstings Dom af 1549 samt et Brev af 1544 angaaende Folk fra V. Bronderslev, der var blevet voldsvoret for Torvegroft og anden Brug af Burholts Ejendom. Chr. Skeel skulde enten lade Fru Magdalene faa Brevene, og hvad han ellers maatte have angaaende Burholt, mod nojagtig Reversal — altsaa som Laan —, eller han skulde give hende nojagtige Genparter af Akterne. Imidlertid lod
Lodsejerne i Vester Bronderslev opkrseveSandemaend
29) Kancelliets Brb. 30) a. St. Side 145
20. Juni 1583
udgav de paa Jerslev Herreds Ting et »Tomis Pederson i Hjelmsted, Soren Hellison i Klsestrupog deres Medbrodre Sandemaend haver standen for Tingsdom og afsagt deres Ed og Tov, som de haver vaeret lovligt tilkraevet fra Tinge efter Loven og haver gjort om Fredagen og Lordagen nsest tilforn (o: 14. og 15. Juni) og haver svoren Markskel mellem Vester Bronderslev Mark og Burholts Mark og mellem NibstrupOdding og Hollumgaard paa den ene og Burholts Mark og Ejendom paa den anden Side og imellem oster Bronderslev Mark og Ejendom og forskrevne Burholts Mark og Ejendom paa den anden Side, alle fire Vegne til alle fire Markemode32), hvor Sandemaend ikke tilforn Markeskel svoret haver, som stander ved sin Fuldmagt, og de haver begyndt deres Ed og Tov forst sonderst i Vestre Bronderslev Riebroffs Vad, og der satte de den forste Sten sonderst i Fsevad imellem forskrevne Vester Brpnderslevs Mark og Burholts Mark. Siden oster og noget nor i Bsekken ad Midtstrom, saa laenge (til) Hollumgaards Eng vedtager, som Chr. Jenson i Hollumgaard vedkendtes og Clemen Jensen i Burholt paa den anden Side; der satte de en Sten og en Pael i Bsekken. Siden oster ad til oster Bronderslev Mark vedtog, som de satte en Sten i Digesgroben, siden Digesgroben sonder ad til Burholt Spang osten for Burholt,som de satte en Sten, og siden Sigen ad Digesgrobeni Sydvest til Lille Engbsek, som de satte en Sten. Siden Baekken ad Midtstrom til den Eng, som ligger til en Gaard i oster Bronderslev, som er til Aastrup (Len), som de satte en Pael midt i Lille Engbsek. Siden sonder ad, som de satte endda en Sten og en Pael. Siden fra den Sten og Pael ad osten til Vester Dretteshollum, som (o: hvor) dennem syntes at have standen en gammelPael; der satte de en Sten og en Pael midt i en stor Sig. Siden osten omkring Vester Dretteshollum, som 31) Jerslev H. Tgb. 18. Maj 1648. 32) Hvor Ejendommene modtes. Side 146
de satte en Sten og en Psel i Sydvest. Siden vester ad satte de en Sten og en Psel, som dennem syntes var sonden for den Eng, som kaldes Bertels Eng, som deres Lovhsevd paalyder88). Siden vester lid i Gabriels Skior (o: Skiver), som de satte en Sten og en Pael i samme Skior. Siden nor ad til en Fuord34) til Gabriels Rogel og siden nor med samme Fuord til en stor Sten, og satte de en Sten hos samme Sten, og siden fra den Sten og om ostre Ende af nogen fourskodden35) Jord og saa nor ad en Hoj. Siden nor fra samme Hoj til den Sten, som (o: hvor) de begyndte deres Tov ved i sondre Ende af Fsebrovad, og der endte de deres Tov og Ed og svor forskrevne Burholts Mark indtil alle fire Markemode; dog undtog de i deres Ed alle Stuf38) og Saerkob og alle, hvis (o: hvad) andre Ejendomme, som nogen er der ind tilfalden i Arv. Og desligeste haver de undtaget, om nogen der kan komme med gamle Breve og Bevisning, end som for dennem haver vaeret i Rette, og kunde sig lovligen indvinde dermed i forskrevne Ejendom paa enten (o: anden) Side over forskrevne Markskel med Lov og Ret«. Dette Sandemandstov var Fru Magdalene Banner ikke tilfreds med, og da him mente, at det stred mod de gamle Skelbreve fra 1491, 1494, 1544 og 1549 samt Kong Hans' Stadfaestelse af Sandemandstovet 1494, fik hun 1585 Kongen til at udnaevne Ridemsend (o: Kommissarier) til at afsige Kendelse i Sagen, hvad de gjorde Tirsdag for Set. Hansdag 1585 ved et saalydende Brev udstedt paa Burholt: »Vi
efterskrevne Jorgen Rosenkrantz til Rosenholm, 33) Den 1544 tagne Lovhaevd, se foran. 34) Forte = Markvej, Drivvej. 35) Fureskaaret, plojet? 36) Et med Sten, Stabel eller Groft saerligt afskilt Jordstykke. Side 147
udi Albret Friis' Sted, og Niels Joensen (Viffert) til Torstedlund gor vitterligt, at vi haver bekommet kongeligMajestaets Befaling37) en Traette og Uenighed, som sig begav imellem aerl. og velb. Fru Magdalene Banner til Krabbesholm, Iver Krabbes Efterleverske, paa hvis Ejendoms Vegne, som med Rette skulde hore til hendesGaard Burholt, paa den ene og Lodsejerne, som haver Gods og Ejendom udi Vester Bronderslev, Nibstrup,Hollumgaard og oster Bronderslev Sogn og By, paa den anden Side om et Markskel, som Sandemaend udi Jerslev Herred nu nyligen (o: 20. Juni 1583, se foran) gjort haver imellem forskrevne Magdalene BannersGods og Ejendom til Burholt og Vester Binderslev,Nibstrup, Hollumgaard og oster Bronderslev Mark og Ejendom paa den anden Side, udi hvilket MarkeskelFru Magdalene Banner mener sig at vaere sket Uret og Forkort paa hvis (o: hvad) Ejendom, hende med Rette burde (folge), og tilholder hojbemeldte kongelige Majestaets Befaling og os Fuldmagt giver, at vi med det forste skal begive os til forskrevne Aasteder,som omtvistes, granske og grangivelig forfare, om der findes saa retfaerdigt og kristeligt Skel gjort at vaere imellem forskrevne Burholt, Vester Bronderslev, Nibstrup, Hollumgaard og oster Bronderslev, at det bor ved Magt at blive eller ikke, og dersom der ikke findes ret Skel at vaere imellem forskrevne Aasteder, at vi da skal vide, gore og udvise et retfaerdeligt og kristeligt Skel her imellem, saettende Sten og Stabel, som det sig bor, og dennem endelig uden al Forhaling at skelle, eftersom samme Befaling ydermere indeholderog Saa modte her i Dag paa Aastederne for os udi Rette Fru Magdalene Banner paa den ene og aerl. og velb. Mand Predbjorn Gyldenstjerne til Vosborg, kgl. MajestaetsBefalingsmand paa Aastrup, Godslef Budde, kgl. Majestaets Befalingsmand udi Borglum, med mange flere af Lodsejerne, deres Fogeder og Fuldmaegtige, her til Vester Bronderslev, Nibstrup, Hollumgaard og 37) Ordren findes ikke i Kancelliets Brevboger 1582—85. Side 148
