Peter Riismøller: Aalborg, Historie og Hverdag. (Aalborg 1942.)

I Anledning af 600-Aaret for Valdemar Atterdags Udstedelse af den forst kendte Stadsret for Aalborg har Byen udgivet en Kobstadhistorie. Den er forfattet af Museumsinspektor, cand. mag. Peter Riismoller. Bogen er ikke i Boghandelen.

Siden D. H. Wulff i dette Tidsskrift skrev sine mange storre og mindre Artikler om Aalborg og udgav sine selvstsendige Arbejder, er Aalborgs Historie kun blevet stedmoderligt behandlet. Bogen om Aalborg har hidtil manglet, og Riismollers Arbejde erstatter ikke det omfattende Vaerk, der engang i Fremtiden paa et bredt Grundlag skal skildre Nordjyllands Hovedstads Skaebne gennem Aarene. Dertil er det for det forste for lille, kun 270 Sider, og Forfatterens Fortaellemaade, som undertiden nsermer sig det journalistiske, har ikke tilladt den rolige Opregnen af Enkeltheder, der lader Laeseren folge de enkelte Sider i Byens Skaebne gennem Tiden, ligesom Aktmaterialet ikke synes at have vaeret underkastet en Forstehaands Behandling.

Disse Mangier opvejes delvis af mange Fordele. Bogen er populaert fortalt og let at laese for den Borger, der uden storre Forudsaetninger vil laere sin Bys Historie at kende, og Teksten er ledsaget af et fortrinligt Billedmateriale. Forfatterens Stilling har paa mange Maader praeget Bogens Anlaeg, og der vil her vaesentlig vsere Grund til at komme ind paa denne Side af Indholdet.

Aalborgs Historie gaar tilbage til Vikingetiden. Riismoller formoder, at Byen er opstaaet mellem osteraa og Vesteraa i Aarene for 1000. Til denne Tid kan en Raekke Fund henfores, og takket vaere de sidste Aars intensive Byggearbejder har Aalborg Museum haft Lejlighed til at foretage en Raekke Undersogelser, som har beriget dets Samlinger med store Serier vaerdifulde Jordfund. Riismoller naevner bl. a. nogle Vaevekamme, hvoraf de smukkeste er afbildet. En af dem har paa sit Hovede et Andreaskors i Dobbeltlinier, foroven og forneden indrammet af Dobbeltlinier. Anmelderen kan tilfoje, at nojagtigt det samme Ornament kendes fra en Vaevekam, der blev fundet i Sigtuna 1927, hvorved man faar en nogenlunde Datering af Fundet fra Aalborg (se Gunnar Gihl i Bilag til Upplands fornminnesforenings tidsskrift, 10. Bd.). Disse Vaevekamme er ingenlunde sjaeldne og kendes fra snart sagt enhver aeldre Kobstad i Norden.

Om Udgravningen 1941 ved Budolphi Kirke laeser man med Spaending. Under den nuvaerende Kirkes Kor fandtes Fundamenter til en Apsis fra en aeldre romansk Kirke. Bankdirektor Chr. Jorgensen, der har behandlet Fundet i en Artikel i Aalborg Stiftstidende 2. Oktbr. 1941, mener paa

Grundlag af dette Fund at vaere berettiget til at saette Tiden for Aalborgs Opstaaen til 800_—900. Herved vil man dog sikker komme alt for langt tilbage, og Riismollers Tidsfaestelse til Aarene for 1000 forekommer mere plausibel. Det maa nemlig ikke glemmes, at forst efter den vaeldige Udvikling i det 9. og 10. Aarh. var der Grundlag for en Bydannelse i Danmark — Hedeby og Ribe danner en Undtagelse — hvis man da ikke vil laegge noget helt andet ind i Begrebet By, end man er vant til, og gik Aalborgs Historie virkeligt tilbage til Ansgars Tid, vilde der vel ogsaa vaere blevet fundet flere Levninger fra Tiden 800^—1000, end der er kommet for Dagen. Det maa endelig ikke forbigaas, at Beskrivelsen af Ottars Rejse fra Skiringssal til Hedeby ikke omtaler Aalborg, skont Ruten maa have gaaet lige forbi Stedet, hvor Kobstaden skulde have ligget, hvis den havde eksisteret, men at Aalborgs fremragende Betydning for Forbindelsen med Norge naevnes hos Adam af Bremen.

Foruden den aeldre Tids Historie maa ogsaa Skildringen af de seneste Aartiers Udvikling naevnes. Det kan naeppe kaldes Historie i egentlig Forstand, da deter saa naert forbundet med vor Tids Problemer, at det vil vaere vanskeligt at faelde nogen Dom over denne Tid, ii^f _0r Perioden er afsluttet, men Oversigten giver en Maengde konkrete Data, som man ikke ellers har Rede paa, da de er fra vore egne Dage. „ c