|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 7 (1943 - 1945) –Lærernes Undervisning i Ribe Stift i Aaret 1811.Af cand. phil. Georg Hansen Da Christian VI i 1739—40 lod de Love udarbejde, der kom til at give det danske Folkeskolevaesen de forste nogenlunde faste Rammer, var der adskillige meget store Vanskeligheder at overvinde og deriblandt den at skaffe et tilstrsekkeligt Antal duelige Laerere til de mange nye Skoler, der byggedes Landet over. Det viste sig hurtigt, at det ikke lod sig gore, selv om de Krav, der stilledes, for at en Mand skulde kunne betegnes som duelig, var yderst beskedne. Der forlangtes nemlig kun, at han skulde kunne undervise Born i at laese, forstaa Katekismen og katekisere fatteligt over den, skrive og regne saa godt, »som det i hans Skole behoves«, samt skrive Dansk ortografisk. Man fristes til at sporge, hvor kunde en Mand med saa smaa Kundskaber bestride Undervisningen i en Skole? Det kunde han af den Grund, at de obligatoriskeUndervisningsfag indskraenkede sig til Religionog Lsesning. I Skrivning og Regning skulde kun de Born undervises, hvis Forseldre udtrykkelig forlangtedet, og som betalte ekstra derfor, og det var Hvor ingen Henvisninger findes, maa Stoffet soges i Ribe Bispearkiv i Pakken »Om Skolelaerernes Undervisning 1811«. Anordninger og Love findes i Schous Forordningssamling. Side 144
de fleste Steder meget faa. Endnu saa sent som omkring1810 finder man i Skolejournaler og EksamensprotokollerVidnesbyrd om, at Regneundervisning var sjaelden, og at det som Regel kiin var enkelte Born, der deltog i den, samt at Undervisningen, hvis den gaves, naesten aldrig gik ud over de 4 Regningsarter. Reguladetri og Brok var Foreteelser, der kun naaede inden for meget faa Bonderborns Verden. Selv den aedle Skrivekunst blev ikke saa langt naer Allemands Eje i Folkeskolen endnu i Aarene omkring 1800— 1810. Hovedaarsagerne hertil var to. Den ene, at den eksisterende Skolelov af 1740 ikke forlangte det, og folgelig var det ikke Skik, at Skrivning og saerlig Regning var almindelige Undervisningsfag, og den anden, at der var mange Laerere, der ikke magtede at undervise i disse Fag, isaer ikke i Regning. Det gjaldt saerlig Omgangsskolernes Laerere, men ogsaa blandt de faste Skoleholdere var der adskillige, hvem det voldte betydelige Hvem var da Laererne i den danske Folkeskole i 18. og Begyndelsen af 19. Aarhundrede, og hvilken Uddannelse havde de? Laererne falder i to Grupper, Degnene, af hvilke en Del var Studenter, og Skoleholderne.Degnene kunde fore deres Historie langt tilbage.De var forst og fremmest kirkelige Embedsmaendog havde vaeret det i Aarhundreder. Deres Titel taler tydeligt om, at deres egentlige Funktion var at vaere Kirkens Tjenere. Degn er det samme som det latinske Diaconus — Tjener. Ind i denne Tjenergerning,der saerlig bestod i at vaere Praesternes Hjselpere, gik fra gammel Tid Pligten til at undervise Ungdommeni den kristne Bornelaerdom, og hertil knyttedes saa efterhaanden — ganske vist kun som et übetydeligtog Side 145
ligtogsekundsert Anhang — nogen Undervisning i den saare vanskelige, men sserdeles nyttige Laesekunst.Degnelaesningen var imidlertid meget uregelmsessigog tilfaeldig og dens Betydning i Virkeligheden minimal. I Fattigforordningen 1708 indfojede FrederikIV nogle Bestemmelser, der sigtede til at gore den mere planmaessig; men det var forst Christian Vl's Skolelove af 1739 og 1740, der bevirkede, at Degnene blev selvskrevne Skoleholdere i deres Sogn. De egentlige Skoleholdere — de Laerere, der ikke samtidig var Degne, kan naeppe fore deres Oprindelse synderligt lamgere tilbage end til Begyndelsen af 17. Aarhundrede. Da var det, at der her og der i Danmark blandt Bonderne opkom en Trang til at erhverve en storre Kundskab end ellers var almindelig blandt Almuen, og paa saadan opvakte Egne sluttede en Kreds af Bonder sig sammen om at leje en Mand til at lsese med deres Born om Vinteren mod en lille Betaling i Penge samt Kost og Logis. Det var dog forst i 18. Aarhundrede, at denne private Undervisning fandt storre Udbredelse; men da Skoleloven 1740 skulde gennemfores, havde den vundet et saadant Indpas, at der fandtes et meget betydeligt Antal af den Slags private Skoler rundt om i Danmark — et Udgangspunkt, hvorfra den ny Ordning kunde fore Traaden Laererne ved disse private Skoler havde vaeret ganskesimple Mennesker uden nogen som heist boglig Dannelse, ofte var det Folk, der ikke paa anden Maade havde set sig i Stand til at skaffe sig det nodtorftigste til Livets Ophold; tidligere Lakaj, Tjener, Somand eller Kusk, Husmand eller en nykonfirmeret Dreng er Betegnelser, der meget ofte traeffes ved den Tids Laerere. Deres Kundskaber maatte i Almindelighed Side 146
