Hans H. Fussing: Herremand og Fæstebonde. (Nyt nordisk Forlag. 1942.)

Gennem tiderne har landbruget haft en afgorende betydning for den okonomiske og kulturelle udvikling her i landet. Naar man tager dette forhold i betragtning, maa man undre sig over, hvor faa videnskabelige undersogelser over landbrugets historie, der hidtil foreligger. Et saa centralt punkt som bondens retsforhold har kun en enkelt gang vaeret genstand for kritisk analyse, af Johannes Steenstrup i en artikel i Historisk Tidsskrift. Det maa derfor hilses med glaede, at lektor Fussing i sin store disputats: Herremand og Faestebonde har givet en indgaaende skildring af det retslige grundlag, hvorpaa forholdet mellem herremanden og hans bonder hvilede. Bogen, der omfatter tiden 1536^—1660, er klart disponeret og let overskuelig med en udmaerket indholdsoversigt og fortrseffelige person- og stedregistre, altsammen noget der altfor ofte mangier i historiske vaerker. Trods den gode indholdsoversigt vilde et sagregister dog have lettet benyttelsen. Thi vaerket vil sikkert i hoj grad blive brugt som haandbog, da det giver indgaaende besked om en raekke landboretlige foreteelser og begreber, som den, der ikke er fagmand paa det agrarhistoriske omraade, vil vaere glad for at have paa et lettilgaengeligt sted.

Bogen behandler faesteforholdet og dets oplosning, landgildenog hoveriet samt forholdet mellem foged og faester, mellem husbond og faester og mellem kongen og faestebonden.I det afsluttende og meget vigtige kapitel skildres tingenesstilling til herremanden og faestebonden. Undersogelsener forst og fremmest bygget paa tingboger (Rettertingetsdomboger, Viborg og Fynbo landstingsprotokoller og

herredernes tingboger) og godsarkiver (isser fynske), et hidtil ret übenyttet materiale af et betydeligt omfang¹). Der fordres stor taalmodighed og udholdenhed hos den mand, der tor give sig i lag med det; men Dr. Fussing ved, hvad han vil, og han naar sit raaal, dels fordii han har den sejge energi, der forer frem til det, dels fordi maalet ikke ligger oppe i skyerne. Forfatteren har ikke tilstrsebt at give en dybsindig og aandfuld historisk skildring, men har villet give en paalidelig og jsevn redegorelse for de saerlige problemeri forbindelse med forholdet mellem herremand og bonde. Det ene behover ikke at udelukke det an det, men altfor ofte oplever man, at historiske undersogelser aflutter aandfuldhed og stilistisk elegance bliver ganske intetsigendei saglig henseende. Saa hellere jsevnheden. Hermed vaere dog ikke sagt, at man ikke i Fussings bog kunde have onsket sig lidt mindre jsevnhed og lidt mere stilistisk elegance og ikke mindst mere dybde i det historiske perspektiv. En del i denne retning kunde vsere naaet ved en formindskelse af omfanget. Det store kildemateriale tynger fremstillingen, de mange referater af »sager« virker ofte traettende paa laeseren,men — det maa indrommes — de giver bogen en saglig vsegt, som ikke maa undervurderes, og sora haandbog maa den sikkert siges at have vundet derved.

At referere indholdet af det omfangsrige vserk lader sig ikke gore i en kort anmeldelse. Kun de vigtigste resultater skal naevnes. I kapitlet om faestetiltrsedelse kommer forfatterenind paa sporgsmaalet: Hvorfra kom faesterne? Materialeter her meget sparsomt og maaske naeppe udnyttet helt til bunds. Det kunde dog scud, som om gaardene sjaeldnere er gaaet i arv fra far til son eller svigerson, end man alrnindeligviser tilbojelig til at taenke sig. Paa adelsgodset synes »slaegtsgaarde« at have va3ret et forholdsvis sjasldent begreb,

---

1) Paa enkelte punkter er arkivmaterialet dog ikke udnyttet helt til bunds. Det gaelder saaledes Danske Kancellis arkiv. Deter ret uforstaaeligt, at det betydningsfulde Trojborg godsarkiv ikke er gennemgaaet. Det indeholder et ret vaerdifuldt materiale af faeste- og boderegistre, jordeboger, skoder m. m. fra Tiden for 1660. Trojborg (Visby s., L0 h.) horte ikke til Slesvig, men til enklaverne, og i bogen benyttes ogsaa domme vedr. dette gods, hentet fra de hojere domstoles tingboger, mens L0 herreds tingboger (1607, 1619, 1621^—23, 1635, 1648—49) ikke er benyttet.

muligvis har forholdet vaeret et andet paa krongodset. Det vilde vaere af stor betydning at faa fastslaaet, fra hvilke egne de nye faestere kom. Men her svigter materialet naesten fuldstaendigt. En statistik, som forfatteren opstiller over faestere og landdelsnavne, tyder paa en vandring fra vest mod ost, fra Jylland til oerne. Den er dog bygget paa saa spinkelt et grundlag, at den maa siges at vaere vaerdilos som bevismiddel. Derfor kan forholdet selvfolgelig godt have vaeret saaledes, og Gustav Bangs kirkebogsstudier og erfaringerfra senere tid tyder paa, at dette virkelig er tilfaeldet.

