I maegtig Majestset rager Flade Kirkebakke sydost for Frederikshavn op over det omgivende Terraen og krones overst af Kirken, hvorfra der er en storslaaet Udsigt over Havet mod ost og over Landet i alle andre Retninger. De Folk, der ved Aar 1250 lagde Kirken her oppe, har ikke ladet sig afskraekke af Besvaeret med at fore Materialerne til Vejrs og har heller ikke taget Hensyn til, at det gennem Aarhundreder vilde volde Kirkegaengerne Besvaer med at vinde herop; de har som Sognefolkene i Tise, Borglum, Vennebjerg og mange andre Steder onsket, at deres Gudshus skulde kunne ses viden om, og at deres jordiske Levninger skulde stedes til Hvile paa »Bjergets Top«, hvor man var naermest Guds Himmel.

Som Kirken fremtraeder nu, bestaar den af Skib og Kor, Vaabenhus mod Nord og en Sidebygning mod Syd, men den har i Aarenes Lob paa forskellig Maade forandret Udseende, og herom skal, vsesenligst paa Grundlag af Kirkens Regnskabsboger 1596_—1698, berettes folgende¹):

Kirkens aeldste Del, Skib og Kor, er fra romansk Tid
og er opfort af Munkesten, saa Tidspunktet kan antageligsaettes

---

1) Kirkens Regnskaber 1596^—1880 findes i Landsarkivet i Viborg.

tageligsaettestil ca. 1250, Slutningen af den romanske Byggetid. Maerkeligt nok har man i denne stenrige Egn foretrukket at bygge Kirken af Tegl i Stedet for af Kamp, som jo er det almindeligste Byggemateriale i Vendsyssels Kirker fra den Tid; men maaske har man i Teglstenenes tidligste Tid anset dem for smukkereend Granit, som var saa almindeligt i den foregaaendeTid, og ved Hjaelp af Mursten kunde ogsaa lettest tilvejebringes den Udsmykning med Lisener og Rundbuefriser, der endnu ses paa Kirkens Nordside, men er forsvundet ved Ombygning af Sydsiden ligesomogsaa Korgavlen, som ombyggedes 1654, da den var skredet ud. Kirken minder meget om Hjorring Set. Hans Kirke, der er fra samme Tid og ligeledes bygget af Mursten med samme Udsmykning.

I den senere Middelalder forlsengedes Flade Kirke 7Mj Meter mod Vest, hvad der kan tyde paa en tiltagende Folkemaengde i Sognet — vel foraarsaget af det da foregaaende store Fiskeri ved Kysten, og saratidigt tilfojedes Vaabenhuset. Kirken har fladt Bjaelkeloft og har nu Tegltag, men den har tidligere vaeret blytaekket. Ved Korbuens Sydside er der en muret Niche, i hvilken der vel engang har vseret anbragt en Helgenfigur.

Indtil 23. Nov. 1689 tilhorte Kirken Kongen, der da bortmageskiftede den til Kancellisekretaer Christian Mule tillige med Kaldsretten og Kaldsretten til det 1688 i Fladstrand byggede Kapel. Senere kom Flade Kirke under Knivholt, men 1693, da Otto Arenfeldt til Knivholt havde den »i Forvalting« efter Transaktion mellem ham og Mule, kom den tilbage til Kongen, da Prsesten Jens Wang gjorde opma>rksom paa, at Tienden var henlagt under hans Kald. (Missive af 18. Marts 1693.)

Kirketienden var 7 Tdr. Rug, 7 Tdr. Byg og 4 Tdr. Havre, ialt Hk. 16 Tdr.; men ved Kongebrev af 18. Juni 1632 blev den perpetueret til davaerende og efterfolgende Praester i Flade mod Afgift (til Kirkens Vedligeholdelse), men uden Indfaestning, og da Kronen solgte Kirken, skulde Koberen derfor have nogen Refusion, og Kirken kom saa tilbage til Kronen.

Til Kirkens Lys var henlagt et Stykke Jord, som Soren Pedersen i Rontved havde i Brug o. 1600. Det er vel de 7 smaa Stykker Jord, som en Mand i Kserskov havde i Brug, da de solgtes med Kirken 1689. De angaves 1658 at ligge osten for Rontved og norden for Torndal, og Jordlejen af dem var da 3 Mark.

Byggearbejder paa Kirken.

