Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 7 (1943 - 1945) –
De gamle Tværveje fra Aarhus og Horsens til Ringkøbing.
Af Bibliotekar Chr. Heilskov
I dette tidsskrifts 5. r. V har jeg paavist en aeldgammel faerdselslinje tvsers over Jylland fra Randers til Ringkobing. Deter dog almindeligt bekendt, at der ogsaa i fortiden fandtes en sydligere tvserrute fra ostkysten (Aarhus, Horsens) over Ry eller Vrads til Ringkobing. Denne rute skal jeg her soge at belyse naermere, da den har direkte tilknytning til Randers-Ringkobing
Troels-Lund naevner1), at statholderen Henrik Rantzau i det 16. aarhundrede angiver Jyllands bredde til 6 dagsrejser, hvilket vilde give 2 a 3 mil om dagen (!). I overensstemmelse hermed er Jylland paa samtidige kort bredest mellem Aarhus og Ringkobing, hvilket synes at tyde paa, at man har udregnet afstanden efter, hvad man dengang ansaa for hovedruten tvaers over halvoen. At denne rute ikke har fort ad meget farbare veje, vil jo unaegtelig fremgaa af det ovenfor anforte. I det folgende vil man se dette bekrseftet.
Professor J. T. Lundbyes studier over oldtidsveje viser flere ruter, der fra Aarhus—Horsens egnen styrervestpaa. Paa et kort over nye hovedveje tilkomne mod oldtidens slutning2) afssetter professoren en vej
1) Dagl. Liv i Norden, ill. udg. I, 199.
2) Aarhus Stifts Aarb. 1925.
fra Varna syd for Aarhus over Ormslev, Aabo, Adslev, Hjelmslev til Ry og derfra videre vestpaa over Asklev ind i det nuvaerende Ringkobing Amt. Fra Varna har vejen uden al tvivl fort videre langs stranden og sydsidenaf Aarhus til det aeldgamle vadested Immervad, hvor det seldste Aarhus utvivlsomt har ligget. Den her nsevnte vej, der naeppe kan efterspores »i marken«, synesat vaere en forlober for eller forste udgave af den vejlinje, vi her vil dvaele naermere ved. Medens Lundbyesoldtidsvej holder sig syd for sorsekken Brabrand-, Taastrup-, Ravn- og Knudso, kom hovedruten fra Aarhusvestpaa senere til at gaa nord for soraekken (Knudsodog undtaget). Paa det nsevnte kort er der dog ogsaaafsat en vejlinje fra Aaby ved Aarhus til Harlev, altsaa nord om Brabrand SO. Paa et eller andet tidspunktmaa denne rute have fundet frem til Ry; thi over denne by gik hovedfserdselen fra Aarhus til Vestjylland,indtil Silkeborg begyndte at faa betydning som handelsplads.
I 1645 omtales de gamle alfarveje i ostjylland, deriblandt den »fra Aarhusz och til Rye, huor fienden gemeenlig haffuer taget sin March, Och vnder tiden der paa Atschellige Steder, vdj femb Dage, och Netter tillige, Med Heelle Troupper, Liggett Offuer och der vdtserritt Alt Huisz Forrefanttisz, Aff Prouint, Korn och foder, Forvden lidelig Plyndren« osv.1).
Der taltes imidlertid i gamle dage om 3 Ryveje fra Aarhus, den nordre, mellemste og ;sondre2). Af disse maa vi nok anse den sondre for hovedvejen, skont ingenaf dem vises som landevej paa Videnskabernes Selskabskort fra 1787. Denne Ryvej har vistnok fra forst af gaaet om ad Hasle, Brabrand, Aarslev, Lillering og
1) Kvartalsskr. Orion 11, 224.
2) Se Aarhus Stifts Aarb. 1913, s. 39—42.
Storring til Hover, medens man senere har foretrukket vejen fra Hasle over Lyngby, Labing molle, Horslev og Skovby til Hover. Denne rute synes at vaere kommen i brug efter 1787, da vejen Hasle—Lyngby ikke er afsatpaa ovennasvnte kort (hvis dette da ikke er en forglemmelse,thi pinligt nojagtige var Videnskabernes Selskabs kort ingenlunde). Fra Skovby forte en senere mere benyttet vej over Laasby, Flensted, Linaa og Haaruptil
Men denne gamle tvservej over Ry til Vestjylland var imidlertid saa daarlig, at den, der i 1820'erne med kgl. postvogn vilde rejse fra Aarhus til Ringkobing, maatte doje 22% mil over Viborg og Holstebro. Derimod bemserkes, at »med egen Befordring kan man reise igiennem Ry, Salten, forbi Holkenug [skal aabenbart vaere Hjollund] Kro, igiennem Temm og Gielleruplund, hvorved man vinder over 4 Mile^:1).
Den Ryvej, vi folger, gaar fra Aarhus forst op til Hasle, som har givet herredet navn, og hvor det oprindeligetingstedmenes at have ligget. Ved begyndelsen af byen findes endnu paa venstre side af gaden en oprindeligvejvisersten,hvorpaa laeses navnet Lyngby og en kilometerangivelse. Men paa den anden side af stenenstaarmed gammeldags bogstaver RYE VEYEN. Denne indskrift emu kun laeselig ved gunstig belysning.SammeRyvej, der i vore dage blot er en simpel bivej, forer derefter forbi Tousgaard, passerede en lille, nu forsvunden skov og gaar saa gennem slugten Hejredalnedtil Brabrand. En meget benyttet sti for fodgaengere,kaldet»Ry sti«, gik tidligere fra Aarhus direkte til Brabrand, men den blev aflukket og forbudti 18292). Forbi Brabrand kirke gik den gamle rute videre vestpaaovervandlobet
1) Tregder: Haandb. f. Reiscnde. 1824, s. 330.