Bogens vaerdifuldeste resultater er sikkert paavisningen af landgildens stigning. Regeringen var indtil ca. 1600 modstander af forhojelsen af landgilden paa adelsgodset, men kunde ikke opretholde sit standpunkt, fordi den forhojede sine egne bonders landgilde. Forhojelserne — der isser angik smaaredsterne — fandt dog vaesentlig sted for 1600, hvilket skyldtes de almindelige okonomiske forhold. Den tilbagegang for landbruget, der skete lidt ind i det 17. aarhundrede, gjorde det muligt for bonderne at tage en yderligere forhojelse. Med hensyn til hoveriet var stigningen staerkere. Trods de faktiske forogelser af landgilden var den almindelige regel dog stadig, at landgilden var uforanderlig. Det havde hoveriet oprindelig ogsaa vaeret, men ret hurtigt fastslog domstolene husbondens übegraensede ret til at kraeve aegt og arbejde.

Den aeldre tids forskning, forst og fremmest G. F. Allen, gav et meget morkt billede af bondens forhold. Denne opfattelsevar til en vis grad apriorisk og forst og fremmest paavirket af den tidlige liberalismes politiske indstilling, selvom den dog sikkert gaar tilbage til reformtidens staerkt agitatoriske fremstilling af bondestandens forhold. JohannesSteenstrup har — isaer i sin bog »Den danske Bonde og Friheden« — haevdet det stik modsatte synspunkt. Selvom han paa flere punkter afgjort har ret overfor Allen, er hans opfattelse dog ofte ensidig og hans fremhaeven af lyssiderne overdreven. Fussing undgaar saavidt muligt polemik, men maa dog tage stilling til de forskellige forfatteres opfattelser.I det vaesentlige deler han Steenstrups synspunkter. Han haevder, at selvom bondens okonomiske vilkaar er blevet ringere, idet der er blevet vaeltet storre byrder over paa ham, er hans retslige stilling paa den anden side blevet

styrket, paa forskellig maade er han blevet sikret mod overgrebfra adelens side. I hoj grad medvirkende hertil har domstolenes stilling vaeret, og i det sidste betydningsfulde kapitel undersoger han, om de forskellige instancer kan siges at have vseret partiske for adelen og mod bonden eller omvendt. Ved at gennemgaa en raekke retssager fastslaar han, at mens herredstingene undertiden kan have vseret adelsvenlige i deres domme, var landstingenes og rettertingetsdomme upartiske, maaske snarest lidt i bondernes favor. Og han drager heraf den vigtige konklusion, at Danmarki denne periode var en retsstat. Deter et meget centraltpunkt, Fussing her har rettet undersogelsen imod, og selvom materialet maaske er lidt spinkelt, er jeg overbevist om, at hans konklusion er rigtig. Og dees rigtighed gselder uden tvivl ogsaa de folgende aarhundreder. Demokrati har ikke aarhundredgammel hsevd i Danmark, men — og det er sikkert mere vsesentligt og det springende punkt i vurderingenaf dansk historie og af forudssetningen for vor nationale kultur i dag — Danmark har igennem tiderne vseret en retsstat, deter den linie, der gaar som den rode traad gennem vor historie. De politiske organitionsformer har varieret, adelsvaelde, enevaelde, demokrati, naar alt kom^ mer til alt er det vel kun noget ydre, tidsbestemte foreteelser,det faste og blivende er hver mands ret til at faa sin sag domt efter loven, og saaledes at loven ikke kan tvinges og bojes for en enkelt mands eller stands skyld.

Dr. Fussings resultater, der fremssettes som naturlige folgeslutninger af det fremlagte materiale, vil i det store og hele nseppe kunne omtvistes. Enkelte smaating kan man maaske vsere uenig med ham i, men hvad de centrale problemer angaar, vil hans resultater uden tvivl blive staaende.

Deter en af forfatterens store fortjenester, at han skildrer,hvordan forholdene i virkeligheden var, og ikke som saa mange andre forskere indskrsenker :sig til at give et billedeaf, hvordan de skulde have vseret efter loven. Men det er ikke nok med et hvordan, historikeren maa ogsaa besvare et hvorfor. Og her kommer bogens altfor snsevre afgrsensningsaerlig tydeligt frem. Man kan ikke give en tilfredsstillendeskildring af fsestebondens retsforhold og forandringernederi uden at undersoge, hvorfor disse aendringer er opstaaet. Man savner en redegorelse for den alrnene okonomiskebaggrund

nomiskebaggrundog en undersogelse af paavirkninger udefra,forst og fremmest fra Tyskland og hertugdommerne. Da saa mange af Danmarks adelsmsend i det 16. og 17. aarhundredevar af tysk eller holstensk oprindelse eller i hvert fald havde gods i hertugdommerne, kan det paa forhaand synes sandsynligt, at forholdene her kan have paavirket udviklingeni Danmark. Paa enkelte punkter som f. eks. halsoghaandsretten ved vi ogsaa, at det har vseret tilfaeldet. Men ogsaa paa anden maade har forfatteren afgrsenset sit emne for snsevert. Der er emner af central betydning for det belyste problem, som han har ladet ligge. Det gselder forst og fremmest vornedskabet, et af de vigtigste sporgsmaali forbindelse med faestebonden retsstilling. Det gselderogsaa en foreteelse som herlighedsretten. Uden at forstaaden, vil man ikke kunne give en helt rigtig bedommelse af hele faestesporgsmaalet.

Der vil saaledes kunne rettes anker mod Dr. Fussings vserk, men disse formindsker selvfolgelig ikke den store vserdi af det arbejde, der faktisk er gjort, de undersogelser der er foretaget, og de betydningfulde landvindinger for den historiske videnskab, der er naaet. »Herremand og Fsestebonde« vil for enhver, der i fremtiden vil beskseftige sig med dansk landbrugshistorie, blive en bog, man ikke vil kunne komme udenom, for mange — og ikke mindst for lokalhistoriskere — vil den blive en vaerdifuld haandbog og raadgiver i en raekke landboretlige problemer.