oster Bronderslev, eftersom de tilforn med vores Staevninglovlig staevnet var (paa den anden Side), og begaeredesamtlige, at vi kongelig Majestaets Befaling vilde fuldgore; og berettede forskrevne Magdalene Banner,at Sandemaend ude Jerslev Herred (for) nogen Tid siden havde vaeret opkraevet Markeskel at svaerge mellem hendes Gaard Burholt paa den ene og Vester Bronderslev, Nibstrup, Hollumgaard og oster Bronderslevpaa den anden Side, og beklagede, at forskrevneSandemand havde forrettet (o: forurettet) hende en stor Part af hendes Gaards Ejendom fra imod hendesBreve og Adkomst, som him haver paa forskrevne hendes Gaard, som him mener med Uret, og i Rette lagde him forskrevne Sandemandsbrev (1583), Rigens Stadfaestelsesbrev 1494, i hvilket var inddraget Sandemandstovaf 1494; Lovhaevdsbrev af 1544, Viborg Landstings Dom af 1549, Tingsvidne af Jerslev HerredsTing 1549 om Opsaettelse af de f jernede Skelsten og endelig et Laasebrev, dateret Odense 28. April 1580, lydende, at Fru Magdalene Banner havde ladet folge til Laas38) hendes Gaard Burholt med mere Gods med al dets rette Tilliggende «. Til Magdalene Banners i Rette lagte Akter svarede Predbjorn Gyldenstjerne og de andre Lodsejeres Fuldmaegtige, at da Sandemaendene var opkraevet til at gore ret Markeskel, havde de ikke vidst at gore det rettere, end de havde gjort efter de Breve, der var forelagt dem, og de mente, at ikke alle de Breve, som Fru Magdalene nu i Dag havde ladet laese, havde vaeret forelagt Sandemaendene, da de gjorde Markeskellet, og de mente derfor ogsaa, at Sandemaendene ikke havde gjort Uret. Fogeden fra Lerbaek, Mikkel Skriver, der var Fuldmaegtigfor Ejeren Mourids Podebusk, fremlagde det Lovhaevdsbrev, som den tidligere Ejer af Lerbaek MouridsNielsen Gyldenstjerne til Aagaard havde taget paa 38) Forbud mod andres Brug. Side 149
Jerslev Herreds Ting 13. Feb. 1494 (se foran), og dernaestfremlagde han et Tingsvidne af Jerslev Herreds Ting af 10. Maj 1583, i hvilket 24 Maend, der mindedes fra 26 til 60 Aar, vidnede, at i saa lang Tid havde al Ejendom sonder og vester fra Vester Bronderslev Fsevadog saa vesten for Munkelykke sonder ad Fsevads Hoj og saa sonder vesten om Gabriels Rogel og GabrielsSkiver og sonder i Aaen altid vaeret brugt til Vester Bronderslev og Nibstrup med Engbjerring, Faedriftog Torvegroft, og det var Vester Bronderslev Bys rette Grund og Ejendom, som altid ulastet og upaaklagethavde fulgt V. Bronderslevs Gaarde og 801, og de 24 Maend havde yderligere vidnet, at de, som havde boet i Burholt, aldrig havde haft Engbjerring eller Brug vesten for Gabriels Skiver for nu det sidst forgangneAar (1582), og V. Bronderslev Maend havde klaget over, at Clemen Jensen i Burholt havde slaaet og bjerget 3 Stakke H0 i V. Bronderslev Faelled, hvor de ikke kunde drive for Blode og den store Vande vesten for Gabriels Skiver, og dette H0 var taget indenforde gode Lodsejeres Lovhaevd og gamle Breve paa Vester Bronderslev og Nibstrup Ejendom. V. Bronderslev Lodsejere begaerede af Ridemaendene, at de vilde drage hen paa de omstridte Markskel og efterse Forholdene der, saa vilde de vel erfare, at Sandemaendene ikke havde gjort den Uret, som Fru Magdalene havde klaget over. Hertil svarede hun, at de Breve, som hun i Dag havde ladet laese for Ridemaendene,ogsaa blev laest paa Marken for Sandemaendeneden Dag, da de gjorde deres Tov, — paa naer et, antagelig Laasebrevet af 1580 — men Sandemaendene havde ikke villet agte eller anse hendes Breve og havde frasvoret hende en stor Part af hendes Gaards Ejendom.Hun kraevede Sandemandstovet af 1583 omstodt, Side 150
og heri fulgte
Ridemaendene hendes Krav, da Brevet I Henhold til den kongelige Befaling skulde Ridemaendene afsaette Skel, hvor der ikke fandtes ret Markskel, men skont det var ved Set. Hansdags Tid, kunde de paa Grund af Vand og Ufore ikke komme ud at bese Lejligheden, og ved et Aktstykke, dateret Burholt Tirsdag for Set. Hansdag 1585 godkendte de Skellet efter det gamle Sandemandstov39). Skelstriden drejede sig utvivlsomt om Kaerstraekningen vest for Gabriels Lokke; der laa i nordvestre Hjorne af Burholts Ejendom og afvandedes gennem Gabriels Skiver, som gik syd paa fra Lokkebaekken. Gabriels Rogel maa vsere Terraenet omkring det Sted, hvor Vejen til Burholt udgaar fra den nuvaerende Chausse. Burholt var i den katolske Tid og ogsaa langt senere bortfaestet til Bonder og var en almindelig stor Bondegaard.Ved Aar 1500 boede her Peder Jensen, hvis Hustru var Anne Nielsdatter Mork fra Kolskegaard. De efterfulgtes af Jens Pedersen, antagelig deres Son, som naevnes i Burholt 1548, og som ejede Halvdelen af Vester Hebelstrup i Hallund Sogn. Han var gift med Anne Jensdatter, Datter af Jens Pedersen i Kraghedegaardi orum Sogn og Hustru Johanne Ugla fra Knudsejei Skaeve Sogn40). Medens Jens Pedersens og Anne Jensdatters41) ene Son Peder Jensen, der 1554 var Herredsfogedi Jerslev Herred, blev Forpagter af Kolskegaardi 39) Jerslev H. Tgb. 18. Maj 1648. 40) Langebeks Ekscerpter 187 og Additamenta 117 i Universitetsbibl. (Efter Peder Dyrskjots Optegnelser.) 41) Deres Datter Else Jensdatter, f. 1530, d. 1606, blev 1560 gift med Laurids Pedersen i Norre Ravnstrup i orum Sogn, f. 1524, d. 1611, og deres Datterdatter, Maren Pedersdatter, blev gift 1° med Lars Dyrskjot og 2° med Niels Christensen. Side 151
gaardiHallund Sogn, blev deres anden Son Clemen Jensen Faester af Burholt og naevnes her 1583 og 1595. Han efterfulgtes 1606 af sin ovennaevnte Broders Son Jens Pedersen, som 1594 og til 1606 boede i FaedrenegaardenKolskegaard. Han dode 1615 og blev begravet i 0. Bronderslev Kirke, hvor der i Skibets Midtergang findes Gravtrae over ham. Han var gift med Kirsten Hansdatter Mork, Datter af Herredsfoged i Hvetbo Herred Hans Laursen Mork i Saltumgaard og forste Hustru Bodil Laursdatter. Kirsten Mork naevnes endnui Burholt 1625 og efterfulgtes der af sin Son ChristenJensen. Foruden ham kendes af Jens Pedersens og Kirsten Morks B0rn: Anders Jensen, der 1602 og 1604 naevnes i oster Gerndrup, men 1608 og 1618 var Raadmand i Aalborg og 1616 tillige Hospitalsforstanderde r42). Niels Jensen, dod 1645, foraerede 1602 Haandskriftet »Arne Magn.« Nr. 16 i 8 ° til sin Broder Anders. (Paategning i Haandskriftet meddelt af Prof. Peter Skautrup). Karen
Jensdatter, dod 1645, gift med Laurids Lauridsen,
Mette
Jensdatter, naevnes i Burholt 1623. Christen Jensen boede i Burholt 1614 og 1632 og naevnes oftere. Han boede her ligeledes 1643, men fratraadtevist Faestet 1. Maj 1643, da Gaarden blev bortforpagtettil Folk uden for Bondestand. Han naevnes endnu i Efteraaret 1643, da hans Son Niels Christensen28. Sept. og 19. Okt. modte paa Herredstinget for ham, og han dode 1653 hos Sonnen i orum, og hans 42) Han kan ikke vsere identisk med Slotsskriver til Aalborghus Anders Jens Skriver (A. H. Nielsen: Embeds- og Bestillingsmiend i Aalborg, S. 83, 127 og 211), thi denne var i Folge Guds Legemslavs Gildebog fodt i Randers. Side 152