Ca. 1605 kobtes 1 Skippund (160 kg) Bly af Kirsten
Thomasdatter i Lindet i Aasted Sogn.

1635 kobtes 6 Lsester Kalk (72 Tdr.) i Saeby og 600
Mursten paa Stenshede; Kirken var da meget
brostfaeldig.

1637 kobtes 2 Skippund Bly paa Hirsholmene1), og
Blymesteren fra Vrensted lagde 11 Skippund Bly
paa Kirken. Benhuset istandsattes.

1639 Klokkehuset istandsattes.

1642 Eftersom de gamle Folk, baade Adel og andre, har beklaget sig over, at det Trae i Altergulvet, som de sad paa, naar de annammede Sakramentet (Knaefaldet), var alt for lavt, havde Fru Birgitte Lindenov²) foraeret et Trae dertil.

1643 kobtes Bly i Aalborg og hentedes denned Vogn.

1646 byggedes et nyt Benhus paa nordre Side af Kirken.

---

1) Vel Strandingsgods.

2) Til Bangsbo, dod 1648, gift med Otto Skeel.

1648 lagdes nyt Bly paa sondre Side af Koret af Blytsekkeren
fra Vrensted, der hentedes ved Albaek
Kirke. Den sfindre Kirkedfir omtales.

1649 kobtes 18 Tdr. Kalk i Saeby og hentedes paa 6
Vogne. Jakob Murmester i Mosbjerg arbejdede
ved Kirken.

1651 hentedes 200 Mursten i Saeby af 4 Vogne.

1654 var Kirkens ostre Gavl udfaldet og ommuredes
af Christen Murmester, der hentedes ved Lengsholm.

1661 foretog Christoffer Murmester i Saeby en Hovedreparation
paa Kirken.

1663 istandsattes Brigsdoren (Gitterdor mellem Kor
og Langskib).

1675^—76 blev Kirken omdannet til en Korskirke efter Stiftsovrighedens Befaling »formedelst Folkenes Traengeri og Stolenes Mangel« (Fladstrand var da i staerk Vaekst som Folge af Anlaeg af Faestningsvaerkerne og tiltagende Handel her). Ved samme Tid synes Kirken at have faaet Taarn.

1680 lod Otto Arenfeldt til Knivholt efter Tilladelse
og paa egen Bekostning mure Dor for sin Stol
og betalte herfor 4 Rdl. til Kirken.

1682 blev der bortstjaalet en Stang af et Vindue i deri
nye Korskirke (Udbygningen paa sondre Side af
Kirken). Kirkens Vinduer blaeste hyppigt ud.

1688 blev der lagt nye Kamme paa Taarnet paa vestre Ende af Kirken, Vinduet paa Taarnets sondre Side fornyedes, Gavlen paa Taarnet fra det overste til midtpaa istandsattes ligesom Kammen paa Vaabenhuset. Jakob Hansen i Kobstrup (tidl. Kogstrup) var Murmester. Der kobtes Kalk af Holger Pachs til Saebygaard og Borgmester Chr. Rhuus i Saeby samt af (Tolder) Frans Melvins

Enke Dorte (Nielsdatter) i Fladstrand; Tagsten kobtes paa Saebygaard, Mursten af Peder Thomsen (Kjaerulf) paa Haven og Teglbraender Jens Olufsen i Kaeret. Lsegter kobtes af Kirsten Nielsdatter i Fladstrand. Mads Thomsen Smed paa Stenhaven lavede Smedearbejdet, Glarmester Roland Pedersen lavede nye Vinduer, og Chr. Poulsen Aastedmand lavede Drejerarbejdet.

1692 fornyedes Klokkehuset (Klokken hang altsaa
ikke i Taarnet).

1694 lagde Blymester Thomas Nielsen Mork i Vrensted Bly paa sondre Side af Taget fra Koret til Taarnet samt nordre Side af Koret og paa Vaabenhuset. Blyet kobtes af Chr. Lauridsen i Aalborg, Laurids Klim i Fladstrand og Peder Jensen i Vejle.

1695—96 reparerede Murmester Peder Aggesen af Kobenhav
n1) Vaabenhus og Taarn, alle Materialer
kobtes i Fladstrand.

Inventaret m. v.