2) Aarhuus Stiftstid. 1829 nr. 114.
paaovervandlobetVolbsek og ad en vej, soni endnu forer langs sydsiden af Aarslev Skov (hvor der dog paa kortet 1787 ses lidt skov syd for vej en) og op til Aarslevby.Herfra gik vejen lidt sydligere end den nuvaerendeSilkeborgvejtil den forrige Aarslev kro, der endnu ligger som bondegaard paa marken et lille stykke syd for den nuvserende kro. Aarhus—Silkeborg landevejanlagdesmidt i forrige aarhundrede (efter 1847). Ved arbejdet var E. M. Dalgas vejiinspektor. Aarslev kro flyttedes 1854 op til den nuvaerende landevej af Soren Christophersen. Maaske var han den kromand i den gamle kro, der var meget noje af sig, hvor for kroen spottende kaldtes »Tappenowe kro«, som Aug. F. Schmidt fortaeller i »Brabrand og Aarslev Sognes Historie«.Frakroen gik vejen stejlt nedad til KannikemollebroenoverLyngbygaards Aa. Den laa lidt sydligere end den nuvaerende landevej sbro og blev nedbrudt c. 1855. Endnu lidt sydligere laa i laengst forsvunden tid en vandmolle, tilhorende kannikerne i Aarhus. Et minde om den er navnet »Molbierefailed« i markbogen af 1683. Broen, som havde sit navn efter mollen, var gammel.Kortfor 1587 lod Soren Jensen i Storring paa egen bekostning bygge en ny bro over »Kannikemolle Aa«, hvor den vejfarende mand undertiden ikke uden stor fare kunde komme over1). I 1831 blev broen underkastetenhovedreparation, og ved den lejlighed nsevnes den som liggende ved den sondre Ryvej2). Man kan lidt syd for vore dages bro ved nordspidsen af Lerballe Skov se nogle store sten i aalejet, der markererdetgamle vadested. Dette kaldes endnu af aeldre folk »Dewel« eller »Debel«3). Ved broen skal for ikke
1) Kancelliets Brevb. 27/8 87.
2) Aarhuus Stiftstid. 1931 nr. 6.
3) Aug. F. Schmidt: Brabrand og Aarslev Sognes Hist. I, 75.
mange aar siden
have staaet en sten med ordene »Anno
1714« og
derover en kongekrone (vildtbanesten?).
Paa den anden side af aaen kan den gamle vej endnu tydeligt spores lidt forbi et lille hus, hvorfra den har vaeret fortsat i sydvestlig retning nord om Hojbygaard til Lillering. Herfra og til Storring gaar vejen gennem et frodigt og skovrigt landskab med smuk udsigt mod syd til Bjornebjergene og andre hojder. Vejen fortsaetter nord om Gammelgaard (hvor en borg har ligget) til Hover. Denne by har i fordums dage vaeret anderledes i vaelten end nu. Selve dens navn kan, som professor Lundbye antyder, minde om, at her i oldtiden har ligget et gudehov, maaske paa selvsamme sted, hvor den laengst forsvundne kirke, der naevnes 1524, har staaet. I byen var der ogsaa i sin tid en kro, der 1834 omtales som liggende »ved Landevejen mellem Aarhus, Ry og Ringkobing«. Den ejedes paa det tidspunkt af en Ammitzboll. C. 1855 flyttede Niels Jacobsen Schwartz den fra Hover by ud til den nye Silkeborg landevej.
Fra Hover gaar Ryvejen staerkt opad og siden igen ned til Norre-Vissing. Her harder atter ligget en kirke, der vist blev nedbrudt i 1. halvdel af det 16. aarhundrede. Kro er der ligeledes her, dog forst oprettet efter 1801. Den laa tidligere der, hvor vejen drejer af til Jaungyde, og skal have vaeret en meget stor gaard. Siden flyttedes den til sin nuvaerende plads ostligst i byen.
Fra Kannikemollebro og til Norre-Vissing kunde man ogsaa benytte vejen over Harlev, Taastrup (hvor der var kro), Stjaer og Soballe. Men vi fortsastter nu fra Norre-Vissing ad Ryvejen, der gaar op langs siden af et svaert bakkedrag, hvorfra der er smuk udsigt. Naar det saa atter gaar nedad mod den gammeldags idylliske by Jaungyde, bliver udsigten mod syd rent
ud imponerende over mod de store hojtliggende Hemstor-Nygaardeskove. Vejen gaar videre forbi Skseggeskov,hvor der ved ejendommen Skovbaek har ligget en vandmolle, vist nedbrudt i slutningen af det 16. aarhundrede. Snart efter forener Ryvejen sig med den tidligere Skanderborg-Viborg landevej. De folges saa paa en overmaade malerisk strsekning langs ostbreddenaf Kniidso. Skanderborgvejen gaar nu op gennem Firgaarde Skov, medens vor vej fortsaetter langs sydsidenaf soen gennem Ry Stationsby til den gamle anseligeRy molle, hvor Gudenaa passeres. Her blev der betalt bropenge til mollen indtil 1872.
