Vendsysselske Aarbøger 1942.

Indholdet af »Vendsysselske Aarboger« 1942 er temmelig broget og af meget forskellig Iodighed. Dansk lokalhistorie vilde ikke have lidt store tab, hvis artikler som »Nordmaend der bosatte sig i Asdal og Tornby« og »Vestergaard- Slaegten fra Asaa« aldrig var blevet prentet paa papir.

Titlen »Minder fra Jakob Knudsen* lyder interessant, men Jens Rolighed skuffer forventningerne. Det meste er ret ligegyldige smaatraek, isaer fra Jakob Knudsens barndomshjem i Aggersborg. Folgende lille passus giver et godt indtryk af, hvilke maerkelige ting forfatteren har taget med: »En aeldre Kone fortaeller ogsaa, at det gjorde hende ondt, da det gamle Paeretrae ved Jakob Knudsens Barndomshjem for et Par Aar siden maatte falde for at give Plads for den

nye Prsestebolig: »Der knytter sig saa mange Minder til saadan et Trce!«« Ja, deter jo kedeligt for den gamle kone, men strengt taget vedkommer det ikke den ovrige del af menneskeheden.

Bindets vigtigste bidrag er C. Klitgaards store artikel »Fra Kejserkrigens Tid 1627_—29«, som paa grundlag af et tysk vaerk om feldmarskal, grev Melchior v. Hatzfeldt og vendsysselske tingboger giver en skildring af begivenhederne i Vendsyssel i disse for landet saa tunge aar. Der fortaelles om den systematiske udplyndring af befolkningen, og om hvordan Vendelboerne atter viste deres frihedstrang og gang paa gang traadte op imod undertrykkerne. Grev Hatzfeldt fungerede som overkommanderende over Vendsyssel og Thy. Han har efterladt sig et ret betydeligt arkiv (i Calcum i Schlesien), hvori der findes ca. 650 aktstykker vedrorende hans ophold i Jylland, et materiale, som Rigsarkivet har tsenkt at erhverve genparter af. Naar krigen er forbi, maa man haabe, at denne plan maa blive realiseret.

Som saedvanlig indeholder bindet en del af Rorsigs vaerk om skoler, degne og skoleholdere i Vendsyssel, saerskilt pagineret (nu 478 sider). Et betydeligt materiale er her samlet til enkelte sider af skolevsesnets historie; det kunde

— og burde — have dannet grundlaget for en virkelig indgaaende behandling af hele skolevsesnets historie. Der kunde da have vaeret mulighed for en vaerdifuld berigelse af vor kulturhistorie, nu er det blevet til en ret betydningslos forogelse af vor personalhistoriske litteratur.