vaere yderst beskedne, ofte indskraenkede de sig til den aller nodtorftigste Faerdighed i Laesekunsten, adskilligekunde naeppe skrive endsige regne, og Evnen til at undervise var sjaeldent fremragende. Det var Laerere af den Kaliber, man blev nodt til at besaette de nyoprettede Skoleembeder med i Begyndelsenaf 1740erne; thi man havde ingen Mulighed for at skaffe sig dem bedre. Naar man skal bedomme dette Forhold, maa man imidlertid erindre, at det ikke alene var Laererembederne, man besatte med Folk ganske uden Uddannelse. Vi befinder os i LakajismensTidsalder, adskillige Stillinger inden for Retsvaesen,Told - og Militaeretaterne, overlodes til Folk, der kom lige fra det praktiske Liv, og hvis eneste Fortrinfrem for andre Ansogere var, at de havde vseret i Brodet hos en eller anden af Tidens indflydelsesrige Maend, der gav dem Stillingen enten af Godhed eller lige saa ofte for at slippe for at forsorge dem paa deres aeldre Dage. Det var denne Tidens Praksis, der nu ganske naturligt traengte ind i den nyopdukkende Skoleverden. En anden Grund til, at det kneb med at faa Skoleholderembederne besat med duelige Laerere, var den ringe Lon, der gaves: Ifolge Skoleforordningen1739 skulde Skoleholderne i Lon have 12 Rd., 5 Td. Rug, 7 Td. Byg, frit Grass og Foder til 2 Koer og 6 Faar samt 25 til 30 Bonderlaes Torv eller Braende i Forhold dertil. Men ved Plakaten 1740 overlodes det til storste Lodsejer at fastsaette Lonnens Storrelse, »da Kongen formoder, at de behandler Skoleholderne saaledes, at disse ikke skal gore deres Arbejde sukkende«.Men det var en gal Formodning. Lonnen blev de allerfleste Steder betydelig lavere end foreslaaet 1739. I Linneballe f. Eks. var den 7 Rd., 2 Td. 7 skp. Rug, 72 Lispund H0 og 29 Laes Braende og saadan Side 147
andre Steder. Saa godt som aldrig naaedes den 1739 normerede Betaling, omend man enkelte Steder nsermedesig den, som f. Eks. i Sindbjerg, hvor Lonnen udgjorde 5 Td. Rug, 5 Td. Byg, 16 Rd. 3 mk. 2 p samt frit Braendsel til Skolen. Til Gengseld skulde Lsereren her saa for egen Regning holde en Substitut i orum 4 Maaneder af Aaret1). Deter klart, at en dygtig Mand ikke sogte Skolekald, hvis han kunde faa noget andet, med mindre han da var besjaelet af en saerlig Iveir og Forkaerlighed for Undervisning af Bonderborn. Men det var kun faa, der var det, og var de endelig modt op med store Idealer, dalede de fleste i Lobet af faa Aar ned paa Jorden igen; thi det var strengt at vsere Laerer, og mange kunde bekraefte Brandedegnens Udtalelse om, at det »at holde Skole forvolder naesten stedse et svageligt Helbred«2). Der var naturligvis enkelte, der fra Naturens Side var saadan udstyret, at Laerergerningen for dem var den eneste tilfredsstillende Beskaeftigelse, og som derfor uden Hensyn til det okonomiske Udbytte ofrede al deres Tid og Kraft paa at undervise. En saadan Mand var ojensynlig Johannes Petersen i Skjaerbaek. Om ham og hans Arbejde fortseller en samtidig Beretning: »I Skjserbsek en liden By i Taulov Sogn holder Bonderne selv en Skoleholder, navnlig Johannes Petersen,som fortjener Udmaerkelse. Dette unge Menneske,nogle og Tyve Aar gammel, er saerdeles oplagt til Skolelaerer. Han har en aaben Hjerne, sund Dommekraftog meget mere end almindelig Indsigt i Religionenog hvad andet, en Skoleholder bor vide. Han har 1) Ribe Bispearkiv. Miscellanea Indberetninger om Skoleva^senet 2) Ribe Bispearkiv. Aarlige Indberetninger 1806. Side 148
laest de bedste Skrifter i Skolefaget endog tyske forudengode matematiske Boger og foroger sin Kundskabstedse. Nogle Drenge paa 13 til 14 Aar af hans Skole fandt jeg ikke alene at besidde mere end almindeligReligionskundskab, men tillige saaledes anforte til selv at tsenke og udtrykke sig bestemt, som jeg aldrig kunde formode. Han har desuden af egen Drift gjort den Indretning, at Byens unge Karle hver Aften samles hos ham, hvor de skriver, regner og laeser gode Almueskrifter, og nsesten ingen af Byens konfirmeredeUngdom savnes ved disse Forsamlinger*1). At denne Beretning sikkert er rigtig, har vi et dokumentariskVidnesbyrd om i en Liste over en Del af Johannes Petersens Bogsamling 1811. Den indeholder ialt 63 Stk. De fleste Boger er af religios eller psedagogiskArt; men der er ogsaa nogle, der peger i Retningaf, at Ejermanden har Interesser paa ganske andre Omraader — Ting som Badens Forelsesninger over det danske Sprog, sammes tyske Grammatik, Hasses Fransk-Dansk Ordbog, Gotschedens Tysk- Dansk Ordbog, Cramers Colloquum, Algebra og Geometri,Manniches matematiske Laerebog og Holbergs »Introduktion til de europaeiske Rigers Historie«. Den, der havde laest disse Boger, eller som skulde kunne benytte dem, maatte vaere i Besiddelse af ganske anderledes Kundskaber end dem, en almindelig Skoleholderomkring 1800 havde; og saa siges det endda, at denne Liste kun indeholder de af hans Boger, »der kunde vaere en Skoleholder nyttige«. Han har altsaa ogsaahaft andre end de naevnte 63. Men Johannes Peter* sen var heller ingen helt almindelig Skoleholder. I sine yngre Dage havde han vseret Elev i Haderslev Latinskole,uden at han dog var blevet Student. Han er Undtagelsen,der 1) Ribe Bispearkiv. Provsternes aarlige Visitatsberetninger. Side 149