Enke og Born blev hensiddende i uskiftet Bo*3). Denne Son blev 1645 gift med Maren Pedersdatter af Norre Ravnstrup i orum Sogn, f. 1608, d. 1689, der 18. Jan. 1644 var blevet Enke efter Bondehovdingen Lars PedersenDyrskjo tf f. 1560, d. 1644, som faldt i Slaget mod Svenskerne ved Norresundby. Lars Dyrskjot boede; i Aagaard i orum og var Delefoged til Aalborghusi Jerslev Herred, og denne Stilling fik Niels Christensenefter ham tillige med Fsestet af Aagaard. Niels Christensen, der endnu levede i Aagaard 1683, og MarenPedersdatter havde 1 Son og 2 Dotre. Da Fru Magdalene Banner dode 1597, kom Burholt til hendes Datter Dorte Krabbe, dod 1623, og hendes iEgtefaelle Erik Lykk\e til Havno, dod 1602. Deres Son Hans Lykke forodte sit Gods forst i 16OOerne, og Burholt kom antagelig ved den Lejlighed til Otte Christensen Skeel til Hammelmose m. m., dod 1634, og med hans Datter Karen Skeel (1642) til hendes JEgtefaelle Steen Holgersen Bille til Billeskov m. m., der dode 1654"). Fru Karen ejede ogsaa oster Gjerndrup, Nejst og Hvilshojgaard iO. Bronderslev Sogn45), Bangsbo i Horns Herred og Langholt i Kser Herred. Kort efter, at Steen Bille havde faaet Burholt, kobte han (1643) af sin Svoger Frederik Rantzau til Asdal, gift med Ide Ottesdatter Skeel, de Ejendomme i 0. Bronderslev, som han havde, deriblandt flere i 0. Bronderslev By, Vestergaard i Hvilshoj og Vester Gerndru p46), og dem lagde han under Burholt tillige med de Ejendomme her, som han havde faaet med sin 43) Jerslev H. Tgb. 20. Jan. 1670. 44) Jerslev H. Tgb. 29. Juni 1654. 45) a. St. 4. April 1650. 46) Jerslev H. Tgb. 10. Aug. 1643. Side 153
Hustru, og herefter blev Burholt en ufri Hovedgaard med em hel Del hoverigorende Faestegods under. 1649 laa ogsaa en Del udensogns Bondergods under Burholt, saaledes en Del af den gamle Selvejergaard Vester Hebelstrup i Hallund Sogn, Holmgaard i Helium Sogn og Bastrupdal, Blsesbjerg og flere Gaarde i Allerup i Hellevad Sogn47). 18. Maj 1648 lod Steen Bille paa Jerslev Herreds Ting afhjemle Syn over Burholts Mark; han berettede, at et Stykke Jord ien Krog ved Bsekken48) var optaget og lagt hen i det rette Baekkelob, som var Skel mellern Burholt og Vester Bronderslev, altsaa en ulovlig JEndring af Bsekkens L0b49), og ved den Lejlighed lod Bille i Rette lsegge de mange foran omhandlede Aktstykker om tidligere Skeltrsetter. Anledningen til denne fornyede Skelstrid var, at Fru Johanne Kaas til Nibstrup havde ladet tage Syn over en stor Groft, som var gravet fra nordre Ende af den Vase50), som »ligger ud« mellem Burholts Endelsmark og Vester Brfinderslev Fselled og til Fru Johannes Enge sonder i V. Bronderslev Kaer, de saakaldte »Fruens Enge«. Deter vist den samme Lokalitet, der omtales i en Proces mellem Ejerne af Burholt og Lodsejerne i V. Bronderslev 173551) angaaende et Dige mellem Burholtshegnede Mark og Vester Bronderslev Fselled. Digetvar da faelles for begge Parter, og til dets Vedligeholdelsegravedes der Grsestorv paa begge Sider af det saavel af Burholts Folk som af V. Bronderslev Maend. Vedligeholdelsen blev nu ordnet saaledes, at de sidstnaevnteskulde 47) a. St. 17. Maj 1649. 48) Lokkeba?kken. 49) Tgb. 50) Ophojet Vej over Eng eller Kaerjord. 51) Tgb. April—Maj 1735. Side 154
naevnteskuldeholde Diget fra Fsevadet og sonder paa, vest om Burholts Mark til 2 store Kampesten, og fra disse Sten til Enden af en Vase, som gik ud til »Fruens Eng«, skulde Burholt holde Diget. Niels Chr. Larsen Bundgaard, der var fodt i V. Bronderslev 1808, husker vist dette Dige fra ca. 1820 og fortaeller, at der paa V. Bronderslev Sonderhede var Spor af en Groft og et Dige over Heden i Retning Nordost-Sydvest; men det var naesten nedgrpet, og gamle Folk kunde ikke huske noget om dette Hegn, men havde hort en Tradition om, at Burholts Folk havde ladet Diget opkaste. Det skulde vsere kastet om Natten, thi hvad Burholt med sine egne Folk og Hovbonder kunde indkaste fra Solens Nedgang til dens Opgang, skulde vsere Burholts Ejendom. Hegnet skulde have vaeret sat fra Lokkebaskken ved Burholts Ejendom og i Sydvest til Ryesbsek; men da Natten blev for kort, maatte man afbryde Arbejdet. Naar man udelader den ssedvanlige fantasifulde Omdigtning og Tilfojelser, peger Sagnet vel nok tilbage paa de aarhundredlange Stridigheder om Skellene her over de sumpede Arealer syd for Bronderslev. Fra 1. Maj 1648 bortforpagtede Steen Bille, der boede paa Bangsbo, Burholt til Mar en Hansdatter, Enke efter Anders Pedersen Hoist fra Mogeltonder, der nylig var dod som Forpagter af Aalborg Slots Vester Ladegaard i Aalborg52). Som Bestyrer for Maren Hansdattervirkede hendes Son Hans Andersen Hoist, der var her indtil 1. Maj 1666, da han flyttede til Lille Kraghedegaard i orum Sogn, hvor Moderen kort efter dode hos ham efter en Del Aar for at have overladt 52) Jerslev H. Tgb. 24. Okt. 1648. Side 155
ham Forpagtningen af Burholt. 17. Jan. 1650 staevnede han paa sin Moders Vegne en Del Maend for Engleje, og 1654 lod han og Moderen opsaette et Dige mellem Burholts og oster Bronderslev Bys Marker53). Diget skulde ssettes fra Holmgaards Mark nord for Burholt og delvis i V. Bronderslev Sogn og hen til Vasen og fra Vasen til Lilleegn, fra denne og Skiveren ud til »S/oden«og endelig fra »Stoden« til Riskser Groft, det vil altsaa sige osten om Burholts Mark. Dette Digearbejde gav naturligvis foroget Hoveribyrdefor Faestebonderne, af hvilke nogle vel var misfornojetdermed, thi 22. Juni 1654 fremkom Hans Andersenpaa Tinget paa sin Moders Vegne og tilspurgte Steen Billes Faestere i Jerslev Herred, som gjorde Hoveritil Burholt, om der var nogen af dem, som vilde beskylde hans Moder for nye Paalseg eller usaedvanlig Tynge mere, end hun af deres Husbond (Steen Bille) var bevilget54). Saa fremstod efternsevnte Burholts Tjenere:Lars Pedersen i V. Gerndrup, Lars Nielsen i Hjelmsted (Serreslev Sogn) og Peder Nielsen sst., Svend Ibsen paa Nejst, Lars Jensen, Mogens Christensen,Toger Jensen, Mads Olsen, Jens Bertelsen og Lars Jensen, alle paa Kraghede, Niels Mork i Vester Hebelstrup(Hallund Sogn), Ove Pedersen og Anders Christenseni Bastrupdal, Peder Nielsen i Lunderdal, AndersBertelsen og Jakob Nielsen i Hellevad, Lars Laursenog Otto Isen i Allerup, alle i Hellevad Sogn, Peder Nielsen i Stenum Sogn og Svend Nielsen i Vestergaard i Hvilshoj og erklaerede, at Maren Hansdatter og hendesSon Hans Andersen aldrig havde besvaeret dem uretmaessigt, og heller ikke havde de andet at klage over dem, »men fast mere gav dennem stor Berommelsei 53) a. St. 11. Maj 1654. 54) a. St. 22. Juni 1654. Side 156