Overgangen over Gudenaa ved Ry molle er dog ikke den oprindelige. I den aeldste tid (og da formodentlig inden mollens oprettelse) harder vseret en overgang laengere mod syd. Aarhus-Ryvejen har da fulgt den gamle Viborg-Skanderborg vej fra Knudso op gennem Firgaarde Skov (se ovenfor) til Sim og er herfra gaaet ad den saakaldte »Tingvej« ned syd for Rymolle S0 til et sted kaldet Snsevringen. For mange aar siden, da jeg syslede med de gamle veje i Aarhus amt, fik jeg brev fra den nu afdode sanatorielaege dr. Kristen Isager vedrorende det her naevnte overgangssted. Af brevet, der er dateret Ry d. 20. Marts 1913, vil jeg tillade mig at citere det vaesentlige. Dr. Isager skriver:
»For en halv snes aar siden, da sanatoriet blev bygget,blev der i den mose, som ligger nedenfor, foretaget en del udgravninger; jeg var da paa rejse, men da jeg kom hjem, meddelte arbejdsmanden mig, at man i mosen havde fundet rester af gl. veje, trsestykker, fyld og sten. Nu vidste jeg jo, at Rye molle og overgangender ikke just var fra de seldste tider. Jeg vidste,at den gl. Skanderborg vej gik til Siim, og fra Siim gik der endnu ned efter mosen en hulvej, som lignede
en rigtig gl. staerkt befaerdet vej — nu befaerdes den jo aldrig. Endvidere gaar der fra Rye by [o: Gl. Ry] ned til gaarden Faelund en lignende vej. Det laa da naer at forbinde disse to veje og slutte, at det gl. overfartsstedover aaen havde vaeret det sted, som kaldes snevringen*.
Jeg har fulgt »Tingvejen« og set, at der, hvor vej en har fald ned mod jernbanen, findes flere tilgroede hulveje. Endvidere meddeler forstelaerer H. Nielsen i Gaminel-Ry, at gamle folk har fortalt, at de har kort over Gudenaa ved Snaevringen, hvor der er fuldt af store sten i bunden. Den af dr. Isager naevnte gaard Fselund kaldes nu Lyngbakkegaard. Hvor markvejen laengere oppe ved Gammel-Ry gaar gennem et dalstrog forbi gaarden Aldersro, ses en tydelig gammel hulvej jasvnsides med markvejen.
Vi vender tilbage til den senere benyttede vej. Fra Ry molle stiger den staerkt op til den gamle landsby Ry eller, som den nu almindeligt kaldes, Gammel-Ry. Dette vejstykke er anlagt som chausse 1875. Nogle faa alen fra denne, paa hojre side, naar man kommer fra Ry molle, omtrent i lige linje mellem Tinghus og Stensgaard,er der ved den nye vejs anlasg udgravet et gammelttingste d1). I Gl.-Ry modes og skilles endnu som i fortiden mange veje og hertil valfartede i middelalderen som bekendt store menneskeskarer til Skt. Sorens undergorendekilde ude ved kanten af Sonderskov. Formentlighar Ry ogsaa vaeret kobstad i middelalderen, og dens i sin tid store kirke blev jo udset til kongevalget1534. Ved torvet midt i byen ligger kroen, der utvivlsomt har adskillige aar paa bagen. I 1587 fik Christen Pedersen i Ry tilladelse til »sisefrit« at indfore1
1) A. Liitken: Haandbog for Tourister i Silkeborgegnen og Grejsdalen, s. 11.
I Kort over den gamle Gudenaa-Overgang.
fore1laest rostockerol1). Formodentlig har han vaeret kromand. Men ialfald fik Soren Andersen Kjserulf, materialskriver paa Skanderborg slot, bevilling paa kroen i 16942). Professor T. A. Becker giver i 1839 kroen det skudsmaal, at den »seer ret anselig ud og godt kan maale sig med endeel Gjaestgivergaarde i de mindre Kjobstaeder«. Kroen braendte 1735 og atter 1832. Den nuvaerende bygning er forholdsvis ny.
Fra Gammel-Ry har Ringkobingvejen fort mellern Ry Sonderskov og Salten Langso til Salten. ForstelaererH. Nielsen (der arbejder paa Ry sogns historie) mener, at den aeldste vej er gaaet sydpaa ned mod Ry Bro og derpaa har bojet i vest naermere nede ved soen. Denne maerkelige omvej mener Nielsen at vaere begrundetderi, at omraadet syd for Sonderskoven og vest for Ry-S. Vissing vej en i tidligere tider har vaeret et overdrev, som var vanskeligt at befare. Den nuvaerendemere direkte vej fandtes dog i 1787, og da har den naturligvis vaeret den almindeligt brugte. De to vejgrene modes lidt vest for gaarden Hjasbaek. Vejen forer iovrigt gennem et landskab af uforlignelig skonhed.Den gaar forst under Ry Sonderskovs bjergagtigtstejle affald, nu og da med udsigt over Salten Langso, siden gennem skov og mellem lyngbakker med stadig stigen og fald. Man kommer i vore dage forbi ejendommen Hojkol, der troner hojt oppe over skoven som et bjergslot i Thiiringen. Lidt laengere fremme nord for vejen ligger en bondegaard ved navn Voldborgkser. Ingenior Alex. Foss formoder3), at her i sin tid har ligget en voldborg med et kaer nedenfor bakkerne, og at borgen har vaeret anlagt her for at
1) Kane. Brevb. »/8 87.