tagelsen,derbekrsefter Regelen. De fleste Lserere ved 18. Aarhundredes Landsbyskoler havde ingen boglig Uddannelse og besad kun de aller nodtorftigste Kundskaber,de var »Kuske og Gaardskarle, aldeles udueligetil Skoleholdere «*), og dog kan de deles i flere Hovedgrupper. Nederst stod Omgangslsererne, over dem de fastboende Skoleholdere og overst Degnene, og disse tre Grader betegnede Avancementsstillinger i Forhold til hverandre — den duelige Omgangslserer blev fast Skoleholder og denne igen Degn, saaledes fortseller en Skoleholder i Linneballe, at hari »har vaeret Lobeskoleholder i Givskud Sogn, Hveisel Anneks udi 15 Aar, nod der 4 Rd. aarlig til Lon og ingen Ting i nogen Maade mere, havde Kone og to Born, som tillige med os maatte hele Lonnen udgive til Ekstraskatten, blev tit meget kaerlig opmuntret og hjulpet af mine velservserdige Provster og Prsester, bad mig ikke lade Modet falde, jeg skulde vel faa bedre Brod og til sidst blive Degn. Jeg blev og, Gud vaere lovet, recommanderet og forflyttet til en siddende Skole her i Linneballe, hvor jeg nu har vaeret udi 22 Aar«2). Deter i al Beskedenhed et lille Billede af, hvordan Livet formede sig for en stor Del af 18. Aarhundredes Skoleholdere. Det fortseller om Fattigdom, Taalmod og Ydmygelse; men naar det saa endda forte til et Resultat, var det da altid noget. Det gjorde det imidlertidsaa langt fra for alles Vedkommende; thi de fleste Omgangslaerere var »en Bondedreng Sognet selv udvaelger — — — en Person, sorn selv lidet haver lsert, se til at laere andre deres vigtige Kristendom« og 1) Ribe Bispearkiv. Miscellanea Indb. oom Skolevaesenet 1789. Vejlby. 2) Ribe Bispearkiv. Miscellanea Indb. omi Skolevaesenet 1785. Side 150
»langtfra hvad de burde vaere, men dog alt hvad de efter Omstaendighederne kunde vaere«, »saa duelige som man kan faa dem for 7 Rd.«*), eller som der mange Steder gaves 3 a 4. For den Slags Laerere var Avancementsmulighederne daarlige; thi de var »ikke saa naer duelige nok til at forestaa en velindrettetSkole«, og saafremt de ikke forlod Skolevaesenet, var de henvist til at henleve deres Liv i meget smaa Kaar. Mange var da ogsaa kun Omgangslserere et eller to Aar og forlod derpaa Skolen. Det kunde ofte knibe med at skaffe disse Laerere, saa man maatte ty til nykonfirmeredeDrenge, ja det skete endogsaa, at man anvendte ukonfirmerede. Saadanne Laereres Kvalifikationermaatte vaere minimale i enhver Henseende. De kunde ikke bidrage til at haeve Skoleholderstandens Anseelse, og til stor Skade for den var det ogsaa, at mange af dens dygtigste Medlemmer blev Degne, omenddet ikke altid var Dygtigheden, der betingede Forfremmelsen.Men det var ikke underligt, at de Skoleholdere,der kunde, sogte at blive Degne; thi omend de jydske Degneembeder var betydeligt ringere aflagte end de sjaellandske, var de dog i Almindelighed federe end Skoleholderembederne. Man kunde vente, at der var megen Utilfredshed med disse Laerere, men det synes der ikke at have vaeret. Vel nod Degne og Skoleholdere ingen stor social Anseelse. »Degne i og for sig selv betragtet er i mine Tanker meget übetydelige Personer, da enhver skikkeligBonde, som har nogen Oplysning i Guds Ord og tilligeer begavet med Rost til at synge, kan forrette en Degns Embede, hvilket og ofte her er sket«2), siger 1) Ribe Bispearkiv. Miscellanea Indb. om Skolevaesenet 1785. Gadbjerg og Brande. Aarlige Indberetn. 1806. Sdr. Omme. 2) Ribe Bispearkiv. Misc. Indb. om Skolev. 1785. Tyregod. Side 151
Pastor Winther i Thyregod, og endmu lavere end Degnenevar Skoleholderne placeret; »hvo ved ikke, hvor liden Anseelse en Skoleholder staar udi, han taales naeppe i andres end Bondernes Selskab, uagtet han i sit Embede er baade duelig og flittig*1). Men var disse Stsender kun lidet agtet af Samtiden, var denne dog vel tilfreds med det Arbejde, de udforte. De Domme, Datidens Provster og Prsester faeldede, gaar i de allerflesteTilfselde ud paa, at Degne og Skoleholdere gjorde et godt og tilfredsstillende Arbejde. Det giver imidlertidikke os nogen Oplysning om, hvordan dette Arbejde var m. H. t. Indhold, men siger blot, at maalt med Samtidens Maalestok —og deter den, der maa maales med — var deres Gerning upaaklagelig, og at de ikke udmserkede sig frem for andre Stsender ved slet eller foragteligt Levned. Rigtignok faeldede man i Begyndelsen af 19. Aarhundredefra Kancelliets Side en anden Dom, »ingen duelig Student vil paatage sig at vaere Skoleholder,det overlades gerne til de sletteste Personer, som ikke har andet at gribe til for ikke at d0 af Hunger;men i Ligning med disse er en ustuderet skikkelig Person, om det end var en Bonde, langt nyttigere, i det mindste arbejder han med storre Flid og lader sig bedre lede af sine foresatte«2). Men hvad vidste man i Kancelliet om det. Dets Embedsmsend havde jo intet med Landsbyskolelsererne at skaffe. Det var jo saadan, at de fleste Skoleholdere var Bonder — uforandret siden 1742; men det var netop det, Kancelliet vilde til Livs. Thi man befandt sig i et Tidsskifte, da man var i Faerd med at likvidere hele det gamle Samfund og skabe et nyt. Siden 1789 havde den store Skolekommissionvseret 1) Ribe Bispearkiv. Misc. Indb. om Skolev. 1785. Uldum. 2) Ribe Bispearkiv. Misc. Indb. om Skolev. 1785. Pro Memoria. Side 152