melseiadskillig Maade ....«, saa de misfornojede maatte tie; det var antagelig Folk fra den naerliggende oster Bronderslev By. 1654 blev Maren Hansdatter staevnet af Sognepraesten Peder Andersen Randers i 0. Bronderslev for Praestetiende m. v. af Burholt, hvad hun ikke ansaa sig for pligtig til at yde, da Gaardens Ejer Steen Bille gav Offer af den til hver Hojtid. HendesMening var altsaa, at hun vilde have Burholt anset for en tiendefri Hovedgaard eller adelig Saedegaard; men det kunde Retten dog ikke godkende85). Sporgsmaalet kom frem igen 166058), da Maren Hansdatter blev kraevet for Kongetiende af Gaarden, hvilket hun ikke vilde betale uden sin Husbondes Tilladelse. Burholt ejedes da af Steen Billes Sonner, for hvem hans Broder Christoffer Bille til Mejlgaard var Formynder, og da han skrev, at hun skulde svare Kongetiende, domtes hun ogsaa til det. Ved denne Tid overtog Hans Andersen Hoist vist Forpagtningen, der 10b i treaarige Perioder fra 1648, og han fortsatte den til 1. Maj 1666, efter at han 1664 havde kobt Lille Kraghede i orum Sogn af Rentemester Mogens Friis til Faverskov, hvorefter han flyttede fra Burholt. Da denne Familie Hoist synes at have vaeret ret fremtraedende Folk i Midtvendsyssel, skal her oplyses folgende om dem: Forpagter paa Vester Ladegaard i Aalborg Anders Peder sen Hoist fra Mogeltonder dode 1648 og efterlod sig Enke Maren Hansdatter, der forpagtede Burholt og dode o. 1666 hos sin Son i Lille Kraghedegaard i orum Sogn. De havde folgende 3 Sonner: 1. Peder Andersen
Hoist, f. Mogeltonder o. 1630. Opholdtsig 55) Tgb. 18. Maj 1654. 56) a. St. 28. Juni 1660. Side 157
holdtsighos Moderen og Broderen paa Burholt og flyttedemed dem til Lille Kraghede 1666, hvor han endnu boede 1677. Han kaldes en »fornemme Mand«57) og synes at have drevet Handel paa Norge. 1660 var han i Arendal og kom da til at skylde den rige Reder og TrselasthandlerAnders Sorensen 27 Rdl. og udstedte Gaeldsbevis,som han vilde indfri, naar han atter kom fra Jylland til Norge. Pengene var endnu ikke betalt 1670, og Laurids Pedersen Brinch, der havde overtaget AndersSorensens store Bedrift efter Sorensens Dod 1667 og havde segtet hans Enke Kirsten Elefsdatter, stsevnedesaa Peder Hoist til Indfrielse af Gseldsbrevet38). 1670 fik Peder Hoist udlagt en Fordring paa Willum Christensen i Helium i Peder Nielsen Kjserulfs Dodsbo i oster Hebelstrup59), og 17. Maj 1677 stsevnede han sin bortromte Avlskarl Chr. Andersen, fodt paa Taasinge, der havde medtaget et Par fine Horgarns Lagener, et Par Pudevaar med Kniplinger om og et rodt Atlasks Pudevaar60). Peder Hoist, der
vist var ugift, flyttede senere til 2. Hans Andersen Hoist, antagelig fodt o. 1630, drev som foran omtalt Burholt for sin Moder 1648—1660 og var derefter selv Forpagter der til 1666, da lian flyttede til sin 1664 kobte Gaard Lille Kraghede i orum Sogn, hvor han dode i Maj 1667. Han var gift med Else PedersdatterKjserulf, f. 1635, d. o. 1667, Datter af Peder Nielsen Kjserulf i oster Hebelstrup i Hallund Sogn og 57) Tgb. 9. Juni 1670. 58) a. St. 4. Aug. 1670; Finne-Gronn: Arendals Gejstlighed, S. 14 f. og 17. 59) Tgb. 10. Feb. 1670. 60) a. St. 17. Maj 1677. Side 158
2. Hustru Maren Poulsdatter Borielsen af Hvilshojgaard.4. Juni 1667 (30. Dagen) havde Jakob Sorensen Hegelund i Stade i Serreslev Sogn, senere Herredsfoged, Niels Christensen i Aagaard i orum, Delefoged til Aalborghus,og Anders Simonsen i Kraghedegaard i omm Sogn vaeret med Hans Hoists Broder Jakob for at registrere,vurdere og skifte salig Hans Hoists og salig Else Kjaerulfs Gods og Formue mellem deres efterladte Born, og da havde Amtsskriver Mogens Willumsen i Aalborg ladet gore Forbud mod Bobehandlingen, fordi han mente, at Boet var forbrudt til Kronen paa Grund af resterende Prinsessestyr for 1664, 8% Mark81). Jakob Hoist lod derfor Amtsskriveren stsevne til Vidners Paahor angaaende denne Sag og spurgte sin Broder Peder Hoist, der var Vserge for Bornene, samt Skamel Madsen i Aalborg om, hvorfor de havde understaaetsig i at afhaende et 80l vester paa Kraghede, som tilhorte Hans Hoists Born. Hertil svarede de, at de havde vaeret hos Mogens Willumsen, efter at han havde nedlagt Forbud mod Skiftet, og Amtsskriveren havde da sagt, at Boet var forbrudt til Kongen for resterende Prinsessestyr for 1664. De havde da tilbudt ham Prinsessestyret,men han vilde ikke modtage det, fordi der var gjort Regnskab for Skatten i Renteriet. Saa bod de ham forst 20, derefter 30 og tilsidst 40 Daler for at ordne Sagen; men han svarede: »Kommer I to til mig og byder mig saa mange Penge for en Kvittering paa Bx/28x/ 2 Mark? En anden Tid kunde I lade en tale derpaa (o: rejser Anklage), og saa kunde I vidne, at jeg haver taget saa mange Penge for den Kvittering; men dersomI vil unde mig det 80l vester paa Kraghede, som Oluf Jensen og Chr. Mogensen paaboer, for Betaling, 61) a. St. 25. Maj og 2. Juni 1671. Side 159
saa skal I faa
Lov at holde Skifte paa det andet af De havde saa »af Vankundighed og for hans Trusels Skyld« afstaaet Bolet til ham, og 11. Marts 1668 blev der saa holdt Skifte efter Hans Hoist og Hustru. Bornene arvede tilsammen ca. 550 Rdl., for hvilket Belob Peder Hoist og Jakob Hoist 1668 gav Bornenes Morfader Peder Kjserulf i 0. Hebelstrup Arveafkald62). Bornene var: a. Anders Hansen
Hoist, dod i Norge for 1743; efterlod b. Peder Hansen Hoist, f. o. 1660, d. 1743, Selvejer i Lille Kraghede i orum63). Gift Ajstrup 1691 med Anne Thomasdatter Kjserulf af Sindholt. Ingen Born. c. Mar en
Hansdatter Hoist, dod i Kbh. for 1741; d. Mar en
Hansdatter Hoist, levede 1668, antagelig 3. Jakob Andersen Hoist, vist fodt i 1630erne, var hjemme i Burholt 165464), men boede i 1660erne i oster Bronderup i St. Olai Sogn ved Hjorring og var gift 1° Mette Jensdatter og 2° Inger Christensdatter Lunge65). I forste iEgteskab havde han Bornene a—c, i andet d—h. a. Anders