Kirkeklokken omtales ikke i Regnskabet; den er i Rensessancestil med Indskrift: WELBORDIGE MAND. MOGNS. lUEL. TIL. KNIFHOLT. VERBVM. DOMINI. MANET. IN. iETERNVM. MICHEL WESTFAL. ANNO 161.

1624 solgtes Kirkens gamle Altertavle for 10 Sletdlr. til Hirsholmene²). (Den findes endnu i Hirsholmens Kirke, er treflojet og fra ca. 1500 med Gud Fader og Son i Midtpartiet og Set. Laurentius og Set. Katharina paa Sideflojene).

---

1) Antagelig Peder Aggesen Kron, der senere bosatte sig i Hjorring og nod stor Anseelse som Murmester.

2) Kirken paa Hirsholmene byggedes forst 1638, men der er altsaa laange for gjort Forberedelser.

1639 lavedes Alterlysene i Sseby.

1648 kobtes 13 Alen Laerred til en Messesserk hos
Samuel Hermansen (Gesmel) i Saeby. Skabet i
Kirken istandsattes.

1657 havde Kirken folgende Inventar: 2 Messing-Lj/sestager, den ene var brudt midt over¹), Frederik H's Bibel i Folio, en gammel, aldeles übrugelig Alterbog, en gammel Gradual (Messebog), et gammelt Alterklazde af halvt Damask, en Messehagel af del samme Slags Toj, som er draged (o: foret) med »smittid« (o: farvet) Laerred, en gammel Messevserk, en forgyldttfa/A:²) med tilhorende Patel (Disk), vejer tilsammen 31 Lod 3 Kvintin, en Vinflaske af Tin paa 2 Potter, en ny Bibel af sidste Edition (o: Udgave), et gammelt Skab at forvare Messeklaederne udi, med dobbelte Dore og Laas, et Jern-lldkar at hente lid udi. Til Daaben var intet »Baekken eller noget andet end en huggen Sten«. Christen Guldsmed i Saeby fik 5 Sletdlr. 1 Mk. 3 Skill, for Patellen og Forgyldning m. v.

1661 blev Skriftestolen og Altertavlen³) istandsat af Ib Tommermand, Kirken fik ny Messehagel og Messesserk af sort »stakket Flods« (F10jl) med Guld- og Solvfrynser og nyt Alterklsede af samme

1663 fornyedes Stolene i Koret (Kirkens overste Stole
er fra 1592 og udskaarne med Otto Skeel til

---

1) Deter vel naeppe Kirkens nuvaerende anselige Malmstager, der baerer Aarstal 1591 og Navnet Villum Frandsen.

2) Den nuvaerende er fra 1692 med Otto Arenfeldts og Hustru Agate Kirstine Becks Vaabener og Navnecifre.

3) Det maa vaere en ca. 1624 anskaffet Altertavle, der atter blev fornj_ret i det 18. Aarh. med en Tavle i Barokstil.

Bangsbo og Fru Birgitte Lindenous faedrene og
og modrene Vaabener).

1665 lavede Thomas Smed paa Stenhaven en ny Kirkerist,
da tyvagtige Folk havde stjaalet den tidligere.

1669 kobtes en ny Messesaerk af Claus Hog i Aalborg,
da Tyve havde stjaalet den, der blev anskaffet
1661.

1674 havde Kirken en Blok staaende ved Fladstrand,
den var nylig opsat og gav god Indtaegt.

1679 blev Klinkerne paa Stenterne stjaalet og fornyedes

1683 havde Kirken bl. a. en forgyldt Alterbog og en
sort Flojlspung.

1686 havde Kirken faaet et stort, drevet Bsekken af
Messing i Dobefonten.

1692 var den gamle Alterkalk ganske übrugelig; den vejede 28 Lod og omlavedes med Tillseg af 11 Lod og 3 Kvintin Solv samt Guld for 6 Sletdlr. 2 Mk. Arbejdet kostede godt 20 Sletdlr., og heraf gav Praesten 2, medens Otto Arenfeldt til Knivholt gav Resten. Alterkalken, der endnu findes, baerer Otto Arenfeldts og hans forste Hustru Agathe Kirstine Becks Vaabener og Navnecifre. Samtidigt gav Praesten Jens Olufsen Wang og Hustru Anne Pedersdatter Hemmet et nyt Alterklsede af rodt Atlask, og den forrige Praest Hans Borchhorsts Enke, Elle Poulsdatter Tanche¹), gav en Messehagel af brunt, blommet, ostindisk Atlask med Kors paa af Solv- og Guldknipling.