missionvsereti Arbejde for at gore op med det gamle Skolesystem og herunder med den Form for Laererstand,som er omtalt foran. Lakajismens Tid var forbi; nu anvendte man overalt saerligt uddannede Embedsmsend,og ogsaa Folkeskolelsererne skulde nu have en speciel Uddannelse. Man var i Faerd med at lave en ny Skolelov, der forudsatte, at Lsererne havde en vis Skoling, men befandt sig i denne Henseende i samme vanskelige Situation, som Christian VI havde gjort 70 Aar tidligere, den, at man manglede saadanne uddannedeLaerere. Tilstanden paa dette Omraade var den samme 1810 som 1742; men nu skulde den sendres. Hvad Kancelliet onskede var, at Undervisningen i Landsbyskolerne skulde vaere mere omfattende og kundskabsmsessig set bedre, og det magtede mange Lserere ikke — deraf den bitre Dom og jErgrelse over, at Studenterne, der, hvad Kundskaber angik, magtede Undervisningen, ikke vilde soge Skoleholderstillinger. Om de virkelig duede hertil, var der imidlertid delte Meninger om, da de »meget sjaeldent forend efter mange Aars ovelse og Tvang kan nedlade sig til disse Borns Enfoldighed. En Student, der er opfodt og van til en honnet Levemaade, kedes, jeg vil ej skrive vaemmes, ved den daglige og bestandige Omgang med 30 a 50 Born, der dels er fulde af Utoj, af Fnat, af Urenlighed og Stank, dels er endnu saa smaa, at de naeppe ved at gaa ud, naar de vil noget andet*1) — sandsynligt, at der skulde adskillige Aars Traening til for et Menneske, der havde levet sine unge Aar under bedre Kaar, for at vaenne sig til disse ,og at Bondekarlen, der kendte dem af Erfaring, alene af den Grund var bedst kvalificeret. Men Sporgsmaalet
herom er underordnet, for det 1) Ribe Bispearkiv. Misc. Indb. om Skolev. 1785. Uldum. Side 153
var et Faktum, at Studenterne ikke sogte Skolekald; men lige saa notorisk var det, at Myndighederne nu forlangte en bedre Undervisning end den, man havde givet i 18. Aarhundrede. Det var kommet klart for Dagen ved den Skolelov, der 1806 — som det forelobigeResultat af den store Skolekommissions Arbejde — var udstedt for oernes Vedkommende, og som man hver Dag ventede skulde blive udvidet til ogsaa at gaelde Jylland. Mange Skoleholdere frygtede den Dag; thi de vidste med sig selv, at de ikke kunde opfylde de stillede Krav, og hvad saa — vilde de blive afskediget?Maaske de ringeste af dem; men det var klart, at det vilde vaere umuligt at erstatte bare en lille Del af dem med nye og bedre Lserere, hvor meget Myndighedernesaa end onskede det. Det var nodvendigt at skabe en organisk Forbindelse, hvorigennem det gamle uden Brud kunde fores over i det ny, og der for havde Kancelliet da ogsaa valgt en anden Maade, nemlig den at faa Skoleholderne til at udvide deres Kundskaber, saa de nogenlunde kunde fyldestgore de nye Fordringer. Disse var udtrykt i Skoleloven 1806 og bestemte, at en Laerer skulde »kunne laese tydeligt og med Faerdighed, kunne fornuftigt og med egne Ord forklare Luthers Katekismus og Lserebogen i Religion, forstaa at regne vel de 4 Species og Reguladetri, skrive en ren og laeselig Haand, skrive uden betydelige ortografiske Fejl og synge de almindeligste Salmer rigtig og i en ren Tone«, — beskedne Fordringer, men alligevel mere end de fleste Lserere kunde klare. Imidlertid maatte denne deres Mangel paa en eller anden Maade afhjselpes, og derfor udsendte Danske Kancelli 6/2 1810 en Skrivelse, denned kgl. Resolution anbefalede, »at Skoleholdernes Dannelse overdrages Side 154
visse Praester i Herrederne og Amterne, som af Provsterneog Biskopperne kendes at have saavel mest Nidkaerhedog Iver for Skolevaesenets Fremme, som og storst Duelighed og bedst Gave til at danne Skolelaerere *1). Man havde allerede gjort Erfaringer om, at den Slags Kursus for Skoleholdere kunde vaere sserdelesheldbringende, idet Pastor Paludan-Muller i Kertemindeallerede tidligere havde undervist 12 Skoleholderei 6 Maaneder med saerdeles tilfredsstillende Resultat1). Nu skulde en saadan Undervisning gores almindelig for de Laerere, der onskede at deltage. Det blev overdraget de enkelte Stifter og deres Prsester at foranstalte det fornodne, og i den Hensigt udsendtes 8/i 1811 fra Ribe Bispegaard en Skrivelse til samtlige Stiftets Provster med Forlangende om at give Meddelelse om Degne og Skoleholdere i samtlige Sogne og paalaegge dem at udvide deres Kundskaber samt foresporge, om de nasste Somrner i 3 Maaneder vilde deltage i Undervisningen hos Praesterne. Svarene herpaa indlob i de folgende Maaneder, og heraf fremgik det, at af Ribe Stifts 278 faste Skoleholdereog Degne vilde ca. 120 modtage Undervisning; det vil altsaa sige noget under Halvdelen. De ovrige maatte ojensynlig anse sig for tilstraekkeligt kvalificerede,siden de ikke vilde deltage, og en Del af dem kunde ogsaa roligt gore det. Det gjaldt forst og fremmestdem, der var Studenter eller Seminarister2) — af hele Ribe Stifts ca. 275 Laerere og Degne var der 1811 14 Seminarister og 19 Studenter — desuden var 1) Kollegialtidende 1810 S. 818. 