Jakobsen Hoist. Antagelig Fader til Msr 62) 2. April 1668 og 10. Marts 1673. 63) Aalborghus m. fl. A. Skifter Nr. 30. 64) Tgb. 18. Maj 1654. 65) Hjorring Tgb. 23. Sept. 1721, 81. 99 f. Side 160
at hseve Arv
efter Jens Jakobsen Hoist i Drammen. b. Jens Jakobsen
Hoist, dodo. 1721, Borger i Stromso c. Hans Jakobsen
Hoist, levede 1721, naermere übekendt. d. Henrik
Jakobsen Hoist, boede 1721 i Trankaer e. Peder Jakobsen
Hoist, boede 1721 i Riberholt i f. Niels Jakobsen
Hoist, boede 1721 i Skibsby i St. g. Mar en
Jakobsdatter Hoist, boede 1721 i ortoft i h. Mette Jakobsdatter
Hoist, boede 1721 i Hsestrup. I Matriklen af 166266) siges om Burholt, der jo da ejedes af Steen Billes Born og brugtes af Hans Andersen Hoist, at for 14 Aar siden (1648), da den var bortfsestet til Bonder, var Landgilden 12 Tdr. Byg, Y2Y2 Td. Smor, 1 Okse at stalde, 1 Svin og 2 Hons; under Gaarden ilaa nogle Enge i Naest (o: Nejst) Mark, af hvilke der svaredes en aarlig Skyld af 5 Tdr. 3 Skp. Byg. For Matriklen 1662 stod Gaarden for Landgildehartkorn 22-2-0-0 og fik nu Hk. 19-4-2-2. Dens Udsaed var 26 Tdr. Rug, 14 Tdr. Byg, 16 Tdr. Havre og Hoavl 150 Laes. Der var ingen Herlighed til Gaarden af Skov eller Fiskevand, men der var god Graesning og godt Torveskser. Vi vender nu
tilbage til Burholts Ejere, Slsegten 66) Rigsarkivet. Side 161
I Aarene 1652—53
foretog Steen Bille Byggearbejder Steen Bille, der var Ritmester og 1640—51 Lensmand paa Sejlstrup, dode 1654, efter at nans Hustru Fru Karen Skeel var dod 1651. Steen Bille, hvis Dodstid ikke kendes, men faldt for 29. Juni, var 1654 i Sverige og er maaske dodder, og Burholt arvedes nu af hans fire Sonner, nemlig: 1. Holger Bille til Bangsbo og Burholt, f. i Kbh. 30. Marts 1643, begr. Flade 22. Jan. 1690, gift 1668 med Katrine Sofie Henriksdatter Below af Hvidstedgaard, dod 1676. 2. Otte Bille til
Bangsbo og Hvilshojgaard, f. o. 1645, 3. Frederik Bille
til Burholt, f. 1648, d. 1665. 4. Albert Bille til Bangsbo, Langholt m. m., f. 1651, d. paa Vraa 23. Feb. 1703 efter at vsere gaaet i Armod ved sit »liderlige Levned«, som Biskop Jens Bircherod skriver89), men som Tid efter anden havde ejet Del af Bangsbo, M$ Hammelmose, Langholt og Hogholt og var en uheldig Godsspekulant. Han segtede 1682 Birgitte Knudsdatter Bille, der dode samme Aar. Da Frederik Bille dode 1665, blev Holger Bille Eneejeraf Burholt, og 13. Jan. 1666 bevilgede hans MorbroderChristen Skeel til Hammelmose, at han maatte nyde Fiskeriet i Ryaa op til Jerslev Bro og forbod andreat bruge det70). Han boede en Tid selv paa Burholt 67) Tgb. 22. Sept. 1653. 68) Om denne Duel se W. Mollerup: »Vildskud«, S. 52 ff. 69) Bircherods Dagbog 23. Feb. 1703. 70) Tgb. Side 162
og forsogte at faa den anset for tiendefri adelig Saedegaard,hvilket dog ikke lykkedes. Da Hans Andersen Hoist 1. Maj 1666 fratraadte Forpagtningen af Burholt,lod Holger Bille 10. Maj 1666 afhjemle Synsforretningover den71). Rollingens vestre Ende manglede en Vindskede, og Taget var noget medtaget, ligesom Loftet var »vagt« mellem den ostre Stue og Storstuen. I den store Lade vester i Gaarden var 5 attenalens Bjaelker i Stykker, og der manglede 8 »Haandbaand«, hvert 9 Alen langt, samt nogle Baand til at binde Bjaelkerne med, af hvilke en Del var skredet med Enderne. Paa Ladens ostre Side var 3 Porte naesten utjenlige og skulde fornyes, og en Gangdor paa samme Side var lidet tjenlig. Paa Ladens vestre Side skulde en Port repareres ligesom ogsaa Taget. Stalden ved
den sondre Ende af Laden var ved Magt Laden sonder i Gaarden manglede 3 tolvalens Bjaelker, og den stod paa Skred og kunde ikke blive staaende saaledes. Paa vestre Ende manglede nogle Gavlfjsel ligesom over Agedoren, der var helt borte. Paa ostre Ende manglede en Bjaelke og en Hjselpestolpe samt Agedoren, og det sondre Udskud laa »snart ud paa Siden«. Det lille Hus osten
for Laden var i nogenledes Stand. Paa Huset oster i Gaarden var sondre Gavl utjenlig m. v., de 4 sonderste Bindinger var skredet vest over, og der manglede 2 Stolper i vestre Side. Kvisten paa Husets ostre Ende var brostfaeldig. Fsehuset nord
i Gaarden var naesten ved Magt paa 71) Tgb. Side 163
I Holger Billes Ejetid skete den nye Matrikulering, og ved Matriklen af 1688 fik Burholt Hk. 24-0-0-1; dens dyrkede Areal var da ca. 102V2 Td. Land, men det maa erindres, at Gaardens storste Areal var Eng. I Folge Markbogen af 1683 bestod Agermarken af 3 Stykker Jord sonden for Holaden; 37 Agre sonden Vejen, 22 Agre sonden Lergraven, Holmerne 9 Agre, forskellige unavngivne Agre 103, Blokkerne mellem Digerne 8, ved Eskildshoj 22, norden Vejen 34 og Toften vesten for Nordladen 11. Eugene havde
folgende Navne: Lilleeng, Ryet, Nyeng, I Tingbogen 21. Feb. 1650 naevnes endvidere Skovengen sonden Aaen og Hasselengen, og af Tingbogen 20. Juni 1650 ses, at Gaarden havde Enge i Viumskrog, i Rebsengene og i Tredengen i Hjermeslev Kaer (Tolstrup Sogn), hvilke udlejedes i Favnemaal til forskellige. Om Torveskseret
siges 1683, at der haves Lyngtorv Om Burholt Mark
var Gserder opsatte med Jord, altsaa •»Fiskeri
haves i Ryaa med Herredet tilfaelles72), desforuden
Ved Burholt stod
1683 en Vejrmolle, som ikke havde I
Prsesteindberetningen 1690 siges, at fra ca. 1650
72) Fiskeriet synes saaledes ikke laenger at ligge til Hammelmose som i 1666. Side 164
af Gaarden; fra 1679 til 1687 fik han ingen Tiende af den, men fra 1688 fik han atter 1 Td. Rug og 1 Td. Byg og til hver Hojtid 2 Sletdaler i Offer. Grunden til dette Slip i Tiendeydelsen var utvivlsomt de forgaeves Forsog paa at faa Burholt anerkendt som adelig Ssedegaard. Efter at Hans Andersen Hoist 1666 havde fratraadt Forpagtningen af Burholt, blev Gaarden vist bortforpagtet til en Jens Mogensen, der nsevnes som Forpagter her i 1670erne. Han lod 17. Juni 1675 afhjemle Syn over Gaardens Bygninger paa Ejeren Holger Billes Vegiie73). Han var her endnu 1689 og blev senere Faester af Thorsmark i V. Bronderslev Sogn, hvor han endnu var 1699, og hvor han efterfulgtes af sin Son Mogens Jensen, der var gift med Talke Axelsdatter Bjorn af Borglum Praestegaard. Det nye Fruerstuehus var vel ved Magt og med Skorstene; det gamle Raalingshus med Kvisten var nogenledes ved Magt, men Vinduerne var i Stykker; det indeholdt 2 Ammestuer, Stegers, Sengekammer, Stue, Borgestue74) Borgestuekammer og en Staid, — vel til Ride- og Koreheste. Sondre Lade var nogenlunde ved Magt, oksnehuset stserkt, vestre Lade vel vedligeholdt og den gamle vestre Lade ligeledes undtagen paa Taget; Gsestestalden var vel vedligeholdt og ligeledes Smedien og Fsehuset, der nylig var rettet. Efter Holger Billes Dod arvedes Burholt af hans Sonner: Steen, Christian Frederik, Otte og Henrik Bille. 1692 kobte Steen Bille de Fjerdeparter af Burholt,som hans Brodre Christian Frederik Bille til Bangbo, dod 1754, og Henrik Bille til Mejlgaard, dod 73) Tgb. 74) o: Folkestue. Side 165