---

1) Udvendig i Korets Sydmur er Gravsten over ham og Hustru. I Kirken fandtes 1727 Epitafium med latinsk Indskrift over ham og Hustru. Han var fodt 6. Juni 1638, dod 15. Feb. 1678. Hun var fodt 1624 og dode 28. Aug. 1695.

1693 foraerede Praesten Jens Wangs Hustru et Ligklaede
til Kirken, der udlejede det.

1696 gav Henrik Bille til Bangsbo og Hustru Ingeborg
Kirstine Pentz en Lysekrone af Messing.

1705 gav Pastor Jens Wang og Hustru en Oblatseske
af Solv med deres Navnecifre.
Prxdikestolen ses ikke at vaere restaureret 1596
—1698; den er fra 1588 og skasnket af Mogens
Juel til Knivholt, dod 16051).

Kirkens Indtægter m. v.

1627 blev Kirketienden ydet paa Knivholt, »da Fjenderne
kom til Landet«.

1629 blev den ligeledes ydet paa Knivholt, »da Fjenderne
var uddraget«.

1635 betaltes Lejerstedspenge 2 Sletmark for Kirstens
Lig i Flade Vestergaard2).

1648 betaltes 1 Rdl. til Hr. Hans Christensen i Ulsted
efter kgl. Bevilling.

1648 Jakob Andersen, som boede ved Fladstrand, havde
i sin Velmagt lovet Kirken 10 Sletdlr., de skulde
indkraeves hos hans Arvinger!l).

1651 betaltes Lejerstedspenge for Jens Skrseder i Raevdal
2 Mark og for Ingierd i Trunderup 2 Mark.

1653 betaltes Lejerstedspenge for Soren i Vestergaard
2 Mark.

1654 for Jens i Raevdal 2 Mark.

1655 eftergav Anne Bendtsdatter, salig Hans Sorensen
Tolders i Aalborg, Kirken hendes Mands Krav

---

1) I Korvaeggen er opsat Gravsten over hans Fader Mogens Juel, dod 1579, og hans to Hustruer, Ingeborg Galskyt og Inger Tidemand.

2) Antagelig for Grav paa Kirkegaarden.

3) Han kom fra Viborg til Fladstrand, fordi Hans Dyre til Knivholt holdt saa meget af ham. Saeby Tgb. 16. Nov. 1707.

paa 24 Sletdlr. for Bly samt Provstepenge 9 Sletdlr. Hans Sorensen (dod 1651) havde vseret Fuldmaegtig for Regnskabsprovsten over Vendsyssel, Dr. med. Poul Moth og havde vist haft Stillingen i Forpagtning af ham.

1658 besvaerede Praesten sig over at holde Kirken med Vin og Brod for iy₂ Td. Rug, iy₂ Td. Byg aarlig, »formedelst den store Conflux af fattige Folk, som dagligen did soger og sig ved Stranden nedsaetter«. Betalingen forhojedes saa med % Td. Rug, V2 Td. Byg og 3 Mark. Denne Tilstromning af fattige Folk var en Folge af Svenskekrigen 1657^—60 og Brandenburgernes og Polakkernes Udplyndring samt Pest (Hungertyfus?), der tvang Befolkningen til at soge Udkommet, hvor der var lidt Udsigt til at finde det, og det var der vel naermest ved Fiskeriet ved Flade Strand, og fra nu af opstod her en hel Bebyggelse, medens der for den Tid kun synes at have vseret faa Beboere her¹). Efter at de omfattende Befaestningsanlaeg var begyndt 1675, fik Fladstrand yderligere Vind i Sejlene.

1671 betaltes 2 Mark for »Kirkens Jord at bryde«
(o: Grav) til en fremmed Skibmand.

1673 betaltes 6 Tylter Fyr- og Gran-Deller (Braedder)
for en fremmed Skibskarls Lejersted i Kirken.

1673 betaltes 4 Daler for salig Hans Schroders Begravelse
i Kirken2).

---

1) 1568 var her dog 26 »Strandbyggere« (Prsesteindberetning), men da Storfiskeriet ophorte i forste Del af 1600erne, gik denne Bebyggelse for Storstedelen til Grunde.

