Bestemmelse af Mark Guldtal (og Plovtal) for Gods i Ning og Hasle samt Øster- og Vester Lisbjerg Herreder, som har tilhørt Aarhusbispen og hans Kapitel.

I. Kilderne.

Af de samtidige Kilder til Kapitelgodsets Historie i Middelalderen har Overleveringen bevaret os en vaesentligPart af Domkirkens Adkomstbreve¹) og KannikebordetsJordebog fra c. 1315²), endvidere Biskop Ulriks Vedtaegtsaendringer af 23-8-1427, der indeholderen Fortegnelse over det udskiftede Bordgods⁸),

1) Af Kapitlets Breve kendes praktisk talt kun de, som er bevaret i Afskrift i Aarhusbogen (Additamenta Fol. 53 i det kgl. Bibliotek, trykt i 6. Bind af »Scriptores Rerum Danicarum*. Brevene vil naturligvis efterhaanden blive udgivet i »Diplomatarium Danicum«). Om Kapitlets Breve se i ovrigt Repertoriet, 1. Rk., Bd. 4, S. 45 og 2. Rk., Bd. 8, S. 58.

2) Jordebogen, der er en Del af Aarhusbogen, er trykt i »Scriptores Rerum Danicarum«, Bd. 6, S. 423_—436, og kommenteres af naesten alle, der har behandlet det danske Kameralvaesen i Middelalderen. Af mere udforlige Behandlinger kan n«vnes Johs. Stenstrups i »Studier over Kong Valdemars Jordebog* S. 60 ff., Sv. Aakjsers i Kommentaren til Kong Valdemars Jordebog S. 480 ff. samt »Jyske Samlinger« 5. Rk., Bd. 5, S. 85 ff.

3) Indfort i Aarhusbogen og trykt i »Scriptores« Bd. 6, S. 468 ff.

1548 afstod Kapitlet en Gaard i True, og 1587 fik det en i Brendstrup; men derudover er der ikke overleveret os noget Vidnesbyrd om, at Kapitlet har faaet eller mistet Gods i dlsse Byer i Tiden 1427—1648. Tabel over Afgifterne af de Gaarde, som laa i de samme Byer i Hasle Herred og tilhorte de samme Prwbender 1427 og 1648.

Side 179

samt en Registratur til en Jordebog over en Del af KapitletsGods,
som er affattet 1427 eller bygger paa en
Jordebog fra dette Aar3).

Biskop Ulriks Vedtaegtssendringer er den eneste af disse Kilder, som aldrig har vaeret gjort til Genstand for en mere indgaaende Undersogelse, og hvis rette Benyttelse derfor forudsaetter nogle faa Bemaerkninger.

Det fremgaar af den Side 178 meddelte Tabel, at Kornafgiften i Tiden 1427^—1648 er blevet forhojet gennemgaaende yderst regelmsessigt med 1 eller % ortug pr. Gaard, saafremt man forudsaetter, for det forste, at der svarer en og kun een Gaard i 1648 til en Gaard i 1427, for det andet, at Vedtaegtssendringernes übensevnte Mark, ore og ortug er Mark, ore og ortug Korn, for det tredie, at et Praebendes Gods i en bestemt By kun betegnes som Gods, der ligger i vedkommende By (in Haslae, in Kalstet, in Giaeldorp), hvis det bestaar af Gaarde, som betalte lige meget i Landgilde. Der er altsaa Grund til at antage, at disse Forudsaetninger er rigtige.

I Regelen naevnes Faesterne baade ved For- og Efternavn; men undertiden opgives alene deres Fornavn. Dette synes fornemmelig at vaere Tilfaeldet, naar de var Kvinder, eller deres Navne ikke horte til de alleralmindeligste (Cristina, Kari, Amdi, Mathias, Stigotus, Godi, Jacobus, Ericus, dog ogsaa Laurentius og Andreas). Faestere, som hed Jens, Peter eller Niels, naevnes altid ved Efternavn.

I det 17de Aarhundrede maatte Kapitlets Gaarde ogsaa praestere andre Landgildeydelser end Korn, der er den eneste Afgift, Vedtaegtsaendringerne opgiver. Da Godset er tilstraekkelig bestemt for Vedtaegternes Formaal, naar Kornafgiften er anfort, og det i ovrigt er almindeligt, at Fortegnelser paa Jordegods springer mindre vaesentlige Afgifter over, er det ikke sandsynligt, at Kornafgiften var den eneste, Kapitlets Faestere betalte i 1427.

Vedtaegtsaendringerne behandler alene de Praebender, der
havde Andel i det gamle faelles Kannikebord, og omtaler

3) Trykt i »Kirkehistoriske Samlinger« 3. Rk., Bd. 5, S. 322 ff. og beskrevet sammesteds samt i »Aarhus Stifts Aarboger« 1941, S. 65.

Side 180

kun deres Gods, for saa vidt som det var Dele af Bordgodset, medens deres Saergods, deriblandt altid de Kirker og Gaarde, som har givet Praebenderne Navn, ikke beskrives. Deter derfor sandsynligt, at Gods, der ikke er anfort i Vedtaegtsaendringerne, men som man kan paavise bar ligget til et af de ti Bordpraebender i Middelalderen, har hort til dette Prsebendes Saergods.

Den Raekkefolge, hvori Vedtaegtsaendringerne behandler de forskellige Praebender, er nojagtigt den samme som den, hvori de er opfort i Kapitlets Jordebog fra 1648, naar lige bortses fra Praebenderne Lime, Beatae Mariae Virginis og St. Olavi, der i 1648 var perpetuerede til Laesemesteren og Praesterne i Aarhus og derfor i Jordebogen beskrives efter de andre Praebender. Denne Overensstemmelse baerer Vidne om, at Fortegnelsens Disposition er traditionsbunden og med tilborlig Forsigtighed kan benyttes ved Bestemmelsen af Praebendernes Alder*).

Efter Reformationen tilfaldt Kirkens Gods Kongen, som lod Kapitlerne bestaa og forlenede sine Embedsmsend,gejstlige som verdslige, med de forskellige Kanonikater og Vikariater, medens visse Herlighedsydelser,t. Eks. Gaesteriet, blev lagt ind under verdsligeStorlen. Af Kilderne til Aarhus Domkapitels Godshistoriei den nyere Tid benytter naervaerende Artikel Kapitlets Jordebog fra 1648⁶), Kronens Skoder, der giverOplysninger om Forandringer i Godsets Masse, som ikke skyldes privates Gaver og kontante Salg til Kapitlet eller Mageskifter mellem de enkelte Prsebende r⁸), samt Aarhusgaard Lens Jordebogerls79 0gi599,

4) Jvnf. J. O. Arhnung »Roskilde Domkapitels Historic* I, S. 95 ff. Ogsaa mellem Jordebogen 1427 og Jordebogen 1648 er der i ovrigt Overensstemmelse med Hensyn til den Raekkefolge, hvori Praebenderne omtales, blot anfores Praebendet Holmstrup i Jordebogen 1427 for, men i Jordebogen 1648 efter Prsebendet Aaby.

5) Danske Kancellis Arkiv B. I. 2. f. Diverse Breve, Dokumenter og Akter sagligt ordnede, XII, 3, d.

6) Ifolge Forordet medtager Rigsarkivets Udgave af Kronens Skoder baade Kapitlets Mageskifter med private og med Kon- gen. Bemserkes maa det dog, at ikke alle Mageskifter har faaet Kongens Stadfaestelse. I det mindste foreligger der intet Kongebrev, som angaar de Mageskifter, Kapitlet i Henhold til de i »De seldste danske Arkivregistratiirer*, Bd. 5, S. 310, omtalte Breve har afsluttet med Hans Stygge og Gjord Pedersen Gait.

Side 181

hvori Kapitlets Gaarde findes indfort blandt dem, der svarede Gaesteri, men ikke saedvanlig Landgilde⁷). Lensjordebogen 1579 er uden Dato, men er dateret af Henrik Larsen i »Aarhus Stifts Aarboger« 1927, S. 123. Den er af saerlig Interesse i denne Forbindelse, fordi den er den eneste, som holder Jaegergsesteriet ude fra Hovhestegaesteriet.

Foruden disse specielle Kilder, som kun behandler Kapitlets og Kronens Gaarde, har Prxsteindberetningerne fra 166 V), Matriklerne 1664 og 1688 og Markbogerne fundet Anvendelse, dels til Kontrol, dels og navnlig til Bestemmelse af Gaardenes Mark Guldtal. Deter Svend Aakjaer, der forst har gjort opmserksom paa Praesteindberetningernes vaerdifulde Oplysninge r⁹), medens den Metode, der gor det muligt at bestemme Byernes 80l og derigennem deres Mark Guldtal ved Hjselp af Markbogerne, er fundet af Henrik Larsen¹⁰).

I Rigsarkivet opbevares en Jordebog for AarhusgaardLenfra 15H¹¹), der paa mange Punkter afviger staerkt fra Lenets yngre Jordeboger. Medens AarhusgaardLensaaledes senere hen kun omfattede Kronens Gods i Ning, Hasle og Vester-Lisbjerg Herreder, saa

7) Det maa dog erindres, at Gaesteriet undertiden var overladt til andre end Stiftslensmanden, t. Eks. Pra^bendets Besidder.

8) Prsesteindberetningerne udgor Hovedstammen af Sognejordebogerne paa Landgilde, Udsaed og Avling 1661^—62 (Rigsarkivet).

9) For Aarhusegnens Vedkommende se specielt Kom. til Valdemars Jordebog S. 482 f.

10) »Aarboger for nordisk Oldkyndighed* 1918, S. 177 ff.

11) Jvnf. Thomas B. Bang i »Fortid og Nutid«, I, S. 146.

Side 182

indeholder Jordebogen fra 1544 ogsaa Oplysninger om de Ydelser, der svaredes af Gaarde i Framlev, Hjelmslev,Sabr o⁸), Galten, oster-Lisbjerg, Sonderhald, Norre- Dyrs, Mols, Onsild, Stovring, Norhald¹⁰), Gerlev, Sonder-Dyrs,Bjerge,Hatting, Nim og Vore Herreder, altsaaalleStiftets Herreder med Undtagelse af Rovso Herred, Hads Herred, hvis Bispegods har ligget under Aakaer, og Lysgaard, Hids, Vrads, Gern, Tyrsting og Hovlbjerg Herreder, hvis Bispegods efter Herredernes Beliggenhed og Registraturen over Silkeborgs Breve") at domme har hort til Silkeborg. Omvendt bestyredes alt Kronens Gods i Ning Herred, i alt over 100 Gaarde, laengere ned i Tiden af Lensmanden paa Aarhusgaard, niedens Jordebogen fra 1544 kun medtager om ved en Fjerdedel af disse Gaarde, deriblandt nok velkendt Bispegods som Havreballegaard og Mailing Bisgaard, men slet ikke seldgammelt Kongegods som f. Eks. Viby Birk¹²). De eneste Herreder, for hvis Vedkommende der bestaar en naesten fuldstaendig Overensstemmelse mellem Jordebogen 1544 og de yngre Lensjordeboger, er Hasle og Vester-Lisbjerg Herreder, der begge var Bispens Skibelser. Selv om Enkeltheder vedrorende Godsets Herkomst forst kan afgores ved en Undersogelseafde enkelte Byers Godshistorie, kan det altsaaikkebetvivles, at Aarhusgaard Len i 1544 i alt

9) Skanderborg Lens Jordebog 1573 anforer altid, hvorfra det Faestegods stammer, som forst for nylig var blevet lagt ind under Lenet. En Jaevnforelse viser, at de Gaarde i Framlev, Hjelmslev og Sabro Herreder, der var kommet til Skanderborg fra Aarhusgaard, netop er dem, som Jordebogen 1544 omtaler.

10) Onsild, Stovring og Norhald havde de to sidste katolske Bisper haft i Pant.

11) »De aeldste danske Archivregistraturer« 11, S. I—lll1^—111 (Registraturen omfatter dog ogsaa Tvilum og Essenbsek Klostres Gods).

12) Se Kong Valdemars Jordebog ed. Sv. Aakjser S. 5. Viby Sogn graenser op til selve Aarhus By.

Side 183

vsesentligt bestod af det Gods, som for Reformationen
var blevet forvaltet af Bispens Foged paa Aarhusgaard.

Hvad de fire Herreder angaar, som saerlig har Interesse i denne Forbindelse, folger det af det ovenfor anforte, at Bispen naeppe har ejet andre Gaarde i Ning Herred end dem, hvis Landgilde opgives i Jordebogen 1544. I oster-Lisbjerg Herred skyldte de fleste af Kronens Bonder til Kalo. Til Aarhusgaard Len horte kun c. 40 Gaarde, som paa to naer alle laa i Hornslet, Morke og Skodstrup Sogne, og hvoriblandt tidligere Bispegods som Holmegaard (Rosenholm) og Ommestrupgaard befandt sig. Deter sandsynligt, at Bispestolen heller ikke i oster-Lisbjerg Herred har besiddet andet Gods end det, der er optaget i Jordebogen. Af Bispeskibelserne, Hasle og Vester-Lisbjerg Herreder, tilkom Selvejernes faste Afgifter — for Hasle Herreds Vedkommende i det mindste fra Midten af det 14. Aarhundrede¹³) — Bispen. At Kongen har besiddet Faestegods i disse Herreder, er ikke udelukket; men da han⁷/e 1517 og "/12 1528 giver Bispen Kvittering for modtagen Landehjaelp af Hasle Herred og Lisbjerg Bispeskibelse, har Lensmandens Funktioner i begge Herreder aabenbart vaeret udovet af Bispen, hvorfor det maa forventes, at ogsaa Kronens eventuelle Fsestegaarde blev indlemmet i det 1536 oprettede Aarhusgaard

De Oplysninger om Bispegodset, der kan hentes fra Jordebogen 1544, og som desvserre ikke omfatter Gsesteriet,er suppleret ved Hjaelp af en Rsekke yngre Kilder som Lensjordebogerne 1579 og 1599, Kronens Skoder, Prsesteindberetningerne 1661, Matriklerne 166k

13) Johs. Stenstrup »Studier over Kong Valdemars Jordebog« S. 173 og S. 204, Sv. Aakjsers Kommentar til Kong Valdemars Jordebog S. 50, Mogens Lebech i »Jyske Samlinger*, 5. Rk., Bd. 2, S. 288.