1708, havde
arvet, og 1700 kobte han sin Broder Otte Steen Bille, der var fodt o. 1670 og var Premierlojtnant og 1702 med sjaellandske Regiment i Nederlannene, boede utvivlsomt paa Burholt, thi her stod 1906 Skiftet efter hans Broder Otte Bille, der var Kornet ved 5. jyske nationale Regiment og deltog i det danske Auxiliaerkorps' Ekspedition til Holland og Tyskland, hvor han 1704 blev saaret i Slaget ved Hochstadt i Bayern og 17. Sept. 1705 dode af sine Saar75). Steen Bille, der var ugift, dode hos Pastor Jens Pedersen Brondlunds i 0. Bronderslev og blev begravet i 0. Bronderslev 3. Juni 174O76) efter 1710 at have solgt Burholt. I hans Tid var Burholt bortforpagtet til en Lukas Hansen (Andersen?) Nors, som 1692 sammen med sin Hustru var Fadder paa Nibstrup i V. Bronderslev Sogn, og 1706—07 var den tidligere Forpagter paa Kolskegaard Niels Pedersen Kjserulf Forpagter paa Burholt, men fratraadte naevnte Aar Forpagtningen og flyttede til Aalborg, hvor han blev Kobmand. Han var fodt i Norresundby 1666 og dode i Aalborg 1720 og var gift 1 ° 1694 med Maren Thomasdatter Kjserulf, f. o. 1657 i Norresundby, d. paa Kolskegaard 1699, gift 2 ° 1707 Ellen Sorensdatter Weyby, f. o. 1666, d. 174677). Han efterfulgtes
1708 af Hans Justesen, som var 1710 solgte
Steen Bille Burholt af Hk. 24 Tdr. samt 75) Aalborghus m. fl. A. Skiftebreve Nr. 6 og Skifteforretning Nr. 7 c. 76) a. St., Skiftebrev Nr. 96. 77) C. Klitgaard: »Kja?rulfske Studier«, S. 292 og 299 f. Side 166
lev21.Feb. 1654 som Son af Pastor Peder Andersen Randers og Johanne Lauridsdatter, og 1679 blev han Praest her, 1707 Provst i Jerslev Herred og dode 1729, begr. 10. Nov. Gift 0. Bronderslev med Maren JensdatterKjserulf, f. 1674, d. 1736, Datter af Forpagter paa Kolskegaard Jens Pedersen Kjaerulf og Karen Eriksdatter78). Provst Brondlund havde 8 Born, af hvilke 4 Sonner blev Praester. 2. April 1719 solgte Hr. Jens Brondlund Burholt med det meste af Fsestegodset til ovennaevnte Forpagter Hans Justesen. Han var fra Stistrupgaard i Vesthimmerland og var fodt o. 1671, og for han blev Forpagter af Burholt 1708 var han Forpagter af Kolskegaard i Hallund Sogn, hvor han 1704 aegtede den tidligere Forpagter Jesper Henriksens (d. 1702) Enke Else Katrine Kampmann, f. o. 1663, Datter af Henrik Pedersen Kampmann, Praest i Aggersborg, og Sofie Jensdatter Bloch79). Else Katrine Kampmann havde af sit forste iEgteskaben Datter Sofie Bloch Jespersdatter, f. 1698, d. 1727, som 1716 blev gift i 0. Bronderslev med Otto Klein, f. 1691, d. 1731, da Forpagter paa Pandum, senerepaa Stenshede (Ottestrup) i Volstrup Sogn, Son af Amtsforvalter Peter Klein i Aalborg. Med Hans Justesen havde hun kun Datteren Birte Katrine Hansdatter,f. 11. Jan. 1706 paa Kolskegaard, d. 2. Nov. 1765 paa Hogholt, begr. i Torslev Kirke 25. Nov. s. A.80). Hun blev 5. Juni 1725 i 0. Bronderslev viet til davaerendeForpagter 78) a. St., S. 306. 79) Hun flyttede som Enke til Burholt og blev bisat i 0. Bronderslev Kirke 5. Sept. 1719, 79 Aar gl., hvorefter hendes Lig fortes til Aggersborg Kirke. 80) Ved Vielsen kaldes hun Birthe, ved Daabsindforelse Karen og ligeledes i Skiftet efter Faderen samt paa Kistepladen i Torslev Kirke, saa hun har vel heddet Karen Birgitte eller Birte Katrine. Side 167
vaerendeForpagteraf Dronninggaard Henrik Kjeldsen, f. 1693, d. 175581). Han opholdt sig efter Hans JustesensDod en Tid (1730) paa Burholt, men var 1731 Forpagter paa Gettrup i Ulsted Sogn og blev 1733 ved Auktion Ejer af Ormholt (ca. 20 Tdr. Hk.) og Bondergodsca. 220 Tdr. Hk. Hans Justesen dode 25. Aug. 1728 og blev 1. Sept. begravet i 0. Bronderslev Kirke. Hans Enke Else Katrine Kampmann blev en Del Aar boende paa Burholt, men flyttede efter 1734 til sin Datter paa Ormholt, hvor hun dode 2. Dec. 1744, 81 Aar gammel, bisat i Torslev 9. Dec. og derefter begravet i 0. Bronderslev Kirke. Hans Justesens okonomiske Forhold var ikke gode, saa Kreditorerne overtog Burholt med Fsestegods efter ham for 3672 Rdl.; men ved Skiftet efter ham blev der dog 377 Rdl. til hans Enke og Datter82). Det blev en af Kreditorerne, Provst Steen Clausen Kjierulf i Aaby, der overtog Burholt fra Hans Justesens Bo ved at udbetale de ovrige Kreditorer. Han var fodt i Flade Praestegaard 12. Marts 1684 som Son af Prsesten Claus Mortensen Kjserulf og Sofie Helvig Iversdatter. 1715—1724 var han Praest i Ulsted og derefter til sin Dod 11. Feb. 1762 i Aaby-Biersted83). 1718 blev han gift med Gertrud Kirstine Kjsßrulf, f. 1697, d. paa Norhaa i Ty 1778, Datter af den forannsevnte Forpagter paa Burholt og senere Kobmand i Aalborg Niels Pedersen Kjaerulf og Mette Thomasdatter Kjaerulf. Steen Kjserulf
var en driftig og velhavende Mand, 81) Se S. Nygard i »Jyske Saml.« 3. 111., 508 ff. 82) Sluttet 2. Aug. 1729. Aalborghus m. fl. A. Skiftepr., 81. 228. 83) C. Klitgaard: »Kjserulfske Studier*, S. 301 og 319 ff. Side 168
ikke vedrorer Burholt. Han stiftede et Legat paa 125 Kurantdaler for oster Bronderslev Sogns Fattige, orn hvilket en Tavle over Kirkens Fattigblok minder. Han kobte ogsaa 1735 0. Bronderslev Kirke rned Tiende og Kirkegods samt Sognets Kongetiende. Medens han ejede Burholt, var Gaarden 1730—35 bortforpagtet til hans Hustrus Broder Peder Nielsen Kjserulf, f. paa Kolskegaard 1698, d. for 1765, uvist hvor84). Han var gift med Lisbet Richardsdatter Glostrup, der som Enke boede i Hjorring 1765 og 1772 flyttede til sin Datter i Kbh., hvor hun dode 1782. De havde 4 Born, hvoraf de 3 seldste var fodt paa Burholt, nemlig: 1. Helene
Margrete Kjserulf, f. 1733, d. Kbh. 1796, 2. Niels Peder
sen Kjserulf, f. 1734, d. Kbh. 1785, 3. Richard
Kjterulf, f. 1735, d. 1780, Kobmand i Kalundborg,
4. Anna Marie
Kjserulf, f. o. 1738, d. 1808, gift 1778 26. Feb. 1734, Skode 19. April 1735, solgte Steen Kjserulf Burholt af Hk. 24-0-0-1 og Fsestegods Hk. 104-1-1-0 for 4900 Rdl. grov Kurant til Kaptajn, senere Oberstlojtnant Peder Himmelstrup. I Skodet var optaget den Bestemmelse, at Hans Justesens Enke, Else Katrine Kampmann, skulde have Ret til at blive boende paa Burholt, saa laenge hun onskede, og skulde have Foder til 2 Koer og 12 Faar. Himmelstrup var