2) Det forste Seminarium oprettedes 1791 paa Blaagaard i Kobenhavn, det senere Jonstrup. Dertil koni lidt senere Brahetrolleborg paa Fyn, og endelig var der adskillige Praester, der rundt om i Landet indrettede primitive Uddannelsesanstalter for Folkeskolelserere, de saakaldte Pnestegaardsseminarier. Side 155
der en Del, hvis Kundskaber var saa gode, at Praesternehavde givet Attest for deres Duelighed, enkelte var for gamle til at modtage Undervisning, saaledes nogle paa 70—80 Aar, en og anden kunde ikke undervises»paa Grund af Fattigdom, uagtet han dertil er meget duelig«, og endelig var der somme, der ansaas for uskikkede paa Grund af manglende Evner; men dertil kom en Del, der mente sig selv duelige uden at have noget ydre Bevis herfor, og om hvis Kvalifikationerder ofte maatte naeres nogen Tvivl. Det var imidlertid ikke underligt, at adskillige undslog sig, hvis de paa nogen Maade kunde forsvare det over for sig selv. Thi at saette sig paa Skolebaenken i en Alder af 40 eller 50 Aar kunde ikke vsere morsomt for nogen, slet ikke da det for adskilliges Vedkommende var forbundet med betydelige ydre Besvserligheder som f. Eks. at trave en milelang Vej for og efter Undervisningen eller at afholde Udgifterne ved et Ophold paa et fremmed Sted i lsengere Tid. Det sidste var umuligt for mange, saerlig af dem der havde stor Familie, »da de alle er fattige og som Skolelserere i Almindelighed slet aflagte«. Da det kom til Stykket, at der skulde begyndes, var der da ogsaa enkelte, der fortrod, at de havde meldt sig, og som sogte at undslippe. En Degn mente saaledes, at nogle faa Timer en Dag om Ugen maatte vaere tilstrsekkeligt, og i Bolling undslog to Degne sig under Paaskud af, at Hasten skulde i Hus, hvorfor de ikke kunde ofre Tid paa at modtage Undervisning. Pastor Vinding udsatte saa Undervisningen til efter Host; men de udeblev alligevel. Derfor blev det samlede Resultat ogsaa, at af de 120, der havde meldt sig villige til at modtage Undervisning, var der kun 80, der kom til at deltage i den, altsaa mindre end 1I» af Stiftets samtlige Laerere. Side 156
For at hjaelpe saa mange Laerere som muligt til at faa Del i Undervisningen provede man at lette dem den okonomiske Byrde derved. Saaledes bestemtes det i Haderslev Amt, at de Laerere, der havde Helaarsundervisning, kunde tage paa Kursus, uden at der blev afkortet noget i deres Lon. Af en eller anden Grund synes Bestemmelsen imidlertid at vaere blevet syltet, saa den aldrig rigtig kom til at gore Gavn. Derimod foretoges blandt hele Ribe Stifts Gejstlighed en Pengeindsamling for at skaffe Midler til at yde Kursisterne Understottelse, og den indbragte ialt 344 Rd. I det hele taget tog Praesterne sig af denne Sag med en uhyre Nidkaerhed. Da Sporgsmaalet om, hvem af dem der skulde lede Undervisningen, kom frem, viste de allerfleste sig villige. Imidlertid blev man hurtigt klar over, at det vilde vaere uhensigtsmaessigt at lade enhver Praest undervise sine Skoleholdere, omend der adskillige Steder var staerk Stemning herfor, saaledes erklaerede en Laerer i Skodborg Herred, at han kun vilde undervises af sin egen Prsest. Man ordnede derfor Sagen saaledes, at der i hele Stiftet blev 17 Undervisningssteder, hvortil Laererne saa fordeltes1). 1) Undervisningsstederne var: Provst Petersen til Bredsten sammen med Pastor Ferslev i Jelling, Pastor Kobke i Egtved, Provst Vellejus i Sdr. Omme, Pastor Plesner i Uldum, Pastor Lund i Stamp, Pastor Schjerning i Fredericia, Pastor Vejle i Gjording, Pastor Nees i Lomborg, Pastor Bisted i Vandborg, Pastor Haar i Dybbe, Pastor Schmidt i Neuling, Pastor Hegelahr i Skarrild, Pastor Vinding i Bolling, Pastor Stochholm i Aadum, Pastor Matthiesen, Kapellan, i Sneum, Pastor Boesen i Snest og Pastor Sveistrup i Maltbech. — Desuden undervistes nogle faa Lasrere folgende Steder, hvor man forst afsluttede Undervisningen senere: Provst Blicher — Digterens Onkel — i Bramdrup, Pastor Lund i Lemvig, Pastor Ussing, Kapellan, i Resen, Provst Schjorring i Estvad. Disse underviste deres egne Laerere, mens Pastor Tilemand Ringkobing-Rindum underviste Laerere fra Hind Herred og Pastor Knudsen i Ho Laerere fra Vester Hornum Herred. Et enkelt Sted nemlig i Vejrum havde Laereren allerede gennem flere Aar faaet Undervisning af sin Pr3est. Side 157