2) Klitgaard: Kjaerulfske Studier, s. 457.
3) Aarhus Stifts Aarb. 1923, s. 48.
spaerre den smalle snaevring af Salten Langso i dennesostlige del, hvor der baade kan kores og rides over. Borgen kunde dog ogsaa beherske vejen til Vestjylland,der kun gaar 300 m syd for Voldborgkaer. Lidt vest for dette sted gaar vejen over en lille baek i den smukke dalstraekning lldal, atter op gennem skov og saa over aabent land til Salten.
Her findes der en kro, som er naevnt 1713. Den maa imidlertid vaere nedlagt senere, thi 24/s 1839 bekendtgores, at der 9/i samme aar er oprettet en befordringsstation i Salten by — en lidt sen bekendtgorelse, skulde man synes — og at der til de rejsendes bekvemmelighed er indrettet et vaertshus sammesteds, samt at sognefoged Jens Laursen indtil videre er udnaevnt til opsynsmand ved bemeldte befordringsvaesen1).
Fra Salten har vejen fort gennem Tern ad den nuvaerende bivej. Ogsaa her trseffer vi paa en kro, knapt 2 km fra Salten. Deter et saersyn her i Jylland at finde to hinanden saa naer liggende privilegerede kroer. Men de ligger ogsaa hver paa sin rute., idet landevejene skilles ved Rodelund til henholdsvis Norre-Snede og Horsens. Kroen i Tern horte forhen under Skanderborg rytterdistrikt. Den naevnes 1701, da Lauritz Hansen fik bevilling 8/2. Om den er aeldre, kan jeg ikke sige.
Tern sogn synes at have vasret tact bebygget i oldtidenat domme efter de talrige gravhoje. Vejen vestpaagaar fra Tem gennem en ret ejendommelig egn, hvor man paa nordsiden af vejen ser morke lyngbakker— Kollebakkerne og Gavlbankerne — adskilte ved dybe, ensomme dale. Paa de sidstnaevnte bakker ost for Hjortsballe Krat findes en samling af 8 gravhoje. Og et stykke syd for vejen ligger den nu beplantede Bavnsbakke, som er Vrads herreds hojeste punkt (153
1) Aarhuus Stiftstid. 30/8 39.
m). Herom
skriver provsten Oluf Andersen Gronbech
i en
indberetning 1623 folgende:
»Wdi Them sogn j Silcheburgh lehn er liggendis itt stoer bergh, vdaff huilken mand kand offuersehe mange herreder och skoffue, paa huilken haffuer stahett itt baunse vdi skipper Clementz thid opreist, som dett mehnis. Omkringh samme bergh haffuer stahett itt stoer krigs slactning vdi gammell thiid, saa der haffuer ligget thuende krigshehr emod hin anden paa huer sid bergett, som der nochsom endnu apparent vestigia med skantz gryfft och andett. Ithem skall haffue veritt ployett vaben och andett sligt krigs munition, men ellers ingen relation her om kand mand vdaff bunderne [o: bonderne] opsporge. Lidett sonden der fraa ligger itt andett bergh, dett kaldis Kongsbergh, anden kundskab her om vid mand inthett. osten der neden fra vid en halff fierding veys i en skou ligger thuende bancher, den enne kalder mand Kongensholm, den anden Dronninghholm; om dennom siger de gamle, att kongen och drontningen skulle hafft deris paulon och thelter, medlerthid som slactningen skulle hagde staett.*1).
Hvis der ligger noget historisk til grund for denne tradition om et stort slag, saa fremhaeves derved vejens betydning som faerdselsrute. Thi krigsbegivenheder foregik saa at sige altid omkring de store alfarveje.
Vor vej forer forbi Hjortsballegaardene og gennem Asklev og Sebstrup. Alle tre steder fandtes der i 1645 skov, mest bestaaende af eg2). Paa Sebstrup bys mark s>ej langt fra Landevejen* saas der ifolge Hofmans Fundationer3) ruiner af »Svend Faeldings Staid«.
1) Danske Saml. 2. r. VI, 159
2) Kvartalsskr. Orion 11, 269.
3) IV, 761.
Denne mystiske Svend Faelding spoger jo rundt om i ost- og Midtjylland. Det, der her er tsenkt paa, maa vistnok vaere en af de paa denne egn hyppigt forekommendestenhobe, der menes at vaere rydningsdynger fra oldtidens agerdyrkning.
Vest for Sebstrup saenker terraenet sig, og man ser nu ud over maegtige plantager, hvor forhen heden bredte sig milevidt. Vejen gaar forst syd om den saa godt som helt daempede og lyngbegroede flyvesandsstraskning Sebstrup Sande og siden forbi gaardene Faurholt og Store Hjollund, hvilke to sidste navne vidner om skowaekst i fortiden. Det sidste stykke af vejen gaar gennem en plantage til Hjollundf hvor den gamle vejgren fra Horsens stoder til.
