F. Elle Jensen: Pietismen i Jylland. Teologiske Studier. II. Afd. Nr. 5.

I. L. Holstein-Ledreborg skrev omkring 1870 et lille skrift: »Evangelisk-luthersk« med tilfojelsen »En negativ Bestemmelse«. Man kunde efter laesningen af Elle Jensens bog fristes til at anvende den samme tilfojelse: »Pietismen i Jylland — en negativ Bestemmelse«. Dermed vsere ikke sagt, at Elle Jensens bog er daarlig, tvsertimod, hans under- Sogelse er yderst fortjenstfuld, men resultatet er temmelig negativt, maaske lidt mere udprseget end det behovede at vsere. Elle Jensen tillsegger ikke pietismen storre betydning i de brede lag. Bevsegelsen har ikke — som deter blevet hsevdet — vaeret den forste kristelige livsanskuelse, som rigtig er blevet tilegnet af danske bonder, i hvert tilfaelde ikke i Jylland, og den har ikke haft afgorende indflydelse paa bondestandens aandelige selvstaendiggorelse. Pietismen bliver da en stromning, som andre i det kirkelige livs udvikling i Danmark. Noget storre betydning tillaegger Elle Jensen hernhuttismen, der havde et storre lsegmandselement; men hernhutterne blev aldrig talrige i Jylland, og Elle Jensen gaar ikke videre ind paa denne retning.

Elle Jensen har sat sig den opgave at give bidrag til klaring af sporgsmaalet om pietismens indflydelse ude i folket, i modssetning til tidligere fremstillinger, der saerlig har holdt sig til bevaegelsens hovedpersoner. Men der findes desvserre ikke noget stort materiale til at belyse, hvordan pietismen er blevet modtaget i de brede lag; Elle Jensen har isaer kunnet gore rede for mellemlagets, praesternes, holdning; og videre kan man nseppe komme.

Studierne omfatter kun Norre Jylland, men som baggrund for bevaegelsen her er der givet en kort oversigt over den vestslesvigske pietisme, uden at Elle Jensen dog regner med, at der har vseret nogen naevnevaerdig paavirkning fra Sonder- til Norrejylland. Pietismen er fort til Jylland af prsesterne, altsaa fra Kobenhavn. Men pietismen her staar i hoj grad i gseld til Sonderjylland, saa indirekte er paavirkningen maaske storre end direkte. Den sonderjyske pietismes omfang og betydning kommer ikke helt til sin ret i oversigten, idet bevsegelsen ogsaa havde andre centre end de vestslesvigske. Saa vidt man kan se, har Elie Jensen ikke benyttet det meget rige stof, der er samlet af J. Brodersen i bogen »Fra gamle Dage«. Brodersen foretager for Nordslesvigs vedkommende en topografisk gennemgang, som Elle Jensen — mere stringent og videnskabeligt — har gjort det for Norrejyllands vedkommende. Naar man sammenligner de to fremstillinger, overraskes man over, hvor langt rigere det sonderjyske stof er. Det kan virkelig give oplysninger, ogsaa om de jaevne folk; og man kan for Nordslesvigs vedkommende besvare de to sporgsmaal positivt, som Elle Jensen besvarer negativt: Pietismen er blevet tilegnet af bredere lag; og denne bevaegelse har vaeret medvirkende til den nordslesvigske bondestands aandelige selvstaendiggorelse. Der kan paapeges sammenhaeng mellem den religiose vaekkelse i det 18. og det nationale gennembrud i det 19. aarhundrede.

Den lettest tilgaengelige del af Elle Jensens fremstilling er begyndelsen om de jyske menighedstilstande og slutningskapitletom pietismen og befolkningen. Det store midterparti, der kaldes bevsegelsens topografi, er nodvendigtfor bevisforelsen, men svaert at komme igennem, naar man ikke har stserke lokalhistoriske interesser. Det store efterforskningsarbejde, der ligger bag, maa man dog i hoj

grad anerkende. Videnskabeligt er det af den storste betydning.

I skildringen af de jyske menighedstilstande henimod midten af det 18. aarhundrede har Elle Jensen gengivet Ferdinand Fengers karakteristik af den jyske bondes religiose standpunkt: »Et mod Kristendommen venligt sindet Hedenskab«. Dette er sikkert meget traeffende.