Side 184

og 1688 og Markbogerne. Fra Tiden for 1544 er der derimod ikke overleveret os meget andet af Betydning end nogle faa Adkomstbreve. En Registratur over Brevenepaa Aarhusgaard svarende til de i »De seldste danske Archivregistraturer*, 11, trykte fra Aakaer og Silkeborg findes ikke.

II. Forholdet mellem Antallet af Hovhestes Gæsteri og Mark Guld.

A. Vejlby¹4).

Ved Hjaelp af de ovenfor omtalte Kilder kan man fastslaa, at af de 30 Gaarde, som fandtes i Vejlby, har Domkapitlet rimeligvis ogsaa for Reformationen ejet de 17, medens 6 Selvejergaarde laa under Bispestolen, og 6 Faestegaarde tilhorte Bispen eller muligvis Kongen. Der er altsaa kun een Gaard, som et'ter alt at domme hverken kan have tilhort Kapitlet eller Bispen i den katolske Tid.

Prsesteindberetningerne fra 1661 opgiver, hvor mange Ottinger der horte til Byens forskellige Gaarde, og da vi fra Kannikebordets Jordebog c. 1315 ved, at hver Otting var paa 1 Mark Guld, kan vi ved at sammenholde Praesteindberetningen med Matriklen 1664 og Jordebogerne 1648, 1579 og 1599 godtgore, at Gaardene har haft saa mange Mark Gulds Jord og svaret saa mange Hovhestes Gaesteri, som nedenstaaende Tabel udviser. Af Hensyn til senere Afsnit er det i Tabellen anfort, hvor mange ortug Kapitelgaardenes Kornafgift androg i 1648, og oplyst, om de respektive Gaar-

14) Kildematerialet til Vejlbys Historie (dog ikke Jordebogen 1544) er trykt i Henrik Larsens Afhandling om Vejlby i »Aarhus Stifts Aarboger« 1927, S. 94 ff.

Side 185

Tabel 215).2¹⁵).

de var Helgaarde, Trefjerdedelsgaarde, Halvgaarde
eller 801.

Af Tabellen fremgaar det, at der skulde svares en Hovhests Gaesteri af hver af de fire forste Mark Guld og fire Hestes Gaesteri af Gaarde, der havde fra fire til seks Mark Gulds Jord. Af Undtagelser fra denne Regel¹⁸) findes der kun tre, idet en Gaard paa to Mark Guld svarede tre Hestes Gaesteri, medens to paa 2%

15) I Gsesterifortegnelsen fra 1579 er ingen af Corporis Christi Praebendets Gaarde optaget. Deres Gaesteri har altsaa ikke vaeret forlenet til Stiftslensmanden.

16) I 1648 og 1661 var denne Gaard, Byens Praestegaard, delt i to, af hvilke den ene havde 1 Mark Gulds Jord foruden l1l¹/₃ Mark Guld Kirkestuf og svarede I^3 Hests Gsesteri, medens den anden havde A/₂ Mark Gulds Jord foruden 222²/₃ Mark Guld Kirkestuf og svarede 222²/₃ Hests Gaesteri. At der imidlertid qprindelig kun har vaeret een Gaard, fremgaar af Gsesterilisten i Lensjordebogen 1579, der ikke anforer nogen Gaard, som svarede 1V₃ eller 222²/_s Hests Gaesteri, men derimod naevner en, som ikke kan identificeres med nogen af de Gaarde, som kendes fra de yngre Kilder, og hvis Gaesteri belob sig til 4 Heste, altsaa netop Summen af de to Gaardes Gsesteri. — Ifolge Matriklen 1664 var den storste af de to Gaardes Kornafgift kun paa 3 ortug.

17) Gaarden var ode og svarede rimeligvis af den Grund ikke Gaesteri.

18) I Tabellen trykt med federe Typer.

Side 186

Mark Guld svarede henholdsvis tre og fire Hestes
Gaesteri.

B. Ølsted.

Af de 12 Gaarde i 01sted tilhorte 7 Kapitlet, medens 4 var Selvejergaarde, der svarede Afgift til Bispen. Den tolvte var Byens Annekspraestegaard, hvis Herlighed Bispen troligt nok har ejet eller vaeret forlenet med.

Prsesteindberetningen fra 1661 anforer, hvor mange Mark Solvs Jord hver enkelt Gaards Agertilliggende var takseret til, og da 1 Mark Solver Vs Mark Guld, kan man paa Grundlag af Praesteindberetningen og de forskellige Jordeboger udarbejde en Tabel, der viser, hvor mange Mark Gulds Jord der laa til hver Gaard, og hvor mange Hovhestes Gaesteri¹⁹) de maatte svare. Ligesom ved Vejlby, og af den samme Grund, er der tillige meddelt Oplysninger om Gaardenes Storrelse og om Kapitelgaardenes Kornafgift.

Tabel 3.

19) Af Lensjordebogen 1579 fremgaar det, at Gaardene, som ikke tilhorte Kapitlet, foruden Hovhestes Gaesteri ogsaa svarede Jaegergaesteri. Jaegergaesteriet, som i ovrigt kun forekommer yderst sjseldent i Hasle og Vester-Lisbjerg Herreder, slaas i Jordebogen 1599 sammen med Hovheste Gaesteriet, idet en Jaegerhest og en Hovhest regnes lige. — NB. Her som i Vejlby er Gaesteriet, der svaredes af Corporis Christi Praebendets Gaarde, ikke medtaget i Gaesterilisten i Jordebogen 1579.

20) Denne Gaard og kun den tilhorte et Bordpraebende, nemlig St. Olafs Kirkes. Dens Kornafgift var 1427 og 1648 6 ortug Korn.

21) I Jordebogen 1579 er denne Gaard kun sat til Jaegergaesteri, til Gengseld naevner Gsesterilisten en Mand, der svarede 2 Hovhestes Gaesteri, og hvis Gaard ikke kan identificeres med nogen af Byens ovrige Gaarde i de andre Kilder. Efter Jordebogen 1599 at domme svarede Gaarden 2 Hovhestes og ±/s/_s Jaegerhests Gaesteri.

Side 187

I 01sted betaltes der altsaa 4 Hestes Gaesteri af Gaarde paa 4 til 5 Mark Guld, men i ovrigt 1 Hests Gsesteri af hver hel og af alle aegte Brokdele af en Mark Guld. Denne Regel er dog fraveget for to Gaardes Vedkommend e²³), som begge svarede 4 Hestes Gsesteri, skont den ene var paa 2V4 og den anden paa P/4 Mark Guld, og Gaardene efter Storrelsen af deres Kornafgift at domme virkelig kun har haft saa mange Mark Solvs Jord som i Praesteindberetningen opgivet. Da disse Gaarde tilhorte det samme Praebende og i Jordebogerne altid anfores lige efter hinanden, og da Summen af deres Mark Guldtal er 4, altsaa netop det Antal Mark Guld, der svarer til hver enkelt Gaards Gsesteri, ligger det imidlertid naer at formode, at det drejer sig om en Gaard, der var delt i to og paa saa sent et Tidspunkt, at man havde glemt de Regler, hvorefter Gaesteriet blev paalignet, og derfor satte hver Gaard til det samme Gaesteri, som den oprindelige Gaard havde svaret, ganske som man gjorde med Smaaredsel og lignende Afgifter, der i det store og hele var lige store for alle Gaarde.

C. Kolt.

Ifolge Jordebogen fra c. 1315 laa der til Kolt By 30

22) Tji Praestegaarden horte der foruden de 6 Mark Solv, som var Gaardens Andel i den egentlige Bymark, nogle Saerstuf, som ifolge Praesteindberetningen »icke til Hobe er offr 1 Ortogs Land«. Da Gaarden er en Halvgaard, der, »naar Kongskat skriffuis eller Soldatter udskaffes sampt udj Rytterhold maa holde lige halfft imod den, der tager 38 eller 33 Mark Solff«, er det dog sandsynligt, at disse Stufjorder er eller i det mindste har vaeret betydeligt storre.

23) I Tabellen er deres Gaesteri trykt med federe Typer.

Side 188

Mark Gulds Jord foruden Kirkestufet²²). Da Byen i Matriklen 1688 blev ansat til 40^—41 Tdr. Hartkorn, kan man altsaa regne med, at 1 Td. Hartkorn svarede til om ved 30/4o + a/*o Mark Guld, hvor aer Kirkestufets Mark Guldtal. Kirkestufet udgjorde saedvanligvis en Part af Prsestegaardens Jordtilliggende, og da Praestegaardeni Kolt var paa 5,5 Tdr. Hartkorn, tager man naeppe meget fejl ved at saette 1 Td. Hartkorn til mellem3 /₄ og 8/« + Vio Mark Guld.

Efter Reformationen og sandsynligvis ogsaa i den katolske Tid havde Kapitlet tre af Byens fem Gaarde, medens en tilhorte en Adelsmand²³), og den femte var Praestens Anneksgaard, hvis Herlighed aabenbart hverken har vaeret i Kapitlets eller i Bispens Besiddelse.Beregnet efter deres Hartkorn 1688 havde disse Gaarde tilsammen mellem 17,7 og 20 Mark Guld, hvoraf mellem 9,6 og 10,8 tilhorte den samme Gaard. Da Kapitlet i 1315 ejede 17,5 Mark Guld i Kolt, og de 10 Mark Gulds Jord laa under een og samme Gaard,

22) Se »ostjydsk Hjemstavn* 1941, S. 32 ff.

23) De i Kronens Skoder« refererede Mageskifter af 6.-1.^—1551 og (12.-5.^—1579 og) 15.-3._—1582 drejer sig om Gaarde, som ganske vist laa i Kolt By og derfor i Skoderne betegnes som Gaarde i Kolt, men hvis Marker var den nedlagte Kunnerupgaards Jorder, som laa i Ormslev Sogn og var uden Forbindelse med Kolt Bymark. Da den Gaard i Kolt, som Niels Lykke 29.-1.^—1432 skaenkede Mariager Kloster, betalte samme Kornafgift som en af de to Gaarde, Klosteret 1551 havde i Kunnerup, og Klosteret ingen Gaarde ejede i selve Kolt, maa ogsaa denne Gaard have vaeret en Kunnerup-Gaard (Klosterets anden Gaard erhvervede det rimeligvis i 1492, se »De aeldste danske Arkivregistraturer« V, S. 739). Det samme har muligvis vaeret Tilfaeldet med de to Gaarde, hvoraf Mogens Henriksen 17.-11.^—1464 skodede en Part til Anders Jacobsen til Stenalt, i det mindste er Summen af deres Kornafgifter lige saa stor som Summen af to af Kunnerup-Gaardenes. Udelukket er det dog ikke, at disse Gaarde saavel som det Gods i Kolt, som Christoffer Lykke havde solgt (se Skiftet 9.-5._— 1473), var Parter af den Gaard i Kolt By, som senere var i privat Eje.

Side 189

Tabel 4.

er Gaardenes Mark Guldtal sikkert i alt vaesentligt rigtigtberegnede. Overensstemmelsen mellem de to Summerbliver desto storre, jo mindre man antager, at Kirkestufet har vaeret; deter derfor sandsynligt, at Kirkens Saerjord kun har vaeret paa 1 a 2 Mark Guld.

I ovenstaaende Tabel er det oplyst, hvor store Kapitlets Gaarde var, og hvor mange Mark Gulds Jord de havde, samt anfort, hvor mange Hovhestes Gaesteri Gaardene skulde yde, og hvor mange ortug Korn de maatte svare ifolge Praesteindbereitningen 1661, Matriklen 1664 og Jordebogen 1648. Som man ser, var Gaesteriet paalignet efter den saedvanlige Regel med en Hests Gaesteri af hver af de forste Mark Guld og 4 Hestes Gaesteri af Gaarde, der havde fra 4 til 6 Mark Gulds Jord. Den store Gaards Gaesteriydelse synes at vise, at de storste Gaarde (de, der havde mere end 6 Mark Gulds Jord,) svarede 5 Hestes Gaesteri.

Da Gaardenes Mark Guldtal er beregnet paa Grundlagaf deres Hartkorn 1688, er det naturligvis deres Gaesteri i den sidste Halvdel af det 17de Aarhundrede, som er meddelt i Tabellen. Af Lensjordebogerne fra 1579 og 1599 fremgaar det imidlertid, at Gaardenes oprindelige Gaesteri ikke har vaeret Tabellens 5, 4 og 3 Hovheste, men 5, 5 og 1 Hovhest. Naar det betaenkes, at Kapitlet i 1315 i Kolt havde en Brydegaard paa 10

24) Saaledes i Jordebogen 1648 og Praesteindberetningen 1661. Matriklen 1664 har 4 Hestes Gaesteri.

Side 190

Mark Guld og en paa 7,5 Mark Guld, der dog maatte overlade noget af sin Jord til den Landbo, som gjorde Arbejde til hans Gaard²⁸), forklares dette Forhold bedst, naar man antager, at Kapitlets Gaarde i Kolt endnu om ved Aar 1600 bestod af de gamle Brydegaardepaa henholdsvis 10 og c. 7 Mark Guld og en Landbogaard paa 1 Mark Guld. Senere hen maa saa Landbogaardens Tilliggende vsere f oroget med to Mark Guld paa den mindste Brydegaards Bekostning.

D. Tiilst. — Mark Guld efter gammel Vurdering.

I »Aarboger for nordisk Oldkyndighed« 1918 har Henrik Larsen dokumenteret, at den middelalderlige Bolinddeling meget ofte lader sig paavise i Markbogerne fra 1680erne, fordi de Gaarde, der horte til samme 801, saedvanligvis i hvert af Markens Fald havde en eller flere Grupper af Agre, som laa sammen og fulgte efter hinanden i en bestemt Orden regnet fra Syd eller fra 0st²⁶), hvorimod faste Principper for disse Agergruppers indbyrdes Raekkefolge normalt ikke gjorde sig gaeldende. Rigtigheden af Bolbestemmelser foretagne efter denne Metode kan kontrolleres ved Optaelling af de Agergrupper, der tilhorte de forskellige 801, og Udregning af de Arealers Storrelse, som laa til de enkelte 801, idet Bolene i samme By aabenbart oprindelig har vseret lige store og haft lige mange Agergrupper2^).