Naar Prsesterne var saa ivrige for at yde SkoleholderneUndervisning, var Aarsagerne hertil forskellige. Hos de fleste var det et almindeligt onske at faa Oplysningenblandt Bonderne fremmet mest muligt. Det er jo rationalistisk indstillede Praester, her er Tale om. Dertil kom, at der skulde ydes dem et lille Honorarfor Undervisningen —^ Paludain-Muller i Kertemindehavde saaledes faaet 60 Rd. for sine 6 MaanedersUndervisning. Enkelte kunde vel ogsaa saerlig have Skoleholdernes eget Vel for oje; men vaegtigst for de flestes Vedkommende var vel nok et Synspunkt omtrent som det, Provst Blicher i Brusk Herred udtrykkersaaledes: »Thi saa meget er dog vist, at den Skolelaerer, man som Prsest selv har undervist, falder det let at rette sig efter Praestens Metode og at opfylde dennes Forordninger«, og som et Appendiks til dette, »at vi da forst kunde vente, at vore Konfirmanter skulde forstaa den fuldkomne Religionskundskab, vi onsker at meddele dem, naar disse er forberedte af Laerere, vi selv havde dannet«. Herimod opponerede rigtignok Pastor Lund i Starup, men det forhindrede ikke, at de allerfleste Prsester delte Blichers Anskuelser.Det, at Praesterne selv fik overdraget Laerernes Undervisning, vilde komme til at betyde en Lettelse for dem i deres daglige Embedsforelse, foruden at det ganske automatisk vilde oge deres Magt, og der var da ogsaa adskillige Praester, der var af den Anskuelse, at al Lsereruddannelse ogsaa i Fremtiden burde laeggesi Prassternes Haender. Saadan blev Forholdene i Virkeligheden ogsaa, idet de fleste af de Seminarier, der oprettedes, var Praesters Vaerk; men det var ikke det, man sigtede til, hvad man onskede var, at den enkelte Praest skulde undervise sine Skoleholdere. Det Side 158
blev dog
heldigvis ikke Tilfaeldet, men forelobig skulde
Undervisningen fandt Sted i Sommeren 1811 og skulde straekke sig over ca. 12 Uger. Hos Pastor Weile i Gjording begyndte den saaledes den 10. Juni og fortsattes indtil den 25. Oktober med en Ferie paa 14 Dage ved Hoslaet og 4 Uger i Hosten. Hver Dag undervistes der 6 Timer. Andre Steder, som f. Eks. i Lomborg, havde man kun 3 Undervisningstimer daglig; det afhang ganske af, hvor meget man ansaa for nodvendigt. Derimod var der alle Steder en fast Stamme af Undervisningsfag, som man dyrkede. Den omfattede Lsesning, Sproglaere og Retskrivning, Skrjvning, Regning, Metodik og Sang. Enkelte Steder gik man lid over denne Grundstamme. I Egtved skelnede man saaledes mellem mundtlig og skriftlig Katekisation, og Pastor Schmidt i Neuling gav Undervisning i at skrive Regninger, Kvitteringer, Skudsmaal, Breve o. 1.; men det var naturligvis kun Biting. De fleste Steder gaves der ogsaa Undervisning i Praktik, idet der oprettedes ovelsesskoler ved Undervisningsstederne. Dette »Feriekursus« var egentlig kun beregnet for faste Skoleholdere og Degne; men flere Steder deltog ogsaa Omgangslaerere i Undervisningen; de regnedes imidlertjd ikke med ved Opgorelserne, og udenfor disse faldt ogsaa 3 unge Mennesker, der af Interesse havde deltaget i Undervisningen i Gjording. Men hvilket Indhold havde nu den Undervisning, der gaves i de forskellige Fag. En Forestilling herom vil man faa ved at gennemlaese omstaaende Prove paa en Opgave i Katekisation. Det opdages da hurtigt, at det karakteristiske ved Opgaven er, at den kan betegnessom Undervisning i Moral. Den Gang som senere var Ksernen i al Folkeundervisning og Folkeopdragelse Side 159
af etisk Karakter. Hovedmaalet var at bibringe Barneten absolut konkret Forestilling om, hvilke Gerningerder var gode, og hvilke der var onde. Det tog mcd sig ud i Livet fra Skblen en Vserdimaaler, der var nojagtigere og ufejlbarligere end nogen Tommestok.Her gaves ingen Anledning til Tvivl — og maatte ikke gives det. Her var Ommaalinger aldrig nodvendige;det mindste Minespil i Kontrahentens Ansigt var nok til at bringe ham paa Vzegten og placere ham i den ene eller den anden Baas. Midlet til at indpode i Barnet den rette Maalestok var det bedste af alle, den kateketiske Undervisningsmetode. Naer beslaegtet med den skolastiske Disputerekunst, gennemprovetog fundet uerstattelig af Jesuitterne, havde den til alle Tider vist sin urokkelige Evne til at fore Menneskets Tankeliv i ganske bestemte og noje afgraensedeBaner. I Aarhundreder havde Kirken anvendtden i sin Opdragelse, og ogsaa nu i Begyndelsenaf 19. Aarhundrede var den et af dens vigtigste Midler. Derfor maatte en meget vaesentlig Del af den Undervisning,der blev Lsererne til Del, gaa ud paa at gore dem til de dygtigst mulige Kateketer, saa de var i Stand til at katekisere over enhver Tekst. Thi ligesomen dygtig Skolastiker havde skullet kunne disputereover og forsvare enhver Materie, saaledes maatte en dygtig Skoleholder kunne katekisere over enhver Tekst og deraf uddrage den rette Moral. Der skulde ikke saa lidt Traening til for en jaevn Bondekarl,for han naaede saa vidt, at han kunde praestere en taalelig Katekisation, og der ankedes da ogsaa ofte over denne Del af Skolernes Undervisning. For at indskaerpehos Skoleholderne den rette moral ske Maalestokanvendtes der ogsaa ved deres ovrige Undervisning,Laesning, Side 160