fodt o. 1693 antagelig i Himmelstrupi 84) a. St., S. 301. Side 169
strupiVigerslev Sogn i Nordfyn, og han dode paa Burholt 1757, begr. i 0. Bronderslev Kirke 2. Aug.85). Han boede 1733 paa Asdal og blev o. 1734 gift med Anne Hegelund Kjserulf, f. Hvilshojgaard 22. Juli 1699, d. Burholt 6. Aug. 1776, begr. i 0. Bronderslev Kirke86), Datter af Peder Thomsen Kjserulf og Margrete de HemmerHenriksdatter. Hun var nu, da hun aegtede Himmelstrup,Enke efter Forpagter paa Hammelmose og Godsforvalter under Birkelse Stamhus Peder Ifversen, f. i Tolstrup Prsestegaard 1687, begr. i Alstrup Kirke 1729. Med Ifversen havde hun 2 Sonner, se nedenfor, og med Himmelstrup havde hun 2 Dotre, der dode som smaa, nemlig Mar en Bang Himmelstrup, f. 1735, d. s. A., og Lisbet Himmelstrup, f. 1738, d. 1740. I 0. Bronderslev Kirke er der Epitafium med Himmelstrups og Hustrus »Vaabener«; hans er delt paa tvsers i 3 Felter; i det overste er 3 Guldstjerner i Blaat, i det mellemste en rod Rose i Hvidt og i det nederste en gul Maane i Rodt. Hendes »Vaaben« har en graa Ulv i blaat Felt. Kort efter, at Himmelstrup var blevet Ejer af Burholt, havde han 1735 den foran omtalte Proces med Vester Bronderslev Bymaend om Skeldiget mellem Burholt Mark og V. Bronderslev Fselled. Efter hans Dod 1757 ejedes Buholt af hans Enke til hendes Dod 1776. Efter hendes Dod arvedes Gaarden af hendes to Sonner Niels Ifversen til Hejselt i Torslev Sogn og Peder Ifversen, der kort efter Himmelstrups Dod havde faaet Burholt i Forpagtning. Peder
Ifversen kobte 26. April 1777 sin Broders 85) Intet Skifte i Aalborghus m. fl. A. 86) C. Klitgaard: » Kjserulf ske Studier«, S. 294. Side 170
28. April 1759 havde han kobt 0. Bronderslev KirkeogKongetiende af Provst Steen Kjaerulf. Han opsatteogsaa et Pulpitur i 0. Bronderslev Kirke 1785 med sit og sin Hustrus Navne paa. Det var paa nordreSide i Kirken og havde egen Indgang. Resterne af det findes nu som Panel i Kontoret paa Burholt. Han var fodt paa Hammelmose 17. Juni 1725 og dode i SindalPrsestegaard 1. Juli 1790, begr. i 0. Bronderslev Kirke. Han blev 28. Juli 1758 gift i 0. Bronderslev med Karen Pedersdatter Bast, der da opholdt sig hos sin Soster Marta Bast, gift med Christen Juel, Degn i Ingstrup.Karen Bast var fodt i Vester Torup 25. Marts 1729 som Datter af Skudehandler og Selvejer Peder Clemmensen (dod 1749) ved Torup Strand og Dorte Frederiksdatter Bast, f. Arendal 1700, d. Burholt 1774, begr. i 0. Bronderslev Kirke87). Karen Bast dode paa Burholt 10. Feb. 1786, begr. i 0. Bronderslev Kirke 2. Marts, og Peder Ifversen flyttede saa 1789 til sin Svigerson Pastor Lars Holm i Sindal. Peder Ifversen, der var teologisk Kandidat, og som 1781 blev Kancelliraad, var en velstaaende Mand, som 1777 vilde udlaane 10.000 Rdl. mod 1. Prioritet i Jordegods88). I 0. Bronderslev Kirke findes Epitafium over ham og Hustru, og paa en Ligplade (Kisteplade?) stod der en lang Indskrift med hans og Hustrus biografiske Data89). Af denne Indskrift ses bl. a., at han 1745 tog Attestats90), og at han ved mange Lejligheder viste sig som »en heldig og lykkelig Poet saavel i det latinske Sprog som og i Modersmaalet«. Han omtales ogsaa der 87) Se »Personalh. Tidsskr.« 11, 11, S. 121. 88) »Jyske Efterretninger« 5. Okt. 1777. 89) a. St. 16. Juli 1790. 90) Han blev 1743 privat dimitteret til Universitetet og fik Ludvig Holberg til Privatpraceptor (Universitetsmatriklen). Side 171
»som en from og veltsenkende Mand, der i sit Fag var storre, end han syntes at vsere; elsket og yndet af alle Retsindige«. Antagelig har hans Son Andreas forfattet denne Gravskrift. Peder Ifversen og
Karen Bast havde ialt 9 Born, af 1. Anne Hegelund
Ifversen, f. 1761, d. 1804, gift 1785 2. Andreas lfuersen, fodt 1764, d. 180591), Student i Aalborg 1786; kaldte sig Litterat og dode som Konsumtionsbetjent i Aalborg i meget fattige Omstaendigheder. Gift 1° 1787 i Aalborg med Karen Hansdatter Naschou, f. 1753, d. 1791, Datter af Byfoged i Aalborg Hans Jorgen Naschou og Anne Sofie Morch, og Enke efter den 1779 afdode Postmester i Aalborg Lorentz Thomsen, hvem hun havde aegtet 1778. Andreas Ifversen var gift 2° med Elisabet Sofie . ..., der var Syerske i Aalborg. I forste iEgteskab havde han 2 Sonner og 1 Datter, i andet iEgteskab 1 Datter. 3. Peder Ifversen, f. 1769, d. 1810 i Hjorring, var Student og var 1790 i Kbh., men ses ikke immatrikuleret ved Universitetet. Ejede en Tid Hundederup i Skallerup Sogn og en Tid Overklit Molle i Vennebjerg Sogn, men var sidst Politibetjent i Hjorring. Han blev o. 1793 gift med Sofie Kirstine Henningsen, f. Asdal 1775, d. Hjorring 1862. Blandt hans Born var Peder Ifversen, f. paa Hunderup 1794, d. Varde 1850, der 1843 blev Tolder i Hjerting. Carl Johannes Ifversen, f. paa Hunde- 91) Skifte Aalborg 26. Okt. 1805. Side 172
rup 1797, d. 1856 i Lonstrup under et Besog hos sin Svigerson Skudehandler Axel Rosenkrantz Segelcke. C. J. Ifversen var 1821 Farversvend i Hjorring, men tog 1831 Borgerskab som Kobmand her. Han blev gift 1821 i Hjorring med Inger Marie Sorensdatter Bjerregaard og har mange Efterkommere; Frederik Ferdinand Ifversen, f. 1810, d. 1876, tog 1835 Borgerskab som Kobmand i Hjorring. Var gift med Katrine Johanne Haugaard af Store Lundergaard i St. Hans Sogn, med hvem nan havde 4 Born92). Ved Auktion 23. Nov. 178993) solgte Kancelliraad Peder Ifversen Burholt med Tiender og Fsestegods (24, 52, 108y2 Td. Htk.) samt Jerslev og Stade Broafgifter, Htk. 3-1-2-0, for 19.300 Rdl. kur. til Henrik Winde fra Odden, idet Peder Ifversen betingede sig at blive begravet i oster Bronderslev Kirke lige nedenfor Kordoren. Af Bondergodset laa 87-1-2-0 Htk. i 0. Bronderslev Sogn, 3 Skp. Htk. (2 Huse) i V. Bronderslev Sogn, 17-7-2-2 Htk. (V. Hebelstrup og Hulhoj i Hallund Sogn og Holmgaard i Helium Sogn af Htk. 8-1-1-1, Skovskyld 0-1-3-0. Henrik Winde var fodt 1762 som Son af Niels Hansen Winde94), der 1762 kobte Odden i Mygdal Sogn, og Else Johanne Seidelin, og han dode paa Burholt 17. Maj 1817. I hans Tid
(1795) blev Burholts Areal opmaalt af 92) Se Jorgen H. Nielsen: »Stamtavle over Efterkommere af Christian Nielsen i Hjorring«, S. 52. 93) Skode 2. Juni 1790. 94) Praesteson fra Saltum. Side 173
Burholt beholdt