Som vidnesbyrd om en vis religios indstilling hos almuen anforer Elle Jensen ogsaa en raekke landsbyvedtaegter og siger om dem i almindelighed, at de har deres rod i laengst forsvundne tider. Deter utvivlsomt rigtigt; men mange af enkeltbestemmelserne kan dog vaere fojet til i tidens 10b, deriblandt ogsaa de elementer, der antyder en kristelig indstilling, idet paragraffer af dette indhold ikke er vaesentlige for selve driftsfaellesskabets udformning, som er det centrale i landsbyvedtaegterne. Det kan f. eks. vsere tilfaeldet med forbud imod helligdagsarbejdet, bestemmelser om afskaffelse af julestuer eller forpligtelse til stadig kirkegang. Deter meget muligt, at der bag saadanne beslutninger ligger netop en pietistisk indflydelse. Sporgsmaalet er vanskeligt at undersoge, med mindre man har flere landsbyvedtaegter efter hinanden fra samme by eller andre sikre vidnesbyrd. For et enkelt sogn i Sonderjylland kan man sandsynliggore en sammenhaeng rnellem pietistisk indstilling og en reform af landsbyvedtaegten. Eksempel er hentet fra oster Hojst i Slogs herred, hvor Nikolaj Evald i aarene 1702_—32 var praest. Han var far til Enevold Evald, en af dansk pietismes mest fremtraedende skikkelser. I 1718 var Enevold Evald vendt hjem fra universitetet i Halle og opholdt sig derefter 9 aar i sit hjem. Han ovede en stor indflydelse ved husbesog, bibellsesning og prsedikener.

I Hojst var forholdene som i andre danske landsbyer. Faellesskabet havde en praktisk og en selskabelig side. Der blev drukket taet, og alle boder for overtraedelse af landsbyvedtaegten blev drukket op. Det har vaeret praesten en torn i ojet; men det var vanskeligt at komme skikken til livs. Endelig lykkedes det ham i 1726 at faa gennemfort en aftale med bonderne. Aftalen er ganske karakteristisk for brydningen mellem det pietistiske livssyn og den gamle, traditionelle indstilling.

Det bestemtes for det forste, at gadestsevnet ikke maatte lioldes i kroerne, men skulde holdes i oldermandens eller et af bondernes huse. For det andet skulde der fores rigtigt regnskab over boderne; (der har vel vaeret en tendens til at idomme rigeligt med boder for at faa penge til snaps og 01.) For det tredje skulde praesten have lov til ved aarsafslutningen at faa sin andel i bodepengene udbetalt i rede penge, og han skulde ikke vsere tvunget til at drikke. For det fjerde skulde han have lov til at bortvise sine tjenestekarle fra sammenkomsten, naar det saakaldte vedtaegtsol Jblev drukket, (altsaa ollet, der var kobt for bodepengene). For det femte bestemtes det, at hvis en eller flere af bymsendene ikke vilde vaere med til oldrikkeriet, skulde vedkommende have lov til ligesom praesten at faa sin andel i bodepengene udbetalt kontant¹). Praesten har altsaa slaaet to fluer med eet smaek, han har dels faaet brudt en bresche i den selskabelige side af landsbyfaellesskabet, og han har faaet lidt rede penge. Eksemplet er meget karakteristisk for, hvorledes pietismen kunde ove indflydelse i det daglige liv; men fra eet eksempel har man selvfolgelig ikke lov til at slutte ret meget.

Efter at Elle Jensens bog er kommet, kan man altsaa ikke regne med, at pietismen danner skarpt indsnit i det danske folks aandelige selvstaendiggorelse. Pietismens bidrag er gledet ind i den almindelige strom, der langsomt har omformet det danske samfund. Skarpere indsnit kan man maaske ssette ved landboreformerne og skoleloven af 1814. Selvom pietismen har indlagt sig megen fortjeneste ved at arbejde for et bedre skolevaesen, saa svarede, som Elle Jensen fremhaever, resultaterne ikke til hensigten. Forst i lobet af aartier efter 1814 laerte almuen i Danmark virkelig at laese og skrive. At dette forhold har haft stor betydning for de vaekkelser, der kom i forste halvdel af det 19. aarhundrede, er sikkert nok. Mens pietismen bseres af prsesterne, staar de senere vsekkelser ofte i opposition til praesterne, og det skyldes vel for en stor del, at folk nu selv kunde laese i bibelen, og ofte fik noget andet ud af deres laesning, end praesterne gjorde.

Elle Jensen harmed sin undersogelse af pietismen i Jyllandgivet
bund under fodderne for en nogtern bedommelseaf

---

1) Slogs Herreds Tingbog 28. Maj 1726. Landsarkivet i Aabenraa.

melseafdenne bevaegelses indflydelse og fortjener i allerhojestegrad anerkendelse for dette arbejde. Maaske vil andretraekke forbindelseslinierne bagud og fremefter staerkereop; men selve grundlaget for bedommelsen, som det er givet af Elle Jensen, kommer man ikke udenom.