2) H. S. var fra Liibeck og var 1663^—66 Kobmand i Aalborg, hvor han 1663 blev gift med Marie Petersdatter Roring, f. i Aalborg 1636. Han flyttede ca. 1666 til Fladstrand, hvor han drev Handel. Begravet 3. Okt. 1672. Enken og Bornene fragik Arv og Gaeld. (Vennebjerg H. Tbg. 30. Sept. 1672. »Personalh. Tidsskr.* 7. VI. 156.)

1676 betaltes 3 Daler for salig Mette Olufsdatters
Lejersted (i Kirken).

1676 foraerede Knud Hjulmand 2 Mark til Kirken.

1680 betaltes 4 Daler »for et Lig, som blev begravet
i KirkeiKi1).

1681 foraerede en rejsende Mand 1 Daler, 3 Mark, 8
Skill., og Poul Gassi ved Fladstrand gav 1 Dlr.
»i hans Svaghed«.

1682 gav Poul Gassi 2 Mark.

1685 bemasrker Biskop Henrik Bomemann »ej uden Berommelse«, at Praesten Claus Kjserulf ikke i flere Aar har taget sin lovmaessige Betaling for at skrive Kirkens Regnskab.

1686 gav Kirken 1 Dlr. 2 Mk. til det nye Kapel i Fladstrand.

1686 udlaantes af Kirkens Beholdning 24 Sletdlr. til
»den fattige Kirke« i Rubjerg.

1687 betaltes Begravelsespenge for Soren i Stendet og »en gammel Pige« i Suderbo, ialt 1 Mk. Samme Aar foraerede en übekendt Baadsmand 3 Mk.; for Klokken at ringe for Chr. Poulsens Hustru i Flade betaltes 8 Skill., og Pastor Jens Wang gav et Par Vokslys paa 16 Marker (o: 4 kg).

1688 betaltes 6 Dlr. for salig Sofie Helvigs Lig (o: den afdode Praest Claus Kjaerulfs Hustru Sofie Helvig Iversdatter, der dode i Sommeren 1688. Hun tjente 1672 paa Vraa og var Soster til Steen Iversen Thorup, der ogsaa da var paa Vraa, men 1683 i V. Torup og derefter Forpagter paa Aas i Taars S., dodo. 1695)²). Samme Aar betaltes

---

1) Kirkebogens »Dode« haves forst fra 1784.

2) Han var gift med velb. Maren Jakobsdatter Friis af Land* vik ved Grimstad, dod p. 1700, som efter Steen Iversens Dod var Forpagterske paa Aas og blev gift II med Anders Christensen, der fortsatte Forpagtningen.

10 Skill, for Madses Hustru i Flades Begravelse og 6 Skill, for Soren Madsen paa Gaden samt 4 Skill, for »et gammelt Kvindelig« ved Fladstrand. En übekendt Person forserede Kirken 3 Mark. Prsesten Jens Wang lod Kirken og Messeklsederne renholde uden Betaling, hvilket glsedede Biskoppen.

1690 gav Holger Billes Arvinger til Bangsbo 15 Dlr.
til Kirken (utvivlsomt for hans Begravelse, der
fandt Sted 22. Jan. 1690).

1692 gav Henrik Bille til Bangsbo 3 Dlr.

1693 gav Oluf paa Vangen 6 Skill, for sin Moders Begravelse, og i Begravelsespenge for en Kvinde i »Guds Fred« (o: en Gaard nordligst ved Fladstrand) betaltes 1 Mark.

1695 gaves 6 Dlr. for Elle Tanches Begravelse (i Kirken,
se Side 80) samt 1 Mk., 8 Skill, for Niels
Toersens Begravelse (paa Kirkegaarden).

1696 gav Otto Arenfeldt til Knivholt 10 Dlr., Otto Bille til Bangsbo 4 Dlr. og Praesten Jens Wang 3 Mk., 4 Skill. Fra salig Maren Simonsdatter modtog Kirken 9 Dlr., og Christen Nielsen og Hustru i Donbaek foraerede den 2 Dlr. for to ledige Stolestader.

1698 22. Juni gav Maren Jensdatter Winter, sal. Borgmester Laasbys Enke i Aarhus, 20 Rdlr. til Kirken ved sin Fuldmaegtig J. Kampmann. Denne Gave staar antagelig i Forbindelse med en eller anden Tildragelse paa Havet.