Denne fordums alfarvej fra Horsens til Gelleruplund(og derfra videre til Ringkobing) staar i hele sin laengde afsat som landevej paa Videnskabernes Selskabskort 1787—1803, ligesaa paa Gliemanns amtskortfra 1826, men maa dog ved den tid ikke laengere vaere anset som landevej efter de nyere tiders krav. Thi i 1833 skrives, at omtrent der, hvor Vrads herred begynder (fra vest) ophorer landevej en, og ingen findesgennem dette og Norvang (skal vaere Tyrsting) herred for ved Graestrup kirke, »kun niangfoldige ved Siden af hinanden lobende Hjulspor betegne Vejen gjennem Hederne, hvor deter Skik at naar det ene Spor er opkjort, laegges et andet ved Siden af; (hvor flere slige Hjulspor krydse hverandre, er det en vanskeligOpgave for den fremmede Rejsende at traeffe det rette). Selv der, hvor indgroftede Vejstykker gives, ere de af Mangel paa Tilsyn, Vedligeholdelse i rette
Tid og paa hensigtsmaessig Maade, saedvanligen meget slette, ja, ligesom hine, endog ufremkommelige om Vinteren. Aaer og Baekke, som uden Fare kunne passeresom Sommeren, er det til sine Tider ikke muligt at komme over uden Livsfare, naar Vandet, efter vedholdendeRegn eller staerk Tobrud, er steget, hvorfor man ofte nodes til at gjore en lang Omvej, for at komme til det Sted, hvor Bro er slagen over Vandtybe U1). Det berettes ogsaa, at den »gamle Horsens— Viborg Vej« (delvis den her behandlede) samt vejen over Lund og Aastedbro til Norre-Snede i gamie dage ikke var bedre end markvejene omkring Horsens by2). Trods denne mislige forfatning staar ruten Horsens— Gelleruplund dog endnu afsat som landevej paa O. N. Olsens Danmarkskort fra 1841. Derimod ses denne vejstraekningikke mere som saadan paa Klingseys Atlas fra 1874—78. Den var dog i sin Tid ikke saa lidt benyttettil lokal faerdsel, bl. a. fordi indbyggerne i Hammerumherred hovedsagelig handlede i Horsens. Ja, denne bys opland strakte sig i virkeligheden helt hen ad vestkysten til. De skovfattige egne vesterude kunde ikke faa trae til bygningsbrug billigere end i Horsens, derfor gik trafikken derhen fra de sydlige hedeegne (ligesom fra de nordlige til Randers).
Vejen gik, som den endnu gaar, nord ud fra Horsens og bojede saa i nordvest op over den jyske landryg. Man kommer gennem stationsbyen Lund. Her finder man af oldtidsminder et dyssekammer uden overligger i skolens have. Lidt udenfor byen gaar landevej en til Norre-Snede og Ejstrupholm fra tilvenstre, hvor den hojtliggende og vidt synlige Tamdrup kirke praesenterersig paa sin bakke. Snart efter kommer man gennemVint
1) J. C. Hald: Ringkjobing Amt, s. 176-77.
2) T. Baumgarten: Det gamle Horsens og Horsens Shegter, s. 21.
nemVinten og langs sydsiden af Vinten Skov, hvor der under krigen 1644—45 var fgeldet 141 ege og 251 boge1). Inde i denne skov har efter overleveringen Nim herreds ting vaeret holdt i gamle dage. Soren Peter Elkjaer(f. 1848) fortseller, at tingstedet i hans barndom kunde paavises, da grundstenene til tinghuset endnu laa inde i skoven2). I samme skov ligger iovrigt to borgbanker,en rund og en firkantet, af befolkningen kaldet»ae Hummelgaardsknolde«. Her laa borgen Drostholm,der har vseret omgivet af voldgrave. Den angives at vaere forsvunden paa dronning Margrethes tid. Hun var jo, som T. A. Becker siger, efter foorge som Fanden efter en sjsel3).
Fra Vinten Skov gaar det stadigt opad til Nim, som ligger meget hojt. Fra vandvserkshojen nord i byen (107 m) aabenbarer der sig et storslaaet panorama til alle sider.
Om Nim birk hedder det i 1645, at det laa paa et »Alstraag« (o: al-strog), hvor fjenderne under den nyligendte Krig 4 gange havde haft deres natteleje og fortseret alt det indavlede korn4). I Nim traeffer vi paa den forste kro paa denne vej. Den omtales 1766, da den fik bevilling, under navnet »Kongsgaarden«. Endnu c. 1900 eksisterede den, men er siden nedlagt, og den konne gamle bindingsvserksbygning nedrevet. — Man vilde undre sig over at trseffe en kro saa nser ved Brsestenbro,kun 2 km lsengere fremme, dersom man ikke vidste, at gennem Nim gik den gamle, nu som landevej nedlagte, faerdselsrute fra Skanderborg over Yding, Vestbirk og Uldum til Vejle5). I Nim Skov havde FrederikII
1) Kvartalsskr. Orion 11, 193.
2) Aarhus Stifts Aarb. 1931, s. 177.
3) Om Drostholm se forovrigt nsevnte aarbog 1923, s. 89^93.
4) Kvartalsskr. Orion 11, 226.
5) Se Jacob Alsted »Valdemars Vej« i Vejle Amts Aarb. 1912.
derikIIet jagthus, hvor han kunde overnatte paa vejen til og fra Skanderborg. Kongens folk gaestede derfor ofte Nim, og i 1598 udstedtes der aabent brev om, at Christoffer Holgersen i Nim, der var beskikket til fogedi Nim birk og desuden besvaeres meget af kongens folk og tjenere, som stedse kommer til ham, maa vaere fri for at svare landgilde af sin gaard1). Muligvis har Christoffer Holgersen beboet »Kongsgaarden«, som i senere tider blev kgl. priviligeret kro.