Nummererer27) man Gaardene i Tiilst i Overensstemmelsemed

25) Se »ostjydsk Hjemstavn« 1941, S. 33.

26) Angives Faldene i Markbogen at vaere maalt fra Nord eller Vest, bliver Raekkefolgen altsaa den omvendte.

26a) Da alle et Falds Agre i Regelen var omtrent lige lange, sorgede man t. Eks. paa Sjselland for, at Bolene fik samme Storrelse, ved at gore de enkelte Bols samlede Agerbredder i samme Fald lige store. Paa Aarhusegnen var denne Metode lidet benyttet og synes end ikke at vaere anvendt i en saa regel- maessigt bolskiftet By som Tiilst. (Jvnf. H. Larsen i »Aarhus Stifts Aarboger« 1927, S. 111.)

Side 191

melsemedMarkbogens Disposition for den forste Vangs Vedkommende, var Agrene i de 5 af Byens 60_— 70 Fald fordelt paa Gaardene i Raekkefolgen 15_—14_— 2—3—6—s—7—l—l3—ll—9—l2—lo—B. Fald, der er skiftede paa denne Maade, altsaa som om Byen kun bestod af eet 801, siges at vaere solskiftede²⁸) og kan naturligvis ikke benyttes til Paavisning af Byens 801.

Ser man bort fra de solskiftede Fald, har Gaard Nr. 2 i de Vange, som hedder Vestermarken og Engmarken,27 Gange Agre, der ligger foran eller, naar vedkommendeFald maales fra Nord eller Vest²⁰), folger efter Agre, som tilhorer Gaard Nr. 3. Paa tilsvarende Maade har Gaardene 11 og 12 Agre, som ligger sammen,28 Gange, 13 og 2 26 Gange, 2 og 6 24 Gange, 3 og 1 24 Gange, 14 og 5 23 Gange, 1 og 10 22 Gange, 10 og 5 22 Gange, 9 og 10 21 Gange, 14 og 12 21 Gange, 8 og 7 21 Gange. Alle andre Gaardpar har kun Agre, der ligger sammen fra 0 til 10 Gange. I Tiilst maa Bolene altsaa bestaa af enkelte Gaarde, af Gaardparrene2 og 3, 11 og 12, 13 og 2, 2 og 6, 3 og 1, 14 og 5, 1 og 10, 10 og 5, 9 og 10, 14 og 12, 8 og 7 eller af Kombinationer af disse Gaardpar. De eneste treleddedeKombinationer,

27) Af Byens Gaarde tilhorte en gamle Christen Nielsen og en anden unge Christen Nielsen. Navneligheden har naturligvis fort til Forvekslinger i Markbogen, som dog takket vsere det konsekvente Bolskifte let lader sig erkende.

28) Solskiftet er yngre end Bolskiftet, og i Tiilst horer da ogsaa i det mindste de fire af de solskiftede Fald til de Dele af Marken, som ifolge Markbogen havde ligget til Fsedrift og forst for nylig var opbrudt til Siedeland.

29) Undertiden er Raekkefolgen for saa mange af Agrenes Vedkommende den omvendte af den for Bolskiftet normale, at man maa antage, at Maaleretningen er opgivet forkert i Markbogen el. lign. For Vestermarkens Vedkommende er dette saaledes Tilfaeldet med Agrene 18_—30 i Hald Fald, med hele Brunhojs Fald (25 Agre) og med Agrene 12^—31 i Dybkiers Blokke.

Side 192

dedeKombinationer,som er mulige, er I—l1_—10_—5, 2—3—l, 3—l—lo, 9—10—5, 13—2—3 og 13—2—6. 3—l—lo, 9—10—5 og 13—2—3 har Agre, som folger efter hinanden i denne Rsekkefolge, henholdsvis 22, 20 og 25 Gange og maa folgelig vsere 80l eller Parter af 801. Da de Gaardpar, hvoraf disse Kombinationer bestaar, praktisk talt ikke forekommer flere Gange, kan 2—3—l, I—lo—s og 13—2—6, der er dannet af de samme Gaardpar, derimod ikke komme i Betragtninghverken som 80l eller som Dele af 801. Den enesteKombination paa flere end tre Led, der ikke paa Forhaand maa betragtes som udelukket, er 13_—2—2^— 3—3_—1—10;1_—10; men da Agre, som tilhorer disse Gaarde, kun 4 Gange folger efter hinanden, kan heller ikke 13^—2—2^— 3—3^—I—lo1^—10 udgore et 801. Foruden eventuelle 801, hvori kun enkelte Gaarde havde Andel, harder altsaa i Tiilst vaeret 8 801, som bestod henholdsvis af Gaardene 3—3_— I—lo, 9—10—5, 13—2—3, 2—6, B—7, 11—12, 14—5 og 14—12³⁰).

I de bolskiftede Byer vil der altid findes Grupper af Agre, der folger efter hinanden og tilhorer bestemte Bols Gaarde, men mangier Agre, som ligger til en eller flere af Bolets Gaarde, eller afviger fra Normen ved deres Raekkefolge. I Tiilst er Bolskiftet imidlertid gennemfort med ussedvanlig Konsekvens, og i de to Vange, Vestermarken og Engmarken, forekommer der kun 11 uregelmaessige over for 184 regelmaessige Agergrupper.

I samtlige Byens Fald med Undtagelse af de solskiftedehavde
Bolet 13—2—32—3 i alt 78 regelmaessige eller

30) Der er en Tendens til at lade Bolenes Agergrupper folge efter hinanden i Raekkefolgen B—7, 14^—12, 9—10—5, 2—6, 3—l— 10, 11_—12, 13_—2—3,2_—3, 14_—5. Denne Tendens, der i ovrigt er mindre udtalt for Vesteronarkens og Engmarkens Vedkommende, staar utvivlsomt i Forbindelse med Bestraebelser paa at bringe Agerfordelingen i Overensstemmelse med Solskiftets

Side 193

uregelmsessige Agergrupper med et samlet Areal paa 84 Tdr. Land³¹), Bolet 9—l9^—10^—5 havde 71 Agergrupper paa tilsammen 76 Tdr. Land, Bolet 2—62^—6 havde 73 Agergrupper paa 74 Tdr. Land, Bolet 11^—12 havde 79 Agergrupper paa 74 Tdr. Land, Bolet 3—3^—I—lo1_—10 havde 76 Agergrupper paa 73 Tdr. Land, Bolet 14_—12 havde 69 Agergrupper paa 72 Tdr. Land, Bolet B—78^—7 havde 66 Agergrupper paa 72 Tdr. Land, og Bolet 14_—5 havde 63 Agergrupper paa 68 Tdr. Land. Da Bolenes Agergrupper altsaa baade i Antal og i samlet Areal er saa nogenlunde lige store, har man Grund til at antage, at de er rigtigt bestemt.

Uden for de otte 801, men i de bolskiftede Fald havde Gaard Nr. 15 74 Tdr. Land, Nr. 13 havde 29 Tdr. Land, Nr. 14 havde 5 Tdr. Land, Nr. 2 og Nr. 6 havde hver 4 Tdr. Land, og de ovrige Gaarde havde fra 0 til 3 Tdr. Land. Da Gaard Nr. 15 havde 76 Agergrupper og altsaa baade med Hensyn til disses Antal og deres Areal svarer til et 801, maa man formode, at Tiilst har haft et niende 801, som bestod af hele denne Gaards Tilliggende og det alene.

Gaard Nr. 13 er By ens Prsestegaard, og da deter et fra Egnen velkendt Fsenomen, at det ofte betydelige Kirkestuf var lagt til Praestegaardene, er de 29 Tdr. Land, som Gaarden havde uden for det 801, den tilhorte, sandsynligvis Stufjord. Hvad Resten af Gaardene angaar, var deres Agre, som ikke var bolskiftede, rimeligvis Tofter og mindre Sserbrud, hvis samlede Arealer i det mindste var saa smaa, at de ingen Rolle kan spille for Bolbestemmelsen.

31) Har en Gaard Andel i mere end et 801, vil der altid vaere Tilfaelde, hvor deter vanskeligt at afgore, om en Ager horer til det ene eller det andet 801. Her har det Princip vseret fulgt altid at give det mere regelmsessige Skifte Prioriteten for det mindre regelma^ssige. Er de lige regelmaessige, har hvert 80l faaet sin Halvdel af den paagseldende Ager.

Side 194

Beregnet efter Storrelsen af deres Andeles Arealer havde Gaardene i Bolet 3—3^—1^—10 henholdsvis 4, 2 og 2 Ottinger, i Bolet 9—l9^—10^—5 havde Gaardene henholdsvis 4, 2 og 2 Ottinger, i Bolet 13_—2—32_—3 havde Gaardene henholdsvis 21/*,2¹/*, 31/*3¹/* og 2 Ottinger, i Bolene 2—6, B—7, 11—12, 14—5 og 14—12 havde hver Gaard 4 Ottinger, og i det 801, som kun bestod af Gaarden Nr. 15, havde denne Gaard naturligvis alle 8 Ottinger. Prsestegaardens Stuf svarer til godt og vel tre Ottinger, men regnedes, saafremt deter identisk med det tidligere Kirkestuf, oprindelig for x_fa 80l = 4 Ottinger (jvnf. S. R. D., VI, S. 427 f.).

Ifolge Kannikebordets Jordebog fra c. 1315 horte der til hvert 80l i Tiilst 4 Mark Gulds Jord, og efter at Byens 80l og Gaardenes Ottingtal er bestemt, kan deres Mark Guldtal altsaa ogsaa beregnes. Gaardene 12, 14 og 15 havde hver 4 Mark Gulds Jord, 2 havde 3% Mark Gulds Jord, 13 havde 1% +2 = 3% Mark Gulds Jord, 3 og 5 havde hver 3 Mark Gulds Jord, 6, 7, 8, 9, 10 og 11 havde hver 2 Mark Gulds Jord, og 1 havde 1 Mark Gulds Jord³²).

Af de 14 Gaarde i Tiilst tilhorte seks Kapitlet³³), medens syv var Selvejergaarde, der i Middelalderen havde svaret Afgifter til Bispen. Den fjortende opfores i Jordebogen 1579 blandt de jordegne Gaarde, men er dog efter dens Afgifter at domme snarest en Faestegaard og kan altsaa have vseret Kongens eller Bispens Ejendom. Gaardenes Storrelse, Mark Guldtal og Gsesteri

32) 4eret Hus med kun 2 Tdr. Land til.

33) Ifolge Jordebogen c. 1315 havde Kannikebordet foruden Kirkestufet 14 Mark Gulds Jord i Tiilst, og da Kapitlet efter de ovenfor foretagne Beregninger i det 17de Aarhundrede foruden Praestegaarden ejede netop 14 Mark Gulds Jord i denne By, maa Beregningerne utvivlsomt vaere rigtige. NB. Baade i 1315 og i det 17de Aarhundrede var to af Kapitlets Gaarde hver paa eet 801.

Side 195

Tabel 5.

og Kapitelgaardenes Kornafgift var ifolge de ovenfor foretagne Beregninger samt Praesteindberetningen 1661, Matrikelen 1664 og Jordebogerne 1648, 1579 og 1599 som ovenstaaende Tabel udviser.

I Tiilst blev der altsaa svaret 1 Hests Gaesteri af hver Mark Guld og af hver aegte Brokdel af en Mark Guld. Af de tre Gaarde, hvis Gaesteri ikke var paalignet efter denne Regel (i Tabellen trykt med federe Typer), skulde den ene foruden Gaesteriet betale 3 Skpr. Byg, og da det rimeligvis er disse tre Sksepper, netop saa meget Byg, som der svaredes i Aflosning for en Hests Gaesteri, der har givet Anledning til, at Gaardens Gaesteri i 1661 saettes til 5 Heste, er det vel ikke udelukket, at en lignende Misforstaaelse kan have medfort, at Gaesteriet engang i Tiden for 1579 er blevet foroget med 1 Hovhest. De to andre Gaarde med uregelmaessige Gaesteriydelser er begge Selvejergaarde, og da de betalte lige mange Skaepper Rug, Byg og Kongestud, kunde det taenkes, at man ogsaa har gjort deres Gaesteri lige stort ved at lade den ene svare x_k Hest mere og den anden y2y₂ Hest mindre, end de burde.

Naar man ser bort fra eventuelle Kirkestuf og andre
Jorder, som ikke blev rebdraget, svarede 1 Mark Gulds

33) I 1664 var Gaardens Afgifter aendrede og Kornafgiften sat op til 8 ortug.

34) Prsesteindberetningen opgiver Gsesteriet til 5 Heste.

35 ) I Jordebogen 1648 er Kornafgiften kun paa 3 ortug og Gaesteriet slet ikke opgivet.

Side 196

Jord i enkelte af Aarhusegnens Byer til 9 Tdr. Land, men gennemsnitlig til 12 Tdr. Land 1682³⁶). Fraregnet Kirkestufet var der i Tiilst 36 Mark Gulds Jord, og da Byens samlede Areal 1682 var 761 Tdr. Land, hvoraf dog de 45 Tdr. Land var en Part af den nedlagte Landsby, Tobdrups, Mark, har 1 Mark Guld i denne By svaret til 21,1 eller til 19,9 Tdr. Land, alt eftersom man regner Tobdrupjorden med til Bymarken eller ikke.

Som det forholder sig med Arealet saaledes ogsaa med Udsaeden. I enkelte Byer saaedes der i 1315 Vl* ore Korn i 1 Mark Gulds Jord, og normalt var Udsaeden pr. Mark Guld 12/*—2I²/*—2 ore Korn³⁷). I Tiilst derimod saaedes der betydeligt mere, nemlig 3 ore Korn i hver Mark Gulds Jord.

I Jordebogen c. 1315 kaldes Mark Guld i Tiilst for Mark Guld efter gammel eller den gamle Vurdering, og da Svend Aakjaer i »Nordisk Kultur« XXX, S. 235, og i Kommentaren til Kong Valdemars Jordebog S. 3, 96 og 483 har fremdraget en Raekke Forhold, som kan tale for, at Udtrykket Mark Guld efter gammel Vurderingbetegner Taksationsenheder, der var fremgaaet af en asldre Vurdering³⁸) og forholdt sig til Mark Guld efter ny Vurdering som 8 til 3, kan man ikke se bort fra den Mulighed, at Tiilsts Mark Guld, som altsaa

36) Se Sv. Aakjaers Kommentar til Kong Valdemars Jordebog S. 482, jvnf. »Jyske Samlinger* 5. Rk., Bd. 5, S. 131.