Efter Indvielsen af Fladstrands Kapel i 1690 overtogdet Flade Kirkes Rolle som »Sofartskirke«, og det synes i nogen Grad at vsere blevet et Sidestykke til den bekendte Kirke i Jannerup i Ty, til hvilken nodstedte

Sofolk i Aarhundreder bragte Of re1) eller til Flosta
Kirke i Dyvaag Sogn mellem Arendal og Tvedestrand2)
eller Vegaardshejens Kirke ved Risor.

I Fladstrand Kapel fandtes i Folge Praesten Jens Olufsen Wangs Meddelelse til Alb. Thura 1727 efternaevnte Ting givet af Sofarende: En Tavle rned Fremstilling af Doberen Johannes, der dober Kristus i Jordan, givet af Henrik Brask fra Kalundborg, en Tavle med Billede af Peders Fiskedraet, givet af Soren Svane fra Aarhus, en Tavle med Billede af Jesus og Disciplene paa den oprorte Genesaret SO, givet af Just Simonsen fra Randers, en Tavle med de Vise fra osterland, givet af Peder Christensen fra Aalborg, en Tavle med de Dodes Opstandelse, givet af Skipper Hans Bruun fra Flensborg, et Skib, givet af Jorgen Nielsen og Anders Hansen Storm fra Aarhus, og en Tavle med Moses og Kristus, givet af Skipper Henrik Lorentsen fra Flensborg.

Kirkens Værger

1596—1602 var Mogens Juel, t 16053), til Knivholt
Kirkevaerge, Regnskabet aflagdes 1597 af ham,
men 1599 og 1600 af hans Fuldmaegtig Oluf Bang.

1603_—05 aflagdes det paa Mogens Juels Arvingers Vegne af Tyge Krabbe til Bustrup, der 1580 var blevet gift med Mogens Juels Soster Ingeborg Juel.

---

1) Se »Jyske Samlinger« 4. 111. 338.

2) Denne saakaldte »Lovekirke« blev bygget for Indtaegten af et strandet Vrag og var som Jannerup Kirke i Ty kendt viden om blandt Sofolk, der i Havsnod gav Lofte orn Gaver til den, hvis de slap fra det med Livet. Over Flosta Kordor stod: »Af Vrag min Opkomst er — af Sjofolk mest opholdt — naar Sjoen her og der — dem Sorrig har forvoldt.« (Fr. Scheel: »Den norske Sjofarts Historie«. 11. 131).

3) Kirkeklokken, som baerer hans Navn og Aarstal 161?, er altsaa skaenket efter hans Dod.

1606 var Sognepraesten Niels Jensen og Soren Pedersen
i Rontved Vaerger.

1607 JensMork i Kogstrup ogSorenPederse/iißontved.
1609 Praesten Niels Jensen og Jens Mork i Kogstrup.
1610—12 Jorgen Arenfeldt til Knivholt.
1613—24 Niels Arenfeldt til Knivholt.

1624 blev Jens Mork i Kogstrup og Thomas Laursen i
Flade Vaerger.

1630 blev Palle Togersen i Suderbo og Soren Pedersen
i Rontved Vaerger.

1632 Peder Christensen i Hanbaek og Soren Pedersen
i Rontved.

1634 afgik Soren Pedersen som Vaerge paa Grund af
Alder og efterfulgtes af Just Nielsen i Torndal.

1641 var Anders Christensen og Soren Thomsen i
Flade Vaerger.

1652 var Anders Lauridsen i Dal og Tord Thomsen i
Trunderup Vaerger.

1656 blev Thomas Christensen i Smedegaard i Flade
Vaerge i Stedet for Tord Thomsen.

1668 blev Jens Pedersen ved Bangsbostrand og Thomas
Smed paa Stenhaven Vaerger.

1676 blev Peder Christensen i Hanbaek og Laurids
Nielsen i Kogstrup Vaerger.

1678 var Laurids Knudsen i Kogstrup og Palle Christensen
i Flade Vestergaard Vaerger.

1684 blev Christen Nielsen Damsgaard i Flade og Jens
Jensen Safmand (Savmand) i Flade Vaerger.

1688 blev Hejle Christensen i Hanbaek og Peder Jensen
i Fladbjerg Vaerger.

1694 blev Jens Nielsen i Flade og Christen Lisberg ved
Bangsbostrand Vaerger.

1697 blev Niels Mortensen i Rontved og Thomas
Thomsen i Flade Vaerger.