Vejen gaar nu omsider nedad, og snart naar vi rutens storste naturhindring, nemlig Gudenaa. Her var et aeldgammelt vadested, Braestenbro, hvor der i middelalderen har ligget et valfartskapel, indviet til Vor Frue, og taet ved den en hellig kilde. Kapellet nsevnes 14262). I 1917 blev der afdaekket nogle fundamenter af dette, og i og omkring samme er der fundet adskillige menneskeskelette r3). Grundlaeggelsen af dette kapel skyldes jo utvivlsomt tidligere tiders staerke trafik over det gamle vadested her. Braestenbro skrives c. 1500 »Brystingbro«, hvilket udlaegges som det brolagte vadested over aaen, for her kom bro i ordets moderne betydning.
Naer ved det sted, hvor kapellet har staaet, ligger nu Braestenbro kro, som Hans Wibye fik bevilling paa 28/i 1730. Paa en sten udenfor kroen staar: » Maria Trige. H. Wibye. 1736.« Formodentlig er kroen ombygget det aar. Den nuvaerende kro er opfort 1894 (nu afholdskro).
Ved Braestenbro
begyndte i fordums tid hedeegnene.
I 1757 paastodes
det, at der fra Braestenbro til Engesvang(paa
Haervejen) og der fra til Knudstrup var
1) Kane. Brevb. */s 98.
2) .(Eldste d. Archivreg. 11, s. 165.
3) Naermere herom i Aarhus Stifts Aarb. 1919, s. 123—41
»puur Hede*1).
I 1787 var der dog ikke egentlig hede
langs vejen
for paa den anden side af Graestrup.
1 km fra Braestenbro ligger byen Aastruplund. Deri er ny og opstaaet i vore dage. Hertil har vi fulgt den nuvaerende Horsens—Silkeborg landevej, men nu gaar den gamle vej fra tilvenstre og fortsaetter som bivej gennem Ring til Graestrup. Paa denne straekning naevnes i 1508 Aastrup Skov og Vor Frue Skov, mellem hvilke der var skovskael2). Her ligger gamle minder i luften. Paa vejen til Ring passeres gravhojen Bavnehoj (133 m), og i oldtiden synes der syd for Ring S0 at have vaeret en helligdom for guden Ull; thi i 1499 tales der om »Ulszuigh« (o: Ulls vi) paa Ring mark »syndenn wed Wigszoe [o: den viede so] liggendis«3). At sidstnaevnte er identisk med Ring S0 fremgaar af, at aaret efter naevnes »Wlsuig« »synden ved Ringge soe«4). Forresten menes selve navnet Ring at vsere af mytologisk oprindelse, idet »Hringr« skal vaere et navn for solguden, hvis hellige tegn var en ring eller et hjul5).
I Ring harder i
gamle dage vaeret en kro; den omtales
i
Tyrsting-Vrads herreders tingbog 1711, og kromanden
hed da Hans Pedersen.
Vi kommer nu til Grasstrup sogn, der sammen med Ring og andre sogne naevnes blandt dem, som fj endensmarsch passerede igennem under krigen 1644— 45. Atter i Grsestrup by var der krohold. Kroen eksisterede1838, da Johan Gottfredsen havde den; men den er ikke naevnt i folketaellingen 1787. Antagelig er den i sin tid flyttet hertil fra Ring, hvortil der er
1) Hans de Hoffman: Oeconom. Betragtn. om Aarhus Stift, s. 3
2) d. Archivreg. 11, 66—67.
3) Anf. st. 1, 209.
4) Anf. st. 11, 65.
5) Gudm. Schiitte: Hjemligt Hedenskab, s. 103.
3% km. Kroen er gammeldags og beskeden, i vore dage afholdshjem. Graestrup betegnes i 1843 som liggendenaer skoven Graestruplund ved landevejen mellemHorsens og Viborg. Ogsaa til sidstnaevnte by benyttedesvejen altsaa, nemlig over Lille Hjollund og videre ad Haervejen.
Et Stykke laengere fremme stoder vi paa en korsvej, hvor der staar en velbevaret vildtbanesten fra 1743. Her laa nogle gaarde (nil spredte) ved navn Hovedskov. Deter den gamle landevej fra Ry over Sonder-Vissing til Norre-Snede, der her staevner frem fra nordost. Her tog heden i 1787 rigtig fat og vedblev med nogle mindre afbrydelser helt til Gellerup, ja man kunde paa en vis maade sige helt til Ringkobing. Forst gaar vejen gennem Lovet Skov, der nu vaesentlig bestaar af bog, men paa vestsiden har en kratagtig karakter med egepur. Her har dog for vaeret storre egebevoksning, thi i 1812 havde nogle maend i Love stjaalet egetommer herfra, hvilket gav anledning til »den Love krig*1). Den del af skoven, der laa vest for »adelvejen«, var 1683 ansat til 18 svins olden2).
Siden gaar vejen gennem Love by, hvor den skaerer den nuvaerende chausse fra Silkeborg til Norre-Snede. Naar man er kommen gennem byen, ser man paa hojre haand en stor oldtidshoj, hvorfra udsigten er ganske pragtfuld hele horisonten rundt. Snart efter folger 4 andre hoje i naerheden af vejen, medens 2 ses overplojede. Det hele afsluttes med en smuk langhojved vejens nordside, lidt for Snabegaards Plantage tager fat. Nu passeres Knobgaard (der 1787 benaevnes Knabgaard), og vejen gaar saa vest om Snabegaards Plantage op til den usaedvanligt hojtliggende by Vrads
1) Aarhus Stifts Aarb. 1928, s. 71—73.