sit Fsestegods til i den folgende Ejers 7. Okt. 1791 aegtede Henrik Winde i 0. Bronderslev Jomfru Anne Dorthea Mathiesen, der da opholdt sig paa Burholt, hvor ogsaa hendes Soster Johanne Kir- Stine Mathiesen havde Bopael, da him 1791 aegtede Pastor Niels Sorensen Balling i Bjergby-Mygdal. Windes Hustru var fodt 1755 paa Kjettrupgaard i Ingstrup Sogn som Datter af Johan Fred. Mathiesen til Kjettrupgaard og Bjornkaer og Ingeborg Christensdatter Lund, og hun dode paa Burholt 9. Maj 1833 efter ved Skode af 25. Juni 1832 at have overdraget Burholt og det ovenfor nsevnte Fsestegods, Tiende m. v. til sin Son Johan Frederik Christoffer Winde, f. 1793, d. 1. Maj 1889. Foruden ham havde Henrik Winde og Hustru folgende B0rn: Niels Winde, f. 1791, d. 1867, ugift, havde Ophold paa Burholt, Pors Munk Winde, f. 1796, d. 1845, ugift, havde ligeledes Ophold paa Burholt, og Ingeborg Winde, f. 1792, d. 1870, gift 1808 med Pastor Immanuel Jermiin i oster Bronderslev, senere i Als. Johan Frederik
Christoffer Winde var Exam, juris Winde bortsolgte efterhaanden Fsestegodset til Burholt, og med Vejanlaegene omkring 1840 med Tilvejebringelse af Chausseen Hjorring—Norresundby over Vester Bronderslev blev den gamle ostlige »Kongevej« over Jerslev og Stade Broer uden Betydning, saa Brokornet til dem ophorte, og de afgik i Burholts »Herligheder«. I 1820erne merglede
Winde Gaardens Marker95); 95) L. C. Brinck-Seidelin: »Hjorring Amt«, S. 124. Side 174
men ellers
synes Burholt ikke paa den Tid at have Ved
Matrikuleringen 1844 fik Burholt 19 Tdr. Htk., Den aeldste Del af Burholts Hovedbygning brsendte 3. Aug. 1853, hvorefter den nyere Del af den — bygget 1843 — forlaengedes, og der tilfojede 2 Sidefloje. Ved samme Brand brsendte Gaardens Udhuse og 200—300 Lses H0; men af Dyrene indebrsendte kun en Kaiv, hvorimod Tyendets Losore braendte. Bygningerne var forsikret for 14.000 Rdl.96). Da den ovenfor omtalte nye Chausse delte Burholts Tilliggende i to Dele, oprettede J. F. C. Winde paa den vestlige Del af Marken 1854—57 Gaarden Ny Burholt med Htk. 6^ Td og Jordtilliggende 234 Tdr. Land (129 ha), og denne overdrog han 1867 til sin yngste Son, Johan Frederik Christian Winde, som 1891 solgte den til Christen Pedersen fra Hvilshoj, senere Ejer af Gammel Burholt, for 70.000 Kr. J. F. C. Winde og Ane
Katrine Hogsted havde 5 B0rn: 1. Henrik
Christian Winde, f. 1827, d. 1902, cand. 2. Vilhelm Winde,
f. 1829, d. paa Burholt 1901, 3. Jacob
Kjellerup Winde, f. 1831, d. Kbh. 1915, 4. Johan Frederik
Christian Winde, f. 1836, d. 1922 5. Ane Dortea
Winde, f. 1836, d. 19 .., gift 1865 med 96) »Hjorring Amtstidende« 4. Aug. 1853. Side 175
1867 overdrog Joh. Fred. Chr. Winde Gammel Burholt af Hk. 12-4-3-^ til sin Son Jacob Kjellerup Winde, hvorimod Sognets Kirke- og Kongetiende 1889 overgik til Sameje af hans Arvinger, der 1903 afstod Kirketienden ved Tiendeaflosningen og 1890 solgte Kongetienden for 29.000 Kr. til Jsegermester J. M. N. Dinesen i Kbh. Jacob Kjellerup Winde, der var fodt paa Burholt 1831, og sora dode i Kbh. 1915, blev 1859 gift med Karen Plesner fra Langeslund, som dode 1891, og med hvem han havde en Datter, gift med Proprietor Knud Ludvigsen, Stenisgaard i Norre Kongerslev Sogn. J. K. Winde, som nservaerende Forfatter har kendt sserdeles godt, var en sjaelden elskelig og statelig Mand. 1873 og 1887 var han af de Konservative opstillet ved Folketingsvalg i Vrejlevkredsen, og han var Formand for »Hjorring Amts Landboforening« 1878 til dens Sprsengning af politiske Grunde 1882, ligesom han en Tid var Medlem oster Bronderslev-Hallund Sogneraad. Han var meget konservativ i sine Anskuelser og Livsvaner,yderst hoflig og beskeden i sin Fremtraeden og ikke rigtig egnet for Samfundsforholdene, som de formedesig i Slutningen af 1880erne. Naar han omkring Aar 1900 kom korende til Bronderslev i en gammel Karet eller en seldgammel tostolet Fjedervogn forspaendtmed et Par udlevede Koreheste og med »gamle Anders« som Kusk, virkede det hele som en Fortidslevning.Vistnok i hans Tid blev de fleste af Digerne om Burholts Mark slojfet, men nogle blev dog staaende longer. Hans Drift af Gaarden gik Aar for Aar tilbage, og tilsidst havde han, efter hvad der berettes, kun 5—65—6 Malkekoer paa den store Gaard. Man sagde, at han blev »sedt op« af Egnens Smaafolk, Daglejere og flere; hans milde Sind og store Godgorenhed blev misbrugt, og der Side 176
blev paa Gaarden bestilt alt for lidt og »aedt« for meget af en stor Stab, af hvilken mange gennem Tiderne var vant til at faa Foden paa Burholt. Tilsidst maatte Winde give op, og Burholt med Hk. 12-4-3- % blev 1903 solgt for 111.000 Kr. — deraf 20.000 Kr. for Losore — til davaerende Ejer af Ny Burholt Christen Pedersen, som bragte den forsomte Gaard paa Fode igen. Forinden Winde forlod Burholt, lod han grave et stort Hul i Haven, i hvilket han desvserre fyldte Gaardens Arkiv, et Par Vognlaes. Nogle faa Pergamentsbreve havde Provst Hansted i 0. Bronderslev dog i Forvejen faaet, og af disse findes et fra 1579 i Museet i Hjorring97), medens 3 vist kom til Rigsarkivet. En hel Del af Protokollerne var dog i Forvejen havnet hos en Bager i Bronderslev og brugt til Makulatur, og i Landsarkivet i Viborg findes kun en »Rulle« fra 1788 fra Burholt, saa Skifte- og Faesteprotokollerne er vel endt hos Bageren eller i Hullet i Haven. Christen Pedersen, der 1903 blev Ejer af Gl. Burholt, var fodt i Hvilshoj 1864 som Son af Gaardejer Jens Laurids Pedersen, og han dode paa Burholt 1934. Han var en fremtraedende Mand paa sin Egn og i Ledelsen af Bronderslev Andels-Svineslagteri, Bronderslev Bank m. v., og han var en dygtig Landmand. Hans Enke, Margrete Jensen, f. 1874, Datter af Gaardejer Peder Jensen i Stade i Serreslev Sogn, solgte 1939 Burholt for 220.000 Kr. til Ministeriet for Landbrug m. v. (Jordlovsudvalget) efter at have opbygget den 1936 nedbrsendte Ladegaard, der havde Egetommer. Burholt blev
derefter udstykket i Husmandsparcellersamt 97) Vidisse af en Lovhaevd af 1520 paa Hundslund Klosters Gods i Jerslev Herred. Side 177
saetning,solgtes1940 for 83.000
Kr. til Poul Woetmann,der Christen Pedersen beholdt Ny Burholt til 1909, da han solgte den med Losore for 100.000 Kr. til Niels Hansen, og senere har den haft mange Ejere, nu Molgaard Andersen. Fra Gaarden er der i 1930 anlagt en Afbyggergaard Norre Burholt. Nutiden er jo
ikke god ved Storbrugene, og i Vendsyssel |