visning,Laesning,Retskrivning og
Skonskrivning, Et Indtryk af Undervisningen i dens hele Omfang faar man af den Indberetning, som Pastor Weile i Gjording gav om sin Undervisning. Han havde gennemgaaet »Sproglaere efter Bircks Udtog og herved anstillet Laese- og Forstandsovelser rned Skoleborn. Regneovelser, de fire Species og Reguladetri efter dikterte Regler, Skriveovelser rned tilfojede Regler for Retskrivning, kateketiske ovelser efter Laerebogen og Katekismus i Forbindelse med Bibelhistorien, Faedrelandets Historie og Geografi efter Udtoget af Junckers Haandbog og endelig nogle Syngeovelser anstillede over de bekendteste Melodier med Underretning om Harmonien, Tonefaldet og Udtrykket i Sangen«. Andre Steder kunde vel afvige noget herfra, hvad Detaillerne angaar, saaledes var Undervisning i Historie og Geografi ikke almindelig; men i store Traek er Billedet det samme. Alle Steder afsluttedes Undervisningen med en Eksamen. Omstaaende Eksempel — Katekisationen over »Haevngerrig« — er en Eksamensopgave, af leveret af Skoleholder Chr. Lauersen i Bolling, der deltog i Undervisningen i Egtved Praestegaard. Han var en »aldrende Mand«, der havde vist megen Lyst til at laese, men som ikke havde hverken saerlig gode Begrebereller Forkunskaber. Efter hans Standpunkt at domme maa han betegnes som jaevn god. En Praestationsom den her afleverede var det, Gennemsnitsskoleholderenomkring 1810 kunde yde efter at have deltaget i Undervisningen, og vel at maerke med mange Aars praktisk Skolevirksomhed bag sig. Der var vel Side 161
en Del, der var
bedre, men ogsaa adskillige, der var Prsestationen kan ikke kaldes fremragende. Der er ingen virkelig Fremadskriden i Tankegangen, og Sporgsmaal og Svar staar ofte i el: meget lost Forhold til hinanden. Logikken i den er sserdeles svag. Den baerer staerkt Prseg af at vaere udarbejdet efter et tillaert Skema uden nogen virkelig selvstsendig Gennemtsenken. Men hvordan skulde en saadan heller kunne praesteres af en Mand, der aldrig havde faaet nogen Undervisning og saa godt som intet laest; thi det gjaldt om de fleste, som blev sagt om Degnen i Estvad, at han »har kun faa Aar vseret Skolelaerer, men derimod mange Aar foran Tjener hos flere Herskaber, en Nseringsvej paa hvilken man sjselden erhverver de for en duelig Skolelserer nodvendige Kundskaber«, og selv om de havde vseret Laerere i adskillige Aar, havde det som Regel kun hjulpet lidt. Det maa have vaeret meget beskedne Kundskaber i Regning, de fleste Skoleholdere er modt op med ved Kursusets Begyndelse, naar de efter tre Maaneders Forlob kun var naaet til den elementaere Del af Reguladetri.Sikkert nok betragtede man dette Fag som horende til de mindre vigtige — men alligevel. Det kan i alt Fald ikke kaldes at opfylde Lovens Ord om at regne vel »de 4 Species og Regmladetri«. Man har maaske ikke ment, at en storre Fserdighed var nodvendig,og at opnaa blot denne syncs ogsaa at have voldt somme en ganske god Portion Hovedbrud. En Degn, »som forhen slet intet har kendt til Regning, har gennemgaaet de 4 Species i übensevnte og benaevnteTal, dog har han ikke, ihvorvel han har anvendtal Umage herpaa, kunnet bringe det til nogen Side 162
Faerdighed«.
Ganske vist var han ogsaa mellem 60 og Men hvad fortaeller dette Skoleholdernes Standpunkt ikke om den Undervisning, der ydedes i Samtidens Skole, for ikke at tale om 18. Aarhundredes, da Forholdene var betydeligt ringere. Deter let forstaaeligt, at Undervisningen i Regning maa have vaeret meget beskeden, og at det logiske og overbevisende i Katekisatlonerne ofte er udeblevet. Vel er Dygtigheden som Lserer kun til en vis Grad afhaengig af Kundskaberne, men fuldstaendig uden saadanne kan der dog intet praesteres. Men er det her dokumenterede Standpunkt end beskedent, er det dog langt fremmeligere end det, Degnen i Jelling i 1780erne befandt sig paa — han var ellers Student. Thi hvis han fik til Opgave at katekisere over Daaben, evnede han kun at stille folgende tre Sporgsmaal: »Hvo haver skabt dig? — hvo haver genlost dig? — hvo haver helliggjort dig?«, men var det over et af Budene, kun disse to: »Hvad forbydes i dette Bud? — hvad befales i dette Bud?*1) Taget som Helhed er der ingen Tvivl om, at den Undervisning, der blev de 80 Skoleholdere til Del i de 6 Sommermaaneder 1811, har gavnet de fleste af dem betydeligt. Man maa huske, at det var den eneste planmsessige Undervisning, der var blevet dem givet i hele deres Liv. Storstedelen af dem havde da ogsaa »gjort alt muligt for at benytte deres brave Laereres Anstrengelser og gjort en Fremgang, som i Betragtningaf det meget, de behovede at laere og blev undervistei, overgik min Formodning«, siger en Censor ved den Eksamen, som overalt afsluttede Undervisningen, og Pastor Peter sen i Bredsten siger om sine Elever, 1) Aarbog for Vjle Amt 1916 S. 156. Side 163