2) ostjydsk Hjemstavn 1940, s. 35.
(et punkt ost for byen 116 m) med sin lille kullede kirke. Stedet forekommer os i vore dage fjsernt og ensomt, men for i tiden har det vasret et vejknudepunkt,og endnu udstraaler herfra 6 veje. At Vrads laa paa et alfart strog, derom vidner bl. a. den omstaendighed,at den naevnes blandt de byer, som fjendensmarsch er gaaet igennem under krigen 1644—45. Beboerne var derfor »gansche forarmede, saa de entten Lidet, eller Slett intted, formaar alt vdgiffue*1)- Her i Vrads har ogsaa vaeret holdt marked, der senere blev henlagt til Norre-Snede. Man skulde efter stedets beliggenhedvente at finde en kro her, men en saadan er dog ikke kommen mig for oje. Ved Vrads var der i 1683 rester af skov, der dog kun var takseret til xh svins olden. Den indeholdt intet bygningstommer. Til Snab (Snabegaard) var der ligeledes skov til 1k svin2).
Fra Vrads gik rej sen fordum gennem vaeldige, mennesketommelandskaber, hvoraf langt den storste del nu er beplantet. Forst kommer et stykke nogen hede, det ensomme og stemningsfulde areal, der stadig hedderVrads Sande, skont sandet forlsengst er daempet og lyngbevokset. I vore dage er stedet en turistattrak^ tion. Forhen var det anderledes, da var de vejfarende mindre henrykte over at skulle passere denne ganske orkenagtige straekning. Om stedet skriver professor T. A. Becker i 1843: »Ved Vrads By var tidligere en meget frygtet Flyvesandsstraekning, som dog nu er daempet3), men her paa den goldeste og modbydeligstePlet i hele Sognet, ja, i mange Herreder, —- endogsaaher voksede fordum frodige Skove, men de ere
1) Orion 11, 224.
2) ostjydsk Hjemstavn 1940, s. 38.
3) Daempningen begyndte 1795 ob var 1806 fuldfort med klittagsvipper. Arealet var omtrent 170 td. 1. (Aarhus Stifts Aarb. 1940, s. 11; 1941, s. 67).
faldne som alle de andre et Offer for Fsedrenes Übetaenksomhed,idet disse ikke blot huggede staerkt til deres braendeslugende Jernsmelteovne, af hvilke man endnu paa saa mange Steder, blandt andet ogsaa i Vrads Sogn — finder Spor. men end ikke vogtede sig for at aabne Skovene imod Vest, og Egnens forfaerdeligeSvobe tog da strax saa alvorligen fat, at Trseerne snart gave Plads for den kraftigere Lyng*1), Naar Becker her bruger saa stserke ord om Vrads Sande, maa han vist have vseret i daarligt humor, thi andetstedsudtaler han sig helt romantisk om hedens poesi. Men for rejsende i sandflugtens tid har denne orken vaeret slem at passere, isaer i stserk blsest, thi da kunde det let gaa dem, som det gik professor E. Wiborg, der i 1791 vilde inspicere sandflugtsarealerne ved Norlund laengere vesterude i Vrads herred. »Det blaeste en haard Nordvest,« skriver han, »og man turde ej bringe mig ind i Sandflugten af Frygt for at kore vild. Rej sen blev (alligevel) foretaget, og da jeg kom ind paa denne Flyvesandsstraekning, kunde jeg nseppe aabne et oje. Alle Genstande forsvandt. Man saa kun en Rog af Sand, som gjorde Solen kobberfarvet2).«
Ved det nordvestlige hjorne af Vrads Sande gaar den gamle landevej, der er trukken i en moderne bivejsuniform, ind gennem msegtige plantager. Omkring 11 km er man fra nu af — med en ringe afbrydelse — omsluttet af naaleskov, inden man atter naar ud paa aabent land. Det forste af disse beplantede arealer hedder Store Hjollund Plantage. Ogsaa her var der i sin tid sandflugt (80 td. 1.), hvis daempning dog alleredevar ivaerksat 1779. Naar denne plantage er tilende,er vi naaet til Lille Hjollmid, som ligger ved den
1) Orion 11, 72—73.
2) Aarhus Stifts Aarb. 1940, s. 41—42.
store midtjydske »H3ervej«. Nu er her jernbanestation og nogle bygninger, af hvilke et gammelt straatsekt hus siges at vsere en rest af den gamle Hjollund kro. Dennes oprindelse gaar sikkert et godt stykke tilbage i tiden, men den seldste bevilling, jeg er stodt paa, er fra 1775 og blev givet til Anders Norschou. Hans son var vistnok den sr. Rasmus N. i Lille Hjollund, som 1795 fik opsynet med sandklitternes fredning. I 1808 fik Anders Wissing bevilling, og 50 aar efter hed kromandenRasmus Nielsen. Kroen var i sin tid meget besogt af studedriverne, idet studene fra Vendsyssel og Himmerland blev drevet ad Hservejen over Aalborg,Viborg, Knudstrup, Lille Hjollund osv. til Foldingbroog videre til Itzehoe eller Husum1). Kroen er forlaengst nedlagt og emu erstattet af et afholdshotel.