37) Se Johs. Steenstrup »Studier over Kong Valdemars Jordebog« S. 60 f., jvnf. »Jyske Samlinger« 5. Rk., Bd. 5, S. 126 f.

38) At Mark Guld efter ny Vurdering er dannet af Mark Guld efter gammel Vurdering ved et Lovbud, der nedsatte en Mark Guld fra 8 til 3 Mark Solv, er lidet troligt. (Se C. A. Christensen i »Med Lov skal Land bygges« S. 301). Snarest maa man regne med en helt ny Matrikulering. Da en Mark Guld efter ny Vurdering og en sjiellandsk ore Skyldjord svarer til lige mange Tdr. Land 1682, er det vel ikke udelukket, at Mark Guld efter ny Vurdering er Skyldvurderingens Taksationsenhed, der blot i Jylland har faaet den gamle Vurderingsenheds

Side 197

baade med Hensyn til Areal og Udsaed forholdt sig til
Mark Guld i enkelte af Egnens Byer som 7 til 3, skyldesden
saakaldte gamle Vurdering38).

Ifolge Jordebogen c. 1315 havde hver Tolfting i Begtrup en Vserdi af 28 Mark Penge, »hvoraf fremgaar, at hver Tolfting udgor 1% Mark Guld«. Da det altsaa forudssettes som en bekendt Sag, at Jord, der var 16 Mark Penge vaerd, udgjorde en Mark Gulds Jord, har C. Paludan-Mtiller i »Videnskabernes Selskabs Skrifter«, 5. Rk., hist. phil. Afd., 4. Bd., S. 250 f., draget den Slutning, at Jorderne takseredes til Mark Guld ved Omregning af deres Vaerdi i Mark Penge ef ter Kursen 1 Mark Guld = 8 Mark Solv = 16 Mark Penge. I sin Afhandling om Ledingssatserne i »Mcd Lov skal Land bygges« har C. A. Christensen S. 299 genoptaget Paludan- Miillers Teori og (da Kursen paa en Mark Penge faldt meget stserkt i Tiden 1240^—1315) ud fra den forklaret den Formindskelse af en Mark Gulds Areal, som han antager, har fundet Sted i Tiden efter 1240.

I C. A. Christensens Afhandling S. 297 og i »Jyske Samlinger«, 5. Rk., Bd. 5., S. 133, er der fremdraget en Raekke Priser paa 1 Mark Gulds Jord fra Perioden 1284—1315. Skont Kursen i dette Tidsrum faldt til det halve, medens Jordpriserne ingenlunde steg³⁹), er Priseni Mark Solv paa en Mark Gulds Jord ikke faldet, saaledes som den burde, naar Kursfaldet, d. v. s. Prisforogelseni

38) I »Jyske Samlinger« 5. Rk., Bd. 5, S. 136 f. er det gjort gaeldende, at Tiilsts Mark Guld nteppe har vaeret vaesensforskellige fra de Mark Guld, der kendes fra de andre i Jordebogen 1315 behandlede Byer, fordi Udsaeden pr. Mark Guld i Hedensted, hvis Mark Guld ligeledes siges at vrere den gamle Vurderings, ikke var sserlig stor. Andre Forklaringer er dog ogsaa mulige, f. Eks. kunde det skyldes en Fejl, naar Udtrykket »efter gammel Vurdering* ogsaa anvendes om Hedensteds Mark Guld.

39) Se C. A. Christensen i Historisk Tidsskrift 10. Rk., Bd. 1, S. 446 ff.

Side 198

forogelseniMark Penge, skulde opvejes af Arealformindskelse.Det vil altsaa vaere det mest naturlige at regne med, at Mark Guld i det mindste siden 1284 havde vseret uafhaengig af Jordens Pris i Mark Penge, hvad da ogsaa Thord Degns Artikel 29 synes at tale for⁴⁰). Er dette imidlertid Tilfaeldet, kan det ikke 1315 opfattes som en Selvfolgelighed, at I Mark Gulds Jord koster 16 Mark Penge, men det maa formodes, at Stedeti Kannikebordets Jordebog er korrupt og skal rettes,f. Eks. saaledes som i »Jyske Samlinger«, 5. Rk., Bd. 5, S. 134, foreslaaet.

Naar C. A. Christensen har givet Paludan-Mullers Hypotese om den variable Mark Guld sin Tilslutning, skyldes det isser, at den saetter ham i Stand til at regne med en Mark Guld, som paa Jyske Lovs Tid havde et Areal og en Vserdi i Mark Solv, der laa over det dobbelteaf en Mark Gulds Areal og Vaerdi c. 1315, da Kannikebordets Jordebog blev skrevet. Ifolge Jyske Lov, 111, 12 og 13, skulde en Bonde, der havde 1 Mark Gulds Jord, og en Fsester, der betalte 8 ortug Solv i Jordskyld, imidlertid rede lige meget i Leding. Da Prisen paa 1 Mark Korn var 2 Mark Solv, kunde Fsesteren,der svarede 8 ortug Solv, lige saa godt have betalt Via ore Korn, en Afgift, der ligger ganske naer ved den Afgift, der efter Jordebogen c. 1315 gennemsnitligsvaredes af 1 Mark Gulds Jord⁴¹). Da deter overvejende sandsynligt, at Jyske Lov stiller Selvejer og Faester lige, maa Jyske Lovs Mark Guld derfor have haft samme Storrelse som de Mark Guld, hvormed Jordebogen 1315 opererer. Under alle Omstjendigheder maa man naere alvorlige Betsenkeligheder ved at antage,at Jyske Lovs Mark Guld er storre end Aarhusbogens,da

40) Jvnf. C. A. Christensens Fortolkning af denne Artikel S. 300.

41) Se »Jyske Samlinger« 5. Rk., Bd. 5, S. 132.

Side 199

bogens,dadet vilde vsere ensbetydende med, at Fsesternesvarede storre Leding end Selvejerne, medens man snarere maatte vente, at det modsatte havde vseretTilfaeldet.

Var Jyske Lovs og Aarhusbogens Mark Guld lige store, bliver en Havne efter Forordningen 1284 for Sjselland mere end dobbelt saa stor som Jyske Lovs Havne. At disse Havne er lige store, er dog heller ikke nogen Nodvendighed. For blot at nsevne en af de Forklaringer, der er mulige, saa antager C. A. Christensen, at Ledingsaflosningen i Jylland er blevet nedsat efter 1240, og en tilsvarende Nedsaettelse for Sjaellands Vedkommende kunde udmserket vaere praktiseret ved en Forogelse af Havnens Storrelse.

De fremsatte Indvendinger kan meppe betragtes som afgorende, da de Priser paa 1 Mark Gulds Jord, vi kender, er jammerligt faa o. s. v. Sikulde det vise sig, at C. A. Christensens Teori er rigtig, er det imidlertid haevet over Tvivl, at de relativt store Mark Guld i Tiilst er betydeligt aeldre end Egnens saedvanlige Mark Guld.

E. Egaa.

Nummererer man Gaardene i Egaa i Overensstemmelsemed den Raekkefolge, hvori de behandles i Markbogen,havde Gaard Nr. 13 i samtlige Fald 50 Gange Agre, der laa foran, eller, naar vedkommende Fald maaltes fra Nord eller Vest, fulgte efter Agre, som tilhorteGaard Nr. 6. Paa tilsvarende Maade havde Gaardene12 og 17 47 Gange Agre, som laa sammen, 14 og 17 45 Gange, 1 og 14 45 Gange, 3 og 5 45 Gange, 5 og 11 42 Gange, 9 og 15 42 Gange, 2 og 14 41 Gange, 9 og 16 40 Gange, 14 og 7 37 Gange, 16 og 13 36 Gange, 10 og 9 35 Gange, 10 og 1 31 Gange, 16 og 8 29 Gange, 17 og 2 26 Gange, 8 og 15 25 Gange, 17 og 10 24 Gange,

Side 200

15 og 7 21 Gange, 11 og 16 21 Gange, 15 og 4 20 Gange, 11 og 12 20 Gange, 7 og 4 19 Gange. Alle andre Gaardparhar kun Agre, der ligger sammen fra 0 til 16 Gange*²). Bolene i Egaa maa altsaa bestaa af enkelte Gaarde, af nogle af ovennaevnte Gaardpar eller af Kombinationeraf disse Gaardpar.

Af de treleddede Kombinationer har I—l1^—14^—17 38 Gange Agre, som folger efter hinanden i denne Rsekkefolge, 3—5—11 37 Gange, 2—14—7 33 Gange, 9—l6— 13 32 Gange, 16—13—6 32 Gange, 10—9—15 26 Gange, 10—1—14 26 Gange, 12—17—2 19 Gange, 15—7—4 18 Gange, 16^—B—ls8_—15 16 Gange, medens de ovrige treleddede Kombinationer kun har Agre, der ligger sammen, fra 0 til 13 Gange. Af de firleddede Kombinationer, som kan dannes af de treleddede, har 9—l9_—16^—13^—6 og 10_—I—l1_—14_—17 henholdsvis 30 og 23 Gange Agre, der ligger sammen. Andre firleddede Kombinationer og Kombinationer paa fem eller flere Led, som har Agre, der folger efter hinanden tretten eller flere Gange, forekommer ikke. Et regelbundet Skifte hjemler os folgelig Ret til at regne med mindst 5 og hojst 8 80l paa flere end to Gaarde, nemlig 9—l9_—16_—13_—6, 10—1—14—17, 3—5—11, 2—14—7, 10—9—15 og muligvis 12—17—2, 15—7—4, 16—8—15.

Deter et ide bolskiftede Byer velkendt Faenomen, at Agergrupper, som horer til forskellige 801, er overkomplette,ufuldstsendige eller har en anden Rsekkefolgeend den regelrette. Da man altsaa maa anse Agre, der ligger sammen og tilhorer to, men ikke flere af et Bols Gaarde, for en uregelmaessig Agergruppe af denne

42) Det kunde synes lidt vilkaarligt at standse ved det Gaardpar, som 19 Gange har Agre, der folger efter hinanden. Som det fremgaar af det folgende, er imidlertid alle Gaardpar, som 19 eller flere Gange har Agre, der ligger sammen, men intet af de andre nodvendige for Bestemmelsen af Byens 801.

Side 201

Art, kan naeppe flere end to af de Gaardpar, som ofte
har Agre sammen, 11 og 16 samt 11 og 12, komme
i Betragtning som 80l eller Dele af 801.

De regelmaessige eller uregelmaessige Agergrupper, som tilhorte Bolet 9—l9_—16_—13_—6, havde et samlet Areal paa 77 Tdr. Land, de Agergrupper, som tilhorte Bolet 3—3^—5_—11, havde et samlet Areal paa mindst 68 Tdr. Land (forudsat at 11^—16 og 11_—12 er selvstaendige 80l eller Dele af Bol), de Agergrupper, som tilhorte Bolet 10^—9—15,9_—15, havde et samlet Areal paa 64 Tdr. Land, de Agergrupper, der tilhorte Bolet 10^—I—l1_—14_—17, havde et samlet Areal paa 59 Tdr. Land, og de Agergrupper, der tilhorte Bolet 2—l2^—14^—7, havde et samlet Areal paa 57 Tdr. Land. For de fire Bols Vedkommende bekraefter Sammenligningen mellem deres Arealer altsaa den foretagne Bestemmelse. Hvad det femte angaar, er dets Jordtilliggende ganske vist betydeligt storre end de andres, men da dets Agerskifte er mindst lige saa regelmaessigt som deres, er det dog hsevet over Tvivl, at disse Gaarde udgor et 801.

Af de Gaardgrupper, som muligvis var 801, er 12_— 17_—2, hvis Agre har et samlet Areal paa 50 Tdr. Land, den eneste, hvortil der horer (saa godt som) lige saa megen Jord, som der horer til en af de Gaardgrupper, som uomtvisteligt er et 801. Af de fire andre er der ingen, hvis Agres samlede Areal komraer over Halvdelenaf et normalt Bols, og baade af den Grund, og fordi Bolene i Egaa var paa 8 Mark Guld, og Mark Guld, der svarede til mindre end 9 Tdr. Land 1682, ikke kendes her fra Egnen, er det udelukket, at de har vaeret selvstaendige 801. Hvis man ikke vil regne med, at en vsesentlig Del af Marken i Egaa laa uden for Bolinddelingen, maa man derfor antage, at disse Gaardgrupper var forenede med hinanden eller med

Side 202

nogle af de andre Gaardgrupper til 801, hvis Skifte blot var saa uregelmaessigt, at Gaardenes Sammenhorighedkun for Dele af Bolenes Vedkommende ladersig erkende paa vanlig Vis.

Gruppen 16—8_—15 eller to af dens Led (16^—8, 16 15, 8—15) har 27 Gange Agre, der regnet fra ost eller Syd ligger foran Agre, som tilhorer 7 eller 4, og 9 Gange Agre, som ligger foran Agre, der tilhorer 11, og som paa deres Side ligger foran Agre, der tilhorer 7 eller 4. Paa samme Maade har Gruppen 15_—7—47_—4 eller to af dens Led (15—7, 15—4, 7—4)7^—4) 26 Gange Agre, der ligger efter Agre, som tilhorer 16 eller 8, og 7 Gange Agre, som ligger efter Agre, der tilhorer 11, og som paa deres Side ligger efter Agre, der tilhorer 16 eller 8. Da 16—8—15, 16—8, 16—15 og B—ls 43 Gange har Agre, der ligger sammen, og 15_—7—4, 15_— 7, 15_—4 og 7—4 41 Gange har Agre, der ligger sammen, er det sandsynligt, at 16_—B—l8_—15_—7—47_—4 har udgjort et 801, hvori Gaard Nr. 11 (Byens Praestegaard) har haft enkelte Agre⁴³), og hvis Skifte har vaeret knapt saa konsekvent gennemfort som de ovrige Bols. Det samlede Areal af de Agre, som tilhorte dette 801, er 64 Tdr. Land, altsaa praktisk talt Bolenes Gennemsnitsareal.