at deres Arbejder »vidner om deres Flid og den Lyst, de stedse har vist til at laere, og som jeg tror er uudsletteligantaendt hos dem«. Udtalelser, der i hoj Grad modsiger den af Kancelliet faeldede Dom, omend der var nogle, den nok kunde synes at passe paa, som f. Eks. Skoleholder Snitker i Egtved, der havde »forsomtraeget Undervisningen og aldeles ingen Flidt vist, men megen baade Skodesloshed og Ligegyldighed — mangier ej Evner«. Men den Type synes der ikke at have vaeret mange af blandt de 80. De fleste af dem havde »under mange Vanskeligheder, trange og usle Kaar vaeret villige til at erhverve sig Embedsduelighed«,og der var ogsaa fra enkelte af de undervisende Praesters Side blevet gjort Forsog paa at give deres Elever lidt Kendskab til almendannende Laesning, saaledesanvendte Pastor Schmidt i Neuling bl. a. Boger Mailings »Store og gode Handlinger«, Pastor Bisted i Vandborg Munthes Laerebog i Historie og til Diktat »daglig 1 a 2 Sider af en god Bog«. Utvjvlsomt har de Timer, i hvilke den mere almenmenneskeligeUndervisning ydedes, ikke vaeret de mindst kserkomne; men den Indflydelse, de har kunnetove, har naturligvis vaeret minimal. I det hele taget er det umuligt at gore noget som heist op om, hvilke Resultater dette Kursus har sat i Deltagernes Undervisning — om denne er blevet bedre efter det, end den var for, eller ej; men at det paa adskillige af dem har virket som en Forfriskelse, synes de anforteUdtalelser at vaere et tydeligt Vidnesbyrd om, og alene det turde vel have givet sig maerkbare Udslag i deres daglige Arbejde, og for en Del har den rent positiveKundskabstilegnelse vaeret meget vaerdifuld, saaledesfor den ene af Deltagerne i Kursuset i Vandborg, der ved Ankomsten var »ganske raa« i Regning, men Side 164
som ved
Afslutningen havde erhvervet sig gode Kundskaberi
Set som Tidsfaenomen er Praesternes Undervisning af Laererne 1811 en af de Foranstaltninger, der blev truffet for at lette Overgangen fra den gamle Skole med Bondekarlen som Laerer og til den ny med den sserligt uddannede Laerer som Underviser, et Led i de store Reformer, der foregik i disse Aartier paa alle Omraader, og som havde til Hensigt at likvidere en aarhundredgammel Samfundstilstand og indlede en ny. Som Grundlag for
efterfolgende Katekisation er opgivet »Hsevngerrig«.
»1. Er haendt
noget übehageligt af en anden 2. bliver vred
3. vil gore ondt
igen 4. straeber ved
alle Lejligheder at udfore det onde 5. og glaeder sig
ved at udfore det. Lars tabte sin Frokost, da han gik til Skole; derover lo Mads. Lars forklagede sin Kammerat i Skolen og vilde paa Hjemvejen slaa ham; men Mads undlob ham. Ved flere Lejligheder provede Lars paa det samme; men det lykkedes ham ikke. Efter nogle Dage, da Mads efter Skoletiden spiste sin Mad, tog Lars den fra ham, kastede den ud af Vinduet og 10b leende bort. L.: Gav jeg jer
ikke Forlov at lege en Times Tid B.: Jo! L.: Ved det, I nu
legede, Born, skete da ikke noget B.: Jo! Side 165
L.: Hvad var det?
B.: Lars faldt og
tabte sin Frokost. L.: Var der nogle
iblandt eder, som fornojede sig B.: Ja! L.: Hvem var det?
B.: Det var Mads.
L.: Hvad var
Bevis paa, at Mads fandt Fornojelse B.: Dette, at
Mads loaf ham. L.: Hvorledes
behagede Lars dette? B.: Han blev
meget vred. L.: Hvad taenkte
han saa paa i sin Vrede? B.: At gore Mads
ondt igen. L.: Hvad kan man
kalde det? B.: At hsevne
sig! L.: Hvorledes
begyndte han med at udt"ore sin Haevn? B.: Han
forklagede ham i Skolen. L.: Var han saa
fornojet? B.: Nej! L.: Hvad taenkte
han videre paa? B.: Ved alle
Lejligheder at udfore det onde med L.: Blev der
nogen Lejlighed for Lars siden at haevne B.: Ja! L.: Hvordan da?
B.: En Dag paa
Hjemvejen fra Skolen vilde han slaa L.: Skete dette?
B.: Nej! L.: Hvad var da
Aarsag, at han ej slog ham? B.: Mads undlob
ham. L.: Provede han det
flere Gange at ville slaa ham? Side 166
B.: Ja! L.: Hvad kan vi
kalde denne Last? B.:
Haevngerrighed. L.: Hvad forstaar vi
ved det at vsere haevngerrig^ B.: Ikke at
aflade, forend en Fornaermelse er haevnet. L.: Er saadan
Haevngerrighed ikke Synd? B.: Jo! L.: Har vi nogle
Boger, hvori vi kan la&re, at deter B.: Ja! L.: Hvad hedder
en af dem? B.: Katekismus.
L.: Hvad forbyder
Gud deri? B.: At vi ikke
gor vor nseste nogen Skade paa hans L.: Kan du bevise
mig det af flere Boger? B.: Ja, af
Bibelen. L.: Kan du sige
mig dette Sprog? B.: Ja, hver den,
som hader sin Broder, er en Manddraber, L.: Altsaa ser I
nu, Born, hvor stor en Synd Haevngerrighed L.: Men blev Lars
ved sit haevngerrige Sind bestandig? B.: Ja! L.: Fik han da engang
Lejlighed til at haevne sig? B.: Ja! L.: Hvordan da?
B.: En Dag, da de
gik af Skolen, slog Lars Mads L.: Var Lars saa
fornojet? B.: Ja! Side 167
L.: Hvoraf kunde I se
eller vide det? B.: Deraf, at han 10b
leende bort. L.: Hvad laerer
det os? B.: At Lars var meget
hsevngerrig«. |