Ved Lille Hjollund kro slutter Aarhus-Ry-Ringkobingvejen sig til, og nu gaar farten i forening videre vestpaa over de fordums msegtige lyngvidder, nu det ensformige og vildsomme skovhav, hvor lyngen dog endnu flere steder breder sig i store aabne enklaver. Den gamle vej afbrydes ved Hjollund station af banelinjen,og vejen gaar nu i et nordligt sving over denne ind i Gludsted Plantage. Et sted her ude mellem Hjollundog bakkeoen Isenbjerg skar Ringkobingvejen en fordums landevejsgren, der udgik fra Hservejen ved Hampen og forte over Hestlund til Skaaphuset2). Hvor plantagen langt om laenge ender, befinder vi os ved grsensen til Hammerum herred, og strsekningen herfratil Ikast er paa Klingseys Atlas fra 1874—78 afsat med landevejs-signatur, hvilket jo stemmer godt med J. C. Halds tidligere (s. 239—40) omtalte skildring af
1) Feilberg: Dansk Bondeliv3 I, 178.
2) Om dette se Jyske Saml. 5. r. V, 263—64.
vejens karakter
(hvilket vel betyder, at vejen herfra
blev
indgroftet).
Snart efter passeredes gaarden Tyvkser, i hvis naerhed der sidst i det 18. aarhundrede atter var sandflugt (90 td. 1.), men som var dsempet 1807. Gaardnavnene Bogskov og Skovdal lidt vestligere vidner hojlydt om fortids skove, og ved Isen paa samme egn var der endnu skov i 1645.
Nu hsever sig lsengere fremme ret pludseligt Ikast bakkeo, som vejen bestiger, hvorpaa den gaar forbi Bjergegaard og derpaa gennem Skelhoj Plantage og byen Grode til Ikast. Straekningen hertil fra Bjergegaardvar i 1806 agerland. Den gamle vej gik syd om Ikast kirke og stoder saa til den nuvaerende Aarhus- Ringkobing chausse, som den folger et kort stykke, men atter forlader, idet den drejer tilhojre og stiler mod Gellerup, hvis granitkirke fra 1140 var herredskirkefor Hammerum herred. Herfra er der knapt 2 km til Lund eller Gelleruplund, som byen almindeligt kaldes.Den var for c. 100 aar siden et trafikcentrum, idet de sparsomme og ret daarlige veje fra Horsens, Randers, Holstebro og Ringkobing modtes her. I aeldre tider holdtes her Vestjyllands storste marked, der ophortei 1877. Dengang var her naturligvis en kro, som ret sent skal have faaet bevilling. Det var Christen Abildtrups gaard, som gik under navnet »Kroergaarden«(den nsestsidste gaard paa venstre haand, naar man kommer fra Gellerup). Herom har Svend Nytoft i Havnstrup fortalt folgende til Evald Tang Kristensen:»Der loserede lige godt mange der, for Vejene til Ringkobing og til Holstebro skiltes jo der. Saa var det en Gang en storre Herre loserede der, han rejste vist nok i Regjeringens og han var saa godt til— freds med Opholdet, at han sagde til Manden, da han
rejste: »Du skal soge en Bevilling til Kroerhold, for saa skal du faa den.« Han svarede: »Det vil a ikke, for saa er a tvungen til at give Losi.« Men en tid efter blev der ham tilsendt en kongelig Bevilling til at holde Kro, dog uden Kroertvang, og uden at han skulde svare noget af det.« »Lundby« kro nsevnes i 1859; den ses endnu paa Klingseys Atlas 1874—78, men ikke paa »Frem«s Amtskort c. 1900. Gaarden emu helt ombygget(stuehuset 1906). Nord for gaarden laa den egentlige markedsplads, medens teltene stod i 2 raekker,en ved hver side af vejen. Forovrigt fortseller folk i Gelleruplund, at paa markedsdagene holdtes der kro i nsesten hver gaard i byen.
I 1845 blev befordringsvaesenet lagt fra Gelleruplund til Herning, og 1849—50 blev Landevejen gennem sidstnaevnte by anlagt. Meningen var, at den skulde have gaaet gennem Gelleruplund; men beboerne her var bange for de farende folk, som den nye landevej kunde fore med sig, og bad sig fritaget. Og saa 10b Herning af med profitten. Endnu i sommeren 1911 stod den gamle vejvisersten i Lund der, hvor landevejene skiltes. Paa den ene side stod Ringkobing, paa anden Holstebro. Evald Tang Kristensen saa selv stenen.
Lidt udenfor byen gaar vejen ora ved en lille plantage og munder saa ud paa den gamle Randers-Ringkobing vej, som er skildret i dette tidsskrift 5. r. V. Vejene fra Aarhus-Horsens og fra Randers falder fra nu af sammen lige til Ringkobing. Ruten forer saa over Herning, Snejbjerg, Timring og Brejning. Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at gore nogle smaa tilfojelser til skildringen af den najvnte vej:
Der har vaeret
et bedested ved vejen for Brejning
kro, nemlig
Ravnsborg kro i Brejning sogn. Den ses
ikke afsat paa Videnskabernes Selskabs kort 1803, men eksisterede 1859 og endnu 1876; omkring 1900 var den nedlagt. Deter den endnu eksisterende bondegaardRavnsbjerggaard. Endvidere skal jeg for eventueltinteresserede gore opmserksom paa, at der i MyliusErichsens »Den jydske Hede« s. 5 findes en tegningaf Vald. Neiiendam forestillende et parti af den gamle Ringkobingvej vest for Brejning OBrejning gamle Vase«). Endelig kan jeg henlede opmserksomhedenpaa et kort fra 1798 over vejens retning gennemRindum sogn i Hardsyssels Aarbog 1940 s. 90.