Hvad 11_—12 og 11_—16 angaar, saa kan det ikke ud fra Agerskiftet afgores med Sikkerhed, om de indgaar i et 801. Hvis dette imidlertid er Tilfaeldet, er det mest sandsynligt, at 11_—12 horer sammen med 17_—2 og 11—16 med 8—15—7—4. Hvis 11—12 og 11—16 ikke er Dele af et 801, har Gaardene 11, 16, 12 og 2 Agre svarende til over et 801, som laa uden for Bolskiftet.

43) At fremmede Gaarde har haft Jord i et 801, kendes ogsaa fra andre Byer. Jvnf. saaledes Henrik Larsen i »Aarhus Stifts Aarboger« 1927, S. 111.

Side 203

Indgaar derimod Hi 80l med 12_—17_—2 og med 16_— B—l8_—15_—7—4, bliver disse Bols Arealer c. halvanden Gang et normalt 801, hvilket kunde skyldes, at en nedlagtTorpbebyggelses eller Hovedgaards Jordtilliggende var fordelt paa disse 80l (og muligvis paa det 77 Tdr. Land store 80l 9—16—13—6)").

Af samtlige Byens Gaarde er Nr. 18 den eneste, som ikke har Andel i noget 801, skont 17 Tdr. Land af Bymarken laa til denne Gaard. Da den tilhorte Praebendet Egaa, som ejede Byens Kirke og Prsestegaard, har man imidlertid Grund til at formode, at den er dannet af Byens Kirkestuf, som Jyske Lov I, 55, udtrykkelig holder uden for Rebningen. I ovrigt kan ogsaa Gaarde, som tilhorte absolut sikre 801, have en Del Jord, som ikke laa sammen med Agre, der dyrkedes af andre af vedkommende Bols Gaarde; det drejer sig dog altid — borset naturligvis fra det Tilfselde, at 11_—12 og 11_—16 ikke indgaar i noget 80l — om saa smaa Parter af Gaardenes samlede Tilliggender, at der kun kan blive Tale om at betragte dem som Stuf, Tofter o. lign.

Ifolge Jordebogen c. 1315 var Bolene i Egaa paa 8 Mark Guld, og da det ovenfor er paavist, at Byen havde 8 Bols Jord, og det dyrkede Areal 1682 var paa 608,4 Tdr. Land, svarede der til hver Mark Guld, Kirkestufet ikke medregnet, 9,5 Tdr. Land. Medens en Mark Guld normalt svarede til 12 Tdr. Land, var Vejlbys Mark Guld kun paa 9,7 Tdr. Land. At Egaas Mark Guld er lige saa smaa som Vejlbys, er dog kun hvad man maatte vente, da Udsseden pr. Mark Guld i Egaa i 1315 var lige saa lille som Udsaeden i Vejlby.

44) I Aarslev (Hasle Herred) var et halvi 80l af den nedlagte Landsby Raethaebols Jord lagt til et af Byens 801, og i Aaby (Hasle Herred) synes et gammelt Ornummebol at va?re fordelt paa to af Byens 801. (Se Aug. F. Schmidt »Brabrand og Aarslev Sognes Historie« 111, S. 130 og »Aaby Sogns Historie« I, S. 51 f.)

Side 204

I Egaa er Bolskiftet ikke gennemfort med nser den samme Konsekvens som i Tiilst; man kan derfor ikke forvente, at Gaardenes Mark Guldtal med Held lader sig beregne gennem en Bestemmelse af deres Ottingtal, men naar snarere et rigtigt Resultat, naar man gaar ud fra, at hver Gaards Mark Guldtal forholder sig til dens Areal som hele Byens Mark Guldtal til dens samlede Areal. Da Egaa havde 8 Bols Jord a 8 Mark Guld foruden c. 2 Mark Guld i Kirkestuf, og Byens Mark var paa 8487011 DAlen, havde Gaard Nr. 1 2 Mark Gulds Jord, Nr. 2 havde 6,3 Mark Gulds Jord, 3 havde 3,3 Mark Gulds Jord, 4 havde 2,2 Mark Gulds Jord, 5 havde 3,1 Mark Gulds Jord, 6 havde 2,7 Mark Gulds Jord, 7 havde 2,7 Mark Gulds Jord, 8 havde 1,9 Mark Gulds Jord, 9 havde 5,5 Mark Gulds Jord, 10 havde 3,2 Mark Gulds Jord, 11 havde 7,1 Mark Gulds Jord, 12 havde 3,3 Mark Gulds Jord, 13 havde 1,9 Mark Gulds Jord, 14 havde 3,7 Mark Gulds Jord, 15 havde 4,5 Mark Gulds Jord, 16 havde 5,8 Mark Gulds Jord, 17 havde 4,4 Mark Gulds Jord, 18 havde 1,9 Mark Gulds Jord, og 19, et Hus, havde 0,3 Mark Gulds Jord.

I forste Del af »Egaa gennem Tiderne* har Jens
Gustav Villadsen indgaaende skildret samtlige Gaardes
Historie fra de aeldste Tider indtil Udskiftningen45).

45) Den Raekkefolge, hvori Markbogen behandlerGaardene, stemraer overens med Matriklens 1688, blot har Gaardene Nr. 3, 4, 15 og 16 i Matriklen 1688 henholdsvis Numrene 4, 3, 16 og 15. Den Gaard, Bispeembedet fik i 1554, er naeppe Nr. 16 i Matriklen 1688 (J. G. Villadsen S. 130), men Nr. 4 (J. G. Villadsen S. 124), da denne Gaard c. 1670, c. 1680 og i 1688 tilhorte Bispen. Omvendt er den Gaard, som skaenkedes Skolen i Aarhus i 1565, nappe Nr. 4 i Matriklen 1688, men snarere Nr. 16, da denne Gaard i 1648, c. 1680 og 1688 tilhorte Skolen. Gaardene er ikke lette at holde ude fra hinanden, da Landgilden er saa godt som den samme (J. G. Villadsen S. 45 f, S. 73 f), og Fsesteren af Gaard Nr. 16 i 1648 hed det samme som Faesteren af Gaard Nr. 4 i 1664 og c. 1670. Gaard Nr. 17 ejedes endnu i 1661 af Prsebendet Hasle. Den Gaard, som Prsebendet Egaa ejede i 1648, 1664 og c. 1670 (Soren Tyresens Gaard), er utvivlsomt Gaard Nr. 18 i Matriklen 1688. I 1664 opgives Gaardens Hartkorn ganske fejlagtigt til 22 Tdr. 6 Skpr., men c. 1670 er den ansat til 3 Tdr. 2 Skpr., som netop ifolge Matriklen 1688 er Gaard Nr. 18's gamle Hartkorn (J. G. Villadsen S. 72, S. 80 og S. 85).

Side 205

Tabel 6.

Af det af J. G. Villadsen fremlagte Materiale fremgaar det, at Bispen ikke har haft Gods i denne By, medens Kapitlet har ejet syv af dens Gaarde, hvis Mark Guldtal,Gaesteri, Kornafgift og Storrelse, opgivet i Helgaarde,halve Gaarde og 801, var som nedenstaaende Tabel udviser.

Ogsaa i Egaa betaltes der altsaa af Gaarde paa under fire Mark Guld 1 Hovhests Gaesteri af hver hel og hver aegte Brokdel af en Mark Guld., Gaarde paa 4 til 6 Mark Guld betalte fire Hestes Gaesteri, og Gaarde paa over 6 Mark Guld betalte fern Hestes Gaesteri.

F. Grundfør — Mark Guld efter gammel Vurdering.

I Praesteindberetningen fra 1661 er det opgivet,
hvor mange Mark Solvs Jord der laa til Byens Gaarde,

46) I 1648 opgives Kornafgiften til 12 ortug, men saa er »derudi medregnet dend gamle Jordbrugs (?) Ydelse 1 Fjerd. Smor, 1 Svin, 15 Skpr. Byg Gsesterk (J. G. Villadsen S. 63).

47) 1648 og 1661 opgives Gsesteriet til 5, 1664 til 4 Hovheste.

48) I 1648 opgives Kornafgiften til 8 ortug, 2 Skpr., medens den baade i 1565 og i 1664 var 6 ortug (J. G. Villadsen S. 46, S. 62 og S. 73).

Side 206

og da 1 Mark Guld er det samme som 8 Mark Solv, kan man udregne hele Byens Mark Guldtal, der har vaeret hojst 30 eller 31⁴⁸). I 1682 var Grundfor paa 831,7 Tdr. Land, og hver Mark Guld har altsaa svaret til mindst 26—27 Tdr. Land, hvilket er mere end dobbeltsaa meget, som der gennemsnitlig svarer til en normal Mark Guld paa Aarhusegnen⁴⁹).

Ogsaa Udsaeden i en Mark Gulds Jord 1315 var storre i Grundfor⁵⁰) end ide fleste andre Byer. Ifolge Jordebogen c. 1315 kom Udsaeden pr. Mark Guld normalt ikke over 2 ore Korn, og i Byer som Egaa og Vejlby var den kun paa IV3 ore. I Grundfor saaedes der 22/a2²/a ore i hver Mark Gulds Jord, d. v. s. dobbelt saa meget som i Egaa og Vejlby.

Svend Aakjaer regner med, at en Mark Guld efter gammel Vurdering forholdt sig til en Mark Guld efter ny Vurdering — den Mark Guld, der almindeligvis regnes med i Jordebogen c. 1315 — som 8 til 3. Da det Areal, der svarede til 1 Mark Guld i Grundfor, altsaa er mere end dobbelt saa stort som det saedvanlige, og da Udsaeden pr. Mark Guld i Grundfor i det mindste er dobbelt saa stor som Udsaeden i Egaa og Vejlby, er der meget, som taler for, at Grundfors Mark Guld er Mark Guld efter den gamle Vurdering.

Af de 20 Gaarde i Grundfor By var de 11 Selvejergaarde,som for Reformationen havde svaret Afgift til Aarhus Bispestol, medens 2 var Kapitlets Faestegaarde, og 6 havde tilhort Bispen eller Kongen. Den tyvende var Byens Praestegaard, som i sin Egenskab af PraestensResidens

48) Annekspraestegaarden i Sporring er regnet med til Praestegaarden. Byens Mark Guldtal var 31 eller 30, alt eftersom man saetter Anneksgaarden til 0 eller til 8 Mark Solv.

49) Jvnf. foran S. 195 f.

50) Sundfaeri i Scriptores VI, S. 431 er fejl for Grundfaerj (Se »Jyske Samlinger« 5. Rk., Bd. 5, $. 87).

Side 207

Tabel 7.

stensResidensvar fritaget for alle Afgifter og derfor
er uden Interesse i denne Forbindelse.

I ovenstaaende Tabel er det ikke blot anfort, hvor store Gaardene var i Henhold til Anssettelsen i hele Gaarde, halve Gaarde og 801, hvor mange Hestes Gaesteri de maatte svare, hvor mange ortug Korn KapitletsGaarde skulde yde, samt hvor mange Mark Gulds Jord der ifolge Prsesteindberetningen horte til hver enkelt Gaard, deter tillige oplyst, hvor store Gaardenes Mark Guldtal vil vaere, naar man multiplicererPrsesteindberetningens Mark Guld med 8/a og altsaabehandler dem, som om de var Mark Guld efter

51) Ifolge Lensjordebogen fra 1579 havde Hr. Jacob i Grundfor faaet denne Gaards Herlighed ved Mageskifte med Kongen i Stedet for Annekspraestegaarden i Spoirring. Gaarden synes at vaere blevet indlemmet i Prsestegaarden i Grundfor, hvorfra den ikke siden blev skilt ud, skont Praesterne senere igen fik en Anneksgaard i Sporring. Pra:stegaarden i Grundfor var i 1661 paa 24 Mark Solv, hvoraf en Del altsaa stammede fra denne Gaard.

Side 208

gammel Vurdering, der skal omregnes til Mark Guld
efter ny Vurdering.

Medens den Korrespondens, der virkelig bestaar mellem Praesteindberetningens Mark Guldtal og Gaesteriet, er af en hojst usaedvanlig Art, saa er Forholdet mellem Gaesteri og de omregnede Mark Guld (bortset fra to smaa Afvigelser)⁸²) det normale, 1 Hests Gaesteri af hver hel og hver segte Brokdel af en Mark Guld til og med den fjerde og fire Hestes Gaesteri af Gaarde paa 4 til 6 Mark Guld. Det vil herefter vaere naturligt at antage, at Grundfor forst har vaeret takseret til Mark Guld ved den gamle Vurdering, og at deter denne Taksation, den stedlige Tradition har holdt i Haevd, og som vi kender fra Praesteindberetningen. Senere hen blev Grundfor som de fleste andre af Egnens Byer takseret efter den ny Vurdering, og denne Taksation blev bestemmende for Gaesteriydelsernes Storrelse, men var i ovrigt ikke i Stand til at fortraenge den aeldre.

Da Grundfors Mark Guld, saadan som vi kender dem fra Jordebogen c. 1315 og fra Praesteindberetningen 1661, altsaa maa anses for Mark Guld efter gammel Vurdering, selv naar man gaar ud fra Svend Aakjaers Teori, der regner med kun to skarpt og vidt adskilte Taksationsenheder, siger det sig selv, at Byens Mark Guld ogsaa efter C. A. Christensens Hypotese er at betragte som aeldre end dem, der benyttes i de fleste andre af Egnens Byer.

G. Amdrup By.

Da den nedlagte By Amdrup efter den nuvaerende
Amdrupgaards Beliggenhed at domme har ligget c. 1
km fra odum i Galten Herred og ca. lVa km fra Sporringi

52) I Tabellen trykt med federe Typer.

Side 209

ringiVester Lisbjerg Herred, er det meget muligt, at Byen oprindelig har haft Jord baade i odum og i SporringSogne (ganske som f. Eks. Lystrup har Marker baade i Egaa og Elsted Sogne). En saadan Fordeling paa to Sogne kunde i det mindste forklare, at denne By i Jordebogerne 1544, 1579 og 1599 opfores under Vester-Lisbjerg Herred, medens den i det 17de Aarhundrederegnes med til odum Sogn i Galten Herred.

I Amdrup laa der en lille Faestegaard, hvis Mark Guldtal ikke kendes, og tre Selvejergaarde, af hvilke de to ifolge Praesteindberetningen 1661 hver var paa 17/s1⁷/s og den tredje paa 33/*3³/* Mark Guld. Efter Jordebogen 1579 betalte de to mindre Gaarde henholdsvis 3 Hovhestes (1 Jaegerhests) og 4 Hovhestes (1 Jaegerhests) Gaesteri, altsaa c. 2 Hovheste af hver Mark Guld, medens den store Gaard betalte 4 Hovhestes og 1 Jaegerhests Gaesteri, altsaa c. 1 Hovhest af hver Mark Guld. Da to Hovheste af en Mark Guld er det normale Gaesteri af Selvejergaarde, der skattede til Kongen (se nedenfor S. 213 f.), medens Selvejergaarde, der svarede Afgift til Bispen, betalte 1 Hovhests Gaesteri af hver Mark Guld, kunde man taenke sig, at den ene Halvdel af Byen paa den Tid, Gaesteriet blev paalignet, regnedes til Galten Herred, hvis Servejere maatte yde Kongen Gaesteri, og den anden Halvdel til Vester-Lisbjerg Herred, hvis Selvejere maatte yde Bispen Gaesteri. Jordebogen 1544 medtager alle tre Selvejergaarde, men de to mindre Gaardes Forbindelse med Bispegodset kan naturligvis vaere sekundaer og stammer maaske fra Aarhusgaard Lens Oprettelse efter Reformationen.

H. 9 Byer i Hasle Herred.

I Aaby var der tolv Gaarde, som alle tilhorte Kapitlet.Tilsammen
betalte de 46 Hovhestes Gaesteri, og

Side 210

da Byen 1682 var paa 468 Tdr. Land, svarer der altsaa10,2
Tdr. Land til hver Hovhests Gaesteri.

I Gellerup var der 4 Gaarde, der alle tilhorte Kapitlet, og som tilsammen betalte 16 Hovhestes Gaesteri. Byen var paa 167,9 Tdr. Land, og til hver Hests Gaesteri svarer der altsaa 10,5 Tdr. Land.

I Aarslev var der 13 Gaarde, som alle tilhorte Kapitlet og tilsammen betalte 49 Hestes Gaesteri. Da Byen var paa 534,9 Tdr. Land, svarer der altsaa 10,9 Tdr. Land til hver Hests Gaesteri.

I Hasle var der 15 Gaarde, hvoraf de to var Kongens eller Bispens Faestegaarde, medens Resten tilhorte Kapitlet. Tilsammen betalte de 36 Hestes Gaesteri; men en af Gaardene var ode og svarede intet Gaesteri. Byen var paa 601,3 Tdr. Land, og hver Hests Gaesteri svarede altsaa til hojst 16,7 Tdr. Land.

I Brendstrup var der 6 Gaarde. Kapitlet ejede de 453),4⁵³), og en synes at have tilhort en anden gejstlig Stiftelse, men blev i 1587 overdraget til Kapitlet. Den sjette var jordegen og svarede Afgift til Bispen. Tilsammen betalte Gaardene 16 Hestes Gaesteri, og da Byen var paa 272,9 Tdr. Land, svarede hver Hests Gaesteri altsaa til 17 Tdr. Land.

I Skejby var der 13 Gaarde, hvoraf de 6 var Selvejergaarde,medens 6 tilhorte Kapitlet, og en var i privatEje. Den Gaard, som var i privat Eje, blev 1575 tilskodet Kongen, som 1584 overdrog den til Kapitlet, der aabenbart har sat den i Landgilde efter de samme Satser som dets ovrige Gaarde. Tilsammen betalte Gaardene 34 Hovhestes Gaesteri, og da Byen var paa

53) To af Kapitelgaardenes Gajsteri anfores ikke i de aeldste Lensjordeboger. Den ene tilhorte Corporis Christi Praebendet (jvnf. ovenfor S. 185), og den anden har sikkert oprindelig gjort det samme.

Side 211

507,1 Tdr. Land, svarede hver Hests Gaesteri altsaa til
14,9 Tdr. Land.

I 1579, da Aarhus Hospital ejede en af Gaardene i True, medens Resten enten var jordegne eller tilhorte Kapitlet eller Kronen, betalte Byen 50 Hestes Gaesteri til Aarhusgaard. 1682 var True paa 603 Tdr. Land, og hver Hests Gaesteri svarede altsaa til hojst 12 Tdr. Land.

I Kasted havde Helligaandshuset i 1315 en Ottendedel
og Kannikebordet Resten af det ene af Byens to
801. I 1648 ejede Helligaandsprsebendet en og et af
Bordpraebenderne, St. Olafs Praebende, fire af Byens
Gaarde. Da de fire Gaarde i 1688 var paa i alt 173/4 af
Byens godt og vel 39 Tdr. Hartkorn, er det sandsynligt,
at Kannikebordets Gods 1315 er identisk med
St. Olafs Praebendets Gods 1648, der altsaa har vaeret
paa 7 Ottinger. Af St. Olafs Prsebendets Gaarde betaltes
der 16 Hestes Gsesteri, og af samtlige Gaarde
skulde der folgelig vaere betalt Hestes Gaesteri,
7
hvis de havde vaeret i Kapitlets Eje., Da Byen i 1682
var paa 290,9 Tdr. Land, svarede der til hver Hests
Gaasteri 7,9 Tdr. Land.

I Yderup var der 4 Gaarde, hvoraf de to var Selvejergaarde, medens en tilhorte Kapitlet, og den fjerde var Bispens eller Kongens Faestegaard. Tilsammen betalte de 13 Hestes Gaesteri, og da Byen var paa 158 Tdr. Land, svarede hver Hests Gaesteri altsaa til 12,2 Tdr. Land⁵³).

53) Saaledes som det fremgaar af Eline Goyes Jordebog (Thisets Udgave S. 231), var det meste af Brabrand By i privat Eje, Lyngby tilhorte Ring Kloster, Todderup var nedlagt (I Henrik Pedersens »De danske Landbrug 1(588« er Yderup forvekslet med Todderup), og Geding har oprindelig hort til Sabro Herred. Derfor har ingen af disse Byer kunnet medtages i Undersogelsen.

Side 212

Ser man bort fra Kasted, hvis Gaarde aabenbart betalte relativt for mange Hestes Gaesteri, svarede en Hovhests Gaesteri til 10^—17 Tdr. Land med et Gennemsnit paa 13 Tdr. Land. Ifolge Sv. Aakjaers Kommentar til Kong Valdemars Jordebog S. 481 (jvnf. »Jyske Samlinger«, 5. Rk., 5. Bd., S. 130 f.) svarede en Mark Gulds Jord paa Aarhusegnen normalt til 9—179_—17 Tdr. Land med et Gennemsnit paa 12^—14 Tdr. Land. Man maa folgelig formode, at Gsesteriet for disse Byers Vedkommende i det store og hele har vaeret paalignet med 1 Hests Gaesteri af hver Mark Gulds Jord.

I. Konklusion.

Ud over de i Afsnittene A_—G behandlede Byer findesder i Hasle og Ning samt oster- og Vester-Lisbjerg Herreder ingen By, hvori Bispen og Kapitlet ejede Gods, og hvis Mark Guldtal lader sig bestemme ved Hjaelp af de her benyttede Kilder. I alle disse Byer var det imidlertid en Regel med faa og smaa Undtagelser,at de Gaarde, som i Middelalderen havde svaret Afgift til Bispen eller Kannikerne, betalte en Hovhests Gaesteri af hver hel og hver segte Brokdel af en Mark Guld, hvis de havde mindre end 4 Mark Gulds Jord; Gaarde med 4 til 6 Mark Gulds Jord betalte 4 HovhestesGsesteri, og Gaarde med over 6 Mark Gulds Jord betalte 5 Hovhestes Gsesteri. Da mange af de smaa Gaarde altsaa har betalt lidt mere, og alle store Gaarde betalte lidt mindre end en Hests Gaesteri af hver Mark Guld, maa man forvente, at Antallet af Mark Guld og Antallet af Hovhestes Gaesteri er saa nogenlunde lige store, naar man opererer med storre Enheder som hele Byer. Den i Afsnit H foretagne Undersogelse bekraefterdenne Formodning, for saa vidt som det kan paavises,at

Side 213

vises,atde Arealer, der svarer til en Hovhests Gaesteri i de Byer i Hasle Herred, hvis Gaarde horte under Bispen og Kapitlet, har samme Storrelse som de Arealer,der normalt svarer til en Mark Guld her paa Egnen.Alt taler saaledes for, at alle Gaarde i disse Herreder,som havde Bispen eller Kapitlet til Herskab, har betalt Gaesteri i Overensstemmelse med den anforte Regel.

I Venge By var der 8 Gaarde, som betalte lige meget i Landgilde, samt en storre Gaard., Vengegaard, der betalte dobbelt saa meget som en af de smaa. For 1573 havde alle de smaa Gaarde svaret 29 og den store Gaard 65 Skaepper Byggaesteri; men i Henhold til Kongens Brev af 22-3-1573 var deres Gaesteri blevet nedsat med 8 Skaepper, som udgjorde Aflosningen for deres Jaegergaesteri³⁴). Da Aflosningen for en Hovhests Gaesteri i Skanderborg Len var 3 Skaepper Byg⁵⁵), bliver det samlede Antal Hovhestes Gaesteri, som paahvilede Venge By, 56 eller 75, eftersom man regner Vengegaard med eller ikke, og da Byen ifolge »Exordium Monasterii Carae Insulae« (M. Cl. Gertz' »Scriptores Minores« 11, 169) var paa 30 Mark Guld, betaltes der altsaa 2—2Vs Hovhests Gaesteri af hver Mark Guld.

Af Langeskov By i odum Sogn, som efter Praesteindberetningen1661
var paa 20 Mark Guld, betaltes
der Malt, som svarede til 52 Hestes Gaesteri. Af Astrup

54) Ifolge Skanderborg Lens Jordebog 1573 sammenholdt med Brevet af 22.-3._—1573. Hver af de smaa Gaarde betalte 5 ortug, 4 Skpr. Korn, 1 Fjerd. Smor og 1 Braendsvin, og da Kongens Brev fritager dem for Jaegergaesteri og alt andet Gassteri ud over 3 Skpr. Byg af hver ortug Korn, og Gaardenes Gaesteri ikke desto mindre blev sat til 21 Skaepper, maa de andre Landgildeydelser vaere oniregnet til Korn.

55) Se Kr. Erslev »Len og Lensmaend i det sekstende Aarhundrede« S. 188.

Side 214

By i odum Sogn, der var paa 14_—15 Mark Guld, betaltesder Malt, som svarede til 39 Hestes Gaesteri. Af fire Selvejergaarde i Selling By i odum Sogn, der tilsammenvar paa 13^—14 Mark Guld, betaltes der Malt, som svarede til 52 Hovhestes Gsesteri. Selv om en Part af disse Byers Gaesteri var Jsegergsesteri, saa synes Antalletaf Hovheste altid her paa Egnen at have vaeret mindst dobbelt saa stort som Antallet af Jaegerheste, og da Aflosningen for en Hovhests Gaesteri tilrned i Skanderborg Len var lidt storre og i Aarhusgaard Len lige saa stor som Aflosningen for en Jaegerhest⁵⁶), har man god Grund til at formode, at der ogsaa i disse Byer har vaeret betalt c. 2 Hovhestes Gaesteri af hver Mark Guld.

Da Venge havde tilhort 0m Kloster og Gaardene i Langeskov, Astrup og Selling var Selvejergaarde, der laa under Kronen, kan Gaesteriet af Gaarde, som ikke svarede Afgift til Bispen og hans Kapitel, vaere relativt betydeligt storre end det Gaesteri, der hvilede paa Bispens og Kannikernes Gaarde⁵⁷). Den ovenfor bestemte Regel for Forholdet mellem Mark Guld og Hovhestes Gaesteri har altsaa ikke almen Gyldighed og kan ikke uden videre benyttes til Bestemmelse af Mark Guldtallet for Gaarde, som ikke laa i Aarhus' snaevreste Omegn eller horte under andre end Bispen og Kapitlet.

Da Gaardenes Gaesteri korresponderer med deres
Mark Guldtal, skont de forskellige Byers Mark Guld
ingenlunde er lige store, er det overvejende sandsynligt,at

56) Se Kr. Erslev 1. c. S. 188 og ovenfor S. 186.

57) Deter naturligvis det store Gsesteri, Sv. Aakjaer taenker paa, naar han i Kommentaren til Kong Valdemars Jordebog S. 242 og S. 329 antager, at Gsesteriet er identisk med Vinterstuden.

Side 215

ligt,atForbindelsen mellem Gaesteriet og Guldvurderingener et virkeligt Afhsengighedsforhold. Tiilsts Mark Guld synes at vaere Mark Guld efter gammel Vurdering, og da de to Guldvurderinger ikke har det samme Taksationsgrundlag, og Gsesteriet i Tiilst ikke desto mindre staar i samme Forhold til Mark Guldtalletsom Gaesteriet i de andre Byer, er Gsesteri og Guldvurdering nseppe afhaengige af hinanden, fordi Gsesteriets og Mark Guldtallets Storrelse bestemmes af de samme Faktorer. At Guldtaksationen skulde vsere foretaget paa Grundlag af Gaesteriet er imidlertid udelukket, da Gaarde med 4 Hovhestes Gaesteri kunde vaere baade 4, 5 og 6 Mark Guld store. Det maa folgeligvaere Gaardenes Mark Guldtal, som (direkte eller indirekte) betinger, hvor mange Houhestes Gsesteri, de skulde svare⁵⁸).

Ploven og Helgaardens normale Tilliggende synes begge at have udgjort c. 4 Mark Gulds Jord (jvnf. nedenforS. 223 ff.), og da Gaarde, som havde over 4 Mark Gulds Jord, skulde praestere en relativt mindre Gaesteriydelseend Gaarde, der havde under 4 Mark Gulds Jord, har Plouens (eller Helgaardens) Stfirrelse rimeligvisvseret bestemmende for Fastlaeggelsen af Grasnsenmellem den Jord, hvoraf der skulde svares meget, og den Jord, hvoraf der skulde svares mindre Gaesteri. Paa Sjaelland var et 80l altid sat til 1 Mark Skyldjord. Om Aarhusegnens Plov paa tilsvarende Maade stedse blev gjort 4 Mark Guld stor, dengang Guldvurderingen blev foretaget, ved vi ikke, da Gaardenes Plovtal ikke kendes for nogen af Aarhusegnens Byer. Den Omstaendighed,at

58) Den Hypotese, der ovenfor er fremsat for at forklare Forholdet mellem Gsesteri og Mark Guld i Grundfor, forudsaetter og bekrsefter altsaa ogsaa Rigtigheden af den Formodning, at Mark Guldtallet er Gresteriets Paaligningsgrundlag.

Side 216

dighed,atBolenes Mark Guldtal praktisk talt altid var
Multipla af 4, kunde imidlertid tale derfor (Se naermerenedenfor
S. 226)68).

III. Forholdet mellem Kannikegaardenes Kornafgift og deres Mark Guldtal.

Af Kolt Vestergaard⁵⁹) betaltes der af hver Mark Guld 0,7 ore Korn i 1315 og 0,9 ortug Korn i 1648 (se Tabellen S. 189). Af Kolt ostergaard betaltes der 0,9 ore i 1315 og 0,45 ortug i 1648. Af en Mark Guld i Egaa betaltes der 1,2 ore i 1315⁶⁰) og gennemsnitlig 1,4 ortug i 1664 (se Tabellen S. 205). Af en Mark Guld i olsted betaltes der 1,3 ore i 1315 og gennemsnitlig 1,3 ortug i 1648 (se Tabellen S. 186). Af en Mark Guld i Vejlby betaltes der 1,4 ore i 1315 og gennemsnitlig 1,6 ortug i 1648 (se Tabellen S. 185). Af en Mark Guld i Tiiht betaltes der 1,4—2,25") ore i 1315 og gennemsnitlig1,9ortug i 1648 (se Tabellen S. 195). Af en Mark Guld i Grundfor betaltes der 2,9 ore Korn i

58) Den anden af de gamle Matrikuleringsenheder, Bolet, kan ikke staa i nog en Relation til Geesteriet, da Bolene ikke er paa lige mange Mark Guld i de forskellige Byer. Heller ikke nogen af Gaardenes ovrige os bekendte Afgifter kan vsere Mellemled mellem Guldourderingen og Gaesteriet. Forholdet mellem Ledingen og Studen og Gaesteriet er nemlig langt fra saa regelbundent som Forholdet mellem Mark Guldtallet og Gaesteriet, og da baade Faestegaarde og Selvejergaarde svarede Gaesteri efter de samme Regler, kan naeppe andre Afgifter komme i Betragtning end Ledingen og Studen, som engang har vseret fselles for saavel Faestere som Selvejere.

59) Kolt Vestergaard og Kolt ostergaard er ogsaa i 1648 sat til henholdsvis 7,5 og 10 Mark Guld. Landbostavnens Kornafgift 1648 er regnet med til Kolt Vestergaards. (Jvnf. ovenfor S. 190).

60) Afgiften af Jorden i Egaa er sat til */» af Brydens Afgift, da Gaardens Udsaed er */q af hans samlede Udsaed.

61) Eftersom de 6 Mark Gulds Jord, der var lejet bort paa ufordelagtig Maade, regnes med eller ikke.

Side 217

1315 og gennemsnitlig 3,3 ortug i 1648⁶²) (se TabellenS.207). Af et 80l i Kasted betaltes der 10,3 ore Korn i 1315 og gennemsnitlig 13,7 ortug i 1648⁶³). Af Hinnerup By betaltes der 24 ore Korn i 1315 og 20 ortug i 1648⁶⁴). Bortset fra Kolt ostergaard, hvis

62) De Mark Guld, Jordebogen 1315 opererer med, er altsaa ogsaa Mark Guld efter den gamle Vurdering.

63) St. Olaf Praebendets fire Gaarde regnet for syv Ottinger. (Se ovenfor S. 211).

64) I »Jyske Samlinger«, 5. Rk., Bd. 5, S. 126, er der meddelt en Liste, der viser, hvor mange Tdr. Land 1682 der svarede til 1 ortug Korns Udsaed 1315 i Byer, som behandles i Kannikebordets Jordebog. Ved Hjaelp af denne Liste (der i ovrigt nu kan suppleres med Egaa 2,37 og Tiilst 2,21) kunde det dokumenteres, dels at begge Vange i de Byer, hvis Udsaed opgives vangevis, ikke dyrkedes hvert Aar, dels at den opgivne Udsaed for disse Byers Vedkommende er den absolutte, ikke, saaledes som det ellers er Tilfaeldet, den aarlige. Ifolge Jordebogen saaedes der i Aarslev i hvert 80l i en Vang 16 ortug Korn, og da Byens Gaarde var paa 5% 801, saaedes der altsaa i en Vang 88 ortug Korn. I 1682 var Aarslev paa 535 Tdr. Land, og regner man med, at denne By som de andre, der i Jordebogen omtales som vangeskiftede, havde to Vange, af hvilke kun (godt og vel) den ene blev tilsaaet, gaar der paa en ortug Korns Udsaed (op mod) 6,08 Tdr. Land i 1682, som er omtrent det dobbelte af Listens stfirste Areal. Den aarlige Kornafgift af et 80l androg efte Jordebogens Opgivelser 16,2 ortug Korn, og da Forholdet mellem Kornafgift og Udsaed kan vaere som 1 til 1 (jvnf. C. A. Christensen i »Historisk TidsskrifU, 10. Rk., Bd. 1, S. 464 f.), og Udsaeden i et 80l i en Vang var 16 ortug, stemmer Kornafgiften altsaa udmserket med den Udsied, man kommer til, naar man anssetter det aarlige Udssedsareal til (!idt mere end) en af Byens Vange. Ligesom Udsaaden kun er halvt saa stor som den, man skulde vente efter Byens Areal 1682, saaledes er Kornafgiften imidlertid alt for lille i Forhold til Kornafgiften 1648. Kornafgiften af et 80l i 1648 var nemlig paa 12,6 ortug Korn, og da Kornafgiften, som ovenfor paavist, gennemgaaende var faldet til henimod en Tredjedel i Tiden 1315^—1648, skulde der vaere betalt over 30 ortug Korn af hvert 80l i 1315. I 1648 ejede Praebendet Aarslev Byens Praestegaard og et Stykke ode Jord, medens dens 6 store Gaarde, som betalte 42% ortug Korn, og 6 smaa Gaarde, som betalte 21 ortug Korn (altsaa halvt saa meget som de store), tilhorte Praebendet Egaa. I 1427 var Ejendomsforholdene i Aarslev sandsynligvis de samme. Biskop Ulriks Vedtsegtseendringer neevner dog slet ikke Presbendet Egaas 6 smaa Gaarde, men anforer kun de 6 store Gaardes Kornskyld, som er paa 37 ortug i alt. I 1315 laa der i Aarslev sandsynligvis en Gaard, som var tillagt Byens Prsest, en Gaard, der tilhorte en Mand ved Navn Johannes Mikkelsen, samt fire store Brydegaarde, en Vandmolle og otte smaa Landbostavne, der alle var Kannikebordets Ejendom. Af Kannikernes Indkomster opgiver Jordebogen c. 1315 imidlertid kun Brydernes Kornskyld, men indeholder, tvsert imod sin S&dvane, intet om Landboernes Afgifter. Alle de fremdragne Uregelma?ssigheder med Hensyn til Aarslevs Udsred og Kornafgifter vil kunne forstaas, saafremt man tor antage, at Landboernes Udseed i 1315 ikke er regnet med og deres Afgifter 1315 og 1427 ikke opgivet, fordi de baade i 1315 og 1427 dyrkede afsides beliggende, maaske nybrudt Jord (eller de nedlagte Byers Reetheebols og Ugotsbols Tilliggender) og derfor var fritaget for at svare Landgilde. Da denne Forklaring er rent hypotetisk og heller ikke gor det muligt at beregne den nojagtige Udsaed og Kornskyld, er Aarslev ikke medtaget ved denne Jarvnforelse af de forskellige Byers Kornafgift 1315 og 1648.

Side 218

Kornskyld aabenbart var nedsat til det halve i 1648, betaltes der altsaa af lige meget Gods omtrent lige saa mange ore Korn i 1315, som der betaltes ortug Korn i 1648. Naar man betsenker, at Kornskylden siden 1427 var blevet forhojet med % eller 1 ortug pr. Gaard (d. v. s. om ved Vs^— ^XU ortug pr. Mark Guld), og at Deling og Sammenlsegning af Gaarde o. s. v. kan have haft Forandringer af Kornafgiften til Folge, kan der ikke vaere Tvivl om, at den Kornafgift, der betaltes af Kapitlets Gaarde, i Begyndelsen af det 14.Aarhundrede er blevet nedsat til en Tredjedel, idet Gaardene efter Nedsaettelsen skulde betale lige saa mange ortug Korn, som de for havde betalt ore Korn⁶⁵).

Da Nedsaettelsen aabenbart har haft en rent mekaniskKarakter, ogTiden naturligvis kun kan gore de oprindeligeForhold vanskeligere at erkende, finder man bedst den eventuelle Korrespondance mellem Kornafgiftog

65) Om Tidspunktet for Nedsaettelsen se C. A. Christensens Afhandling i »Historisk TidsskrifU, 10. Rk., Bd. 1, S. 446 ff. En lignende regelmaessig Nedsaettelse af Kornafgiften er t. Eks. for Falsters Vedkommende paavist af Sv. Aakjrer i Kommentaren til Kong Valdemars Jordebog S. 293 og af P. Ronn Christensen i »Fortid og Nutid* 1941, S. 90 f.

Side 219

giftogMark Guldtal ved Hjaelp af den aeldste Kilde, Jordebogen c. 1315.1 1315 betaltes der af 1 Mark Gulds Jord 2,85 ore Korn i Grundffir, 1,4^—2,25 ore i Tiilst, 1,33 ore i olsted, 1,43 ore i Vejlby, 1,18 ore i Egaa og 0,80 ore i Kolt. Ser man bort fra Tiilst og Grundfor, hvis Mark Guld rimeligvis var Mark Guld efter gammelVurdering, betaltes der gennexnsnitlig 1,18 ore Korn af hver Mark Guld.

Gennemgaar man de Byer i Hasle Herred, hvori Kapitlet ejede Jord, men hvis Mark Guldtal ikke kendesfra Jordebogen c. 1315, betaltes der af 1 Gaard i Yderup 4 Hestes Gaesteri og (i 1648) 3 ortug Korn, altsaa 0,75 ortug for hver Hests Gaesteri. Af 11 Gaarde i Aaby betaltes der 43 Hestes Gaesteri og 43 ortug Korn, altsaa 1 ortug for hver Hests Gaesteri. Af 4 Gaarde i Gellerup betaltes der 16 Hestes Gaesteri og 16 ortug Korn, altsaa 1 ortug for hver Hests Gaesteri. Af 5 Gaarde i Kasted betaltes der 18 Hestes Gaesteri og 19 ortug Korn, altsaa 1,06 ortug for hver Hests Gaesteri. Af 4 Gaarde i True betaltes der 13 Hestes Gaesteri og 15 ortug Korn, altsaa 1,15 ortug for hver Hests Gaesteri. Af 13 Gaarde i Aarslev betaltes der 49 Hestes Gaesteri og 69V2 ortug Korn, altsaa 1,42 ortug for hver Hests Gaesteri. Af 13 Gaarde i Hasle betaltes der 32 Hestes Gaesteri og 44V2 ortug Korn⁶⁶), altsaa 1,39 ortug for hver Hests Gaesteri. Af 7 Gaarde i Skejby betaltes der 19 Hestes Gaesteri og 30 ortug Korn, altsaa 1,58 ortug for hver Hests Gaesteri. Af 5 Gaarde i Brendstrup betaltes der 15 Hestes Gaesteri og 32 ortug Korn, altsaa 2,13 ortug for hver Hests Gaesteri. Ser man bort fra Brendstrup, hvis Kornafgift

66) En af de Gaarde, der tilhorte Kapitlets bona communia, har aabenbart faaet sit Gaesteri slaaet sammen med sin Bygafgift i det 17. Aarhundrede.

Side 220

er henimod det dobbelte af den normale, betaltes der gennemsnitlig 1,17 ortug Korn for hver Hests Gsesteri. Da det ovenfor skulde vaere dokumenteret, at 1 HovhestsGaesteri svarede til c. 1 Mark Gulds Jord, og at Kornafgiften i Tiden 1315_—1648 forst var nedsat til en Tredjedel og siden forhojet en Smule, er der rimeligvisfor Landgildens Nedsaettelse blevet betalt gennemsnitligc. 1 ore Korn af hver Mark Guld i disse 8 Byer. I Brendstrup er Kornafgiften paalignet, som om dens Mark Guld ligesom Nabobyen Tiilsts var Mark Guld efter gammel Vurdering.

Baade af Jordebogens Opgivelser og af Jaevnforelsen mellem Gaesteriet og Kornafgiften 1648 fremgaar det, at Kornafgiften af en almindelig Mark Gulds Jord var nogenlunde den samme i de forskellige Byer, nemlig for Landgildens Nedssettelse 1 eller godt og vet 1 ore Korn og efter Landgildens Nedssettelse 1 eller godt og vel 1 ortug Korn. Af Mark Guld efter gammel Vurdering var Kornafgiften c. dobbelt saa stor. Naar man skal bestemme en Gaards Mark Guldtal, er det ikke dens Kornafgift for eller umiddelbart efter Landgildens Nedsaettelse, men saa godt som altid det 17. Aarhundredes Kornskyld, man kender. For Kannikegaardenes Vedkommende kan man regne med, at der c. 1650 blev svaret mellem 1 og PI2 ortug Korn af hver almindelig Mark Gulds Jord.

Det synes indlysende, at Gaardenes Mark Guldtal og deres Kornskyld direkte eller indirekte maa vsere afhaengige af hinanden. At behandle Sporgsmaalet om Grundlaget for Guldvurderingen og Kornafgiftens Paaligningi denne Forbindelse vil dog ikke vaere muligt, da de ingenlunde uvsesentlige Bidrag til Diskussionen om Forholdet mellem Guldvurdering, Kornafgift, Udssedog Areal, som Jordebogen c. 1315 giver, ikke lader

Side 221

sig udnytte, for Landboforholdene i en Rsekke Byer,
der ligger uden for de 4 Herreder, har vaeret underkasteten
indgaaende Undersogelse.

IV. Forholdet mellem Gaardenes Mark Guldtal og Plovtal og deres Ansættelse i Helgaarde, Halvgaarde o. s. v.

Saetter man et Bol⁶⁶) =XU Gaard, fremgaar det af Tabellen S. 185, at 94V₂ Mark Guld svarede til 91 Hovheste og 23 Helgaarde i Vejlby. En Helgaard svarede altsaa til 4,11 Mark Guld og 3,95 Hovheste. I olsted svarede 26 Mark Guld til 31 Hovheste og TU Helgaard (se Tabellen S. 186). En Helgaard svarede altsaa til 3,59 Mark Guld og 4,28 Hovheste. I Kolt svarede 17,7 —20 Mark Guld til 12 Hovheste og 2V₂ Helgaard (se Tabellen S. 189). En Helgaard svarede altsaa til 7,08 Mark Guld og 4,80 Hovheste. I Tiilst svarede 36 Mark Guld til 38 Hovheste og 838³/₄ Helgaard (se Tabellen S. 195). En Helgaard svarede altsaa til 4,11 Mark Guld og 4,34 Hovheste. I Egaa svarede 28,3 Mark Guld til 25 Hovheste og 6 Helgaarde (se Tabellen S. 205). En Helgaard svarede altsaa til 4,72 Mark Guld og 4,17 Hovheste. I Grundfor svarede 74,62 af de rekonstruerede Mark Guld efter ny Vurdering til 62 Hovheste og 14²/₃ Helgaard (se Tabellen S. 207). En Helgaard svarede altsaa til 5,09 Mark Guld og 4,23 Hovheste.

Undersoger man Forholdet mellem Gaesteriet og Gaardenes Storrelse i de Byer i Hasle Herred, som helt eller delvis havde hort under Bispen og Kapitlet, men hvis Mark Guldtal ikke kendes, svarede 16 Hovheste i

66) For Bolets Storrelse, isser paa Sjaelland, har Fr. Skrubbeltrang gjort Rede i »Husmand og Inderste«, S. 17. Aarhusegnens 80l er aldrig jordlose Huse, men altid smaa Gaarde.

Side 222

Gellerup til 4 Helgaarde efter Matriklen 1664. En Helgaardsvarede altsaa til 4 Hovheste. I Brendstrup svarede16 Hovheste til 5 Helgaarde. En Helgaard svarede altsaa til 3,20 Hovheste. I Aaby svarede 46 Hovheste til IOV2 Helgaard. En Helgaard svarede altsaa til 4,38 Hovheste. I Hasle svarede 35 Hovheste til 83/48³/4 Helgaard. (En Gaards Gaesteri kendes ikke, en anden Gaards Storrelse er ikke opgivet i Matriklen 1664). En Helgaardsvarede altsaa til 4 Hovheste. I Aarslev svarede 34 Hovheste til VU Helgaard. (Tre Gaardes Storrelse er ikke opgivet). En Helgaard svarede altsaa til 4,69 Hovheste. I Kasted svarede 14 Hovheste til 3 Helgaarde. (En Gaards Storrelse er ikke opgivet, og 4 Gaarde til— horte hverken Bispen eller Kapitlet). En Helgaard svarede altsaa til 4,67 Hovheste. I True er nogle af Gaardene i det 16. Aarhundredes Kilder vanskelige at identificere med Gaardene i det 17. Aarhundredes Kilder.Lensjordebogen 1579 anforer imidlertid 15 GaardesGaesteri, der tilsammen var paa 50 Hovheste, og i Matriklen 1664 opgives Storrelsen paa 15 Gaarde, som i alt udgjorde 11 Helgaarde. En Helgaard svarede altsaa til 4,55 Hovheste. Skejby og Yderup maa lades ude af Betragtning, da Gaardene i disse Byer uanset deres meget forskellige Storrelse betegnes som Helgaarde,vel paa Grund af Begrebet en (hel) Gaards Forveksling med Begrebet en Helgaard⁶⁷).

Gennemsnitlig svarede en Helgaard til 4,78 Mark Guld i de 6 Byer, hvis Guldtal kendes, og til 4,25 Hovhestei alle de undersogte Byer. Da der betaltes c. 1 Hovhests Gassteri af hver Mark Guld, var det aabenbarten fast Norm, at Gaardene omregnede til Helgaardehavde

67) Naar en Gaard blev delt i to lige store, var der paa tilsvarende Maade Mulighed for at forveksle saadanne halve Gaarde med Halvgaarde.

Side 223

gaardehavdeom ved, som oftest lidt over, 4 Mark
Gulds Jord pr. Helgaard.

Den Forbindelse, der er konstateret mellem Guldvurderingen og Gaardenes Anssettelse i Helgaarde, Halvgaarde o. s. v., lader sig nojere bestemme ved Hjselp af Tabellerne S. 185—207, der viser, at Gaarde, der har mindre end 2 Mark Gulds Jord, kan betegnes, og at Gaarde med i Mark Gulds Jord og derunder altid betegnes som 801, 1U eller Va Gaarde. Gaarde med over 1, men under 3 Mark Gulds Jord kan betegnes, og Gaarde med 2 Mark Gulds Jord betegnes altid som V 2 Gaarde. Gaarde med over 2, men under 4 Mark Gulds Jord kan betegnes som ~U eller 3U Gaarde. (Ingen af disse Betegnelser er dog slaaet rigtigt igennem, saaledes at Gaarde paa 3 Mark Gulds Jord i Regelen betegnes som 1/a eller Vi Gaarde). Gaarde, som har mere end 3 Mark Gulds Jord, kan betegnes, og Gaarde med 4 Mark Gulds Jord og derover betegnes altid som Vi Gaarde™). Naar Helgaardene gennemsnitlig havde mere end 4 Mark Gulds Jord, hsenger det sammen med, at Gaarde paa 4 Mark Gulds Jord og derover kaldes Helgaarde, selv om nogle af dem har 6 eller endnu flere Mark Gulds Jord.

C. A. Christensen oplyser i sin Afhandling om Ledingssatsernei »Med Lov skal Land bygges«, at Ordet Halvgaard forste Gang findes anvendt i et Aktstykke fra 1392. Der er altsaa Grund til at formode, at GaardenesAnsaettelse i Helgaarde, Halvgaarde og 80l stammerfra Valdemar Atterdags eller Dronning Margretes Regeringstid, ganske som Tilfseldet vanned LedingsskattensOmregning til Grot⁶⁹). Under alle Omstsendighederer

68) De faa Afvigelser fra Reglerne er trykt med federe Typer i Tabellerne. — Betegnelsen Dobbeltgaard synes ikke at vaere benyttet paa Aarhusegnen.

69) Se Sv. Aakjaer i »Historisk TidsskrifU 9. Rk., Bd. 2, S. 54, E. Arups »Danmarks Historie«, 11, S. 108 og C. A. Christensen 1. 1. I »Fortid og Nutid« 1942, S. 139 gor P. Ronn Christensen gaeldende, at Selvejerbondernes Inddeling i Skattelaeg ligeledes maa dateres til Midten af det 14. Aarhundrede.

Side 224

hedererAnsaettelsen yngre end Guldvurderingen, og da den desuden korresponderer med Gaardenes Mark Guldtal og er foretaget efter en Sats, som er mindre differentieret end Guld(- og Solv)vurderingens, er der intet til Hinder for, at det kan vsere Gaardenes Mark Guldtal, som var bestemmende for deres Klassificeringi de forskellige Storrelsesgrupper.

I sin Bog »Aarhus Hospital*, S. 12, har C. J. T. Thomsenomtalt en Del Breve, som angaar Hospitalets Plovhavre,og hvoraf det fremgaar, at Plovhavren skulde svares med 3 Skaepper af en Helgaard, IV2 Skaeppe af en Halvgaard og 1 Skaeppe af et 801. Da Plovhavren er en middelalderlig Afgift⁷⁰), som efter Navnet at domme har vaeret paalignet paa Grundlag af Matrikuleringsenhedenen Plovs Jord, er Helgaarden efter al Sandsynlighed en Afltfser for Ploven, der altsaa maa antages at svare til Helgaardens normale Tilliggende eller c. k Mark Gulds Jord. I Kommentaren til Kong Valdemars Jordebog S. 452 ff. og i Afhandlingen »Plov og Havne« i »Med Lov skal Land bygges«, S. 277 ff., har Sv. Aakjaer paavist, at i Sonderjylland var Ploven gennemsnitlig 46,4 Tonder Land, medens den sjaellandske Plov var gennemsnitlig 57,8 Tdr. Land (Skatteploven) eller 42,9 Tdr. Land (Praesteploven). Da en Mark Guld efter ny Vurdering gennemsnitlig var paa 12_—14 Tdr. Land, bekraefter Sv. Aakjaers Bestemmelseaf den sonderjydske og den sjaellandske Plov og de Slutninger, der ovenfor drages med Hensyntil Plovens Storrelse paa Aarhusegnen, gensidigt

70) I et Kongebrev fra 1512 hedder det om Plovhavren, at den har vseret svaret »af Arilds Tid«. (Se C. J. T. Thomsen 1. 1. og i s>Aarhus Stifts Aarboger« 1911, S. 81 ff.).

Side 225

hinanden. Om Ploven altid var gjort 4 Mark Guld stor, saaledes at en mere intim Forbindelse mellem Anssettelseni Helgaarde, Halvgaarde og 80l og Plovtaksationenvar mulig, lader sig, som omtalt S. 215, ikke afgore, da de enkelte Gaardes Plovtal ikke kendes for nogen By i de fire Herreder⁷¹).

Da Faestegaardenes og Selvejergaardenes Storrelse er takseret efter de samme Regler, og Gaesteriet er den eneste os bekendte Ydelse, som kan have vaeret faelles for Selvejere og Faestere i det 14. Aarhundrede, kan naeppe nogen anden Afgift komme i Betragtning som Grundlag for Storrelsesklassifikationen. Hvis Gaesteriet er aeldre end Gaardenes Ansaettelse i Helgaarde, Halvgaarde og 801, er Forholdet mellem Gaardenes Gaesteri og deres Storrelsesbetegnelser af en saadan Art, at deter muligt, om end lidet sandsynligt, at Gaesteriet har vaeret Mellemled mellem Guldvurderingen (Plovtaksationen) og Storrelsesk!assifikationen.

V. Tidligere angivne Metoder til Bestemmelse af Byers og Gaardes Mark Guldtal.

A. Ifolge de Beregninger, som er foretaget i Svend Aakjaers Kommentar til Kong Valdemars Jordebog S. 482 og i »Jyske Samlinger«, 5. Rk., Bd. 5., S. 130 f., svarede en Mark Gulds Jord paa Aarhusegnen til gennemsnitlig 12^—14 Tdr. Land i 1682. Dividerer man Byernes Areal i Tdr. Land 1682 med 13, finder man altsaa deres omtrentlige Mark Guldtal.

71) Gaardenes 801-, Fjerding- og Ottingtal korresponderer ikke saa godt med deres Storrelsesklassifikation som deres Mark Guldtal.

Side 226

B. Aarhusegnens 80l var i Regelen paa 8 Mark Guld⁷²) og synes altid at vaere Multipla af 3 eller som oftest 4 Mark Guld⁷³) (rimeligvis fordi Bolene havde vaeret delt i Plove paa c. 4 Mark Gulds Jord⁷*). Da Bolene i de fleste Tilfselde lader sig bestemme ved de af Henrik Larsen fundne Metoder, kan man ikke sjaeldent korrigere en Beregning af en Bys Mark Guldtal gennem en Bestemmelse af Byens 801.

C. Jyske Lov 111, 12 saetter Ledingsskattens Storrelse i Relation til Gaardenes Mark Guldtal. Deter derfor almindelig antaget, at Ledingen og de andre Selvejerafgifter, som vi kender fra det 16. og 17. Aarhundredes Kilder, er afhaengige af Guldvurderingen, selv om der ingenlunde hersker Enighed om Arten af denne Afhaengighed. Selvejergaardene i Vejlby, 01sted, Tiilst og Grundfor, der alle har svaret Leding til Bispen, betalte af 5,33 Mark Guld⁷⁶) 8 Grot eller 6 Grot, af 5,17 Mark Guld 8 Grot (2 Gaarde) eller 4 Grot (3 Gaarde), af 4 Mark Guld 6 Grot eller 4 Grot (2 Gaarde), af 3s3^s/_t Mark Guld 4 Grot (2 Gaarde), af 3Va Mark Guld 4 Grot (2 Gaarde) eller 2 Grot, af 31/*3¹/* Mark Guld 2 Grot, af 3 Mark Guld 4 Grot (3 Gaarde), af 2,16 Mark Guld 4 Grot, af 2 Mark Guld 8 Grot eller 4 Grot (2 Gaarde) eller 2 Grot, af 171⁷/_S Mark Guld 2 Grot og af 1,67 Mark Guld 4 Grot. Nogen egentlig Sammenhseng mellem Gaardenes Mark Guldtal og deres Ledingsaflosning synes der altsaa ikke at vaere. At trseffe Afgorelse i dette og de andre Sporgsmaal,

72) Se Sv. Aakjsers Kommentar til Kong Valdemars Jordebog S. 485 og S. 481, hvor Arealet pr. Mark Guld i Lystrup, Kasted og Aarslev er beregnet ud fra den Forudsaetning, at disse Byers 80l var 8 Mark Guld store.

73) Se »Jyske Samlinger*, 5. Rk., Bd. 5, S. 130, Fodnoten.

74) Jvnf. ovenfor S. 215 f.

75) For Grundfors Vedkommende er der regnet med de rekonstruerede Mark Guld efter ny Vurdering.

Side 227

som angaar Forholdet mellem Guldvurderingen og Selvejernes Afgifter, er imidlertid ikke muligt, for der er tilvejebragt et storre Materiale ved Bestemmelse af Gaardenes Mark Guldtal i en Raekke andre af Aarhusegnens

Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 7 (1943 - 1945) –